Tredje Afsnit
29 vorre bedre end den modsatte (o<5o? k>
p. a. St.); thi paa den ene Side forer den jo (naar vi see hen til Enden) netop til en fuldkommen Trki/ZkiSlz-i Forstokkelse, paa den anden Side er
denne det egentlige ?-ok) (Rom. V,
14.), hvori Summen af alt Ondt har indtaget en fast Stil
ling og udover et uindsircenket Herredomme. Men denne Ikte-Tilregnen af sin Synd ophcever ingenlunde den virke
lige Brode; thi Paulus har udtrykkelig med Forord sagt, at Menneskene cre »^«Tro^o^/T-o?,- men i denne Syndigheds Tilstand, der er blevet habitnel, rammer Broden den En
kelte kun sorsaavidt, som han er en Del af det historiske Hele, d. e. forsaavidt som det Onde og det Ondes Folge, Doden, ved den ydre historiske Sammenhang med Slcrgten ogsaa er forplantet over i ham (hvilket han da ogfaa paa sin Side forplanter over paa de Andre), og forsaavidt han, ifolge det ham som Menneske givne Anloeg, selvvirksom griber det fremmede Onde, gloeder sig over det, og gjor det til sit eget, I Modscrtning til denne Uvidenhedens, Blind
hedens og Forvildelsens Tilstand («'^0/^5 xni 7r^«v,/5) staar SvndenS Erkjendelse.
I!. Rom. III, 20.
VU, 14.
<^aasnart Mennesket bliver sig en Lov bevidst, og tillige
med den Modsætningen mellem Lovens Indhold og sin sandselige Natur, saa erkjender han sin Syndighed.*) Thi denne bestaar netop i hin, bestandig paann i ham opstaaende, indre Modsigelse mellem det Gode og Onde (Rom. II, 15.
7/ hvilken Paulus i Almindelighed
betegner ved Kjodets Begzceren imod Aanden eg dennes imod hint (Gal. >, 17.). betyder ogsaa her den men
neskelige, entstjont rigtignok, fordi PauluS her taler til
') Dennc Syndigh.ts «llcr den nalurlige Fortcrrvelses Dssen er for«
traffeligt fremstillet af Marbeinckc p. a. St. tz. ?5l og 262.
so
Christne, den menneskelige af den guddommelige styrkede Aand; ?'/ er Sandselighedens Opcrgger. I denne Kamp bliver Mennestet sig Synden bevidst, da Erkjendelsen af det Gode og Tillokkelsen til det Onde staa ligeoverfor hinanden. Saalcenge endnu kun begjoerer,
altfaa endnu er for svag og kraftlos, til at Lovens Opfyldelse kunde ndgaa fra den, saalcenge er den k/edelige Vilje, endnu Herre;
maa vinde den Styrke, at Mennesket drives
(<5^k-?-«?) af den; ellerö er den kun den med den bedre Erkjen-delse sorbundne Lyst og det flygtige Vnste, hint
eller 7-<^ (Rom. > II, 16, IL—2^), der ikke bliver til Gjenung.*) Denne Strid mellem Erkjen-delsen as det Gode (denne ^0/^05 T'o?) eller 50?) 1^005,
som Mennestet er sig bevidst, og som hans bedre Jeg ikke kan andet end bifalde), og den Naturmagt, der ligger i
*) Tholuck t^l Rom. Vll, 15. S. 266 (3 Udg.). „Apostelen anta
ger noget oprindeligt Gudsbeflcrgket i Mennesket (Rom. I, IL.). Derte er den relig'ss-socdelige Bevidsthed (»/o??), der aldrig ganske kan- ud-fl.ttes hos Mennesket, med mindre han netop derved ophorte at vcrre Mennefle — han bliv da et pbyiisk Vcesen, ct Naturvæsen.
Det giver sig i det Mindste tilkjende i enkelte Ptringer af Sam
vittigheden. Da nu det B.floegtede tiltrcrkkes as det Beslægtede, saa opstaar der i Mennesket, faasnart den ydre bliver gi
vet ham, en vis Drilt t>l dcn, en Lcrngfel efter at opfylde den.
Der finder altsaa en Overensstemmelse Sted mellem de>' indre og ydre Lov (V 16.) ; derfor adskiller Apostelm helkr ikke nsje om han taler om ten indre eller ^en ydre Lige ovcrfor dette indre Guddommelige staar nu Tilbojeligheden lil Vilkaarlighed, til Synd. Ser Menne? t hen til det, som han tilsyneladende er, saa vilde han kalte ditte sit egemlige Jeg, thi hint Guddommelige gjsr sig so her ikke gjceldende.Saaledes kalder ogfaa Avoste'en 0«'^ for Menneskets ^ V. 14. IL. Men paa den anden Sive, gaar dog heller ikke hos d.n Dybtsunkne den Bevidsthed ganske tabt, at hint Guddcmmelige er hans egentlige Jeg, som Alt skal blive homogent, det guddommelige Scedefrs i ham, der kun er ligesom qvalt. Derfcr fremstiller Apostelen paa den anden Side ellcr som Noget, der er Mennesket fremmed, og hint Gud
dommelige som det egentlige V. 17. 20. Dette kalder han derfor ogsaa o't'om «»^nTros. Mennessets egentlige Kjcrrne. Af hvad Art er nu den Villen, som han tilskriver dette indre Men
neske? en sund normal Villen kan det ikke vcrre; thi ellers vilde den fore en saa stcerk Tilskyndelse med sig, at Handlingen vilde trade i Vcerk. Det er altsaa kun en svag Villen. Skolastikerne skjcrlne mellem v»l>>»l!is cumi'lt'i!» og ii>c<>m^lt>itt, og kalde den sid-ste v«illt;ili,5" 0. s. v.
»t Sandselighedens 5)pcrggelser (denne ^0/^0557)5
o k>?-oi5 /tk/VL6^), finder altsaa Sted hos det Menne
ske, der staar under Loven, og i hvem Aanden endnu ikke er trcengt frem til Herredomme og Frihed. I denne Til
stand kan Mennesket kun naa til et indre Velbehag med den guddommelige Lov, og til et Vnske, at folge den (i hvilket endnu bestandig Menneskets hojere Natur giver sig tilkjende), men ikke til den Kraft at opfylde den. Egen indre Erfaring havde bragt Paulus til tydelig Bevidsthed af, at Syndighedens Beesen bestod i Disharmonien mellem hans Fornuft (Samvittighed, Sandhedsfolelse) og hans Vilje (Tilbojelighed, Hjertes Drift), eller mellem hans hojere og lavere Selvbevidsthed, idet denne er det, der standser hin i sin Udvikling og Fremtråden, og drager den ned i fin Sphcrrc. I Bevidstheden af denne Splid, at Loven i os er aandeligog god
p. a. St. V. 1!<?. 14. li».). Viljen derimod er Kjo-det, Sandseligheden undergivet, deri ligger Bevidstheden af Synden. Denne Kjodets Magt, der modstrceber den gud
dommelige Lov, viser sig iscer ogsaa 'deri, at den ved Skin
grunde soger at undskylde og besmykke den syndige Lyst og den onde Handling for Guds-Bevidstheden (Rom.II, 15.); ja den er saa stor og farlig, at den, naar Mennestet ganske nedsynker i Sandseligheden, endog inficerer, besmitter og formorker Bevidstheden om den guddommelige Lov, saa selv den sirdelige Modsætning tilfidst gaar tabt (Romerne I, 1^.25). Herhen horer alt det, som vi have udviklet i for
ste Afsnit, Besmittelsen af den naturlige Gudsbevidsthed lige til den scrdelige FolelseS fuldkomne Slovelfc og For-hcerdelfe.*)
I Kor. W, 56.
^er tilskrives med Hensyn til endnu
mere end blot det, at den bringer denne til Erkjcndelse, nemlig en positiv Kraft, ved hvilken kaldes til
') Se Schlciermochcrs Glaubenslehre I U5g. 2 Bd. S. 21 o f 2 Udq. 1 Bd. S. 4l>4 0. f
Live. Dennc virkende Kraft fremstiller Paulus udferligere i Brevet til Rom. Vii, 7—ll. Menneskets Syndighed, siger han, opcrgges ved Budet; Begjcrrlighedeu vaagner, idet der siges til den: ,.Du skal ikke begjoere;" og saaledes frembringer den af mange Slags Bud og Forbud opceggede Syndighed alle Slags Begærligheder i«
^-71,/,^). Loven, naar den er blot Lov eller er kun til i den abstrakte Tcenkning, i Forestillingen, den er noget objektivt Givet, der skal erkjendes; ligcover for den ligger Menneskets subjektive Side (Hjerte, Vilje, Jeget, i hvilken man med Paulus maa skjcelne mellem den bedre Del (o c'6c°? den hojere Selvbevidsthed, Enheden med GudSbevidstheden), der bifalder Loven og har Vilje til at lade sig bestemme af den guddommelige Lov, men er for svag og kraftlos, og mellem den sandselige men stcerkcre Del (den lavere Selvbevidsthed, Vilkaarligheden), Kjodets Lyst, som ovcrvcelder ham, og faaer ham til at gjore det, som hint bedre Jeg ikke vil. Idet nu Loven udtaler det Gode, som fordres af Menneskets Vilje, saa bliver den overvejende kjodelige og selviske Retning i Menneskets Vilje, for hvem det Sandselige og Jordiske er det Sande og Virkelige samt fornemste Attraa, og som begjcerer at vcere og bestaa i og for sig selv 2 Kor. > , 15), opcegget til Modstand imod det for den Fremmede, og Vil
jens kjodelige Natur, der modstrceber Aanden og den aan-deligeLov bliver aabenbar. Kommer nemlig Budetog befaler Viljen at gjore eller undlade dette eller hint, saa lokker Lysten (eller Ulysten) Viljen i sit Garn; tager den sangen Rom. VII,^5); Budet bliver over-traadt og den virkelige Synd begaas. Dette ligger i Or-dene (Rom. VII, 9.)
— o g ( V . I I . ) ?)
I). /to? /) 7/ k/5
Rom. vis, 10.
Adct saaledes Budet bevirker Overtrædelsen eller den vir
kelige Synd, siete det, at det, der var mig bestemt t,l Liv
85 (som Gal. III, i?. » 7ro?,/6^5 kV^/iro??:
sml. l Moseb. II, 17. Il», 3. Z Moseb. XVIII, 5. 5 Moseb!
>', 16. 23.), geraadede mig til Dod. Loven er altsaa Mcrg-ler mellem den almindelige Syndighed, og de virkelige, enkelte, bevidste, ved Legemets Organer (Rom. VII, 5) ud-forte Synder, og det deraf udsprungne Onde og Fordærvel
sen, eller — bestemtere ester den Paulinske Tankegang — Doden, som den ved Loven bestemte Straf;*) altsaa bcrrer denne ikke den oprindelige Skyld for Doden; hvilken Scrt-ning, at Loven selv stulde vcrre noget Syndigt eller bevirke Doden, Paulus ganske og aldeles bencrgter (Rom. V// 7 og 13); men Syndigheden bevirker hint, og Loven skal netop tjene til, at stille Syndens dybe Fordærvelse og For-dcrrvelighed ret klart for Menneskets Vje, fordi den nem
lig, foranlediget eller bevirket af noget Godt (Loven, som den guddommelige Viljes Aabenbaring), idet den misbru
ger dette, hidforer Fordærvelsen; Loven er det, hvorved Syndigheden faar sin Tilstyndelse, sin Opcrggelse, og sikrer Doden sit Herredomme, Sejren over Menneskene. Derfor kaldes Livet i de pack Lovens Foranledning avlede syndige
Lyster et (Rom. VII, 5.).
(I er efter jodisk Begrebsdannelse det Physijke og Psychiske ikke adskilt). Alt dette stal tjene til at gjere Mennesket dets Elendighed ved Synden
hvorom der i det Folgende vil blive talt, ret folelig, og gjore ham tilbojelig til at modtage den Hjoelp, der tilbyder sig for ham.
Hverken i Evangelierne eller hos nogen anden For
fatter i N. T. sindes der-faa dyb en Opfattelse og faa
fuld-*) Derfor vil jea i Rom. vil, 10—1? ingenlunde have ttNt'Aavo»' SnVaroc, »Trt'xrt«»«»'forstaaet blot om dcn moralske Dod og For
dærvelse, som egentlig aller.de er indbegrebet i , men vscsentlig om det physlffe Onde og den physlske Dsd, og rigtig
n o k , fo r d i P a u l u s h e r t a l e r o m S y n d e n s o m O v e r t r æ d e l s e a f ? t positivt Bud, om Dsden som den ved Loven bestemte Straf.
Loven stulde tjene til 5«"'), som den forjættede; nu geraadede den formedelst ril med hvilken dcn truer. (Sml. ll,
1?.) Prortcritumssormcrne og kunne
ret-fcrrdiggjores derved, at Paulus, paa sir d^vcrrende Standpunkt som Christen, fortcrller hint som en forbigangen Historie.
S4
cndt en Fremstilling af Forholdet mellem
og ^^,^7- 0 5 . E n e n e s t e f l y g t i g P a r a l l e l s i n d e s i J a k o b s Brev(>, 14.15.), men hvor der dog abstraheres fra Loven, og hvor der desuden forekommer en anden Sprogbrug. Her
er det, som Paulus kalder Syndig
heden, den sandselige Naturs Begærlighed. Af deune bli
ver Mennesket opcegget, kildret, fristet (efter Paulus ved Mellemkomst af kV-ro/V,/, som siger,
Tilfredsstilles Begærligheden, saa soder den Syndens enkelte Handling (efter Paulus ?o eller 5?/»^ forfaavidt som Mennesket var sig et Bud bevidst), men denne igjen Doden, —
At der knn hos Panlus sindes en udforlig Udvikling af hine Begreber, ligesom ogfaa af ^ har paa den ene Side sin Grund i hans videnskabelige Tendens, at udarbejde alle scedelig-religiöse Begreber og christelige Ideer til et systematisk Hele, og paa den anden Side sin indvortes Foranledning i hans Polemik mod Joderne, der vare stolte af Lovens Besiddelse, og fom han netop vilde ydmyge ved at paavise, hvad den blotte Besiddelse af, eller Kundskab til en Lov egentlig er for Mennesiene. Den samme Tendens, med ligesaa stor invre Sandhed af det Foredragne, viser sig ogsaa i det Folgende.
F j e r d e A f s n i t .
Forholdet af ul
Trcr/z« 7-a? Gal.
III, 11. Ap. Gj. XIII, 39. (Sml. Hebr. VII, 18.) Gal. II, 1.6.*)
^or at begribe Forholdet af ^0/^05 til faa-ledes so'M Paulus bestemmer det i disse negative
Scetnin-*) Sml. Schleiermcichers Proedikcn over Gal. Ill, 21—2.?: Chriftuö maatte, for at forlose os, blive vor Befrier saavel fra Loven som fra Synden. Festprcrd. 1 Bd. No. 2.
ger, maa vi forst anstille nogle almindelige Betragtninger over MosaiSmens Standpunkt, imod hvilket de fornemligt cre rettede.*)
Det Scrdeligheds-Begrcb, som vi finde i MosaiSmen eller Jodedommen, er endnu et meget ufuldkomment. Thi l) er dens Bcrsen endnu ganske udvortes opfattet som en blot Gjoren og Laden. Bel findes der rigtignok i Penta-teucheu, iscrr i Deuteronomium, Love, i hvilke der fordres et vist Sindelag, og hvor Handlingens ydre Moment be
gynder at trcede tilbage. Sml. f. Er. 5 Mofeb. .X, 12. 16.
29. V», 5. Men saadanne Love, som gribe ind i Aan-dens Gebet, ligge aabenbart paa Grcendsen ikke i Centrum, d. e. i Jodedommens Ide; thi her er den Indsigt, der udfordres til Sædelighed, endnu aldeles indflrcrnket til det Udvortes. Men 2) heller ikke Friheden, uden hvilken der ikke gives nogen crgte Endelighed, findes i Jodedom-men. Bel trcrffer man vistnok her en negativ Frihed, der bestaar i Valget mellem at holde eller ikke holde Loven;
hvorfor Budene ofte cre udtrykte under Form af en Frem
l æ g g e l s e a f t o G j e n s t a n d e t i l B a l g , f . E r . 5 M o f e b . X X X 15. Derimod findes ikke hin sande positive Frihed, der be
staar i Aandens hojere nodvendige Selvbestemmelse; meget mere maa den mosaiske Iodedoms Scrdelighed opfattes som abstrakt Nodvendighed; thi det er ikke den fornuftige Er-kjendelse, hvori Aanden bliver sig selv bevidst, som der er Grunden til Scrdeligheden, men det er Guds Bilje somLovgiver,en Bilje, deriogfor siger Aanden fremmed,der ford
rer ubetinget Underkastelse, og der fremtrcrder ingen noermere BestemmelseSgrund end den negative, at Herren har budt eller forbudt dct saaledes. AandenS positive Grund sup
pleres af sandselige Motiver, som sojes til. Menneskets Aand viler sig her aldeles passiv; det er blot Slavens Opmærksomhed paa sin Herres og Herskers Bilje, hvorfor Scrdeligheden her — da ^en virksomme Aandskrast, der forener Modsætningen, mangler — bestaar i Opfyldelsen af et Agregat af mange Slags eukelte, endelige og udvor
tes Forskrifter, hvorfor ogsaa Irdedommen fra denne Side udartede til et crngsteligt, mojsommeligt HukommelseSvcrrk.
*) Sml. Rust Philosophie und Christentbum C. 142. flg. Riickert'S christl. Philosophie 1 Bd. §. 105—107. De Wettcs christl. Sit
tenlehre 2 Del Z. 114—121.
S '
8«
— Hele denne Anskuelse og Behandling af Sædeligheden ud-sprang as den theokratiste Grundanstnelse as det Forhold, hvori det jodisic Folk stod til Gud. Gud er absolut Mon
ark, Folket og dets Individer med Alt, hvad de have, ere hans Tjenere. Dette er det statsretlige Forhold i det mo
saiske Theokrati. Derpaa grundes alle andre Bestemmelser, og saaledes bar ogsaa Sædeligheden en blot retslig Cha
rakter; den er med et Ord Legalitet. Mærkelig er den Modsætning, som Hedenskabets lavere, ikke lovbundne, Stand
punkt, danner til dette Jodedommens lovbundne (lovmæs
sige) Standpunkt. Medens Joderne betragtede Alt lige indtil okonomiske og Politi-Anordninger som guddommelig lovgivning og Institution, saa var derimod hos Hedningerne, med Undtagelse af Statens Love, Alt overladt Vilkaar-ligheden; medens al Scedelighed og al Ret hos hine var theokrotist-religiös, og atter den hele Religion bestod i en theokratifl Retslcere, maatte derimod Hedningerne synes dem at vcrre Mennesker uden Scrder, Ret og Gud, der ikke bekymrede sig om Gud, og om hvem Gud ikke bekymrede sig, ligesom losgivne as ham og hengivne til sorgelige Vild
farelser.
Netop fordi den hele Scedelighed af Joderne blev be
tragtet fra det retslige Synspunkt, var ogsaa
bos dem det altomfattende, hojeste scedelige Begreb'), Ret
færdigheden, d. e. Retskaffenhed eller legal Fuldkommenhed hos Borgerne i den theokratiste Stat, der bestod i ubetin
get Opfyldelse as den guddommelige Lov. Med denne tcenkte Jeden sig uadskillelig forbunden det guddommelige Velbehag og Nydelsen af de til Lovens Opfyldelse knyt
tede Goder, som man ansaa for opnaaelige ad denne Vej.
Nogen anden Vej til at erhverve sig det guddommelige Vel
behag og blive delagtig i de guddommelige Belonninger, kjendte Joden ikke, og, uden at skride ud over sit begrcendsede politisk-scedelige Standpunkt, kunde han hellerikke engang forestille sig Muligheden af nogen anden Vej. Men nu ligger der i den bestemte Bencegtelse af, at
Heo-) er opnaaelig paa Lovopfyldelsens Vej, alt-saa en Bencegtelse og Ophcevelse af den hele lovbestemte Jodedom selv, Paastand om dens Utilstrækkelighed og For
dring af et hojere Scedelighedstn'n end Legalitetens. Denne
') Sml. hvad heroin bcm^rkcs 2 Del 2 Afs. Z. <.
55.
Paastand have vi nu at udvikle og begrunde saavel af Pauli Fremstilling, som af den menneskelige AandS Natur og Sædelighedens Ide. Hvad der gjcrlder om den mosai
ske Lov, maa vi overfore paa Lovens Standpunkt i Almin
delighed; hvortil vi ere berettigede ved Pauli eget Raison-nement, og ferst, naar vi gjore dette, ville vi kunne fatte Meningen af de opstillede Scrtninger.
Loven er aandelig, o (Rom.
1.^. 14. 16. «^05, Hvad enten vi nu derved, som Paulus plejer, blot forstaa den mosaiske Lov, der af Ioderne blev anset for hellig, som Aabenbaring af den guddommelige Vilje, eller vor egen mer eller mindre oplyste Samvittigheds Nost, saa er den dog af guddomme-ligt Indhold; en Aabenbaring af den hojere, i Guds Vcr-sen grundede, Verdensorden (Rom. I, 19.); den er en uaf
viselig Opfordring til Menneskene, at opfylde deres Bestem
melse som Led af hin hojere Verdensorden (o ^0/405 7-05 Rom. II, 15.), en Lov af selve^
Fornuften, der gjor ham til et med Gud beflcegtet Boesen (o
^0/^05 rot)^oo», rot) ^eot) Rom. >11,23.25/). Alt dette, som vi sammensatte under Navnet Lov, er aandelig og guddom
melig Sandhed; denne stal Mennesket underkaste sig, hen
give sig til den, elske den, voere Et med den, gjere den til sit egentlige Selv. Men Mennesket, i sin selviske Forkert-hed, strider mod den, eller onsker at unddrage sig den; thi
han er kjodelig sindet t)?ro
«//«/ZT-l'«^) ikke Gud, men sig selv vil han leve 2 Kor.
V, 15.). Er nu denne Strid engang vaagnet i Mennesket, saa kan den aldrig fuldkommen udflettes igjen; dog kan Bevidstheden om den guddommelige Lov, Samvittigheden, indtil en vis Grad trcrngeS tilbage og assteves, naar Men
nesket, uden at agte paa den, ganske overgiver sig sin sand-selige Natur, Kjodet, som Trcel. Men denne Kjedets be
vidste eller ubevidste, Gud fjendske, ham modstridende Dig-ten og TragDig-ten forer i sit Folge Ulyksaligheden, Doden med sig, og det forstaar sig af sig selv, at et saadant i den sand-selige Natur nedsunket Menneske »kke kan behage Gud
') Sml. f. Er. t'ei»«'«:» 41. inlr» nv> Zi'iril,,»
Iii,. IN. (XXII ZA. ^ciz>. S
SA
(Rom. V'Ill, 6—?.). Dette er det scedelige LivS laveste Trin, eller meget mere det nscedelige Liv selv. Som saa-Vant viser Hedenfiabet sig, der ikke havde nogen positiv Guds Lov, ingen klar Erkjendelse af Menneskets scedelige Natur, og hvis Liv, i Almindelighed betragtet, maa opfattes som et i Naturen nedfcenket og af Natnren bevceget sand-seligt Folelsesliv. Et hojere Trin indtager Jodedommen.
Her cr det, som sorhen ikke var klart adskilt, traadt ind i en bestemt Modfcrtning, Guds Lov og Menneskets kjodelige Lyst, det Godes Erkjendelse (det kategoriske Imperativ) og de sandselige Drister. Dette Standpunkt, som i Historien bliver repræsenteret af dette eneste Folk, Ioderne, er overho
vedet Forstandens Standpunkt; det er hin Mellemtilstand mellem det blotte 7-^5 og det fuldkomne T'o?) i hvilken Menneskets hovere og lavere Natur, ligesom Gud og Verden i Mennesket ligge i Strid med hinanden.
Denne Strids Forhold til skulle vi nu ncermere betragte. Naar denne Strid er sorhaanden i et Menneske, og det saaledes, at det indvortes Menneskes Lyst til Guds Lov cg hans sandselige Naturs Hang omtrent holde hinanden Ligevcegt i Kampen, saa onsker han at til
fredsstille begge, at tjene Gud og Verden, og saaledes at ophcrve den crngstende Tvedragt i sig selv. Hvorledes gjor han dette? Han foler, at han ikke tor forlade hvad Guds er, han maa give Loven Ret (Rom. VI!, 16. ''2.); men da hans Sands er kjodelig, saa kan og vil han ikke holde den
i
Sandhed; han soger altsaa i det Mindste udvortes at holde den med Hcender og Loeber, medens hans Hjerte er langt fra den; saaledes troer han, ligesom Joderne, at turde lade s i g n o j e m e d e n v i s L e g a l i t e t e l l e r M o r a l i t e t , o g a l l e Slags saa kaldte gode Gjerninger,og heri at kunne finde sin Retfcerdiggjorelfe for Gud. Dette er det Menneskes Standpunkt der vil blive retfoerdig ved Lovens Gjer
ninger (e/)^« En Saadan er (Rom.
VI, 14. Gal. V, 18.) sul» som Augustinus siger, stjondt han skulde vcere «um Den guddommelige Lov er for ham noget Abstrakt, noget udenfor hans Sands Lig
VI, 14. Gal. V, 18.) sul» som Augustinus siger, stjondt han skulde vcere «um Den guddommelige Lov er for ham noget Abstrakt, noget udenfor hans Sands Lig