Diæter m.v. til kommunalbestyrelsens medlemmer

Hvervet som m edlem af kom m unalbestyrelsen er i princip­

pet ikke lønnet, idet man forudsæ tter, at det enkelte m edlem

Et medlem kan frivilligt trække sig tilbage

Stedfortræderen kan ikke afløse

kan bestride sit erhverv ved siden af sit k om m unalbestyrel­

sesarbejde.

Hvervet som fo rm a n d for kom m unalbestyrelsen e r dog af­

lønnet og u nde r visse betingelser kan også hvervet som fo r ­ m and fo r udvalg og som kommunalbestyrelsens næ stform and af­

lønnes, jfr. n e de nfor u n d e r 2. 1. Diætreglerne

Allerede i 1950 indførtes en ordning, hvorefter d e r kunne ydes d iæ te r for varetagelse af kom m unale hverv. Baggrunden herfor var en erkendelse af, at arbejdet i de k o m m unale råd efte rhå nde n var blevet så byrdefuldt og tid k ræ v e n d e , at m ange kom m una lbe styre lse sm edle m m e r ville lide økonom isk tab som følge af de tte arbejde, såfremt d e r ikke u n d e r en eller anden form blev ydet dem vederlag. På længere sigt kunne følgen blive, at egnede personer ville se sig nødsaget til at af­

stå fra deltagelse i det kom m unale arbejde af økonom iske grunde. M an fandt det d erfor rigtigst at yde k o m m u n a lb e sty ­ relsesm edlem m erne en vis kom pensation for positive udgifter eller for tab a f arbejdsfortjeneste som følge af deres k o m m u ­ nale arbejde.

Efter de i dag g æ ldende regler i den k o m m unale styrelses­

lov ydes der k o m m u n albestyrelsesm edlem m erne d iæ te r for deltagelse i m ø d er i kom m unalbestyrelsen og i udvalg, d e r er nedsat af kom m unalbestyrelsen blandt dens m edlem m er.

Endvidere kan d e r ydes d iæ te r for andre k o m m unale hverv, de r udføres efte r valg af kom m unalbestyrelsen eller k o m m u ­ nens beb o e re , ligesom d e r kan ydes d iæ te r til k o m m u n a lb e ­ styrelsesm edlem m er, d e r d o k u m e n te re r tabt arbejdsfortjene­

ste som følge af deltagelse i kursus m. v., d e r m å anses af b e ­ tydning for udøvelsen a f hvervet som kom m unalbestyrelses­

medlem.

Indenrigsm inisteren skal efte r styrelsesloven fastsæ tte reg­

ler om størrelsen a f d iæ tern e , idet disse skal fastsættes til et bestem t beløb pr. dag og således, at d e r for dage, hvor v a re ta ­ gelsen af hvervet beslaglægger m ere end 4 timer, ydes det dobbelte beløb. Det er endvidere i styrelsesloven fastsat, at hvor et m edlem d o k u m e n te re r mistet arbejdsfortjeneste ud

over det fastsatte diæ tbeløb, ydes d e r erstatning for tabet, dog således at d e r i alt pr. dag højst kan udbetales det tre d o b b e lte af det d iæ tbeløb, d e r af indenrigsm inisteren er fastsat for m ø ­ der af ikke over 4 timers varighed.

D iæ tb e lø b e t for m ø d e r a f ikke over 4 timers varighed er ved indenrigsministeriets be kendtgørelse a f 30. april 1976 fast­

sat til 150 kr., d e r dyrtidsreguleres efter de almindelige regler.

Er d e r tillagt nogen særligt h o n o ra r for bestridelse a f et k o m m u n a lt hverv, kan d e r ikke ydes den på g æ ld e n d e d iæ te r for m ø d er m. v. i forbindelse m ed hvervets varetagelse. D e n n e regel g æ ld e r såvel for m ed le m m e r af kom m unalbestyrelsen som for andre. D er vil således ikke kunne tillægges b o rg m e ­ steren, d e r jo får løn for sit borgm esterhverv, diæ ter.

U dover de n æ v n te d iæ te r m. v. kan kom m unalbestyrelsen yde befordringsgodtgørelse samt godtgørelse for fraværelse fra hjem stedet for rejser i forbindelse m ed varetagelsen af ko m m unale hverv. I p r im æ r k o m m u n e r kan godtgørelse dog kun i særlige tilfælde ydes for rejser inden for kom m u n e n s g ræ nser.

2. Bør der indføres egentlige lønordninger?

M an kan rejse det spørgsmål, om det vil væ re he nsigtsm æ s­

sigt at indføre en egentlig vederlagsordning for samtlige m e d ­ lem m e r af kom m unalbestyrelsen. D ette ville betegne en prin­

cipiel nydannelse, idet arbejdet som kom m unalbestyrelses­

m edlem h e re fte r ville blive lønnet arbejde på linie m ed anden deltidsbeskæftigelse.

D et må dog i den n e forbindelse påpeges, at der efter styrel­

sesloven allerede er hjem let adgang til ydelse af vederlag i de tilfælde, hvor d e r er tale om en særlig væsentlig arbejdsbyrde i forbindelse m ed varetagelse a f kom m unale anliggender.

D et beste m m e s således, at d e r ydes komm unalbestyrelsens fo rm a n d et vederlag, hvis størrelse skal fastsættes i k o m m u ­

nens styrelsesvedtæ gt. Endvidere kan kom m unalbestyrelsen med tilsynsmyndighedens sam tykke vedtage at yde næstfor­

manden et vederlag for udførelse af opgaver i et læ ngere tids­

rum på grund af form andens sygdom, ferie eller fra v æ r af a n ­ den årsag.

Ikke både honorarer og diæter

Allerede adgang til vederlag i visse tilfælde

Endelig kan kom m unalbestyrelsen tillægge form anden fo r et udvalg et årligt h onorar. Også de tte fo ru d s æ tte r dog, at tilsyns­

m yndigheden sam tykker heri.

Styrelsesloven a rb e jd er således m ed vederlagsordninger for kom m unale hverv, d e r k ræ v e r en ekstraordinær arbejdsindsats af hvervets indehaver. Hvervet som menigt m edlem af k o m ­ m unalbestyrelsen og kom m unalbestyrelsesudvalg v e d e rlæ g ­ ges derim od ikke, men d e r ydes erstatning for tabt arbejds­

fortjeneste gennem diæ tordningen.

Skulle der imidlertid opstå ønske om at lade diæ tordningen afløse af en egentlig vederlagsordning, kunne m an tæ n k e sig f.

eks. følgende muligheder:

Et fast årligt vederlag til kom m unalbestyrelsesm edlem m er, d e r skal d æ k k e den arbejdsindsats, d e r er forbunde t med kom m unalbestyrelseshvervet, og alle udgifter ved hvervet, h e r ­ u nde r tab t arbejdsfortjeneste. Vederlaget kan eventuelt gra­

due re s efter k o m m u n e n s indbyggertal på sam m e m åde som borgm estervederlaget.

En anden mulighed er at yde et fast årligt vederlag, d e r h o ­ n o rere r arbejde i forbindelse med kom m unalbestyrelseshver­

vet, kom bineret med en ordning, hvorefter d e r ydes erstatning for d o k u m e n te re t tab t arbejdsfortjeneste.

For fuldstæ ndighedens skyld skal næ vnes, at d e r for Køben­

havns komm une, som ikke om fattes af den styrelsesordning, der gæ lde r for det øvrige land, allerede findes en egentlig ve­

derlagsordning for b o rg errep ræ s e n ta tio n e n s m edlem m er, idet kom m unens styrelseslovgivning tillæ gger b o r g e r r e p r æ ­ se n ta n tern e et årligt dyrti'dsreguleret vederlag.

Mulige vederlagsordninger

Københavns Kommune

KAPITEL 7