Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Bruun, Malthe Conrad.
Titel | Title: Til Publikum og Hr. Assessor E. Falsen : Beviis
at den Linie: "Der Tankens Yttring er, som selve Tanken, fri:" ikke, i Hensyn til Danmark, er sand.
Udgivet år og sted | Publication time and place: [Kbh.] : [s.n.], [1796]
Fysiske størrelse | Physical extent: 8 s.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the
work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always
remember to credit the author.
!,
130021371913
Til Publikum og Hr. Assessor E. Falsen.
B e v i i s
at d m Lim e;
^Der Tankens Attring er, som selve Tanken, fri:/,
ikke,
i Hensyn t i l D a n m a rk , er sand.
G id jeg kunde agte alle mine Modstandere saa h o it som D e m ! — S i g b r i t t i l R n u d G y l
d enstierne, i D)^>eke, A . z. S . g.
?<Zel kunde jeg bevise, at
en Recension
over enunavngiven
Forfarters P ro lo g , ikke er en U d fo r d n n g t ilAssessor Falsen; v.l
kunde jeg bevise, at S v a re t paa Recensionen i Adresse-Avisen ikke var (iscrr ved den ugrundede I n d blanding af del mig uvedkommende G ra vsse ivl) saa. h o flrg t, og m in R eplik ikke saa u h o flig ; ko rt, jeg kunde forfægte m it T e rra in Fod for Fod, da jeg hverken frygter for m in M odstan
ders Klcefter eller for m in S a g s B effaffenhed.
M e n
D L L .
M e n deels v il jeg ikke spilde den wdle T id og de reene B la d e paa saa lidet vigtige T in g ; deels te r jeg ikke forudsatte, at alle rage D e e l i denne vor private Trcette; deels er endelig H r.A s s . F a ls e n s Adfcerd i hans sidste B la d fore
kommet m ig, i det mindste i S a m m e nlign in g med visse andre mine Modstanderes, at vcrre saa forandret t i l d e tIE d le re , at jeg ikke v il klam- res med denne M a n d om blot
cesthetiffe
B a g a teller.K u n
eet
a f vore S trid s p u n k te r har en h o ie re , en a lm e e n Interesse, og f fa l derfor vcrre Gienstanden for dette B la d . D e t er den Linie i P ro lo g e n :" D e r T a n ke n sP ttrin g er, som selveTanken, f r i . „ A t denne Paastand om Dannem ark ikke va r sand,
erindrede
jeg blot i S v a d a imod Prologens ubeneevnte F orfatter. Im o d enFalsen
/ i hvis M u n d den faaer dobbelt Vcegt, f fa l jegunderssge
ogbevise
det.2
, ^ -Tankens Frihed
er saa udstrakt, som hen menneskelige S ie ls '2Evne, og saa ufrata- gelig som vorr Vcesen. Sandhedernes heele nbegreendste Kiede er dens V ir k e - N u m , A a n dernes V erden dens Fædreneland, og idenne
V e r -
V erden er der kun
O rden,
men intetHerre
dom ,
kun ledende Love, ikke indskrænkende B e fa lin g e r. K u nM o ra lite ts - PrmcipieL
udgisr dette R iges ConstmmonS-Lov; f r iv illi
gen underkaste dets gode B orgere, de velstndede
S ie le sig denne; de andre tvinges ikke d e rtil, men de straffe sig selv.
Desvcerre er det sandt, hvad h iin KonigS- bergs viise O lding U g e r: " A lle s , anch das
"E rh ab en ste , verkleinert sich unter den Hånden
" der Menschen. ' Ogsaa den i sin aandelige N a tu r fuldkommen frie Tanke vorder i sin P t - trin g i en sandselig V erden under T id s og S te d s V ilk a a r underkastet mange haarde Lcenker.
Egennytten, S to lth e d e n , den blinde Troe v il
le have deres indbildte Rettigheder omgierdede a f M a g ten s S v c rrd . D e indffyde snildeligen deres Fordeel under M o ra lite te ns og S e lffa - bets hsiere Interesse. K irkens H svdinge f f r i - ge : D e helligste S andheder, D y d e n , som beroer paa dem , Scederne, uden hvilket S a m fundets B a a n d briste, ere i F a re , th i — o J D a a r e r '. — Menneffemeening er ym e t imod dem ; ret som om Menneffemeening og dens
^ ttre ls e kunde ryste Sandhedens evige T rone . E lle r ogsaa dette er T ilfa ld e t: M eeninger ere yttrede, som ryste ved det, v i behagede at er-
klare
klcere for lige helligt med hine S a ndheder, oz de M eeninger maa nedtrykkes og forfolges. Lige- saa raaber S tatsm anden, at del borgerlige S e l
skabs G rundlove ere i F a re , fordi
M eenin
ger
yttreS , der ikke kunne bestaae med hine , som om er H u u s faldt ned, fordi Len sagde B e bo eren , det var ikke godt bygt. Ogsaa den private M a n d kroever Lovenes Beskyttelse imod andres — O rd , ikke blot med Rette, naar han er beskyldt for begaaede Forbrydelser, men ogsaa med U re tte , naar kun hans Forstand, hans In d s ig te r, hans Fortjenester, o. s. v . , hvilket altsamm.n dog hverken juridisk kan til- dommes eller frakiendes, ere angrebne. A f alle disse Privarinreresser ledet, byder S ta te n :" Tcenker og taler f r i t , kun intet om den regie
rende M in is te r og den privilig e n e K irke o g , kortsagt, om a lt, hvad der er v ig tig t, hvad det er R e t og P lig t at tale om. " D e t v a r , om ikke O rdene, dog Meeningen paa mange S te der. O g nu fulgte a f flige ubestemte,
med For-
scet ubestemte og tvetydige Love disse Forfelgel- ser, om hvilke Tacirus saa rig tig siger: ( ^ i t . J u l. A Z l i c . ) , at man kanskee dremte ved f li
ge B s g e rb a a l'a t tilinterg isre det rom erffe Folks S tem m e og S enatets Frihed og hele Menneske
slægtens E rin d rin g , " og paa et andet S te d 4) " ar
man,
ved at straffe de gode H o -§
veder, kun volder sig Skiandsel og dem 2E re. "
D e t er Tankefrihedens Historie i de sieste S ta te r. H eld D a n m a rk , at her ved de nu Regerendes personlige Egenskaber, personli-e V e lv illie for (Landhed og Frihed existerer en saa- dan Tankefrihed, fom dog i ethvert S ie b lik a f en mindre velsindet Regent kan tilin t tgiores, uden at ophave een eeneste a f de derom bestaaende Love, fordi disse Loves U d try k , vist nok imod Lovgiverens bedre V il lie , ere saa ubestemte, at man kan indskyde hvad man v il under d m.
N a a r Tankens frie P t tr in g , M en ne ffe ts hel
ligste Rettighed er stadfastet og betrygget v .d en L o v , faa uophavelig ved R egentvillie som selve Constitutionen, faa bestemt som det er m u e lig t, og hvis bogstavelige M eening gielder fo r Domstolene, saa v il jeg tilstaae, ar her er ikke blot temporair og prekair, men lovmcrS- sig og konstitutionel Frihed.
M e n selv den hos 06 existerende pre^aire Tankefrihed er langt fra
Id e a le t
afden fuldkomne Tankefrihed. (J e g bruger allevegne det U d
try k ,
Tankefrihed,
som befattende T a n k e -yttringenH
Frihed under stg, da der er beviist, atdenne
er en vasentlig D e el a f h iin , seeFich-
6
F ic h te s Tankefrihedens Tilbagekrcevelse, en T a le .) Je g beraabermig herpaa de bekiendte u i
modsigelige Fakta, paa de mange Tilfcelde * ) hvor enten Regieringen eller Domstolene handlede ester Grundsæ tninger, der ikke kunne udledes a f eller bestaae med denne Hovedsætning: " T a n kens P ttriN g bor vare s t i, som selve Tanken.,, Ik k e miskiender jeg,
hvad
vor herværende Tankefriheder,
fordi jeg i den strange S a n d heds LyS seer, hvad denikke er.
I S k riv te tom Trykkefriheds-Rettigheden
har jeg ud- forligen stemsar den samme M e e n in g ; steere paalidelige Dom m eres P ndest, desuden en lydjV og en svenst Oversættelse a f denne Piece, give mig R e t at tiltro e de i den fremsatte G ru n de noget Vcerd.D e t er ikke utid ig Lyst t il Opposition, naar m an ikke v il i sit FadrenelandS F orfatning er- kiende Fuldkommenheder, som ikke ere der.
D e t er ikke Dadlesyge, naar man stisnssm og tak-
») Kun et reneste a f disse tanke man alvorlige«
o v e r: C ra m e rs A ffa tte lse , uden nogen ju r i
disk F orm , blot fordi han vilde bevise en T a k n in g , de fleste F ornuftige tro e , at. p e th io n var en skikkelig M and- S a m m e nlign dermed L re m u -
tius's Historie under Tiberius, ^.nn. 4.
7
taknemlig erkiender a lt det G o d e , der ved en virksom og velsindet R egierings I v e r er ffe et, nten tillig e ikke lukker A in e n e for det, som ikke er skeet, som endnu bor ffee. M e n
det
er ffade- lig t og uret ,det
ssvndyffer L 's lp rie p u b l i c , de t m indffner den offentlige Virksomheds S t y r ke og H u rtig h e d , naar man troer og bringer andre t il at troe, det er a lt grebet, som doz forst ffu ld e indhentes. D anm arks noervcerende F orfatning er-K am p efter Id e a le t.
A t opsiammeFolk og Regiering t il S ta n d h a f ighed i denne herlige K am p, ffeer ikke derved, kan ikke ffee derved, ar man forestiller S e ie re n , som allerede vunden. Tvertim od en saadan S ire n e fang vilde indrulle os i en uvirksom Roe. D e n sande P a trio t somLukans
Ccrsar,nil aerurn repurans, c^uicl luperasiet a § e n 6 u m : v il altid onffe, at S ta te n maa i en stedsevar
ende P ro p o rtio n noerme sig t il Id e a le t a f R e t og F rih e d ; v il altid erkiende dette Id e a l fo r at vare ingensinde aldeeles opnaaeligt i en sands selig V e rd e n ; v il allermindst paastaae det da
opnaaet,
naar man ikke engang harbestemt
e rk ie n d t det, end sige, begyndt efter fast P la n m
realisere
det.Jeg
J e g var nsdt t i l
ar
fremscrkte disse Beviser fo r m in D o m , da den modsagdes a f en M a n d , h vis S tem m e i denne og enhver S a g , Hvor philosophisk Skarpsindighed og G rnndighed tidfo rdres, maa have d n fordeelagrigste F o rdom for sig. M a n undskylde, om noget er ble
vet ufuldstændigt eller u rig tig t ved dm Korthed, h vo ri jeg maatte' ftge at koncentrere m ig. I en aldeeles omarbeid t og foreget Udgave a f S k r iv te t
om Trykkefriheds - Rettigheden
f l a l jeg udfere det samme ALmne noiere.
Og hermed tie r jeg, tilfred s med at have forsvaret p r o v i r i k o s en vig tig Sandhed, og i Henseende t i l alle evrige S trid sp u n kte r saa lig e g yld ig , ssom den kan vcere, der troer V o lt a ir e s O rd ( i Fortalen t il A lz ire ): l- ln k o m m e , cgui n 'e lk attncgue cgue cians le s
ecrits, ne
c lo it ja m a ls r e p o n c lreaux cri-
ticg u e s; c a r l i e lle s l o n t b o n n e s , i l n 'n