Historisk redegørelse for ekspert- og lægmandsmedvirken i konfliktløsning
4. Forligsvæsenet
en særlig dertil skikket forligsmægler, jfr. § 269 sidste stk. Der
imod var der ikke efter retsplejeloven således som efter Fr. af 10. juli 1795 nogen hjemmel til, at en mægler i et sådant tilfæl
de eller i tilfælde af lovligt forfald selv skulle kunne vælge en mand til at behandle sagen sammen med sig.
En anden habilitetsproblematik, som ikke tidligere havde være fremført, introduceredes i forbindelse med drøftelserne om afskaffelse af de særlige forligskommissioner i 1940- 50'erne. Det blev her fremført, at det var principielt uheldigt, at den samme person, som senere skal dømme i sagen, forin
den skal søge at påvirke parterne til at indgå forlig, og at hans stillingtagen under forligsforhandlingerne kan få indflydelse på hans bedømmelse af sagen, når han senere skal afsige dom, og måske også svække parternes tillid til afgørelsens objektivi
tet.38
Denne betænkelighed tiltrådtes ikke af udvalget bag Bet.
1951, som udtalte, at "erfaringen fra Københavns byret taler ikke for, at frygten skulle være berettiget, og i øvrigt rammer indvendingen enhver dommermægling i retssager".39
Retsbøgerne, som i dag føres for handlinger foretaget i det danske retsvæsen, opbevares i en periode på det relevante dommerkontor og herefter i Rigsarkivet.
4.1.1 Forligsprotokollemes indhold
Af de ældste protokoller fremgår, at det store flertal af sager drejede sig om økonomiske mellemværender, oftest ganske små beløb, dog undtagelsesvis ganske store beløb. Også ægte
skabssager var hyppige, ligesom stridigheder, klager over anvendelse af skældsord og fornærmende udtalelser.40
Som indgang til protokollerne anlagde man straks alfabeti
ske registre, som for hele perioden 1795-1953 indeholder oplys
ning om 1) sagens nr. i protokollen, 2) parternes navne (ført efter klagerens navn), 3) sagens begyndelsesdato, 4) folio i pro
tokollen, 5) sagens slutdato og 6) afsluttet med eller uden for
lig. Der er fra registrene henvisning til forligsprotokollerne. I journalerne over de på de enkelte kommissionsdage behandle
de klager i perioden 1903-53 anføres klagens nr., indleverings- dato, parternes navne, klagens årsag, og om sagen er forligt, henvist, udsat eller hævet.41
I begyndelsen redegjordes udførligt for klagernes indhold og disses behandling for kommissionen. Efterhånden blev pro
tokollerne mere summariske, kun parternes navne nævnes, og om sagerne er endt med forlig eller henvist til retslig afgørelse.
Efter afskaffelsen af forligskommissionerne skulle rets forlig jfr.
Rpl. 1952 § 270 stk. 1 indføres i retsbogen. Herefter har retsple
jeloven ikke stillet krav om, at forliget underskrives af parter
ne eller af deres repræsentanter.42 En underskrift af forligets tekst kan dog efter omstændighederne gøre dets betydning
40. H arald Jørgen sen : Thi K end es Fo r Ret, R igsark iv et 1980, s. 200.
41. K øben h av n sk e Politi- og D o m sm y n d ig h ed er II, F o rligsko m m issio n en i K øben h av n 1795-1953, Foreløb ig ark iv reg istratu r ud g iv et a f L and s
arkiv et for Sjæ lland m m ., K øbenh av n 1976.
42. Jfr. W .E. v on E yben: D o m m ertilk en d eg iv elser, K ø b en h av n 1987 s.
114. K rav herom stilles d erim od i H u sd y rv o ld g iftslo v en nr. 94 af 15.
m arts 1939 § 5 stk. 6 og i L an d v æ sen sretslov en , L ovbkg. nr. 133 a f 6.
m arts 1970 § 27 stk. 4. E fter sv en sk ret skal fo rlig et stad fæ stes af ret
ten ved d om , jfr. Sven L arsson: F ö rlik n in g i T v istem ål, U p p sala 1958 s. 94 ff.
klar for parterne og bidrage til at undgå senere strid om, hvor
vidt der er indgået forlig, eller om dettes indhold.43
Dommertilkendegivelser, som i øvrigt jfr. nedenfor pkt. 8 ikke har direkte hjemmel i retsplejeloven, men som ofte ligger til grund for indgåede forlig, skal ej heller indføres i retsbogen.
4.2 Sagsmængde
I henhold til Fr. 1795 stillede centraladministrationen krav om indberetning af de forligte sager, men forlangte dog kun oplys
ninger om sagernes antal, ikke deres karakter. Det var forligs- mæglingsmetodens nyttevirkninger i almindelighed, der blev spurgt om.
Af en statistik i A.B. Rothes bog fremgår, at der i årene under indførelsen af forligskommissionerne i Danmark i en 3- årsperiode behandledes 25.521 sager, mens der i den tilsvaren
de periode umiddelbart efter indførelsen af forligskommissio- ner kun behandledes 9.603 sager.44
V ed sy stem atisk g en n em g an g af fo rlig sp ro tok o ller har L otte D om bern ow - sky ku nnet kon statere, at forlig sp rocenten i årene efter fo ro rd n in g en g e n e relt v ar høj, og d ette ek sem p lificeres med en an b efalin g ssk riv else fra greven af Frijsen bo rg , da d en ne i 1821 v ille ind stille sin e to fo rlig elsesk o m m issæ rer til sæ rlig k on g elig belønn ing: De hav d e "u fo rtrø d e n t" igenn em m ere end otte år b eh an d let de in d klaged e tilfæ lde, hv ilk et i alt v ille sig e 722 sager, og h eraf v ar det lykk ed es at forlige 640. Ca. 88% af sagern e v ar altså b lev et bilag t (I ø v rig t hav d e de god e m æ nd i v id t om fan g giv et afkald på d eres salæ rer).45
Forligelseskommissionerne blev imidlertid ikke benyttet med lige stor hyppighed fra distrikt til distrikt, generelt konstateres dog, at der fandt en stigning sted i løbet af perioden 1795-1850 i antallet af de sager, der fandt vej til forligsmægling som sådan, dvs. til mægling enten ved forligelseskommisonerne eller ved politiretterne.46
43. B. G om ard : C iv ilp ro cessen 4. udg., K øbenh av n 1994 s. 405. Se tillige U fR 1977. 48 H.
44. Jfr. A .B. Rothe: M em o ire su r l'orig in e et l'o rg an isation des com itees con ciliateu rs en D anem ark, o m talt af T am m i U fR 1989B s. 454.
45. Lotte D om b ern o w sk y 1983 s. 209.
46. L otte D o m b ern o w sk y 1983 s. 210.
Et samlet årligt tal for perioden op til 1930 foreligger ik
ke.
Af Statistiske Meddelelser47 for perioden 1936-1940 fremgår, at antallet af forligskommissionssager efter retsplejelovsæn- dringen i 1932 gik ned fra 113.700 i 1932 til 88.200 i 1933 og 77.500 og 77.300 i de to følgende år. I en meget stor del af dis
se sager anses indklagede dog at være udeblevet.48 49
Interessen for sagstallet samler sig dog om, hvor mange af de indbragte sager, der er blevet forligte; jo større forligshyp- pigheden er, desto større værdi som procesafværgende institu
tion har forligskommissionerne. Af denne grund er opgørelsen fra Danmarks Statistik indtil 1936, hvor de i forligskommissio
nerne forligte sager og de uden for forligskommissionerne ind
gåede, men i kommissionen godkendte (ratihaberede) opgjor
des under ét, af begrænset interesse.
Fra 1936 har Statistisk Departement imidlertid opgjort sagerne i indbragte, hævede/bortfaldne, behandlede egentlige mæglingssager og forligsprocenten af de behandlede sager. I henhold til denne opgørelse steg antallet af sager indbragt for forligskommissionen fra 87.763 i 1936 til 129.089 i 1949. Heraf blev henholdsvis 70.122 og 103.089 behandlet som egentlige mæglingssager (dvs. undtaget de hævede og bortfaldne), og forligsprocenten for disse sager faldt i samme periode fra 27%
til ca. 16%.50 Disse tal skulle yderligere sammenholdes med de sager, hvori parterne havde benyttet sig af adgangen til at fra
falde forligsmæglingen, og det samlede resultat blev således, at højst i ca. 1/6 af de sager, som behandledes af forligskom
missionerne, lykkedes det at afværge retssag. Som udtrykt i Bet. 1951 s. 21: "I de øvrige 5/6 af sagerne er forligsmæglingen for forligskom m issionerne spildt ulejlighed for såvel de mødende som forligsmæglerne, og både den anvendte tid og omkostningerne har været til ingen nytte."
47. 4. ræ kke, 117. bind 5. hæ fte.
48. I skr. af 28. jan u ar 1932 fra GI. K øbenh av ns am ts fo rlig sk o m m issio n (R igsd ag stid en d e 1931-32, tillæ g B, sp. 2753-2758) anslås ud ebliv elses- tilfæ ld en e til ca. halv d elen a f de sager, d er h env ises til retten.
49. Step han H urw itz: T vistem aal, K øben h av n 1941 s. 183.
50. Bet. 1951 s. 19.
Af Statistisk Departements tal kunne man i øvrigt udlede oplysninger om forligshyppigheden i hhv. Frederiksberg/
Københavns-området, provinsbyerne og landkommunerne, som viste den største forligsprocent i København på 19% mod provinsbyernes 17%, medens landkommunerne, hvor den højeste forligsprocent forventedes, alene udgjorde 13%.
For så vidt angår forligshyppighed i retterne efter forligs- kommissionernes nedlæggelse fremgår af Dommertilkendegi
velser,51 at antallet af de under domsforhandling forligte sager i henholdsvis Østre og Vestre Landsret i perioden 1936 til 1950 og igen i 1986 har udviklet sig således, at forligshyppigheden er steget voldsomt, samt at de to landsretter har nærmet sig hinanden stadig mere. I 1936 var forligshyppigheden eksem pelvis i Østre Landsret 22,2% og i Vestre Landsret 6,3 %. 1 1986 var de respektive tal 39,9% og 33,2%.
For så vidt angår byretterne påvirkes opgørelserne af, at de allerfleste byretssager bliver hævet, afvist eller forligt under forberedelsen og opgøres under samme rubrik.52