Danmark

Ifølge de Danske Regler om God Advokatskik, vedtaget af Advokatrådet den 30. maj 1991, er advokatens opgave at "frem­

me retfærdighed og modvirke uret". Endvidere har advokaten, som for sin klient påtager sig en opgave, "pligt til inden for lovens rammer at udføre den og skal herunder også varetage, hævde og forsvare klientens rettigheder og friheder og være

27. Se f.eks. C ath r. M acK inn on: Fem in ism U n m od ified , H arvard 1987 s.

38-39. og L loyd Burton e.o. 1991 s. 240.

28. M acK in n o n 1987 s. 38-39.

dennes rådgiver". Det fremhæves endvidere, at advokaten har juridiske og moralske forpligtelser over for klienten, domsto­

lene og andre myndigheder og instanser, for hvilke advokaten optræder på klientens vegne, advokatstanden og de enkelte kolleger og offentligheden. (§1.1)

Under overskriften "Interessekonflikter" fastslås i § 3.2.1, at en advokat "alene og udelukkende (skal) handle i den enkelte klients interesse. Advokaten må aldrig i sin rådgivning eller sine anbefalinger til en klient lade sig påvirke af andre klienters eller fremmedes interesser". Af denne grund kan en advokat

"derfor ikke i samme sag rådgive, repræsentere eller virke for to eller flere klienter, hvis der består en interessekonflikt mel­

lem disse". Der gives dog særlig tilladelse til undtagelse herfra, dersom "en advokat efter aftale med de involverede klienter virker som voldgifts- eller mæglingsmand imellem disse"

(3.2.7). Det kan hermed slås fast, at der ikke i reglerne om god advokatskik er noget til hinder for, at en advokat fungerer som mægler, samt at reglerne opfordrer til rettigheds- snarere end omsorgsorienteret adfærd. En mulig interessekonflikt mellem klient og advokat berøres overhovedet ikke i regelsættet.

I afsnittet om god advokatskik i retssager fastslås bl.a. i § 4.2.

at advokaten ikke utilbørligt må forhindre retten eller nævnet i på upartisk måde at behandle og afgøre en sag. "Advokaten må således ikke vildlede retten eller nævnet ved afgivelse af bevidst urigtige oplysninger". Bevidste fortielser omtales ikke.

Reglernes formål er ifølge § 1.3. at "tilpasse begrebet "god advokatskik" til den udvikling, som retssam fundet er undergået".

Udviklingen i retning af større internationalisering har end­

videre nødvendiggjort vedtagelse af fælles regler om grænse­

overskridende advokatvirksomhed, gældende for alle advoka­

ter inden for EU, uanset hvilken advokatorganisation de til­

hører.

I Præamblen fra oktober 1990, Regler om god advokatskik inden for det europæiske fællesskab, fastslås i § 1,1 at "I et samfund, der hviler på respekt for lov og ret, udfylder advo­

katen en særlig rolle". Hans pligter er ikke begrænsede til den pålidelige udførelse inden for lovens bogstav af den opgave, som er betroet ham for klienten.

"Advokaten skal tjene retfærdighedens interesser såvel som de klienters interesser, hvis rettigheder og friheder det er betroet ham at hævde og forsvare, og det er hans pligt ikke blot at tale sin klients sag, men også at være hans rådgiver".

Det tilføjes herefter i § 1,1 stk. 2, at advokatens funktion der­

for pålægger ham forskelligartede "fra tid til anden tilsynela­

dende modstridende juridiske og moralske forpligtelser over for klienten, retten og andre myndigheder for hvilke advoka­

ten optræder på klientens vegne, advokatstanden i alminde­

lighed og hver enkelt kollega i særdeleshed og det retssøgende publikum, for hvilket eksistensen af en fri og uafhængig advo­

katstand, hvis integritet bygger også på respekt for regler opstillet af standen selv, er et væsentligt middel til værn for menneskerettighederne over for statsmagten og andre interes­

ser i samfundet".

Som det ses, er såvel de nationale som EU-reglerne holdt i særdeles generelle regler og giver basis for talrige tolknings­

muligheder. Retfærdighed, som jurister ofte associeres med, er et særdeles upræcist begreb, som i overensstemmelse med den amerikanske advokatundersøgelse lige så vel kan betyde ret for den enkelte som, at alle (implicerede) skal have lige meget (omsorgsaspektet). Ved denne sidste tolkningsmulighed ind­

drages andre end klientens interesser, og der kan som frem­

hævet i EU-reglerne således opstå en tilsyneladende modstrid mellem advokatens forpligtelser.

Kun sjældent har der i den hjemlige fagdebat været overve­

jelser om advokaters etiske dilemmaer, om end arbejdsområ­

det netop som beskrevet i EU-reglerne lægger op til vanskeli­

ge afvejninger. Der findes dog enkelte undtagelser, og opmærksomhed på området er stigende.29 Intetsteds ses over­

vejelser specielt om relationen mellem forhandling og etik,

29. Se f.eks. Je n s A xel K nudsen: A d v okatens u afh æ n gighed har ik k e rod i v irkelig h ed en , A d v o katen 1991 s. 298-299; Finn T h om sen : "R ap p o rt fra en g u lv sp an d ", A d v okaten 1993 s. 90-91; K 30: Forhold et m ellem

"g o d ad v o k atsk ik " i retsp lejelo ven og de af A d v o k atråd et fastsatte

"R e g le r om god a d v o k atsk ik ", A d v o katen 1994 s. 5 sam t In terv iew m ed S teffen Ju u l: Fra k o n fliktløser til p ro blem k n u ser, A d v o katen 1995 s. 190-192.

hvilket imidlertid lige så vel kan skyldes den ringe opmærk­

somhed, som selve forhandlingsaspektet har nydt, som mang­

lende interesse for etik.

I efteråret 1993 ud k om en rapp ort om etik fo r offen tligt an satte D JØ F 'er, u d ar­

bejd et a f en af D JØ F n ed sat arbejd sgru p p e. H erefter blev det en arb ejd s­

gru p p es o p gav e at kon cen trere sig om p rivatan satte D JØ F 'ers (o m fatten d e sam tlig e ad vo k atfu ld m æ g tig e og en del ad vokater) etisk e p rob lem er. D enn e arb ejd sg ru p p e ø n sk ed e som baggru nd for ud red n in gen at in d h en te e m p i­

risk m ateriale og ind kald te til m ød er m ed henblik herpå. Til to på hinan d en følgen d e m ø d er o m den etiske d im en sio n i p riv atan satte D JØ f'ers p ro fessio ­ nelle virke m ø d te im idlertid så få m ed lem m er, at arbejd sg ru p p en gav op og gav bo ld en v id ere til reg io nern e og fagk lu b bern e m ed opford rin g om at tage en even tu el d eb at d ér.30

Af de foretagne advokatinterview fremgår, at der skal meget til, førend tilbagekaldt information eller afgivelse af bevidst urigtige oplysninger anses for stridende mod god advokat­

skik, samt at grænsen herfor justeres efter risikoen for at ifalde advokatansvar, evt. med yderligere risiko for regreskrav over for klienten.

Tilsyneladende ønsker advokaterne en samarbejdsvillig stil, men målet for advokaterne med forhandlingerne, når tvist foreligger, er utvetydigt at vinde. Ønsket er således mere prin­

cipielt end reelt. Anderledes ved en overenskomstforhandling (som vel har visse fællestræk med en "alm indelig" kontrakt mellem køber og sælger), hvor resultatet kun anses for godt, hvis begge parter er tilfredse, idet aftalen i modsat fald ikke forventes at ville holde.

Inden for bestemte områder (f.eks. familieret) har skriftlige forhandlinger i vidt omfang erstattet mundtlige forhandlinger.

Den oprindelige årsag hertil var dels tidsspørgsmål, dels (til­

syneladende) et behov for mere substantielt rigtige løsninger (idet advokaten gives større lejlighed til at undersøge retstil­

standen mv., inden svar gives). Imidlertid kan korrespondan­

cen være så langvarig, at klienterne udmattes, inden forhand­

30. Jfr. DJØF-bladet nr. 8/9 1994 s. 4.

lingen fagligt er bragt til ende, og derfor accepterer et resultat, som substantielt er utilfredsstillende og evt. ukorrekt.

Nogle advokater udtrykker store betænkeligheder ved advokatstandens generelle (dalende) etik, andre finder det eti­

ske niveau passende.