Hermeneutik

Ikke alle jurister tilslutter sig imidlertid - og de seneste år vel stadig færre - enhedsvidenskaben som anvendelig på sam­

fundsforhold, ligesom den enkelte aktørs rolle bringes stadig mere i fokus.37 Dette sker bl.a. inden for hermeneutikken.

Den hermeneutiske opfattelse afviser idealet om enhedsvi- denskab, idet den hævder, at der må gælde andre videnskabs- kriterier og metoder, når man studerer menneskelige fænome­

ner, fordi mennesker og fysiske fænomener adskiller sig væ­

sentligt ifølge deres natur. Endhedsvidenskaben ville derfor ikke medtage fænomener, der kan føres tilbage til menneskers subjektive liv, såsom motiver, hensigter, sociale normer, følel­

ser, planer, gensidige forpligtelser og lignende.38

Hermeneutik er derfor en fortolkningslære, hvor det histo­

36. D avid D oublet, B ergen 1995 s. 329.

37. 1 sæ rd elesh ed m å her næ v nes P eter H øilund : D en fo rbu d te R etsfø lel­

se, K øb en h av n 1992, som h ar skabt heftig d ebat, se f.eks. D alb erg-L ar- sen s an m eld else af D en forbu d te R etsfø lelse i Ju risten 1993 s. 42-43 sam t P eter Blum e: N atu rretten s gen fød sel - om retsd o g m atik og etik, i T fR 1993b s. 447-73.

38. Jfr. H ein e A nd ersen (red.): V id en sk ab steori og m etod elæ re, Fred e­

riksberg 1994, s .154.

riske og samfundsmæssige helhedsperspektiv er metodisk afgørende. I dette helhedsperspektiv ligger fortiden og samti­

dens normer og værdier nedfældet som referencestørrelser.39

H erm en eu tik k om m er af det græ ske h erm en eu tiko s og b etyd er fo rto lk ­ n in g sk u n st eller fortolkningslæ re.

H erm en eu tik ken eller fortolkn in g sv id en skaben 40 h v iler på den antag else, at en tekst er sk ab t af et su bjekt, og at en fo rto lkn in g d erfo r m å ind eb æ re, at m an rek on stru erer den su bjektiv e tilstand hos tekstens o p h av sm an d . D ette g æ ld e r ikke blot teolog iske og h u m an istiske tekster, h v or h erm en eu tikk en o p rin d eligt u d v ik led es i forsøg på at fastlæ gg e b ety d n in g en af o v erlev ered e tekster, m en tillige p olitiske og ju rid isk e tekster. For de ju rid isk e teksters v ed k om m en d e har fortolkn in g sm eto d en ud try kt et behov for at nå frem til fæ lles og en ty d ige fortolkn in g er af, hvad op h av sm an d en til en tekst h ar haft til h en sigt at ud trykke.

I løbet a f 1800-tallet søgtes h erm en eu tikk en u d strakt til også at g æ ld e sam fu n d sv id en sk ab ern e i forbin d else m ed d isses væ kst. H erm en eu tik k en kom derved til ikke blot at v ed rø re tekster, dvs. sp rogligt fo rm u lered e y trin ­ ger, m en tillige han d linger, sociale no rm er og ku ltu relle m ønstre.

D ag en s b ru g af h erm en eu tikb eg rebet i forskellige v id en sk ab steo retisk e sam m en h æ n g e e r d en filosofiske herm en eu tik, såled es som d en n e er blev et fo rm u leret a f H an s-G eo rg G ad am er, bl.a. i W ah rh eit und M eto d e fra I9 6 0 .41 Ifø lge d en h erm en eu tisk e m etod e er sp roget og h an d lin gern e altså m eg et m ere end et m id del til at m ed d ele sig, idet fæ n o m en ern e ikke kan skilles fra d en v erden , d er tales om eller han d les ud fra. Er ord et f.eks. up ræ cist, n år det ikke står i nogen sam m en h æ n g, b liv er det tilsv aren d e præ cist, når det siges i sin sæ tn in g , og sæ tn in g en b liv er sagt i en bestem t situ ation.

H ein e-A n d ersen anv end er W eber so m et - m åske n o g et u sæ d v an ligt - eksem p el på bru g a f fortolkning sv id enskaben .

I d en p ro testan tisk e etik og kap italism en s ånd u d vikled e M ax W eb er ifø l­

ge H ein e-A n d ersen en m etod eop fattelse, som til forståelse af sociale fæ n o ­ m en er stiller krav om en fo rto lkning af det su b jektiv e m en in gsin d h o ld bag fæ nom enet. W eb er kom b in ered e såled es to tankesæ t i sam fu n d et, hhv. den p ro testan tiske etik o g kap italism en s ånd, og form u lered e d en tese, at R efo r­

39. Se Bernt og D ou blet 1993 s. 140, sam t d en n e afh an d lin gs K ap itel 17.

40. H eine A n d ersen k ald er i o v en n æ vn te b o g h erm en eu tikk en for fo r­

to lk ning sv id enskaben, H ein e A n d ersen (red.) 1994 s. 158.

41. H ans G eorg G ad am er: W ahrheit und M etode, T ü bin g en 1960, T ru th and M ethod, N ew Y o rk 1984. Se i øvrigt Bernt og D oublet: N orsk Retts­

teori m ellem R etspositivism e og ny norm ativ ism e, i R etlig P olycentri, K øbenh av n 1993 s. 140.

m ation en i kraft af den æ nd rin g af den relig iø se tro, som herved u d bred tes fra 1500-tallet o g frem efter, v ar m ed til at ban e vejen for d en m od erne k ap i­

talism e.42

Eksemplet fra Webers sammenkædning af de to tankesæt er interessant - stadig ifølge Heine-Andersen - idet det illustrerer en udvikling i det videnskabelige metodegrundlag fra positi­

visme til hermeneutikken. Eksemplet er imidlertid samtidig specielt relevant i denne sammenhæng, fordi der i nærværen­

de bog opstilles en antagelse om, at udvikling i mønsteret for konfliktbehandling ikke blot er en udvikling i en tom form, men at formen afspejler en udvikling også i indholdet og der­

med i de underliggende normsæt. Den tilsvarende menings- sammenhæng med en udvikling af andre konfliktløsningsmu­

ligheder kan muligvis ses i sammenhæng med det paradigme­

skift, som er igangsat inden for naturvidenskaben, som bl.a.

har medført interesse for Østens filosofi, herunder for andre overvejelser om fællesskab.43 Dette spørgsmål berøres i afhandlingens Del V.

Der kan naturligvis forventes den indvending ud fra en positivistisk tradition, at observationen af grundlaget for ænd­

rede konfliktløsningsmønstre retter sig mod noget subjektivt oplevet og ikke mod noget objektivt observerbart, hvorfor sel­

ve fortolkningen også må blive subjektiv. Den kan ikke korri­

geres og kontrolleres på samme måde, som hvis man bygger på noget objektivt.

Jeg vil imidlertid heroverfor hævde, at fortolkninger såvel som tekster er subjektive. Det er derfor både muligt og nød­

vendigt at overvinde og gradvis eliminere de forskelle i for­

tolkninger, der bunder i individuelle og kulturelle skel med hensyn til erfaringer og værdiorienteringer. Disse skel kan nemlig i virkeligheden være udtryk for en form for fordomme eller forudindtagede opfattelser af det emne, man studerer som følge af begrænsninger i erfaringsbaggrund eller som føl­

ge af, at de oplevelser og billeder, der er præget og filtreret af

42. O m ek sem p let i d etaljer se H eine A nd ersen (red.) 1994 s. 158ff.

43. Se h ero m bl.a. Fritjo f C ap ra: Fysikkens T ao, K øbenh av n 1981 og sam ­ me: V en d ep u n ktet, K øben h av n 1986.

egen forestillingsverden, bliver usynlige for det pågældende menneske.44

Målet med fortolkningsprocessen er således at overvinde det stigma, som afvisning af hermeneutikken indebærer, og opløse disse fordomme gennem en dialog og gensidig kritik.

Man kan endvidere hævde, at gyldigheden af den pågæl­

dende tese om kausalsammenhæng mellem nye konflikt- løsningsmåder og ændrede etiske regler og værdier bør testes efter de forskrifter, der er udviklet i den empirisk analytiske videnskabsteori. Fortolkning og forståelsen af handlingernes subjektive meningsfuldhed skulle således ikke ses som et alter­

nativ til den positivistiske kausalforklaring, men alene som et supplement, en metode, hvormed man kan få ideer til hypote­

ser om kausal sammenhæng.

Den "virkelige" videnskabelige afhandling ville herefter be­

stå i udarbejdelse af empiri baseret på mange og udførlige spørgeskemaundersøgelser, interview, observationer af de in­

volverede aktører, eksempelvis mæglere, dommere, advokater og almindelige borgere.

En sådan undersøgelse vil utvivlsomt være interessant og i høj grad kunne tænkes som værende et næste projekt. Imidler­

tid vil jeg med samme ildhu kunne hævde, at selv om en sådan statistisk sammenhængsanalyse ikke er irrelevant, er den på den anden side ikke altafgørende for vurderingen af gyldighe­

den af fortolkninger af den meningsmæssige sammenhæng.

Hvis tesen er, at mægling skulle udtrykke respekt for indi­

videt og selvbestemmelse og empirien viser, at f.eks. også de, der tror på isoleret egennytte og magtudøvelse, tilslutter sig de nye konfliktløsningsmetoder, ville dette ikke anfægte fortolk­

ningen af sammenhænge mellem disse konfliktløsningsmeto­

der og nye værdier, men man ville derimod have behov for at forstå, hvorfor det også kan være subjektivt meningsfuldt for magtudøvere at benytte sig af mægling.

I forskellige varianter gennem afhandlingen tages diskussi­

onen om magt og mægling op, idet det fremhæves, at mægling i sin "rene" form er fralæggelse af egennyttig magtudøvelse.

44. Se Thomas Højrup 1989 s. 21.

Samtidig klargøres det, hvorledes mægling måske netop af denne grund er et let offer for egennyttig udnyttelse.45

Det er blevet fremhævet, at debatten om positivismens eller hermeneutikkens betimelighed, som har kunnet vare ved helt ind i dette årti, ikke engang først og frem mest skyldes, at der er tale om fagligt komplicerede emner. Den skyldes især, at emnerne befinder sig på et så fundamentalt plan, at de griber ind i anskuelser og værdielementer, der er vigtige i samfundet i almindelighed. Som nævnt har den positivistiske opfattelse historisk været forbundet med et teknokratisk, styringsoptimi- stisk samfundsideal. Den fortolkningsvidenskabelige metode genfindes snarere i vor dagligdags opfattelse.

"I et større perspektiv kan m an d erfo r øjne en sam fu n d sm æ ssig eller ku ltu ­ rel m o d sæ tn in g bag strid en m ellem po sitiv ism e og fo rto lkn in g sv id en : M o d ­ sæ tn in g en m ellem på den ene sid e den tekn ok ratisk e, in stru m en talo rien te- rede ratio n alitetsform , d er er forankret i m ag tstru k tu rer i v irkso m h ed er, o ffen tlig e b u reau k ratier og ek sp ertku ltu rer - og på den and en sid e d en hu m an istiske, k o m m u n ikativ t orien tered e fornu ftsform , d er i h ø jere grad er typ isk i fritid slivet, fam ilien og i kunst og lig n e n d e ."46

Det er netop dette modsætningsforhold, som synliggøres ved sammenligningen mellem konfliktbehandling ved domstole og udenretlig mægling, hvor mægling netop karakteriseres ved fravær af eksperter og tilstedeværelse af en "humanistisk, kommunikativt orienteret fornuftsform".

Det er derfor også modsætningsforholdet, som berettiger anvendelse af de to videnskabelige retninger, idet mægling anskuet alene ud fra en positivistisk synsvinkel udgør en an­

omali.

Den hermeneutiske metode begrænses imidlertid ikke til studier af mægling. Metoden er tillige anvendelig som nævnt på juridiske tekster og også på domstolenes afgørelsesmåde.

Hermeneutikken kan således bidrage med en strukturel for­

klaring af sammenhænge mellem fortolkningens forudsætnin­

ger og selve fortolkningen.

45. E ksem p elvis K apitel 13.

46. H ein e A n d ersen (red.) 1994 s. 162-63.

O fte ses hos såkald t positiv ister en større in toleran ce ov er for an d re v id en ­ sk ab elig e retninger, h eru nd er h erm en eu tikk en , end om vend t. In toleran cen er im id lertid netop en logisk ko n sekv ens a f det p ositiv istiske v id en skabssy n , som på et d u alistisk fu n d am en t an sku er en tilg an g en ten so m rigtig e ller for­

kert. Sku lle p o sitiv isten såled es åbne sig for and re v id en sk ab elig e retning er, v ille d ette (ind til d isse i deres helhed v ar acceptered e) i p o sitiv ist-sp ro g for­

u d sæ tte, at den and en (de andre) v ille v æ re rigtige, hv orv ed p o sitiv ism en b liv er "fo rk e rt". D ette er forståeligt nok uaccep tabelt.

I diskussionen inden for retsvidenskaben øjnes forankring i lignende divergenser.

D o u blet frem h æ v er, at herm en eu tikk en un d erstreg er fo rho ld et m ellem den fr ie d isku rs, d er d rejer sig om rets væ rdier, og d en bu n dn e d isku rs, d er v e d ­

rø rer retsregler, sam t at den h erm en eu tisk e stru k tu rfo rk larin g h ar so m sit p rim æ re form ål at forklare sam m en h æ n g en m ellem d e to d isk u rser so m et v alg af to fo rsk ellig e b etrag tn in g sp ersp ek tiv er på de regler, d er reg u lerer forhold et m ellem sam fu n d ets m ed lem m er, m ellem o ffen tlig t org an og in d i­

v id og m ellem forskellige o ffen tlig e org an er.47

In document ® mægling Konflikt, tvist og (Sider 48-53)