Dagens domsforhandling og mægling
4. Fremgangsmåden ved retsforlig
Systematisk ville det umiddelbart være mest hensigtsmæssigt at behandle retsforlig i forlængelse af domstolsbehandlingen.
Da en sammenligning med de to typer imidlertid forudsætter kendskab til mægling, således som den beskrives under 3, er det valgt at behandle emnerne i den anførte rækkefølge.
48. V ed m æ g ling i straffesag er er skyld ssp ørgsm ålets fastlæ g g else ofte en foru d sæ tn in g for m æ gling, hv o refter m æ g ling en kon cen trerer sig om etab lerin g af tilfred sstillen d e gen op retning.
Det er bemærkelsesværdigt, så beskeden en plads i den dan
ske juridiske litteratur retsforliget indtager. I 1980 skrev H.
Vollmond en artikel om forligsmægling, og i 1987 udkom W.E.
von Eybens bog, Dommertilkendegivelser. I denne sidste understreges, hvorledes det i praksis velkendte institut udmærker sig ved kun at være illustreret med ganske få afgørelser og i den danske retslitteratur kun flygtigt omtales, førend forfatterne hastigt skrider videre til de traditionelle retsproblemer.49
Eftersom retsforlig fremkommer på baggrund af forligs
mægling foretaget i henhold til Rpl. § 268 stk. 1 og 2, finder grundprincipperne beskrevet i afsnit 2 tilsvarende anvendelse ved forligsmægling.
Herudover er det imidlertid uhyre vanskeligt at beskrive en
"typisk" forligsmægling ved retten, al den stund hverken ram
mer eller indhold er nøje fastlagt i retsplejeloven og praksis sparsomt beskrevet.
Forligsmægling antages at foregå såvel i parternes interesse, som for at begrænse processernes antal og omfang og undgå unødige retssager. Formålet med forligsmægling angives af Vollmond at være "at formidle en fredelig afslutning på den retlige strid mellem to parter, og forligsmægling tjener derfor samme ideelle formål som tvisters afgørelse ved dom, men indebærer den fordel, at parterne positivt medvirker ved udformningen af konfliktløsningen".50
Som beskrevet i Kapitel 3 afsnit 8 er denne beskrivelse måske netop ideel, eller i alt fald uden klangbund i virkelighe
den, idet forligsmægling i praksis meget ofte foregår uden til
stedeværelsen af de berørte parter.
I Proceduren angives forskellige forligsgrunde: Uagtet de fleste forlig indgås på rent juridisk grundlag, forliges enkelte
49. I d ansk litteratu r find es ud o v er om talen i de p ro cesretlig e frem stil
linger, som næ v n t H. V ollm ond : F o rligsm æ glin g i v. E yben (red.):
P roced u ren , K øbenh av n 1980 s. 75-87 sam t P reben Stu er L au rid sen: Et u trykt m in isteran svar, om an v en d else af skju lt b ån d op tag er, i U fR 1987 B s. 342-46, note 2. Se tillige Bo von E yben og Eva Sm ith: K red i
torfo rfø lg n in g, K øben h av n 1995 s. 24ff. I n orsk litteratu r find es bl.a. Jo H ov: R ettsforlik, D ram m en 1976.
50. H. V ollm on d 1980 s. 76.
sager på det, der kaldes "et andet juridisk grundlag", nemlig par
ternes erkendelse af, at juraen på det omhandlede område er så omtvistet, at tvivlen, om hvem der vinder, er stor. En mellem
løsning vil derfor kunne blive aktuel. Herudover kan der være bevisusikkerhed, hensigtsmæssighedsbetragninger, praktiske vanskeligheder i form af f.eks. at skaffe vidner hjem fra udlan
det, diskretion i forretningsforhold (sager, som imidlertid nok i dag i højere grad vil blive voldgiftssager). Relationer af privat og personlig karakter anføres som argument for ikke at føre en proces til ende, ligesom ressourceforbrug også af ikke-økono- misk, men mere psykologisk art vil kunne være årsag til forlig.
Endelig nævnes, at procestekniske forhold såsom vanskelighe
der med formulering af en påstand, som er egnet til en doms
konklusion kan føre til det hensigtsmæssige i at afslutte stri
den med en aftale.51
Adskillige af de grunde, som anføres for indgåelse af rets
forlig, kunne lige så vel frembringes som forklaringer på valg af mægling. Oven i købet ville man i erkendelse af vanskelig
heden ved at forsøge at definere konflikten retligt have et inci
tament for allerede fra starten at undlade søgsmål.
Man kan derfor spørge, om en retssag, der afsluttes ved for
lig alene på grund af manglende økonomiske ressourcer, ikke burde have været tilført ressourcer, således at en for parterne tilfredsstillende retlig udgang på et retligt defineret problem kunne være opnået.
Omvendt burde mægling måske have været en reel mulig
hed, såfremt parterne enten af hensyn til relationer eller af andre årsager af personlig karakter har undgået forlig, fordi de ikke har fundet domstolsprocessen frugtbar.
51. H. Vollmond 1980 s. 80f.
>. Skematisk fremstilling
M ægling Forlig Dom
H vem tager initiativ til henvendelse
parterne advokaterne advokaterne
H vem styrer form elt sagen
parter parter parter
H vem styrer reelt sagen
parter de professionelle de professionelle
Hvem definerer sproget*
parter de professionelle de professionelle
H vem definerer argum entationen**
parter de professionelle de professionelle
H vem reviderer problem stillingen
parter/m ægler dommer dom m er
H vem definerer løsningen
parter dom m er dom m er
H vem beslutter parter dommer dom m er
H vem styrer processen
parter dom m er dom m er
Retssikkerhed ingen nogen m eget
Form uformel delvist formel formel
Bevisregler ingen uformelle form elle
O ffentlighed nej nej/ja*** ia
Fokus fremtid fortid/frem tid fortid
Kom m unika tion direkte indirekte indirekte
Resultat vinder/vinder vinder/vinder
vinder/taber taber/taber***’
taber/vinder
Resultat løsning løsning / afgørelse afgørelse
Endelig ja/nej
evaluering
ja nej/
ankem ulighed
* f.eks. om, hvordan en aftale skal forstås
** hvem har herredøm m et over definitionerne
*** ofte er dørene ikke formelt lukkede i henhold til Rpl. § 269, men reelt er der ikke adgang for offentligheden.
**** i alm indelig tale blandt advokater er et forlig godt, når begge parter er lige utilfredse.6. Samm enfatning