177 for PctruS Troen paa ham som Guds Son, som den Klippe,

paa hvilken han vilde bygge sin Kirke. Og netop dette, at Gud havde bestemt sin Son til at lcrgge Grunden til denne Bygning, at vcrre det guddommelige NigeS Stifter og Behersker, og at erhvert Menneske ved en tillidsfuld Tilsluttelse O/ciT-k?) til Jesus som Christus (Kongen) er Gud velbehagelig, og har Del i hans RigeS Goder, er og-saa Indholdet af den apostoliske Forkyndelse (Rom. I, Itt.

17. X, ^—13.). PauluS kalder dette 5<?

Hkor) (Act. XX, 24.),

(Cph. I, 13.), 5<? ^/z/ciT'ol) (2 Kor. IX, >3. Gal. I, 7.), ?o

S?'«?) (Rom. XVI, 25.),

(Kol. Il, 2. IV, A. Eph. I, 9. 1 Kor. IV, 1.), 7<? 70?) L^«^k^./ori (Eph. ^ I» 19.), Hklik) kV 1 Kor. II, 7.; Apostlerne betragter han som ^/zeSroi) xcr!

^kvk) (1 Kor. l V, i.). Et noget Hemmeligt, der kun er sorstaaeligt eller indlysende forde Indviede (5015 / i k / t r i , / M ^ 0 ! 5 ) k a l d e s d e t v e l i d o b b e l t H e n s e n d e ; f o r d e t Forste fordi Joderne ikke vilde retfcerdiggjoreS for Gud ved 71-/67-75, men ved Lovens Gjerninger, uagtet Skriften fremstillede dem Abraham som TroenS Forbillede; men end-mere fordi de ikke vilde vide af IefuS at sige, fordi det, var dem et (i subjektiv Betydning—1 Kor. 1,23. Gal.

V, il.) at den, der fluide voere MeSsiaS, maatte do paa Korset; JesuS blev dem til en 501) 7r/?o5xo/^a>

(r'/ro ,r7r»6k6ox7/7«t5/7L^05) Rom. IX, 32.) isolqe et Sted hoS Jesaias, som allerede Christus hen-forte til sig, nemlig VIII, 14. XXVIII. 16. og Ps. XXVIII, 2). (sml. Matth. XXI, 42. 0. flg. Mark. XII, 10. II.

Luk. XX. 17, Act. IV, II 1 Pet. I I, 6. 7.); efterat Byg»

ningSfolkene havde forkastet Stenen var den dog blevet Hjornesten, i den Bygning nemlig, i hvilken de ikke fluide blive levende Stene; efterat de Vantro havde forarget sig over ChristuS og korofcrstet ham, er han bleven en AnstodS-sten for dem (07<«^6«Xo^ i objectiv Betydning), paa

hvil-') Oqsaa Christus bruger Udtrykket rä

r<5>' ot'pait«»- Matth. Xl>, II. mcn mcre mcd Hensyn til Erkjen-delsen af det messianske RigeS aandclige Natur; Paulus deri­

mod tanker ved mcre paa Guds Raadslutning, at sende

Christus, oz paa den Erkjendelse, at Jesus er Christus.

178

ken de stodte sig og som geraadede dem til Fald*); for det Andet fordi de trode, at Messias kun var bestemt for Joderne, at Hedningerne kun vare at betragte som et tjenende Vcerktoj, og vare udelukkede fra Messias's gåde­

fulde Rige, i det Mindste de, der ikke vilde underkaste sig den hele mosaiske Lov. Derfor kalder Paulus Forkyndelsen om Troen paa Christus som Messias en

(Rom.XVI^ 5. I, 1?.), en Hemmelighed**), der fra Evighed af (^/>o^o?5 n!L-?v/o?5) havde vceret fortiet (6e6?)/7^k>o^), og var forblevet uerkjendt og skjult

(^7?o-1. Kor. Il, 7. Eph. >11, ^).), en Hemmelig­

hed, om hvilken de andre Tidsaldere og Slcegter (kT-k/z«?

Eph. III, 5.) Intet vidste (iscer Lovens Periode, hvil­

ket ogsaa bestandig bliver sijult sor enhver, der er under Loven og vil retscerdiggjores ved den), men som blev aaben-baret ved de prophetiske Skrifter, ivet disses Overenstemmelse med Historien og Jesu Christi Forkyndelse har aabenbaret sig for os, „at han er Anstods-Stenen, og at hvo der set­

ter sin Tillid til ham, enten Jode eller Hedning, bliver ret­

færdiggjort for Gud og reddet." Sml. bl. A. Nom. IX, Z3. X. II o. flg. Men fortrinsvis bliver dette kaldt et af Paulus, at ogsaa Hedningerne kunne tage Del i Guds Rige, T'«'

6^66^« ?-o?)

(Eph. Ill, 4—11.), 66^0^5 A«! Ts«'/?- oinL/o^s-7-oö (Eph. Il, 19.), fordi han ogsaa selv forst ved en sceregen Aabenbaring kom til denne Erkjen-delfe, ester Eph. III. 3 og Aet. XXII, 17—2l. Sml. 2 Kor. V, 16.

Det er allerede oftere, iscrr i 2 Dels 1 Afs. 8 I og 2, blevet antydet, hvorledes Paulus og de andre Apostler mev Nette tilskreve Christi Dod og Opstandelse en stor Betyd­

ning, fordi Guds Rige uden disse tvende hinanden gjensi-digt betingende Handlinger enten ikke vilde vcere bleven stifte: overalt, eller dog hverken paa en sikker eller altomfat­

tende Maade. Sml. bl. A. Rom XIV, 9. Phil. II. L. flg.

Men det, at han lcerte, at Cbristi Dod havde borttaget den Skillemur, der hidtil adskilte Joder og Hedninger, dette er

') Sml. Steigcc til I Pct. s, 7. S. 234 flg.

*') Sml. Marheinekcs christl. Dogmatik 8 568.

ejendommeligt for Paulus og vidner om Apostelens dybe historiske Blik. Eph. l i , 14—ltt. (Sml. Gal. III, 13. 14.

Kol. II, 14, Act. XX> 28., hvor man med Lachmann bor

lcrse: ?-ok) 7re/ile7ro!,/ci«ro

6?^ ?ok) i6/o^. Men paa disse Steder er det vel ikke saa meget selve bovens Opfyldelse, som meget mere Ophcrvelfen af Syndeskylden, hvilken skilte os fra Gud og gjorde os til Satans Bytte, der bliver betegnet som det, hvorved Kirkens Stiftelse blev bevirket. Derimod i Nom.

Vll, 4. er Talen om den ved Christi Ded og vor Meddoen bevirkede Befrielse fra Loven, hvorved vi ere slupne fra dens Herredomme og komne under Christi Herredomme og ligesom bleven hans Ejendom ro

o. s. v.) Herhen horer ogsaa 2 Kor. XI, 2. Eph.

V, 24—^7., hvor Menigheden bliver sammenlignet med en Qvinde, der skal vcrre bleven hendes Mand, Christus, un­

derdanig. (Sml. overbovedet 2 Del. 1 Afs. § 2.) Den mosaiske Lov var det Princip, der holdt Joderne sammen som Nation og bevarede dem i Erkjendelsen af den gud­

dommelige Lilje (Gal. lll, 23.), og derfor tillige Nod til Fjendskabet (L^H/>«) mellem Joderne og Hedningerne. Ved LovcnS Ophcrvelse og Ugyldighedserklcering, der blev bevir­

ket ved Christi Dod, bliver ogsaa Fjendskabet ophcrvet og Foreningen mellem Jeder og Hedninger bevirket. Derfor er Christus „Fredsstifteren (,/ 6?'^,/^,/) mellem begge Slag­

ter, der i sig selv ved sin levende Aand skabte dem, der for vare to, til et nyt Menneske, og forenede dem, der for vare adskilte, til et Legeme ved Korset, der forsonede dem med Gud, idet han drcrbte (ophævede) Loven og tilligemed den det Fjcndskao, der saa lcrnge havde bcstaaet." — For de Jkkeckristne derimod, sigcr PauluS, var Christi Dod (1 Kor.

I, 18. 23. 24. sml. Aet. XVII. tL. 32.). For Joderne maatte det vcere den storste Forargelse, at den foragteligste Dod traf den, der forkyndtes som Messias; for Hedningerne, der vare vante til et Yppigt, sandscligt Liv, var Stiftelsen af et guddommeligt Rige vcd en korSfcrstct Gudeson den storste Daarskab; men de for hvem Gud havde aabenbaret det (l.

Kor. Il, IC.), erkjende deri GudS PiSdom og Magt; det er en Hco?) kV (ll, /.), en guddommelig Visdom, der forbliver stjult for dem, hvem GudS Aand ikke har aabenbaret det.

12*

180

8 S.

Guds Udvcelgelse.

'// 75/)o^e6!5 ?o?) Hcoi).

Men da nu ikke alle Mennesker, for hvem Evangeliet blev forkyndt, modtoge den tilbudte Frelse, saa var det Sporgsmaal, hvorefter da Troens Oprindelse, hvorved Men­

nesket tager Del i Guds Rige, retter sig, eller efter hvilken Regel altsaa Guds Rige sorstorres, aldeles nodvendigt.

Det eneste egentlig didaktiske Sted augaaeude denne Lcrre er Rom. IX. X. XI. Joderne gjorde de Ehristne det Sporgs­

maal, hvorfor dog, ifald Jesus var Messias, kun saa faa Jsraeliter, af hvis Folk dog Messias var kommet, og for hvem han var bestemt, trode paa ham, medens derimod de fleste Troende vare af Hedningerne (fml. IX, 1. o. f. R).

o. flg.) ? Ogsaa de Christne kunde sporge sig selv, hvoraf det dog kunde komme, at Gud, der havde sorjcettet Joderne saa store Ting, nu da Opfyldelsens Tid var sorhaanden, bortvendte Frelsen fra dem og overforte den til Hedningerne?

Har Forjættelsen tabt sin Gyldighed? eller hvorledes stal man ellers forklare sig Jodernes Forkastelse? Saaledes kunde den Jodechristue sporge med Smerte og den Hedninge-christne med selvbehagelig Forundring. Herpaa gaar Aposte­

len ud, og den ham ejendommelige Besvarelse af disse Sporgsmaal tager gjennem flere Vendinger folgende Gang:

l) Rom. IX, 6—13. ,.De guddommelige Forjættel­

ser ere dog ingenlunde ugyldige; men ikke alle Abrahams Efterkommere ere tillige hans Bern; men Skriften (Genes.

XXI, 1'.).) siger: „,/Med Isaak (ikke med Jsmael) vil du faa de sorjcettede Efterkommere;"" hvilket betyder: ikke den legemlige Nedstammelse fra Abraham gjor til Guds Born, men de Born som han havde saaet isolge Forjættelsen blive ansete som hans Efterkommere. Dette beviser ikke blot Isaak, Saras Son, men endnu meget mere Rebekkas Sonner, Tvillingsonner af en og den samme Fader, Isaak. Thi da de endnu ikke vare sodte, medens der altsaa ikke kunde til­

regnes nogen af dem hverken Fortjeneste eller Brode, har Gud erklceret, at han stjcenkede Jakob sin Yndest og forka­

stede Esau; og dette skete, for at Guds udvælgende Beslut­

ning en Gang for alle kunde vise sig som uashcengig af menneskelig Fortjeneste, og alene afhcengig af Guds Kald og Lilje."

181