• Ingen resultater fundet

107 skillelsen eller Vortsjernelsen fra Gud (Mark. XVI, 16

In document Digitaliseret af | Digitised by (Sider 122-140)

Tredje Afsnit

107 skillelsen eller Vortsjernelsen fra Gud (Mark. XVI, 16

Joh. NI, Itt. 19. V, ^4.). Ogsaa denne Modscetning er den samme, som vi sinde hos Paulus. Naar vi forste ef­

ter Grunden, hvorfor Tr/s?-??' ikke er forbundet med

i Evangelierne og hos Johannes, saa viser det sig, at dens Begreb hos disse er anderledes modificeret,

betyder der i Almindelighed saa meget som altsaa mere opfattet fra den udvortes Side, hvoraf den Johanneiske Talemaade 7roe5l>' (l Joh. II,

^9. llj, 7. 10.) har sit Udspring.

§. S.

Ved (shristus er Lovens Gyldighed endt.

I 8 I er det vist, hvorledes Menneskene efter Pauli Lcere blive befriede fra dereS Syndeskyld og Straf, og er­

holde Netfccrdighed for Gud, ikke formedelst deres Opfyl­

delse af Loven, men i Tilliv til den i Christus aabeubarede Guds Naade. Vi have allerede i l Dels 6 Afsnit set, >

at Paulus vel paa alle Maader betragter den mosaiske Lov som en Guds Foranstaltning, men kun som en interimistisk Forberedelfesanstalt, hvis Hensigt det var, at bringe Syn­

digheden ret til Bevidsthed, og derved gjore Joderue mere modtagelige for Guds Naade i Christus. HoS PauluS var det, nu da Retfcerdiggjorelfen af Troen var aabenbaret, blevet til den klareste Overbevisning, atJodedommens hele under Loven sammenholdte Lcesen maatte ophore, og at, sordi Gud uden Forskjcel gjor Joder og Hedninger retfaer-dige ved Troen, den Skillevcrg, der hidtil adskilte Jeder og Hedninger, maatte omstyrte tilligemed Loven, for at Christi Menighed eller Legeme kunde dannes af alle Folk. Dette var den grandiose Tanke, der ganske opfyldte Apostelen; ja han trode sig selv at vcrre udset as Gud som Vcrrktoj iscrr i den Hensigt, at denne JdeS Realisation ved ham skulde befordres. At han rigtigt havde opfattet ChristendommenS Forhold til Jodedom og Hedenskab, dette fremlyser af selve ChristendommenS Historie, da netop denne Ide realiserede sig. Men i Udovelsen af hanS Kald stode betydelige Hin­

dringer Apostelen i Lejen. Joderne ventede rigtignok af Messias en LovSreform, ved hvilken denS byrdefulde Del skulde abrogereS; de tcrnkte sig MeSsiaS som en anden

IV8

Moses, men tillige som vidtherskende davidist Konge storre, mcrgtigere og herligere end den forste. Det synes at have foresvcrvet Concipienterne af de evangeliste Fortcellinger, i det Mindste ham hos Matthcrus, at Christus i

Bjergprce-dikenen har opfyldt Forventningen om en ny Lovgivning.

Hvormeget Christus selv — med Flid eller tilsceldigt. — har bidraget til, at foranledige denne Forestilling, dette kunne vi her lade uafgjort, som det ogsaa sorovrigt neppe er til at asgjore. Egentlig havde Christus ikke abrogeret Noget af Loven, men meget mere blot fuldstændiggjort den, hvorfor ogsaa hans Dtscipler efter hans Dod saa meget mindre kunde falde paa, at den mosaiske Lovs Herredomme nu havde naat sin Ende. Derimod skulde man ikke have ventet nogen Tvivl hos dem, om ogsaa Hedningerne vare kaldte til Del­

tagelse i Guds Rige, da jo Relationerne i Evangelierne ere en­

stemmige heri, at Christus selv havde givet dem det Kald, at for­

kynde Evangeliet for alle Folk. At erklcere disse Relationer (Matth. XXIV, 48. XXVII, 19. Mark. XVI, 16. Luk.

XXIV^ 48. Aet. I, 8.) sor uoegte, og at holde dem sor sil­

digere ex eventu foretagne Tilfojninger, vilde ikke hjcelpe, da hele Johannes's Evangelium hviler i Ideen af Christi Forlosnings Almindelighed. Alligevel sinde vi i Begyndel­

sen en saadan Tvivl hos dem, ja egentlig denForudscetning, at Evangeliet ikke angik Hedningerne. Act. VIII, 25. vil Philippus ester sinZPrccdiken i Samaria igjen vende tilbage til Jerusalem med Peter og Johannes, og forst da Herrens Engel befalede Philip at gaa til Gaza, prcedikede han ogsaa Evangeliet udenfor Judcea (fml. V. 40.). Act. X. 42.

(sml. 36.) taler Peter kun om c't ZErinde, at sorkynde Evan­

geliet for det jodiske Folk ^«ki),- og forst da Corne­

lius og hans Hus blev troende, synes han at have erkjendt, at ogsaa Hedningerne vare Gud velbehagelige til Evange­

liets Forkyndelse (^4. o. s.). Derover, sortcelles der, havde ogsaa Apostlerne og Brodrene i Judcea undret sig (X, I.

18.), og Peter maatte, da han var vendt hjem, retfcerdiggjore sig angaaende sin Omgang med Hedninger, og sin Nydelse as forbudte Spiser, ved en Vision, der var bleven ham til Del (^—18.); dermed havde hine nu dengang givet sig tilfreds. Men Roligheden varede ikke lcrnge; ved de Christen-forfolgelfer, der fandt Sted paa den Tid, da ^tephanus led Martyrdoden, kom Christendommen til de Egne as Asien, der laa ncermest vedJndcra, iscer til Antiochien; og, ihvor­

i«!) vel Flygtningerne slet ikke tcrnkte paa, at forkynde Evange­

liet iblant Hedningerne, saa kom det dog ved nogle helle­

nistiske Joder til Hedningerne, iblant hvilke det snart fik talrige Tilhcengere (Aet. XI, 19. s.). For at asvcerge dette formentlige Onde, sendte Menigheden i Jerusalem Barna­

bas derhen; men da denne havde set, hvilken Udbredelse Christendommen havde saaet iblant Hedningerne, blev han selv en af denS virksomste Befordrere. Men hermed bero­

ligede de Christne i Jndcra sig ingenlunde, da der paany kom Nogle fra Jerusalem til Antiochien, som lcerte, at Om-skjcrrelsen var nodvendig for Hedningerne til Salighed.

Aet. XV, 1. o. flg. Da der nu herom rejste sig cn ikke ringe Strid mellem hine og Paulus og Barnabas, saa rejste disse sidste til Jerusalem, for at forlige sig med Apostlerne og Menighedens ?Eldste. Der bleve de kraftigt understot-tede af Peter og Jakob, og efter den sidstes Forstag blev der taget den Beslutning af hele Menigheden, og skriftligt overgivet PauluS og Barnabas til de hedensk-ch^istelige Menigheder, at LovenS Byrde ikke skulde paalcrggeS Hed-ningechristne, kun skulde de asholde sig fra Nydelsen af Af-gudSofrc, Blod, det Qvalte og fra Utugt. Uagtet denne Beslutning maatte PauluS bestandigt kjcrmpe med judaife-rende christne Lcrrere, og der blev ham foraarfaget mangen Fortrædelighed, derved at faadanne indfnege sig » Menig­

heder, der vare stiftede og underviste i den christelige Fri­

hed af ham, og gjorde sig Umage for, at binde disse under Aaget af Lovens Gjerninger. At advare for faadanne og at sikre den christelige Frihed for den j o d i s k e L o v S t v a n g , d e t t e e r H o v e d h e n s i g t e n a f B r e v e t t i l Gala tern c. Mennesker af cn snedig Travlhed havde indlistet sig i de af Paulus stiftede Menigheder i Gala-tien, og gave sig selv den apostoliske Anseelse, hvorimod de beskyldte PauluS sor at have forfalsket Evangeliet, og for­

pligtede de Christne til Omskjccrelfe, Hojtiveligholdclsc af jodiske Fester o. deSl. Paulus gaar nu i sit Sendebrcv forst historisk, siden dogmatisk til ^cerkS. I den historiske Godtgjorelfe (I. 11— >>, 14.) forsvarer han forst sin apo­

stoliske Auctoritet og viser, at han ikke havde modtaget sit Apostelembede og den Lsere,som han forkynder, af noget Menneske, men umiddelbart af Christus, og paavifer histo­

risk, at han stedse havde vcrret ganske uafhcenglg af de andre Apostler, og hvorledes de derpaa senere, da de andre Apostler, ifcer Peter, havde set hanS Forkyndelses

velsig-l i t t

nede Frugter iblant Hedningerne, vare komne overens om, at anse Paulus og Barnabas som Hedningernes Apostler, og at bevare Samfundet med dem. Endelig fortceller han en Begivenhed, der stal have tildraget sig i Antiochien; da nemlig Peter, formedelst nogle fra Jerusalem hidkomne Jv-dechristne, styede Omgang med de Hedningechristne, ja selv Barnabas havde ladet sig forlede til en faadan Forstillelse, saa var han traadt dem under Vjne, og havde isoer gjort Peter Bebrejdelser for Jnkonfeqvents og Forstillelse. — Det er meget vanskeligt, at bringe alle historiske Angivelser i Brevene, saaledes navnlig de ansorte, i en chronologifl Forbindelse med dem i Apostelhistorien, og Sikkerhed heri vil vel aldrig vcere at opnaa, saa meget mere som vi ikke engang med Vished kunne forudscette, at Apostelhistorien, i og for sig betragtet, iagttager en chronologist rigtig Folge i sine Fortcellinger. Vi kunne altfaa ved disse Ting kun bringe det til en storre eller ringereGrad afSandfynlighed.

/ ^ ^ Efter Apostelhistorien regner man, at Paulus har gjort fire Rejser til Jerusalem efter sin Omvendelse, den forste er ven, om hvilken der fortcrlles Act. IX, 26., den anden XI, 27—3l)., /^<^/5^dcn tredje XV, 1. o. flg.,^den fjerdeXXl, 17. Den forste Rejse er identisk med den, hvorom Talen er i Gal. I, 18.

Den anden Rejse gjorde Paulus blot for sammenskudte Bidrags Skyld, som han bragte tilJudcea; Apostelhistorien siger blot 7r/)6<5^?'k/zo^5, der vel neppe kan have Hen­

syn til andet end til den hicrosolymitanske Menighed; men om nu endog Paulus den Gang er kommet til Jerusalem, saa synes dog hans Ophold der, om hvilket Apostelhistorien heller Intet videre melder, at have vceret af saa ringe Be­

tydning sor ham selv, at han selv ikke engang regner det, idet Gal. Il, 1. (enten man saa lceser 6^

eller 6?« naar man sam­

menligner det folgende Indhold af Forhandlingerne, der neppe kan opfattes anderledes end identiflmed Apostelhistoriens tredje Rejse (Cap. X V). Efter en anden Anskuelse er dog den i Gal. II, I. omtalte Rejse ikke identisk med Apostelhistoriens tredje, men derimod med dens anden Rejse; man siger nemlig:

efter den i Act. XV. omtalte Beslutning af den hicrosoly­

mitanste Menighed med Hensyn til de Hedningechristne, vilde en saadan.Adfoerd af Peter nceppe vcere forklarlig; man m a a t t e a l t s a a t c e n k e s i g , a t h i n t T i l f c e l d e v a r i n d t r u f f e n f o r hin Beslutning, altsaa for den tredje Reife. Herimod la­

der sig indvende, 1) at Pauli store Mishag med Peters

l l l inkonsequente Adfærd netop bliver lettere at forklare, naar hin Beslutning allerede dengang var taget, end naar Sagen kunde anses som uafgjort, og af Apoftlerne endnu flet ikke fanctionert; S) at der ogsaa esterat hin Beslutning var taget, og trods samme, vare judaiferendeChristne, der fort­

satte dereS Forjog paa, at forpligte de Hedningechristne til den jodiske Lov, hvilket netop den Galatifle Menigheds Erempel viser 06; altsaa kunne vi ogsaa meget vel tamke 06, at Jodechristne ere komne fra Jerusalem til Antiochien, der ikke tcrnkte i hin Beslutnings Aand, og at der var paa­

fulgt hvad Paulus fortæller. — Et andet Sporgsmaal bli­

ver det, om den Forestilling, som Paulus gjor Peter, blot strcrkker sig til B. 14. eller lige til V. 21. For den sidste Antagelse taler 1) at, dersom Tiltalen kun strakte sig til B. 14. og ikke snarere er en Indledning til det Folgende, Fortællingen af disse faa Ord i Form af en direkt Tiltale, ikke synes motiveret; 2, at der i V. 15. ikke er antydet nogen Begyndelse af en ny Afdeling, men at Paulus me­

get mere synes at indeslutte sig selv og de tilstedeværende Ioder i Ordetat derimod A) forst lll, 1. afsondrer sig fra det Foregaaende ved en Tiltale til Galaterue.

Herimod lader sig indvende, at Peter ikke har trcrngt til denne Udvikling af ChristendommenS Pn'nciper; ligefaalidet som Barnabas; thi deres Adfcrrd har ikke havt sin Grund i en urigtig Anskuelse, men i deres Charaktersvaghed.

Indvendingen er rigtig, men den berettiger ikke til den Slutning, at altsaa B. 15—21. flet ikke er en Relation af hin i Antiochien holdte Tale. Thi hvor ofte gaa vi ikke, naar vi gjore Nogen Forestillinger angaaende en inkonse-qvent og dadelvcerdig Handlemaade, tilbage til Prineiperne, omendstjont vi vel kunne sorudscette, at disse ere meget vel bekjendte for dem, der have fejlet, og i Antiochien var deSuden sserdeleS Mange tilstede (L. 14. ^77/106^5^ 75«

, der kunde trcrnge til en belcrrende Tale. Derncrst hcrnger Altsaa noje sammen, at en Adskillelse syneS util­

ladelig. IV. 14 krcrver PauluS Peter til Regnskab for den InkonfeqventS, hvori han gjorde sig skyldig, idet han fordrede det af Andre, som han for sin Person havde op­

givet ; nu viser han i det Folgende, at denne Opgivelse af Loven aldeles er begrundet i den christelige Tro, og kom­

mer derpaa V. 18 atter tilbage til den dadlede Inkonfe­

qventS, igjen at opbygge det, som man havde nedrevet.

Uagtet denne Sammenhang kan man dog ikke miskjende,

112

at Paulus ved den theoretiske Fremstilling af Prineiperne, der ganske opfylde ham, i sit levende Foredrag er blevet bortdraget fra det historiske Tilknytningspunkt, og mod Slutningen ganske synes at have forglemt det. Men Over­

gangen er saa umccrkelig, at der ingensteds lader sig gjore nogen Adskillelse, og det altsaa heller ikke lader sig ofgjore, hvor meget man maa anse for en Relation af den i An­

tiochien holdte Tale. Kun kunne vi vel i Almindelighed antage, at han ogfaa dengang er gaaet tilbage til Princi­

perne; thi dette var saa meget mere nodvendigt, som Prin­

ciperne endnu flet ikke stode sast, men meget mere vare ud­

satte for bestandige Angreb. Den hierosolymitanske Me­

nighed havde rigtignok taget den Beslutning, ikke at paa-byrde de Hedningechristne Loven, men den havde ikke tilladt de Jodcchristne, at unddrage sig Lovens Iagttagelse. Hint var en liberal og velment Forholdsregel, et SlagS Forlig mellem Jode- og Hedningechristne, men som, sordi det kun var en halv Forholdsregel, ikke var tilstrækkelig, og stedse maatte fore til ny Discnssioner. Herved havde man ikke noksom fyrudset og overvejet, at de Jodcchristne i Menig­

hederne udenfor Judcea, hvor de maatte troede sammen med Hedningechristne i et religiost Samfund, i mange Henseen­

der, navnlig med Hensyn til Renselsessorskrifterne, ikke mere nojagtigt kunde opfylde de jodiske Bestemmelser, og at saa-ledes ogsaa Iagttagelsen as Spise- og Renselseslovene (thi Tempel- og Offertjenesten havde de Udenlands allerede lcenge ikke kunnet iagttage nojagtigt) ved dette Samkvem eftcr-haandcn vilde ophore. I Jerusalem og Judcea holdt imid­

lertid de Christne fast ved den fcedrcne Lov, idet de trode dens Iagttagelse nodvendig til Retfcerdiggjorelfe og Delag­

tighed i Guds Rige (sml. Act. XXI, LV.); derfor maatte alle de Jodcchristne af dem holdes for Lovens Ooertrcedere og Frafaldne, der levede faaledes med de Hedningechristne, som disse vare vante til at leve (eL^?n?L-?5

T'MS' Act. XXI, LI.); Heras deres store Forargelse over den Maade, paa hvilken de christelige Me-nighcder udenfor Jerusalem gestaltede sig; heraf deres Had og Forbitrelse mod P a u l u s (Act. X X l. 2 7 —X X I l , 22—23. XXlll, 12.), hvori de forenede sig med Jodcrne,

saafnart de horte, at han lcrrte Frafald fra den mosaiske Lov, ja selv fra Omstjcrrelsen; heraf maa ogsaa Peters Svaghed forklares, da han vilde bortvende det Skin fra sig, at han ikke levede efter den fcedreneLov, faavelfom hans Vaklen

I I » med Hensyn til det, man burde fordre af de Hedninge-christne; heraf endelig den Nodvendighed for Paulus, at gribe enhver medende Lejlighed, for at tilkæmpe sit Hoved-thema, at Netfcerdiggjorelfen bliver Joder og Hedninger til Del ved Troen, og at Christendommcn ikke tilkjender Iagt­

tagelsen af Loven noget religiöse Vcerd, Sejren. Det Andet folger egentlig allerede af det Forste, hvorfor ogsaa Bevisforelsen for Begge undertiden er forbundet med hinanden; men Paulus angiver dog ogsaa sceregne dogmatiske Grunde for Ophoret af Lovens religiöse Gyl­

dighed i Christendommen, hvilke det er denne ParagraphS Opgave at fremstille.

Forst altsaa have vi at betragte Gal. II, 14—21.

hvor Indholdet er folgende:

„Naar Du, Petrus, endskjont Jode, dog ikke binder Dig til den jodiske Lov (med Hensyn til Spise-og Rcn'"cl''eS-forskrifterne), hvorledes kan du da ville forpligte Hedninger til at holde den jodiffe Lov? Vel ere vi fodte Joder, og ikke brodefulde, lovlofe Hedninger, men vi ere komne til den Erkjendelse, at vi ikke ved Iagttagelse af den mosaiske Lov erholde Retfærdighed for Gud fordi en fuldkommen Opfyldelse af Loven formedelst den menneskelige Syndighed er umulig), men ene og alene ved Troen paa Iefus som Christus eller Messias. Saaledes bave ogsaa vi sat vor Tillid til Christus, sor ved denne Tillid til ham, og ikke ved Iagttagelse af Loven, at sinde Retfærdighed; thi af Lovens Iagttagelse vil aldrig Nogen opnaa Retfærdighed.

Skulde vi nu ogsaa selv derfor vcrre Syndere, fordi vi ikke mere söge vor Retfærdighed af Lovens Gjerninger, mcn alene i Christus, da er Christus selv Ophavsmand og Befordrer af Synden*) (fordi Fortrostningen til ham op-hcrvede vor Fortrostning til Lovens Gjerninger). En saa-dan Tanke vcrre langt fra os! Thi tvertimod vilde jeg netop, dersom jeg (vi) igjen vilde indfore Retfærdiggørel­

sen af Loven, som jeg har ophcevet, erklcrre mig selv sor

5er mac, vistnok aabenbart ssrircS: -l-«-'

xo.of. Pau us vil ikke kor Aivcr opkaste et ^psrgsmaal, mcn d r a a e c n S l u r m n a a f c n f r e m m e d v i l d f a r e d e P a a s t a n d , o g ! dette Tils-ld, er «> den olmindeliqe ^'/.kel Ho« ham, saal .de-8?. 21. V. I I . 1 Ker. Hedr. XII. 3 ipsr gende Partikel äp« forekommer flet ikke Ho« Paulus

N 4 krpiicat'vt, idel Scrtningen skal begrunde og retfoerdiggjore

" ) Tidligere havde jeg med Schleier macher antaget folgende Jnt.rpretation: »Men forsaavidt som jeg endnu lever som Jode, d. e. forsaavidt som jeg endnu antager de jodiske Forskrifter og Skikke (hvilket Paulus gjorde, undertiden af Klogskab Aet. XX I, 3. og saa ofte som han var i Judcra eller selve Jerusalem XXI, 26.) sig gn^ore for denne Mening, fordi Fortolkningen paa dette Sted er tvivlsom, og snarere synes at betyde et i Sandscligheden Lovens fuldstoendige Ende, at Forskjcrllen mellem Jode og led­

ning ophorer, og at d?n Chriüne er et nyt Creatur, der alene lever og tjener Gud. Imod Betydningen Leg ems liv kunde man indvende, at Modsoetninqen, den fra Legemet befriede Til­

stand, mangler. Men Modsætningen ligger meget mere i Jegets Bortdoen, i hvis Sted Christus traadte; og Mellemlanken er da:

Egentlig lever jeg vel endnu i Legemet, men denne Leven i Le­

gemet er en Leven i Troen o. s. v. (Man sammenligne den, end-ffjont i en ganske anden Sammenhceng staaende. men dog

forsaa-1 forsaa-1 5 i Tillid til Gud og Christus, der af Kjcrrlighed til mig har hengivet sig for mig. Jeg viser ikke Guds Naade fra mig (dette vilde sie, dersom jeg eudnu haabede at opnaa Nctfcrrdighed ved Lovens Opfyldelse); thi dersom Retfær­

dighed kunde erhverves ved LovenS Opfyldelse, saa var jo Christus dod forgjcrvcS;( han behovede da ikke at vcrre dod, for derved at erhverve 06 Retfærdighed)." Tankeforbin­

delsen i hele Stedet har ingen Vanskeligheder med Undta­

gelse af Ordene <5/^ crTrt'Lavo^) V. 19., hvorpaa det netop her kommer an; thi herved vil Paulus betegne det, der bevirker hin Bortdoen fra Loven, eller Op­

givelse af Loven. Forst ma/l vi sporge: Har ^0/^05 her begge Gange den samme Betydning, nemlig den mosaisie Lov, eller har den forste Gang en anden Betydning. Det S i d s t e a n t a g e f l e r e F o r t o l k e r e , s e l v e n d n u W i n e r ; o g i Udtrykket <5i^ anse de for ligebetydende med

Rom. I!l, V?.

IX. ^ !!! ^ Meningen

vilde da vcrre: „Ved Troens Lov er jeg dod fra Moses's Lov." Men dersom PauluS havde villet sige dette, saa havde han uden Tvivl tilfojct de Ord, der betegne Mod­

sætningen, som han overalt plejer, naar han i Form af et Ordspil bruger i anden Betydning end om den mo­

saisie Lov; hvorfor da hine anforte Steder ikke alene ikke tale for, men netop lige imod hin Fortolkning. Endvidere maa det bemærkes, at dcr ved denne Fortolkning ikke fin­

der noget Fremskridt Sted i Tankerækken, men kun en Gjentagelse af det aÜercde Sagte, at nemlig Nctfcrrdighed, der ikke kan opnaaS ved Opfyldelse af Loven, er at fege ved Troen, medens man snarere siulde vente en Angivelse af det, der havde lost de Iodcchristne fra deres Forplig­

telse til at opfylde Loven. Vi komme altsaa tilbage til den Antagelse, at ^0/105 paa begge Steder maa sorstaaS om den mosaisie Lov; men nu crc atter sorsijcrllige Fortolknin­

ger mulige. Den forste Fortolkning er den, som allerede af Theodoretos og og andre gamle Commcntatorer brugtes, og som Nyere have gjentaget. Jeg anforcr den med

Theo-doretos'S egne Ord : TrciSHkiL

vidt lignende Mod^oetninq mellem ?<) og

5»/»' oapxi i Phil I. 2l. 22.) S-tknngcn i> teholder den samme Tanke som dcn foreqaaende, kun er dette ikke udtrykt i den allegoriske Form af d.n Chrisines D»d og Siv, og tjener derfor lil hins

Fortolknii'g-8'

! ' v

' o ^o/^o-^«'/z /^c>! T'ö^

^/ilST'o^ ?r/)ot//7/^^ciL^' x?<k?^a-? ?rk!6^k!5 7r/zo65>V?/^.v^tt ro^T'c-?' A«! kN5!^k? k?/i! ^Lic/)o?' o^Tce?!

^/ilST'o^ ?r/)ot//7/^^ciL^' x?<k?^a-? ?rk!6^k!5 7r/zo65>V?/^.v^tt ro^T'c-?' A«! kN5!^k? k?/i! ^Lic/)o?' o^Tce?!

In document Digitaliseret af | Digitised by (Sider 122-140)