Tredje Afsnit
!65 cip; i Udtrykket c'5 ligger uden Tvivl
det Vink, at Daaden er Symbolet paa den indvortes Ren
selse; derfor bliver den egentlige Jndtrcedelse i Guds Nige forbunden med den, fordi den er at betragte som en Bckjen-kjendelse af Viljen til at ville flutte sig til Guds Rige.
Med denne Fodsel af Aanden, vedbliver derpaa Christus vi
dere, forholder det sig netop omvendt som ved Fodselen af Kjodet; denne sidste kan man bestandig let paavise og denS 'Produkt er stedste et endeligt og indflrcrnket; ikke saaledes forholder det sig med Fodselen af Aanden, men, ligefaalidet som man kan paavise Vindens Udspring og Grcrndser, lige-saalidet kan man hos den af Aanden Fedte paavise Udsprin
get og Grcrndserne for dette Aandens virkende Princip;
det er et i sin Begyndelse Uforklarligt og i sine Virknin
ger Ubegrcendset. '
Den, der er en roi) ?r>ev)ua'?'os' (eller k'ic 7-06 Hkoi), fordi det er Hkoi)) er lig den Pau
linske hvorimod o c'x rv?
<5^/^x05 er en faadan, som PauluS kalder Men den ny Fodsel er ester sit vcrsentlige Indhold lig den Pau
linske ; Tiffcrentsen er kun underordnet og ligger blot i Ordene, ikke i Tankerne; den er nemlig denne:
1) Ester den Paulinske Jdcsammenhceng er ikke Palingenesien, men derimod 75/67-15, Betingelse for Indtrædelsen i GudS Rige eller NaadenS Stand; men den nodvendige og umid
delbare Folge af Tr/S?-?? er Palingenesien; ?) Paulus bru
ger ikke Udtrykket „Fodsel af Aanden," omendskjent Palinge
nesien heller ikke efter hans Lcrre kommer istand undtagen ved AandenS"Hjcrlp, men han fremstiller den som det gamle Menneskes Begravelse og det ny Menneskes Opstandelse;
men denne Forandring anser PauluS som en nodvendig Folge af Tr/s?-!?thi den Troende <5l'/t?ivro5
der forfaavidt er Repräsentant og Forbillede for alle Troende. Til denne Form af Fore
stillingen passer derfor ogsaa Billedet af Daaben, nemlig som en Ned- og Opdykken, bedre end som ret hoS Joban-neS er sorbuudet med Fodselen af Aanden i Orrene
v6cr-Den samme objektivt nemlig ved ^0^05 eller
subjektivt ved 7r?67'k5, lccrc ogsaa Peter og Jakob. Sml. 1 Pet. I, 22. Jak. I. 18. Naar der i 1 Joh. IN, 6. 9. V, 18. bliver sagt, at den, der er fedt af Gud, ikke kan synde, saa er her Talen om Ideen af en
166
Christen, ikke om den timelige Birkelighed, i hvilken Synden aldrig fuldkomment kan udslettes; men hos den, der !er fodt af Gud, er Viljen ikke lccnger kjodelig men aandelig; den overvejende Drift hos ham, hans Grundretning er at blive Et med Gud, hvorfor hans enkelte Synder kun er en mo
mentan, sorbigaaende Vaklen; om ham gjcelder, hvad Pau
lus siger: Rom. VI,
44. Efter 1 Joh. IV, 7. er Kjcrrligheden et Tegn paa at vcere fodt af Gud, fordi Gud er Kærlighed; efter V, I . den Tro, at Jesus er Christus (sml. Joh. I, l2. 13.); og
i
denne Tro paa det ved Christus stiftede Guds Rige ligger en Kraft, der overvinder Verden, V, 4. Men for Johannes er Tro og Kjerlighed Christendommens uadskillelige Ele
menter. Sml. f. Er. 1 Joh. IV, >5—21. Vi ville endnu blot med et Par Ord erindre om, hvorledes begge Apostlers Fremstilling ogsaa i dette Punkt er et Produkt af deres In
dividualitet og historiske Forhold til Christus. Hos den ene udspringer Alt af Anskuelsens Umiddelbarhed, (deraf de
hyppige Gjentagelfer og og af
det af Guds og Christi Kjccrlighed gjennemtnengte Gemyts Dybde; hos den Anden er Alt udsprungen af Christi umid
delbare Aabenbaring, men det er gaaet igjennem den dialek
tiske Reflexion, saaledes at det har faaet Prceget af en lo
g i s k T a n k e s a m m e n h c e n g . — H o v e d t a n k e n h o s P e t r u s , i det Mindste idet forste Brev, er den opstandne og til sin Herlighed indgangne Christus, som ogsaa vil fore de Troende gjennem Lidelser ind til denne Herlighed, hvorfor det le
vende Haab, til hvilket de Troende ere gjenfodte (i Pet.
I, 3. 13 o. flg.) overalt bliver fremha'vet og deraf Forplig
telsen udledet saavel til Helliggjorelse, som til Udholdenhed
i
Trcengsler.J a k o b s B r e v e n d e l i g e r a f r e n t p a r c c n e t i s t I n d h o l d , og dette (hvilket er meget paafaldende) uden al dogmatisk Begrundelse, saa at der med Undtagelse af den ejendomme
lige Opfattelse af Begrebet kun lader sig udlede li
det Didaktisi af dette Brev. Angaaende dcn Maade, paa hvilken Forfatteren — ligeledes rent praktisk — maa have toenkt sig Forlosningen sra Synden, sindes der kun i I> 21.
flg. en Antydning. Naar man kalder Paulus Troens Apo
stel, Johannes Kjcrrlighedens, Peter Haabets, saa kunde man kalde Jakob RetfcrrdighedenS.
Iii?
§ 4.
Troen, Kærligheden, Haabet.
k/^Tr/5.
Vi have i § 3 set, hvorledes den Christnes ny Liv ud
springer af det selviske Menneskes Dod, det ny Liv, der er rodscestet i Guds Aand, der ligesom indaander og ind
planter de Enkelte i Christus formedelst Troen, og saaledeS assimilerer dem med Begrebet af det fuldkomne Menneske.
Dette almindelige Begreb as et nyt Liv i Christus, bliver af Paulus i Scrrdelcshed fremstillet som et Liv i Tr/S?!?, k/V7r/5. Denne Trias af Begreber om
fatter den christelige Viden og Villen, og vi maa nu nor
mest bestemme deres Indhold og indbyrdes Forhold. Det Sted, paa hvilket denne Trias anforeS som saadan, er l.
Kor. XIII, 13. isml. l Thess. I, 3. V, 8- Tit. II, 2.
Kol. I, 4. 5. 23.*). Og Sammenhængen paa hint Sted er den, at Paulus advarer mod en Overvurdering af Aan-dens Gaver og derimod anbefaler Kjcrrligheden, uden hvil
ken hine Gaver ikke have noget Vcrrd; idet han nemlig vi
ser, at Kjcrrligheden aldrig vil ophore, men at Gaverne ere noget Ufuldstændigt, der vil forsvinde, naar det Fuldkomne aabenbarer sig; men indtil da stal endnu Tro, Haab ogKjcer-lighed vedblive, og af disse stal KjcrrogKjcer-ligheden vccredet Storste.
Og dette Sidste dels formedelst dens indvortes Fortrinlighed, idet den forst giver Troen og Haabet dereS sande V.rrd, og bringer os i det reale Samsnnd med (^ud (sml. l
x^h-I V, ?.>, dels fornemligt, fordi den ikke vil forgaa, selv da naar alt Andet ophorer; ,/ ?r/6??5 og ?/ staa nemlig
i Forbindelse med n/i
u«?! og kx ^k/?ov5 lunl. ^ Kor. 1"
Hebr. XI. 7. Nom. VIII, 24.1, og ville altsaa ophcre naar vi stue Ansigt til Ansigt. Forresten bliver Indboldet ai Tr/clr/t og 5^75/5 ikke ncerinere bestemt paa delle red Imidlertid viser det sig allerede af Sammen! a-ngen. at de
»kke maa forstaas i en almindelig Betydning (t hulken d.
rigtignok ellers ogsaa forekomme hos Paulus, som s. ^r.
' ) Men ogsoa paa Steder, hvor disse tre Begreber »cke cr udtN
'k-keliqt fremsatte, ligge de dog undcrt.de» l.l Grunds fcr Tanke
f o r b i n d e l s e n , f . E x . P h i l . I - 9 . ! 0 . I K o r . > 5 ,
1W
7rl()7'!5 for Tiltro, Tillid, Overbevisning, f. Er. Nom. XIV, '^3. eller Trostab som Tit. II, w), men i den speeisist chri
stelige, d. e. med Hensyn til den ved Christus stiftede For
losning. er den paa den Erkendelse, at Jesus er Christus, Stifteren af Guds Nige, grundede tillidsfulde Sig-tilstuttelfe til ham, eller Griben af den ved ham os tilbudte Guds Naade, og det hele Gemyts Hengivelse til ham.
??/5 Tr/oT-ke-zs- j Tess. I, 3. sml. Thess. I, 11, er den christelige Tros Virkeliggjorelse, d. s. s.
cVk/i-Gal. V, 6.); er det faste Haab om, at Guds Nige ogsaa i det historiske Gebet vil blive realiseret, at det Idre vil blive bragt i en harmonist Overensstemmelse med det Indre ved Christendommens fuldkomne Sejer. I det egentlige Centrum staar der som Betingelse maa gaa foran og vil slutte sig til som den paa grundede Forventning' om en i al Fremtid sig realiserende — Til dette simple Forhold maa ogsaa de ikke-didaktifle Steders Udsagn tilbagesores. Saa-ledes er ogsaa ester Rom. V, 3. sig. afhcengig af Tr/Sves' og bliver frembragt af denne eV
idet Apostelen udleder 5^.7^5 af den Bevidsthed, ved Udhol
denhed i Lidelser at have bevist sig som ccgte (Christne), og siger at Haabet ikke vil gjore den til Skamme, der hengiver sig til det, d. e. ikke stuffe ham (saaledes som et tomt af Ladhed avlet Hjernespind), fordi den os meddelte guddommelige Aand er en sikker Borgen for Guds Kjcer-lighed til os, og fordi vi ved denne Guds KjcerKjcer-lighed, der har aabenbaret sig i Christus (V, 8.), ere forsonede med Gud og bragte i et Venskabsforhold til ham, faa at vi, da det Storste er flet, nu ogsaa med Sikkerhed knnne regne paa det Mindre, nemlig Beskyttelse og Redning (Vlll, Men endelig bliver denne Redning bekrceftet for den Troende
ved Christi Opstandelse, hvorfor Apostelen i denne Henseende fremstiller Opstandelsen som det, i Sammenligning med Christi Dod, endnu storre Moment i Forlosningsvcerket f.
Er. Rom. V, 10 og Vlll, 34. Christi Dod bevirkede lige
som kun det Negative, den almindelige Betingelse for For
losningen, nemlig Ophcevelfen af Skyld og Straf; men Opstandelsen forsikrer os ogsaa om det Positive, om den kommende Delagtighed i den opstandne og med kongelig Magt og Voerdighed herskende Christi Herlighed og Salig
hed, og forsikrer og tilsiger os sikker Beskyttelse og Redning fra al fjendtlig Vold. I Christi Opstandelse hviler derfor
de Troendes Haab (sml. iscrr 1 Pet. I, 3 flg. og f. St. i samme Brev), der for dem er en Grund til modig Udhol
denhed (hvilken sidste derncest ogsaa paa sin Side ester Rom.
V, 4, styrker og besagter det gode Haab) og en Kilde til Tapperhed og Kraft, saa at de, som aandelig Opvakte sra Syndens Dod, ville vandre i et nyt Liv og overvinde alt fjendtligt Ondt Eph. 5. VI, 10. Kol. II, I?. 13. I!l, i.
l Thess. V. Det er dette, som Paulus kalder
i- '? Phil. li I, 10., der isoer viser
sig i i den modige
og standhaftige Bceren af Lidelser for Christi BekjendelseS Skyld. Til dette maa Christi Estersolger vcrre beredt, som han selv siger Matth. X, ^1—38. XVI, 24. Luk. XIV.
27. Sml. I Pet. II. /I.
Da k/V?rl5 er saa nccr forbunden med 7'7ro/<ov,), saa indtager denne sidste omtrent samme Plads som hin i den Paulinske TriaS; s. Er. Tit. II, 2.*) 1 Thess. I. 3. blive begge forbundne, i-,/? k^.7r/6os' T-o?)
(sml. Thess. III, 5.). — Da dette Brev sandsynligvis er det iblant de sorhaanden voerende, der er skreven forst, saa er det indlysende, at denne Trias allerede tidligt horte med til den Paulinske Typus. — I Rom. VIII, ?5. bliver forklaret ved 7)750^0^)5
i Rom. XV. 13 hedder Gud o Hco5 T-,/5 XV, 5. Hko? T',/5 7.'7ro/<o^//5 7-7/5 x^.,/c5eai5, sml. 2 Kor. I, 7. — Derncrst er det ogsaa for
bundet med Skir?//)/«, i Thess. V, <5c^>7'7//o/tt5»
og Rom. VIII, ^4. 7-7/ k^.7r/6l
bliver ellers gjort ashoengig af 75/67-75, f. Er. Rom. X, 9., hvor man dog ikke maa lade Futurum vcrre upaaagtet. Af 7rl't5?l5 er og kl/Z?/??/ 75/105 (Rom.
V, I.) den umiddelbare Folge; men denne eristerer kun i den indre Bevidsthed**); 7/ er (efter den jodiske
*) 2 Tim. III. 10 horer ikke herhen i 77Vor«c synes her paa dette Sted at antyde Tilliden til Gud overhovedet, nivnlig i den af manqe Lidelser og Genvordigheder ledsagede apostoliske EmdedS-forelse.
Eneste i fit SlagS er Udtrvkket: ,'x 7r/«7^,»,e
»>>ze Gal. ^,5, med Aanden, d. t.
i Besiddelse cif Aanden at ose Haab om Rclfcrrdiggjsrelse af Troen,
— hvilket er sagt med Hensyn ril den tilkommende Dom. Sml.
angaaende dette Sted Z 1. S- 64.
17V
Gjengjceldelseslcere) en Folge af egentlig Red
ning paa Vredens og Dommens Dag; naar vi tage Be
grebet ganske i Almindelighed, saa er det Overensstemmel
sen mellem det Ådre, det som ikke er afhcrngigt af Menne
sket (som f. Er. Verdensforholdene), og hin indre Folelse af Guds Kjcerlighed; ved Guds Riges Udvikling og Ud
bredelse, men isoer ved Herrens (hvorom Talen bliver i det Folgende Ass.) bliver denne Overenstemmelse frembragt, og de som tro, d. e. have Del i Guds Rige, disse ville kunne gloede sig ved den. er ncermest det tillidsfulde Haab om den kommende Salighed, og der-ncest overhovedet et Haab til hin Saligheds Betingelse, nemlig Guds Rtges Sejer og Fuldendelse, og derfor kunde
Apostelen sige: ^ ved Haabet have vi
vundet Redning, formedelst Haabet er den tilkommende Sa
lighed vor, en Befrielse fra de Tryk og Lidelser under hvilke vi endnu sukkede (5?)^
Rom. VIII^ 23). Den dobbeltsidede Afhcengighed, hvori 60-??-?//)/er maa tcrnkes, retfoerdiggjores fuldkomment ved Slægtskabet mellem begge Begreberne Tr/o???- og thi paa den ene Side er flet ikke mulig uden Tr/S?-!?, og paa den anden Side indbefatter den fuldkomne Tr/67-,5 allerede i sig; ja er endog, forsaavidt som den har Hensyn til noget Tilkommende, det Samme som k^Tr'is- selv*). Saaledes bliver det begribeligt, hvorledes
Paulus kunde fremstille og som be
virkede saavel ved som ved Men Haabets
Frugt er ?/ kV og ?/
Tr^k^/^a'7'e Om k^.75k5's Gjenstand vil der neermere blive talt i Fremstillingen af Guds Riges Fuldendelse;
nu have vi blot havt den at betragte som christelig Gemyts
tilstand.
K j c e r l i g h e d e n e r e s t e r P a u l u s d e t l e d e n d e P r i n c i p og den tilskyndende Kraft i den Christnes Forhold til andre Mennesker; og herved forstaar han ingenlunde alene dens Itringer i Handlinger og Vcerker (0
i Thess. I, 3.), som f. Er. hjcelperige Tjenestbevisninger
') Hvorfor ofte forekommer i den mere omfattende Betyd
ning, efter hvi'.ken den ogsaa indbefatter og saaledes alene er forbunden Mtd f. Er- Gal. > t>. ? Tini. I,
^sml. 1 Tim. ^ 14.) Eph. Nl, 17. IL. 1 Thess. III, 6.
!7l og velgjorende Understottelser, der muligvis endog kunne vcrre blottede for men dog forst derved, at de fremgaa af den, erholde deres Vcerd (l Kor. XIII, 3.), men ?) er i og for sig noget rent Indvortes, den Christnes Sindelag, af hvilket hans hele Virken udspringer, nemlig det Menneskes uegennyttige Sind, der efter Christi Forbil
lede aldrig har sig selv for Oje, men fri for alle selviske Motiver kun tror at maatte leve og virke til Brodrenes Tje
neste. Principet i er altsaa
6 x o 7 r c ! > , k r 5 / z c ° ? ^ P h i l . I I , l — N a a r vi opfatte fra dette omfattende Synspunkt, saa kunne vi begribe, hvorledes Apostelen i hin skjonne Skildring 1 Kor.
XIII. 4—7. sml. Rom. Xll,9—2l. Phil. o. a. St., kunde fremstille som Kilden til
TriST-kt, og derfor ogsaa i Kol. Ill, l4 kalde den
?-,/5 7'k^.k!07'?/7'o5, alle Fuldkommenheders Baand, d. e. Indbegrebet af alle Dyder. Og netop fordi den er dette, saa ligger ogsaa Lovens Opfyldelse i den; den er ro roi) (Rom. XIII, —10. Gal. V, 14.);
Loven indeholder en Mcrngde for det Meste negative For
skrifter, og maatte vcrre uendelig, dersom den hele Sædelig
hed skulde vcrre udtomt i saadanne enkelte Bud og Forbud, men Kærligheden er den virksomme Stemning i Mennesket, af hvilken ikke alene intet Ondt kan udspringe, men som alene frembringer alt Godt af sig selv: og saaledes bliver hele Loven sammenfattet i Kjcrrlighcden. — Paulus forbinder iscrr gjerne med (som f. Er. paa ovenstaaende Steder), fordi Troen paa Christus avler faavel Gjcnkjcrr-ligheden som KærGjcnkjcrr-ligheden til Brodrene. Heller ikke sjcrl-dent forekommer den i umiddelbar Forbindelse med
Nom. XV, 30. staar Udtrykket: ?oi) 7r^kk^^7-o5^
Kol. I, kV i Phil. Il, l. staar
mellem og xct/
oixri/o/io/, og i Gal. V', 22. hedder i Forbindelse med andre lignende Egenskaber,
Forsaavidt som det var et af Apostelens Lcrrcbegrcber, at Lovens vcrsentlige Indhold bliver opfyldt af dem, der van
dre efter Aandens Regel (xn^ Trk/s/Tr^T-ol'cs/.
se 8 3.), saa staar 7!^kö/"r allerede af den Grund i ct realt Forhold til der selv er LovenS Opfyldelse.
Men Forholdet kan ikke vccre noget andet end dette, at 75^6/,«' er den i Troen paa Christus rodfæstede,
almindc-172
lige, det hele Mennesie besjcelende og fornyende, uforgæn
gelige Guds Kraft, at dernoest, tilligemed de syno
nyme Egenstaber, som mere have Hensyn til Enkeltheder, er den i den Christnes Sindelag og Birken sig aabenba-rende Virkning af hin Kraft, og dette med Hensyn til Men
neskenes gjensidige Forhold til hverandre. Derfor bliver
af Apostelen kaldt paa
ovenanforte Sted, og i dette Forhold er ogsaa det skjonne
Ord: cis' (l. Thess.
IV^, 9.) grundet.
Hvorledes Christus selv (sml. Matth. XXII, 39. V, 44—48. Luk. X, 27.), og iblant Apostlerne iscer Johan
nes (Joh. XIII, 15. XV, 12. o. f.), have henvist til Kær
ligheden som Kjendetegnet paa en Discipel, dette behover v e l i n g e n n o j a g t i g e r e P a a v t s n i n g . I s c e r f r e m s t i l l e r J o h a n nes Kærligheden som uadsiillelig sra Troen paa Christus, i hvem Guds Kjcerlighed aabenbarede sig; saaledes at den, der ikke har Broderkjeerlighed, heller ikke kan have erkjendt Guds Kjcerlighed i Christus. 1 Joh. III, 10—>8. IV, 7.
8. II. IV, 19— V, 3. Noget Lignende findes ogsaa hos Paulus; kun er det ikke netop det egentlige Centrum i hans Lcrre, saaledes som hos Johannes. Hos Jakob II,
8. hedder Kærligheden hvor ^0/^05 er
et ligesaa uegentligt Udtryk som Joh. XV, 12.
Ellers bliver ingensteds umiddelbart forbunden med derimod middelbart, og det ved en Rcekke af Mel-lemscetninger, paa en ejendommelig Maade i 2 Pet. I, 5—7., hvor danner Begyndelses- og Endepunktet i den fremskridende Rcekke. // har kun Hen
syn til de Troesforvandte og er ensartet med ^5 Kol. I, 4.; overhovedet er derimod ganske almindelig og strcekker sig ogsaa til de
Jkke-christne, men er ashcengig af og da
den nemlig oves i det Haab, at ogsaa disse siulle blive Bro
dre. Med bliver ^7-^5 forbunden i 1 Pet. I, 21.
Ellers er det det Ejendommelige ved Peters forste Brev, at den Christnes Gemytstilstand her sortrinsvis bliver frem
stillet som Haab. Ligesom Christus ved Lidelse og Dod gik ind til sin Herlighed, saaledes skulle ogsaa de, der tro paa ham, under den ncervcrrende (korte) Trcengsel og
Hor-173