AFSKEDIGELSE

R eglerne om a fsk ed ig e lse af m ed lem m er af næ vn og råd har p r in c ip ie l in te r ­ esse, ford i de an giver graden af n æ v n sm ed lem m ern es p er so n lig e u a fh æ n g ig h ed . De er — lig e so m de tilsv a ren d e regler om dom m ere — et su p p le m en t t il reglern e om den fu n k tio n e lle u afh æ n gigh ed , der fr e m s tille s i næ ste k a p itel. D ette s y n s ­ p u nk t h ar væ ret afgøren de for u d v æ lg elsen af de problem er, som b e h a n d les ned en for.

1. Ved fremstillingen af indholdet af afskedigelsesreglerne lægges der på forskellig måde vægt på disse to sondringer: om overtagelsen af hvervet er tvungen eller frivillig; og om udnævnelsen sker på tid eller indtil videre.

a. Hovedreglen er, at medlemskab i nævn og råd er frivilligt. Overtagelse af hvervet er dog tvungen i de tilfælde, hvor en tjenestemand bliver medlem som led i sin tjeneste, hvad enten han er »født« medlem eller får en konkret tjenestebefaling om at blive medlem, samt hvor hvervet har karakter af ombud.

Ombud, der især har praktisk betydning i lokale nævn,1) foreligger i al fald, hvor kommunalbestyrelsen skal vælge et af sine egne medlemmer til nævns­

medlem,2) og hvor specielle lovbestemmelser udtrykkeligt eller efter gængs for­

tolkning gør medlemskabet til et ombud.8) Derudover er forholdene tvivl­

somme. Poul Anclersen, s. 225— 26, mener, at ombud kun foreligger i de nævnte tilfælde; Oxholm: Landkommunernes styrelse, 1935, s. 142, mener, at ethvert hverv, hvortil kommunalbestyrelsen er udnævnelsesmyndighed, er ombud, med mindre andet fremgår af loven. Hertil slutter Håndbog for da.

kommuner, s. 201, sig.

Hovedreglen om medlemskabets frivillige karakter har således især betyd­

ning for interesserepræsentanter og voldgiftsmænd samt for sagkyndige, dom­

mere og andre neutrale, der ikke bliver medlemmer i kraft af deres tjeneste­

mandsstilling eller ifølge en tjenestebefaling.

1. U n d ta g e lsesv is kan om bud forek om m e i cen trale næ vn. Hvor fo lk e tin g sv a lg te n æ vn sm ed lem m er sk al være m ed lem m er af fo lk e tin g et, m å de v a lg te fo r ­ m e n tlig være p lig tig e til at m odtage h vervet.

2. K øb sta d k o m m u n a llo v , § 12, og la n d k o m m u n a llo v , § 10 i. f., som u d la g t i H åndbog fo r da. k om m u ner, s. 200.

3. P o u l A n d e r s e n, s. 225, H åndbog for da. k om m u ner, s. 200. Im. skr. 24/5 1935 ud taler, at h verv som m ed lem af B y g n in g sk o m m issio n er , S u n d h ed sk o m m is­

sioner, L ig n in g sk o m m issio n e n og O v erlig n in g sk o m m issio n en er om bud, m en ikke m ed lem sk ab i ta k s a tio n sk o m m is sio n e r n ed sat i h en h o ld til v e jv ed tæ g ­ ten. Ifø lg e im . skr. 20/8 1926 og unm . skr. 25/2 1943, 9/9 1944 og 17/10 1945 v ar m ed lem sk ab af S k o lek o m m issio n er og -næ vn også tid lig e re b o rg erlig t om bud. Jfr. også im . skr. 16/8 1917 om K ornnævn. P o sitiv e lo v reg ler om m ed ­ lem sk ab i næ vn som om bud er ret a lm in d e lig e, se f. eks. 1. 138 10/5 1915, § 3, E p id em i- og O v er ep id em ik o m m issio n er; sta ts sk a tte lo v , § 18,4, S k atteråd ; a rb e jd slø sh ed slo v , § 2,5, A r b e jd s a n v isn in g stils y n sr å d ; leje lo v , § 70,5, H u s­

lejen æ vn , 1. 259 27/5 1950, § 29,2, H egn ssyn o.s.v.

b. Udnævnelse på tid kræver hjemmel,4) men hjemlen kan fremgå indirekte.

Hvis et medlem skal være folketingsmand eller kommunalbestyrelsesmedlem, gælder medlemskabet kun for valgperioden. Det samme må som hovedregel antages, hvor tinget eller kommunalbestyrelsen er udnævnelsesmyndighed, selv om den har valgt personer udenfor forsamlingen.5)

Såfremt et medlem, hvis hverv ikke ifølge loven er tidsbegrænset, alligevel udnævnes for en vis periode, har fastsættelsen af en tidsfrist kun betydning, hvis man — på det tidspunkt, hvor perioden udløber — kan betragte bestem­

melsen som en gyldig anticiperet afskedigelse.0) Vedkommende kan altså ikke i henseende til afskedigelsesreglerne behandles som udnævnt på tid.

Hvis udnævnelse med rette sker på tid, bortfalder hvervet eo ipso ved perio­

dens udløb uden afskedigelse. Hvis medlemmet skal fortsætte, må der ske ny udnævnelse og eventuelt ny indstilling.

2. Hvis hvervet er frivilligt, kan et medlem forlange sig afskediget når som helst, dog vel med den modifikation, at han skal gøre de løbende sager fær­

dig.7) Det må gælde, hvad enten udnævnelsen sker indtil videre eller på tid, i al fald når perioden ikke er ganske kort. Ved rene ad hoc nævn må m ed­

lemmet vistnok have pligt til at gennemføre hvervet, hvis han overhovedet kan.

Sådan frivillig nedlæggelse af hvervet er i praksis meget almindelig og ses aldrig at have mødt modstand.

Hvis hvervet er et ombud, har medlemmet i princippet kun krav på afsked, når der foreligger særlige undskyldninger. Det gælder i al fald ved tidsbegræn- sede ombud.s) En person, der er medlem i kraft af sin stilling som tjeneste­

mand, kan i det omfang, han kan kræve sig afskediget fra tjenestemandsstillin­

gen, også frigøre sig for hvervet.

4. H vervet er til ek sem p el ikke tid sb egræ n set i fø lg en d e an k en æ vn : P risa n k e­

næ vn, V aref orsy n in g sa n k en æ v n , In d k v a rterin g sv u rd erin g sn æ v n , Ile v is io n s- ank en æ vn , U ly k k esfo rsik rin g srå d , Skovnæ vn og C iv ilfo r sv a r sv u r d er in g sn æ v n ; sa m t i fø lg en d e tv is t- og u v ild ig h e d sn æ v n : K øbenh avns T a k s a tio n sk o m m is­

sion , A p o tek er a fv ik lin g sn æ v n et og S te r ilisa tio n sn æ v n et.

5. Im . skr. 30/12 1946 angåend e B o lig a n v is n in g s u d v a lg e t; H åndbog for da.

kom m u n er, s. 1282, om C iv ilfo r sv a r sv u rd er in g sk o m m issio n e rn e og s. 1288 om T rem an d su d valg. A. og soc.m in . har i skr. 21/10 1946 u d ta lt, at der bør ske n y v a lg a f de k o m m u n a lb e sty r e lse sv a lg te m ed lem m er af m ø d r eh jæ lp sin stitu - tio n e rn es b e sty r else. Lm. har derim od i eirk. 186 24/5 1943 u d ta lt, at m in i­

sterie t ikk e næ rede noget øn sk e om n y v a lg til K om m u n ale K ornnæ vn, m en h v is k o m m u n a lb e sty r e lse n ø n sk ed e det, ku nn e det ske, jfr. lim . cirk. 188 27/5 1943.

6. Det sam m e m å i p rin cip p et gæ lde, hvor der ved u d n æ vn elsen af et m ed lem fa sts æ tte s en anden fu n k tio n sp e rio d e end lo v en s. Sådant forek om m er i p rak­

sis ved æ ldre m ed lem m er, e lle r hvor m an ven ter den lov, hvorved næ vnet er o p rettet, ændret.

7. Jfr. im skr. 20/4 1940.

8. Se P o u l Ande r s e n, s. 226 og 231, og H åndbog for da. k om m u n er, s. 202— 03.

3. Hvis medlemmet ikke længer opfylder de almindelige minimumsbetin­

gelser, skal han afskediges.°)

Hvordan det går, hvis medlemmet ikke længer opfylder de særlige udnæv- nelsesbetingelser, beror naturligvis først og fremmest på vedkommende lov­

regel. For de almindeligt forekommende persongrupper kan opstilles nogle vejledende almindelige regler.

Hvis loven beskriver medlemmet som interesserepræsentant ved at angive ham som tilhørende en vis gruppe, skal han afskediges, hvis han ikke længer tilhører gruppen, U. 1950.799.10) Det samme må gælde, hvor loven kun inde­

holder en indstillingsregel, men udnævnelsesmyndigheden har valgt en anden end den indstillede, se ovenfor s. 158.

Hvis interesserepræsentationen beror på mandat, altså hvis organisationen kan vælge, hvem den ønsker, eller hvis den kan indstille, hvem den ønsker, og indstillingen faktisk følges, skal afskedigelse ikke ske, blot fordi den valgte eller indstillede senere mister sin organisations tillid. Dette er — efter en ana­

logi fra reglerne om folketingsmænd og kommunalbestyrelsesmedlemmer31) — helt sikkert, når det drejer sig om tidsbegrænsede udnævnelser.12) H er får organisationen jo efter periodens udløb lejlighed til at vælge eller indstille en anden. Selv om organisationen ikke har samme mulighed, hvor et medlem er udnævnt indtil videre, må reglen også gælde her.13) Det modsatte resultat:

organisationens ret til at hjemkalde sin repræsentant, er uantageligt.

Hvor en lægmand ved udnævnelsen skal være medlem af folketinget eller en kommunalbestyrelse, skal han, med mindre andet er fastsat i loven, afskediges,

9. Jfr. im . skr. 7/1 1936, m en cfr. unm . skr. 18/5 1934.

10. R eglen er u d try k k elig t foresk revet for m ed lem m er af A rbejdsnæ vn et, arb ejd s- lø sh e d slo v , § 21,2. Ved 1. 394 28/6 1920 b lev det b estem t, at in teresser ep ræ se n ­ ta n tern e i A rb ejd erforsik rin gsråd et, der efter lo v en sk u lle tilh ø re gruppen, k u n n e gen væ lges uden gru p p etilh ør, når b lo t de havd e m and at. En p rak sis i o v e re n sstem m e lse h erm ed har r im e lig v is væ ret fu lg t af andre næ vn, m en m å e fte r dom m en o v en fo r være u d elu k k et. Bag loven m å iø v rig t h ave lig g et den o p fa tte lse, at m ed lem m er, der i valg p erio d en m iste r g ru p p etilh ø ret, ikke b eh øver at afsk ed iges.

11. P o u l A n d e r s e n : S tatsret, s. 223, og im . skr. 11/6 1924, 26/8 1926, 14/1 1943 og S ogn eråd stid en d e, 69. årg., s. 527.

12. Således også H åndbog for da. k om m u ner, s. 1261, om B o lig a n v isn in g su d v a lg . 13. R eglen er ikke uden p rak tisk b ety d n in g . Fra erh v erv ssid e er der så led es på

rigsdagen u d ta lt, at de ga m le m ed lem m er af P risk o n tro lrå d et, herund er erh vervsrep ræ sen tan tern e, burde u d sk ifte s, ford i de h avd e »levet og m åsk e også in d le v et sig sådan i r estr ik tio n stid e n s tank egan g«, at de v is te t ilb ø je lig ­ h ed til at stiv n e i et v ist e m b ed sm a n d ssty re, R.T. 1952/53 Ft., sp. 392, og R.T.

1947/48 Ft., sp. 2677. H vis p r islo v g iv n in g en havd e fo r la n g t o rg a n isa tio n ern es in d stillin g , ku nn e p rob lem et så le d es være b le v et a k tu elt for d ette næ vn.

når mandatet bortfalder.14) Det samme må i al fald som hovedregel gælde i de tilfælde, hvor bopæl i en lokalitet er en udnævnelsesbetingelse.15)

Regler om, at et medlem skal være dom m er, medfører normalt ikke, at vedkommende skal afskediges, fordi han senere afgår som dommer.10) Afske­

digelse er kun nødvendig, hvor medlemskabet er knyttet til det bestemte dom­

merembede, som medlemmet hidtil har beklædt, f. eks. formandskabet i Fred­

ningsnævn17) og Civilforsvarsvurderingskommissioner.

4. Af særlig betydning for spørgsmålet om nævnsmedlemmers personlige uafhængighed er, om de kan afskediges uden ansøgning i andre tilfælde end dem, hvor afskedigelse skal ske. I praksis forekommer sådan afskedigelse ganske vist meget sjældent, måske slet ikke;18) men spørgsmålet har stor teo­

retisk betydning, også for bedømmelsen af nævnsformens anvendelighed.

a. Problemerne kommer klarest frem, hvor de oftest anvendte udnævnelses- myndigheder, ministeren eller en kommunalbestyrelse, ønsker at afskedige et medlem, som vedkommende myndighed selv har udnævnt, og som ikke var pligtigt til at overtage hvervet.

Den almindelige opfattelse i administrationen er, at afskedigelsesretten er diskretionær. Denne regel, der undtagelsesvis er lovhjemlet,19) men som vist i almindelighed beror på en ueftertænkt overførelse af reglerne om tjeneste- mænd, er formentlig gældende ret; men det må understreges, at reglen ikke m edfører samme vide adgang til afskedigelse som for tjenestemænd. De be­

grænsninger, som følger af magtfordrejningslæren, er på dette område betyde­

ligt mere indgribende end i tjenestemandsretten.

Udgangspunktet for en nærmere fastlæggelse af grænsen mellem afskedigel­

sesgrunde må søges i følgende to hovedbetragtninger. På den ene side må man anerkende, at udnævnelsesmyndigheden i ret vidt omfang må kunne foretage uansøgt afskedigelse også udenfor de tilfælde, hvor medlemmet skal

14. Se vedrørend e O versk atterådene e fter sta ts sk a tte lo v en af 1903, sk atted ep . skr. 6/6 1904, jfr. km . skr. 17/4 1918. Det gæ lder ikke, h v is der kun fa k tisk er v a lg t et k o m m u n a lb e sty r else sm e d le m , unm . skr. 26/6 1935.

15. Om m in . f. o ff. arb. skr. 11/11 1944, se s. 161, n ote 32.

16. S åledes u d try k k elig t for V æ rn ep ligtsn æ vn et, jfr . V æ rn ep ligtsb etæ n k n in gen , s. 246.

17. S tatsm . skr. 20/11 1938 og 25/11 1940 (stm . j. nr. 75/44).

18. Jeg h ar ikke i det gen n em gåed e m a teria le fu n d et e k sem p ler på u an søgt a f­

sked. Al l e n o p ly ser s. 95 m ed n ote 4, at u n d la d else af g en u d n æ v n else i E n g­

land er ret a lm in d elig . Der fin d e s m ig b ekend t ingen o p ly sn in g e r om fo r e ­ k o m sten af g en u d n æ v n elser i dan sk e næ vn og råd, m en m in fo rn e m m else er, at gen u d n æ v n else er det sæ d van lige.

19. Se f. eks. la n d v æ sen sre tslo v , § 5,2 og § 10.

afskediges. Resultatet ville ellers blive, at nævnsmedlemmers personlige uafhængighed ville være mere omfattende end dommeres. Det er ikke muligt uden hjemmel at overføre reglerne i grl. § 64 og rpl. § 49 ff. på nævnsmedlem­

mer i almindelighed eller blot på visse grupper. På den anden side må udnæv­

nelsesmyndigheden ikke via adgangen til at afskedige de enkelte nævnsmed­

lemmer kunne skaffe sig en indflydelse på resultatet af nævnets drøftelser, som den ikke på anden måde er i besiddelse af. Afskedigelsesretten må ikke anven­

des til at kompromittere den funktionelle uafhængighed, som nævnet måtte være i besiddelse af.

1) Spørgsmålet om nævnenes hierarkiske stilling undersøges nærmere i næste kapitel. H eraf vil fremgå, at ankenævn, henskydningsnævn, tvistnævn, de fleste uvildighedsnævn og ansøgningsnævn, der træffer afgørelser og åben­

bart er oprettet som alternativ til en sædvanlig administrativ myndighed, er utilgængelige for tjenestebefalinger om udfaldet af nævnenes drøftelser, og at afgørelser truffet af sådanne nævn kun kan påklages til et almindeligt forvalt­

ningsorgan, når der findes hjemmel herfor.

Med sådanne klart funktionelt uafhængige nævn for øje kan opstilles tem­

melig sikre regler for en række potentielt væsentlige afskedigelsesårsager.

Der er en ret vid adgang til at afskedige et nævnsmedlem som sanktion for ikke-overholdelse af de pligter, der følger med hvervet. Blandt de forseelser, som utvivlsomt med rette kan føre til afskedigelse, kan nævnes misbrug af stillingen til egen eller andres økonomiske fordel og overtrædelse af tavsheds­

pligten.20) 21) Det kan ikke antages, at straffelovens § 79 skulle være den 20. Jfr. U. 1929.442 og 1931.1081, hvor der dog ikke b lev g iv et dom til h v erv ets

fo r ta b else, m en kun til straf. Et m od sat resu lta t kan næppe stø tte s på im . skr. 15/9 1924, h v o refter der overfor et m edlem af en L ig n in g sk o m m issio n , der havd e overtrådt ta v sh ed sp lig ten , ikke fan d tes anden sa n k tio n end r ets­

fo r fø lg n in g . A fgørelsen , der bygger på en a n alogi fra reglerne om k o m m u n a l­

b e sty r elser, H åndbog for da. kom m u ner, s. 139— 40, kan i det h ø je ste være vejled e n d e fo r andre organer, der betragtes som tr a d itio n elle se lv sty r e - organer.

21. T a v sh ed sp lig t er i vid t o m fan g h je m let, m en gæ lder iø v rig t som h oved regel for næ vn og råd i n ogen lu n d e sam m e o m fa n g som for tjen estem æ n d , jfr.

U. 1929.442, unm . skr. 2/7 1935, og km. skr. 7/2 1947. Når det drejer sig om in tere sser ep ræ sen ta n te rs fo rh o ld til deres o rg a n isa tio n , kan h oved reglen dog ikke fa sth o ld e s k on sek ven t. I råd, hvor der d isk u teres a lm in d e lig e p roblem er, gæ lder der næ ppe uden videre ta v sh e d sp lig t ov erfo r org a n isa tio n ern e. Mou- ricr, F isk e rirå d ets v irk som h ed 1930— 54, s. 64, o p ly ser såled es, at den i lo v en h jem led e ta v sh ed sp lig t ikke i F isk erir å d et b lev fu ld t h ån d h æ vet overfor org a n isa tio n ern e, og for en lovforb ered en d e k o m m issio n har im . i skr. af 6/6 1953 (j. nr. 3278, utr.) u d ta lt, at » k o m m issio n en s fo rh a n d lin g er s fo r tro lig e k arak ter e fte r sæ d van lig p ra k sis i a lm in d elig h ed ikke an tages at være til h in d er for, at et k o m m issio n sm e d lem , der er u d næ vnt e fte r in d s tillin g fra en o r g a n isa tio n , overfor pågæ ldende o r g a n isa tio n s b e sty r else i fo rtro lig h ed gør

eneste mulighed for afskedigelse i sådanne tilfælde. Mindre klare er forholdene, hvor medlemmet vægrer sig ved at udføre hvervet. Det var nærliggende at antage, at afsked, som et drakonisk middel, kun kunne anvendes, hvor brug­

bare mildere sanktioner til arbejdspligtens gennemførelse enten ikke fandtes eller dog først var anvendt forgæves. Sådanne mildere tvangsmidler findes faktisk. I almindelighed gælder, at udnævnelsesmyndigheden eller eventuelt andre søgsmålsberettigede, kan anlægge sag mod vedkommende medlem til arbejdspligtens opfyldelse,22) og i et vist omfang kan der rejses straffesag efter straffelovens § 156.23) Endelig kan tjenestemandsretlige disciplinærbeføjelser anvendes, hvor selve medlemskabet undtagelsesvis er en tjenestemandsstilling.

Den første og den sidste af disse sanktioner må dog betegnes som upraktiske, og det er urimeligt at antage, at det skulle være nødvendigt at rejse straffesag for at slippe af med et medlem, som frivilligt har påtaget sig et hverv, men ikke passer det. Resultatet må blive, at udnævnelsesmyndigheden kan afskedige et medlem, der i væsentlig grad forsømmer sine arbejdsforpligtelser, hvad enten det er udnævnt på tid eller ikke.

Et medlem, der udenfor hvervet foretager handlinger, der er agtelses- og tillidsfor ringende, men som dog ikke fører til, at han mister sin uberygtethed, bør næppe kunne afskediges discretionært. G år man ud fra den fortolkning af uberygtethedskravet, som er lagt til grund ovenfor s. 165, er der ikke grund til at tillægge udnævnelsesmyndigheden en afskedigelsesadgang, der på grund af den usikkerhed, der omgiver alle etiske krav til vandel uden for hvervet, kan misbruges.21)

Ved afskedigelsesgrunde, der ikke er subjektivt dadelværdige, er mulig­

hederne for angreb på nævnenes funktionelle uafhængighed naturligvis større, og grænserne for afskedigelsesretten må drages tilsvarende snævert.

Et nævnsmedlem kan således ikke afskediges, fordi det indtager et stand­

punkt, som er udnævnelsesmyndigheden imod, eller fordi denne ønsker at ændre nævnets politik. Det gælder, hvad enten udnævnelse sker på tid eller ikke.

Ønsker udnævnelsesmyndigheden et medlem udskiftet med en person med andre egenskaber, en interesserepræsentant med en neutral, en sagkyndig på

rede for sine i k o m m is s io n e n fr em satte udtalelser.« I an s ø g n in g s n æ v n og h vor der iøvrig t beh an d le s m ange enke ltsager, må der gælde ta v sh ed sp li g t om den enkelte sag også overfor or ganisa ti one rn e, men m an kan næppe hin dr e rep ræ sen tan tern e i at redegøre for de fulgte ret n in gsl in ie r. I a n k e­

nævn bør m an søge at f a sth o ld e den fulde ta vsh ed sp li gt.

22. Jfr. de i note 27 næ vn te afgørelser. Se også Håndbog for Sygekasser, s. 175, om De Be d øm m e n d e Sy gekasse ud valg .

23. Kun få af de her om ta lte nævn kan an ses for o m fa tte t af u n dtage ls en i § 156 in fine.

24. Km. skr. 22/9 og 2/11 1945 går f o r m e n tlig videre end i tekst en angivet, men m å ses på baggrun d af den særlige situ a tio n i 1945.

eet område med en sagkyndig på et andet el. lign., må den, hvis det drejer sig om udnævnelse på tid, vente til periodens udløb. Er medlemmet udnævnt indtil videre, må man derimod vistnok anerkende, at afskedigelse kan ske, naturligvis forudsat at loven overhovedet tillader ændringen, og at denne virkelig er sagligt begrundet.

Hersker der et så dårligt personligt forhold mellem medlemmerne af nævnet, at det kun med vanskelighed kan fungere, eller er der iøvrigt rivninger, må man vistnok ved udnævnelser på tid fastholde, at afskedigelse er udelukket. M ed­

lemmer, der er udnævnt indtil videre, må derimod i klare tilfælde kunne afskediges.

H ar et medlem, der er interesserepræsentant i kraft af et mandat, senere mistet sin organisations tillid, mister han også dermed en del af sin brugbarhed for udnævnelsesmyndigheden. Alligevel må det fastholdes, at personer udnævnt på tid ikke kan afskediges af denne årsag. For medlemmer udnævnt indtil videre, hvor der ikke er anden mulighed for mandatforholdets genoprettelse, er spørgsmålet mere tvivlsomt. Resultatet må afhænge af en afvejelse af betyd­

ningen af nævnets uafhængighed mod betydningen af mandat på netop dette område. I al fald ved ankenævn og tvistnævn samt ved ansøgningsnævn, der træffer afgørelse og klart er alternativer for ministeren, kommunalbestyrelsen el. lign., må afskedigelse i almindelighed være udelukket.

2) Ved nævn, hvis funktionelle uafhængighed er mindre omfattende, kan grænserne for afskedigelsesadgangen drages videre. Forholdene er imidlertid så forskellige, at der kun kan opstilles ganske få almindelige retningslinier.

Hvor ministeren ligefrem kan give et nævn tjenestebefalinger, må udgangs­

punktet være, at afskedigelse kan anvendes som sanktion mod lydighedsnæg­

telse; ellers ville ministeren ikke have nogen praktisk brugbar mulighed for at gennemtvinge sine lovlige tjenestebefalinger. Denne konsekvens drages dog i praksis ikke med hensyn til lokale nævn, der har en hel eller delvis kommunal karakter. Indenrigsministeriet har således udtalt, at Civilforsvarskommissioner- nes pligt til at efterkomme generelle tjenestebefalinger kun kan gennemtvinges ved de sædvanlige tilsynsbeføjelser.25) — Ved råd og ansøgningsnævn, der afgiver indstillinger, må der være en ret vid adgang til at afskedige interesse­

repræsentanter, der har mistet deres organisations tillid. Hensynet til kontakt med organisationerne har normalt været en hovedårsag til sådanne nævns oprettelse. — Endelig gælder, at hvor administrativt-tekniske grunde har særlig vægt for nævnets eksistens, nærmer afskedigelsesadgangen sig den for tjeneste- mænd gældende.

b. Hvor overtagelsen af hvervet var tvungen som kommunalt ombud, har medlemmet krav på at beholde hvervet, lige så længe han er forpligtet til at 25. R.T. 1948/49 B., sp. 557— 60.

In document NÆVN OG RÅD (Sider 179-188)