• Ingen resultater fundet

14!) saa at vandre i Lyset, og denne forudscetter Troen paa Chri

In document Digitaliseret af | Digitised by (Sider 164-168)

Tredje Afsnit

14!) saa at vandre i Lyset, og denne forudscetter Troen paa Chri

stus, thi kun de Troende kunne siges at have optaget Lyset i sig. Men i Begrebet af denne Vandel i Lyset, ligger der, som Steiger fortræffeligt har udviklet, tillige Begre­

bet af en Bestrcrbelfe for, ved den indvortes faste Anskuelse af Lyset, at lade sig gjennemtrcenge og opfylde af dette i alle Relationer tsml. Matth. VI, 22.), den fri Anerkjendelfe af egen Syndighed, for at han kan rense oS derfra (1 Joh.

1, 9. 10.), idet han vil drage alt Ugudeligt frem af Hjer­

tets skjulte Dybder til Lyset (Eph. V, 13.), og endelig ud­

vortes en tilsvarende Vandel i Samfund med Lysets Born, vg Unddragelse fra alle MorketS Gjerninger, selv de blot ufrugtbare, der ogfaa kuune gjore Sjcelen hovmodig og mork.

Sml. Joh. III, 20. 21. Vlll, 12. XII, 46. Til denne Betingelse er nu Christi Blods Kraft til at rense fra Syn­

den knyttet, d. e. paa denne Maade gaar Forlosningen, som Christus har tilveiebragt, over i os og i vort Liv som en KjendSgjerning, og fordi Opfyldelsen af hin Betingelse ikke lader sig tcenke uden Selvvirksomhed, saa kan Renselsen ved Christi Blod fra denne Side ogfaa betragtes som en Selv-renselse, der fordres af den Christne. 1 Joh. lll, 3. Og-saa Paulus angiver Forlosningen og Renselsen fra Syn­

den som Christi DodS Frugt og Djemed Tit. Il, 14. Eph.

V, 25—27., og Doden selv betegner han som

hvorved vi skulle forloses sra al Villen^ og handlen, der modstrider den guddommelige Lov (,/ er ?/

1 Joh. lll. 4.), og helliges til et Christi Ejen­

domsfolk, der er ivrigt i gode Gjerninger. Men Christi Dod bevirker ikke dette umiddelbart, men formedelst Troen (Aet. XV, L) 55/ Tr/cirkl itaHcr/z/Scr? ^5 ), ved hvilken der er sat en aandelig, et nyt Liv stabende Po­

tens i de Troende, saaledes som det N. T. Skrifter lcrre paa hver Side.

Til denne Udvikling bleve vi ledede ved Betragnnngen af Rom. VIII, 2—4; vi havde »forvejen betegnet den her f r e m s t i l l e d e F o r m a f F o r l o s n i n g s l a ' r e n s o m d e n o v e i v c j c u t e dogmatiske, forfaavidt som nemlig Forlosningen l'er mere bliver fremstillet som noget Fuldbyrdet og Arrende;

hvorimod den samme Ide paa det andet ^»ved^ted 5Xom.

Vi, 1 —14. mere viser sig i sin ethiske ^orm, idet ^.0 den (ro sra «synden her bliver flcm^lll^r lom Noget, hvortil de Christne have forpligter sig, hvoraf og,aa Jmperatlverne V. II. 12. 1l5. maa forklares. (HertU Ho­

150

rer ogsaa Eph. III, 17., Forbennen hos Gud, at de Troende

— uden Tvivl netop for at kunne opfylde denne Pligt — maa blive styrkede af den hellige Aand). Ogsaa paa dette Sted bliver Doden fra Synden, og det deraf udspringende AandenS Liv, knyttet til Christi Dod og Opstandelse, og den allerede omtalte forbilledlige Betydning tilskrevet disse sidste. —

I Brevet til Titus III, 5. 7//^a'5 6?«

bliver dette tressende betegnet ved det ene Ord Gjensodelse, der indbefat­

ter den hele Forandring, der ved Christendommen bliver be­

virket i Mennesket. Men idet dette allerede i sig selv bil­

ledlige Udtryk bliver forbundet med et Bad (sml.

Eph. V, 26 og 1 Kor. VI. II.), kommer her et nyt Bil­

lede til. Hint betegner et nyt Livs Begyndelse, dette sy­

nes kun at vise hen til en Renselse og Lutring af det gamle; men der ligger noget ligesaa Gj'ennemgribende til Grundfor det, idet der heri ligger en Hentydning til den Daabs-Ritus, efter hvilken de der skulde dobes maatte dukke helt ned under Vandet*). Daaben var et Symbol paa Ren­

selse, en Bekjendelse om , den Sindsforandring, der maa gaa forud for Mennesket kan indtrcede i Guds Nige. Men Paulus bliver ikke staaende ved denne Renselse, der sindbilledligt fremstilles ved Daaben; men han betragter Daaben paa den ene Side som Symbol paa Christi Dod, og paa den anden som Symbol paa de Christnes Dod fra Synden. „Vide I ikke," siger Apostelen „at, saa mange som ere dobte til Christus, saa mange ere dobte til hans Dod (d. e. ved Neddykkelsens Aet, der sindbilledligt frem­

stiller hans Dod, komne i hans Dods Samfund)? Vi ere altsaa nedscenkede, begravne med ham fra Daaben til Doden,"

d. e. vi have erklceret os selv for at vcere ligesom dode og

' ) De o?ldste Vidnesbyrd herom sindes, forudm i Act. Vlll, 38.

39. XVI, t3. 15. Hebr. X, 23, hos Hermas i hans Pastor oz i Justin. Mart. storre Apoloqi Cap. 6l. I5<I„ 615. i>. 93.

94. Derncrst ogsaa i L<>n5lik. ^zx,5s. Iii,. ?il. XV.

liil'Iittllt. ?oin Ils. I». lOI). 'L<?rt rot>->^

ro/?<«7r-t«? rov ro„ V r o ^5

t7r/c7xo7roe ri/v o l5t«?eo»'oe, ro oro.««

xa! ro or^Aox. ^ Ft«xo» too«, ö o ^ ro «7o"^a.

15!

begravede med ham, som saadanne, der, ligesom Christus gav sit jordiske Liv til Pris, saaledes have givet deres tid­

ligere Liv til PriS. Fra Daaden til Christus, der ofrede sit Liv, udleder altsaa Apostelen den Forpligtelse for den Christne, at ogsaa han maa do og hans gamle Levnet have en Ende (sml. 2. Kor. V, 14. 15). Denne Forsvinden af det gamle Llv, i hvilket Mennesket tjente Syndigheden, fremstiller han billedligt ved Neddyppelsen, og ved ro (sml. Gal. V , 24.), d. e. Kors­

fæstelsen med Christus, Doden fra det tidligere Liv, lige­

som hanS Liv blev standset, ved ?-o , Begra­

velsen med ham, saaledeS at det Gamle lcrgges tilside og forsvinder. I Modscetning hertil staar ro

at opstaa til et nyt Liv lige­

som han*). Trcrffende er Rückerts Omskrivning: „Dersom vi nu ere aandeligt dode med Christus, saa opstaa vi ogiaa aandeligt med ham, og ligesom hans Liv er forskjoelligt fra det jordiske, saaledes vil ogsaa vort i Fremtiden vcere et rent og himmelsk Liv." Men med 6^?)^ sial der udtryk­

kes mere end en blot Sammenligning, nemlig det reale LivS-samfund med Christus. Gal. 11,20, <5k,

6c ev k/t0l ^/zr^ro?. (Sml. ?. Kor. ^ er ikke mere den af Sandfeligheden bestukne ^>ilje, >>eget, » hvilket Lysten sodte Synden, men det er Christi Aand, der regjerer i mig (sml. Nom. ^Ill, 1>X), hans Aand er bleven min Livskraft. Den, om hvem dette gjcelder, ban

er en ny Skabning, ri? ^ xr/ci/?

(Gal. VI, 15. 2 Kor. V, 17.); en ny Livsenhed er kommet ind i Mennesket, en ny fcjerrig Kraft gjennemstrommer Sjcel

og Legeme." Sml. Rom. VIII, 10. 11. l^. Kol. ll, 11

— IA). Sammcnligningspunktct mellem Christus og Menne stene ligger naturligvis ikke i en lignende ^orstjcrl mcll^in det tidligere og senere Liv, som om Christi ^!iv for bano Dod ogsaa havde vccret et syndigt; men ligesaa livet Ugger det blot i det gamle Livs Ophor og det ny Livs ^egyn-den og uafbrudte Vedvaren (hvilken ^anlus kalcei aenesia), som om denne hele Fremstilling bloc leroc^e pa^

Svmbolik og Allegori: men af 7. og 10. vuer det sig tyde­

ligt, at den i Rom. VIII, 3. paaviste dogmattste ^oreinllmg ogsaa ligger til Grund her, at nemlig Chr.stuS ved oden

') Sml. Schlcicrmachcrs Ftstprcdigrcn > V. Nr. >

152

har bedet for Synden (Andres), men at alle Troendes sub­

jektive Dod (deres, hvis Synder ere afsonede) er indbegre­

bet i denne objektive Dod, og at Synden nu, fordi de Dode (Straffede) ere blevne fri for Synden og Straffen, en Gang for alle er afvist, og et nyt Aandens Liv begynder, der ob­

jektivt er grundet i den Guds Kraft, der ogsaa opvakte Christus fra de Dode (Rom. VIII, II. Kol. Il, 12. 1Z.

Eph. II, 5.), subjektivt i Troen paa Christi Opstandelse, hvorfra det levende Haab udrinder (Kol. II, 12. Phil. I II, 10.). Herefter er ogsaa det gamle Menneskes Medkorsfce-stelse og Tilintetgjorelsen as Legemet, der sorsaavidt som det forledede til Synd, var Syndöns Scede (V. 6.), at for-staa. Men af det Hele fremlyser, at Pauli Erklcering, om-endskjont den davcerende Form af Daabseeremom'en fore­

svævede ham, dog ingenlunde blot har Hensyn til denne foranderlige Form, men til dens blivende Vcesen, til selve Daabens Begreb. Naar Mennesket tror paa Christus som Guds Son og hengiver sig til ham, saa bliver han ikke mere et Enkeltvcesen sor sig, men han bliver indplantet i Christus, hans Jeg dor, for paany at blive skabt af Aanden;

og fra dette Moment af er det ikke lcengere et for sig va­

rende Jeg, men det har knn Jegets Form, efter sit Vcesen er det Et med Gud (Faderen og Sonnen) og forbunden med ham ved Aanden^). Christi Dod i vort Sted og Fyldelstgjorelse for os maa altsaa, som det paa det klareste

* ) „Lange Hab' ich mich gesträubt 5 Endlich g a b ' i nach.

W e n n der a l t e Mensch zerstaubt, W i r d der neue w a c h ! "

«Und so lang du d a s nicht h a s t : D i e s e s „ S t i r b und W e r d e ! "

B i s t du n u r ein t r ü ' e r G a s t Auf der dunkeln E r d e . " —

Görhe.

»Naar Mmnesket som Aand afstrejfcr sin Jeghed, da er han r Sandhed kommet ud over sig selv, uden at have opg-vet dcn menneffelige Natur; idet Gud som Aand har forladt det Absolute har han nedladt s g til den menneffeli'ge Natur, uden at have opgivet sig selv som guddommelig Aand. Den guddommelige og menneskelige Naturs Enhed, er rent og alene en Enhed i Aanden, dens Existens er det Sandes Viden, hvormed det Godes Gjsre^

er identisk.« Marhn'nekcs christ. Dogmal. Z 325»

15.5

In document Digitaliseret af | Digitised by (Sider 164-168)