Tredje Afsnit
12!) nemlig I) Synden crgges og fremkaldes ved Budene og
Forbudene, 2) Loven er nodvcndig for Saadanne, der endnu ere fangne under Sandselighedens Vold, for ved Frygten for Straf at holde dem i Tomme, og tillige at bringe dem til ret klar Bevidsthed af deres Syndighed. Vi kunne der
for ikke flutte Lcrren om Befrielsen fra Loven, uden at have talt om det, der nu troeder i Stedet for Loven. Thi Be
frielse» fra Loven er ikke blot en Borttagelse af noget Byrdefuldt, og Friheden ikke en blot negativ Vilkaarlighed, men et vositivt Princip er traadt i Stedet for Loven.
Dette Princip kalder Paulus enten ligefrem ?-<?
eller Leo?) eller 7-0^ og den Tilstand, hvori det fra Loven virkeligt befriede Menneske kommer,
Men forend vi betragte dette, ville vi dog, om end ikke efter Bogstavet, faa dog efter Apostelens Mening og Aand, gjore den almindelige Udvidelse og Anvendelse, som vi allerede i forste Del have udovet og godtgjort som gyldig, idet vi overfore det, som Paulus lccrer om Befrielsen fra den mo
saiske Lov, paa enhver Scrdelov. Christus er nemlig ikke a l e n e d e n m o s a i s k e L o v s , m e n o g s a a e n h v e r a n d e n L o v s Ende og Maal, paa den ene Side, sorsaavidt som Loven var Menneskets og kTrlT'/zciTi'os', der bragte ham Syndens Erkjendelse til klar Bevidsthed; idet den foreholdt ham det Gode, som han ikke kunde udrette, og paa den anden Side, forfaavidt som Loven, da Viljen blev holdt fangen af Sandfeligheden, kun knnde bevirke en Fo-lelse as Fordommelse og Usalighed, derimod ikke af Salig
hed hos Mennesket (sml. Nom. l> , >5. Gal. Ill, 10. l Del 4 Afs. Ii). I denne Tilstand er Mennesket, naar vi fe hen til hans reelle indre Beskaffenhed,
5,/5 underkastet Sandsclighedens Magt; og naar vi se hen til hans Forhold til det Gode, faa er han
en Umyndig, der trcrngte til (Gal.
IV. 1 flg Rom. Vil«, 15). Dette var det (over Hedenska
bets Naturliv ophojede) lovbundne Trin, der ved Judaismen objeetivt er fremstillet i Menneskeheden; ved Christi Frem«
trceden begynder de? hojere eller meget mere det hojeste, nem
lig den fri AandS, den aandelige Friheds ^.rin. D^nne store Historie om det Hele gjentager sig i det enkelte Men
neske, ligesom i et Mikrokosmos; ved den levende Forbin
delse med Christus, kommer Mennesket ud afSoriXk/^ ind
i og ud af kTr/T-^o-ro^ eller af
til Ligesom der i det Store gaveS
13«
cn 7r/)oHk?'Ma' T'ov 7r«?/io5, cn af Faderen fastsat Tid til Menneflehedens Myndighedserklcering, nemlig Christi Sen
delse, saaledes realiseres dette Tidspunkt i det enkelte Men
neske, naar Christi Aand meddeler sig ham").
Den sande og snldkomne Befrielse fra Loven bliver altsaa realiseret ved Guds Aand i Mennesket) ja i denne Guds Aands Forelse knndgjor sig Menneskets Befrielse fra Loven. Gal. V, tfi.
Denne Aandskraft der gjennemstrommer og helliger det hele Menneske, denne Guds og Christi Aand i Mennesket lRom. VIII, 9. 10.), som betinges og begrun
des ved den i ham boende og af Gud bliver med
delt de Troende (Gal. li!, 5. 14. 23. 2 Kor.lVtz 13. Eph.
I, 13.), denne bevirker nu ogsaa Bevidstheden af et Son-ligheds Forhold til Gud, ^*). Dette er udtalt
*) Christi Fremtråden, betragtet i og for sig, cr et Vendepunkt for den menn'effelige Slcegt, d. c. et Punkt, til hvis tvende Sider Alt forholder sig som modsatle Storrclsir, og Bekjendtgjorelsen af Chrisdndommen er et Vend»punkt for enhver Del af den men
nesselige Sla?gt; og paa samme Maade bliver det Dieblik, i hvilket det enkelte Mennesse gribes ar Christi Indvirkninger, enten man nu toenkcr sig dette at ske middelbart ell.r umiddelbart, et Vendepunkt i hans Liv.
Se Ercurs. i Anhang I.
*") Egentlig betyder Adoptionsacten, Antagelsen i Barns Sted, og betegner derfor det Forhold, hvori en Aoopteret eller overhovedet Barnet staar til Faderen. Paa den Maade som Paulus bruger Ordet, maa man ikke urgere Bearebet af Adop
tion; den Modscrtinng, i bvilken Paulus stiller Ordet, leder hel
ler ikke hertil; thi Menneskehedens Fo^ei'« og i den forchristelige Tid betegner kun et ethiss Forhold, ikke nogen Fod-sel eller Nerstammelse fra nogen Anden end fra Gud, som f. Ex.
fra Djocvele.i, og ligesaa lidet angiver det Prcrdikat, der tillcrggcs Christus i Rom. VIII., 32 nogen Modscrtning til idet iötoe her, ligesom i Almindelighed i det N.
T., kun har Betydningen a i>r»i». Forovrigt kan det ikke ncrgtes, at Christus ester den apostoliske Lce e saaoel i sadelig som i mataphvsiff eller substantiel Henseende (hvilke tvende Re
l a t i o n e r f o r d e t M e s t e e n d n u i k k e e r e b i e r n e a d s k i l t e ) , s o m L o g o s , er Faderens enbaarne Son; og forsaavidt som de andre Mennesker forst skulle blive Guds Born og Christi Bro
dre ^Rom. VIII, 29.), hvilket de ikke oprindeligt fra Fodselen af ere, finder Adoptionsbegrebet ogsaa her sin Anvendelse. — Jovrigt forekommer Anskuelsen af Mennesket i sonligt Forhold til Gud ogsaa i det G. T.; men forst i det N. T. er den fra
I ZI
' i den Scrtning Otioe 0^7-0!
ti<5!^ ^eo?) Nom. VIII, >4., hvoraf kommer Udtrykket Tr^kk^«' ?)lo5k6/^5 Nom. VIII, «5. sml. Gal. IV, 5. k., den Aand der bevtrker hint Forhold. I Begrebet
ligger to Ting: forst den gjensivige KjcrrlighedS indvor
tes Baand (Nom. V, 5.); Gud elsker sine Born, de ere (Eph. V. l.), hvorfor de Christne kaldes -560k) (Rom. l, 7.). Men de ere ogsaa /"/,??-7-ttl Hkoki,- der herfter den storste Lighed mellem Faderen og Sonnen; det samme Sindelag og den samme Vilje (Tr^Ll)/^) hersker hos begge; Sonnen troenger ikke lcrnger til nogen Lov, som, ved de til samme knyttede sandsclige Motiver, Frygten for Straf (<?o/?o5 Rom. Vil!. 15.), tilskynder ham til at opfylde Faderens Vilje; og der er ikke noget hemmeligt Fjendskab (k>^/,«' Rom. Vlll,7.) i hans Gemyt, men den af Gud hos ham opvakte Kjcerlighed har forvandlet hans Sindelag, og af Hjertets fuldkomneste ind
vortes Overbevisning, af Venskab og Kjcerlighed til Gud fremgaar nu Sonnens Liv. Hvorfor den Christne, naar han beder til Gud, tiltaler ham som en kjccrlig Fader, ikke langer som en Herre, for hvem han frygter, eller som en strccng Hersker <Nom. Vi II. 15. Gal. IV. 0). I dette For
hold er altsaa en Tilstand, i hvilken eller Hxot) i Modsætning til k/? eller og i Modscrtning til <5ot^k/« indtræ
der. Den anden Side er den, at den myndige Son, der for blev behandlet som en Slave (thi o ic^.77/00^0/^0?
?rlo? Gal. l.) indtrcrder i
en Arvings Rettigheder i Faderens HuS; naar man altsaa betragter fra denne Side, saa udtrcrder Mennesket ved den af v,/7rl07-,/5 og og faar Del i
og samt indtrceder i Nydelsen af Sonnens Rettigheder; hvorfor Paulus ogsaa paa begge Steder (Rom.
> III, li. og Gal. IV, 7.), hvor han taler om
umiddelbart knytter dette Begreb til Begrebet af xX,//oo^o-Den forste Side af Begrebet udtrvkker altsaa Men
neskets Forhold til Gud med Hensyn til den FersteS Sin
det blot Udvortes l'crvet til Sandhed og Zlanttligbtd. Christne ere nemlig dct aandrlige Israel, for hvem Gud kaldte siz Fa
der, ligesom de oasaa, ikke efter Kjedet men e ter Aanden, er?
Abrahams sande N»,n. —
9*
132
delaa oa Tittid; og dette forudscetter hos Mennesket
Tr«-/)« 7-kZ der efter vor Begrebsbestemmelse nærmest betegner Frihed for Brode og altsaa Bevidsthed om Guds Velbehag, uden hvilken Mennesket aabenbart endnu vilde vcere og undergivet. Forsaavidt som nu 7?'Q'/Z6t' ?6-? mere er et negativt og uopfyldt Begreb, saa opnaar det nu ved et po
sitivt Moment, eller sin egentlige Opfyldelse og ncermcre Bestemmelse, og ligesom hin grunder sig paa
saa-ledes udspringer ogsaa as og
(Gal. III, 26.). Den anden Side har Hensyn til den for
dring, som Sonnen gjor med Hensyn til Faderens Ejendom, eUer — beskednere udtrykt — til Sonnens Haab om, at Faderen vil lade ham tage Del i sine Besiddelser, altsaa t»l x/V7?Oo^ou/«'. Denne indeholder atter to Ting, og (Rom. Vlll, 5. o. fi.) Saligheden, det .ndre Livs Klarhed og Frihed for al Tvedragt, og ('.Z.
mere betegner noget Udvortes, og staar i Forbindelse med
Constitueriugen af hvis Betragtning
eudnu ikke horer herhen.
Vi ville nu forst sammenligne det, som Paulus lcrrer om Lovens Oplosning ved Christus, med Christi Udsagn Matth. V, 17 flg. Dette Steds Interpretation er forbun
det med ejendommelige Vanskeligheder, sordi man ikke ved, om man med SiUerhed tor forudscette nogen Sammenhang, oa da hvilken, mellem de enkelte Vers (f. Er. mellem -^.^0 oa de foregaaende), eller om Versene sorst senere ere saa-ledes samlede af Referenten, hvorimod Afgzorellen, om der finder nogen og hvilken indre Sammenhcrng Sted lgien vcesentligt beror paa Fortolkningen as de enkelte Vers, saa-ledes at den ene Undersogelse bestandigt forudsce er og be
tinaer den anden. Derfor har man ogsaa fortolket Stedet paa de mest forfljcellige Maader. Den Bemcerkmng var vistnok rigtig, at o ^05 ?? ingenlunde er ensbetydende med o ^05 oe dtt sidste Udtryk betyder altid det hele Omfang af det G. T. som saadant, hint derimod scetter paa ^ Gang Loven og Pro-pheterne som beflcegtede Skrifter af l.ge Udhold ved Si
den af hinanden, og folgelig anfores Propheterne paa dette Sted ikke for deres mesfianske Spaadommes Skyld, men
138
"ut It'ßlij i„ter^stto-i et <jut»tn1iii,>i l-l>mmemointttrt>8."
Derved afvises nu allerede den Fortolkning af
der forklarer det saaledeS: "liit-ere, <>«»: i» illi-, liltridZ tie iviestjia hvilket forovrigt heller ikke — naar man vil se paa Sammenhængen eller Omgivelsen — syneS at passe herhid, idet der her ingensteds tales om Opfyldelsen af messianske Spaadomme og Forjættelser, men derimod om Opfyldelsen, d. e. Iagttagelsen af Loven.
Derfor bliver ifolge en anden Fortolkning
forklaret ved: "vit-i liieti?>«^,e le^ciu ^eiiitus exj,riiii.
vre." Men hvorledes kunde Christus sige, at han var kommen, for at opfylde, d. e. iagttage Loven ? Dertil var
han jo allerede som (Gal. I>, 4.)
forpligtet; altsaa kunde han ikke betegne Lovens Opfyldelse, i denne Betydning, som sin Sendclses sceregne Vjemed og som Messias's Bestemmelse. Allerede i og for sig vilde denne Tanke vcrre mat, og at Referenten heller ikke forstaar Ordene saaledeS, viser sig af den Sammenhcrng, i hvilken han anforer dem, nemlig ved Lovgivningen og Lovfortolk
n i n g e n . E n d e l i g t i l l a d e r U d t r y k k e t o p h c r v e , erklccre ugyldigt (Gal. Il, 18.), heller flet ikke at vente Lovens Iagttagelse (hvis Modsatte er LovenS Overtrædelse Rom. Ill^ 25.), som sin Modscrtning, men derimod dens Bekrcrftelse og Stadfæstelse (xt^ok^). Dette Begreb maa altsaa i det Mindste sindeS involveret i og saa
ledeS foreS vi til den tredje Forklaring, efter hvilken betyder, at fuldkomme, fuldftcrn-diggjore Loven, ikke ved at foroTze den med ny Bud, men ved den rigtige Fortolkning og ttdvikling af denS sande og dybe aandelige Indhold, Det er altsaa det Samme som T'kXk^on^, og dette stemmer ogsaa fuldkomment over
ens med det, som Evangelierne lcrre oS om Christus, idet han iscrr betragtede dette som sit Kald, som Larcr, at fore Ioderne fra den blot legale Opfyldelse af Loven til cu land scrdclig Opfvldelfe, for saaledeS at danne dem til
(Sml. Matth. V. 4". XIX. 21. tt. 9. XXII, 40.). Som det eneste Maal for dereS Stråben svemstlllcde han den fände for dem, ikke den som Pkarn.verne og de Skriftkloge lcerte, men dcn, der gjcrlder i Gud? Rige.
(Sml. Matth. V, 20. VI, l. 3?.). Den samme Retfær
dighed som sand Scrdelighed mener Paulus ogsaa i Rom.
VI. 19. VIII. 10. Phil. I, II. Eph. VI. l4. 2 Tim. 11,22).
I det Folgende gives der nu enkelte Ercmpler paa cn
saa-134
dan Fuldkommelfe af Loven i Form af Polemik mod en overfladisk letfcerdig og forkert Fortolkning, faaledes som 0! lmtnjui legis llietni-68, havde leveret den, og
hvorefter o? n«! o! vare vante
til at indrette deres Lcere om (V. 20). Chri
stus fordrer en hojere Soedelighed end den, der foreskrives af Lovens Bogstav, hvormed de Lovkyndige lode sig noje.
Fra V. 17—l9. protesterer altsaa Christus mod den Tro, at han skulde ophceve Loven, og tager dens Integritet og relative Gyldighed i Beskyttelse, i V. 20 o. flg. opstiller han derncest sin egen Fortolkning i Modfcetning til den hid
til almindelige pharifceiske FortolkningsmÄade af Loven.
Men Sammenhængen mellem begge Scetninger er den, at Christus vil sige, at han ikke alene er langt fra at ville op
hceve Loven, men at han meget mere tog det endnu langt strcengere end Pharifceerne og de Skriftlcerde med Lovens Iagttagelse. Det er vel heller ikke urimeligt at antage, at der iblant Christi Tilhorere have befundet sig mange, der ncerede det iblant Ioderne udbredte Haab, at Messias skulde ophceve Nationalloven, eller i det Mindste befri den fra dens byrdefulde Del. Med Hensyn til Saadanne siger Christus: „Det er ikke min Hensigt, at gjore Loven (Mo
ralloven og Ceremonialloven) eller Propheternes Udsagn, der vare den guddommelige Viljes Forkyndere og Fortol
kere, ugyldige; jeg vil meget mere lcere Eder, hvorledes jeg forstaar Loven paa en anden Maade end paa Phariscrernes letfoerdige Nis, hvorledes jeg tvertimod opfatter den efter sin hele aandelige Dybde, i hvilken den maa forstaas og fremstilles af dem, der ere Borgere i Guds Rige. Sande
ligt ! forend Himmelen og Jorden (d. e. det hele Verdens
alt) ere forgangne, stal ikke et eneste Jota eller et eneste Punkt af Loven forgaa." betyder vel egent
lig pintei-ii'e» men Overgangen til peiil-e, dannes let ved Mellembetydningen eg'Iueie, evattescere, ligesom ogsaa det t i l s v a r e n d e i k k e b l o t b e t y d e r a t g a a f o r b i , f o r b i -gaa, men ogsaa for-gaa, gaa under. Hvorfor man kunde forstaa Scetningen som en ordsproglig Talemaade, ved hvil
ken den hele Lovs Gyldighed og Integritet paa det stcerkeste skulde udtales. Men man ventede ved det messianfke Theo-kratis Fuldendelse mindre en Undergang, end meget mere
en Overgang af den gamle Himmel og den gamle Jord til en ny Himmel og en ny Jord (fml. Jess. XV, 17. 2 Pet. III, 10—!3. Apok. XXI, 1. o. flg.): derfor bestemmer
135