Udvalgenes virksomhed
A. De forskellige former for udvalg m.v
KAPITEL 7
vareta-gelse af bestem te hverv. Sådanne særlige udvalg er navnlig tæ n k t nedsat m ed henblik på en n æ rm e re undersøgelse og re degørelse for bestem te spørgsmål, som kom m unalbestyrelsen m åtte ønske behandlet. De særlige udvalg har ingen selvstæ n
dig be slutningskom petence.
A fgrænsningen mellem de stående udvalg og kom m issioner giver undertiden anledning til tvivl. I henhold til en ræ k k e love eller v e d tæ g te r stadfæ stet i henhold til love vælger kom m unalbestyrelsens m ed le m m e r af en r æ k k e kom m issio
ner til varetagelse af bestem te opgaver, såsom b r a n d k o m mission, skolekom mission m.v. Disse lovregulerede kom m is
sioner adskiller sig fra de stående udvalg både ved deres sam m ensæ tning og kom p ete n ce .
Hvad sam m ensæ tningen angår, består kom m issionerne i reglen såvel af m edlem m er, d e r er valgt af k o m m u n a lb e sty re l
sen i eller uden for dens midte, som af visse andre, undertiden specielt sagkyndige personer.
M ed hensyn til kom missioners kompetence er denne i reglen fastsat i den lov, d e r regulerer o m rå d e t, og k o m p e te n c e n er normalt uafhængig af kom m unalbestyrelsen. K om m issioner er således ikke undergivet kom m unalbestyrelsens beslutnin
ger, som tilfældet e r med kom m unalbestyrelsens udvalg.
B. Økonomiudvalget
Efter styrelseslovens § 18 består økonom iudvalget af k o m m unalbestyrelsens formand', d e r er født form and for udvalget, samt 2, 4 eller 6 af kom m unalbestyrelsens øvrige m edlem m er.
I konsekvens a f den særstilling for økonom iudvalget, som nu er fastlagt i styrelsesloven, henregnes udvalget ikke til de stående udvalg.
D ette ind eb æ re r, at valget til økonom iudvalget foregår som et helt selvstændigt forholdstalsvalg. På grund af udvalgets ringe m edlemstal, der er nødvendigt for at sikre udvalget den fornødne effektivitet og hurtighed, vil m indre g ru p p er i k o m m unalbestyrelsen norm alt ikke kunne o p n å rep ræ s e n ta tio n i økonom iudvalget. Det må i den n e forbindelse dog erindres, at også økonom iudvalget – bortset fra ganske enkelte b e g ræ n s ninger – i enhver h e nseende er undergivet kom m
unalbestyrel-Afgrænsning mellem stående udvalg og kommissioner
Økonomiudvalget består af kommunal' bestyrelsesmedlemmer
Økonomiudvalget er undergivet kom
munalbestyrelsens beslutninger.
sens beslutninger. H erved sikres, at intet m edlem af k o m m u nalbestyrelsen på forhånd er afskåret fra at påvirke udvalgets virksom hed.
D e r er ikke ved styrelsesloven æ n d r e t noget ved g ru n d sæ t
ningen om, at det enkelte kom m unalbestyrelsesm edlem ha r krav p å det fornødne grundlag for, at han på forsvarlig m åde kan deltage i forhandling og a fstem ninger i sager, k o m m u n a l
bestyrelsen skal afgøre. D ersom et m edlem a f k o m m u n a lb e styrelsen finder, at en indstilling eller sagsforberedelse fra økonom iudvalget ikke afgiver tilstrækkeligt grundlag for en stillingtagen, kan han d erfor rejse spørgsmål om sagens o p lysning.
Om det enkelte kom m unalbestyrelsesm edlem s adgang til kontrol m ed økonom iudvalgets virksom hed henvises til b e m æ rk n in g e rn e n e de nfor u nde r D.
Til n æ r m e r e belysning af økonom iudvalgets meget vigtige Økonomiudvalgets arbejdsopgaver virksom hed skal nævnes nogle a f de opgaver, d e r påhviler u d
valget.
Ø konom iudvalget skal efter styrelseslovens § 18 i o verens
stem melse m ed styrelsesvedtæ gtens b estem m elser forestå kom m unens kasse- og regnskabsvæsen og skal have indseende m ed de finansielle og forvaltningsmæssige forhold inden for samtlige k om m une ns a dm inistrationsom råder. Udvalgets er
klæ ring skal indhentes om e nhve r sag, der v e d rø re r k o m m u nens økonom iske eller almindelige administrative forhold, in
den spørgsm ålet forelægges kom m unalbestyrelsen til beslut
ning.
Ø konom iudvalget skal efter lovens § 37 inden hvert års 1.
s e p te m b er over for kom m unalbestyrelsen fre m kom m e m ed et
forslag til k om m une ns årsbudget for det k o m m e n d e regnskabs- Forslag til årsbudget år. Da årsbudgettet i den form, hvori det endeligt er vedtaget
af kom m unalbestyrelsen, er be ste m m e nde for størrelsen af næ ste års k o m m unale skatteudskrivning, er det vigtigt, at økonom iudvalget ved forslagets udarbejdelse får mulighed for at tage alle forhold af betydning for kom m une ns ø k o nomi i betragtning. D e r er derfor tillagt økonom iudvalget ret til at pålægge alle kom m unalbestyrelsens øvrige udvalg at fre m k o m m e m ed bidrag til årsbudgettet (og til udarbejdelse
af flerårige budgetforslag, se h e ro m nedenfor) inden for en frist, d e r fastsættes a f økonom iudvalget.
D et må understreges, at økonom iudvalgets udarbejdelse af forslaget til årsbudget er a nde t og m ere end blot en sa m m e n stykning a f bidragene fra de enkelte stående udvalg og e v e n tuelle a n d re udvalg, idet det er økonom iudvalgets opgave at udøve en egentlig koordinerende virksomhed samt at foretage de nødvendige korrektioner af bidragene ud fra et samlet over
blik over og en helhedsvurdering af kom m une ns økonom i. De enkelte udvalg må altså finde sig i æ n d rin g er i de bidrag til forslaget til årsbudget, de er fre m k o m m et med. D et m å dog understeges, at den kom m unale bevillingsmyndighed alene til
kom m er kommunalbestyrelsen, der de rfo r h a r den endelige af
gørelse m ed hensyn til budgettets bevillinger.
D ersom de enkelte øvrige udvalg i årets løb anser bevillin
ger udover, hvad d e r er angivet på det vedtagne årsbudget, for nødvendige eller ønskelige, skal de foretage indstilling til kom m unalbestyrelsen. M en det foreskrives udtrykkeligt i sty
relsesloven, at sådanne indstillinger om yderligere bevillinger skal ske gennem økonom iudvalget.
Efter styrelseslovens § 37, stk. 2, skal forslaget til å rsb u d g e t
tet ledsages af budgetoverslag fo r en flerårig periode, hvis længde fastsættes af indenrigsm inisteren. Disse b u d g e to v e r
slag skal behandles af kom m unalbestyrelsen sam m en m ed års
b udgettet og skal efter å rsbudgettets endelige vedtagelse i kom m unalbestyrelsen indsendes sam m en m ed d e tte til tilsyns
m yndigheden. Baggrunden for be.stemmelserne om de flerå
rige budgetoverslag, d e r er indsat ved en lovæ ndring i 1975, er bl. a. ønsket om at skabe grundlag for et nærm ere budgetsam
arbejde m ellem staten og kommunerne, således at det skulle blive muligt at tilrettelægge en m ere hensigtsmæssig plan læ g ning a f den k o m m unale sektors økonom i og landets økonom i som helhed.
Indenrigsm inisteren har fastsat perioden for de flerårige budgetoverslag til 3 år, hvilket svarer til statens budgetover- slagsperiode. K om m unalbestyrelsen skal således hvert år ved budgetbehandlingen beskæftige sig m ed spørgsm ålet om kom m unens økonom i for de k o m m e n d e 4 år, nemlig gennem
Bevillingsmyndigheden tilkommer kommunalbestyrelsen
Budgetoverslag for en flerårig periode
vedtagelsen af årsbudgettet for det først kom m e n d e år og gennem behandlingen a f budgetoverslag for de d e re fte r føl
gende 3 år. D e r er således tale om en »rullende« 4 års ø k o nom isk planlægning. Til forskel fra årsbudgettet for det k o m m ende år, der bl.a. er b e ste m m e n d e for den kom m unale s k a t
teudskrivning, har budgetoverslagene dog ikke retligt bin
de nde virkninger for kom m unalbetyrelsen.
D et påhviler e ndvidere efter lovens § 45 økonom iudvalget at aflægge kom m une ns årsregnskab til kom m unalbestyrelsen inden en af indenrigsm inisteren fastsat frist. R egnskabet skal ledsages a f en fortegnelse over kom m unens kautions- og ga
rantiforpligtelser. H e ru d o v e r skal regnskabet i fo rn ø d e n t o m fang v æ re ledsaget af b e m æ rk n in g e r, navnlig v e d rø re n d e v æ sentlige afvigelser mellem bevillings- og regnskabsbeløb.
D e t af kom m unalbestyrelsen endeligt god k e n d te regnskab skal v æ re tilgængeligt for k o m m u n e n s beboere.
D e t skal endvidere nævnes, at styrelsesloven foreskriver, at d e r i k o m m u n e n s styrelsesvedtægt skal fastsættes regler om økonom iudvalgets kontrol m ed ind- og udbetalinger af midler, der angår kom m une n.
For sam m e n h æ n g e n s skyld skal på dette sted nævnes, at det er fastsat i styrelsesloven, at der i styrelsesvedtæ gten skal optages n æ r m e r e regler om affattelsen af årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag samt om behandlingen af tillægsbe- villingssager. Endvidere skal optages n æ rm e re regler om års- regnskabet og om bestyrelsen af kom m unens kasse- og reg n skabsvæ sen. Endelig skal der i v e dtæ gte n fastsættes n æ rm ere regler om revision. M ed hensyn til revisionen b e m æ rk e s, at det i styrelseslovens § 42 er fastsat, at e nhver kom m u n e skal have en sagkyndig revision, der skal g odkendes af tilsynsmyn
digheden og ikke kan afskediges u d e n de n n e s sam tykke.
C. De stående udvalg
Som stå e n d e udvalg betegnes udvalg, d e r nedsæ ttes i h e n hold til k o m m u n e n s styrelsesvedtægt, og hvis sam m ensæ tning og m yndighedsom råde n æ r m e r e er fastsat i vedtæ gten. Disse udvalg består – bortset eventuelt fra havneudvalget – udeluk
kende a f m edlem m er a f kommunalbestyrelsen og skal p å
kom-Årsregnskabets aflæggelse
Revision
m unalbestyrelsens vegne varetage den u m iddelbare forvalt
ning af enkelte grene af de k o m m unale anliggender.
De opgaver, som påhviler de stående udvalg, b e stå r i over
ensstem m else m ed styrelsesloven og de g æ ldende styrelses
v e d tæ g te r og fast praksis h e re fte r i at forberede kom m unalbe
styrelsens behandling a f sagerne og bringe komm unalbestyrelsens beslutninger til udførelse sam t at administrere bestemte sagsom
råder på eget ansvar og h e r u n d e r træ ffe sådanne afgørelser og beslutninger, som er et naturligt led i den adm inistrative virk
som hed. K om m unalbestyrelsen lader endvidere i praksis i ret vidt om fang anliggender behandle af et stående udvalg uden for dettes vedtæ gtsbe ste m te k o m p e te n c e o m rå d e .
Efter den vejledende norm alvedtæ gt for p r im æ r k o m m u n e r nedsæ ttes følgende stående udvalg:
1. Det sociale udvalg.
2. Udvalget for tekniske anliggender.
3. Udvalget for faste eje ndom m e . 4. Udvalget for kulturelle anliggender.
5. (Havneudvalget).
Det udtales i indenrigsministeriets cirkulæ re om n o rm a l
v edtæ gten for p r im æ rk o m m u n e r, at den opbygning af de stående udvalg, d e r er foretaget i n o rm a lv ed tæ g te n , alene er tæ n k t som et eksem pel. Der er da også i kom m unerne tale om variationer både m ed hensyn til såvel antallet som arten a f de stående udvalg.
Tidligere skulle d e r i alle k o m m u n e r nedsæ ttes et stående udvalg for kasse- og regnskabsvæ senet. De funktioner, dette udvalg havde, indgår imidlertid blandt de funktioner, som ef
ter styrelsesloven skal varetages af økonom iudvalget, d e r som tidligere næ vnt indtager en særskilt stilling og ikke længere henregnes til de stående udvalg og altså heller ikke m edregnes ved den samlede fordeling af pladserne hertil.
D er skal i alle k o m m u n e r blandt de stående udvalg findes et socialudvalg. D er er ved den sociale lovgivning tillagt de tte u d valg en selvstændig, dvs. af kom m unalbestyrelsen uafhængig, k o m p ete n ce m.h.t. afgørelse af en ræ k k e sociale sager v e d rø rende e nkeltpersoners forhold, og man kunne d e rfo r rejse det spørgsmål, om udvalget b urde henregnes til de stående
ud-De stående udvalg består af kommunal bestyrelsesmedlemmer
Opgaver
Socialudvalg
valg. I forbindelse m ed styrelseslovens udarbejdelse fandt m an det imidlertid naturligt at betragte det sociale udvalg som et stå e n d e udvalg p å grund af dets centrale stilling inden for kom m unalforvaltningen, dets sam m ensæ tning og den o m stæ ndighed, at det ud over de selvstændige opgaver varetager en ræ k k e anliggender, som i princippet h ø rer u n d e r kom m u- nalbestyrlsen.
De stående udvalg er forpligtet til at rette sig efter de beslut
ninger, kom m unalbestyrelsen m åtte træffe. D ette gæ lder dog som lige berørt ikke socialudvalget i det om fang det handler inden for sit selvstændige k o m p e te n c e o m rå d e efter social
lovgivningen.
De stående udvalg væ lger selv deres form and. Styrelseslo- Formandsvalg ven indeholder ikke om udvalgsform anden nogen b e s te m
melse svarende til lovens § 6, hvorefter valg af k o m m u n a lb e styrelsens fo rm a n d har gyldighed for kom m unalbestyrelsens funktionsperiode. Et udvalg må he re fte r til enhver tid kunne vælge ny form and. Dette er også velbegrundet, da et udvalg, hvori d e r h e rsk e r uoverensstem m elser mellem form anden og udvalgets flertal, n æ p p e vil kunne fungere tilfredsstillende i praksis.
Udvalgene fastsæ tter selv deres forretningsorden. F o r hvert Arbejdsformen i de stående udvalg udvalg føres en protokol, hvori udvalgets beslutninger indfø
res. Protokollen autoriseres af kom m unalbestyrelsens for
m and.
Udvalgene udøver d eres virksom hed i møder. De er beslut
ningsdygtige, når mindst halvdelen af m ed le m m e rn e er til stede og alle beslutninger træ ffes ved almindeligt s tem m efler
tal.
At loven fastsætter, at udvalgenes virksom hed foregår i m ø der, er ikke til hinder for, at visse sager kan afgøres efter cirku
lation blandt m ed le m m e rn e eller eventuelt a f udvalgets for
m and p å udvalgets vegne, men forudsæ tningen h e rfo r er, at d e r er enighed blandt udvalgsm edlem m erne om den n e fre m gangsmåde.
K om m unalbestyrelsens form and har ret til at o vervæ re for
handlingerne i udvalg, selv om han ikke er m edlem . H an skal un d e rre tte s om tidspunktet for udvalgsm øderne og skal have
en dagsorden for m ødet, hvis en sådan udsendes til m e d le m m erne.
De stående udvalgs virksom hed er et m eget væsentligt træ k ved dansk kom m unestyre. K om m unalbestyrelsen som sådan ville som tidligere berørt sim pelthen ikke kunne o verkom m e at forhandle og træ ffe afgørelser i alle enkeltsager, der ligger inden for det k o m m unale m yndighedsom råde. Hertil k o m mer, at de enkelte udvalgs m e d le m m e r e fte rh å n d e n får en b e tydelig sagkundskab vedrø re n d e de anliggender, d e r specielt varetages af de t på g æ ld e n d e udvalg. Udvalgsbehandlingen kan altså ikke alene give en m ere effektiv sagsbehandling, men også en behandling, d e r er m ere be tryggende for den borger, hvis sag behandles.
Helt uden ulemper er udvalgsstyret imidlertid ikke. Ved for
skydningen af k o m p e te n c e til udvalgene sker d e r en forrin
gelse af de små gruppers stilling i kom m unalbestyrelsen. Valg til udvalgene sker jo som næ vnt efter forholdstalsm etoden, hvilket ofte vil m edføre, at en lille gruppe – for ikke at tale om en énm and sg ru p p e – ikke o p n å r repræ sentation.
Endvidere e r udvalgsm øder ikke offentlige, og de afgørel
ser, udvalget træ ffer, kan d erfor ikke underkastes sam m e kri
tik og diskussion som afgørelser, d e r træ ffes af k o m m u n a lb e styrelsen, hvis m ø d er som hovedregel er offentlige.