Tredje Afsnit
S7 dette anvendes paa vort Sted. da betegner
7-^5 at Christus har taget Syndeskylden paa sig og baaret den, ligesom Offerdyret, paa hvilket man plejede at lcegge Syndeskylden *). Efter den forste Be
tydning er Meningen denne, at Christus har baaret vor Syndeskyld paa Trcret ligesom paa og det
^ idet hans Legeme var ,)
Saaledes falde da begge Forklaringer sammen i den Ho
vedtanke, at Christus ved sin Dod paa Korset (50 erindrer om Gal. III, 13.) har udsonet vor Syndeskyld, ligeledes fremstilles Christi Dod I, IV. III, 18. og IV, 1.
som vikarierende Sonoffer; men da der paa begge disse Steder, saavel som ogsaa i II, er Tale om Christi Dod, ikke blot sorsaavidt som den bevirkede Befrielse fra Synde
skylden , men ogsaa sorsaavidt som den bevirkede Befrielse fra Synden selv, saa henhorer Forklaringen heraf til § 3.
Naar nu Petrus, for at tale i Dogmatikernes Sprog, vist
nok satter nK-iitttii-i i Christi Dod, saa an-erkjender han dog ligesaavel som Paulus, at den Naade-gave at befries fra Syndeskylden kun bliver de Troende til Del, og at 7rl'c7?'?5 er /izi^ielieiilleii.^ t^Intis.
Ligesom Petrus stemmer overens med Paulus, saa
ledes ogsaa Johannes. Ogsaa hos denne Apostel finde vi Forsoningens objektive og subjektive Betingelse ved Si
den af hinanden. Hin er Christi Dod, som derfor I Joh.
li, bliver kaldt hvor
ved der vistnok ikke skal betegnes noget Andet, end ved det Paulinske Udtryk Rom. III, ?5. Men naar nu Johannes paa det forste Sted tilfojer: „ikke blot for vore Synder, men for den hele BerdenS (v/Vov
saa er hanS Mening ikke den, at begge. Troende og Bantro, ved Christi Blod ere forsonede med Gud, men han tceuker sig Christi Dod som NaadenS og Frelsens Kilde ikke blot for dem, der allerede ere blevne troende, men som et for Alle i den hele Verden, der engang ved Evangeli
ums Prcrdiken stal vorde omvendt, tilstrækkeligt Sonoffer.
Jfolge den reale Mulighed ere Alle forloste ved ChristuS;
men nu kommer det an paa, om Enhver ogsaa virkelig bliver forloft, idet han ved at optage Logos i sig (Joh.
*) SnU Wahls i» >. I'. Udtrykket
7
98
I, 12.) tilegner sig Guds Sons Forlosning, og derved bli
ver forenet med Gud.
Endvidere kommer her i Betragtning hine Ord, som Johannes I, 29. lcegger Doberen i Munden, og som, naar man ikke vil anvende Tvang, kun lade sig forklare i Ana
logi med 1 Pet. I, 19. II, 24 og Jes. I^lll, 7. 11. 12., hvilket prophetiste Sted — som allerede ovenfor er bemer
ket — strax efter Christi Dod blev udlagt som Spaadom om hans blodige Offerdod. Men at Doberen dengang ikke kunde have Forestillingen om en lidende og doende Mes
sias, er allerede paa ansorte Sted 8 16. bevist af De Wette*), og faaledes opstaar der en Modsigelse mellem vor Fortolkning af Johannes's Ord og det, som Doberen muligvis kunde have sagt, der vanskeligt lader sig hceve paa anden Maade end ved den Antagelse, at Evangelisten
ex eventu har lagt Doberen disse Ord i Munden, der udtrykke hans egen Overbevisning, og hvilke han ogsaa 1 Joh. III, 5. selv betjener sig af. Den der sinder denne Antagelse farlig, kan jeg kun berolige dermed, at det væ
sentlige Indhold af Doberens Udsagn, nemlig Henvisningen til Christus som Messias, dog kan vcere historist rigtig.
Scet ogsaa, at Doberen havde havt Forestillingen om en for Menneskenes Synder doende Messias, faa var dog Henvisningen til Jesu Forsoningsdod paa dette Sted i in
tet Tilfcelde begrundet i Sammenhængen og Omstændighe
derne. Sagen forholder sig folgelig faaledes: Jstedetfor at lade Doberen bruge den simple Betegnelse af Messias som tager han ikke i Betcenkning — thi paa historist Kritik forstod man sig dengang endnu ikke — at lcegge ham en Begrebsomstrivning i Munden, der, taget fra en messianst Handling, dengang endnu ikke kunde vcere Doberen bekjendt, men af Johannes var erkjendt som den vigtigste (l Joh. IV. 9. 10.). Ordene selv kan jeg, med De Wette og Tholuck, ikke forftaa anderledes end om Guds Lam (sml. Joh. XIX, 36.), der borttager og
ophce-*) Tholuck ssger vel i sin Commentar i det Mindste at redd? Mu
ligheden, uden dog at indlade sig paa Gjendrivelse af Beviset.
Men havde Doberen havt denne Forestilling, saa havde den ikke kunnet blive Christi Discipler, af hvilke flere forhen havde staaet i Bekjendtffab med Dsbe-^'n, saa aldeles fremmed, som dette efter
Evangelierne viser sig at have vcrret Tilsccldet.
ver Syndeskylden og Straffen, idet det nemlig tager dem paa sig. Sml. Apok. I, S. V. 9.
Vanskeligere er Fortolkningen af Joh. Ill, ^4. l5.
Dette Sted udgjor en Del af Christi Tale til Nikodemus, men den er saa ganske opfattet i Johannes's Aand, at vi kunne anse den for et Udsagn af Johannes selv. Med Ordetvil Johannes vistnok alludere til Doden paa Korset (sml. XU. 3.'j.); dog synes Ordet her, og iscrr
>111. 2»., at voere valgt med Flid, for at udtrykke Tanken
gaadefnldt. Hvad er da lt-rtii,», —
? Det, som Billedet og Modbilledet have tilfælles, ligger i Slutningsfcrtningen o. s. v., i hvilken rigtig
nok kun passer paa Modbilledet. Ligesom Slan
gen i Orkenen, saaledes er Christi Dod, som Gjenstand for troende Tilliv, et Redningsmiddelet Middel til Erhver
velse, hin af det timelige, denne af det evige Liv. Lcrren om dette ErhvervelseSmiddel til Frelsen er Indholdet af
?-" ^0,7/1^/« V. I^., hvoraf man ikke har nogen An-stuelse, hvorfor det ogfaa finder mindre Tiltro end 7-«
Ting, angaaende hvilke man kan lvraabe sig paa Erfaringen. Meningen er altsaa denne: „dersom I ikke tro almindelige Ting, hvis Erkjendelse ligger saa ncer, hvormeget mindre ville I da tro mig, naar jeg vil tale om de himmelske Ting, Guds Naadstutning i SonnenS Sen-delse, og om hans DodS Nodvendighed? For Eder Menne
sker, der hcrnge ved det Jordiske, vil dette vcrre den storste Forargelse." Nu udtaler han i det Folgende, V. 16., dette Redningsmiddel, der ligger i Christi Dod, som GudsRaad-»
slutning. At ftulde vcrre ensbetydende med
„TlkST-ck^cv, tror jeg ikke, men jeg holder det heller ikke for fuldkomment lig derimod synes det mig, at er valgt med Flid istedetfor 7r^/?k'<5kixk^, for endnu ikke bestemt at udtale Hengivelsen i Doden. An
gaaende den Maade, paa hvilken Redningen iker ved Troen, lader der sig af dette Sted ikke udlede noget Videre, fordi det Gaadefulde og Ubegribelige i Redningsmidlet netop er det, der her stal fremhæves, dog er Redningen paa alle Maader betinget ved den troende Tillld; men ere de, der optage Lyset i sig, der folge dette og ikke Morket, og heri have det evige Liv. Hvo der »kke tror paa Sonnen, og ikke erkjender Gud ved Sonnen, kan ikke opnaa det evige LivS Salighed, men Guds Vrede bli
ver over ham (lll, 36. 1 Joh. V, hvorved Apostelen,
Ivo
der erkjendte denevige, uforanderlige, altomfattende Kjcer-lighed som Guds Boesen, vistnok ikke vilde betegne et fjendtligt Sindelag i Gud, men kun det, at de Vantro ikke kunne erkjende, fole, og glcede sig ved Guds Kjcerlighed;
for deres Bevidsthed kan Gud kun voere den dommende, straffende, fortornede; thi — for at tale med Pauli Ord — de ere endnu i Fjendskab med Gud, og have ikke modtaget Soulighedens Aand (Rom. VIII, 7—14 og 15.).
Endnu staar Brevet til Hebrceerne tilbage, hvis Forfatter vil vise, at hele Jodedommen med dens Institu
tioner kun er et Afbillede og Forbillede as noget Hojere, og kun har en temporair Betydning, indtil, som nu er siet, dette Hojere selv, nemlig Christendommen, er indtraadt.
Dette godtgjor og viser han ogsaa med Hensyn til den hele OffercultuS (IX, 6. flg.), hvor langt fuldkomnere og virk
sommere nemlig det as Christus tilbudte Naademiddel er, ja hvorledes egentlig forst Christi ypperstepræstelige Selv-oposrelse er det Offer, der er i Stand til i Sandhed at bevirke det, som den gamle PagtS Ofre, der nu ere blevne ganske overflodige og have opnaat deres Ende, ikke havde mcegtet at udrette*). Forfatteren fremstiller derfor Chri
stus som den ny og sande Ypperstepræst, og sammenligner hans ypperstepræstelige Embede med Ypperstepræstens i det G. T. Disse ere det kun ester den levitiste fra Aaron ud-gaaende Orden, Christus derimod er Ypperstepræst ester en langt herligere, allerede i G.T. betegnet, nemlig hin gamle Prcestekonge Melchisedeks Vis (Ps. 4. 1. Moseb.
»XIV, 18.); hine verle bestandigen, da de ere dodeligeMen
nesker; denne derimod lever bestandig, hvorfor han ogsaa altid kan bringe Hjoelp (Hebr. V, 4—il). VII, 1—25.).
Det som hine aarligt have gjort og ment at bevirke, er et Forbillede paa det, som Christus paa eu Gang virkeligt har fuldbyrdet. Med den ene Del af Offerdyrets Blod gik Ypperstepræsten ind i det Allerhelligste, sor at bestoenke Pagtens Ark og isoer Naadestolen dermed, med den anden Del derimod besprcengte han Folket 3 Moseb. X 14—1^).
Christus gik derimod ikke med et Arens eller en Buks Of
ferblod, men med sit eget Blod, idet han derved havde sun
det en evig Forlosning, en Gang for alle ind i Helligdom
men, ikke en jordisk Helligdom opbygget af Hoender, men
") Sml. dette Brevs summarijke Indholdsangivelse hos Bleek § 18,.
I V I en himmelst, for i vort Sted at fremtrcrde for Guds An
sigt. Denne Christi Selvfremboerelse til Sonoffer stete kr?
til Ophcrvelse af Syndeskylden, til Syndernes Tilgivelse, der saaledeS er bragt i Stand for de Troende, eller Guds ny Folk, og har forskaffet dem fri Ad
gang til Gud, eller den guddommelige NaadeS Throne. Sml.
Vil. 24.25. VIII, I. flg. IX, 6—12.24—26. X, 10—12.
VU, 23—28. X, 19. IV, 16. — Ligesom nu Appersteprce-steus Indgang i det Allerhelligste, formedelst Offerdyrets Blod, er Forbillede paa den ved Christus stiftede Forsoning, saaledeS er ogsaa Folkets Besproengning med Blod Forbil
lede paa de Troendes Renselse ved Christi Blod, hvorom den ncrrmere Betragtning vil folge i 8 3. Men at Forso
ningen ogsaa i Hebrcrerbrevet vel bliver tcenkt som en objektiv, men dog ikke som en absolut eller ubetinget, dette fremlyser af Brevets hele Indhold, hvis Hovedformaal det er, at opmuntre de Troende til at holde fast ved Evange
liet, til standhaftigt at bevare Troen endog under Lidelser og Forfolgelser, overhovedet i Anfcrgtelser af enhver Art.
Uden er det ikke muligt
at modtage den tilbudte Naade. Sml. f. E. ll, 3. IV, X, 25—27. 35. 36. 39. XII, 25.—Tillige forbinder dette Brevs Forfatter med Ideen af Christi Dod, som ypperste
præsteligt Sonoffer deSuden Ideen af et ForbundSoffer (sml. S. ^'3), hvis Mcrgler og Borgen
Christus er, og ved hvilket den gamle Pagt bliver antiqve-ret. Sml. Vil. 22. VIII, 1—13. IX, 15—18., paa hvil
ket sidste Sted Begrebet af som en Pagt ufor
mørket gaar over til Begrebet af et Testament; det Fcrl-leS i begge er Begrebet af en Stiftelse eller Viljeserklæ
ring. — Naar vi affore Forestillingen om ChristuS som Ap-perstcprcest denS jodiske Form, saa ligger deri den ophojede Ide, at han er Menneskehedens Repräsentant, i hvilken (.^ud anser Alle, der forbinde sig med ham, som retfærdige. Be
tragter man nemlig Christus som saa fremtræ
der han mere som ideal Menneskeson, i urbilledlig menne stelig Virksomhed; betragter man ham som Swr,/?, saa fremtrceder han mere som Guds Son og (Usandt, hand
lende ester GudS Fuldmagt og sorsonende Menneskene med ham. Den sidste Betragtningsmaade er aabenlart den fremherskende hos Paulus; kun paa det eneste Sted Rom.
VIll, 34. forekommer Billedet af en Appersteproest, der fremtræder med Forbon og repræsenterer de Troende boS
102
Gud, saaledes som Hebr> VU, 25. IX, 24. 1 Joh. II, 1 sml. Joh. XVII, 9. 20.
Eftcrat vi nu have paavist saavelLigheden som de un
derordnede Forstjoelligheder i Opfattelsen af Forsoningslæ
ren i det N. T., have vi endnu tilbage at undersoge, om der ogsaa med Hensyn til Begrebsomfanget af de enkelte Ord forekommer Differentser. En saadan viser der sig
rigtignok i Brugen as Ordene og og
dette ncermest mellem Paulus og Fors. af Hebrce er brevet.
Bleek har i sin Indledning til dette Brev S. 310. o.
flg. saa trcrffende og grundigt, hverken for snoevert eller for vidtlostigt, betegnet denne Forsijcel, at vi ikke tro at kunne udtrykke den bedre end med hans egne Ord: „Begge, baade Paulus og Brevet til Hebroeerne, fremhceve 75/67-15 som Grundbetingelse for at kunne deltage i Frelsen, som det Hjertelag og den Stemning, uden hvilke ingen menne
skelig Handling kan vcrre Gud velbehagelig (sml. iscer Hebr. Xl, 6.); hos begge betegner Tr/ciT-/;- en troende, ydmyg Tillid .til Guds Naade og Trofasthed i Op
fyldelsen af sine Forjccttelser, og en indvortes levende Gri-ben og Fastholden af noget Usynligt, som om man saa det.
Men Forskellen er den, at Paulus ncrsten bestandigt for
binder et bestemtere og fnoevrere Begreb med Ordet, end dette er Tilfoeldet i Hebrceerbrevet. Hos Paulus har et bestemt Hensyn til Christus, og den ved Forlofe-ren tilbudte Naade; og idet han tillcegger den hin faliggjo-rende og retfoerdiggjofaliggjo-rende Kraft, stiller han den bestandigt i Modscetning til Lovens Gjerninger, fra hvilke der ikke kunde udgaa nogen Saliggørelse ellerRetfcerdiggsorelse for Gud. Dette er ogsaa Tilfceldet med Stederne Gal. I II. 6 flg. Rom. IV. 1 flg., hvor han efterviser, at der alle^
rede hos Abraham har vccret Noget, der var analogt med den christelige Tro, og at kun dette, derimod ingensteds Lovens Gjerninger, i Skriften betegnes som det, hvorfra hans Retscerdiggjorelse og Velbehagelighed for Gud, havde sit Udspring. Derfor sinde vi ogsaa hos Paulus ikke alene Troen og Lovens Gjerninger indbyrdes modsatte hinanden, men ogsaa Tr/ST-?;- objektivt modsat ^o//o5. I Brevet til Hebrceerne derimod er Talen om ikke i den Betydning, at der deri udtrykkes nogen Modsætning mellem det Christelige og det Jodiske, og en Opposition mod
^0/^0^, men naar her fremstilles som det,
»folge hvilket Menneskene ere og i Skriften prises som
IVZ velbehagelige for Gud, saa betegner det den standhaftige Tillid til Gud og guddommelige Forjættelser overhovedet, i Modsætning til Anskuelsen as dercS Opfyldelse. (XI, I.
"^?6?7 <5^ 77-/67-75, ^7ro67-«675,
ö'^k^o5 Mk7ro/^k>c°?^.^ Altsaa sindes der med Hensyn til dette Punkt vel ikke nogen Modscrtning mod Paulus i He-brcrerbrevet, men 77/67-75 der her er det, som alene staffer Mennesket Guds Velbehag, er dog her fremhcrvet fra en ganske anden Side end hos Paulus, naar han taler om den for Menneskene retscrrdiggjorende og Guds Velbehag moeglende Kraft, der ligger i 77-/67-55; ligesom da ogsaa denne Forstjcrl let giver sig tilkjende, naar vi sammenligne den Maade, paa hvilken Hebrcrerbrevet priser Abrahams Tro (X I, 8—19.), med det ansorte Sted hos Paulus, hvor den samme Gjenstand bliver behandlet."
En anden Forstjccllighed frembyder Apostelen Jakobs Brev oS, hvori der udenfor al Tvivl indeholdes en Pole
mik imod den Paulinske Theori. Jakob strider (ll, 14—'^6.) mod en dod Tro, der ikke kan opvise nogen Gjerninger, og beviser af Abrahams Erempel, der var beredt til at ofre sin Son Isaak, at Troen maa vcrre handlende og virksom, og at Mennesket bliver retfærdiggjort for Gud af Troen og Gjerningerne tilsammentagne. Men det er en Missor-staaelse at tro, at den christelige Tro kan vcrre dod; hin Tro, at Gud er den Eneste, om hvilken Jakob taler V. l9., den kan rigtignok, ligesaa lidet som nogensomhelst blot An
tagelse af visse Lcrrescrtninger og Dogmer, frembringe No
get i Menneskets Vilje. Men om denne Tro taler Paulus slet ikke, og vi have set, at hans 7r/6?75 ^/)76?ok) indeslutter Begrebet af en Sammenvorning med Christi Billede, det vil sige: en Dod og Begravelse med ham ved Daaben, og en Opstandelse med ham til et nyt sra Synden befriet Liv i Gud. Eftersom han opfatter 75/67-75,
beho-ver han flet ikke forst at vise, at den ikke tor vcrre dod, efter hans Loere vilde en 75/67-/5 vcrre en Uting;
thi den indeholdt en eniitriulietio in >. Endvidere:
den Paulinske 75/67-75 har Hensyn til den religiöse >crre om Rctscerdiggjorelsen af GudS fri Naadc, ikke af Gjer^
ningers Fortjenstlighed, og modfcrtteS <5tXttro6!^,/ ^ om hvilken Paulus lcrrer, at den umu
ligt kan erhverves. Hvor Paulus taler om og
<Zk69»!, der tcrnker han altid paa<n 07,k/^/-?' og en //!65o5, og han kan altsaa, allerede af denne Grund, »kke
IV4
stille r« mellem Tr/tiT-l? og fordi det ellers vilde synes, som om ikke varen
en sri Gave af Gud, men en ved Overenskomst bestemt Lon, (sml. Rom. XI, 5.). Differenzen mellem PanluS's og Jakobs Lcere viser derfor ikke saa meget hen til en Differents i Anskuelser, som meget mere til en Forstjcel med Hensyn til Standpunkt. Hin staar paa det religiöse, denne paa det blot moralske; -derfor har Jakob opfattet Begreberne Tr/s?!? og anderledes end Paulus, og navnlig i en Betydning, efter hvilken man ogfaa i det Tydsie maa stride mod den dode „Glauben," og k/i)/«' som Fremstillingen af Christendommen i det praktiske Liv, hvilket hos Paulus og Johannes er Apo
stelen Jakobs Polemik — thi en saadan anerkjende vi paa alle Maader — angaar altsaa ikke Pauli Lcere, men kun enMisforstaaelfe af denne, som, hvilket vi netop heraf kunne formode, undertiden (sandsynligt iscrr hos Hedninge-Christne) maa have forekommet*). Ogsaa Paulus kjcem-per mod Misforstaaelfen af sin Lcere, men paa en anden Maade og med andre Grunde, f. Er. Rom. Vl, 1 o. flg.
15. f. VUI, 9. f. Gal. V. l6 f. 24.
*) Icg cr altsaa ganffe cnig med De Wettes fortræffelige Bevi'slo-r.'lsc i UUmanns og UmbreitS thcol. Stud. u. Krit. 2 H, S.
34^. flg. Aarg og anforer hans herhen horende Slutninqs-ord. »Den Maade paa hvilken Jakob benytter Abrahams Ex-empel for sin Lcrce, at Troen alene ikke kan retsoerdiggjore, kunde neppe behage Paulu?. Denne paastod ,'dtrykkeligt, at Ur-faderen var bleven retscrrdiagjort uden scrdelig Fortjeneste alene ved Troen; og Jakob la er hans Retfcerdiggjorelse forst fuldkom
mes ved hint Bevis paa Lydighed nwd Gud , som han lagde for Dagen ved Isaaks Offer. Han berover Stedet
l
Mos.XV, k dets sande Kraft, n.iar han siger: at Netfcrrdigqjorelsen ferst ved dette Offer blev opfyldt og bekræftet, og overffjcrrer saakdes den Paulinske i»t>r»n^ j»<>l.Zii,li. Thi efter Paulus var Abrahams Retfcrrdiggjsrelse fuldstcrndig, og behovede ingen Bekræftelse, ingen ny Provelse af Troea. — Jakob forstaar v.d ikke ganske dlt samme, som Paulus, naar denne gjor Retfcrrdiggjs-relsen afhcrngig heraf. Hin forstaar ved n/l,?-? Overbevisningen om de christelige Frelsessandheder, der vistnok kan vcrre dod i Ge
myttet; men Paulus forstaar derved d.t sig fra alt Kjodeligt cg Syndigt losrivcnde Gemrts ydmyge og tillidsfulde Hengivelse til Gud og Christus, il'crr Troen paa Jesu Forsoningsdo'', der i sig selv er levende og frugtbringende; og han vilde aldrig kunne have sagt, at Djcevlen trod^ og - bcrvede. Den Paulinske Tro og Usaligheden kan ikke forenes." —
I « 5 I Evangelierne*), og isa'r i Johannes's Skrif
ter, er Begrebet Tr/Sris- mindre forskelligt fra den Paulin-sie Opfattelse. Den betegner her Visheden om JesnS som Christus, der er, skjcrnket oS af Guds Kjcrrlighed til Be
grundelse af et nyt Liv, og den herpaa grundede tillidsfulde Hengivelse til den ved sit Samfund rensende og saliggjo-rcnde Forloser: Joh. III, 15—18. V, 24. XII, 36. 44.
46. XIV. 12. 1 Joh. IV, 16. (sml. 1 Pet. I. 21.). (I Troen asicegger Gud Vidnesbyrd om sig selv i Menne
skets Sjcrl, den er efter 1 Joh. V, 6., en Guds-bevidsthed i Sjcelen). Mennesket undfanger et guddomme
ligt 1 Joh. III, 9. Sml. 1 Pet. I, 21. Den religiöse Tro er ikke blot AuctoritetStro, en Tro fordi An
dre have set og erfaret; denne har sit Vcrrd der, hvor den henhorer, hvor vi nemlig ikke selv kunne se, og Chri
stus selv roser den Joh. XX, 29. Men Religionens Ge
bet er for storste Delen der, hvor vi selv kunne hore og se, derfor er den religiöse Tro ikke blot en Tro isolge det historiske Vidnesbyrds Tvang, men den er netop fortrinsvis at kalde Tro, fordi man er blevet sig bevidst og har er
faret, hvorledes ChristuS selv opfordrer dertil Joh. Vll, 16.) — Men tillige er Begrebet af Tr/S?!? opfattet som
faret, hvorledes ChristuS selv opfordrer dertil Joh. Vll, 16.) — Men tillige er Begrebet af Tr/S?!? opfattet som