Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s):
Titel | Title: [Bryllupsdigt til Nicolai Glatved, Sogne-
Præst for Stubbekiøbing Menighed, og Anna Catharina Ehlers, 31. Jan. 1749].
Alternativ titel | Alternative title: Den gode Smag i Giftermaals Sager, betragtet da Brudgommen ... Nicolai Glatved ... og Bruden ... Anna Catharina Ehlers bleve ægte- foreenede d. 31. Januar Anno 1749.
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kbh., 1749 Fysiske størrelse | Physical extent: [4] s.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.
Den gode Smag t Gifter inaais Sager/
Betragtet Da
Brudgommen,
Vekrrverrdige
ogHoylcerde
r .
icolni latved
Sogne-Pmst for LtubbeKiobinA Menighed
l kalker.
Og
Druden,
Velerdle Jomfrue,
/
I f t . NN achnnna
hlers,
Biede?Egte-foreenede d. zi januar, ^nno 1749
Indsendt
K J S B E N H A V N ,
Trykt hvs Lhristoph Georg Glasing,boende i Friderichsberg-Gaden.
X * * X k *
^ ^ ^
n er Let vanskeligt en Kone sig at tage,
« s Da Konsten stegen er saa hoyt i disse Dage,
A t den ey ligner, men langt heller overgaser Naturen, som derved fast red og
skamfuld staaer.
^ aammel Tid da var det let en Brud at finde, Saa snart en cerlig Mand fik Lyst sig at forbinde,
O ! gyldne Tiber, da al Mad gav appetit.
Oa hver en Fader let blev sine Doktre qmt.
T hi havde een end Lyst de kloge Hons at kiobe, Saa saae man andre til Eenfoldigc at lsbe.
B a r hiin fornoyet ved sin Bruds Skarpsindigheb, Saa trosted denne sig ved sins Eenfoldighcd.
V a r een forgabet i en Nyrrenbergcr Dukke,
Saa faae man andre for en huuslig Martha blikke.
V a r een forelffet i en B ru d , som talte Fransk
Del vilv en nn^en nok om forstod kuns Dnnlk.
Een onstte sig en Brud med liflig Rest og Stemme, A t hånd, naar hun sang op, Fortreeker kunde glemme,
V a r det end i et Sprog de begge ey forstoeb, Ham syntes dog at Let sig gierne hore loed.
Hånd fandt en Ssdhed i italienske Triller,
M in Engel! sagde band, mit Sind tilfreds nu stiller.
En anden derimod var glad, naar kun hans Noor Sang ved sin Rok og Naal i vankes Siunge-LKor.
Saaledes gik det her til Lands i gamle Dage,
Den Tid man ey forstoed saavel fom nu at vrage, Men nu den hsyc 6ouc har hisset op sit Flag,
Da har hver Stodder 6our, men intet meer afSmag, Thi hvad naturligt er os ikke meer behager;
Men Konst, som fremmed Mad hver Gane liflig smager.
Og alt hvad Konsten glor, veed dog Tviflraadighcd Ey hvor den ferste vil sin Gunst og Kierlighed.
Del gaaer her, som med den man daglig forcscrtter T i flags Forandringer af nydelige Rcrtter
Med suurt, med salt, ined sodt, og biltre Specier, Saa at de finder alt og finder intet der.
Just derfor, at man vil en Brud stal alting have, Og ikke mangle paa den allermindste Gave,
Just Lerfor gaaer man glip, fordi man ssgte alk, Det Store alt ud til et ftorre In te t faldt.
Men, tanker nogen her: J a du er vel den reette, D u veed hvorpaa du Prus fornuftelig ffa! satte, D u haver vogtet dig for en fordervct Smag,
S iig Kicere! hvilken Brud blev dig vel til Behag!
E n B ru d ey alk for klon, som alle vilde lide.
E n alt for grim jeg stiv ey taalte ved mm G ide D og,var Gemytter from t og Hiertet uden S v iig , Jeg tog trl Takke med eu kion sira maadeiig.
E n v ittig vel oplyst, i videnstaber kyndig
Jeg kunde liide, naar hun ikke va r for myndig;
E n munter, venlig, mild jeg heller vride fee, E n d een som lovet h a r, ar hun v il aldrig lee.
E n ikke alt for v ild , ey heller alt for stille,
D e stille kand faa snart som muntre pudstr spille, E y alt for snaksom! men ey heller uden M a a l,
S o m ikke sige t - r : den rvre deres Skaal.
E y alk for skikkelig, og ikke siet sira brogek
G o m paafuglfiere; dog jeg gierne luder noget, N a a r man knn til hvadLlSn hun regner sig kand see E » Jomfrue kand ey reenr forglemme prydelse.
E n fom gudfrygtig er, er og tillige dydig,
M o d Manden f-yelig, ja meer for Riim et lydig;
D og en Gudfrygtig ey, fom m e lsn ctio lijk er;
T h i den tungsindet er snur, egensindig, sier.
Den adle M id d e l-V e y , naar jeg i alt kand finde, D a jeg mig til en Bruud lod lekteligen binde.
Jeg har min Mening ker forklaret tydelig, Og jeg vil folge den, naar jeg stal gifte mig.
H r. Brudgom! HerrensMand! jeg kand med Sandhed sige At jeg har hidindtil ey feer, ey kiendt en Pige,
Hvor sior end Byen er, som stod mig bedre an
End den, som Hånd i Dag glir Hiertc, Mund og Hånd.
Den erdle Middel Vey i alle Ting her findes,
Gudsfrygt med Dyd, og ey IVlilannopis forbindes,
Kort fagt: den smukke B ru u d , hvorved De glcrder sig, Er just saadanne, som jeg vilde onsie mig.
Det er mig meer end kicrrt, Hun faldt i Deres Hcrnder, H r. Glarved er en Prcrst man af det Gode kiender.
Jeg underJomfruBruudHun faaer saafmukenMand, Just for jeg selv attraaer engang ril Prceste-Stand.
Gud sirkte Begge til Velsignelse og 2Ere, Ar de lyksalige maae med hinanden vcrre!
Det onffcr hjertelig den Ven, som dette sirev, Og vilde at hans Navn herpaa uncevnet blev.
