Forfatter(e) | Author(s):
Titel | Title: Udkast til Forfatningslov for det danske
Monarchies Fællesanliggender til foreløbig Lov angaaende Valgene til Rigsraadet,
Grundlovsbestemmelse om Indskrænkning af Grundloven af 5te Juni 1849, samt Danmarks Riges Grundlov af 5te Juni 1849 indskrænket til Grundlov for Kongeriget Danmarks særlige...
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : P. G. Philipsen, [1855]
Fysiske størrelse | Physical extent: 79 s.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.
til
Forfatningslov for det danstie M onar- chies Fallesanliggender, tit forekobig Lov angaaende Vatgene tit Rigsraadet, Grundlovsbestemmelse om Indstirank- ning af Grundloven as 5«° J u n i 1849, famt Danmarks Uiges Grundlov as 5«e J u n i 1849 indstiranket tit G rund
lov for Kongeriget Danmarks farlige Anliggender ved Grundlovsbestem
melsen as 29d- August 1855.
Kjobenhavn.
Facies h o s P . G . P h i l i p s e n . B i a n c o L u n o s Bogtrykkeri.
til
Forfatningslov for det danske Monar- chres Fcellesanlrggender.
i*
s 1.
R egjeringsform en er indstrcenket monarchist.
K ongem agten er arvelig. Arvefolgen er den i Thronfolgeloven af 31te J u l i 1853 fastsatte.
§ 2.
K ongen kan uden R ig sra a d e ts Samtykke ikke vcere R egent i andre Lande.
§ 3.
Kongen stal hore til den evangelist-lutherste Kirke.
§ 4.
Kongen er m yndig, n a a r han h ar fyldt sit 18de A ar. D et S am m e gjcelber om de K on
gelige P rindser.
§ 5.
Forinden Kongen tiltrceder R egjeringen, af
giver han skriftligt til G eheim eftatsraadet den edelige Forsikkring, ubrodeligt a t holde F o rfa t
n in gslo vene, saavel for M onarchiets Fcelles
anliggender, som for de enkelte Landsdeles soer
lige Anliggender. D enne Forsikkringsakt over-
gives R ig sraad et for a t opbevares i sammes Archiv.
K an K ongen formedelst Fravcerelse eller af andre G runde ikke um iddelbart ved Thronsiiftet aflagge denne E e d , fores R egjeringen, indtil dette skeer, af G eheim estatsraadet, medmindre anderledes ved Lov bestemmes.
§ 6.
Bestemmelser angaaende R egjeringens Fo
relse i T ilfald e a f K ongens Umyndighed, Sygdom eller Fravcerelse fastsattes ved Lov.
§ 7.
K ongens Civilliste bestemmes for h an s R egjeringstid ved Lov. D erved fastsattes til
lige, hvilke S lo tte og andre S tatseiendele skulle henhore til Civillisten.
Civillisten kan ikke beheftes med G jeld.
S 8.
F o r M edlem m erne af det Kongelige H u u s kan der bestemmes A panager ved Lov. A pa
nagerne kunne ikke uden K ongens Samtykke nydes udenfor R iget.
H .
§ 9.
K ongen h ar med de i det Folgende fastsatte Jndskrankninger den hoieste M yndighed over
M onarchiets Foellesanliggender, og udover den gjennem sine M inistre.
§ 10.
Kongen er a n sv a rsfri. H a n s P erson er hellig og ukrænkelig. M inistrene ere ansvarlige for R egjeringens Forelse.
§ 11.
Kongen udncevner og afskediger sine M in i
stre. H a n bestemmer deres A ntal og F o rret
ningernes Fordeling mellem dem.
K ongens Understrift under de Lovgivningen og R egjeringen vedkommende B eslutninger giver disse Gyldighed, n a a r den er ledsaget af een eller flere M inistres Understrift.
Enhver M in iste r, der h ar understrevet, er ansvarlig for B eslutningen.
§ 12.
M inistrene kunne a f Kongen eller R ig sraa d e t scrttes under T ilta le for deres Embedsforelse.
D e dommes af M onarchiets R ig sret.
O rganisationen af denne R et samt Forfolg- ningsm aaden for de ved den anlagte S a g e r ordnes ved Lov.
D et forbeholdes ligeledes ved Lov at give ncermere Forskrifter angaaende M inistrenes Ansvarlighed.
F o r R ig sretten kan Kongen ogsaa lade A ndre tiltale for S tatsforbry delser, som findes scerdeles farlige, n a a r R ig sraad et dertil giver sit Samtykke.
J o v rig t medforer denne F o rfatn in g slo v ingen F o ran d rin g i de ncervcerende Domstoles O m - ra a d e , ligesom og den dommende M a g ts Ud- ovelse, forsaavidt den er et Fcellesanliggende, kun kan anordnes ved Lov.
§ 14.
M inistrene for M onarchiets Fcelledsanliggen- der udgjore i Forening med M inistrene for Landsdelenes scerlige Anliggender under K on
gens Forscede G eheim eftatsraadet, hvori ogsaa T h ro n fo lg eren , n a a r han er m yndig, og den eller de af de ovrige Kongelige P rin d se r, som K ongen dertil m aatte kalde, tage Scede.
§ 15.
Alle Love og vigtigere R egjeringsforanstalt- ninger behandles i G eheim eftatsraadet. E r K ongen i enkelte Tilfcelde forhindret fra at prcesidere, kan han lade S ag ern e forhandle i M inifterconferencer. Forfadet fores af den af K ongen udncevnte Conseilsprcestdent. D enne forelcegger K ongen den af Stcttssecretairen over disse F orhandlinger forte filrotocol; hvornceft
Kongen bestemmer, om han um iddelbart vil bi
falde Conferencens In d stillin g , eller yderligere lade sig S a g e n foredrage i G eheim eftatsraadet.
Z 16.
Kongen bescetter alle Embeder i samme O m fang som hidtil. F orandringer heri kunne stee ved Lov. In g e n kan beskikkes til Em bedsm and, som ikke h ar Jn d fo d sret.
Kongen kan afskedige de af ham ansatte Embedsmoend. D isses Pension bestemmes ved M onarchiets P ensionslov. D en Em bedsm and, der forflyttes mod sin V illie, h ar ligeledes R et til at forlange Afsked med Pension efter de almindelige R egler.
Undtagelser fra disse Bestemmelser kunne flee ved Lov.
§ 17.
K ongen erklcrrer K rig og flutter Fred, samt indgaaer og ophcever Forbund og H an dels- tractater. D og kan han ikke uden R ig sra a d e ts Samtykke afstaae nogen D eel af M onarchiet, eller indgaae nogen Forpligtelse, som vcesentlig forandrer de bestaaende statsretlige Forhold.
§ 18.
Kongen kan benaade og give Amnesti. D og kan han kun med R ig sra a d e ts Samtykke be-
naade M inistrene for ve dem af R igsretten idomte S traffe.
§ 19.
Kongen kan, deels um iddelbart, deels gien- nem vedkommende R egeringsm yndigheder, med
dele saadanne B evillinger og Undtagelser fra Lovene, som enten efter ve nu gjceldende R eg
ler ere i B ru g eller fremtidigen ved Lov m aatte indrom m es.
§ 20.
S p o rg sm a a l om D vrighedsm yndighedens Grcrndser forhandles i en M inisterkonference, hvor enhver M inister afgiver sit V otum til P ro to co llen , hvilken derncest forelægges K on
gen. D en endelige Afgjorelse bestemmes af K o n gen i G eheim eftatsraadet og contrasigneres af de M in istre, som have vceret enige t samme.
D e n , der vil reise saadant S p o rg s m a a l, kan dog ikke unddrage sig fra forelobigen at efter
komme ø v rig h ed en s B efaling.
m .
§ 21.
D en lovgivende M a g t i alle Fcelledsanlig- gender er hos K ongen og R ig sraad et i F o r
ening.
§
22.
Fcelledsanliggender ere alle, som ikke udtryk
keligt ere bestemte at skulle vcere scerlige for de enkelte Landsdele.
O pstaaer der Tvist mellem R ig sraa d e t og en Landsdeels R epræ sentation , om hvorvidt et Anliggende horer til de falles eller de soer- lig e, afgjores S a g e n af K ongen i Geheime- statsraadet efter forst at vcere behandlet i en M inifterconference paa den i § 20 foreskrevne M aad e. B eslutningen contrastgneres a f de M inistre, som ere enige i samme.
L 23.
Ncervcerende F o rfatn in g slo v berorer ikke Hertugdom m erne Holsteens og Lauenborgs F o r
hold til det tydste Forbund. E nhver af dette Forhold flydende Forpligtelse danner et fa rlig t A nliggende, og er som saadant R ig sra a d e t uvedkommende. D og forbeholdes det ncermere ved Lov at bestemme, h v o r v i d t de ved F y l
destgørelsen af de m ilitaire Forbundsforpligtelser foraarsagede Udgifter skulle godtgjores H ertu g dommerne Holsteen og Lauenborg a f de ovrige Landsdele.
§ 24.
I R ig sraa d e t indtråde 20 af K ongen valgte M edlemmer. M edlemmerne a f L an ds-
delenes representative Forsam linger ere beret
tigede til at vcelge 3 0 ; og 30 v elges ved um iddelbare V alg .
§ 25.
D e kongevalgte M edlemmer v elg es for et T id sru m a f 12 A ar. D e ovrige for 8 A ar.
I n t e t M edlem kan mod sin V illie fjernes fra R ig sraa d e t undtagen i saadanne T ilfeld e, der udelukke fra V alg b arh ed , eller nerm ere i F orretningsordenen ere bestemte, dog at R ig s raadet med 2/3 af de afgivne Stem m er andrager hos Kongen p aa Fjernelse, og Kongen bifalder samme.
§ 26.
Af de kongevalgte M edlemmer skulle 12 vcere bosatte i K ongeriget, 3 i Hertugdom m et S l e s v i g , 4 i H ertugdom m et Holsteen og 1 i H ertugdom m et Lauenborg.
§ 27.
D en danske R ig sd ag er berettiget til at vcelge 18 M edlem m er; den slesvigske S tæ n d er
forsam ling 5 ; den holsteenske 6, og det lauen- borgske R idder- og Landskab 1 M edlem .
§ 28.
Ved umiddelbare V alg vcrlges i Kongeriget 17 M edlem m er, i Hertugdom m et S le sv ig 5, og i H ertugdom m et Holsteen 8.
§ 29.
V alg b ar er enhver uberygtet M a n d , som h ar Jn d fo d sret og h a r fyldt sit 25de A ar, medmindre han er ude a f R aadighed over sit B o .
V alg ret ved de um iddelbare V alg tilkom
mer E n h v e r, som er v a lg b a r, og som i det sidste A ar h ar svaret i directe S k a t til S ta te n eller Communen 200 R d . , eller godtgjor at have h av t en reen a arlig J n d ta g t a f 1200 R d .
§ 30.
Bestemmelserne for V algenes Udforelse fast- scettes i V algloven.
§ 31.
K ongen sammenkalder N ig sraad et til detS ordentlige S a m lin g hvert andet A ar senest inden Oktober M aan ed s U dgang. E fter et Forlob af 2 M aaneder kan K ongen slutte dets M oder.
§ 32.
K ongen kan udsatte R ig sra a d e ts ordentlige S a m lin g p aa bestemt T i d , dog uden R ig s - raad ets Samtykke ikke lcengere end p aa 4 M aaned er og ikke mere end een G a n g l B ienniet.
§ 33.
Kongen kan indkalde N ig sraad et til over-
ordentlige S a m lin g e r, hvis V arighed beroer p aa h an s Bestemmelse.
§ 34.
K ongen kan oploft R ig sra a d e t, dog at nye V alg snarest m uligt foretages.
R ig sra a d e t, hvori de kongevalgte M edlem mer beholde deres S eed e, sial samles inden 4 M aan ed er efter O p losning en . Flere end 2 O p lo sn in g er kunne ikke finde S ted i Biennier.
§ 35.
K jobenhavn er R ig sra a d e ts Forsam lingssted.
I overordentlige T ilfald e kan Kongen dog sammenkalde det paa et andet S ted i M onarchiet.
§ 36.
R ig s ra a d e ts M edlem m er nyde et fast aar- lig t V ederlag af 5 00 R d.
§ 37.
R ig s ra a d e ts F orhandlinger ledes a f en af K ongen blandt dets M edlemmer for hver R ig s- raadssam lin g u d n av n t P rastv en t. F o r samme T iv udn av ner Kongen ogsaa en V iceprastdent til at fungere i P rasid en ten s F orfald.
In g e n B eslutning kan af R ig sraa d e t tages, n a a r farre end 41 M edlemmer ere tilstede.
§ 38.
M edlemmerne af R ig sraa d e t betjene sig under Forhandlingerne efter Forgodtbefindende af det danske eller det tydske S p ro g . P ro to kollen over Forhandlingerne fores i begge S p ro g . R ig sra a d e ts B eslutninger udfeerdiges stedse p aa Dansk alene.
Forretningsordenen bestemmes ved Lov.
§ 39.
R ig sraad et bestemmer selv, om og hvorledes dets Forhandlinger skulle bringes til almeen Kundskab.
§ 40.
S am tlig e M inistre have A dgang til R ig s raadet og ere berettigede til under F o rhand lingerne at erholde O rd et saa ofte de ville, idet de io v rig tiag ttageF o rretning sorden en. Stem m e
ret udove de kun, n a a r de tillige ere M edlem mer as R ig sraad et.
§ 41.
I n te t Andragende m aa overgives R ig s r a a det uden gjennem et af dets M edlemmer.
§ 42.
Nye V a lg s Gyldighed afgjores a f R ig s raadet.
§ 43.
R ig sra a d e ts M edlemmer ere ene bundne ved deres O v e rb e v isn in g og ikke ved nogen F o r
skrift af deres Vcrlgere.
E m b edsm and , som v alg es til M edlemmer af R ig s ra a d e t, behove ikke R egjeringens T il
ladelse til at modtage V alget.
S 44.
S a a la n g e R ig sraa d e t er sam let, kan intet M edlem uden R ig sraa d e ts Samtykke heftes for G ja ld , ei heller fangsles eller tilta le s , med
m indre han er greben p aa ferst G jerning. F o r sine A ttrin g er i R ig sraad et kan intet Medlem uden R ig s ra a d e ts Samtykke drages til Ansvar udenfor samme.
§ 45.
Lovforslag indbringes a f Regjeringen efter K ongens B efaling.
D e underkastes tre B ehan dlin ger, dog a t R egjeringen p aa hvert a f Forhandlingens T rin kan tage Forflaget tilbage. Ved forste B ehand
ling forhandles Lovforslaget i dets Alm indelig
hed. Ved anden B ehandling kunne M n d rin g s- forflag stilles og afstemmes. Ved tredie B e
handling forelægges Forflaget af Regjeringen saaledes affattet, som denne efter Udfaldet af anden B ehandling finder hensigtsm æssigt, og
ved B ehandlingens S lu tn in g stemmes kun om Antagelse eller Forkastelse af Forflaget som Heelhed.
K ongens Stadfæstelse af det vedtagne Lov
forslag finder S ted inden et T id sru m af 3 M a a n e d e r; i modsat F ald ansees Forflaget bortfaloet.
E t as R ig sraad et forkastet Lovforslag kan ikke oftere foretages i samme S a m lin g .
§ 46.
R ig sraa d e t er berettiget til angaaende Fcelles
anliggender at indgive A ndragender og B e sværinger til K ongen.
IV .
§ 4 7 .
In g e n Udlcending kan erholde Jn d fo d sret uden ved Lov.
§ 48.
In g e n for hele M onarchiet fcelles S k a t kan paalcrgges, forandres eller ophceves, ei heller noget S ta ts la a n for hele M onarchiet optages uden ved Lov.
§ 49.
E nhver ordentlig eller overordentlig Udskriv
ning af M andskab til Hceren etter Flaaden sial vcere hjemlet ved Lov.
2
§ 50.
In g e n af M onarchiets D om ainer kan af- hcendes, ei heller nogen ny D om aine erhverves uden ifolge Lov.
§ 51.
K ongens R et til at flaae M o n t udoves i O verensstem m else med Loven.
§ 52.
Ved Lov fastsattes et N orm albudget, inde
holdende et O verslag over de ordinaire Fcrlles- indtcegter og Fcellesudgifter. N orm albudgettet kan kun forandres ved Lov.
F o r hver to aarig F inantsperiode bevilges de ertrao rd in aire Jndtcegter og Udgifter ved scer- egne Tillcegslove.
§ 53.
D et B elo b , hvormed M onarchiets Fcelles
udgifter m aatte overstige dets Fcrllesindtcegter, dcrkkes af ve enkelte Landsdeles scerlige J n d tcegter, saaledes a t der af K ongeriget D a n mark bidrages 60 p C t ., a f Hertugdom m et S le sv ig 17 p C t. og af Hertugdom m et H o l
sten 23 p C t., hvorimod det i Henseende til H ertugdom m et Lauenborgs finantsielle S t i l ling forbliver ved det hidtil G jeldenve, indtil anderledes ved Lov bestemmes.
§ 54.
In g e n Udgift m aa afholdes, som ikke h ar Hjemmel i de ovennævnte finantsielle Love.
D og kan Kongen under soerdeles paatrcengende Om stændigheder, n a a r R ig sraad et ikke er sam
le t, beslutte Afholdelsen af U dgifter, der ikke ere bevilgede; men en saadan B eslutning skal stedse vcere forhandlet i en M inisterkonference p aa den i § 20 forestrevne M a a d e , forinden den endelig vedtages af K ongen i Geheime- ftatsraad et. D e M inistre, der ere enige i B e
slu tn in g en , kontrasignere denne og overtage saaledes Ansvaret for sam m e, forsaavidt den ikke bevilges af det forst sammentrcedende R ig s- raad , for hvilket den stedse bliver at forelcegge.
§ 55.
F or Revisionen og Decisionen af de for- stjellige F o rv altn in g sg ren es R egnstaber oprettes ved Lov en R eg n flab sret, der forer T ilsyn med samtlige Regnstabsbetjente. R etten vaager tillige over, at ingen Udgift afholdes uden i H enhold til Bestemmelserne i § 54.
S tatsreg n stab et approberes ved Lov. F o r
staget til denne forelægges R ig sraa d e t ledsaget af R egnstabsrettens Bem ærkninger.
§ 56.
I sårdeles paatrcengende T ilfald e kan K on- L*
g e n , n a a r R ig sraa d e t ikke er samlet, udstede forelobige Love, der dog ikke maae stride imod F orfatning en og stedse skulle forelægges det forst sammentrcedende R ig s ra a d til B eslutning.
V .
§ 57.
Lovforstag om F o ran dring er i F o rfa tn in gen kunne kun vedtages a f R ig sraad et i M o der, hvor idetmindste ^/4 af M edlemmerne ere tilstede.
Af de Tilstedeværende m aae ikke fcrrre end 2/3 stemme for Forflaget.
M i d l e r t i d i g e B e s t e m m e l s e r . 1.
Ligesom R eglen i § 7 , at Civilliften be
stemmes ved Lov, ingen Anvendelse h ar for den nuvcerende K o n g e, saaledes vil heller ikke den i § 8 givne Forskrift vcere til H inder for, a t A panage nydes udenfor M o n arch iet, for- saavidt saadant hjemles ved alt beftaaende C ontracter.
2
.
I n d til Loven om O rg anisatio nen af M o - narchiets R ig sre t kan udkomme, stal R etten be- staae af 15 M edlem m er: 5 valgte af R ig s- raad et, nemlig 3 fra K o ng erig et, 1 fra H er- tugdommet S le sv ig og 1 fra H ertugdom m erne Holsteen og L au en b o rg , og 10 valgte af M o narchiets overste D o m sto le, nemlig 6 af K ongerigets H oiefteret, 2 af A ppellationsret
ten for S le sv ig og 2 af O v erap p ellatio n s
retten for Holsteen og Lauenborg. R ig s- raadet vcelger desuden 2 S u p p le a n te r. R et
terne supplere indtrcedende V acancer ved nyt V alg.
V algene ere ikke bundne til R ig sraa d e ts eller Domstolenes egne M edlemmer. D e gjalde for et T id sru m af 8 A a r , uanseet mulige O p losning er af N ig sraad et.
M ed Hensyn til Forfolgningsm aaden a n vendes Loven af 3vie M a r ts 1852 for K o n gerigets R ig s re t, med de M odificatiouer, som ven forstjellige Sam m enscetntng gjor fornoone, og som R etten selv h ar at fastsatte.
3.
I n d til den i § 16 omhandlede Penstonslov for de E m b ed sm an d , der ikke henhore under Landsvelenes M in isterier, kan vedtages, be-
stemmes Pensionerne efter de nu gjcrldende R egler.
K ongen forbeholder sig at bestemme M i
nistrenes P en sio n er, dog at det i K ongerigets Pensionslov fastsatte M arim u m er overskrives.
4.
D e nu m idlertidige« af K ongm valgte N igsraadsm edlem m er vedblive, i Henhold til
§ 2 5 , at have Scrde i R ig sraad et for et T id sru m a f 12 A a r , at regne fra E nhvers Udnævnelse.
5.
I n d til den endelige V alglov (§ 3 0 ) kan udkomme, foretages V algene i Henhold til den af K ongen givne forelobige V alglov.
6
.
I n d til R ig sra a d e ts Forretningsorden ved Lov er bestemt, forbeholdes det Kongen at give Forretningsordenen af 4de December 1854 den Udvidelse og F o ran d rin g , som ncervcerende F o r
fatningslov m aatte gjore nodvendig.
7.
I n d til N orm albudgettet ved Lov kan fast
s a tte s , bestemmer K ongen el forelobigt N or-
malbudget, i hvilket de Udgifter skulle opfores, der have Hjemmel i de beftaaende Love eller i de forskjellige A dm inistrationsgrenes o r d i - n a i r e K rav . D og m aa vet samlede U dgifts- belob for hvert H ovedafsnit ei overstige G jen- nemsnitsbelobet af de S u m m er, der til samme
L lle m e d ere bevilgede ved B udgetterne for F i- n an tsaaren e fra 1ste A pril 1853 til 31te M a r ts 1856.
8
.
I n d til Loven om Regnskabsretten kan ud
komme, behandles Revisionen og Decisionen af de forskjellige adm inistrative Regnstaber efter de nu gjceldende Regler.
S tatsreg n stab et forelcegges R ig sraa d e t til B etæ nkning, forinden det af Kongen endelig approberes.
. ^ - -- -
til
forelobig Lov angaaende Valgene til
RLgsraadet.
I. Umiddelbare V alg.
V a l g r e t og V a l g b a r h e d .
§ 1.
V algret tilkommer enhver uberygtet M a n d , som har Jn d fo d sre t, h ar fyldt sit 25ve A ar
og ikke er ude af R aadighed over sit B o , n aa r han i det sivste A ar, regnet fra 1ste J a n u a r til 31te D ecem ber, e n t e n h ar svaret
i
directe S k a t til S ta te n eller Com m unen 2 00 R o ., e l l e r h ar havt en reen aarlig I n d togt af 1200 R v.
§ 2.
Ved B eregning a f det anforte Afgiftsbeløb medtages ikke blot alle de scedvanlige S k atter og A fgifter, hvad enten de svares til S ta te n og de almindelige Com m uner eller i andre sceregne kommunale D iem ed , men ogsaa de S k atter og A fgifter, som udenfor de scedvan
lige Regler kun midlertidig erlcrgges. Frem deles medtages saav el, hvad der er erlagt i rede Penge, som i N aturalprceftationer, udreg-
nede til gangbare P ris e r; derimod medregnes ikke T ie n d e n , ei heller Bankhcrftelsesrenten, med Undtagelse af den D eel, for hvilken der i K ongeriget gives Godtgjorelse i Landstatten.
§ 3.
H v is Nogen svarer personlige eller reelle S k a tte r i flere C o m m un er, er han berettiget til at sammenlægge dem.
§ 4.
D e S k a tte r og A fgifter, der udredes a f en fast E iend om , betragtes i Almindelighed som paahvilende Eieren uden H ensyn t i l , om de ifolge C o ntract blive ham erstattede af B ru
geren. M en hvor selve Lovgivningen fast
icetter, at Afgifterne blive at udrede a f B ru geren, bliver denne at betragte som S k a tte yderen.
Besiddes en Eiendom i Fcellesflab a f Flere
— dog derfra undlaget Fcellesflab mellem AZgtefolk, i hvilket M and en altid ansees som E ier — beregnes S k attern e for E nhver af disse i samme F o rh o ld , som de ere lodtagne i Eiendom m en.
§ 5.
Ved Opgjorelsen af den rene Jndtcegt flulle de med hver enkelt Indtæ gtskilde forbundne B yrder fraregnes. S a a le d e s vil ved Jnd tcrgts-
beregningen af en fast Eiendom ikke blot S k a t
ter og A fgifter samt Vedligeholdelses- og D riftsom kostninger, men ogsaa R enterne a f de i samme indestaaende P an tefo rd rin g er vcere at frad rag e; fra Jndtcegterne af en borgerlig Nceringsvei drages de U d g ifter, som dens D rift medforer; fra Embedsindtcegter drages de med Embedet forbundne Udgifter til Con- to irh o ld , den Embedet m uligt p aalagte P e n sion o. s iv . J o v rig t komme ikke blot egentlige Pengeindtoegter, men ogsaa N aturalydelser, fri B o lig og andre saadanne E m o lu m en ter, efter deres Pengevæ rdi, i B etrag tn in g .
§ 6.
Ved Jndteegtens Opgjorelse bliver frem deles a t iag tta g e , a t det ikke er tilstrækkeligt, at Nogen i det sidste A ar h ar havt en reen Jndtcegt a f den fordrede S w rre ls e , men denne Jndtcegt m aa tillige hidrore fra saadanne K il
d e r, at den kan ansees som a a rlig eller a n tages at ville aarlig vende tilbage med om
trent det samme Belob.
S 7.
V alg b ar er enhver uberygtet M a n d , som h ar J n d fo d s re t, h ar fyldt sit 25de A a r , og ikke er ude af R aadighed over sit B o .
Valglister.
Z 8.
O v er de i hver Ju risd ik tio n bosatte V alg berettigede stal der fores Lister af Ju risd ik tionens O v rig h ed , hvem der ved denne F o r
retn in gs Udforelse afO verovrigheden tilforordnes tvende i Ju risd ik tio n en bosatte valgberettigede M cend. B estaaer O vrigheden af flere, til
falder Ledelsen det forste M edlem . H v o r iov- rig t de ovenanforte almindelige R egler af soer
egne G runde ikke ligefrem kunne anvendes, overlades Afgjorelsen a f de derhenhorende S p o rg sm a a l til vedkommende M inister. For K jobenhavn fores V alglisten a f en af S ta d e n s Borgerm esters i Forbindelse med 4 af Kommu
nalbestyrelsens M edlem m er, 2 udncevnte af M a g is tra te n , 2 af Borgerreprcesentantstabet;
for F lensbo rg af Overpræsidenten med 2 af kom m unalbestyrelsens M edlem m er, eet udncrvnt af M agistraten og eet af de deputerede B o r
gere. F o r H ertugdom m et Holsteen bliver I n d delingen i et passende A ntal D istrikter til O p tagelse a f V alglister saavelsom A nordningen af Bestyrelserne for samme noermere at bestemme af K ongen.
§ 9.
V alglisterne affattes aarligen i den sidste
H alvdeel af F ebruar M aan ed . T il den Ende have de dertil efter Z 8 bestillede Bestyrelser inden M idten af J a n u a r M a a n e d , p aa den for offentlige K undgjorelser paa vedkommende S ted brugelige M a a d e , at lade udgaae en Bekjendtgjorelse, hvorved d e, der ansee sig for valgberettigede, opfordres til at gjore Anmel
delse herom inden den 7de F e b ru a r, og bor denne Anmeldelse navnlig indeholde O p ly sn in g om den Paagjceldendes Alder samt om han anseer sig valgberettiget paa G ru n d af S k atte- ydelse eller p aa G ru n d af Jndtcegt.
Z 10.
Bestyrelsen gsennemgaaer derefter de mod
tagne Anm eldelser, o g , forsaavidt Nogen an tages ikke at have tilvejebragt tilstrækkelig O p lysning om Betingelserne for sin V alg ret, forelcrgges der ham til Tilvejebringelsen heraf en Frist af 8 D ag e. E fter Udlobet af denne Frist foretages den endelige Bedommelse af Angivelsernes R igtig hed, og affattes .derncest V alglisten saaledes, at den i forstjellige dertil indrettede Rcekker indeholder Vcelgernes fulde N av n , Livsstilling og Alder, samt O p ly sn in g , om Valgberettigelsen stottes paa Skatteydelse eller p aa Jndtcegt. P a a V alglisten ordnes Vcelgernes N avne efter Bogstavfolgen.
§ 11.
F ra den 1ste M a r ts til den 8de s. M ., begge D ag e indbefattede, flulle Valglisterne fremligge til alm indeligt Eftersyn p aa et for Beboerne begvemt S ted i ser T im er hver D a g . Frem læggelsens T id og S ted bekjendtgjores med mindst 8 D ag es V arsel til Kirkestcevne eller p aa den for offentlige K undgørelser p aa ved
kommende S te d ellers brugelige M aad e.
§
12.
In d e n 3 D age fra Udlobet af den T id , hvori V alglisterne fremligge, flal E n hv er, som troer uden Foie at vcere udeladt a f samme, eller som form ener, a t en Uberettiget derpaa er o p tag en , flriftligen frem satte sin Begjcering om O ptagelse eller sin P aastan d om en An
dens Udslettelse, ledsaget af en kort Angivelse af de G ru n d e, hvorpaa P aastan d en er bygget.
§ 13.
D e mod Valglisten saaledes fremkomne E r indringer paakjendes af Bestyrelsen i et offent
ligt M ode, som afholdes i Lobet af de paasol- gende 14 D a g e , efterat noiagtig O p ly sn in g p aa den hurtigste og simpleste M aad e er ind
hentet. I fornodent Fald tilkaldes saavel de, der have fremfort E rin d rin g er mod V alglisten,
som de, hvem disse E rind rin ger betrcrffe, og hvem derhos senest 4 D age for M odet en G jen p art m aa v are tilstillet a f den mod deres V a lg berettigelse gjorte Indsigelse. Ester de af P a r terne fremlagte D ocum enter og de a f dem fremstillede V idners Forklaringer afgjoreS de op- staaede S p o rg sm a a l, hvorom en kort Kjendelse tilfores Bestyrelsens Forhandlingsprotocol.
§ 14.
D e n , som er utilfreds med Bestyrelsens Kjendelse, hvorved V algret er ncegtet ham , kan fordre en Udskrift a f samme sig meddeelt uden B etalin g og indbringe S p o rg sm aalet til Af- gjorelse ved R ettergan g. S a a d a n n e S a g e r be
handles i K ongeriget gjcesteretsviis og i H e r
tugdommerne S le sv ig og Holsteen i den sum
mariske P rocesform . P a rte rn e ere i forste J n - stants fritagne for a t erlcegge R etsgebyrer og for B rugen af stemplet P a p i r , ligesom der af det Offentlige stal beskikkes en S ag fo rer for den indstævnede Bestyrelse. O p n a a e r Vedkom
mende D om for at v are valgberettiget, stal han optages paa V alglisten, saasnart han fore
viser en Udskrift af Dommen.
§ 15.
Forsommer Nogen at iagttage det Fornodne for at blive optagen p aa V alg listen , h ar han
3
at tilskrive sig selv Folgerne, og kan ikke gjore B ru g af den V a lg re t, der ellers efter § 1 m aatte tilkomme ham .
V a l g k r e d s e o g V a l g b e s t y r e l s e r . Z 16.
V algene foregaae i folgende 9 Valgkredse:
M ed l. af R ig sraa d et.
Ifte K reds, Sjcellands S tif t, som vcelger. 7 2den — Lolland-Falsters og Fvens S tif
ter, som vcelger . . . 3 3die — N o rre-Jy llan d , som vcelger . 7 4ve — H aderslev og Lygumlloster Am
ter, med deri liggende Stceder, Flcekker og adelige Godser, T o n der B y og H o ie r, Tonder og S lu .r H erreder a f T onder Am t, som vcelger . . . 1 5te — Apenrade, Sonderborg og N ord
borg Am ter, med SEro, og de deri liggende S tced er, Flcekker og adelige Godser, som vcelger 1 6te — D en D eel af T onder A m t, der
ei horer til 4de K red s, og F lens
borg A m t, med de dertil horende Flcekker, adelige Godser og
K o g e, samt Flensborg B y og K appel H erred, som vcelger . 1 7ve K red s, Amterne Bredsted, H usum og
H utten med Landskabet S ta p e l- h o lm , samt Landstabet Eider- stedt, med deri liggende B y er, Flakker, adelige Godser og Koge, som vcelger . . . 1 8oe — G ottorp og Fehmern Am ter
med de deri liggende B y er, Flakker og adelige Godser, samt Eckernsorde H erred, som valger 1 9de — Hertugdom m et H olsteen, som
v a l g e r ... 8
§ 17.
F o r hver V algkreds dannes en Valgbesty
relse, bestaaende a f en Form and og 4 andre M edlem m er, som alle u d n av n es af K ongen.
Valgstedet for hver V algkreds bestemmes lige
ledes af K ongen.
V a l g m a a d e n .
§ 18.
N a a r V alg stal finde S te d , tilstiller F o r
manden for Valgkredsens Bestyrelse samtlige de i § 8 n av nte under samme henhorende B e
styrelser det fornodne A n tal af trykte Stem m e-
3*
sedler, der affattes efter en as vedkommende M inister forestreven F o rm u lar og indrettes saaledes, a t de kunne forsegles og udvendigen forsynes med P a a strift af Afsenderens N av n , til Fordeling mellem de p aa V alglisterne op
forte V alg ere. E nhver V alg er h ar da inden den p a a Stemmesedlen angivne T id sfrist, der dog m aa v are mindst 8 D ag e fra Stem m e
sedlens Afsendelse, at tilbagelevere denne for
seglet og med sit N a v n s P a a strift til F o rm an den for D istriktets Valgbestyrelse efter at have udfyldt samme p aa en tydelig M aad e med de M a n d s N avne og S tillin g , p a a hvilke han stemmer, og efter a t have forsynet den med sin egenhandige U nderstrift. E n Stemmeseddel er i og for sig gyldig, om der end p aa samme kun findes eet N av n anfort, men er i saa Fald udsat for a t tabe sin B etydning som Folge a f Bestemmelsen i § 2 3 , og den V a lg e r, der vil v are sikker p a a , at h an s Stem m e ta ges i B etrag tn in g ved V alget, kan derfor ikke indstranke sig til at n avne den, han helst onster v alg t, men m aa tillige anfore N avnene p aa dem, han derefter m aatte onste valgte, i ben Rakkefolge, i hvilken han onster dem valgte.
§ 19.
N a a r en V alg er tager O phold i en anden
er opfort, kan han gjennem Form anden for Valgbestyrelsen i det D istrict, hvor han op
holder sig, erholde en Stemmeseddel, n a a r han senest 14 D ag e for V alget derom henvender sig til denne, men den udfyldte Stemmeseddel h ar han at tilstille Valgbestyrelsen for det D i
strict, p aa hvis V algliste han er opfort.
§ 20.
In d e n 6 D ag e fra Udlobet af den T id , til hvilken Stemmesedlerne skulle vcere tilbage
leverede, h ar vedkommende Bestyrelse at sam
menholde bisse med V alg listen , o g , for- saavidt de findes stemmende med denne, at indsende dem tilligemed V alglisten til F o rm an den for Kredsens Valgbestyrelse.
§ 21.
D en endelige V alghandling for Valgkredsen foregaaer offentlig. D agen og Klokkeflettet, da V alget stal finde S te d , bekjendtgjores med mindst 14 D ag es V arsel i den Berlingste po
litiste og A vertissem ents-Tidende samt sorovrigt i de Tidender, Valgbestyrelsen bestemmer.
Z 22.
V alghandlingen aabnes af Form anden og tager sin Begyndelse dermed, at han eftertæller
de indkomne Stem m esedler. D et udkomne T a l deles med A ntallet af de R igsraadsm edlem m er, som skulle vcrlges for Kredsen, og den herved fremkomne O v o tie n t, med Bortkastelse af Bro- ken, lcegges til G ru n d for V alget o v e re n s
stemmende med nceftfolgende P a ra g ra p h . Z 23.
E fterår Stemmesedlerne ere nedlagte og blandede i en U rn e, frem tages de een for een af Form anden, der forsyner dem med Lobe- num m er og oplceser det forfte p aa enhver af dem anforte N a v n , hvilket sam tidigt nedstrives af tvende af Valgbestyrelsens andre M edlem mer. D e S e d le r, p aa hvilke det samme N avn er anfort overst, lcegges sammen, og saasnart et N av n er forekommet saa ofte, a t de derpaa faldne Stem m er have u aaet den i M edfor af Z 22 udfundne Q v o tien t, standses der med O plcesningen. N a a r en Eftertcelling as S te m mesedlerne h ar godtgjort Rigtigheden af det nedfkrevne S te m m e a n ta l, erklceres den P a a - gjceldende for v algt. D e saaledes estertalte Stemmesedler komme forelobigen ikke videre i B etrag tn in g . D e rp a a fortscettes med O plces
ningen a f de tilbagestaaende Stem m esedler, dog saaledes, a t, hvor p aa nogen as disse den allerede V alg tes N av n findes som det forste,
udflettes dette, og det ncefte N av n betragtes da som sorst skrevet. Fremkommer p aa ny den foranncevnte Q v o tien t a f S tem m er for N ogen, forholdes atter p aa den nys beskrevne M aad e, oz n a a r dette V alg derved er blevet afgjort, fortscettes atter O p lo sn in g en med Iagttag else af den foran beskrevne F rem gangsm aade, saa- ledes at N avnene p aa de allerede V algte, hvor de ere forst anforte, udflettes, indtil samtlige Stemmesedler ere gjennemgaaede.
§ 24.
Forsaavidt ikke ad denne Vei det hele A n
tal V alg n a a e s , som stal haves for Kredsen, undersoges vet, hvem der derefter h ar naaet det storfte A ntal as de oplceste S tem m er, og efter den saaledes fundne Stemmefleerhed af- gjores de tilbagestaaende V a lg , dog at In g e n kan erkjendes for valgt, som ikke h ar erholdt over H alvdelen af den foranncevnte Q v o tien t af Stem m er. E re Stem m erne lige, gjor Lod
trækning Udflaget.
§ 25.
F orsaavidt ikke endnu alle V alg herved ere opnaaede, foretages en fornyet O plcesning af samtlige afgivne Stemmesedler, saaledes at der af de paa hver af disse overst anforte M crnd, som ikke allerede have naaet V a lg , medtages
saam ange, som der staae V alg tilbage. V a l
get bestemmes da ved simpel Fleerhed af de saaledes afgivne S tem m er. E re Stem m erne lige, gjor ogsaa her Lodtrakning Udslaget.
§ 26.
N a a r kun et enkelt M edlem stal valges, folges ikke den i soranftaaende § § 2 2 — 25 fore
strevne F rem gan gsm aade, idet V alget i saa T ilfa ld e afgjores ved simpel Stemmefleerhed, dog at ved Stem m elighed Lodtrækning gjor Udflaget.
§ 27.
N a a r V alghandlingen er tilendebragt, tages sam tlige Stem m esedler under Forsegling og op
bevares derefter ved V algprotocollen.
§ 28.
Valgbestyrelsens F orm and h ar uopholdelig at underrette enhver a f de V algte om h an s V a lg , med O p fo rd rin g til ham at erklare sig, om han m odtager V alget. Dersom han ikke inden 8 D ag e derefter undskylder sig, ansees h an a t have modtaget V alget.
II. Middelbare Valg.
§ 29.
F o r K ongeriget D anm ark vcelges af Folke- thrnget . . . 12,
af L andsthinget . . - ... 6 ,
— H ertugdøm m et S le sv ig vcelges af S tæ n derforsam lingen . . . 5 ,
— Hertugdøm m et Holsteen vcelges af S tæ n derforsamlingen . . . 6,
— Hertugdøm m et Lauenborg vcelges af R idder- og Landstabet . . . 1.
V alget er f r it; dog m aa D en , der vcelges, vcere i Besiddelse af de i Z 7 ncevnte person
lige Egenstaber.
§ 30.
V alget ledes i hver af de ncevnte Forsam linger af en kongelig C om m issarius i Forening med tvende af Kongen dertil af Forsam lingens M idte udncevnte Mcend.
§ 31.
D en kongelige C om m issarius tilstiller F o r
sam lingens M edlemmer Stem m esedler, affattede efter Forskriften i § 18. E fterat Stemmesed
lerne overeensstemmende med samme P a ra g ra p h ere blevne udfyldte, tilbageleveres de inden en af C om m issarius fastsat Frist til den ne, der i Forbindelse med de ham tilforordnede Mcend
foretager den endelige V alghandling ganske i O verensstem m else med de i §Z 22 — 25 givne R egler.
§ 32.
Skulle enkelte V alg finde S ted paa en T id , da den vedkommende Landsdeels Repræ sentation ikke er samlet, bliver af C om m issarius 3 Uger forinden V alg et, hvis Afholdelse bringes til almeen Kundskab med mindst 14 D ag es V a r
sel i K ongeriget i den Berlingske politiske og A vertissem ents - Tidende, i H ertugdom m erne i den Tidende, som C om m issarius bestemmer, at tilstille hvert enkelt M edlem en Stemmeseddel.
E fterat denne er udfyldt (jfr. § 1 8 ) , tilbage
sendes den til C om m issarius inden en as ham fastsat Frist. D en endelige V alghandling er offentlig og foretages af C om m issarius i F o r
ening med de ham tilforordnede tvende Mcend i Overeensstemmelse med de i §§ 2 2 — 26 givne Forskrifter.
§ 33.
D en kongelige C om m issarius h ar uophol
delig at underrette enhver af de V algte om h a n s V a lg , med O p fordring til ham at er- klcere sig, om han m odtager V alget. Dersom han ikke inden 8 D age undskylder sig, ansees han at have modtaget V alget.
i!!. Almindelige Bestemmelser.
§ 34.
D e almindelige V alg foregaae ordentligviis hvert 8de A ar p aa sam tlige M edlem m er. S a a - vel i dette T ilfa ld e , som n a a r R ig sraa d e t er oploft, gjalde V algene fra V algdagen.
§ 35.
B liv er V alget as et enkelt R ig sraad sm ed - lem nodvendigt, gjald er det nye V alg for saa lang T id , som den, i h v is S ted den N yvalgte in d trad er, vilde have havt tilbage.
Z 36.
Skulle alm indelige V alg fo retag es, enten fordi Vakgtiden er udloden, eller fordi R ig s raadet er oploft, vil derom udgaae et aabent B rev , hvori Kongen berammer V algenes Af
holdelse.
Skulle enkelte V alg skee, udgaaer A nord
ningen af samme fra vedkommende M inister.
Z 37.
E nhver, som v alg es til R igsraadsm edlem , erholder et V algbrev, som tjener ham til Be- v iis for h an s V alg. Valgbrevene stulle ud
fardiges efter en af vedkommende M inister foreflreven Form og undertegnes af den sam
lede Valgbestyrelse.
§ 38.
V iser Nogen Forsømmelighed i Udforelsen a f de ham efter denne Lov paahvilende F o r
retn in ger, bliver h an, forsaavidt han ikke efter L ovgivningens Bestemmelser h ar gjort sig skyl
dig til en storre S t r a f , a t ansee med en M u lc t fra 10 til 200 R d.
§ 39.
D e ved V algenes Udforelse foranledigede U dgifter afholdes af S tatsk assen .
M ed H ensyn til de forestaaende forste V alg kan R egjeringen foretage de F orandringer i de i denne Lov foreskrevne Tidsbestem m elser, som Forholdene m aatte gjore nodvendige.
om
I n d s k r æ n k n in g a f G r u n d lo v e n
af
5teJu n i
1849.V i Frederik den S y v e n d e , af G u d s N aade Konge til D a n m a rk , de V enders og G o thers, H ertug til S le sv ig , Holsteen, S to rm a rn , Ditm arsken, Lauenborg og O l
denborg,
G j o r e v i t t e r l i g t : E fter a t den af R igsdagen i tvende ordentlige S a m lin g e r ved
tagne og derefter a f O s allernaadigst bifaldte Grundlovsbestemmelse om Indskrænkning a f G rundloven af 5te J u n i 1849, i Henhold til nysmeldte Lovs § 100 h ar vceret forelagt en af nye V alg frem gaaet R ig sd a g , og af denne 3die G an g i uforandret Skikkelse er bleven vedtaget, ftadfceste V i herved denne G ru n d lovsbestemmelse, saaledes lydende:
§ 1.
G rundloven af 5te J u n i 1849 indskrænkes til at gjcelde for K ongeriget D an m arks s i r lige Anliggender.
K ongeriget D an m arks scerlige Anliggen
der ere:
J u s tits - og Politievcrsenet (med Undtagelse a f den D eel, der er overdragen K rigsm agten), derunder den almindelige Lovgivning vedkom
mende borgerlige F o rh o ld , Forbrydelser og R e tte rg a n g ;
Tilvejebringelsen a f det M andskab til Land- og S o h ceren , som ifolge de bestaaende P la n e r eller de fra den lovgivende M a g t for de fcel
les A nliggender udgaaede Love stal leveres fra K ongeriget;
Tilveiebringelsen a f de Heste, Levnetsmid- ler, Foder, Q v a rte e r- og lignende N a tu ra l- fornodenheder, som K ongeriget p aa samme M aad e forpligtes til a t staffe tilveie;
Kirke- og Underviisningsvcesenet med de under S am m e horende Læreanstalter, med Und
tagelse af de under K rigsm agten horende Lære
an stalter;
Communalvcesenet;
det alm indelige Fattigvcesen;
N æ rin g sfo rh o ld en e;
Landvcesenssager;
§ 2.
Beskatning af faste Eiendom m e, Form ue, Jndtcegt og N cering;
S a g e r, vedkommende stemplet P a p i r , alle med de scerlige Anliggender forbundne I n d tægter og Udgifter og hvilkensomhelst ny S k a t for K ongeriget alen e;
den D eel af S ta ts g æ ld e n , som reiser sig af Lov af 20de J u n i 1850 om Ubjcevning af Forstjellen mellem privilegeret og uprivilegeret H artko rn, og enhver Gfcrld, som i Frem tiden m aatte stiftes for K ongerigets scerlige V ed
kommende;
Sundhedsvæ senet;
C an al- og H avnevæ senet;
Veivcesenet og Jern b an esag er;
Frikjorselssager;
Assurancevcesenet;
S tran d in g sv crsen et;
S a g e r, vedkommende de borgerlige m ilitaire C orpser;
S a g e r, vedkommende offentlige S tiftelser, Lehn og Fideicom m isser;
S a g e r, vedkommende det kongelige T h eater og det kongelige C ap el;
Coloniernes indre Anliggender.
Bestemmelserne i denne P a ra g ra p h kunne forandres ved Lov.
4
§ 3.
H v ad der sor T iden henhorer under Konge
rigets verdslige eller gejstlige A dm inistration kan kun ved Lov henlcegges under nogen anden Statsdeel«
§ 4.
P a a F in an tslo ven opfores Kongeriget D a n m arks farlige J n d ta g te r og Udgifter.
K ongerigets farlige J n d ta g te r ere alle de, der hidrore fra dets farlige Jn d tag tsk ild er eller opkraves til dets farlige Anliggender (csr.
§ 2).
K ongerigets farlige Udgifter ere de, der vedkomme dets farlige A nliggender, saavelsom den p aa K ongeriget faldende Andeel af det B e lo b , hvormed de for det hele M o n a r- chie falles Udgifter m aatte overstige de for M onarchiet falles J n d ta g te r. D enne Andeel a f de falles S ta ts u d g ifte r stal udredes til den T id , de forfalde, o g , i T ilfald e a f Forsom- melse h e ra f, forlods fradrages K ongerigets farlige J n d ta g te r.
§ 5.
N arv aren d e Grundlovsbestemmelser trade i K ra ft:
1) n a a r den danske R ig sd ag , efter at vcere bleven bekjendt med den Fcellesforfatning, som Kongen i H enhold til K undgørelsen af 28de J a n u a r 1852 allernaadigst m aatte agte at lade u d g aa e , b eslutter, at disse G ru n d lo v s
bestemmelser skulle troede i K raft sam tidigt med Fcellesforfatningen,
2 ) eller n a a r en F o rsam lin g , bestaaende a f Afsendinge fra M onarchiets forskjellige D ele, sammensat efter et F o rh o ld , som svarer til det, der er fastsat for S torrelsen af de enkelte S ta tsd e le s B id rag til Statssornodenhederne, og v algt for K ongerigets Andeel, enten efter den for samme bestaaende V alglov eller a f den danske R ig sd a g , idetmindste 6 0 , */-; af L andsthinget og ^3 af Folkethinget, blandt vedkommende T h in g s egne M edlem m er, — h ar forenet sig med K ongens Regjering om en i H enhold til K undgørelsen u f 28de J a n u a r 1852 affattet Fcellesforfatning, og denne af H a n s Majestcet Kongen er bleven ophoiet til Lov.
§ 6.
F ra samme T id ere Z§ 1, 4— 17, 2 1 , 23, 3 3 , 54 og 71, samt den fsrste midlertidige Bestemmelse i G rundloven af 5re J u n i 1849
4*
ophcevede, ligesom de P a ra g ra p h e r i bemeldte G ru n d lo v , der angaae baade M onarchiets fcel
les og K ongerigets scerlige Anliggender, ere indskrænkede til disse sidste alene, og er tillige det i In d led ning en tagne Forbehold fyldest
gjort.
H vorefter alle Vedkommende sig have at rette.
G ivet p aa V o rt S lo t E r e m i t a g e n , den 29de August 1855.
U n d e r V o r K o n g e l i g e H a a n d o g
S e g l .
Frederik U.
( I .. 8 .)
B a n g .
af J u n i 1849
indskrænket til Grundlov for Kongeriget Danmarks soerlige Anliggender ved
G ru n d lo v
d be st e m m e l s en af
2 9 d eAug. 1 8 5 5 .
(D e med smaae T y p e r trykte P a ra g ra p h e r ere ophcevede ved Grundlovsbestemmelsen.)
V i F rederik den S y v e n d e , af G u d s N a a d e Konge til D a n m a rk , de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsteen, S t o r m a r n , Ditmarsken, Lauenborg og O ldcn borg, G j o r e v i t t e r l i g t f o r A l l e : E fte ra t V i af fri Kongelig Magtfuldkommenhcd havde besluttet i Overensstemmelse med V o rt troe Folk at lade udgaae en ny Grundlov for D a n m a rk s Rige, og en fuldstændig Overenskomst lykkeligen er bleven tilveiebragt mellem O s og den for Kongeriget sammen- traadte Rigsforsamling om denne G ru n d lo v s I n d h o ld , i Henhold til det Udkast, V i havde ladet R i g s f o r samlingen forelcegge som G ru n d la g for F o r h a n d li n gerne, saa have V i nu — sbog med Forbeyold af at O rdningen af A lt , hvad der vedkommer Hertugdom m et S le s v ig s S t illin g , beroer in dtil Freden er afsluttet^*) —
vedtaget efterfslgende D a n m a rk s Riges Grundlov, som den af O s og Vore Efterfslgere paa den danske Thron e ubrodeligen skal holdes, saalydende:
I.
8 1.
Reg eringsform en er indskrernket-monarchisk. K o n gemagten er arvelig.
(U dgaaer ifolge G rundlovsbestem m else af L 9re N u g. 1 8 5 5 .)
§ 2.
D en lovgivende M a g t er hos K ongen og R igsdagen i Forening. D en udovende M a g t
*) U d gaaer ifolge G rundlovsbeft. af 29de A u g . 1 8 5 5 .
er hos K ongen. D en dommende M a g t er hos Domstolene.
§ 3.
D en evangelist-lutherske Kirke er den danske Folkekirke og understottes som saadan as S ta te n .
II.
§ 4.
D e n i Kongeloven fastsatte Arvefolge er fremdeles gjaldende. D e n kan kun forandres efter Forstag fra Kongen og med den forenede R i g s d a g s Samtykke, hvortil udfortres tre Fjerdedele af de afgivne S te m m e r.
8 5.
Kongen kan, uden R ig sd a g e n s Samtykke, ikke vare Regent i andre Lande end d e m, der hsre til det danske Monarchie.
§ 6.
Kongen skal hore til den evangelist-lutherske Kirke.
8 7 .
Kongen er myndig, n a a r han har fyldt stt 18de Aar.
§ 8.
Forinden Kongen tiltrader Regjeringen, aflaggcr han for den forenede R ig sd a g fslgcnde Ged.
» J e g lover og svar-ger at holde D a n m a rk s R ig e s G r u n d l o v ; saasandt hjalpc mig G u d og hans hellige O r d . «
E r Rigsdagen ikke samlet ved Dhronstiftet, ned- lagges Eden skriftlig i S t a t s r a a d e t og gjentages siden for den forenede R ig sd ag .
8 9.
S a a f r c m t Kongen, enten formedelst Bortrejse eller Svaghed, finder, at der bor udnervnes en R i g s f o r stander, sammenkalder han R igsdagen og foreligger den et Lovforslag herom.
8 10.
Bliver Kongen ude af S t a n d til at regjere, sammenkalder S t a t s r a a d e t Rigsdagen. N a a r da den forenede R i g s d a g med tre Fjerdedele af de afgivne S t e m m e r crkjcnder Nsdvendighedcn, udnervncr den en Rigsforstander og ano rd ner, om fornsdent gjores, et Formynderskab.
8 1 1.
E r der Anledning til at frygte for. at Z h ro n - fslgcrcn ved Kongens D o d vil vcere umyndig eller af anden G r u n d ude af S t a n d til selv at regjere, bestemmes ved Lov en Rigsforstander, og et F o r mynderskab anordnes af Kongen. Rigsforstanderen kan ikke deeltage i Formynderskabet.
8 12.
Rigsforstanderen aflcegger den for Kongen fore
skrevne Eed og udover, saalcrnge Nigsforstanderskabet v a r e r , i Kongens N a v n alle dennes Rettigheder;
dog kan han ikke foreslaae F o ran d rin g af Arvefolgcn.
8 13.
N a a r Kongen er dod, sammentræder 14de D agen derefter uden Sammenkaldelse den stdstvalgte Rigsdag.
8 14.
E r der ingen Dhronfolger, eller kan Throufolgeren eller Rigsforstanderen ikke strar tiltroede Regjeringen, fores den af S t a t s r a a d e t , indtil fornoden Bestem
melse er tagen af Rigsdagen.
rende, bestemmer den forenede R igsdag , inden hvilken L i d han har at vende tilbage. E r Thronfolgeren u m y n d i g , eller af anden G r u n d ikke istand til at regere, uden at Rigsforstander og Formynderskab er bestemt, u d nav ner den forenede R i g s d a g Rigsforstan
deren og beskikker Formynderskabet. E r der ingen Thronfolger, vcrlgcr den forenede R ig sd a g en Konge og fastsatter Len fremtidige Arvefslge.
8 16.
Kongens Civilliste bestemmes for hans RegjeringS- tid ved Lov. Derved fastsattes tillige, hvilke S lo tte og andre Statseiendele skulle henhore til Civillisten.
Civillisten kan ikke bchaftes med G ja ld . 8 17
.
F o r Medlemmerne af det kongelige H u u s kan der bestemmes Apanager ved Lov. Apanagerne kunne ikke uden R igsd ag en s Samtykke nydes uden for R iget.
(U b ga ae ifslg e G rundlovsbestem m else as L N e A u g . 1 8 5 5 .)
!!I.
§ 18.
K ongen er a n s v a rs fri; h an s P erson er hellig og ukrcenkelig. M inistrene ere ansvarlige for R egleringens Forelse.
§ 19.
K ongen udncevner og afstediger sine M in i
stre. K ongens Understrist under de Lovgiv-
ningen og Regjeringen vedkommende B eslut
ninger giver disse G yldighed, n a a rd e n er led
saget af en M inisters Underskrift. D en M i
nister, som h ar underskrevet, er ansvarlig for B eslutningen.
§ 20.
M inistrene kunne tiltales for deres Em beds- forelse. Folkethinget an k lag er, R ig sretten dommer.
§ 2 1.
Ministrene i Forening udgjsre S t a t s r a a d e t ; F o r fadet fores af d e n , som af Kongen er udncevnt til Premierminister.
Alle Lovforslag og vigtigere Regeringsforanstalt
ninger forelægges S ta ts r a a d e t . Dettes O r d n i n g samt Ministeransvarligheden bestemmes ved Lov.
(U bgaaer ifolge G runvlovsbestem m else as ^9ve A u g . 1 8 5 o .)
§ 22.
Kongen bescetter alle Embeder i samme O m fang som hidtil. F oran dring er heri kunne stee ved Lov. In g e n kan beskikkes til Em beds
m and, som ikke h ar Jn d ssd sre t.
Kongen kan afskedige de af ham ansatte Embedsmcend. D isses Pension fastsattes i O verensstem m else med Pensionsloven.
Kongen kan forflytte Embedsmcend uden deres Samtykke, dog saaledes at de ikke der
ved tabe i Em bedsindtcegter, og at der gives
dem V alget mellem saadan Forflyttelse og Afsked med Pension efter de almindelige R egler.
U ndtagelser for visse ClaSser af Em beds
m an d , foruden den i § 78 fastsatte, bestemmes ved Lov.
8 23.
Kongen har den hoieste M yndighed over Land- og S s m a g t e n .
H a n erklcrrer Krig og slutter F r e d , samt ind- gaacr og ophcrver F orbu nd og Handelstraktater; dog kan han derved ikke uden Rigsdagens Samtykke af- staac nogen Deel af Landet, raade over nogen S t a t s - indtocgt eller paadragc S t a t e n nogen anden bebyr- dende Forpligtelse.
(U d gaaer isolge G rundlovsbestem m else af L9de A u g. 1 8 5 5 .)
§ 24.
K ongen sammenkalder en ordentlig R ig s dag hvert A ar. Uden K ongens Samtykke kan den ikke forblive lcengere sammen end 2 M a a - neder.
F o ran d rin g er i disse Bestemmelser kunne stee ved Lov.
§ 25.
K ongen kan indkalde R igsdagen til over
ordentlige Sam m enkom ster, hvis V arighed be
roer p aa h an s Bestemmelse.
§ 26.
K ongen kan udscrtte den ordentlige R ig s d ag s M oder p aa bestemt T id , dog uden R ig s-
dagens Samtykke ikke lcengere end p aa 2 M aaned er og ikke mere end een G an g i A a- ret indtil dens nceste ordentlige S am m en komst.
§ 2 7 .
Kongen kan oplose enten hele R ig sdag en eller een af dens A fdelinger; oploses kun eet a f T h in g e n e , stal det andet T h in g s M oder udscettes, indtil hele R igsdag en atter kan sam
les. D ette stal flee inden 2 M aaned ers F o r
lob efter O plosningen.
§ 28.
Kongen kan for R igsdagen lade fremsoette Forstag til Love og andre B eslutninger.
§ 29.
K ongens Samtykke udfordres til a t give en R igsdagsbeslutning Lovskraft. K ongen be
faler Lovens Bekjendtgjorelse og drager O m sorg for dens Fuldbyrdelse.
§ 30.
I soerdeles paatrcengende Tilfcelde kan K on
gen , n a a r R igsdag en ikke er samlet, udstede sorelobige Love, der dog ikke m aae stride mod G rundloven og altid bor foreloegges den fol- gende R ig sd ag .
K ongen kan benaade og give A m nesti;
M inistrene kan han kun med Folkethingets Sam tykke benaade for de dem af R igsretten idomte S traffe.
§ 32.
K ongen meddeler, deels u m id d elb art, deels gjennem vedkommende R egeringsm yndigheder, saadanne B evillinger og Undtagelser fra de nugjcelvende Love, som ifolge hidtil gjceldende R egler have vceret i B ru g .
8 33.
Kongen har R e t til at lade flaae M s n t i H e n hold til Loven.
(U ogaaer ifolge Grundlovsbestemmelse af 29de Aug. 1 8 5 5 .)
IV .
§ 34.
R igsdag en bestaaer af Folkethinget og L andsthinget.
§ 3 5 .
V alg ret til Folkethinget h ar enhver ube
rygtet M a n d , som h ar In d fo d s re t, n a a r han h a r fyldt sit 30te A ar, medmindre h a n :
s ) uden at have egen H u usstand staaer i p ri
v a t Tjenesteforhold;
b ) nyder eller h ar nydt Understottelse af F at-
tigvcesenet, som ikke er enten eftergiven el
ler tilbagebetalt;
e) er ude af R aadigheden over sir B o ;
6 ) ikke h ar h av t fast Bopcel i eet A ar i den V algkreds eller den S ta d , hvori h an op
holder sig p aa den L id , V alget foregaaer.
§ 36.
V alg b ar til Folkethinget er, med de i § 35 g, k og e ncevnte Undtagelser, enhver uberyg
tet M a n d , som h ar Jn d fo d sret, n a a r h an h ar fyldt sit 25de A ar.
§ 37.
A ntallet af Folkethingets M edlemmer stal om trent v are ester Forholdet af 1 til 14000 Jn d v aan ere. V algene foregaae i Valgkredse, hvis O m fang bestemmes ved V algloven. E n hver V algkreds vcelger Een blandt dem, der have stillet sig til V alg.
§ 38.
M edlemmerne af Folkethinget vcelges paa 3 A ar. D e erholde et dagligt V ederlag.
§ 39.
V algret til L andsthinget h ar E nhver, der ifolge § 35 h ar V alg ret til Folkethinget. D e Valgberettigede voelge af deres M idte V a lg - moend efter de Bestemmelser, som gives i V a lg loven.
§ 40.
V alg b ar til Landsthinget er enhver ube
rygtet M a n d , som h ar Jn d fo d sre t, og hvis B o ei er under O p b u d s- eller Fallitbehandling, n a a r han h ar syldt sit 40de A ar og i det sidste A ar enten h ar svaret i directe S k a t til S t a ten eller Communen 200 R d ., eller godtgjor a t have h av t en reen aarlig Jndtcegt af 1200 R d .
I de Valgkredse, hvor A ntallet af V alg bare efter denne Regel ikke n aaer det Forhold til Befolkningen, som fastsattes i V algloven, foreges A ntallet af de V algbare med de hoist Beskattede i Valgkredsen, ind til dette Forhold er naaet.
§ 41.
V algene til L andsthinget foregaae i storre Valgkredse, der ordnes ved V algloven. V alg- mcendene i hver saadan storre V algkreds trcede sammen og stemme p a a saam ange Mcend, som skulle vcrtges for Valgkredsen, i hvilken idetmindste tre Fjerdedele a f de V algte skulle have h av t fast Bopcel i det sidste A ar for V a l
get. T il et gyldigt V alg udfordres mere end H alvdelen a f de afgivne Stem m er.
§ 42.
A ntallet a f L andsthingets M edlemmer sial
stedse vcere om trent H alvdelen af A ntallet af Folkethingets M edlemmer.
§ 43.
M edlemmerne af L andsthinget v alg es p aa 8 A ar. H alvdelen afgaaer hvert 4de A ar. D e erholde samme daglige V ederlag som Folkethin- gets M edlemmer.
§ 44.
N a a r en ny Com m unallov er given, kunne L andsthingsvalgene ved Lov gaae over til de storre communale (A m ts- eller P ro v in d s -) R a a d .
V .
§ 45.
D en aarlige R ig sd ag sammentræder den forfte M an d ag i O ctober, dersom K ongen ikke h a r indkaldt den til at mode forinden.
§ 46.
R egjeringens Seede er R ig sd ag en s F o r
samlingssted. I overordentlige T ilfald e kan K ongen sammenkalde den p aa et andet S te d i R iget.
§ 47.
R igsdagen er ukrankelig. H vo der antaster dens Sikkerhed og Frihed, hvo der udsteder el
ler adlyder nogen dertil sigtende B efaling , gjor sig skyldig i Hoiforrcederi.
5
§ 48.
E thv ert af T hingene er berettiget til at foreflaae og for sit Vedkommende at vedtage Love.
§ 49.
E thv ert a f Thingene kan indgive Adresser til Kongen.
§ 50.
E th v ert af T hingene kan til at undersoge alm eenvigtige G jenftande nedsatte Commissio- ner af sine M edlemmer. D isse ere berettigede til saavel a f offentlige M yndigheder som af p ri
vate B orgere at fordre O p ly sn in g er meddeelre m undtlige« eller flriftligen.
§ 5 l .
In g e n S k a t kan p aa la g g es, forandres eller ophceves uden ved L o v , eiheller noget M a n d stab udskrives, noget S ta ts la a n optages eller nogen S ta te n tilhorende D om aine afhcendes uden ifolge Lov.
S 52.
P a a hver ordenlig R ig s d a g , strar efterat samme er sat, fremlægges Forflag til F in a n ts- loven for det folgende F in a n ts a a r , indehol
dende et O verflag over S ta te n s Jndtcegter og Udgifter.
F in an tsfo rflag et behandles forst i Folke- thinget.
Forinden F in an tslo v en er v ed tag en, m aae S k attern e ei opkrceves. In g e n Udgift m aa afholdes, som ikke h ar Hjemmel i samme.
§ 53.
H v ert T h in g udncevner to lonnede Revisorer.
D isse gjennemgaae det aarlige Regnstab og paasee, at samtlige S ta te n s Jndtcegter deri ere blevne o p fo rte, og a t ingen Udgift udenfor F in an tslo v en h ar fundet S te d . D e kunne fordre sig alle fornodne O p ly sn in g er og Act- stykker meddeelte.
D et aarlige S tatsreg n stab med R evisorernes Bem ærkninger forelægges derefter R ig sd ag en , som med H ensyn til samme tager B eslutning.
8 54.
I n g e n Udlcrnding kan herefter erholde J n d f s d s r e t uden ved Lov.
(Uvgaaer isolge Grundlovsbestemmelse as 29ve A ug. 1855 )
§ 55.
I n te t Lovforslag kan endelig vedtages, for
inden det 3 G ange h ar v aret behandlet af T hinget.
§ 56.
N a a r et Lovforstag bliver forkastet af et af T h in g e n e , kan det ikke oftere foretages as samme T h in g i samme S a m lin g .
5 *
