udligningsordninger og bloktilskud
A. Generelt om byrdefordelingsproblematikken.
Ved siden af de styringsmæssige indgreb over for k o m m u nerne, der er om talt i kapitel 14, påvirker staten også den e n kelte ko m m u n e s aktivitet g e nnem tilskuds- og udligningsord
ninger. Ved sådanne ordninger sker der en om fordeling af m idler enten derved, at midler tilvejebragt ved d en statslige beskatning tildeles k o m m u n e r efter n æ r m e r e fastlagte krite
rier eller derved, at m ere vestående k o m m u n e r afgiver midler' til m indre velstående kom m uner.
T a n k e n bag sådanne tilskuds- og udligningsordninger er at modvirke, at borgerne i de forskellige egne a f landet i fo r høj grad stilles ulige m ed hensyn til på den ene side skattetryk og på den an
den side om fanget a f de kom m unale serviceydelser.
D er er n æ p p e tvivl om, at samtidig m ed at så m ange opga
ver som muligt ønskes decentaliseret til k o m m u n e rn e, e r de r en voksende modvilje m ed alt for store udsving i skatte try k k et og serviceniveauet i de forskellige kom m uner.
De tanker, d e r ligger bag de reform er af udlignings- og til
skudsordninger, der er gennem ført siden 1970, går ikke ud på at afskaffe k o m m u n e rn e s budgetterings- og beskatningsret, men tilstræ ber at stille k o m m u n e rn e m ere lige m ed hensyn til de ø konom iske betingelser, som den k o m m unale virksom hed skal udfolde sig på. F o rh o ld e t e r jo det, at nogle k o m m u n e r har et langt bedre beskatningsgrundlag, d.v.s. indbyggerind
kom ster, end andre ko m m u n e r. Nogle k o m m u n e r h a r også langt større udgifter, som kom m unalstyrelsen ikke eller i hvert fald ikke fuldt ud er he rre over, end andre kom m u n e r,
f.eks. udgifter til socialvæsen, skolebyggeri og plejehjem. F o r holdet vil end d a ofte væ re det, at k o m m u n e r m ed et godt b e skatningsgrundlag samtidig har forholdsvis små udgifter på visse om råder, ikke mindst m ed hensyn til socialvæsen.
D e gennem førte udlignings- og tilskudsreform er har altså til formål at udjæ vne forskellene i økonom isk bevægelsesfrihed i landets ko m m u n e r. D e tte er blandt a n d e t sket ved g e n n e m fø relse af skattegrundlagstilskud og ved at be ste m te procentvise statslige refusioner af en ræ k k e n æ rm e re bestem te k o m m u nale udgifter er blevet erstattet af tilskud efter udgiftsbehovs- tal, de såkaldte bloktilskud.
D e r h a r fra tid til anden rejst sig røster for indførelse af en
endnu videregående udligningsordning nemlig en såkaldt en- Enhedsbeskatning?
hedsbeskatning. Efter en enhedsbeskatning skal d e r ikke læ n gere opkræ ves k o m m unale skatter, m en k o m m u n e rn e får de fornødne midler til dæ kning af deres udgifter ved at staten u d betaler de enkelte k o m m u n e r beløb efter n æ r m e r e fastsatte kriterier.
T a n k e n om en sådan ordning har dog hidtil ikke vundet større tilslutning.
B. Refusionssystemet.
Tidligere skete statens økonom iske støtte til k o m m u n e rn e næ sten udelu k k e n d e gennem procentvise refusioner af b e stem te ko m m u n a le udgifter, navnlig på socialvæsenets, su n d hedsvæsenets, folkeskolens og vejvæ senets om råder.
U n d e r et sådant procentrefusionssystem va rie re r den e n
kelte kom m unes sam lede tilskud fra staten d erfor stort set p roportionalt m ed kom m une ns udgifter på de refusionsberet- tigende o m rå d e r, og da den egenudgift, som en k o m m u n e i alle tilfælde må afholde for at udløse p rocentrefusionen, vil m e d føre en forholdsvis større økonom isk belastning for de m indre velstillede end for de m ere velstillede ko m m u n e r, h a r p ro ce n t- refusionssystem et bidraget til en yderligere uddybning af de forskelle i serviceniveauet, d e r er fo re k o m m e t mellem velstil
lede og m indre velstillede k o m m u n e r.
M an har d e rfo r som næ vnt ved de senere års lovgivning i
vid udstræ kning bevæ get sig bort fra procentrefusionssyste- Procentrefusioner øger uligheden
m er og e rsta ttet disse m ed skattegrundlagstilskud og bloktil
skud. P rocentrefusionssystem et er dog ikke ganske afskaffet.
F.eks. kan nævnes, at staten på et så vigtigt om råde som bi
standslovens yder k o m m u n e rn e 50 pct. refusion af d eres u d gifter efter loven.
C. Skattegrundlagstilskud.
S kattegrundlagstilskuddene var den del af tilskuds- og u d ligningsreformen, d e r først blev gennem ført. D e tte skyldes, at hovedvæ gten u nde r de første e ta p e r af reform en blev lagt på at udligne de forskelle i ska tte trykkene , d e r var afledt af fo r skellene i beskatningsgrundlag. Skattegrundlagstilskuddene tager specielt sigte på at udligne netop sådanne forskelle.
Sam m enlignet m ed bloktilskudene har skattegrundlagstil
s kudde ne beløbsmæssigt dog e fte rhå nde n fået m indre b e ty d ning, jfr. oversigten over udviklingen i de generelle tilskud til k o m m u n e rn e, nedenfor u n d e r E.
D. Bloktilskud.
I m odsæ tning til skattegrundlagstilskuddene har bloktil
skuddene til form ål at udligne de udgiftsforskelle, der be ro r på forskelligheder i udgiftsbehovet.
Tilskuddet er baseret på, at de samlede k o m m unale n e t
toudgifter på hvert enkelt udgiftsom råde henføres til et af føl
g en d e syv kriterier: »Folketal«, »antal 0-6 årige«, »antal 7-16 årige«, »antal 65 årige og de ro v e r« , et »beregnet antal lejlig
heder«, »vejlængde« og »areal«.
F.eks. er de 7-16 årige b e ste m m e n d e for k o m m u n e rn e s fol
keskoleudgifter, hvorfor disse udgifter henføres til kriteriet
»antal 7-16 årige«. På sam m e m åde henføres udgifterne v e d rø re n d e b ø rn e h a v e r og vuggestuer m.v. til kriteriet »antal 0- 6 årige«, udgifterne v e d rø re n d e alderdom shjem og plejehjem til kriteriet »antal 65 årige og derover« o.s.v. D e udgifter, som ikke kan henføres til a n d re kriterier, henføres til folketallet.
D ette gæ lde r f.eks. adm inistrationsudgifter og udgifter til bib
lioteksvæsen og spildevandsafledning.
F ordelingen af de prim æ rkom m unale nettoudgifter på de a n vendte udgiftsbehovskriterier kan illustreres som følger:
Bloktilskud efter udgiftbehovet
Kriterier for primærkommunernes udgiftsbehov
Kriterium : Vægt Folketal ... 38 pet.
Antal 0-6 å r i g e ... 7 pct.
Antal 7-16 å r i g e ... 36 pct.
Antal 65 årige og d e ro v e r ... 10 pct.
S tandardisereret antal l e j l i g h e d e r ... 2 pct.
Vejlængde ... 3 pct.
A r e a l ... 4 pct.
I a l t ... 100 pct.
M e d anvendelse a f de kriterier og væ gte, d e r frem går af oversigten, beregnes d e r for hver enkelt k o m m u n e et udgifts- behovstal, d e r er udtryk for den enkelte k o m m unes andel af det samlede ko m m u n a le udgiftsbehov for hele landet og d e r m ed angiver k o m m u n e n s andel af det sam lede tilskud.
D a udgiftssam m ensæ tningen i am tskom m unerne afviger tem melig m eget fra udgiftssam m ensæ tningen i k o m m u n e rn e, e r de kriterier og vægte, d e r anvendes ved beregningen af de a m tskom m una le tilskud, forskellige fra dem , d e r anvendes for p rim æ rk o m m u n e rn e s vedko m m e n d e. De a m tskom m unale kriterier og væ gte frem går af denne oversigt:
Kriterium : Vægt
Folketal ... 27 pct.
Antal 15-19 årige ... 11 pct.
Beregnet antal sengedage ... 60 pct.
Vejlængde ... 1 pct.
A r e a l ... 1 pct.
I a l t ... 100 pct.
Bortset fra forskellene med hensyn til kriterier og vægte, er princippet for beregning af am tskom m u nernes tilskud det samme som for p rim æ rk o m m u n e rn e .
E. Oversigt over den hidtidige udvikling.
Som det ses af følgende oversigt over udviklingen i de g e n e relle statstilskud til ko m m u n e rn e og a m ts k o m m u n e rn e siden 1970/71 har tilskudsbeløbene i de senere år væ ret stæ rk t
sti-Kriterier for amtskommunernes udgiftsbehov
gende. D e tte h æ n g e r sam m en m ed det såkaldte totalbalance
princip, hvorefter statens besparelser som følge af de forskel
lige refusionsbortfald kom penseres k o m m u n e rn e og a m ts
k o m m u n e rn e ved tilsvarende forhøjelser af de generelle til
skud.
Oversigt over udviklingen siden 1970/71 i de generelle tilskud til kommuner og amtskommuner (mio. kr.).
1970/ 71 1 9 7 1 / 7 2 19 72 / 73 1 97 3/ 7 4 1 9 7 4/ 7 5 1 9 7 5 / 76 1 9 76 / 77
S k a t t e g r u n d l a g s t i l s k u d : S k a t t e g r u n d l a g s l i l s k u d
lil a m t s k o m m u n e r n e 2 3 2 , 4 2 6 6 , 3 4 0 8 , 5 6 4 7 , 9 7 3 6 , 2 7 5 2 , 8 8 1 0 , 2
S t a t e n s u d g i f t e r
v e d r ø r e n d e d e n k o m m u n a l e
u d l i g n i n g s o r d n i n g _ 9 3 , 3 109, 8 2 2 6 , 8 222,1 457, 1 4 7 8 , 9
S k a t t e g r u n d l a g s t i l s k u d i all 2 3 2 , 4 3 5 9 , 6 5 1 8 , 3 8 7 4 , 7 9 5 8 , 3 1 . 2 0 9, 9 1.289,1
T i l s k u d e f t e r u d g i f l s -
; b e h o v s t a l ( b l o k t i l s k u d ) : T i l s k u d lil a m t s k o m m u n e r n e T i l s k u d til k o m m u n e r n e
- -
-4 38 , 2' 3 9 1 , 2 2 . 9 4 3 , 4 3 . 1 3 1 , 9
4 . 6 6 0 . 9 5 . 9 1 6 , 2
B l o k t i l s k u d i alt 4 3 8 , 2 3 9 1 , 2 6 . 0 7 5 , 3 10. 577,1
A n d r e g e n e r e l l e t i l sk ud :
A r e a l t i l s k u d til k o m m u n e r n e 135, 2 - - - - -
-G e n e r e l l e t i l s k u d i alt 3 6 7 , 6 3 5 9 , 6 5 1 8 , 3 1 .3 1 2, 9 1 . 3 4 9, 5 7 . 2 8 5 , 211. 8 6 6 , 2 B c l o b e n c f o r 1 9 7 6 / 77 er f o r e l ø b i g e .
AFSNIT V