ger,5) og tilsynet med rentenyderne hørte under invalidefonden; rente kunne kun tildeles efter ansøgning og en én gang tildelt rente kun ændres på en ansøgningsberettigets eller invalidefondens initiativ.0)
Ved denne ordning, hvor en kollegialt sammensat, fritstående instans, der var helt forskellig fra den almindelige myndighed på området, uden eget initia
tiv traf den grundlæggende afgørelse, men overlod alt videre til andre, var der skabt en høj grad af funktionel upartiskhed.
J. praksis viste ordningen sig imidlertid ikke hensigtsmæssig, og ved invalide- forsikringslov 197 16/7 1927 blev forsorgens organisation radikalt ændret.
Medens der ved Invalideforsikringsrettens oprettelse især af dens første leder, K. K. Steincke, blev lagt megen vægt på dens domstolsmæssige præg, er det karakteristisk, at nyordningen foretoges ud fra rene effektivitetsbetragtninger.
Administrationskommissionen havde under sin gennemgang af centraladmini
strationen kritiseret invalideforsorgens administration skarpt.7) Man indvendte især, at ordningen medførte kontormæssigt dobbeltarbejde, at både fonden (af hensyn til helbredelsesforanstaltninger) og retten måtte have læger, hvis skøn kunne være forskelligt, og at ordningen forvirrede og forsinkede ekspedi
tionen. Efter kommissionens opfattelse måtte derfor enten fonden eller retten nedlægges. D a retten i forvejen traf den grundlæggende afgørelse, og da denne ikke kunne henlægges til en almindelig administrativ myndighed, burde fonds- direktionen nedlægges. Kommissionen bøjede sig dog for det argument, at fondens oprettelse skyldtes ønsket om nær tilknytning til sygekasseadmini
strationen, og foreslog derfor en deling af fondens opgaver: til Invalideforsik- ringsretten skulle henlægges alle afgørelser, der krævede lægelig medvirken;
de øvrige skulle gå til sygekassedirektoratet, der samtidig skulle have et vist kontormæssigt fællesskab med retten.
Loven af 1927 bygger på administrationskommissionens indstilling. Til ret
ten8) henlagdes ikke blot helbredelsessager, men også — for at sætte retten i stand til selv at verificere sine afgørelser — sager om kontrol med rente- nyderne. Den senere lovgivning har fulgt denne tendens. Under rettens kompe
tence er f. eks. også henlagt arbejdsanvisning for invalider, folkeforsikringslov,
§ 60,2 og 5, vejledning om invaliditet, ydelse til anskaffelse af værktøj m. v.,
5. I k k e-efte rk o m m else af på budte h e lb r ed els e s fo r a n s ta ltn in g e r ku nn e m edføre rentens ind dr ag else eller fo r ta b els e af adgang til i fr em tiden at få rente.
Di rek tio n en s afgørelse om denne san k tion ku n n e in d anke s for In v a li d efo r- s ikrings re tten , 1. 1921, § 23, der altså oprind el ig t t ill ig e var anken ævn, jfr.
også 1. 93 29/3 1924, § 1,3. Der var i pr aks is kun få klagesager.
6. L. 1921, § 18, I.R. 1921/22, s. 36— 41, jfr. I.R. 1928, s. 80.
7. A d m in is t r a t io n s k o m m is s io n e n s betæ nkn inger, s. 368— 71, jfr. også D an m ark s S yge kasse væ se n I, 1937, s. 240— 41.
8. Der iøvrigt fra 1927— 33 hed Tnvalideforsik ringsrådet.
§ 60,2, oplæring af invalide, § 60,4 og 8, samt tilsyn med kommunernes admi
nistration af støtten til tunghøre, 1. 143 31/3 1950.
Resultatet er blevet, at Invalideforsikringsretten er den almindelige sagkyn
dige administrative instans i sager om invalider.{)) Afgørelser om renteansøg
ninger10) og andre invaliditetsafgørelser, således ifølge O.F., § 247— 48, jfr.
folkeforsikringslov, § 38,1, er vel stadig kernen i sagområdet; og her er ret
ten fortsat uden initiativ. Men retten optræder i stigende omfang selv initie
rende. Det gælder ikke blot i kontrolsager, hvor et vist initiativ er en selv
følge, men et vidtgående initiativ kendetegner de mange forebyggende for
anstaltninger, der har fået stadig større betydning.
Udviklingen kan illustreres ved nogle tal, der tillige viser rettens store prak
tiske betydning. I 1930 afgjorde retten ca. 6.000 rentesager og ca. 4.000 sager om helbredelsesforanstaltninger. I 1953 var de tilsvarende tal småt 10.000 og småt 40.000.
Invalideforsikringsretten er således nu et blandet ansøgningsnævn og admini
strerende nævn. At der ved 1. 118 12/4 1957 er oprettet en særlig ankeinstans for rettens afgørelser kan måske tages som tegn på, at den høje grad af funk
tionel upartiskhed, der tidligere kendetegnede retten, nu erkendes at være forsvundet.11)
Andre nævn, hvis væsentligste opgave er at bedømme ansøgninger om pengeydelser af de offentlige kasser, har siden krisen i tredivernes begyndelse været endog meget talrige. De fleste er knyttet til en eller anden midlertidig lovgivning. Som eksempler fra nyeste tid kan nævnes: Eksportkreditudvalget, lb. 307 6/10 1954, § 5, Rederilånsudvalget, 1. 125 12/4 1957, og de forskel
lige rådgivende udvalg til fordeling af Marshallpengene, 1. 237, 238 og 241 27/5 1950.12) Enkelte er mere permanente. Privatbaneudvalget, 1. 53 14/3 1931, § 3, 1. 187 12/4 1949, § 3, jfr. 1. 54 16/3 1956, der afgiver indstilling om lån og tilskud til privatbaner, har således eksisteret siden 1931.
Ansøgningsnævn, der har med tildeling af forvaltningsretlige tilladelser at gøre, er ligeledes almindelige. Som typiske eksempler kan nævnes
Bevillings-9. En de ta ill ere t ov ers igt over rettens kom p ete nc e fi ndes so m in d le d n in g i hver be r et n in g; særlig f y ld ig i I.R. 1933, s. 13 ff.
10. Ved 1. 258 2/10 1956 har renten fået n a v n efo r a n d rin g til pe ns ion.
11. Jfr. o ve nfor s. 66.
12. Fra krisen i 30’erne, da såd ann e nævn florerede, kan næ vnes de m eget b e t y d n i n g s fu ld e S a n e r i n g s l å n s a m t s u d v a l g og - c e n t r a l u d v a l g , 1. 121 9/4 1936, § 2, 69 31/3 1937, 99 10/4 1937, 156 27/3 1939 og 706 20/12 1940, der gav f o r sk e lli g e lån til kr ise ram te land mæ nd . — Om diss e og andre krise næ vn se Sv. L a r s e n : F orte gn els e over lo ve for st a ten s u d lån til landbrugere, fisk ere, han dlende, håndv ærkere og in d u strid riv e n d e og til op føre ls e af b oliger m. v. 1938, og K j e l d P h i l i p : Den dan sk e k rise lo v g iv n in g 1931— 38, 1939. — Et andet e k s e m pel er det cen trale B e s k æ f t i g e l s e s u d v a l g, 1. 169 13/4 1938, der på 1 år gjorde in d s t illin g om ca. 1.000 enkeltsa ger, se Arbejds- og S o c ia lm in iste r ie t, Beskæ f- tigelse scen trale n, B ere tning for 1941, 1942.
nævn og Overbevillingsnævn,13) beværterlov 129 15/3 1939, §§ 14 og 21.
Nævnene, der uanset betegnelserne er sideordnede, udsteder eller afgiver ind
stilling om forskellige arter beværterbevillinger. Af lignende art er A m ts- trcif iknævnene og Landstrafiknævnet i henhold til 1. 257 27/5 1950, § 2, der træffer afgørelse om forskellige fragtmands- og omnibuskoncessioner. Både beværter- og trafiknævnene har et begrænset initiativ. De skal føre et vist tilsyn med tilladelsernes udnyttelse.14)
3. Nævn, der foretager ansøgningsbedømmelse som én blandt flere funk
tioner, er endog meget talrige.
Et særlig vigtigt eksempel er Husmandsbrugskommissionen, lb. 11 13/1 1956, § 3, hvis væsentligste opgave er at afgive indstillinger til Jordlovs- udvalget om ansøgninger om lån i henhold til statshusmandsloven. Hertil slutter sig et vist initiativ. Kommissionen har nemlig pligt til, når ansøgningen er efterkommet, at yde bistand under stedets opførelse, ved fordeling af jor
den ved en koloni, ved valg af bygningstype, træffe afgørelse om ydelsens udbetaling i rater o.s.v. Og endelig har kommissionen pligt til permanent tilsyn af stedet for at påse, om ydelsens formål og betingelser opretholdes, så længe der endnu er statslån i ejendommen.
Disse funktioner udfører Husmandsbrugskommissionen ikke blot vedrørende husmandslovgivningen, men også efter de tilsvarende regler om støtte til land- arbejderboliger, gartnerier o.s.v.
Til hovedfunktionerne er ved pligthusloven 240 7/6 1952 blevet lagt en virksomhed af en helt anden art. Kommissionen afgør således i tvivlstilfælde, om et hus omfattes af pligthuslovens særlige brugsregler, § 1,7, og fungerer desuden som privat tvistnævn og uvildighedsnævn vedrørende sådanne huse.in) 13. Om dis se nævn finde s gode op ly sn in g e r i B etænk ning afg ivet af 2. æd ru elig-
h e d s k o m m is s io n 1918, Betænk nin g angåend e revisi on af b e v æ r te r lo v g iv n in gen 1938 og Betænk nin g vedrørende ændring i be væ rter lovgiv n in gen , 2. del, 1954.
14. Andre eksempler, hvor a n s ø g n in g s b e d ø m m e ls en har særlig te knisk karakter, er P a t e n t k o m m i s s i o n e n , lb. 192 1/9 1936, § 9, der indtager en s æ rs til lin g derved, at en anden privat, den såk ald te ind siger, e ve n tu e lt kan optræde so m modpart, § 17, sa m t S u n d h e d s s t y r e l s e n s S p e c i a l i s t n æv n , lb. 236 9/8 1955,
§ 4, og dens S p e c i a l i t e t s n æv n , ap otekerlov 209 11/6 1954, § 71. D iss e sids te nævn afgiver in d s t illin g om an erkendelse af h e n h o ld s v is sp ec iallæ ger og af v isse k o m m erc ielt b e ty d n in g s fu ld e former for m edicin. Et pr aktisk b e t y d n in g s f u ld t nævn, h v is b e v illin g e r har en mere lø be nd e karakter, er Var e u d v e k s l i n g s u d v a l g e t , 1. 302 21/12 1957, § 5, der b e d ø m m e r im po rtørers eller eksportørers forslag til vareb ytte forre tninger. For tiden in d til 1944 fin d es gode o p ly sn in g e r om næ vne t i K. C h r o m : P rivate V a r e u d v e k s li n g s fo rr e tn in - ger, 2. udgave 1944, jfr. også V a r efo r sy n in g sb etæ n k n in g , s. 139.
15. Ved lb. 125 25/4 1955, § 2 c, er k o m m is s io n e n t ill ig e gjort k o m p e te n t til at afgøre, om køberen af en b olig opført med s ta ts lå n i h en h o ld til lo v g iv n in gen om arbejderbolig er på land et er land arbejder.
I det hele er det sædvanligt, at nævn af andre typer end klageinstanser og tvistnævn i større eller mindre omfang tillige bedømmer ansøgninger. De planbedømmende uvildighedsnævn tager således ofte stilling til, om der kan ydes offentligt tilskud til planens gennemførelse, f. eks. Jordfordelingskom- missioner og Grund}orbedringsudvalg. Og de mange råd, hvori de typiske rådsfunktioner suppleres med andre, er næsten altid tillige ansøgningsnævn.
Det gælder f. eks. Ulykkesforsikringsrådet, Arbejdsnævnet, Arbejdsrådet, Skovnævnet, Filmsrådet, Byplannævnet m. v. De fleste administrerende nævn bedømmer også tillige ansøgninger. Det gælder i udpræget grad Jordlovs- udvalget, der træffer afgørelse vedrørende ansøgninger om lån til husmænd.