Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Usteri, Leonhard.; oversat af W[ilh.] J[oh.] J[ac.]
Boethe.
Titel | Title: Udvikling af det Paulinske Lærebegreb i
dets Forhold til det Ny Testamentes bibelske Dogmatik : et exegetisk-dogmatisk Forsøg Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Philipsen, 1839
Fysiske størrelse | Physical extent: 279 s.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the
work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always
remember to credit the author.
»ei K0^eel_i(^
v/x 1.-2.3 1 3°
U d v i k l i n g
det Paulinske Firrebegreb
i dets Forhold
til
det Ny Testamentes bibelske Dogmatik.
Et
exegetifk-dogmatisk Forsog
af
L e o n h a r d I l s t e r i .
O v e r s a t af
W . I . I . B o e t h e .
K^sbenhavn 1859.
Paa Boghandler V. Philipsens Forlag.
Trykt i det Poppsk, Officin, vrd I. Salomon.
Min inderligt elskede Fader,
Videnskabernes Ven og Dyrker,
C . I . D o r t h e ,
med Kærligheds og Taknemmeligheds varme Folelse
t i l e g n e t .
^ ü'/5' /UM-^.'.skU'''^^
^ ß - 'S l, '/ .'^- . ^
.1 ^ 1 ! ^
Zorerindring.
lX>«
det jeg overgiver denne Oversættelse til mine Medstude
rende, maa M fremfor Alt bede om Deres Undskyldning for det lange Ophold, navnlig'mellem Udgivelsen af 3 og 4 Hefte, hvilket tildels er foranlediget derved, at Forteg
nelsen over de af det N. T. citerede Steder medtog langt mere Tid end jeg nu i et kort Tidsrum kan disponere over.
Hvad Oversættelsen selv angaar, da har jeg det Haab, at den, uagtet de Mangler jeg villig vil indromme, vil kunne bruges med Rytte og Fornojelse af dem, der ikke i det Hele kaste Vrag paa Vogen. At der nemlig nu og da vil lade sig hore en Tvivl angaaende Hensigtsmæssigheden af denne Bog som Vejleder ved Studiet af det R. T.s Eregese, dette er ikke vanskeligt at forudse, faasom det Standpunkt, paa hvilket Forfatteren stod, ikke er det moderne. Men uden at indlade mig paa nogen Undersogelse angaaende Gavnligheden af et grundigt eregetisk Studium forend man indlader sig paa Dogmatikens Gebet, eller af en sund og klar Erkjendelse af det givne Stof, forend man hengiver sig til en Spekulation over Dogmerne, der maa blive desto mere los og vag jo mere man handler med runde omtrent
lige Summer, tor jeg anbefale Usteris Vcrrk, som et for
trinligt Hjælpemiddel til en rigtig og ordnet Indsigt i Pauli dybe stjont ofte forviklede Fremstilling af Chrisiendommens Ideer. — Enkelte Anmærkninger under Terten ere i Over
sættelsen udeladte, naar de ikke vare vcrsentlig notwendige til at forklare det R. T.s Tcrt, og naar de mere vare af
blot littercerhistoriff Betydning. Det hele Stykke, der i den tydffe Udgave findes under Navn af Nachträge, trode jeg, ester nojere at have raadfort mig med Hs. Hojcervoerdighed Hr. Prof. Clausen, ligeledes at burde udelade for ikke at gjore Bogen dyrere end hojst nodvendigt, endskjont der tid
ligere paa et Par Steder var henvist til disse Nachträge eller Anmærkninger. De ere fast udelukkende af andre For
fattere og vedkomme derfor ikke væsentligt Usteris Udvik
ling. Forste og andet Anhang derimod, som ere selvsten
dige af selve Forfatteren leverede smaa og interessante Af
handlinger, mente jeg at burde overscette i deres Helhed, hvorimod jeg ved tredje Anhang har ladet mig noje med at citere alle de angivne Steder, da dette maa vcere tilstrække
ligt for den, der vil skaffe stg en dyberegaande Indsigt i Kirkefcedrenes Loere om Dcemonerne, og det kun vilde have forhojet Bogens Pris at lade alle de citerede Steder af
trykke, uden at dog derved var vuudet Meget hverken for den ene eller anden Lceser. — Endnu har jeg kun det at tilfoje, at den Taknemmelighed, som jeg stedse har havt saa megen Grund til at ncere imod Hr. Prof. Clausen, den hojtbegavede og kjcerlige Lcrrer, har jeg under dette Ar
bejde havt Anledning til endmere at foroge og levendegjort formedelst den Velvilje, hvormed han stedse meddelte mig sine Raad og Bemærkninger, naar jeg derom henvendte mig til ham.
W. Doethc.
ZSOsSi-
Forord tiZ fjerde Udgave.
»L-o
Ä lade Fortalerne til de tre forste Udgaver aftrykke, kunde jeg wa meget lettere nndlade, jo mere denne fjerde Udgave adstiller sig fra de tidligere. I denne er nemlig Slntningen af Indledningen ganske ny, og iste Dels 4de Afsnit samt ncrsten hele 2den Dels lste Afsnit omarbejdet - i andet Afsnit ere M 3 og 4 betydeligt forogede. Anmærk
ningerne ere berigede og Anhangets tvende forste Dele ny tilkomne. Desuden er der ikke en eneste Side uden den har inodtnget Forbedringer og Forogelser. Mange af disse bai jeg er selskab af venner at takke for, som en tidlang have lagt denne Vog til Grnnd for deres lcrrerige theolo- giffe Aftensamtaler. Alt dette havde til Folge, at Bogens Arkeantal vorte med mere end en Tredjepart. Men denne vdre ^.ilvcrrt er dog i og for sig kun noget Tilfcrldigt og Uvæsentligt; den væsentlige Forskjcrl mellem denne Udgave og de tidligere er det om end ikke forandrede dog bestem
tere tcrnkte og fastere holdte Princip i Fremstillingen selv.
den forste Udgave var den Paulinske Theologi, navnligt
^rlosningsla'ren, altfor meget opfattet fra den nyere ifcer den ^chleiermacherske Dogmatiks Standpunkt og stobt i dens Form; Eregesen var altfor meget behersket af Dog
matismen, og derfor var der taget for lidet Hensyn til Pau- lns's nationale og personlige Ejendommelighed, ligesom over
hovedet til den christelige Ides davcrrende Udviklingstrin.
Allerede i de folgende Udgaver blev der vel gjort en
kelte Skridt for at fjerne denne Ensidighed, idet det Scrr-
egne i PanluS's dogmatiske Forestillinger mere og mere blev fremhcrvet. Men det, som forft giver det Hele den rette videnskabelige Holdning, nemkig Paavisningen af det Al
mindelige i det Sceregne, det blivende Indhold i den time- F^ni, afde^deer, der ligge til (Eirund sor forestillin
gerne og Billederne, dette var dog bestandigt altfor lidet sat i det rette Lys. Opgaven var nemlig ikke den, fra vore Forestillingers Standpunkt at anstille Reflerioner over Apostelens dogmatiste Forestillinger, eller at underkaste disse en negativ Kritik ved hine, men, fastholdende ved Traadene af Ideens positive Enhed, at erkjende hine subjektive For
mer i Opfattelsen som Ideens nodvendige Udviklingsmo- menter. For den bibelske Dogmatik, i hvilken Eregesen og Dogmatiken ere forenede, er dette det eneste videnskabelige Standpunkt. Derved stkres hver Del stn Ret. I Exege
sen nemlig skulle vi iscer gi'ore os Flid for at erkjende Ret
ningen, Kormens (den oprindelige) Subjektivitet og Indi
vidualitet, i Dogmatiken söge vi Indholdets Identitet og Sandhed. Begge Retningers Enhed med fastholdt Bevidst
hed om deres Forstjoel maa altsaa vcrre den bibelske Dogmatiks ledende Ide. Efter dette videnskabelige Princip har jeg i denne Udgave sogt at fremstille det Paulinske Lcerebegreb tilligemed Alt, hvad der i det N. T. bibelske Dogmatik er beslcrgtet med dette. Ogsaa paa Steder hvor Principet ikke fremtrceder saa tydeligt, som i Fremstillin
gen af de foterologiske og eschatologiske Forestillinger, ville dog, som je^ haaber, opmcerksomme La'sere ingensteds savne Bevidstheden as det. — Og saaledes overgiver jeg srejdigt endnu engang denne Bog til stn aandelige Virksomhed, med det Suste, at den igjen maa finde en venlig Modtagelse og ret mange grundige Bedommelser, for at Sandhedens lutrede Guld be
standigt renere maa komme tilsyne gjennem Provelsens Ild.
Skrevet i Bcrn i Maj 1832.
L. Nsteri.
L n d l) o l d.
?ii Side.
Indledning I
Forste Del
T c t t f o r c h r i f t e l i g e T i d e l l e r H e d e n s k a b e t o g ^ o d e d o m m e n . F o r s t e A f s n i t . M e n n e s t e n e f o r C h r i s t u s e r c v e d T a b e t a f den oprindelige GndSerkjendelse efterhaanden geraadede i en almindelig SvndigbedStilstand. .
i«/? . . . II
A n d e t A f s n i t . S a m m e n h a n g S f o r b o l d e t m e l l e m a l l e M e n n e skers Svndighed og det forste Menneskes Synd, eller om den saakaldte Z^rvesynd.^
T r e d j e A f s n i t . F o r h o l d e t a f t i l o g
« r o x . » . . . » 2 4
» t x p n . v t ' x
^«7) 26
li. »-0^0^ a^a^riat' o »'«'//ok
rtxo'?, Ae tsc/px,»-os . 2i>
// A,'pa^<e 57/k «1 »«^oe. . . .31 I). /UV« 7/ ^70^7) 7) t/e 5^7)», e,» AaV-
a?ov 22
F > e r d c A f s n i t . F o r h o l d e t a f v « / / o c o g A < x a « o o » ' , ^ . . . 3 4
^ ^ vl'^kZe F«xa«o, ra« Tiapcr Ol'
A/xatvi?a« 24
F e m t e A f s n i t . L o v e n S D j e m e d e l l e r F o r h o l d e t a f , o ' / < o e t i l 7r«07<? og Trt'ei^a.
^1 e t t e A f sn i t. ^Lwngsel efter Forlosning.
^ rov , . .
51
Anden Del.
^ ^ ^ ^ k u. !^o 7r^^c^tta rov -xooVov.
r^e Ftxa.oov^x S-50?. -^/ x^«o»>0M'« ^e t 7 r « ^ L ^ t « s . / / r , / x 5 « „ 7 e . . . .
F o r s t e A f s n i t s D e t e n k e l t e M e n n e s k e s F o r l o s n i n g .
«?ro/vr^c<7<7ts 7^ ^oov. . . . ^ .
§ I. // Ftxatoov^ t'x nVor-ais. '0 ^070? r^sxar-
. . 5 9
< I ^o^ov, ^oro's. /s^tv^« v-oA-o«'«?. . . Z07
S ^ x«r«x^5^« r^? '// ro5
o^«roe «7«^xo?. ^ovr?o„ Tra^^e^o/aL.
«»>«x«t^</)0ts 7r^6!^/«?os a^/ov. . . , .
§ 4. //-'srts^ «7«7r^^ t^?rt'e. . . . . - . . . ig?
8 5. '// Tr-^too-t'« r?/- ^«("ro- x«! 7-7^ Sco^'«s V,7s
<Vs t. I «< -7-- .^voov >Qtorov I7"t A n d e t A f s n i t . G u d s Menighed. / ^rov . . 17^
^ txx^^ot« rov ^kov . . . 175
ä. M e n i g h e d e.s O p r i n d e l s e o g D a n n e l s e S 1. O ^k^tos XLt'^L^o?, '^aov? ^toro'c.
y rov -va^L^'ov
^ ."" ^eov . . . . I 8 l 1 S // xot^c,^/« rov «>t'ov ?r^v^«ros. <7^«
?ro/X« /?«'?r?t<7^«. ?Ä ?ror^otop
r^e ev/o^t'«?.) »...».. ->gg
8 4. X^e?ro's^ 7/ rov o^»?c»s^ o «/xcö»' rov
^tov rov «o^«rov^ o ?r^tt«roroxo? Travle xr/oems.
« m, ^ ^eos, tts xv^tos^ s,- 7r^6v/t«.) .... 20-3 L . M e n i g h e d e n s F u l d e n d e l s e .
?r«^ov0t« rov xv^'ov. '// «V«oraote rcvv vsxQ<?»>, / ? « o t / e « « r o v ^ s o v . . .
A n h a n g .
I Bidrag til nojere Bestemmelse af Begreberne 7rwv/i«, 7r«ort?^ »>ov^, xa^iA/«. » .
II. Pneumatologi (Augelologi og Dcemonologi)' ' ^ 2k^
ni. Cltater af mcerkvcrrdige Steder hos Kirkefcrvrene an-
gaaende Damonernes Boesen. 270
'
I n d l e d n i n g .
cd denne Indledning har jeg ikke foresat mig, at for
udstikke en Skildring af Apostelens Liv, Charakter og Skrif
ter; der er derom ftrevet saa Meget og tildels Fortræffe
ligt*), at Fristelsen til at levere endnu et Bidrag hertil kun kan vcrre meget ringe; derimod holder jeg det for nod- vendigt, her i Almindelighed at angive det Synspunkt, fra hvilket jeg, i mit Forfog paa at fremstille Pauli Lcere af hans Skrifter, er gaaet ud, og de Prineiper, der heri have ledet mig. Hvad for det Forste Omfanget af det givne Stof angaar, da har jeg ikke regnet Brevet til Hebroeernc til de Paulinste, da det efter min faste, paa egen Underso- gelse grundede. Overbevisning ikke tilhorer Apostelen og fordi det, endftjont det enten hidrorer fra hanS Skole eller i detMindste forudsætter et Bekjendtftab med hanS Lcrremaade, dog maa vcrre ftrevet i en sildigere Tid, henimod Slutnin
gen af den apostoliske Tidsalder. Denne Dom kan saa meget mindre vccre paafaldcnde, som den allerstorste Del af Nutidens theologiske Skribenter ligeledes ncrgter Pauli Forfatterskab til dette Brev. Med Hensyn til dette Brev henviser jeg til de grundige Undersogelser af Scbulz, Seyf- farth, De Wette**) og Bleck, hvilke tveude sidstes Me
ning om Forholdet af dette Brevs Lcrreindhold til den Pau- ') Cfr. f. Er. Niemeier's Charakteristik der Bibel. j. D. Hem
sen, über den Apost l Paulus. Moltingen t!^3!. Hu^'s Einlei
tung ins N. T. 2. D. § ttä—90 D»r Apostel Paulus von K. Schräder. !. og 2. D. Leipzig 1^30^32
") Theologische Zeitschrift ron Schlciermacher, Dc Wette und kiicke.
3. H.fte, S- 1—De for den ydre Kritik nodvendlge Data ere samlede af OrcUi, i !'-»>>. «>«-«-1. III.
rmiti 1^22. Den indre og ydre Kritik er nu, efter MIN Me
ning, udtomt af Bleck.
!
2
linste Lcere jeg iscer tiltrceder; selv har jeg ogsaa paa flere Steder i min Fremstilling sogt at gjore opmcerksom paadette For
hold. Sin Plads i Kanon skylder Hebrceerbrevet ikke den Tro, at Paulus har skrevet det, men derimod sin indre apo
stoliske Fortræffelighed; folgelig kan det derved, at man fra
gender Paulus det, hverken tabe noget af sit ejendomme
lige Bcerd eller af sin kanoniske Rang. Men alle de andre tret
ten Breve troede jeg uden Forfljcel at turde bruge; thi kunde der endog maaste rejse sig ikke ubetydelige Tvivl imod et eller to af dem*), faa hindrede dette dog ingen
lunde dereS Brug, naar de kun stemte overens med de andre, fordi, selv idet Tilfcelde at de vare ucegte, deres celdgamle Anseelse dog kun vilde bero paa dereS Lighed og Overenstemmelse med de cegte, hvorimod Tvivlene om deres ZEgthed for det Meste fremgaa af ganske andre Grunde, end de der gjcelde Hebrceerbrevet. Det bliver dog altid langt lettere at forestille sig, hvorledes et ucegte Brev kunde blive underskudt denne eller hin Apostel, uden at man havde Anelse derom, end at storre Stykker, hele eller halve Ca- pitler, skulde vcere indskudte i de givne cegte Breve. Ved Underskydningen af et helt Brev bor vi ikke anflaa Bedra
geriet hojere end den Paagjceldende selv vilde anflaa det, og ikke tabe Tidsalderen af Syne, da det ogsaa var blevet Mode hos Profan-Skribenter, at scette en gammel Skribents Navn foran deres Vcerker, uagtet det som oftest var nok-
') Ved det ene forstaar jeg det ssrste Brev til Timothcum, hvis Ucrgthed for mig, og som ieg ser, ogsaa for mange andre Theolo aer, er saa godt som bevist. I det Mindste synes den yng-e P anks Forsvarsskrift endnu ikke at have befriet det fra den store Mis
tanke, der hvuer paa det. At udfinde noget imod h^ert cnk.lt Argument, falder vel ikke vanskeligt; men Angrebets Styrke be
ror siet ikke paa det enkelte Argument, men derimod paa For
eningen og den gjensidige Understottelse as saa mange og forffj?lliq- artede Grunde. Se De Wettes Einleitung ins N. T. Z 15/.
At jeg ved det andet har ment Brevet til Epbesierne, behover jeg, nu i det andet Oplag, saa meget desto mindre at sortie, som de ine Uttring ikke mere kan forundre nogen, der har lcrrt at kjende den senere udkomne Indledning til det N. T. af De Wette (S. 254—265). Da imidlertid Tvivlene om derte B^vs ZEgt- hed.' — nogle Ejendommeligheder fraregnede — iloec udspringe af Vanskeligheden ved at begribe dets Forhold til Äolos!en!crbi,evct, men derimod dets Ideer og i det Hele ogsaa Dictionen tre crgte Paulinske, saa kan den kritiske Folelse endou ikke haves til fuld Overbevisning om Brevets Ucegthed.
«
som bek/endt, hvo der havde skrevet dem; Interpolationer derimod kunde langtfra Nogen suldfore med saa god Sam
vittighed, og det blev, vistnok medrette, taget ham lanat mere ilde op, fordi dette allerede vilde have voeret en langt farligere Maade at sammenblande det Egne med det Frem
mede paa. Ho6 Kirkefædrene er det vel ikke fjceldent, at sinde Klager over fordcrrvede Haandskrifter *); men disse Klager have nærmest Hensyn til Glosser, Indskud af enkelte og Forskelligheder i Lcrsemaaderne, opstaaede ved Afskrivernes Uvidenhed eller Misforstaaelfe, derimod vistnok neppe til faadanne storre Interpolationer. At Glosserin
gen blev udovet af Mange, navnlig i Alexandrien, er be- kiendt nok, og det er begribeligt, hvorledes mange faadanne Glosser derfra gik over i HaandskrifterneS Tert, og lidt efter lidt toge fast Scrde i denne, eller kun delSviS for
plantedes i enkelte Afskrifter. En faadan let og alminde
lig Udbredelse af storre Interpolationer vilde, idetmindste
» de Paulinske Breve, ikke voeret mulig. Thi for det Forste, de:som de skulde hidrore sra en Tid, da Afskrifterne endnu alene befandtes i Hcrnderne paa Menighedernes ZEldste, saa havde der ikke alene maattet sinde en fuldkommen Enighed Sted imellem disse om det, der i dette eller hint
^.seiucd skulde indskydes, saaledes at ingen af Menigheden kunde have erfaret noget, — hvilket allerede af den Grund er usandsynligt, fordi Brevene fra den crldste Tid bleve forelceste, og altfaa vare bekjendte efter deres hele Ind
f o l d m e n d e r n c r s t v i l d e e n C o n s p i r a t i o n m e l l e m a l l e Menigheders LEldste vceret nodvendig, fordi det ellers vilde l>ave rygtedes, at den ene Menigheds Afskrift indeholdt mer
^ de andreS; og hvor usandsynligt <r ikke ogsaa dette!
Men skulde de hidrore fra den Tid, paa hvilken allerede enkelte Privatpersoner besadde Afskrifter, ellcr vel endog
') Saaledes f. Er. meldes om Disnynus af Korinth hoS Eusebius,
Kirkchist. IV. ö xni irtp«
Pho/»'. e?r«to).ac
ra« rae o« airö-
o«e x«7ra« Origencs til !»«. l9. ti), vr«
airo «?lc. Herpaa have vi
et m-rrkvcerdiqt Erempel i den, iscrr i Apostelhistorien, hojst vil- farligt interpolerede < »«>. t -»nt»i»r»j5.
fra den Tid, da allerede Recensionen af Apostlenes Skrifter som Samling var foranstaltet, saa bliver det ganske ube- äribeliat, hvorledes et enkelt Exemplars Interpolation saa- ledes havde kunnet udbredes, at der kun skulde vcere komne Afskrifter af det interpolerte Exemplar til os, og derimod ikke vcere blevet noget Spor, ja ikke engang nogen Efter
retning tilbage om de ovrige interpolationSfri Eremplarer.
Saameget om vore Breves Integritet, -over hvilken jeg troede at burde give min Erklcering.
Det Synspunkt, fra hvilket nun F r e m s t i l l i n g er gaatt ud, og til hvilket Alt kan fores tilbage, ligger » pst/.lun- aen af Modscetningen mellem den forchristelige Tid og (-hri- Zcnd°!n.nn^ Modsætning cr dcn -onst-ntc Typu i den hele apostolisie Prcediken, og fremfor alle har Pau us
tbeoretifl og praktist saa eonseqveut gjeunemfort, i sm Dybdc opfattet og tegnet den (deraf den saa ofte gjentagne ^orm a f a t v i e g e n t l i g k n n n e k a l ^ e d e n d t t Vendepunkt, hvorom Alt bevcegcr sig. Med den an>.cnster.
brugelige Inddeling i Dogmatik og Moral, — en Mocsat- ning, som Paulus ikke engang kunde falde paa, -- e l l e r m e d
en Inddeling i Theologi, Ehristologi, Pneumatologi, Unge- lologi, Eschatologi og A n t h r o p o l o g i , som Meyer hargioit til Princip for sin Fremstilling, vidste jeg ttkc at knnn ^ nogen Vej. Den der gaaer ud derfra, kommer vistnok al
drig til en naturlig Udvikling, men kun til en vUkaarlig Sammenstilling. For iscrr at undgaa den sidste, har jeg l Fremstillingen af Leeren i Regelen kun beraabt ung p^ saa- danne Steder, som efter deres Sammenhang og Tendens ere virkelig didaktisie, og omhyggeligt adskilt dem fta s' «- danne-, i hvilke en Ytring kun forekommer tilfældigt t Talens Lob og uden Hensigt af Belcerelfe, og hvor lignende Ord, men som paa de didaktisie Steder have en tcmnnUg noje begrceudfet og faststaaende Betydmng, ere brugte langt mere ubestemt oa lost. — Ved Sammenligningen med det Ny Testamentes ovrige Skrifter har jeg ifcer sogt at vogte mig for to Ensidigheder; den ene er den, at man overa soger at tilvejebringe Enhed og Overenstcmmelse, og fle ikke brinaer Forskelligheden og Ejendommeligheden med :
Anflag; den anden er den, at man i det Eftndomme iges Begnrndsning drager altfor starpe Linjer mod hinanden, og anflaar Forskelligheden hojere end Enheden, ^un ! bcgg^
Retningers Forbindelse og gjensidlge Giennemtrcengels^ Ü Ensidighed undgaaS; derfor sogte M ogsaa, selv ved
storste Forsijcrllighed, at opfatte Enheden af Christendom
mens levende Aand, af hvilken alle vare besjcrlede, og tilli
gemed Enheden den af Historien eller Personal-Eiendommelig- heder udsprungne Forfljcrllighed i Forbindelse og Fremstil
ling. Sammenligningen selv kunde rigtignok ncrsten alene finde Sted i Lcrren om ForloSnngen ved Christus, om Forsoningen og Netscerdiggjorelsen af Troen, o. s. v., da der om Loven og Synden, og om Christi Kirke, med Und
tagelse af de Paulinske Breve, kun forekommer lidet Syste
matisk eller til Systematisering Skikket i det Ny Testamente.
En uundgaaelig Ufuldkommenhed ved en systematisk Fremstilling af den Paulinske Lcrre, som jeg kun hist og her kunde bode paa ved lejlighedsvis indförte Erindringer, er den, at den gradevise Udvikling og historiske Uddannelse her ikke falder i Vjnene. Men ogsaa overhovedet er en nojagtig Fremstilling af dette Gradevise i de givne Breve, formedelst Mangel paa Data, neppe mulig, ja endog i en ren historisk Erposttion lod der sig ikke give mer end Vink og Antydninger af det Paulinske LcrrebegrebS indvortes Fremstriden. Der viser sig nemlig i selve de Paulinske Breves Folgercrkke ikke nogen Ulighed eller Frem
striden i Lcrren undtagen med Hensyn til enkelte Punkter, navnlig i den saakaldte Eschatologi, og hvad Forskjcellighed der ellers sindes i Brevenes Indhold har kun Hensyn, dels til Apostelens sig lidt ester lidt udvidende Virksomhed, dels til deres umiddelbare Tarv, til hvilke Brevene ncermest ere rettede. Ved nogle Punkter s. Er. i Christologien, hvor Paulus betjener sig af forskellige Ud tru k og Fremstillinger, vil man vanskeligt nogensinde med Bestemtbld kunne af- gjore, om der ligger nogen, om end underordnet, men dog virkelig, Forsijcrllighed i Anskuelse til Grund for dem eller ikke. Brevenes Folgercrkke selv danner i theoretis? og prak
tisk Henseende en skjon Cyklus. Naar vi se, hvorledes Pauli tidligste Breve, de til T h c ssa l o n ic en se rn c, endnu ere fulde af hans Jævnaldrendes Forventninger, og af Forhaab- ningen om Christi ncrr forestaaende Tilbagekomst, hvorledes d i s s e g r a d e v i s t a b e s i g i n d t i l i B r e v e n e t i l K o l o s s e n s e r n e og Ephc s i crnc, hvor der ncrsten ikke sindes noget Spor af den, og hvor den ncrsten fremtrcrder i ren aandelig Skik
k e l s e ; h v o r l e d e s d e r n c r s t B r e v e n e t i l G a i a te r n e o g R o merne stille Retfcrrdiggjorelfen af Fortrostningen til GudS Naade i Christus i Modscrtning til den indbildte, paa den ydre LovS Opfyldelse grundede Retfcerdighed, og vise oS
6
Apostelen i umiddelbar Strid med Joderne; derpaa Brevene tilK orinthi erne, hvor vi blive indforte iden storste christe
lige Menigheds indre Liv, og se Apostelen i sit Forhold til de andre Forkyndere, hvorledes han urokkelig holder fast ved sin Ret og hvorledes han, tugtende Menigheden, svinger Ordets StrafferiS; endelig Brevene til Kolossenserne og Ephesierne, i hvilke Christendommens Universalisme i Mod
sætning til de JudaiserendeS bornerte Anskuelse, den chri
stelige Aands fuldkomne Frihed og Christi almindelige Stil
ling til den hele Mennefleflcegt bliver lovprist, og derimod den jodiste Stats og Lovs, saavelsom den hedenske Gude
verdens Tilintetgørelse med synlig Triumf bliver forudsagt og forkyndt: saa erkjende vi deri en herlig, paa en vis Maade med selve Christendommens Historie parallel lobende, Udvikling og Fremstriden, og hvorledes saavel Apostelens Synskreds som hans Virksomheds Sphcere esterhaanden h a r u d v i d e t s i g f r a E t U d g a n g s p u n k t , E r k j e n d e l f e n a f J e s u s C h r i s t u S s o m G u d s S o n o g F o r l o seren. Men overalt sinde vi de samme Grundloer- domme hoS Apostelen, kun at de hist ere tegnede i flygtige OmridS, her nojagtigere ndsorte og belyste, og paa for
skellige Steder, alt efter Lcesernes Individualitet og Tarv anderledes afledede, udviklede og anvendte. At forene alt dette i et muligst tro og fuldstændigt Billede, det er den Op
gave, hvis Losning vi ville forsoge.
Men forend vi siride til Voerket selv, maa vi forst angive og retfoerdiggjore den Vej, vi ville folge. I det Hele vil vor Opgave, som vi alt have bemcerket, dele sig i
to med Hensyn til Omfanget ulige Halvdele, i Fremstillin
gen af den for christelige Tid og Fremstillingen af CH ri
s t e n d o m m e n .
Naar vi ville udvikle den Paulinske Lcere ere vi allerforst berettigede og henviste til denne Deling, da denne Modsætning vistnok ikke i nogen Apostels Gemyt har vceret saa skarpt udproeget og bestandig levende tilstede, som den var det i Pauli. Forend sin Omvendelse til Christendom
men en sioleret Pharisceer og den christelige Lcrres 0Z Me
nigheds heftigste Fjende og Forfolger, efter Omvendelsen en Christi Apostel blant Hedningerne; for Omvendelsen kjoempende sor den egne Retscerdighed af Lovens Opfyldelse, derpaa, ved Christum forlost fra Loven og Synden, alene sogende Retfoerdiggjorelfen i Guds Naade og Samfundet med sin Herre — fremstiller hav ligesom i sin egen Person
7 Modscetningen mellem det forchristelige og det christelige Liv og vi maa forklare oS denne Modsætnings ejendomme
lige Opfattelse af hanS egne Livserfaringer (Phil. III, 3—S- Rom. VU, 13—2S). Betragtningen af den forchristelige Tid vilde vi nu kunne dele i Jodedommens og Hedenskabets, eller vi kunne betragte Menneskene, der levede under den guddommelige Lov og dem, der levede uden Lov, som tvende, efter MoseS'S Tid, hinanden modsat staaende ad
skilte Masser. Men begge henhore under et og det samme Hovedsynspunkt, nemlig StrafskyldighedenS og ForloSningS- trangenS; derfor fyneS det mere hensigtsmæssigt, bestandigt at holde begge ved Siden af hinanden som parallelle, dog saaledes, at vi tillige agte paa deres Forstel. FcelleS for Ioder og Hedninger, endskjont fremtrædende under forstjcel- lig Form, se vi (l. Afsnit) Synden i dens Attringer og med dens Folger, den fortjente og tildels allerede virkelig indtraadte Straf. Fra denne Fordærvelse af den hele Men
neskeslægt, se vi derpaa (2. Afsnit) tilbage til det Begyn
delsespunkt, fra hvilket Herredommet af Synd og Dod, der ere uadskilleligt forbundne, har taget sin Begyndelse og stedse mere udvidet sig. Nu opstaaer det SporgSmaal, hvorledes det var muligt, at Synden kunde gribe om sig, selv iblandt dem, der havde Loven og ved denne Kundska
ben om den guddommelige Vilje, derfor bliver (3. Afsnit) Syndens og DodenS Forhold til Loven undersogt, og der
ved viser det sig, at netop Loven fremkaldte Synd og Dod.
Dette fremlyser endnu tydeligere, ved Beviset (4. Afsnit) for, at Retfærdighed, Gudvelbehagelighcd og Salighed al
drig kan fremgaa af Loven. Derfor paatrcrnger sig det SporgSmaal, hvad der da har virret LovenS Hensigt, og ved dets Besvarelse (5. Afsnit) viser det sig, at den horte til GudS Opdragelfesplan og skulde gjore Menneskene mod
tagelige for Forlosningen ved Christum. Resultatet af den forchristelige Periode, til hvilken nu Christendommen knyt
ter sig, er (6. Afsnit) Loengsel efter Forlosning. — Beskri
velsen af GudS ForloSmngSsoranstaltniug ved Christum udgjor anden Del. Her gjore vi en relativ Adskillelse mel
lem Individs- og SamfundS-Livct, der vel ikke lader sig skarpt gjennemfore, som da overhovedet altid det Ene viser hen til det Andet, og Intet rigtigt kan forstaaS undtagen i den fulde Sammenhang. I det forste af disse to Afsnit skulle vi altsaa betragte, hvorledes Forlosningen realiserer sig hos det enkelte Menneske. Vi se her, hvorledes Men-
»>? . -V » I > --
8
nestet ved Christus bliver befriet fra Syndens Byrde og finder Samvittighedsro (8 1), hvorledes han befries fra Lovens Aag (8 2), hvorledes han, befriet fra og renset for Synden, i Samfundet med Christus bliver et nyt Boesen (S 3), hvorledes den Christnes Liv danner sig til et Liv i Troen, Kærligheden og Haabet (8 4), og hvorledes det som saadant danner et Modbillede til det Liv, der var udgaaet fra Adam (8 5). Da nu Christus i denne Henseende er Begynderen af et nyt SamfundS-Liv, faa danner dette af sig selv Overgangen til det andet Afsnit, der gjer de Christne som Samfund, Christi Menighed, til Gjenstand for sin Betragtning. Her betragte vi (^.) Menighedens Dannelse, nemlig dens Fundament (8 1), dens gradevise Vcert og dennes Betingelser (8 2, de enkelte Leds Forhold til hinanden, og deres Enhed i Aanden (8 3), endelig Me
nighedens Forhold til Christus som dens Overhoved og Re
gent, hvilket atter foranlediger en Betragtning over Christi messianste Vcerdighed overhovedet, og hans Forhold til Gud, Faderen og den hellige Aand (8 4). Hertil slutter sig (k.) Fremstillingen af Menighedens Fuldendelse ved Christus, naar han anden Gang viser sig i den forherligede Gudsfons Skikkelse, naar alle Magter, der stode fjendligt imod Christus, overvindes, og et saligt Liv i Gud forener alle Troende med Christus.
F o r s t e D e l .
D e n
F o r c h r i s t e l i g e T i d
e l l e r
Hedenskabet og Jodedommen.
7/ 7-0^
7/
F o r s t e A f s n i t .
Menneskene for Christus cre ved Tabet af den oprindelige Gudser- kjendclse efterhaanden qeraadede i en almindelig Syndigheds Til
stand. ^/a',rax ttVat. Rom. Z, 9.
ö^enne ScetningS Sandhed beviser Apostelen saavel med Hensyn til Hellenerne, som til Ioderne, og scrrfiilt paahver isoer.
H e l l e n e r n e . R o m . I . > s — 2 2 .
Gud har oprindeligt aabenbaret sig for Menneskene i sin allestedSnoervcerende Magt, der har skabt Alt og paa usynligMaade opholder og vedligeholder det («76705 Sk^cr^l?), og i sin ophojede Guddommelighed og Visdom, der vel langt overgaar al menneskelig Fornuft, men dog »' sine Spor og Vidnesbyrd kan erkjendeS (^oov//k^er) af den men
neskelige Fornuft, og som har ordnet Alt efter Hensigts
mæssighedens og SkjonhedenS Lov (Hklor???). I denne Aa- benbarelse ligger det Naturliges og Overnaturliges Iden
titet; thi hint usynlige og skjulte Boesen i Gud O«
506 er det egentlig Overnaturlige (su^ra naturam), men det bliver til det Naturlige og Aabenbarede i Menne
skets Bevidsthed , da Mennesket med sit aandelige T?je an
skuer hint Usynlige i GudS Voerker T'oi?
7507?)//«^ for hvem saaledeS det
Guddommelige ikke er givet som noget fjernt Bortliggende, og fra Aanden Adskilt, men som Noget, der er Aanden ncer og ncervoerende. GudSbevidstheden vaagner i Mennesket ved Betragtning af Skabningen, som Almagtens og den algode NiSdomS Vcrrk; til dette henviste PauluS selv i sine Ta
ler »Athen (Aet. XVII, 24- 28) og iLystra (XIV, 15—17), da han vilde fremkalde Hellenernes Erkjendelfe af den le
vende Gud i Modsætning til de dode Afguder. Men med
12
den er ogsaa tillige forbunden Erkjendelsen af den guddom
melige Vilje, som vi ogsaa kunne subsumere under Begre
bet as Derfor taler Apostelen om en i Menneske
nes Hjerter skreven 'Lov, hvis Tilværelse ogsaa Hedningerne oste bevise ved en Handlemaade, der stemmer overens med Loven og Samvittigheden, der her giver dem det gode Vidnesbyrd at de have handlet ret (Rom.II, 15), ligesom han ogsaa tilsiriver dem Erkjendelsen afden guddommelige Straffe
lov Rom. 1,31) over Usædeligheden.
Denne Menneskets naturlige, endnu ikke besmittede og for
vanskede Gudsbevidsthed kalder han Heoö (Rom.
I, 25) eller flet og ret (>, 18. II, 8); den forvanskede forvendte eller udslukte, i/>5i)6o5*). .
Efter en saadan bestemt og vedvarende Aabenbarmg af Guds Vccsen i Verden, ere altsaa Menneskene ikke til at undskylde de maa tilskrive sig selv Skyl
den, naar Guds Vrede og Straf trceffer dem. Deres Vildfarelse (7?^.«^?^ ^>5^605) begyndte dermed, at de, endsijont de kjendte Gud, dog ikke cerede ham eller solte sig forpligtede til Taknemlighed imod ham; deres Tanker bleve forfængelige, deres Forstand forvirret og formoiket;
medens de i deres daarlige Forfængelighed udgave sig for at vcere vise, viste de sig som Daarer, og ombyttede den uforgjcengeligeGnds Herlighed med et livlost, tomt (/^«f«?^) Billede af en forgjcengelig Skabning (fml. Pf. 20.) Jerem. II. 11), og tilbade og cerede dette istedetfor Skabe
ren. Folgen heraf, til hvilken Gud hengav, overlod (^«/Zköc-Z^e^) dem, den fortjente Straf, fom Guds ^ie^e (o/)^)-5koö) lod komme over dem, var forst hine unaturlige Lyster**) (Rom. I. 24. 26—28), en umiddelbar Folge af Jdololatrien***); derncest Fremtrædelsen af alt muligt
^ c?ndikiont oasaa Fortolkningen af om Guds sande ZN, d'>> i-°d-Su>, Z °m Asgud.r, inttt- siacnde og opdigtede Vcrsener, har meget for ,ig, og naar man äaar ud fra den ncrrmeste Sammenhcrng, cr sandsynligere.
") Jeg vil istedetfor alle andre blot henvise til Alhencros, s. Ex.
San'dt'oq dybsindigt efterviser Schleiermachcr (Glaubenslehre, I Uda 2 B , h 88, 2) Oprindelsen heraf: „Naar Hzertet endnu er betaget af det Sandselige, saa at Mm-ieflet bestandig bestemmer sig saalcdes, som han ikke ved Gudsbevidsthcden unde bestemme sig: saa opstaar en Tilboielighed, til ogsaa l Forstauden at omdanne denne Bevidsthed, for at den kunde komme nl <
I»
Ondt, af den storste Forvildelse vg Uorden i det selskabelige Liv —3l. Sml. Ephes. IV. 17—19. 2. Timoth. lll.l—7*).
Begge disse Folger sammenfatter Paulus under Begrebet den af en fuldkommen Fordærvelse udspringende aandelige og physisie Dod, der efter den orientalske Begrebs
dannelse danner Modsætningen til Livets og Salighe
dens Fylde, og betegner det Hojeste og Indbegrebet af alt Ondt. Denne Dod fremstiller han dels som en naturlig Folge af 7-ol) Hko,)) den af Gud opstilte Naturlov,
og i denne Henseende kunde han sige om Gud
^li7-lin5o. s. v. (^!. 2li. ^.), idet nemlig Gud gjorde sin Lov om Sammenhængen mellem Synd og Ondt gjcrldende paa dem som Straf, dels ogfaa som den fortjente Lon
l. 2 /), fordi de nemlig ingen Undskyldninghave, da Gnd ikke har ladet sig uden Vidnesbyrd for dem, og de ogsaa erkjendte hans Naturlov, hint o?!
7r/)^c>cic>^7'k5 Detteblev og
saa virkelig erkjendt, thi hvo skulde ikke erindre sig Plato, hvor skarpt hau betegner Usædeligheden, hvilken ogsaa han anta
ger for grundet i Jkke-Erkjendelsen, som Kilden til al den moralske og physisie Fordoervelse i Menneskenes selskabelige stemme overens med hin Selvbestemmelse. Som denne Bcstrcr- belses vcrrste Fslqe srcmstillcr Paulus Asauderiet; men dcn Fs!ge, der er mest udbredt og aldrig ganske vil kunne ti intetgjores, er det Menneskelige i vore Forestillinger om stzud, hvilket kan betragtes som en forsvindende Levning af Afguderiet, ligesom dette ogsaa bestandigt giver Paaffud for en eller anden Side af vet ugudelige Levnet.« Sml. 2. Udg., 1. Bd. S.
At Paulus ikke har gjort sig skyldig i Overdrivelse, derfor behsve vi blot Seneca, hans Samtidige, som Borgen. I)« ir;» II, 9:
l4
Liv? Overhovedet erindres vi ved hele denne Pauli An
skuelse, der hidleder al Vildfarelse, og med og ved den al Synd og alt Ondt, af Fordærvelsen og Formorkelsen af Gudsbevidstheden i Mennesket, om hint Lys iblant Hel
lenerne; thi netop deri viser sig iscer det Christelige i Plato, at han lcrrte: „at den sande, fuldkomne Erkjendelse kun tilhorer Gud; men at den menneskelige Sjel var ligesom neddyppet i denne Erkjendelse; at den, i hvis Sjoel de guddommelige Trcek ikke vare gjorte ukjendelige, hvis aandelige Vje ikke var formorket og undertrykt äf det Jordiske, og det ForgjcengeligeS Magt, lever et guddom
meligt Liv og vorer i Ligheden med Gud, men de, som jage efter det Jordiske, de gribe efter Skyggebilleder, og ere bloen- dede og bedragede af Vildfarelsen." Hermed fortjener og- saa et Sted af de Klementinske Homilier at sammenlignes.
Hom. >. 18. (pötr. ^,c>8tl>!. etl. (^oteleiii. "I'om. I. p. 626.
Paralleler til den Paulinske Anskuelse sinder man og- saa paa andre Steder i det Ny Testamente. Vel ere Christi Taler som oftest kun stilede imod Joderne og det jodiste Folks Archonter, sor at vise dem, at de ikke vare i Besid
delse af den Gndserkjendelse, som de roste sig af, og ikke stode i noget Samfund eller Slcegtskab med det gud
dommelige Boesen (Joh. VIII.) Af dette Negative, denne Jkke-Besiddelse af Gud eller Jkke-Vceren af Gud, kan man rigtignok endnu ikke paavife det Positive, Fordoervelsen og Fortabtheden as Gudserkjendelfen, men der gives dog Udsagn, der synes at forudfoette en faadan oprindelig Guds- bevidsthed, et indre Lys i Mennesket. Joh. VIII. 47, ö k'x 56o5, hvilket siges om et Menneske, der » Al
mindelighed bcerer Gudsbevidstheden, Sandhedssandsen i sig.
VI. 45, o
med man kan sammenligne l. Joh. II.7,
«7?' saafremt det ikke er bedre, atlade Udtryk
kene og gaa haa den forste Undervisning i Christendommen. (IV. 6, o
— men iscer Mt. V I. 22.23, hvor 0 «^0^5 er analogt med kV x'7r?^a-?cik^ Rom. I. 28;
er det samme som «601^/^05 ^5,- og?o 6^07-050^ ci^^os-, som er dets Frugt, er i den Pau- linske Tankercekke det samme som-^^«7-05.—Endvidere maa man lcegge Mcrrke til Petri Ord, Act. 35,
hvor der vistnok noermester mentde jodiste Proselyter, elleri det
I»
Mindste en eneste GudS Dyrkere, men dog saadanne, som hidtil endnu intet vide om Christendommen. Kun de, i hvilke denne Crkjendelse og Guds Frygt boer, ere ham be
hagelige til Evangeliets Forkyndelse, hvilket ganske stemmer overens med Joh. VI. 44. VM. 47; de derimod, hoS hvilke hlne endnu ikke ere vaagnede og komne til Live, de besinde sig i 1. Pet. I. 14. Act. III, 17 (Sml Ephes. I V . IL. Act. X V I I . 30). Saaledes taler ogsaa
Jakob om et 7-5)5 og en
0601), V, 19. 20. Sml. 2. Pet. Il, 18.
I!. Jsderne. Roin. II , ,—2«. III,
At GudSerkjendelsen ikke hos disse, saaledes som hos Hedningerne, kunde forvandles til Jdololatri, og derved h.rve Syndigheden til suldstcrndig aandelig og physisk For
dærvelse, derfor havde Gud serget, idet han ved Moses gav demen skreven Lov, ^0/^05 der bevarede Gudser- kjendelsen iblandt dem og foreholdt dem Guds Vilje. Vel havde ogsaa disse, fijont de besadde den skrevne Lov, tabt Gudsbevidsthcden, som da ogsaa Christus hos Johannes VI.
45. > III, 4/. i Almindelighed anser Joderne for saadanne, som ikke ere af Gud, og derfor heller ikke agte paa Guds Ord. Men PauluS angriber mere Joderne som O v ertra?- dere af den guddommelige Lov, i hvilken der er lovet dens Overholdere Salighed (<-k?,)) til Belonning, og Overtræ
derne Fordærvelsen (^«^7-05) som Straf. Ingen har op
fyldt Loven, derfor ville alle blive domte ved den, alle ville hjemfalde til den guddommelige Straf. Fordærvelsen vil altsaa ogsaa naa Joderne, og det som en saa meget mere fortjent Straf, som de ikke ved Guds Godhed, der skæn
kede og bevarede dem sitVcrsenS og sin Viljes Erkjendelse, lode sig bevcrge til at fatte et andet Sindelag. Stolthe
den havde forblindet og forhærdet dem. Denne Stolthed fandt naturligvis stor Ncrring i Modsætningen til de trindtomkring boende afgudiske Folkeflag, og hcrvede si^ ved de til Nedstammelsen sra Abraham knyttede Forjættelser til den formastelige Fordom, at de allerede som Lovens Ihæn
dehavere rok) Rom. II, 13) ikke alene selv, uagtet deres Overtrædelser, skulde srikjendeS for Dommen, men endog erholde Dommerembedet over alle andre Folk l6. 0. fl. St.) Men for Gud gjcelder ingen Personsan
seelse, han ser paa Menncstcts JndvortetS (0^!
^5 o ^05, x«/)6lti^5i<5?'7?5); Omstjcrrelsen, Tegnet
IS
paa ForbundSfolket, der forst ved Lovens Opfyldelse bliver noget vcerd, nytter dem ikke, fordi Hjertets Omsijcerelse (5. Moses, X, Ierem. IV, 4), det Gud velbehagelige 'Sind mangler. Hvorfor PauluS forer en siarp Polemik imod dem, der gjore sig til af Omstjocrelsen paa Kjodet, uagtet de for Gud erc ligefaa forkastelige, som Hedningerne;
thi Guds Dom udgaar over alle, som gjore det Onde.
(Ncer beflcrgtet hermed er den Polemik, som Christus forer mod Pharifceerne og de Skriftkloge, som det jodisie Folks Styrere og Vverste. Sml. Matth. t!i!, 9. 10.^ Xli, 4!.
o. fl.; XXill. 23 o. fl.; Joh. > 19. VIII, 39 o. fl.) Hele denne Udvikling angik ikke saameget de enkelte Mennesker, men derimod disse betragtede i deres Samvceren, som MaSser efter Folkelivets^) store Typus. Heraf kom
mer den Slutningsscetning, hvormed Paulus ender, 7^5 »
^ ^6-5, d. e. den hele menneskelige Sl^gt er nedsjnnken i en saadan Fcellestilstand af Fordcervelse og Forstyrrelse, den er afveget saameget fra Guds Erkjendelse og Vilje, at den ad Rettens Vej ikke havde andet at vente as Gud end Straffen (6/n,/).
A n d e t A f s n i t .
Sammenhcrngsforholdet mellem alle Menmffers Svndiqhed og det forste Mennefles Synd, eller om den saakaldte Arvmnd^ ^
<! Rom. V, 12.
Ä)^ed Undtagelse af en Antydning i 1. Kor. XV, 47 49, ncevnes dette Forhold kun paa et eneste Sted i de Paulmste Breve, nemlig Rom. V, 12—lL. Apostelen var der i Be
greb med at give en Skildring as de Christnes Glcede over den med Gud udsonede Bevidsthed og det salige 5.'lv, som de have Christus at takke for, og dette erindrede ham om Modbilledet af den, fra hvem Synden og Ulyksaligheden har udbredt sig over Menneskene. Dette Forhold as alle
*) Schleicrmacher's Glaubenslehre. 1. Udg. 2. L?d. S. 39. 0. flg.
2. Udg. 1. Bd. S. 421, 0. flg.
17 Mcnnefters Synd til dct forste Menneskes Synd, en al
mindelig Thcori i den rabbinfi-jodiske Theologi,*) havde Paulus overfort derfra pac, Christendommcn; og da ban nu betragtede den i Christendommens Lys, maatte naturligvis forholdet mellem Christus og Adam forekomme ham som en Modsætning af en Typ ns mod en Antitypus. Lige
som Frelse og Liv udbredtes blant Menneskene fra Christus, saaledes Dod og Fordcervelse fra Adam; Sammenlignings- punktet er altsaa Menneskenes Afhcrugighed saavel af den Ene som af den Anden. Men vistnok ligger der i Sammenhængen mellem alle.senere Menneskers Syndighed og Syndens Begyndelsespunkt en didaktisk Gehalt, og en sornuftgyldig Sandhed, som det tilkommer os at fremhæve af den fcrregne forestilling derom. „Ved et Menneske er Syn- digbeden kommet ind i Verden;**) men ved Syndigheden indkom Doden; og sorsaavidt som alle Men
nesker have syndet (men denne Synden er afhcrngig af den fra Adam paa alle overforte Syndighed), er ogfaa Doden trcrngt igjennem til alle Mennesker." Nu rinder dct Pau
lus i Hu, at man til at gjendrive denne Afhcrngighed, hvori Alles Dod ftaar til Alles Synd, kunde benytte den af ham
1'» udtalte Pcrastand: 75«'/?^-
og gjorc deu Indvending, at der fra Adam til Moses ikke havde vcrret nogen ^or at mode denne Indvending tilfojer han parenthetisk: „indtil Loven
*) I det gamle T. forekommer den ikke, men der mod forst i Arokry- pherne. Sml Sir. XXV, (24. 32. Vied. II. 23. 24. Baum- garten Crusius: Grundzüqe der bibl. Tbeol. S. 35?. K..,.,
-»> it..,». j>. >07. Hases cvanz. Dogm. tz. 67- De Wette«
l'^b!. Dozm. 116. 117. 1^3. l?4.
*') Hei med soneS at siaa i Modsigelse l Tim. II, 14. lsml. 2 .Vor.
XI, 3. S r. XXXX (24 ) 32.^ hvor tilskrives Eva, s ' a at m.m egentlig macitte t:!ssrire dcnde d>t fsrsie Ophav til Synden, og kun middelbart Adam. Men d^ttc dorer m d til hiut Brevs p'crr'^ei'hedcr, og den Maa^e, hr>orpaa der her ligefrem grundes en Forskrift paa den, rigtiu ok af Fortcrllingcn i Gentsis, l'ilforte Omstcrnd'ghed, er i crfteü latterlig. De, der holde hint Brev for cegte, kunne lose Modsigelsen saaledes: saavel øjemedet af Afdandlingrn i Brtvct til Romerne foidrer dlt. liges, m ogsaa Sammensangen lcrrcr det, at han der m.ner Manden, som den bele Mcnnessefamilits Hoved. Eller meget mcre: det at Adam er stiller forst, beroer paa den gamle Verdens hele Anssuelscsmaade, da dct qvind.ligt Kjsn besiandigt traadte tildage i Baggrunden.
? - » »»«WWW» ^ «
IS
nemlig var Synden i Verden," d. e. den hele Tid fra Syndefaldet indtil den mosaiske Lovgivning var en Tid, i hvilken vel ikke men ikke desto mindre
Syndighed, havde hersket; alle have syndet, end- sijont ikke som Adam, ved Overtrædelsen af et positivt Bud; og ogsaa over disse havde Synden, og ved den Do- den udbredt sit Herredomme. — For Adam var Doden en positiv Straf, fordi han, efter Skriften, havde overtraadt et positivt Bud (deraf Udtrykkene
Trtt'/z^TrT'o-?/^); men over de andre Mennesker indtil Moses, overhovedet over alle dem, der ikke havde nogen positiv Lov,*) altsaa efter den Paulinske Forestilling, i det Hele taget over alle Joder for Moses og over alle Hedninger, er Doden kommen, som en naturlig og selvforskyldt Folge (des
uden og som Straf), i Overenstemmelse med i-o?) (Rom. l,32.) vT-??-« T-o-c^T-cr Tr/i^SSo^T-k?
eller den af Gud grundede Sammenhcrng mellem Synd og Ondt.**) Denne Tilstand kalder Paulus (til Forskjcel fra den, i hvilken Doden kunde betragtes som den positive Straf for Lovens Overtrædelse) et
7-oö — Men nogen anden Sammenhcrng end den, der ligger i den menneskelige Naturs Identitet, og altsaa ogsaa i Oversorelsen af deres Syndighed paa alle Efter
kommere, er intetsteds antydet. Thi ogsaa den Scetning (Rom. V, 29.), 6?« 7ra'/za'x<?,/s' 5^05
0! viserJnIet videre, end at den hele menneskelige Naturs Syndighed er kommet til Syne allerede i Adams Syndighed, der forst ved Over
trædelsen af et positivt Bud gav sig tilkjende som en virke
lig, bevidst Synd; og at den hele Slcegts Synd allerede er antaget som Folge, foranlediget og betinget af Menne
skeslægtens Begynders Syndighed.***) Og faaledes er ogsaa
*) Thi disse ere o't t7r-7ra^«-
A«'<7klkS (Rom. V, Ordet maa altsaa blive ftaaende, uagtet allerede no^le latinske Kirkefædre enle.i ikke havde eller ikke forstode det.
I samme Betydning siger Äpostclen Rom- II, 12 o'so«
(uden nogen positiv Lov) (uden posttiv Slraf)
«7ro^.oi)^r«t, 0g VI, 2>5> 7^« Att^aro?- Marheinekes christ. Dogmatik tz. 2kiö. »Den bibclfle Tradition fremstiller Syndefaldet som ct Faktum, der cr ff.t p^a en v>6
I»
Fvrdommelsen V. t^>), som formedelst Adams Synd trcrffer alle Mennesker, betinget afden naturlige Sammen- bang, hvori alle staa med ham, ganske paa samme Maade, som Alle, »folge den i L Del. 1 Aff. §. 5 givne Frem
stilling af Antitypus, formedelst Christi fuldkomne Opfyldelse af den guddommelige Vilje blive retfærdig
gjorte, forsaavidt som de nemlig ere traadte i et aandeliat Livssamsund med ham.
5,'ad ham nu ogsaa have forestillet sig, at Adams Fald er bevirket ved et Bedrag, og efter hebraisk Forestillings- maade bave tcenkt sig en Medvirkning af 0^/5 (d. e. efter den Tids Forestilling af Djcrvelen; fml. Nisd. !l.23, 24 og 2, Kor. XI. Z. l Timoth. II. >4): saasinder man dog hos ham intet Spor af en ved Adams Fald, d. e. den forste virke
lige Synd, foregaaet Forandring i Menneskets scrdelige Natur,*) eller vel endog, som Philo synes at have anta
get, af dets legemlige Beskaffenhed;**) tvertimod fremstil
ler han i l Kor. XV. 45—47, hvor han rigtignok taler derom i en anden Sammenhcrng, strar fra Begyndelsen
7?/Z6-?7-0z som en (d. s. s.
B,sd. > II. l) og hvilket han dog sikkert ikke Tid, forcgacict med ct vist Individ og under bestemte Omstæn
digheder. Men i Virkelighed og Sandhed er Individualite
ten hcr kun Handlingens formale Moment, og det er ikke den Enkelte, lom der handler og fald.r, men SlcrgNn. Hin betyder der intet Andet end det almindelige Jeg. Menneskehedens Reprcr- s.ntant, dm der forestiller Menneskeheden. Men Forestillin
gen har sin Sandhed i B grebet ai den a mindelige Synd og Srndighed i den af den naturlige Tilvcerelse fr.mkommende Be
vidsthed. Hos alle Adams Esterfolgere findes Selvbevidstheden ved >m Opvaagncn belynget af dcn Modsigelse, dcr ikke blot er det Godes Negation, men cgsaa den positive Rcnitens, Hang til det Onde.
') Det Vaklende i det kirkelige Dogma, dcr cr grundet paa denne forudsætning, har Schleicrmachcr, ved at eftervise den deraf op
stalde Forvirring i Begreberne, fortræffeligt bevist. Glaubcnsl.
1 Udg. 2 Bd. S. 50 f. 2 Udg. 1 B?. S. 429 0. f.
") Se de Mettes bibl. Dogmatik §, 184.
'") ^'o7xi^ betr.drr paa hint Sted, den forste Adams Legeme i Mod
sætning til den opstandne Christi himmelske forklarede Legeme, og
«/'»'/«XV? er en Negation as ?r»k»/<a^tx^L, saa at det betegner den Tilstand, som ej er gjennemtrcrngt af den guddommelige Aand.
2 *
2tt
vil have forstaaet om hanS Natur, saaledes som den forst var efter Faldet. Det kunde imidlertid synes, at Stedet i Rom. V, 18. vilde give hin Mening fortrinligt Medhold.*) Men for det Forste maa man her i-kke forglemme, at Mod
sætningen netop her har naaet sit hojeste PunA, saa at det bliver vanskeligt at asgjore, hvormeget der i Fremstillingen af Typus maa overfores paa Antitypus; paa den anden Side maa vi ogfaa her sige: er betinget ved den syndige Natur, og er kun dens forste, i en bevidst Handling sremtroedende Mring. Paa samme Maade er ogsaa som alle Mennesker ere underkastede, betinget ved den syndige Natur, i hvilken Alle have Del, saa at man med Ret hertil kan supplere: k?,'c-i (V. I?). At alle Mennesker skulde lide blot sor Adams Skyld, er ingenlunde Paulus's Anskuelse.
Ester ham er vistnok paa alle Maader Adam Ophavsman
den til Syndigheden, og sorsaavidt ogsaa forste Aarsag til Dod en; men tillige have Menneskene ved egne Synder for
tjent den. Heller ikke i Ephes. II. 3, hvilket Sted man formedelst Udtrykket o/Zx?/5 plejer at anfore som Bevissted, ligger hin Anskuelse. Thi scet ogsaa, at er den oprindelige Lcesemaade, hvilket dog, alle
rede paa Grund af Varianterne og den besynderlige Stilling, ikke er ganske ophojet over Mistanke, saa kan dog^ det hele Udtryk ikke sige Noget videre end det parallele
betegner nemlig i Almindelighed Afhæn
gighedsforholdet,**) er, som vi allerede have set, den Virksomhed, der fuldbyrder Straffeloven, det vcere nu den naturlige eller positive, altsaa Guds straffende Netfcerdighed, eller, for at blive ved den hebraiske Forestilling, som uden Tvivl ogsaa maa vindiceres Paulus, om en over sin hellige Viljes Ringeagtelse sortornet Gud, Guds Vrede, Uvilje, Harme; og saaledes betyder strafskyldig, hjemfalden til Straf eller bortvendt fra Gud, forkastet af ham, betynget med Forbandelse. Dersom man nu ikke vil
*) Detre Sted vil sinere ( 2 Dcl 1 Ass. §. 5) saa sin egen Forklaring.
Sml. Eps. I11 2 V, 6. Kolos III, L.
2 Pet. II, 14. Ep!?- ^ > 8. 1 Pet.
2, 14. T-t'x»'« -.'Tiaxo,/?. til hvilket Sted det er Umagen vcrri>, ut efterlcrse Steigers fortræffelige Bemærkninger om denne Sprog
brug.
opglve saa betyder det: „efter Fodsel og Nedstam- melse, efter Naturen, oprindelig," ligesom Gal. ll. 15 og N, 8 (i Gjerning og Sandhed), 'kic ^65^5 Rom. ?s. 27.
x^r^^^s^X I, 2l og Rom. «I, 14 (hvor jeg med Rückert
forbinder med ///) Meningen
blives altsaa denne: „Efter vor Fodsel og Nedstammelfe vare vi (alle, Joder og Hedninger) engang Vredens Born", d. e. vi turde kun vente Vrede og Straf.*) Da her ikke er Talen om MennestestccgtenS oprindelige, men kun om dens historist fremkomne, faktist givne Tilstand, saa horer dette Sted stet ikke med til Lceren om Arvesynden.
Af Alt dette er det ved sig selv indlysende, at Paulus ikke har lcrrt nogen saadan oprindelig scrdelig Fuldkom
menhed og Usyndighed hos det forste Menneske for detS forste Synd, da dette vilde ophceve det i samme fra Begyn
delsen boende Anloeg til Syndighed (hvori dette Anlcrg be- staar, vil vise sig i det Folgende), og derimod node til, at antage en vidunderlig Forvandling af den pneumatiske Na
tur til en psychist, ligesom i det Hele Lceren om Menne
skets oprindelige Retfærdighed og Hellighed ogfaa forst se
nere er lagt ind i Stedet Genes. I, 27 (sml. allerede Visd.
II, 23), uagtet Sammenhccngen, der ene og alene taler om det Naturherredomme, der blev tilkjendt Mennesket, tydeligt nok tyder hen paa, at der ved GudS Billede, ved Siden af den oprejste Gang, kun er ment de til hin Virksomhed nod- vendige aandelige Egenskaber, saaledes som de ncrrmere be
skrives i Sir. XVII, l —12. At man ved Guds Billede ikke har tcrnkt sig det, som Mennestet ved Syndefaldet tabte eller endog blot kunde tabe, ses endvidere af 1 Mos. IX, 6.
Ps. >>Il, f>. sml. Jak. III, 9. Ogsaa paa andre Ste
der ligger i Udtrykket Heot) efter den hebraiske Sprogbrug Sammenligningspuuktet i , det Her
redomme, hvis Mulighed og Virkelighed netop betinges af Aan den. 1 Mos. II, 7. Hiob XXXII, 8. sml. 1 Kor.
XI, 7.**) De forste Menneskers, ved ingen indvortes Strid
') Clemens Alec. anfsrcr dctte Sted med Ud cladelle af l.',»-
**) SaaledcS forklirer Cbrysostsmus lium. exxxlV «'«xt,)»- ved
v rov cr'/.^a) ro Ey»
rillus fra Ztler. «»ntr» 1. cs^>. 3.
22
forstyrrede. Uskyldighed er derfor intet Andet end Barnets Tilstand, der endnu ikke er blevet sig Striden mellem sin Vilje og en Lov bevidst, i hvis Sjcel endnu ingen Rost af Samvittighedener Hort, eller, som Skriften selv siger (1 Mos. III, 4—7. sml. II, 25.), som endnu ikke har spist af Kundskabens Trce paa Godt og Ondt. Sml. 3 Ass. ^.*) Paa den anden Side tcenkte Paulus sig ingenlunde den fra Adam udgangne, og til alle Mennesker udbredte fordcervede og syndige Tilstand, som saa aldeles blottet for alt Godt, at Mennestet skulde vcere aldeles uimodtageligt for det Sande og Gode, og ikke fole nogen Lcengfel derefter, men han antog endog, at det kunde have en vis (vistnok uvirk
som) Vilje til det Gode, og fole Behag og Glcrde derved.
Hvilket her allerede forelobig bemcerkes, og i sjette Afsnit af denne Del endnu bestemtere stal blive vist, da nemlig den guddommelige Naade jo kun kan knytte sig til disse tydelige Spor af Guds Billede, til Forstand og Vilje, for at ophoeve Menneskets Tvedragt med Gud og sig selv.**)
Z'ht.
") Marheineke's chrkstl. Dogmatik Z. ?6">. „Den ssrste Synds Til
blivelse lader sig let begnbe af den barnlige Uskylds Svaghed; i denne Tilstand, hvori Mennesket en nu i ke har ffzcrlnet mellem sig og sig selv, er der hverken Ondt eller Godt i ham, som hans egen Handling, Uskyldighedstilstanden er desuden endnu en Jkke- handlen. Men at erkjende denne Uskyldighed selv scm en saadan, der har Skyld i sig, er er as d,n nyere Philosopkis storstc Frem
skridt. For at loste sig ud af denne lige remme Umiddelbarhed, og bringe det til en god Handling, maa Selvbevidstheden forst begrunde den Forffjc?!, som i den af Naturen udsprungne Begær
lighed og derncrst i Viljen bliver til denire Adskillelse. Forst hin Bevidsthed af Forskjoellen mellem Godt og Ondt er Begyndelsen til Selostcrndighed; men det tilligemed den i samme Moment fremkommende Onde, er en Bevægelse fra Selvstcendigheden til den absolute Uafhængighed (Selviskhed), og faaledes Tab as den san
de Se vstomdighed eller Frihed. Da Vcrd>n er skabt i og til den Selvstoendighed, der er Skabningens Afhccnqighed af sin Skaber, iunde den ikke vcrre nogen Maskine, og Gud kunde derfor ikke med Magt afvcrrge eller forhindre at det kom til hin Modsæt
ning og Modsigelse." Se oqsaa Anmærkningerne >. Sml. De Weltes ch'istl. Sittenlehre Th. I Z. 38.
»*) Sml. Marheineke p. a Sted. H- 264.
23 Det med Hensyn til Rom. V, 12 opkastede SporgS- maal: om Adam og hans Efterkommere vilde have vceret udodelige, ifald Adam ikke havde syndet? maa efter Apostelens Mening udentvivl bejaes; thi vistnok indbefattede han her*) i Begrebet af som Summen af al aandelig og legemlig Elendighed, tillige den legemlige Dod, hvilken i det Hele Oldtiden plejede at betragte som det storste af alle Onder, og som saadant at forbande det. SaaledeS ansaa ogsaa Paulus, ester den i den jodiske Theologi her
skende Grundanstuelse, hvilken man ogsaa troede at sinde i Genesis,**) Doden, saavelsom alt Ondt, som Folge af og Straf for Synden, hvorfor han Rom. VI, 7. siger, at den der cr dod, er befriet fra Syndeskylden, fordi han netop har lidt Syndens Straf. For oS har dette rigtignok kun Vcrrd som en individuel Ansiuelse, fordi vi efter Naturens Love maa anse Doden for uadskillelig fra det Enkeltvisen, der
') Paa nogle Steder f. Er- Rom. Vils. 10. 11. 13. VIII, 2 6 2 Kor. II, 16. > II, 10. er aabenbart Begrebet af moralsk Dod fremherskende i Ordcne og a7ro>5»^oxtt»',- oq dog vilde jeg heller ikke her overalt udelukke det Physiske. — Derimod er der i 1 Ker. XV, 21 sg. blot ment den legemlige Dod ved O«'- Paa andre St»dcr derimod, og saaledes ogsaa Rom. V»
12. fg maa alt Ondt, det ethiske s^avel som det physiske, forbin
des i Begrebet af Fäiaroe At Gud oprintulig har skabt Menne
skene oq at Dodeu er kommet ind i Verden ved Djæ
velen, lerrer Visdommens Bog I, 13—16. II, 23. 24.
") Mytben i Genes. Kap. 3 sk.U egentlig forklare det Ondes Op
rindelse i Verden, oq naar man sammenligner Forjættelsen (II, 17) med Folgen (III, >4—19), faa lader der sig vistnok endnu sporge, om man efter Digterens Forestilling endnu kan antage, at Menne
skets timeliae Liv ik?c vilde hare havt en Ende, ifald han ikke havde spist af Kundskabens Trcr, eller om ikke meget mere forst Sp sningen afLivetsTr<r(III, 22.)vilde haveforhindret hansphysiske Dod og gjort bam utodciig, ligesom Nvdrlsen as Nektar og Ambrosia ester den homerisk - hesiodiske Forestilling bevarede det udodelige Livs evige Friskhed for Guderne. Forst langt senere, paa Apo- k r r p h e r n e s A f f a t t e l f r s t i d , b e g v n d t e m a n a t p h i l o f o x h e r e e v e r S y n dens Oprindelse, fra hvilken man da ogsaa paa alle Maader hid- ledte det Onde, hvortil man ogsaa regnede den physiske Dod, men sor det Meste endnu uadskilt fra den aandcligc Dod og Ulyk
salighed overhovedet. Ogsaa endnu i N. T. er tildels denne In
different mellem det Aandeliae og Legemlige i Begreberne af 5--") og Sa»'aroc forhaanden, og Modscrtningen begnnder forst hist og her, faavel hos Paulus, som isår hos Johannes, at bryde igjennem.
