c. Genusydelser og speciesydelser

Skyldners evt.

valgfrihed

Når det gælder den nærmere fastlæggelse af realdebitors ydelse, kan det være nødvendigt at sondre mellem på den ene side ydelser, der i hen-hold til den indgåede aftale har unik karakter, og som realdebitor der-for kun kan præstere ved at præstere dette unikum (som det f.eks. gæl-der om køb eller leje af brugte genstande eller fast ejendom), og på den anden side ydelser, der fremtræder som en artsbetegnelse, og hvor real-debitor følgelig har valgfrihed i sin opfyldelse. Genus foreligger f.eks. i køb, hvor aftalen går ud på køb eller leje af 10 »Sony fjernsyn mrk.

XYZ« (smh. Lookofsky & Ulfbeck (2008) s. 26 f.), og i godstransport, hvor transportøren har valgfrihed med hensyn til transportmidlet.

Hvis realdebitors forpligtelse går ud på levering af en bestemt fast ejendom (species), vil skyldneren ikke kunne præstere andet end net-op denne ejendom uden at komme i misligholdelse. Tilsvarende hvis man indgår aftale med en frisørsalon (F) om at blive klippet af ynd-lingsfrisøren NN. Ved F, at man kun ønsker at blive klippet af NN, har F påtaget sig en slags speciesforpligtelse, fordi F kun kan opfylde afta-len med bistand af NN. Se til illustration U 2002.431 V, hvor en kon-certarrangør, der havde lovet at levere en koncert med »The Supre-mes«, ikke havde opfyldt dette løfte med andre kunstnere. Se også Hov (2002) s. 56.

Situationen er anderledes, når realdebitor påtager sig en genusfor-pligtelse, f.eks. en pligt til at aflevere og opstille »10 præfabrikerede ba-deværelser af typen XYZ«, idet debitor ikke uden videre slipper for sin præstationspligt, blot fordi de XYZ-elementer, som han ved aftalens indgåelse har på sit lager, og som han derfor har tænkt sig at bruge til

2.1. Indledning og oversigt løftets opfyldelse, senere (men inden den aftalte præstation finder

sted) går til grunde. I dette tilfælde vedbliver præstationsforpligtelsen med at bestå, fordi den aftalte genstand for præstationen er angivet ved hele dennes (XYZ) art, jf. Bryde Andersen (2009) s. 283 f. og Look-ofsky & Ulfbeck a.st.

Betydning for KBL-regler om ansvar

I obligationsretlig sammenhæng har species/genus-sondringen nok sin største betydning i relation til indenlandske køb og i den forbin-delse primært i relation til spørgsmålene om risiko og ansvar, smh.

Lookofsky & Ulfbeck, a.st. afsnit 5.2. og 6.4. Uden for disse tilfælde kan de væsentligste følger af species/genus-sondringen udledes af aftale-fortolkning med et passende indslag af almindelig common sense. Det betyder bl.a., at der uden for køb ikke er grund til at opstille ansvars-regler, hvis indhold (ansvarsgrundlag) varierer, afhængigt af om afta-len går ud på præstation af en speciesydelse eller en genusydelse, jf.

nærmere herom neden for i kap. 5.

2.1.d. Resultatforpligtelser og indsatsforpligtelser

De nærmere krav til realydelsens indhold og kvalitet beror på ydel-sens faktiske beskaffenhed. Det kan i den forbindelse være hensigts-mæssigt at sondre mellem forskellige typer af ydelser:

Resultatpligt ctr. indsatspligt For det første kan man – med inspiration fra fransk ret – inddele

forskellige typer kontraktsforpligtelser i to overordnede grupper. Den ene gruppe omfatter de såkaldte resultatforpligtelser (obligations de résultat), hvor forpligtelsen siges at gå ud på tilvejebringelse af slut-produktet af en indsats, uanset hvor enkel eller kompliceret denne måtte vise sig. Den anden gruppe omfatter indsatsforpligtelser (obli-gations de moyens), hvorved debitor forpligtes til gøre sit bedste (på engelsk: »best efforts«), uanset at det tilsigtede mål for disse bestræ-belser ikke bliver realiseret.

Smh. Unidroit Principles art. 5.4 med Comment 2: »In the case of an obligation to achieve a specific result, a party is bound simply to achieve the promised result … On the other hand, the assessment of non-performance of an obligation of best efforts calls for a less severe judgment, based on a comparison with the efforts a reasonable person of the same kind would have made in similar circumstances.« Se til il-lustration TBB 2009.9 V, der tilkendte en entreprenør honorar for en udfordrende afslibning af et defekt marmorsplitgulv, selv om det til-sigtede resultat ikke blev opnået og TBB 2009.421 Ø, der tilkendte en arkitekt honorar for sin rådgivning, selv om den heri projekterede økonomiske ramme ikke kunne holde. At U 2010.1314 V frifandt en

bilejer for pligt til at betale vederlag for et autocenters gentagne forgæ-ves forsøg på at udbedre nogle mangler vedrørende bilens brændstof-tilførsel bygger formentlig på en antagelse om, at de nævnte mangler måtte forekomme relativt enkle at udbedre.

Specifikt resultat

Inden for køb og entreprise er det hovedreglen, at der kontraheres om resultatforpligtelser. Ved køb erhverver køberen krav på det »resultat«, den faktiske og retlige rådighed over det solgte repræsenterer. Også en-treprenøren – f.eks. den realdebitor, der skal grave en brønd – forplig-ter sig til at frembringe det i aftalen beskrevne resultat, f.eks. »5 tons vand i timen«, smh. om mangler ved entrepriseaftaler nærmere i af-snit 2.3.c.ii. Garanterer kommissionæren at sælge »mindst 5.000 enhe-der årligt« af et givet produkt for hovedmandens regning, vil præstati-onen være mangelfuld, hvis kommissionærer ikke opnår dette.

Anderledes Ole Hansen, der i T:BB 2005.95 anfører (s. 105), at en så-dan »forældet begrebsanvendelse« ikke bidrager til forståelsen af nuti-dens entrepriseaftaler. En pengeforpligtelse – f.eks. til at betale løn til en medarbejder eller til at tilbagebetale et lån – vil altid kunne beskri-ves som en resultatforpligtelse, jf. afsnit 3.1.c. Anderledes gælder om betalingstjenester (herom straks nedenfor).

Tjenester I visse aftaler om tjenester, f.eks. ansættelsesaftaler, er udgangspunk-tet modsat. Således skal den ansattes præstation i reglen honoreres, også selv om arbejdet kunne have været udført med større effektivi-tet. Et tilsvarende udgangspunkt gælder i relation til de »liberale« er-hverv, der udøves af f.eks. revisorer, advokater og praktiserende læger, idet sådanne realdebitorer (i mangel af anden aftale) kun anses for-pligtet til at yde en »god professionel« indsats, jf. nærmere i det føl-gende og om professionel rådgivning neden for i afsnit 2.3.c.iii.

Bilag 1 til lov nr. 385 25. maj 2009 om betalingstjenester (betalingstje-nesteloven) indeholder en detaljeret oversigt over de vidt forskelligar-tede tjenester, der omfattes af lovens begreb betalingstjeneste, smh. af-snit 3.1.b. Også inden for denne større kategori kan der – alt efter kontrakttypen og de nærmere omstændigheder – være tale om ind-satsforpligtelser, resultatforpligtelser eller blandede forpligtelser, jf.

herom straks nedenfor. Centrale ingredienser i betalingstjenester er bistand ved debitering eller kreditering af konti samt udstedelse som indløsning af betalingsinstrumenter (betalingsmidler). Betalingsover-førelser omfatter kontooverførsler (f.eks. på grundlag af bankernes fælles indbetalingskort, på grundlag af særskilt ordre afgivet til debi-tor-pengeinstituttet eller ved hjælp af netbank-systemer).

Betalingstje-2.1. Indledning og oversigt nester vil ofte involvere selvstændige underleverandører, herunder

operatører, der står for de tekniske funktioner. Men begrebet indbefat-ter tillige vekslende grader af risikopåtagelse for beløbets tilstedevæ-relse samt biydelser i form af udskrivelse af kontoudtog mv. Hertil kommer forskellige former for finansielle garantier (resultatforpligtel-ser), se herom afsnit 2.3.c.iv.

Best efforts At realydelsen angår præstation af en indsatsforpligtelse, kan være

udtrykkeligt aftalt (»jeg lover at gøre mit bedste«) men vil oftest stå mellem linjerne. Advokaten eller konsulenten lover f.eks. at »rådgive«

sin kunde, uden at der anføres noget om kvaliteten af denne ydelse, endsige om rådgivningen vil føre til noget bestemt resultat. Forplig-telsens nærmere indhold må da enten udledes af sædvanen inden for den pågældende branche eller indfortolkes, jf. Bryde Andersen (2008) kapitel 5, smh. særligt om rådgivning neden for i afsnit 2.3.c.iii.

Blandede forpligtelser Som allerede antydet kan resultat- og indsatsforpligtelser godt

ind-gå i én og samme transaktion. For eksempel kan en ansat, ud over at påtage sig den indsatsforpligtelse, hvis opfyldelse giver ham ret til en grundløn, desuden deltage i en bonusordning, der giver ret til yderli-gere kompensation, hvis den ansatte opnår bestemte resultater (f.eks.

i relation til omsætning af firmaets produkter). Hvis en ansat pro-grammør, hvis hovedforpligtelse beskrives som en indsatsforpligtelse, ikke overholder arbejdsgiverens klart definerede sikkerhedskrav, må det nok anses som brud på en resultatforpligtelse, hvilket i tilfælde af væsentlighed kan føre til bortvisning, jf. U 2003.1609 V. En fotomo-del kan have påtaget sig en blandet indsats/resultatforpligtelse, der dels består i at være i rampelyset, dels i at holde sin vægt inden for be-stemte grænser (f.eks. ± 5 kilo), smh. Bryde Andersen (2004) afsnit 4.3.d. Den VVS-mand, der tilkaldes for at reparere en vandhane, skal ikke alene præstere en god indsats, dvs. udføre arbejdet fagmæssigt tilfredsstillende, men i øvrigt varetage kreditors interesser i overens-stemmelse med god skik inden for den pågældende branche.

Udkast til lov om forbrugertjenester (1988) § 4 ville også give kreditor krav på præstation af et vist resultat: et lovligt resultat (der ikke strider mod offentligretlige forskrifter), et sikret resultat (der ikke indebærer risiko for skade på person eller ejendom) samt – og ikke mindst – et

»godt«, dvs. et brugbart resultat m.m. (a.st. § 15). På dette punkt var udkastet formentlig udtryk for gældende uskreven ret. Der synes dog ikke p.t. at være udsigt til, at samme sætninger bliver kodificeret som lov. Også når det gælder transportaftaler, f.eks. aftaler om godstrans-port til søs, kan transgodstrans-portøren (bortfragteren) siges at påtage sig en

blandet resultat- og indsatsforpligtelse. Kreditor (befragteren) skal ikke betale transportvederlaget, medmindre transportøren præsterer det lovede resultat (godset kommer frem til bestemmelsesstedet), jf.

SL § 260, stk. 2-3, smh. § 344. I relation til transportørens ansvar, når godset beskadiges eller går tabt under transporten, skal transportøren ikke erstatte debitors tab, hvis han kan godtgøre, at godset er blevet behandlet med sædvanlig professionel omhu. Her gælder der altså en culparegel med omvendt bevisbyrde, jf. SL § 275, stk. 1.

Flydende grænse

Grænsen mellem resultatforpligtelser og indsatsforpligtelser er upræ-cis og undertiden flydende. En advokats bistand ved førelse af en rets-sag må betragtes som en indsatsforpligtelse i den forstand, at klienten skal betale advokaten honorar for udført »professionelt« arbejde, uanset om retten giver klienten medhold, smh. U 2006.2210 H, hvor en advokat som en del af sin foreløbige konklusion om, at realkredi-tors mangelsindsigelse var uberettiget, over for sin klient (realdebi-tor) havde understreget, at der bestod en usikkerhed, så længe kon-klusionen ikke var bekræftet ved et syn og skøn. Men har advokaten påtaget sig at koncipere et testamente, der skal fordele arven mellem testators arvinger på en bestemt (lovlig) måde, er ydelsen ikke præ-steret korrekt, hvis denne fordeling ikke kan gennemføres på grund af en retsregel, advokaten har overset, smh. U 2000.424 V. Se ligeledes U 2008.2323 V, der anså det som klar faglig fejl, at en advokat ikke havde rådgivet et ægtepar om, at der med den valgte testamentsløsning skulle betales et betydeligt beløb i boafgift.

Hvilken almindelig god ydelse kreditor har krav på, jf. afsnit 2.3.a.iii., må vurderes i lyset af omstændighederne omkring transak-tionen. Ganske vist vil den kvalitet, realkreditor med rette kan for-vente, ofte variere, bl.a. i forhold til den aftalte pris, jf. neden for i af-snit 2.3.a., men som regel kan man opstille visse grundlæggende krav for bestemte typer af ydelser. En testator skal ikke hyre landets ypper-ste juriypper-ster, før han og hans arvinger kan stole på (handle i tillid til), at man vil opnå det tilsigtede/aftalte resultat. Grundkravet til ydelsen kan her udledes af de krav, man stiller til den pågældende profession (advokatprofessionen).

Misligholdelse

→ beføjelse(r)

Har realdebitor efter en samlet vurdering af alle relevante momen-ter ikke præsmomen-teret rigtig ydelse, vil kreditor – medmindre andet er (gyldigt) aftalt, eller særlig regler finder anvendelse – opnå adgang til en eller flere beføjelser, jf. nærmere neden for i kapitel 5 og 6.

Om kreditor opnår retten til at kræve erstatning, vil som udgangs-punkt bero på, om debitor har udvist culpa, jf. nærmere i afsnit 5.5.b.