53 stroeben en ganste lignende, og det som heraf maa folge, er

ligeledes Folelsen af Trccngfel, og Trang til en Forlosning;

og denne Folelse er det, der bringer Paulus til, af et dybt bevoeget Gemyt og ligesom i AllcS Navn, at udraabe hine Ord. At ikke strar Enhver, der siaaer under en Lov, netop derfor allerede bcerer hin Folelse i sig, dette behover vel in­

tet Bevis ; vi se dette hos det jodiske Folks Averste og Styrere, der ikke folte en saadan , men som sunde ikke trcrngte til nogen Lcege (Matth. IX, 12.), og ind­

bildte sig selv, at besidde koglerne til Himmeriget (XXIII, 13.). Folelsen af dene Elendighed hos Mennesket kan kun vaagne i og med Bevidstheden om den indre Modsigelse mellem den fornuftige Lov og den kjodelige Vilje, hvis hojeste Trin Paulus beskriver Rom. > !>, 13—^ tsml.

Gal. V, 17.) , hvor Sandhedssolelsen erkjender Loven for fornuftig, god og hellig, og Synden for forkastelig, hvor endnu Liljen efter sit inderste Ncesen er enig med hin, men kun som svagt kraftlost Dnste, der strar ligger under for SandfelighedenS Magt, eller som flygtig Lyst og Velbe­

hag der bliver opslugt

af KjodetS stcrrke Begjcrrlighcder og Lyster. Dette Velbe­

hag med Guds Lov er hint Gode, der ogfaa endnu er ble­

vet tilbage hos det under Loven staaende usccdelige Menne­

ske, og til hvilket Forlosningen fra Synden knytter sig, som til den Kraft, der kan optage i sig; thi netop lunt

, Menneskets hojere Natur, skal jo stor­

kes og gjores mcegtig ved (Ephes. Hl, ^ ^ Vl se Heras, at Paulus siet ikke tceuker sig det Menneskes ^il stand, der endnu ikke er kommen i nogen umiddelbar Be-rorelse med det sorlosende Princip, saa absolut ond og fordccrvet, at der ikke endnu skulde vcere noget tilovero » Mennesket, hvortil Frelsen, til hvilken han er ^!rct.

kunde knytte sig; meget mere ligger der netop i^lnn ^elclic af Anger og Lcrngsel efter den tabte Enhed freden nn!>

Gud) tillige Bevidstheden om det Modsattes

Modtageligheden for det Sande og Gode. cl 'cr^

Livs inderste Nod, der ligger i Menneskets rent aan>.^ »g^

Del, er ikke tilintetgjort; thi ellerS havde Forlosningen m-tet Tilknytningspunkt; men den er derimod kun as 'Icennc-stetS lavere, sandseligt begjcerende Natur, der Mc v>l Gode og Scrdelige, hindret i at udoikle sin Krast, og kan ikke komme ud over hint det indre Menneskes a'k.

s»

det bedre Jegs Fordring og Anste.*) Ligesom nu herved Muligheden af en Forlosning fra Tvedragten, og en Forsoning af den fjendtlige Modscetning er givet, saaledes udtaler der sig paa den anden Side gjennem denne aande-lige Svaghed og Udygtighed til Udforelfen af det Gode, og i denne Menneskets fuldkomne Splid**) med sig selv og med Gud — hvormed da Bevidstheden om den almindelige Ud­

bredelse af Syndigheden forbinder sig — en dyb og inder­

lig Trang, folgelig Nodvendigheden af Forsoningen og Forlosningen. Begge Dele, Muligheden og Nodvendighe­

den af en Forlosning ere Et for Bevidstheden af Forlosnings-trangen i (Rom, VII, 23.). Dette er Atraa-en efter dAtraa-en ny Pagt, som dAtraa-en gamle Pagts as Gud begej­

strede Seere anede, idet de varslede om hin Tid, paa hvil­

ken Gud vilde siutte en ny Pagt med sit Folk, idet han vilde give dem et nyt Hjerte og et nyt Sind, hvori Loven skulde vcrre skrevet, paa hvilken Synderne skulde vcere til­

givne og udslettede, om hin Tid, paa hvilken han vilde ud­

gyde sin Aand over alt Kjod. Sml. Jerem. XXXl, 31—34.

Ezech. XXXVI, 26. 27. XI, 19. 20. Jes. XI^IV. 3.

Joel III, 1.

Sml. ovenfor S. 22, Riitenick p. a. St. Z. 15. Sml. Schlcicr-machers Glaubenslehre 1 Udg. 2 Bd. Z. 91, 2. 2 Udg. I Bd.

Z. 70, 2. Marheineke p. a. St. Z. 264.

'*) Angaaende denne Disharmoni hos den forchriftelige Tits Menne­

sker, sammenligne man det Icrsevcrrdlge „Beitrag zur Versöhnung des Rationalismus mit dem Supranaturalismus" i Zimmermann Zt. Kirchenzeitung !827. Sept. is«rr S. 1209 o. flg.

A n d e n D c l .

C l) r i s t e I! d l) m IN e n.

70 70 Z" X7>0^V0X.

'/?^V^7^/^ 7"//^ G/?07".

'77 ^//T'O^VO^T^ 7-/72: '^77^7^^/^^.

'77 6^7^757^ 7^7/^

Forste Afsnit.

F o r l o s n i n g e n v e d C h r i s t u s .

// ?/ cV /?/6o7)

s forste Del maa Nodvendigheden af en Forlosning, saaledes som Paulus tcenker sig den, og saaledeS som vi maa tcrnke os den, vcrre bleven os indlysende. Hednin­

gerne levede fordcervede, i Uscrdeüghed, uden Gudserkjen-delse, tjenende Afguderne; dereS Liv var for ftorste Delen kun ledet af den jordiske Naturs sandselige Folelser, Dris­

ter og Tilskyndelser; men Erkjendelsen af Gud og hans Vilje var paa faa Spor ncer udflettet iblant dem. Joderne derimod vare i Besiddelse af den guddommelige Lov, men de sogte sorgjceveS ved dens Opfyldelse at opnaa Retfcrr-dighed for Gud; de befandt sig i en Strid mellem den gud­

dommelige og kjodelige Vilje; formedelst deres Overtræ­

delse af den guddommelige Lov, maatte de sole sig betyn­

gede as en svccr Brode, og fole deres Uformuenhed til at hjelpe sig selv. Forlosningen maatte derfor bestaa i tre Ting, der vcrsentligen hore sammen og i Virkeligheden ikke kunne vise sig isolerede, medens de for Betragtningen, saavittdet lader sig gjore, kuuue adskilles. Menneskene maatte befries l) fra den BrodeS-Byrde, der hvilede paa Samvittigheden,

?) fra Trykket af alle positive Forstrifter, isccr Joderne fra den mosaiske Lov, 3) fra Syndens Trcrlleaag. Heri lig­

ger to Modsætninger, som sandt Sted i den forchristelige Tid, og fornemlig i Jodedommen som Tvedragtens og Ad­

skillelsens Periode, der nu maatte ophcrves og udsones. Gud og Mennesket, Loven og Menneskets Jeg; disse to Mod­

sætninger, saavelsom dereS Ophcrvelse, ere i Grunden kun Et; det nemlig, at Gud bliver Et med Mennesket og Men-nestet med Gud (ved Christus). Til Fremstillingen a f Be­

tingelserne for, og Tilvejebringelsen af denne Forenin g og

58

Forsoning, flutter sig derncrst Fremstillingen af det guddom­

melige Liv selv, og dette forer os til Parallelen mellem Adam og Christus, som Ophavsmandene til begge hine hin­

anden modsatte Tilstande, hvilket atter vil danne en Over­

gang til Betragtningen af det ved Christus bevirkede Sam­

fundsliv, af Christi Kirke eller Guds Rige.

Forst og fremmest maa vi se hen til den hele Forlosnings Udgangspunkt eller Urkilde, som er Gud, 2 Korinth. V. 18.

^ 75«^« cn Efter sin evige Raadflutning havde han besluttet, engang i Tiden at forsone Verden, der var bleven fremmed for ham, med sig, og at redde Mennesteheden, der gik sin Fordærvelse imode, hvilken Naadflutuing han ogfaa ved Propheterne havde forkyndt, Rom. I, 2. XVI, 25. Ephef. III, 9. 1 Korinth. II, 7. Tit.

I, 2.; derfor bliver han ogfaa kaldet o'L-??-?)/?. Tit. I, 3. III, 4. fml. Kol. I, 13. Ved Forlosningen bliver Guds Kjcer-lighed til Menneskene aabenbaret

H/za-iTr/cr Tit. III, 4., Rom. V, 8.VIII, 32. 39., Ephes. II, 8., Ephes. II, 4. Tit. III, 5.), i hvilken hin har sin virkelige Grund; og da Gud ved Pro­

pheterne har lovet Forlosningen, faa aabenbareS tillige disses Sandruhed ved dennes Virkeliggørelse Tit. I, 2. Rom.

XV, 8. Act.XIII. 32. 33. Til at udfore sin Forlosnings-raadstutning havde han udset sin Son (om hvis guddomme­

lige Natur og Forhold til Faderen siden vil blive talt) Eph.

III, 11. I, 10. Tidspunktet for Virkeliggjorelsen, da den af Gud forud bestemte Tid til Sonnens Sendelse var ind­

truffen, kalder PauluS 50^ Eph. 1^ 10.

Tit. I, 3. , na^/105 Rom. V, 6.,

Gal. IV, 4. Dog synes der paa det sidste Sted, at vcere ment Opfyldelsen af den, af Faderen som Termin for Myndigheds-Erklæringen

IV, 3.), bestemte Tid. Folgelig var Christi Frem­

tråden paa denne Tid, ogfaa efter Pauli Anskuelse, be­

tinget ved og fremkaldt af Udviklingen af Mennestehedens religiöse Aand; det Kredslob, i hvilket Hedenskabets og Jo-dedommens Ide fnldendte sig, maatte forst have naat sit Maal, forend Christendommens ny Periode kunde begynde.

Ved Jesu Person, som Christus eller Messias, fremhccves iscer to Ting: 1) hans guddommelige Vcerdighed som Guds Billede, 2) hans egentlig forlofende Virksomhed, der kon­

centrerer sig i hans blodige Dod. Tilbage i Baggrunden trcrder derimod: 1) Christi Lcere, 2) hans Erempel i ab­

St) strakt moralsk Betydning: to Punkter, som den nyere Theo-logi netop plejer mere at fremhcrve. At Paulus ikke frem-hcrv« Christi Lcrre, har ikke blot sin Grund deri, at han ikke havde vcrrct HanS umiddelbare Discipel, og ikke havde nydt hanS Undervisning — thi heller ikke PetruS eller Johannes fremhcrve i dereS Breve Christi Lcrre, og hos den sidste eoncentrcreS Alt i Kærlighedsbudet — men det synes snarere at komme deraf, at Paulus var af den Mening, at Christus ikke var kommen til Jorden for at belcrre, men at hans Birken havde vcrret Hovedsagen; at Christus heller ikke havde forkyndt noget aldeles Nyt, men at han meget mere var Gjentagelsen og Bekræftelsen af det, som Pro-phcterne havde lcrrt og fordret, og Opfyldelsen af det, som de havde forudsagt; sorsaavidt Menneskene ikke k/endte den guddommelige Anordning af Frelsen, vare de vistnok ved ham bragte til Erkjendelse, forte paa den rette Bej, og ud­

friede af Morkct (Kol. I, 1^. Eph. V, 8. 1 Thess. V, 5.);

men selv dette var mere bevirket ved Christi Komme over­

hovedet og ved HanS Birken, end ved hans Lcrre. Ogsaa til Christi moralske Erempel henviser Paulus kun lej­

lighedsvis, i den parcenetisie Del af sine Breve; saaledcS til HanS Taalmodighed og Langmodighed Rom. X>, 3., til HanS Sagtmodighed og Billighed 2 Kor. X, l., til HanS Hdmyghed og opofrende Hengivelse Phil. II, 5 flg. l Kor.

XI, l., til HanS Kjcrrlighed Cph. V, !/. Christi Efterlig-nelse opfatter han i Almindelighed, som vi senere ville se, paa en langt inderligere og dybere Maade, nemlig som en Aflceggelse af det gamle Menneske og en Iforelse af Cbri-stuS, som en Begravelse og Genopstandelse med Christus, o. s. v. Men dette hamger atter'sammen med den Betyd­

ning, som han tillcrgger Christi Dod med Hensyn til Menne­

skets Retfcrrdiggjorelse for Gud og HanS Befrielse fra Lo­

ven og Synden.

8. 1.

Om Netfccrdiggjorclscn af Trocn.

Retfærdighed for Gud, v

eller 7-oZ , var hoS Ioderue det hojcste scrdeligc Begreb,*) og (da der med den fuldkomne Opfyl

*) Sml> Oplysnintzcruc » l Dkl 4 Afiuit.

so

delfe af Loven, eller Brodefrihed, ogsaa maa tcenkes Straf-loshed forbunden ^hvorfor modfcetteS

iccr?«-2 Kor. III, 9.^1, og positivt Guds Velbehag og Vel­

signelse), tillige det hojeste Gode, af hvilket alle andre flyde, og efter hvilket Mennestet alene stal tragte. Denne Ret­

færdighed for Gud bestod efter deres Forestilling i den fuldkomne Opfyldelse (Gjoren) af den mosaiske Lov, hvil­

ken de betragtede som en Aabenbarelse af den guddommelige Vilje, og som forjcettede den, der holdt den, Velsignelse, og truede den med Forbandelse, der overtraadte den. Gud so-restilte de sig som den hellige Lovgiver og Dommer, der vilde gjengjcelde Enhver efter hans Gjerningers Fortjeneste.

Det var den almindelige Mening, af hvilken ogsaa Pau­

lus for sin Omvendelse var betaget, at man ved den fuld­

komne Iagttagelse af Loven ikke blot skulde, men og kunde, opnaa Retfærdighed for Gud,*) og at ingen anden Vej forte til dette Maal. Phil. III, 4 flg. Gal. I. 13. 14. Act.

XXII, 3. Men nu som Christen havde Paulus, som vi have set i sorste Del, erkjeudt, at Joderne ikke alene ikke havde opfyldt Loven (Rom. III, 9—19.), men at de ikke en­

gang kunde opfylde den (VII, 7 flg.),' at endnu mere Hed­

ningerne, der i deres Samvittighed havde nogenlunde Er­

statning' for Lovens skrevne Aabenbaring, ganske overhorte dens Stemme, at de vare afvegne fra Guds hellige Orden i Na­

turen og strede imod den; ja at Loven, som Joderne ikke vare istand til at opsylde, ikke engang var givet i den Hen­

sigt, at de ved dens Iagttagelse stulde blive retfcrrdige og salige, men at den, fordi de ikke kunde opfylde den, netop stulde tjene til, at bringe dem til en ret klar og dyb Bevidsthed af deres Syndighed og Brode (Rom. V, 20. Gal. III, 19).

Alle ere derfor, siger han, Guds Straf undergivne lRom.

III, 23.), og uundgaaeligt givne til Pris for Fordærvelsen, eller der maa anvises Menneskeheden en anden Vej, paa hvilken de kunne blive retfærdiggjorte for Gud, og da dette ikke lamger kan vcrre nogen erhvervet Retfcerdighed, faa maa det vcere en stjoenket; der maa sinde en Benaadning Sted, faaledeS at Gud gjor Mennestet, der i og for sig er

*) Man sammenligne f. Ex. drn Selvtilfredshed, der er udtrrkt i Ps. XVIII, 21—25. X1.1, IZ. XI.IV, 18—21.XXVI, t—12., ihvorvel dcr idet G. T. sindes ligesaa mange og vel endog flere Steder,der ere rettede mod denne Indbildning af ,gen Retfocrdighed.

«I ,7(5!K05,til ogbehandlerham som en efter Loven Fuld­

kommen. En saadan Forsikring om Hndest og Benaadning har Gud nu givet Menneskene i Christi Sendelse, og iscer ved hans Dod, saa at Gud nu eftergiver dem, der tillids­

fulde slaa deres Lid til denne naadige Forbarmelse, Brode og Straf uden deres egen Fortjeneste, og anser og behand­

ler dem som Retfærdige. Rom. 111,^0—30.I V, S. V, 1.9. Gal.

Il, 46. III, 11. Dette er det Forste og Væsentligste i den paulinske Forlosningslcere. Hos ingen anden Apostel har Modsætningen mellem den menneskelige Erhvervelse af Frel­

sen, og dens ufortjente Gave uddannet sig saa skarpt, og saaledeö stillet sig i Midpunktet; hvilket lader sig forklare af den Maade, paa hvilken han selv havde sogt Frelsen og ikke fundet den, og fundet den der, hvor han ikke havde sogt den (Phil. III, (5.^7. Rom: VII, 24.)

Vi gaa nu ncrrmere over til forst at betragte de en­

kelte Udtryk og Begreber. Den Retfcerdighed, som Men­

nesket selv soger at erhverve sig, kaldes (k//,)) Sliens-Rom. X. 3. Phil. III, 9. Ligeover for denne staar den, som Gud tilkjender Menneskene, der ved Guds Foran­

staltning, som hanS Gave, bliver Mennesket til Del, nemlig derfor kaldes den kic Phil. III, 9. eller kortere Zcok) Rom. X, 3. Fordi nu ^eoi) er den (Menneskets) Retfærdighed, der udgaar fra Gud, saa er den ogsaa en Manifestation af det guddommelige Vcefen (for Mennesket), hvorfor ogsaa dette Udtryk ligesrem tillcegges Gud som en Egenskab, for at betegne HanS Vcesen som Retfcerdighed, baade i og for sig, og som Kilden til Retfcerdighed. Vi forstaa ved Ret­

fcerdighed en ligelig Behandling af Andre efter Loven; og­

saa Hebrcreren tcenker sig ved GudS Retfcerdighed ncrrmest Guds ligelige og ufravigelige Handlemaade imod sit Folk, i Overenstemmelse med sin Lov, men derncest fornemlig GudS Troskab i Opfyldelsen af sine Forjcettclser (Rom. 111°

3. 4. 5. ?. Han tcrnker sig nemlig Gud selv under Bille­

det af en Lovgiver og Dommer, hvorfor der som vcrsentligc Manifestationer eller Hovedegenskaber tilskrives ham: I) Hel­

ligheden, ikke alene i og for sig eller immanent, men levende fremtrcedende, idet den lader Lovens Overtrcrder fole sit Mishag, sin Vrede og sin Straf (o/o)"/ Hkoi) Rom. I, 1^.

Kol. III, 6.), men 2) ogsaa den Retfcerdighed, der ikke blot bestaar i den negative Upartiskhed (6lxn!c>x^t6l'n Rom. II

«2

.5. k.), men positivt deri, at Gud giver den, der holder Lo­

ven , de forjættede Goder. Denne Retfærdighed, ihvorvel den viser sig under Form af Godhed, er dog noget, som Gud ligesom ifolge en Overenskomst skylder sit Folk, faa-fremt det holder Loven, ligesom overhovedet alle Jodernes scedelige Begreber og religiöse Forestillinger hvile paa Ret­

tens Basis. Nu havde der i Jodedommen, tilligemed det blot udvortes opfattede Begreb om Scedelighed, ogfaa sast-stillet sig en faadan Rctfcerdiggjorclfesthcori, at den var istand til at hceve enhver Tvivl om Lovens Opfyldelsen;

thi det der manglede i dens Opfyldelse erstattedes ved Son­

ofre , som ogsaa bleve henregnede til Lovens Gjerninger.

Saaledes var der i selve Loven draget Omsorg for, at dens mangelfulde Opfyldelse blev gjort god igjen, ved udvortes Assoningsmidler at rense den Fejlende fra Synd og bort­

vende Straffen fra ham.*) Den hele jodiste Cultus havde til Ojemed, at sjerne Synden og erhverve Fuldkommenhed ester Loven Med Hensyn til denne Ret-fcerdiggjorelsestheori kunde Paulus sige, at han havde vcerct

kV (Phil. III, 6 ,

Forst i Christendommen erkjendte han sin Vildfarelse idet han indsaa, at Loven i Sandhed hverken var opfyldt eller kunde opfyldes. Fra nu af lcerte han, at Heov, Guds Retfcerdighed, sorsaavidt som den viser sig i Opfyl­

delsen af hans Forjcettelfer, ikke kunde aabenbares cn ?-o?) d. e. under Betingelse af Lovens Opfyldelse, som man hidtil havde troet, men at det derimod, naar hine Forjæt­

telser siulde gaa i Opfyldelse, maatte sie

Aabenbarelsen af <5?n. nccrmest sor Joderne og der-paa ogsaa sor Hedningerne, var derfor knyttet til en anden Betingelse, nemlig til saaledes som allerede Loven selv og Propheterne havde forudsagt det Rom. III, 21. 22.

Altsaa aabenbarer sig derved, at Gud

tilgiver den paa Christus Troende hans Synder, antager ham som Retscerdig, og behandler ham som saadan, idet han nemlig af Naade frikjender ham for Skyld og Straf, og sijcenker ham alt det, der ellers var betinget af Lovens Opfyldelse Rom. III. 25. 5. I,/7. (1. Joh. i, 7.). At kalde denne Manifestation as det guddommelige Boesen Guds Retfærdighed, er endnu en Forestillingsform fra det Gamle

») Paa et hojercStandpunkt end det rent jodiffe, stode alleredePropheterne, som bcstrede Vcrrdien af de udvortes Assoningsmidler, s. Er. Micha VI, 6-8.

c,s Testamente; men denS reale Vcrsen og Indhold er Kjcrrlig-heden, og som saadan erkjendeS den ogsaa i den evangeliske Sandheds Lys. Paulus vil sige: den

paa hvilken Joderne altid haabede og byggede, viser sig nu i Christendommen, men ikke paa den Maade, som hine trode, i Forhold til Lovens Gjerninger, ifolge det bestaaende Rets­

forhold mellem Gud og hans Folk;*) paa denne Maade

kunde kun aabenbare sig som

men Gud selv ophcrver det Retsforhold, » hvilket vi stode til ham under Loven, hvor vi ikke kunde fyldestgjort ham, eftergiver oS vor Skyld, og fsetter os i den fri Naades Forhold til sig (sml. Rom. VI, I-i.';

aabenbarer sig altsaa nu paa os som ^05.

(sml. Tit. II, 11. III. 4. 5.).

Fordi vor Rctscerdighed er bevirket ved Christus, kal­

des Christus selv ?) l Kor. I, 30., og fordi Gud tllkjender oS den uden vor Fortjeneste, 6c°?/?k^

T-,/5 Rom. V, >7. Den guddommelige Virk­

somhed som Netscrrdighedserklcrring hedder Rom.

IV, 26. V, l>'. Gud er o Rom. III, 26. 30.

VIII, 33., er altsaa Heo?) Eph. II, Forkyndelsen af dette Glcrdesbudskab kaldes

7-^5 i Modscetning til Iodedom-mcn, der var en 7'7/s' '2 Kor. I ti, 7—9. Ligeover for den Retfærdighed, som Menncfiet ved Iagttagelse af Loven soger at erhverve sig,, og som hedder

k'5 5/z^o-?^ ex 7-ov vo//ov, 7/

Rom. X. 5. Phil. III. 6. H., staar den Netfcerdighed, som Gud formedelst, vor Tro tilbyder oS, Hkov <5l« Tr/^rko-?? 3t0M.

III,22. k'x Trl'ST-ka?? IX. 30. X, 6.30., 6lx. ?,/5 7r/t??-L^5 IV, 11., <5tx. TklST-ko-?? 13., 6^. k7r! (under Betingelse af)

Zmod de»ne Forest Mnq ivrede allerede oft, Prophet.rne (sml t.

Er- Jes. I, N 16. Jerem Vl, Hos. > >. , lom . ford, de strike ekter og s.rdrede en aandelig Forsonmg og Forl.gclse med Gud, dannede en Opposition mod Mosal°m.n, » bv.lkcn Gud og Mennesket modscett.s hinanden som sr.mm^de, en Oppo­

sition , som derefter fuldendtes i Christus, Ugeiom ^ v-z aa l den katholffe K.rke, allerede lcrnze f-r Retormatorer.es T.d, sinde en Opposition .mod Gjcrningernes Fortienstughed og overhovedet imod K.rkens naturlige Fordcrrvelse, ved hv.lke.i Rlformat.onen blev forberedt.

«4

7-z/ Phil. III) 9., 7/ Tr/67'?^ 6?^. Hebr. XI, , 7. — Fremdeles maa det bemoerkes, at Verbet 6?na^o?)-6^«! forbindes med Tris?!? i forstjoellige Tempora. Rom.

III, 3V. Gal. II, 16.^) have vi Futurum; derimod staar Präteritum Rom. V, 1,9. 1 Kor. VI, il.; endelig sindes undertiden ogsaa Proesens Gal. II, 16. III, 11. Alle tre Tempora lade sig forklare og retfcrrdiggjore af de forstjoel­

lige Synspunkter. Prcesens betyder det, der nu og til alle Tider er gyldigt, det nemlig, at Retfoerdiggjorelfen kommer af Troen; den samme Tanke, men udtalt med Hensyn paa, at Retfoerdiggjorelfen fra nu af og til alle Tider vil komme af Troen, bliver udtrykt ved Futurum, hvori der dog tillige ligger, at Gud engang som Dommer vil antage de Troende som Retfcerdige, og sijcenke dem den evige Frelse og Sa­

lighed ; deraf Udtrykket en 7r/6?kc°?5 e^.Tr/6«

Gal. V, 5., „ved Aanden, d. e. i Besiddelse af Aanden, at hente Haab om Retfoer-diggorelse af Troen." Hermed staar nu Präteritum ikke i Modsigelse; thi dette betegner kun, at Retfoerdigheden ikke er Noget, der sorst stal erhverves, men Noget allerede

Gal. V, 5., „ved Aanden, d. e. i Besiddelse af Aanden, at hente Haab om Retfoer-diggorelse af Troen." Hermed staar nu Präteritum ikke i Modsigelse; thi dette betegner kun, at Retfoerdigheden ikke er Noget, der sorst stal erhverves, men Noget allerede

In document Digitaliseret af | Digitised by (Sider 68-90)