A. Almindeligt om hovedstadsområdets problemer og om hoved
stadsreformen.
Ved den almindelige inddelingsreform, d e r blev gennem ført pr. 1. april 1970 som e t led i kom m una lre form en, blev sa m t
lige k o m m u n e o p d e lte bysamfund uden for h o vedstaden sam m enlagt (én by – én kom m une), og d e r blev for disse bysam fund tilvejebragt et m ere hensigtsmæssigt grundlag for v a re ta gelsen af de k o m m unale opgaver. Samtidig blev der skabt grundlag for, at planlægningen og tilrettelæggelsen af den fremtidige byudvikling kunne ske efter en samlet vurdering af den ønskelige befolknings- og erhvervsudvikling i byom rå de t u nde r ét. Ved sam m enlæ gningen af de administrativt opdelte bysam fund o p n å e d e man endvidere, at de indbyrdes meget forskellige k o m m unale skattetryk inden for byom rå d e rn e s e n kelte dele blev fuldstændig udjæ vnet.
Et tilsvarende fælles grundlag for varetagelsen a f de k o m m unale opgaver og for udskrivningen af de fornødne skatter hertil blev ikke pr. 1. april 1970 tilvejebragt for det k ø b e n havnske bysamfund, idet K øbenhavns og Frederiksberg k o m m u n er og K øbenhavns am tsrådskreds blev holdt uden for den almindelige inddelingsreform. N å r disse o m rå d e r ikke blev inddraget u n d e r inddelingsreform en, var det imidlertid ikke, fordi den eksisterende opdeling i k o m m u n e r og a m ts k o m m u ner var uden problem er. T væ rtim od indebar den kom m unale inddeling i h ovedstadsom rådet koordinationsvanskeligheder m.m., d e r endog var af en særlig størrelsesorden som følge af bysam fundets udstræ kning og s tæ rk e be
folkningskoncentra-tion. D et var da også i adskillige år før k o m m u n a lre fo rm en flere gange blevet forsøgt at etablere særlige adm inistrative ordninger for o m rå d e t. Ingen af disse forsøg var imidlertid lykkedes.
M an fandt det imidlertid ikke i forbindelse med inddelings- reform en på forhånd givet, at princippet om én by – én k o m m une um iddelbart burde finde anvendelse, og d e rfo r blev de næ vnte o m rå d e r i første om gang undtaget fra inddelingsrefor- men.
Regeringen nedsatte d e rfo r i 1970 et hovedstadsreform ud- valg m ed den opgave at tilvejebringe et grundlag for en re form for hovedstadsom rådet.
Udvalget afgav be tæ n k n in g i april 1971 og frem kom heri m ed et forslag til en administrativ reform for h o v e d s ta d s o m rå det. På grundlag af en o m fa tte n d e undersøgelse af de k o m m u
nale forhold m.v., hvorom d e r e r redegjort i en b e tæ n k n in g Hovedstadsreformudvalgets betænkning
»H ove dstadsom rå de t. Befolkning, opgaver, økonom i«, fast
slog udvalget, at en reform geografisk burde om fatte K ø b e n havns og F rederiksberg k o m m u n e r og K øbenhavns, F r e d e riksborg og Roskilde a m tsk o m m u n e r. Udvalgets un d e rsø g e l
ser havde vist, at der inden for et således afgræ nset om råde i det store og hele eksisterede de sam m e p roblem er, som havde foreligget for landets øvrige bysamfund, d e r administrativt havde v æ re t delt mellem flere kom m uner. D ette gjaldt især behovet for en fæ lle s planlægning for hele bysam fundet, der u nde r hensyntagen til om rå d e ts fremtidige udvikling n ø d v e n digvis m åtte om fatte de n æ v n te k o m m u n e r og a m ts k o m m u ner. Udvalget tog dog klart afstand fra at anvende k o m m u n a l
reform ens princip om én by – én k o m m une, d e r ville føre til dannelse af én hele o m rå d e t om fattende k o m m u n e og betyde en næ sten total prisgivelse a f det lokale selvstyre.
Ud fra disse forudsæ tninger, hvorom d e r var enighed i u d valget, foreslog et flertal af udvalgets m edlem m er, a t d e r som en overbygning over de eksisterende a m ts k o m m u n e r og k o m m u n er etableredes et indirekte valgt fællesorgan, et h o v e d stadsråd.
I folketingsårene 1971/72 og 1972/73 frem satte regeringen imidlertid forslag til lov om en a m tsk o m m u n e for
hovedstads-o m rå d e t (den såkaldte »sthovedstads-oramtsløsning«), m en der kunne ikke samles flertal for en sådan ordning. For at opnå en bred tilslutning til en hovedstadsreform frem satte regeringen derfor i 1972/73 forslag til lov om et hovedstadsråd. Forslaget byggede i det væsentlige på hovedstadsreform udvalgets forslag, men indeholdt dog visse afvigelser herfra m ed hensyn til a fgræ ns
ningen af hovedstadsrådets opgaver og den m åde opgavernes løsning skulle finansieres på. Forslaget blev vedtaget som lov nr. 331 a f 13. ju n i 1973 om et hovedstadsråd.
M ed etableringen a f et hovedstadsråd ovenover k o m m u n a l
bestyrelser og am tsråd i ho v e d sta d so m rå d et blev der skabt en nydannelse i dansk lokaladministration, idet der både med hensyn til valgbestem m elser og k o m p ete n ce - og funktionsde
ling blev b e tr å d t nye veje. D e r er på den n e baggrund optaget en bestem m else i loven om, at den skal forelæges Folketinget til revision i folketingsåret 1976-77, således at Folketinget kan få mulighed for en bedøm m else af ordningen, n å r den h a r vir
ket i praksis i nogen tid.
B. Hovedstadsrådets geografiske område.
H ovedstadsordningen o m fa tte r efter loven København og Frederiksberg kom m uner sam t Københavns, Frederiksborg og Roskilde amtsrådskredse. D et drejer sig med a ndre ord om tre a m ts k o m m u n e r som s e k u n d æ r k o m m u n e r for ca. 50 p r im æ r k o m m u n e r, samt K øbenhavns og Frederiksberg kom m u n e r, d e r p å én gang varetager jde p rim æ rk o m m u n a le og de a m ts
k o m m unale opgaver. Ordningen b e rø re r ca. 1/3 a f landets befolkning, og henim od halvdelen af landets ind k o m ster ind- tjenes i om rådet. H ovedstadsordningen kan således ikke blot betegnes som en m indre undtagelse i forhold til det alm inde
lige k o m m unale system for det øvrige land.
C. Valg til hovedstadsrådet.
Det nye organ hovedstadsrådet, d e r er o p rettet ved siden af kom m unalbestyrelserne og a m tsrådene i om rå d e t, skal efter loven have 37 medlemmer. Disse vælges ved indirekte valg, nemlig blandt m edle m m e rn e af kom m unalbestyrelserne og a m tsrå d e n e i h o vedstadsom rådet. Udpegelsen til pladserne i
Loven om hovedstadsrådet
Hovedstadsrådet vælges ved indirekte valg
h ovedstadsrådet sker af de forskellige partiers g ru p p e r i K ø benhavns b o rg e rre p ræ s e n ta tio n , F rederiksberg k o m m u n a lb e styrelse samt Københavns, F re d erik sb o rg og Roskilde am ts
råd. Fordelingen af pladserne på p a rtigruppe rne sker på den m åde, at pladserne geografisk fordeles på partierne i forhold til de samlede k o m m unale valgtal, dvs. første gang på grundlag af de kom m unale valg i 1974. D enne »dobbelte«, samtidige fordeling af m an d a te rn e har kræ vet et o m fa tte n d e og indvik
let regelsæt, som findes i kapitel 2 i loven om et hovedstads
råd.
I det hovedstadsråd, d e r blev valgt i 1974, h a r K øbenhavns kom m u n e 11 r e p ræ s e n ta n te r, F rederiksberg 2, K øbenhavns am tsk o m m u n e 13, F re deriksborg a m tsk o m m u n e 7 og R os
kilde a m tsk o m m u n e 4.
D. Hovedstadsrådets styrelsesregler.
Reglerne for styrelsen af hovedstadsrådets anliggender er opstillet m ed udgangspunkt i loven om kom m unernes styrelse.
Baggrunden herfor er, at h ovedstadsrådet i det væsentlige skal varetage opgaver, som i det øvrige land er henlagt til k o m m u n e r og am ts k o m m u n e r. D er skal herefter blandt andet u nde r h ovedstadsrådet oprettes et udvalgsstyre m ed økono
miudvalg og stående udvalg, f. eks. udvalg for sygehusplanlæ g
ning, miljøbeskyttelse m.v. Endvidere er rådets virksom hed på sam m e m åde som am tsrådene undergivet indenrigsministe
rens tilsyn.
Efter loven er d e r å bne t mulighed fo r i styrelsesvedtæg
ten fo r hovedstadsrådet at fravige bestemmelserne i lov om kom munernes styrelse. Dette skyldes, at h ovedstadsrådet er en ny
dannelse, og at d e r d erfor kan vise sig behov for at tillempe nogle af d en k o m m unale styrelseslovs bestem m elser. Forslag h erom må frem sæ ttes a f hovedstadsrådet, men kan kun g e n nem føres i d e t om fang, indenrigsm inisteren finder det rigtigt at stadfæ ste de p å gæ ldende b estem m elser i styrelsesvedtæ g
ten.
E. Hovedstadsrådets opgaver.
Loven om h o v edstadsrådet er ligesom loven om kom m
u-n e m e s styrelse eu-n styrelseslov, d e r ikke ud tale r sig om, på hvil
ken m åde rådets opgaver n æ rm e re skal løses.
D e r e r dog i loven optaget en »programbestemmelse«, idet det i § 14 udtales, at h ovedstadsrådet i overensstem m else med den h e ro m g æ ldende lovgivning skal:
1) varetage regionplanlægning,
2) varetage sam ordning, udbygning og drift af kollektiv lokal
trafik og m edvirke til en samlet trafikplanlægning,
3) m edvirke ved planlægning og gennem førelse af en samlet miljøbeskyttelse,
4) varetage planlægning af vandforsyning samt efter b e m y n digelse fra m inisteren for forureningsbekæ m pelse (nu miljø
m inisteren) varetage vandfordeling og forestå udbygning og drift a f vandforsyning og
5) forestå en o v e ro rd n e t sygehusplanlægning.
N å r bestem m elsen kan karakteriseres som en » p ro g ra m b e stem m else« h æ n g e r det sam m en med, at det i loven videre er fastsat, at v e d k o m m e n d e ministre fre m sæ tte r forslag til æ n dringer i lovgivningen som følge af, at h o v edstadsrådet skal varetage de n æ v n te opgaver.
S å danne æ n d rin g e r i lovgivningen er gennem ført dels ved vedtagelse af selvstændige love som lov nr. 376 af 13. juni 1973 om regionsplanlægning i h o v e d sta d so m rå d et og lov nr. 303 af 13. juni 1973 om h o vedstadsom rådets kollektive personbefor
dring, dels ved æ n d rin g er i allerede bestående love f.eks. in
den for miljøområdet, vandforsyningsområdet og sygehusplan
lægningen.
G e n e re lt kan det altså siges, at vil m an finde de n æ r m e r e bestem m elser om hovedstadsrådets opgaver, må man søge e n ten i særskilte opgavelove for h ovedstadsrådet eller i særlige b estem m elser i love, d e r i øvrigt fastsæ tter regler, d e r gæ lder også for det øvrige land.
H o v e d stad srå d et kan ikke af egen drift påtage sig opgaver, Ikke påtage sig opgaver af egen drift de r ikke er tillagt h ovedstadsrådet i lovgivningen. D er er dog i
loven om hovedstadsrådet indsat en bestem m else om, at rådet m ed indenrigsm inisterens samtykke kan beslutte at varetage andre opgaver, men det skal i så fald dreje sig om opgaver, som ikke ved lovgivningen er henlagt til k o m m u n e rn e,
amts-k o m m u n e rn e , staten eller andre. Som eamts-ksem pel p å sådanne opgaver kan næ vnes tilskud til Zoologisk Have og T eknisk M useum .
F. Hovedstadsfonden.
M ed henblik p å i praksis at sikre den foreslåede k o m p e te n cefordeling efterlevet unde rstre ge de hovedstadsreform udval- get betydningen af, at h o v edstadsrådet fik de fornødne m agt
midler til at ge nne m føre den centrale koordination og styring a f fællesopgaverne.
Det vigtigste styringsmiddel, som e r o ptaget i loven om h o vedstadsrådet, er oprettelsen af en central økonom isk støt
teordning fo r kom m uner og am tskom m uner, » h ovedstadsfon
den«, som adm inistreres af rådet.
D et er således i lovens § 15 fastsat, at hov e d sta d srå d e t til frem m e af regionplanlæ gningens virkeliggørelse yder lån eller tilskud af en hovedstadsfond til h ove dsta dsom rå dets k o m m u ner og a m ts k o m m u n e r til følgende formål:
1) erhvervelse af a realer samt bygge- og bym odning, 2) projektering og anlæg af veje og andre trafikanlæ g af re gional betydning,
3) etablering af hovedk lo a k k e r, afsk æ re n d e ledninger og rensningsanlæg samt anlæ g for affaldsbehandling,
4) etablering a f vandforsyningsanlæg og h o v e d v a n d le d n in ger,
5) sanerings- og andre byfornyelsesforanstaltninger og 6) foranstaltninger af betydning for befolkningens fritidsliv.
For 1974/75 var fonden p å 40 mill. kr., i 1975/76 55 mill. kr.
Det er dog sandsynligt, at der på læ ngere sigt bliver tale om væsentligt større beløb.
G e n n e m den økonom iske støtte, som h o v edstadsrådet såle
des kan yde k o m m u n e r og a m ts k o m m u n e r til virkeliggørelse af regionplanlægningens m ålsætning, er d e r skabt et middel til at få også den politiske vilje hos kom m una lbe styre lse rne og am tsrå d e n e sam stem t m ed den overo rd n e d e k oordination og styring, som h o v edstadsrådet skal varetage.
G. Finansieringen af hovedstadsrådets virksomhed.
De udgifter, d e r efter hovedstadsrådets årsbudget er for
b u n d e t m ed rådets virksom hed, h e ru n d e r støtten fra h o v e d stadsfonden, tilvejebringes ved ligning på Københavns, F r e d e riksborg og Roskilde a m ts k o m m u n e r samt på K øbenhavns og Frederiksberg kom m uner.
Påligningen sker i forhold til de indkom ster, h voraf de næ vnte a m ts k o m m u n e r og k o m m u n e r får indkom stskat for regnskabsåret forud for beregningen a f bidragene.
H. Hovedstadsudligning.
Som næ vnt er det en vigtig del af hovedstadsreform ens m ål
sætning at m indske ulighederne i de kom m unale skattetryk i om rådet. D en fælles finansiering af en ræ k k e investeringer g e nnem hovedstadsfonden vil naturligvis bidrage hertil, da støtten i høj grad vil gå til udviklingskom m uner. Også den øvrige fælles finansiering af kollektiv trafik m.v. h a r en udlig
nende effekt.
I første ræ k k e imødegås ulighederne dog ved lov nr. 377 a f 13. ju n i 1973 om udligning i hovedstadsområdet. Loven indfører en m ellem kom m unal udligning, en inter-am tskom m unal u d ligning og en udligning for væ kstk o m m u n e r.
AFSNIT VI