145 som stemmer overens med selve Pauli Ord, der paa den

ene Side siger (Tit. 11. 14. Cph. V, 25—27), at Christus har hengivet sig for os, for at gjore oS til sit Ejendoms­

folk, for at rense og hellige os, men paa den anden Side (Nom. VIII, 9.), at kunden, der har Christi Aand, er hans

— og med Christi Ord i hans ypperstepræstelige Ven hos Johannes XVII, 19: „Jeg indvier (ofrer) mig^ for dem, forat oqsaa de maa vccre indviede (helligede) i Sandhed."

Hermed ville vi strar forbinde det, der i de ovrige apostoliske Skrifter findes om Christi Dods Virkning med Hensyn til Befrielsen, ikke fra Brode og Straf, men fra Synden selv. Den samme Grundtanke, paa hvilken, som vi, for at forklare Nom. VIII, 3. o. fl., have vist, den Pau­

linske Theori hviler, har Peter udtalt l Pet. I V, 1 i den Scetning: o?-? ö

7-0 o. f. v., der stal begrunde Imperativet, at udruste sig med Christi Sindelag. Ved Christi Lidelse og Dod er deres Synd, for hvem han led, afsonet; men nu er den, der har lidt Straffen for Synden, fri for Synden, (se ovenfor); altfaa ere ogfaa de Troende, hois Synrer ere straffede i Christi Kjod, og som altsaa have lidt i Christus, blevne fri for'Synden, de ere afdode fra den. De Troendes Lidelse og Dod med Christus bliver vel ikke tydelig udtalt

at lide og at do som han. Thi han har ikke handlet i Menne­

skehedens Sted, saafremt han er udenfor dcn, men kun saafremt ban er den selv, og fremstiller det i alle Individer Lige forenet i sig. Dersom altsaa En er dod for Alle, saa ere de Alle dodc i bam i i sin Person ofrer han dem til Gud, d. e. lidende og doende indvier han dem til Gud. Sml. § Schlciermachers cbristl.

Glaubensl. B?. >l. 145. ? Ausg. » I det levende Samfund med Christus vil Ingen vcrre noget i og for sig, og heller ikke betragtes saaledcs af Gud, men Enbver vil kun synes at vire bespiel af ham, og at vtrre en endnu i lin Udvikl.ng voercnde Del af hans Vcrse?', saa at ogfaa det endnu ikke ganske mdham Forenede, dog bliver henfort til det samme besjcrlende Princip som det, der i Fremtiden vil blive benmiet af ham. Derfor er ker Christus, ligesom den V^yersteprist i G. T., den, der nolg»

sin eaen fuldkomne Oylyldeise af den guddommelige Vilie, bvor-til ogfaa vor Drivt formedelst hans Liv i os er vakt. rrcmililler

os rene for Gud. saa at ?i i dette Sammendyng med ham og-saa ere Gjenstand for det guddommelige Velbehag. Dette er den Betydning, der er os egen og som paa christelig Grund » kc kan anfcrgles af hint oite misforstaaede UdNyt, al Christi Lndlgbed er vor Retfærdighed, eller at hans Rcn>rrdigii>,d bliver os tilr>g-net. »Sml. Rosenkranz theol. Euc^kl. S. 42. ^

140

her, men ligger kun i det foregaaende v?rk/)?)/i6-?^ hvilket rig­

tignok er usikkert, men det viser sig ogsaa tydeligt afFolge-scetningen, o. s. v., saa at Analogien mel­

lem Tanken her og den i Rom. VI, 6—Il ikke kan mis-kjendes. I 1 Pet. II, 24 ere begge Dele, Befrielsen fra Syndeskylden og fra Synden selv, forbundne med hinan­

den. Den sidste er den forstes Frugt og øjemed; Synden nemlig, som Christus har afsonet sor os ved Kjodets Dod (i hvilket Synden ligger skjult), stal nn vcere afvist hos de Troende; thi disse ere i Christus afdode fra Synden, og i Stedet for den tidligere Syndetjeneste stutse de fore et Liv i Retfcerdighedens Tjeneste. Sml. Rom. VI,

11, 13. Ogsaa i 1 Pet. II, 2l. bliver der af Christi Dod udledt en Forpligtelse; dog har o som Christus i sin Dod har efterladt os, i denne Sammenhceng ikke Hensyn til en Doen fra Synden, men til den ufortjente Lidelse, som vi selv til Tak sor Velgjerninger skulle udstaa og taalmodigt bcere; forst i V. 24. stiger derpaa Peter fra Christi Dods specielle til dens almindelige Betydning. Der­

imod i I, 18. 19. er Talen om Christi Dods Virkning med Hensyn til de Troendes Forandring af deres Levnet. Tanke­

forbindelsen er paa dette Sted folgende: allerede fra V. 13 begynder Peter at formane de Christne, til at rense og hel-lige sig fra deres tidhel-ligere Beajcerligheder, og knytter ved

denne Formaning til det Foregaaende, saa at alle sore-gaaende dogmatiske Scetninger tjene til at begrunde den nu paafolgende parcenetifke. Men nu tilfojer han ny Bevæg­

grunde 2) fordi ogsaa den, der har kaldet dem, er hellig (V. 15. 16. sml. 1 Joh. III, 3.), 2) fordi de ere Born af Gud, han der tillige er en upartlfl Dommer og Gjengjoel-der (V. 17.), 3) fordi de ere forloste fra det forfcengelige og daarlige Levnet, der blev fort efter Fcedrenes Vis og Overlevering, ikke ved forgjcengelige Ting, som Solv og Guld (ved hvilke man kan loskjobes af borgerligt Slaveri), men ved en langt kostbarere Losepenge, nemlig ved Christi Blod ligesom ved et uskyldigt og pletfrit Lams. I Ordet ligger der aabenbart en Hentydning til Jes. I^IIl, 7, hvilket Sted overhovedet har forefvcevet Petrus*), som

') Det cr mærkeligt at dette Sted ingensteds i Pauli Breve, der dog cre saa rige paa Citater, udtrykkeligt henfores til Christus. At han aldrig skulde have anvendt dct med Hensyn til Chnstus, la­

147 det ogsaa tydeligt viser sig af 11, 22. L3. Ideen af et vi-, kariende Sonoffer ligger til Grund herfor; dog synes Peter"

ved Billedet af Lammet tillige'at tcenke paa Paschalammet, der var et ErindringSoffer til Minde om Befrielsen fra deu legemlige Trceldom, saaledeS at han nu betegner Christus som det sande Paschalam, som (opofret for Synderne) be­

virkede Befrielsen fra den aandelige Trcrldom. Sml. t.

Kor. V, 7. Joh. XIX, 36. Denne Forestilling om Chri­

stus beror altfaa paa en Combination af Begrebet om det egentlige Paschalam og Begrebet af et Sonoffer (Joh. I, 29. Apok. V, ss. 1 '.XIII, 8.). Christi Dodbliver folgelig her fremstillet som ikke fra Syndeskylden, men fra den tidligere Bandels Daarskab, altsaa fra Synden selv.

Men hvorledes maa vi tccnke os dette? Aabenbart ikke saa-ledes, som om de Christne virkeligt allerede vare befriede fra Synden; thi netop heraf udleder jo Apostelen forst de­

res Forpligtelse, at frasige sig dereS fyndige Vegjcrrligheder som Lydighedens Born, d. e. faadanne, der ved Troens Ly­

dighed ere fodte paany, eller overhovedet faadanne, som have underkastet sig ham. Ved Christi Dod kan altsaa, efter Apostelens Forestilling, Syndens Magt, i det Hejeste kun ganske i Almindelighed vcrre kncrkket. Alle Mennesker vare i Syndens og Dodens Magt, eller, naar denne personifi­

ceres, i SatanS; ved Synden vare de hjemfalden til ham, blevne hanS Bytte; ved Tilintetgjorelsen af Syndeskylden paa Korset ere de Troende befriede fra den Forbandelse, der hvilede over dem, igjen forsonede med Gud, udferte fra MorketS og den i xoS/<<?5 herskende SatanS Magt, og hensatte i Guds Nige (Kol. I, l3. Gal. I, 3. Act. XXVI, 18.); da de ved dereS Synder vare dode, saa ere de nu ved Troen paany opvakte til Liv, og skulle vandre i dette ny Liv. SaaledeS forbinder PanluS i Kol. II, 13--—I5. Til­

intetgjorelsen af Syndeskylden med Overvindelsen af de djæ­

velske Magter, hvorved det netop blev muligt og skete, at

der sig nippe toenke, og maas?e ligger der i Rom. I V, en >v^g Anirdning l'crtil. Men at Peter kun bar anforl netop dette prophelifke Sted og ellers intet andet, undtagen det om den as Bygningsfolkene forkastede Hjornesten, som allerede Christu« havde hcnfort til sig (Matth. XXI, 42. Mark. XII, 10 Luk. XX, I/.) som mesfianss, er jeg ikte utilbojelig til ot udkde af Christi Un­

dervisning (Luk. XXIV, 26. 27. 44—46) og altsaa cgsaa at anse det som et Bevis for Aurhenticn af P-ters forste Brev.

1 0 *

14?

d e , d e r v a r e d o d e i S y n d e n , o p v a k t e s t i l e t n y t L i v . ( I

Aoristerne o. s. v. maa dette

TempnS tages i sin egentlige og almindelige Betydning).

Af denne ny Oplivelse og det i denne liggende Haab ud­

springer nu saavel Forpligtelsen som Opmuntringen til, at visesig den guddommelige Kaldelse vcerdig, og ganske at danne sig efter hans Billede, der kaldte os til Livet. Sml. Kol.

III. 9. 10. Eph. IV, 17 og f. 22 o. fl.

Herhen horer endelig ogsaa Undersogelsen af Udtrykket l Pet. l, Be-sprcengelsen med Christi Blod. Omvendt staar

Hebr. XII, 24. Besprcengelsens Blod, det hvormed der besprcenges. Betegnelsen er laant af den jodifke Offer-cultus, efter hvilken Offerdyrets Blod dels blev brugt til at besprcenge Pagtens Ark og ifcer Naadestolen med, dels siden til at befprcenge Folket (3 Moses. XVI, 14—l9. Hebr.

IX, 19—21.). Den forbilledlige Betydning for Christi yp­

perstepræstelige Virksomhed, der laa i denne Offerritus, forklarer Forfatteren af Brevet til Hebrceerne, fornem­

ligt i IX, 13. 14. „Naar Dyreofferets Blod levitisi eller legemligt rensede de udvortes Urene ved en udvortes Be-sprcengelse, hvormeget mere vil da ikke Christi Blod, han, der formedelst den evige Aand har hengivet sig selv for Gud som et lydelost Offer, rense vor Samvittighed fra de dode Gjerninger (Synder) til den levende Guds Tjeneste!"

Christi Sonoffer selv (?^.tt<5/t05) bevirkende, som vi i Z 1 have set. Befrielsen sra Syndeskylden; men den paa Offeret folgende Besprcengelse med Blod bliver her tilsirevet l) en umiddelbar og negativ Virkning, nemlig Samvittighedens Renselse fra de dode Gjerninger, eller efter X, 22. Hjer­

tets Renselse sra den onde Bevidsthed, 2) en middelbar og positiv, nemlig den levende Guds Tjeneste. Dette stal aabenbart vcere et Sindbillede paa Forsoningsdodens prak-tisie Virkning paa de Troendes Hjerter. Med Undtagelse af Billedet udtrykker Johannes den samme Lcere i 1 Joh. I, 7., og betegner ikke blot Virkningen af men og­

saa Betingelse for ^«^7-/5^05- ,,Naar vi vandre i Lyset, ligesom han selv (Gud) er i Lyset, saa have vi Samfund med hverandre (med Gud, se V. 3.), og hans Sons Jesu Christi Blod renser oS fra al Synd." Betingelsen er

alt-' ) Sml. de grundige Oplysninger i W. SteiqcrS

Commcntar-14!)