Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Molbech, Christian.; af C. Molbech ; udg. for Samfundet til den danske Literaturs Fremme.
Titel | Title: Digteren Adolf Vilhelm Schack Staffeldt : et
biographisk Udkast
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kiøbenhavn : trykt hos J. D. Qvist, 1851 Fysiske størrelse | Physical extent: [4], 224 s.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.
* I
c>
^ x . 2 .
1 30021666135
»
' >
I 1 I
I
i
«. . -<7 '^5
L
4
E t biographisk Udkast
l
f- a f
»
*
C. Molbech.
Kiobenhavn.
s Udgivet for Samfundet til den danjde Literaturs Fremme.
' Trykt hos I . D . Q v i s t , Dog- og Nodetrykker.
18 5 1 .
r-' . '
§
,
§
1
^ -
X
/
l
,
-
- i
p . >>
^ ,
;- - ' ^ s' I s«<'
Jn-hvld.
Lsrste Hefte.
83iographifl Udkast af C. Molbech —
- - ^ / Side
1 - 2 2 4 . 2lnder H e fte .
Schack S t a f f e l d t s f o r s t e t r y k t e D i g t e . . . ...
T il P h y llis ...
Elise...
Den storste Heslighed...
B u d e t ...
Digteren, Rhapsodie... ...
Forsteren... ?...
Tilbagevendelsen... ....
P o l e m i k ... ...
" S v a r til N . H . Sevel B lo c h ... ...
T il alle retsindige Tydstere her i Landet...
Ved Lejlighed af P a llin is Untersuchung... ..
O m den T in g , kaldet A u s r u f u n g e n o.s. v. og om andre ' T i n g . . . ...
U d d r a g a f Schack S t a f f e l d t s h a a n d s k r e v n e B e r e t n i n g o m h a n s Re i s e i T y d s k l a n d og N o r d i t a l i e n . 1 7 9 6 — 1 8 0 0 ...
Ueber den Stand des Reisenden...
W arnung an mich selbst...
Nhapsodische Ruckerinnerungen von Hamburg...
Lunebu'rg...
C e lle ...
D as Cellische Zuchthaus...
H a n n o v e r...
Braunschweig... I ...
1.
3.
5.
7.
8 .
9.
12 .
13.
17.
19.
32.
35.
59.
61.
62.
62.
88
.
99.
104.
107.
128.
Side
Wolfenbuttel — ... 146.
S a lz d a lu m ... 14S. Gosslar... 149.
Halberstadt . ' ... 161.
M agd ebu rg... 162.
Alt-Brandenburg... 163.
B e r lin ... 164.
C harlottenburg... 170.
P o ts d a m ... 172.
Dessau... 199.
W orlitz ..., ... 207.
L e ip z ig ..,... 211.
M e iH cn ... 229.
Dresden... 233.
Hof. R e g ic ru n g ... . . . ... 242.
D e r Konigsstcin... 260.
Lehranftalten. D ie catholische Kirche. Tharand— -... 265.
D ie churfurstliche Bibliothek... 273.
D e r Gottesacker... 275.
D as S ch lo si... 277.
Ueber einige Gemahlde in der Gallerie zu Dresden... 279.
D ie Bibliothek. Pillnitz. Kupscrstichsammlung. G r a ff.. . . 301.
D ie Antikensammlung... ... 311.
P r a g ... 323.
Planian — Z n a y m ... 343.
W ie n ... , ... 350.
, ^
t
Digteren
Adolf Vilhelm Schack Staffel-t.
E t biographift Udkast af
C. Molbech.
4-
j^ a n m a r k har ib la n d t sine celvre og nyere D ig te re , og selv bland t det indskrænkede A n ta l a f de udmcerkede og bedre, h a v t ikke saa faa, hvis Levnet, Personlighed og Charakteer frembyder en overveiende Deel a f Egenhed eller Soerhed, en fra det A l mindelige afvigende Skiebne og U d v ik lin g , og saaledes a f en fleersidig psychologist Interesse og biographist Mcerkvcerdighed.
T i l disse'D igtere maa v i regne S c h a c k - S t a f f e l d t , der endog har adskillige Egenheder i Charakteren, og i hans D ig te rliv , ganske fo r sig selv. D e r t il horer blandt andet, at han synes fra tid lig e A a r at have h o rt og fu lg t den d a n s k e Sanggudindes K a ld , endskiondt han paa samme T id tilegnede sig en fuldkommen t y d sk Aandsdannelse; og (som man a f hans Reise-Dagbog seer) endnu i Aarene 1 7 9 6 — 1 8 0 0 , imedens han paa Reisen jcrvn lig skrev danste D ig te , i sin Tcenkning, sin aandelige In d iv id u a lite t og sit hele indre L iv , var tydst, og derfor altid skrev fo r sig selv og , om sig selv i dette S p ro g . M e n den samme M a n d , der i Dagboger, Fam iliebreve, og andre Aanbsudgydelser og fo rtro lig e Meddelelser, greb t i l det S p ro g , h vo ri han va r opfostret og opdraget, som va r og blev hans egentlige M o d e rsm a a l: vilde d o g , med en Selvovervindelse, et S la g s aandelig T v a n g , hvis
2
S p o r han sielden reent kunde udslette, i forstiellige Perioder a f sit L iv , fo rtrkn sviis eller noesten allene anvende og udvikle sit poetiske T a le n t i det d a n s k e S p ro g , og tilsidesatte i Poesien det tydske; endskiondt man i hans faa metriske Arbeider i det sidste S p ro g jcrvn lig v il finde P rcrg af en mere n a tu rlig , eller mere f r i og mere correct D ig tn in g , end i en meget stor Deel a f de danske. P a a den T id , da S chack-S taffeldt saaledes strcebte a t bane sig en V e i i vo r poetiske L ite ra tu r, ( 1 7 9 0 — 1 8 0 0 ) v a r hans lyriske Uand og Tone allermest fremmed og usoedvanlig i D a n m a rk , hvor han desuden selv personlig kngeutid kunde blive ret hiemme. H a n blev derfor i h iin T id , som et halv frem m edt M e te o r, kun bemcerket a f F a a , og kun forstaaet og erkiendt a f en hoist. indskrcenket Kreds. Endogsaa efterat han va r fre m tra a d t med hele D ig tsa m lin g e r, ( 1 8 0 1 — 1808) blev han overhovedet ikke meget lcest, og kun fo rtrin lig e « hyldet a f E n ke lte , der enten vilde gielde fo r at staae hoiere end andre i oesthetist S m a g , eller virkelig tildroges a f den Uand og Z ld , som hoevede endeel a f hans lyriske D ig te h o it over den rimede P ro s a , og den m a tte , sprogcorrecte S e n tim e n ta lite t, der (trommede over i den danste L y rik ved Enden a f det 18de og Begyndelsen a f det 19de U a r- hundrede. Ved S id e n a f disse Enkelte fandtes ogsaa Undre, der henreves a f eensidig B e u n d rin g fo r en poetisk Id e a lite t, som de overvurderede, fo rd i de mere blendedes a f den, end forstod den, og derfor ikke saae, a t dens B egeistring mangengang v a r mere konstig og overspændt, end genial og crgte poetisk. M e n , uagtet han i en vis Deel og R e tn in g a f sin D ig te ra a n d ikke fattedes O r i g i n a l i t e t , kunde det hverken lykkes S ch ack-S taffe ldt a t blive c l a s s i s k i den danste Poesie, som E v a ld , eller p o p u l a i r , som Baggesen. H a n v a r d e rtil fo r lid t n a t i o n a l , baade i A a nb og S p r o g ; en krampeagtig Overspcending kan ligesaa lid t, som den udspilede, lu ftig e Svulstighed, giore nogen va rig V irk n in g hos en N a tio n , h vis N a tu r ved et oprindeligt Slcegtstab hellere
slutter sig t i l den kicernefulde S im p elhed , den cegte Hoihed, den lyse Klarhed i Tanken og i dens aandelige S y m b o l og B ille d fo rm .
Saaledes va r denne D ig te rs S t illin g i L ite ra tu re n , og t i l det cesthetiste P u b lic u m i D a n m a rk , omstiftende og lid e t heldig.
Ikke meget bemcrrket -i den P e rio d e , h vo ri han udspredte sin ekendommelig-subjektive L yriks G n is te r, som et S la g s poetiske Soersyn i D a nm ark i det 18de Aarhundredes sidste Decennium — og endnu i Begyndelsen a f den nye 8Era fo r Poesi en, der paa en M aade aabnedes hos os, tilligem ed a l den svrige N y h e d , som oprandt med det 19de S e cu lu m — havde han endnu dette U held, at stede sammen med en D ig te r , der, i sin G enialite ts fulde U n gdo m skraft, i et P a r A a r med S to rm s k rid t svingede sig op t i l det hoieste P u n k t a f n a tio n a l In v e s t og B e und ring.
D e t herte vel engang t il Schack-Staffeldts S va g h e d e r, a t v ille - paa en vis M aade rivalisere med Oehlenschlceger, eller gaae ind paa et S la g s Voeddestrid med ham i en poetisk Sphcere, hvor denne D ig te r havde, sin G enius ligesaa meget fo r s ig , som S ta ffe ld t maatte tvinge sin egen t i l u f r i Konst. M a n seer heller ikke uden F o ru n d rin g , at. han engang stillede sig joevnsides Baggesen i at v ille „ b e k l a g e " / ) at Oehlenschlceger hellere fulgte sin Genius ved en F o rp la n tn in g a f R o m a n t i k e n paa danst S p ro g bund, og ved en poetisk Gienfodelse a f det g a m l e N o r d e n ,
end han vilde tage sig cesthetiste Grundsæ tninger t i l E fte rta n k e ,' der vare fo r snevre fo r hans P hantasie, eller fo r strenge fo r hans S m a g og Dannelse. Oehlenschlceger, som i T a n k e n s Lyrik var la n g t fattig ere end den ideerige S ch ack-S taffe ldt, og i Felelsens I l d og Dybde ligesaa lid t kunde maale sig med ham, - havde dog en a fg io rt Overvcegt i Phantasiens cegte S kaberkraft
og i den mcegtige S tro m a f ungdommelig L iv s fy ld e , som bar
> )J et Brev til B a g g e s e n as A. 1817. ( L i e b e n b e r g s „S a m linger til S . Staffeldts Levnet" — af hans Haandflrifter m. m.
I I . D . S . 426. 427).
4
hans um iddelbar G e n ia lite t, imod hvilken S . S ta ffe ld ts glodende, men ogsaa ofte konstigt opluede B egejstring, ikke kunde opveie.
H a n trcettede de fleste Lcesere, som Oehlenschlceger henrev og oploftede i Poesiens rene, styrkende B ie r g lu ft ; imedens Mcengden blev kold ved V irkn in g e n a f en D ig te rlu e , der ofte syntes mere sviende og fortcerende, end befrugtende og ucercnde fo r sin egen G enius. A f E fterfolge re havde han meget faa bland t sine B e u n d re re ; og hverken disse eller hine kunde hin d re , a t man ncesten reent havde glem t Schack-Staffeldt i de to eller tre Decennier, i hvilke In g e m a n n , H eiberg, C. W in th e r, P a lu d a n - M u lle r , H auch, H . Hertz og F le re , have lcert o s , hvor fo r bavsende r ig t det Vceld v a r , som Dhlenschlceger havde aabnet i den danste Poesi e, og hvilke oedle og ejendommelige K ild e r den
geniale D igterevne ved S id e n a f dette kunde fremkalde.
N u vilde i>og en Tilskikkelse a f S kie b n e n , a t S . S ta ffe ld t tgien skulde blive navnkundig henved tyve A a r efter hans D o d , ved en fulvstcrndig samlet Udgave a f hans danste og tydste D ig te , hvorpaa en enthusiastist B eundrer har anvendt en kritisk F lid , N o iagtighed og U m age, som i vor L ite ra tu r neppe forhen var kiendt, og paa en M aade synes at have aabnet dens alexandrknste Epoke. Denne Udgave skulde ikke alene med den hoieste F u ld stændighed indbefatte A l t hvad S . S ta ffe ld t havde ladet trykke paa V e rs i begge S p ro g ; men ogsaa meddele — under T ite l a f
„Schack - S ta ffe ld ts Levnet, fornem m elig oplyst ved B ila g a f hans efterladte H a a n d s trifte r" — en M a te ria l-S a m lin g t i l hans B ko g ra p h ie ; h v o rtil regnedes ikke allene h a n s , to hele B in d fyldende R e j s e d a g b o g (der begynder med D igterens egen
hændige Erklcering: „ a t den skrives ene f o r h a m s e l v , ikke fo r A n d re ; ei e n g a n g f o r h a n s V e n n e r ; " ) men ogsaa nogle i og fo r sig selv ubetydelige polemiske Ungdomsblade, og ikke meget betydende efterladte „dramatiske (og andre) Fragm enter og E m b ryo n e r." — M a n kunde vel overhovedet sige: a t U d bytte t
5
a f disse to B in d S ta ffe ld tia n a paa Tydst egentlig indstroenker sig t i l det, de give som b i o g r a p h i s k e K i l d e r , hvilke man paa denne M aade har g io rt tilgængelige fo r Enhver. M e n man maa da tilfo ie : at Omstændighederne virkelig gkorde Bekiendt- giorelsen a f Dagbogen og af S ta ffe ld ts faa B r e v e , om ikke n o d v e n d i g , dog i hoi G rad s n s k e l i g fo r B io g ra p h e n , som i m angfoldige Tilfcelde kan behove Beviser fo r sine A ttrin g e r om M anden a f en saa umiddelbar og uforkastelig K ild e , som hans egne O rd . U heldigviis ere dog disse M a te ria lie r ikke saa meget personlige og historiste, som de kunne give os mangen et In d b lik i D igterens Tcrnkemaade og intellektuelle Dannelse, ister under Reisetiden (1 7 9 5 — 1 8 0 0 ). Bidragene t i l S ta ffe ld ts B io g ra p h ie , som man ventede sig a f hans levnede B re vve xlin g og ovrige efterladte P a p ire r, befandtes saa fa ttig e , og de B id r a g , som fra andre Hcrnder kunde opnaaes, vare (paa et eneste noer, der egentlig kun belyser „N atsiden af hans sildigere Le vnetsaa r") saa faa og ring e, at der behooedes a l den F lid , Taalmodighed, og ister Kioerlighed fo r S ta ffe ld ts D igtervæ rker, som disses Udgiver besidder, fo r a t fa tte ,d e t Forsoet: a f bemeldte og andre omspredte Brudstykker a t samle Hovedtrekkene t i l D igterens Levnet. — ^ H r . L i e b e n b e r g fa n d t im id lertid afgiorende Grunde t i l omsider a t opgive dette Foretagende; og efter et N a rs F o rlo b kunde en aandfuld danst D ig t e r , der fre m fo r Nogen syntes at maatte vcere kaldet t i l at blive Schack-S taffeldts B io g ra p h , ikke overtale sig t i l at lcegge H aand paa et Arbejde, som han havde givet H aab om >at ville udfore. D e r behovedes M o d t i l , efter saa uheldige V arsler at folge. en gientagen O p fo rd rin g t i l at opfylde det L o fte , som va r givet Besidderne a f Schack-Staffeldts D ig te og hans efterladte Arbeider og F ragm en ter: at ledsage disse ved et b i o g r a p h i s k U d k a s t . D e t r e , i hvor ta rve lig t det endog maa falde u d , kunde aldrig vcere blevet t i l , uden Adgang t i l D igterens faa efterladte P a p ire r, eller uden Benyttelse, saavel
a f de Liebeubergske Optegnelser og S a m lin g e r, som a f det værdifulde og interessante historisk-psychologiske B id ra g t i l Schack- S ta ffe ld ts Charakteristik i hans sidste, intet mindre end lykkelige Livsperiode, hvis fuldstændige Meddelelse, i det mindste fo r en Deel, kunde bede paa de M a n g le r, som andre biographiske K ilders S a v n eller M agerhed v il tildele de efterfolgende B lad e.
2 .
^ n Z E tlin g a f en i Aarhundreder bekiendt pommersk Adelsslægt v a r henimod M id te n af det 18de Aarhundrede kommen t i l D a n m ark, og va r paa en T iv , da v o rt M i l i t a i r ta lte vel saa mange tydske, som danske O fficerer og Underofficerer, bleven ansat i dansk Krigstkeneste. A g a t u s L u d v i g S t a f f e l d t ^ ) , (fo d t 1 7 3 3 eller 3 4 ), opgav igien denne, og fo rlo d D a n m a rk i November 1 7 5 5 med Afsked som C a p ita in (8. N o v . 1 7 5 5 ), efterat han i October s. A . havde ccgtet en ung pommersk F io k e n ^), M a r i a R e g i n a .
v. K l i n g e n , D a tte r a f O berstlieuteuant v. K l i n g e n , der skal have vceret en formuende M a n d ^ ). D e t synes som C a p ita in
2) V i maae her, med Hensyn til Digterens Familieforhold, erindre:
at ovennoevnte hans F a d e r stammede fra en anden bcflcrgtet Linie af Staffeldternes Fam ilie, end den, som noget tidligere i det 18de Aarhundrede fra Pommern var kommen ind til Danmark. T il den sidste herte Generalmajor A d o l f F r . v. S t a f f e l d t til Carlowitz i Pommern, (P 1735?) hvis S o n , Overstaldmester, Kammerherre W . D . Werner v. S t a f f e l d t (f. 1724, -s 1801) gift med Anne Sophie, Grevinde af Schack, var Fader t il Kammerh. O t t o D id . S t a f f e l d t , Amtmand i Travcndal, der lcengexc hen omtales.
') Efter en Optegnelse i H r. Liebenbergs S am linger skulde hun voere fedt 1742, hvilket dog uden T v iv l er u rig tig t, siden hun allerede blev gift 1755. Schack-Staffeldts Moder dode den 26. M a rts 1775.
(Efter Amtmand F. W . B e n z o n s S am ling af adelige S tam tavler).
I Fvlge Optegnelse af Digterens crldste Broder A u g u s t , stal enhver af Oberstlieutenant v. Klingens Dottre have arvet 10,000 Rd.
S ta ffe ld t, ved a t gifte sig i P om m ern og forlade D a n m a rk , h a r g io rt sig F orventninger om mere glimrende U d sig te r, som have slaaet f e il; . men form odentlig har han fo r en T id fundet Udvei t i l at leve a f sin Kones M id le r. Z det mindste saae man, at han i adskillige U a r fo rte et noget u ro lig t L iv ; reiste i A . 1 7 5 6 med sin B ro d e r i Tydskland og U n g a rn ; giorde i A . 1 7 5 9 Reiser t i l S v e rrig e og D a n m a rk ; og reiste i Z u n ii M aaned 1 7 6 0 atter t i l S v e rrig e , h v o rfra han den 4 . N o v b r.
med sin F a m ilie vendte tilbage t il Kiobenhavn, hvor han nu paa ny bosatte s ig , og i M a r ts 1 7 6 1 a f Frederik V . igien blev udncevnt t i l C a p ita in , med Anciennetet fra hans Afskedigelse.
H a n s sildigere Levnets-Omstcendigheder ere nbekiendte; men U ro og Utilfredshed synes at have forenet sig med trange K a a r og andre U h e ld , fo r at giore ham L iv e t ubehageligt. D ig te re n siger i et B re v t i l sin B ro d e r (2 1 . Z u n i 1 8 0 7 ): „ V o r ulykkelige F a d e r! H a n s L iv . va r kun kort i T id e n ; men la n g t i Lidelser".
H a n s B estalling a f K . Fredrik Femte som C a p ita in a f In fa n te r ie t (8 . N o v . 1 7 5 5 ) blev konfirmeret a f K . Christian . V I I . den 2 1 . J u n . 1 7 6 6 ; og den 4 . S e p t. 1 7 7 2 fik han B e sta lling .som M a j o r ; men maa i et af de folgende A a r , fo r Svagheds S k y ld eller a f anden G ru n d , voere afgaaet paa V a rtp e n g e , da han den 2 8 . Z a n . 1 7 7 7 , a f K . C hristian V I I . efter Ansogning og i Folge Zndfodsretten erholdt N a tu ra lis a tio n s p a te n t, h v o ri han noevnes: „V o re s M a jo r a f In fa n te r ie t, som staaer paa V a rtp e n g e " 5). H a n dode den 2 9 . M a r t s 1 7 8 0 . F orm odentlig har baade M a jo r S tasfeldt og hans F ru e vedligeholdt Forbindelser med begges S læ gtninge i P o m m e rn , hvor man endnu 1 8 0 7 meente at have nogen Adkomst og A rve re t t i l et P a r Staffeldtske
Hans originale Bestallinger, m. m., og nogle biographiske Optegnelser af ham selv, (dog, som det synes, i Afskrift) der kun gaae fra 1755 t il I 7 6 t , fandtes blandt de Staffeldtske Papirer.
Familiegodser 6). M oderen maa i det mindste a f og t il have opholdt sig i lcengere T id (saaledes i V in te re n , eller i F o ra a re t 1 7 9 6 ) hos F a m ilie n i G a r t z ^ ) . I denne lille B y paa R ygen blev A d o l p h W i l h e l m Sc hac k v. S t a f f e l d t fo d t den 2 8 . M a r t s 1 7 6 9 . K u n 7 U a r gam m el, mistede han allerede sin M o d e r (den 2 2 . M a r t s 1 7 7 6 ) og 4 U a r derefter (den 2 2 . M a r ts 1 7 8 0 ) dode ogsaa hans Fader i Kiobenhavn (hvor, han ligger begravet i Garnisonskirken). I sit 11te A a r v a r saaledes A d o lp h W ilh e lm , med sin crldste B ro d e r A d a m J o a c h i m A u g u s t (f. 1 7 5 8 ; dod 17. S e p t. 1 8 0 8 som M a jo r ved Fyens I n fa n te r i- R egim ent), en anden ligeledes oeldre, C a r l D i t l e v (f. 8. M a i 1 7 6 3 ) og en Soster, M a r i a D o r o t h e a L u i s e ^ ) , uden F o r aldre. Faderen havde im id le rtid flere A a r fo r sin D o d opnaaet
") „Gadebchn und Gahlenbeck" kaldes de i Digterens ovenanforte (utrykte) Brev af 81. I u n . 1807.
') As de to pommerske Stcedcr af dette Navn ligger den storre (med 2 —3000 Indbyggere) ved Oderen, 4 M iil fra Stettin, i den Nandowste Kreds i For-Pommern. Det mindre G artz er en B y paa Rygcn, med ikkun -6— 800 Indbyggere; og at dette har v«ret Schack-Staffeldts Fodested, tor bl. a. sluttes deraf, at hans M orfader, Oberstlieutenant v. K l i n g e n , havde ladet bygge et Capel til Familiebegravelse ved Marie-Kirkcn i S t r a l s u n d . O m dette og om en lille Arvepart i S tra ls u n d , fortes endnu 1791 B revvcrling imellem en i Gartz levende Enkefrue S t a f f e l d t („gcb. v. K lingen") (som formodentlig har voeret Enke efter Joachim Friderich S taffeld t, en Farbroder af Schack Staffeldt) og den Staffeldtffe Familie i Kiobenhavn; efterat denne Frue derom havde tilskrevet davoerende Froken Louise Staffeldt (Digterens S oster), hvem hun kalder „Cousine."
*) Denne Digterens eneste Soster dode, som Enke efter den 1807 afdode Capitain N i e l s H e n r i k S t o c k s l e t h , Toldcasscrer i K o l
ding, noestcn 76 A. gammel, den 24. M a i 1848 i Herlov i Sicel- land. Her havde hun tilbragt sine sidste 16 Leveaar hos en Broderson af Schack-Staffeldt, Kammerjunker og Skovrider A. L. S t a f f e l d t , S on af M a jo r A. I . A u g u s t S t a f f e l d t , og gift med sit Soskendebarn, M a rie Dorothea Staffeldt.
fo r alle sine tre S o n n e r Adgang t i l m ilita ir Opdragelse og Dannelse. D en noestceldste C a r l D i t l e v S t a f f e l d t b le v, efterat vcere udgaaet fra C adet-Academ iet allerede den 1. J a n . 1 7 8 3 Secondlkeutenant ved det Sicellandste Z n fa n te rire g im e n t^ );
og A d o lp h v a r den 2 9 . J u l. 1 7 7 8 , i sit 10de A a r , bleven optaget paa Akademiet som Kost- eller Reforme-Cadet.
E fte r Faderens D o d synes ister dennes yngre H a lvb rod er, - davcerende Kamm erjunker og Lientenant, B e r n h a r d D i t l e v
v.
S t a f f e l d t ' " ) , at have med megen O m h u , og ved H ie lp a f formaaende V e nne r, taget sig a f de fader- og moderlose B o rn . A d o l p h , der giennemgik hele Cadetstolen paa Academiet, havde her bl. a. fra N o v . 1 7 8 0 den fortiente og hcederligt bekiendte C a p ita in W e r n e r H . F. A b r a h a m s o n t i l Lcerer i Philosophie, H istorie, Geographie og danst S p r o g ; han forfremmedes d. 2 0 . M a i 1 7 8 5 t i l C o rp o ra l; den 2 4 . Febr. 1 7 8 6 t i l Commandeer- sergeant, og afgik den 8. Dec. s. A . fra Academiet i sit 17de A a r som Foenrik i A rve p rin d s Frederiks Regiment. — D e t er her,' hvor v i forst maa fole og beklage S a v n e t a f enhver Kilde t i l at kunne kiende og angive Gangen i S chack-S taffeldts Ungdomsdannelse, og den tidligere U dvikling a f hans Charakteer som Menneske, D ig te r og Videnstabsmand. Ligesom der i nogle A fs n it a f hans L iv frem troeder et vist Proeg a f melancholsk Eensomhed, der ogsaa kaster sit G ienstin over mange a f hans D ig te : saaledes horer det ligesom med t i l dette Trcek i hans Skiebne og personlige Tilvoerelse, at den paa flere P u n kte r er
v) Han overlevede D igteren, og dode som Kammerherre, Oberst og Pladsmajor i Kiobenhavn.
" ) H a n var d. 7. M a rts 1776 bleven naturaliseret som danff Adels
mand; blev siden Kammerherre, norsk G eneral-Lieutenant, dode 1818, og er bekicndt af den ulykkelige Skiebne, der uforskyldt overgik ham som Folge af hans Commando i Norge under Felttoget 1814.
(s. A a l s E rindringer, N I. S . 328. 29.)
isoleret og fjernet fra noermere B e tra g tn in g , ved en noesten fu ld stændig M a n g e l paa B re v e , Optegnelser, eller andre biographisie M a te ria lie r. V i kiende in te t t il D igterens F a m ilie liv i Ungdoms- aarene; vi vide in te t o m , hvorledes han tilb ra gte hele fem a f disse A a r ( 1 7 8 6 — 9 1 ) som tienstgiorende O ffice e r; i hvilken Selskabs- og Vennekreds han modtog sin forste Verdensdannelse;
hvorledes det indre L iv fremspirede hos ham , eller under hvilke F o rh o ld H ie rte ts tidligste T ra n g og Lcengsier giorde sig gieldende hos en D ig te r n a tu r , hvis A and tid lig forkyndte den Z ld og Dybde, som horte t i l dens Grundkrcefter. A lle disse S id e r staae tomme i hans L iv s s k ild rin g , og v i mode ham allerforst i sit 20de A a r , som F o rfa tte r a f nogle polemiske B la d e , t i l Forsvar fo r D a n m a rk , Danskhed og det danske S p r o g , i A nledning a f en forloden tydsi C h a rla ta n , F rim u re r, og foregiven A d e p t, der gav sig N a v n a f M a g . F r . J o s e p h P a l l i n i , og som under sit O p h o ld i Kiobenhavn ( i Aarene 1 7 8 6 —8 9 ) v a r raget i S t r id med v r . N . H . S e v e l - B l o c h , der stod i et venskabeligt F o r - , hold t i l S ch a c k -S ta ffe ld t. D enne, der i to A a r havde kiendt og havt jcevnlig O m gang med P a llin i, fremtraadte^ efter Blochs O p fo rd rin g , med en offentlig Besvarelse a f adskillige ham forelagte S p o rg s m a a l, t i l O p ly s n in g om denne U dlandings iw le Adfcerd.
E n personlig P olem ik a f saa. ringe B e tyd n in g , som den fo r lcenge siden glemte E ventyrers S trid ig h e d e r med S e vel-B loch og Andre i Kiobenhavn, kan i o v rig t vcere os ligegyldig og fo rb i- gaaes. Gienstanden vedkommer os kun, fo r saa v id t som den forste G ang g io r os bekiendt med Schack-Staffeldts intellektuelle E v n e r, Tcenkemaade og danske Sprogfæ rdighed. V i erfare a f hans egen Bekiendelse, a t den O v e r s p c e n d i n g i P h a n t a s i e n , hvis V irk n in g man sporer giennem hans hele L iv , men fo rtrin lig i hans p o e t i s k e P r o d u k tio n , ligesom har vceret hans N a tu r m edfodt, og har y ttr e t sig hos ham saa t id lig t , som den fandt noget S t o f , der var skikket t i l at soette den i Bevoegelie.
O m dens Indflydelse og Virksomhed i en R e tn in g , der hos den liv fu ld e , begavede A n g lin g er saa a lm in d e lig , den e r o t i s k e , savne v i hos S ta ffe ld t al Kundskab, tilligem ed enhver anden Meddelelse om hans U ngdom sliv. D erim od beretter han selv, , a t det v a r hiin E g e n fla b , der kunde hendrage ham t i l en saa underorvnet og pralende G io g le r, som P a l l i n i ^ ) , der bl. a. ogsaa vilde paatage sig a t lcere S . S ta ffe ld t L a t i n , h vo ri han selv v a r meget uvidende; og hvis hele Tryllekunst synes at have bestaaet i et S la g s Talegave og et fordeelagtigt U d v o r te s ^ ).
Hvorlcrnge han i de to A a r , h v o ri Bekiendtflabet im ellem dem varede, har kunnet imponere eller fluffe den uerfarne Lieutenant, kan man ikke see; det synes som P a llin i har g io rt det temmelig g r o v t , og at den attenaarige S ta ffe ld t ikke ret lcrnge kan vcrre fo r t bag Lyset a f en plum p Bedrager, hvis magiske og alchymifle
„R o d o m o n ta d e r" ikke havde efterladt sig meer end la tte rlig e E rin d rin g e r hos ham om „M a rk flrig e re n ", „U s lin g e n ", det „ f u ld stændige Lexikon a f alle Naragtkgheder" , „d e t realiserede Id e a l af D u m h e d ", o. s. v.
D e r e r, som man allerede a f disse U d tryk seer, et S la g s ungdommelig O pbrem sning i S ta ffe ld ts Forbittrelse imod den tydfle C h a rla ta n , hvis Usselhed vel ogsaa maa have vceret t i l
" ) „Ung og uden Erfarenhed, faldt det mig aldrig in d , at Roman
digterne bygge deres Verden af Id e e r; tvcertimod troede jeg (man troer saa let, hvad man onfler) at disse Jdeeverdncr kun vare, saa at sige, Oversættelse af den virkelige Verden. Dette levende Trcrk i min Sicels Physiognomie, kunde ikke undgaae P a llin is Opmærksomhed. Han opdagede m in B e g i e r l i g h e d e f t e r O v e r s p c r n d e l s e r og C o l o s s e r , og jeg maa sige til hans IC re , han fyldte denne umættelige Begierlighed saaledes — at den paa engang fik Opkastelser, og derefter en Modbydelighed for A lt in koU o". (Liebenberg S am l. til Staffeldts Levnet. 1 . 2. S . 20).
„E n M and af regelret, fast Bygning, med Honning paa Loeben og I l d i D ie t " : kaldes han af S . Staffeldt selv'. (Anf. S t. S . 29.)
nogen M m ygelse fo r dem, der, som S ta ffe ld t selv, i kortere eller lcrngere T id , havde ladet sig daare a f en N a r og P ra le r
„ i n k o l io " . D e t mærkeligste ved den unge F o rfa tte rs tidligste D e b u t i P olem iken, og i den danste P ro s a , er den stcrrke, man maa vel sige, noget opskruede Enthusiasme, hvormed han ved en Leilighed, som han selv erkiender fo r ubetydeude, vcebuer sig t i l F orsvar fo r det F c e d r e l a n d , som han her forste G ang » in d i
cerer sig med den alvorligste D icervhed, og ncesten uden al Skaansel imod den N a tio n , begge hans Forcrldre havde tilh o rt. — H a n „brcender a f Begierlighed efter at bekiendtgiore sine I a g t
tagelser , fo r at faae A nledning t i l , ogsaa at hceve sin H aand r il at rive Masten a f, vg vise T y d s k e r e n s f c e l t g r i n e n d e C a r r i c a t u r . " — „ E r det ikke m in P lig t — som d a n s k M a n d — at giore mine Medborgere opmcerksomme paa den utaknemmelige S la n g e , de igien gav L iv ved deres omme B a rm ? E r det ikke m in P l i g t , at opfordre mine Medborgere t i l at istemme en H a a n la tte r, der som en S to rm v in d kaster Uslingen ud a f Landet, og t r u e n d e l y d e r i T y d s k l a n d s D a l e ? " — D ette klinger i sig selv temmelig efter rhetorist S v u ls t, og i en S t i i l og S m a g , der ncesten forekommer os komist; ister naar v i glemme, at disse T ira d e r er 7 0 A a r g a m le " ) . M e n ib la ndt de 4 S p o rg s m a a l, S kve l Bloch havde opgivet t i l Besvarelse, var ogsaa dette: „ O m P a llin i ikke havde t a lt med ussel S p o t om det d a n s k e S p r o g ? " — Herved kogte ister B lo d e t op hos den unge K rig e r, der, fodt paa Rygen, a f tydste Forcrldre, opfostret i deres S p ro g , men opdraget ved det danste M ilit a ir - Academ ie, in d til sin D od a ld rig kunde faae nogen Ahnelse om
" ) Undertiden (f. E r. i det ovenfor anfsrte S te d , og et andet Sted, S . 10, Anm. S) overraskes man ved et vist Slcrgtstab i Udtryk og S tile n s Charakteer imellem Staffeldts Prosa i disse Blade og E v a l d s , i denne D igters begyndte Autobiographie og andre pro- - saiste Arbeider af lige Art.
en blodig N a tio n a lite tska m p i den danste S t a t . H a n s F o r- bittrelse gav sig L u ft i et Angreb, der naaede la n g t videre, end t i l den jam m erlige P a llin i. „ H a n havde" (begynder S ta ffe ld t sin 4de A rtik e l) „d e t tilfoelles med e n d e e l f o r n e m m e t y d ske E m b e d s m o e n d h e r i L a n d e t , at han med stor Behag nod det danste B ro d , men med stor M is h a g horte det danste S p ro g . D e rfo r flod en Rendesteen a f V ittig h e d (!) over hans Loeber, naar S a m ta le n ved en Hcendelse fa ld t paa dette uskyldige S p ro g ." — E n a f disse P obelvittigheder meddeler han ogsaa.
P a llin i havde engang, med en S ko g g e rla tte r over sin egen S a r kasme, forsikkret, at T rold m a nde n, som efter det gamle Folke
sagn, befriede S taden H am m eln fo r den Svoerm a f R o tte r , hvormed en anden Hexemester havde hiemsogt In d b yg g e rn e , havde b ru g t d e t d a n s k e S p r o g t i l at fo rd rive R otterne. M a n seer, a t der maa have voeret et S la g s aandeligt Slcegtstab imellem denne uforskammet vindige S kryd e r og Fusker, og endeel flesvigholstenste P ublicister og „D a n e n fre fse r". M e n Schack- S ta ffe ld t tog Sagen fra en meget a lv o rlig S id e , og forsvarer med ungdommelig Selvfolelse sin „retfcerdige S a tir e " . „ N a a r jeg (saaledes flu tte r han) seer S ta te n s Tiener paa Thronen ( ? ) ; naar jeg seer S ta te n s Tiener ved T h ro n e n , der taler Raad t i l Fyrstens A r e , at misbruge sin Vcelde: saa paataler jeg disse M is b ru g med en F rim o d ig h e d , der ikke tiender t i l F r y g t ; og ingen Fyrste stal ved de g y s e l i g s t e T ru d s le r, ved deres umenneskelige Zvcerkscettelse, tvinge m ig t i l at hylde eller at
tie fo r Ucedelhed."
M a n vilde maastee neppe i den hele danste Armee 1 7 8 9 have fundet en Lieutenant, foruden S ch a ck-S ta ffe ld t, der inden han havde fy ld t sit 20de A a r , havde M o d og Evner t il paa d e n n e M a a d e , og med saa uforbeholden Vedkiendelse a f selv
stændige G rundsæ tninger, a t troede ferfte G ang frem fo r P u b li- cum. M e n , om endog baade Anledningen t i l og R esultatet a f den
S t r i d , hvori Ven tilkommende D ig te r debuterede i dansk P rosa, (som han snart igien aldeles opgav) vare a f lige ringe Doegt i L ite ra tu re n : har det Log en egen biographisk Interesse, at opdage de forste S p o r a f denne D ig te rs danste S y m p a th ie r, yttrede ved en Leilighed som denne; at see h a m , henreven a f en i sine A ttrn g e r saa stoerk og overspcrndt Folelse, proclamere sin P a tr io tis m e ; men tillig e paa en vis M aade at gienkiende den samme opskruede Tone og tvungne D ic tio n i S ta ffe ld ts forste prosaiske A ttrin g e r paa D a n s k , der stader og vanhelder saamange a f hans D ig te i dette S p r o g ; og h vo ra f der dog overhovedet findes mindre i hans t y d ske P r o s a . D e t er allerede mcerkeligt nok, a t see en ung M a n d som S ta ffe ld t, hvis Fodsel, Opdragelse og F a m ilie fo rh o ld la n g t snarere m aatte fore ham over t il det tydste P a r t i i D a n m a rk , (et U d try k , som dog ikke maa tages i den M e n in g , man n u vilde forbinde dermed,) og som, med en saa stcrrkt u d ta lt Forkicrrlighed og t i l e g n e t P a trio tis m e , hylder og forsvarer den danste N a tio n a lite t og Folkets nationale Rettigheder.
F o r bedre at forstaae endeel A ttrin g e r i den S taffeldtste D eklam ation, (th i stråledes kan man snarest kalde det ungdommelige Jndlceg im od den tydste S kryd e r og C h a rla ta n ) maae v i erindre:
a t der paa den T i d , og lcengere hen i Aarhundredets sidste D ecennium , i D a n m a rk (mest i Kkobenhavn) havde reist sig en betydelig Antagonism e og Reaction imod de t y d ske Indflyd else r, som ved H o ffe t, i Regieringen, i de hoiere Kredses O m gangstone, S p ro g , Dannelse og S m a g fo r L ite ra tu r og Konst, havde g io rt sig gieldende, lige fra C hristian den S ie tte s R egieringstid. Denne Reaction va r vel allerede forberedet ved den In d ig n a tio n , som.
Struense og hans R egiering fremkaldte hos et Folk, hvis S p ro g , Sceder og M o r a lite t han forhaanede, — en F o rb ittre lse , som han selv va r kortsynet nok t i l , , meget fo r tid lig t at give L u ft , ved en fuldkommen strankelos Trykkefrihed. M e n nogle A a r derefter (1 7 7 6 ) kom den Guldbergste F o rordn ing om In d fo d s
re tte n , der ligesom va r et S la g s R egierings - M anifest imod de udenlandste eller tydste Elem enter i S ta te n , Collegierne, Embedsstanden, Arm een, hos Adelen og H o f-A ris to k ra tie t. D en Guldbergste Id e e , a t lade Kongen forkynde, i K r a ft a f sin Souveraknetet, hvad der vel uden udtrykkelig Lov maa gielde i enhver S t a t : a t herefter „ku n L a n d e t s B o r n stulde nyde Landets B r o d " , eller kun Zndfodte forfrem m es t i l Embeds- og A§resposter, (nem lig uden a t behove N a tn ra lis a tio n s p a te n t); men a t et saadant P a te n t fremdeles dog kunde meddele de Fremmede B o rg e rre t i D a nm ark — denne Idee blev, som det v a r a t vente, greben med Zubel af M a n g e , og soerdeles a f det herskende H o f parties Tilhoengere og det saakaldte G u l d b e r g s k e M in is te riu m s
Clienter. Z V e rs og P rosa lovsang og ophoiede man „Z n d fo d s- retten " og dens S tifte r e ; og endstiondt S ta te n vist nok i adskillige Dele under dette M in is te riu m ( 1 7 7 2 — 8 4 ) ikke gik fremad i indvortes K r a ft og V elstand: saa v a r man derimod tilb o ie lig t i l at tro e , at enhver M a n g e l kunde hielpes, allene ved at hceve S p r o g e t t i l storre Anseelse og a t forkynde den O m h u og Beskyttelse, som foedrelandst L ite ra tu r, Videnstabelighed, Skuespil, historiske M in d e r , m. m. herefter kunde voere sikkre paa at nyde
— en Sikkerhed, som maatte tabe endeel i den almindelige T illid , da man erfarede, hvor svagt Naadens S o ls tin den T id fa ld t paa danste D i g t e r e — som E v a ld , Wessel og Andre.
M ed a lt det P riisvoerdige, der laae eller kunde ligge i den vaagnende nationale Selvbevidsthed og T illid t il egne Krcefter, saa behovedes der dog noget meer, end den frembrydende A n ti- Tydsthed, fo r at rodfcrste Danskheden i N ationens hele in te l
lektuelle Ncesen og Dannelse. D e r fandtes vel ogsaa t i l den T id F o lk i D a n m a rk , som vidste og erindrede: at det netop va r i T id e r , da der endnu neppe ta lte s et d a n s k O rd ved H o ffe t (og det endog under en saa p o p u la ir Konge, som Frederik den Femte) og da den hele T y d s k h e d , som „In d fo d s re tte n " stulde
give sit B a nesa ar, endnu v a r i sin fulde K r a f t , a t desuagtet baade det d a n s k e S p r o g og den d a n s k e L i t e r a t u r bleve grundede i deres nyere Skikkelse. — Im id le r tid havde den om talte F o ro rd n in g uden T v iv l givet et stoerkt vcekkende S to d t i l N a tio n a l- folelsen; og hvad der siden paafulg te i S ta te n , efter det G u ld - bergske M in is te riu m s F a ld , bidrog ikke lid t t i l at give Danskheden K roefter; ligesom vel ogsaa t i l a t cegge og styrke den A nim ositet og det S la g s P a rtih a d , eller den antitydste A a n d , hvis O v e r
drivelser allerede E w a ld fo rfu lg te med S arkasm er, og lod H a n s P u f f ( i H a rle kin P a tr io t) concentrere dem i sit bekiendte U d ra a b :
" T p d s k er en P e s t for Landet — A l vor Fortroed er tpdsk!«
O ppo sition im od Tydstere og Tydsthed horte ogsaa netop t i l Dagens O rden paa samme T id , da S . S ta ffe ld t saa u m ild t berorte en Strceng, der m aatte skurre stemt i endeel tydste A r e n ; ja vel endog m aatte saare en og anden af hans unge K rig s
kammerater, der, ligesom han selv, ikke vare danstfodte. Denne O pposition havde paa den T id en vcrgtig Forkcemper i P . A . H e i - b e r g , hvis bidste og b ittre satiriske P en et P a r A a rs T id havde ovet sig i et periodisk B la d „R ig sd a le r-S e d le n s H crndelser", og som netop 1 7 8 9 i sit dramatiske C arricaturbillede a f „S p a z ie r"
( i „ V ir tu o s e n " ) gav en tydst Lykkejceger t i l P r iis , der vel va r af en anden Classe, end Schack-S taffeldts P a llin i; men hvis a f Heiberg t i l alle S id e r overdrevne Charakteer dog maastee i la tte r lig t S k ry d e ri kunde have fundet et Forbillede i den S te in - furthste Alchymkst eller A d e p t " ) . D e t er begribeligt, a t den Tone, h v o ri en dengang meget p o p u la ir F o rfa tte r, som P . A . Heiberg, skrev im od de Tydst e, fand t Gienklang hos M ange. P a m p h le t- eller P ie c e -L ite ra tu re n , som i hun S krivefriheds-P eriode v a r et S la g s S u rr o g a t fo r vo r T id s D agblade, undlod heller ikke a t gisre sig et S t o f t i l N y t t e , der v a r va r saa stikket t i l a t strtte
" ) P a llin i var fodt i Bpen Steinfurth i Westphalen, og havde en Tid havt en eller anden Bestilling ved det tervcerende rigsgrcvclige Hof.
F X
G
en lidenskabelig P olem ik i Bevcegelse. D e t nationale P a r t i, som her va r stcerkt i sin Fordeel, forsomte heller ikke a t benytte den;
undertiden dog med mere Besindighed, end den unge S . Staffeldt>
med mindre Overdrivelse og mere Upartiskhed, end den caustiske P . A . Heiberg. D e tte viste bl. a. Norm anden C. P r a m , hvis humane A and og klarsynede Forstand har fo r t O rd e t i en u d fo rlig Undersogelse: „ O m der er nogen G ru n d t i l den U v illie , som sial vcere imellem Danske og Tydsiere?" H a n lagde i den cedle og rolige politisk - historiske Sandhedskicerlighed, hvormed han afveiede begge N a tio n e rs Egenskaber, begges giensidige F o r trin , og begges Forhold t i l hinanden, la n g t mere sund og cegte P a trio tis m e fo r D a g e n , end F o rfa tte re som Riegels og P . A . H eiberg, der mere betragtede og behandlede M a te rie n som et sierdeles beqvemt og heldigt S t o f fo r deres subjective sarkastiske Lidenskab, og fo r en utcemmelig, glubende og bidsi S a ty r-L u n e , der a ltid m aatte dyppe Penselen i G if t og Galde, fo r den anvendtes t i l a t over
stryge enhver Gienstand med S o r t eller M orkegraat.
A t S . S ta ffe ld t, inden han ferste G ang fo rlo d D a nm ark fo r a t udvide sin Kundsiabskreds og udvikle sin aandelige Dannelse,
virkelig snarere har h o rt t i l det danske eller a n t i - t y d ske P a r t i ' i Kiobenhavn, end han har s lu tte t.s ig t il et andet, som hans Fodsel og F a m ilie fo rh o ld le t kunde have b ra g t ham t i l at hylde:
er i hvert Tilfcelde et ikke umærkeligt biographisi Trcek i hans U n g d o m sliv, og med Hensyn t il hans Omgangskreds i senere A a r, som jeg ikke uden G ru n d maatte dvcele ved. H a n yttrede sine M eninger og O ve rb e visn in g e r i det anforte Tilfcelde med en Lidenskab og H eftighed, som han kort efter selv e rk ie n d te ");
men uden at han egentlig, i den F o rkla rin g , han vilde give over sine U d try k , v a r synderligt mere lemfoeldig imod den Classe a f
Maanedsflr. M i n e rv a. 1790. I I . S . 64— 144.
" ) „ T i l alle retsindige Tpdskere hcr i Landet." S a m l e r e n , et Maaneds- flrift. 1789. M a rts. S . 89.
Tydskere i D a n m a rk , som den nationale A n tip a th ie ister gik ud over. H a n vedgik at have skrevet i Hastighed og V a rm e ; han gav den tydste N a tio n en glimrende W reserkloering; men S id e blikkene t i l „de Tydstere, der opholde sig her i L a n d e t", hore ikke t i l de venlige; og den navnlige Undtagelse og Upotheose, som ere tilfa ld n e en e n e s t e berom t M a n d i D a n m a r k " ) , kaster ikke meget Lys paa den ovrige Mcengde.
N a a r man nu i ovkigt vilde gkore sig en Form odning om K ilden t i l den tidlige „D a n skh e d ", der overraster os i de forste trykte B la d e , som udgik fra den tilkommende D ig te r , eller i a l F a ld om ydre In d v irk n in g e r og In c ita m e n te r, som kunne have bidraget t i l en ncesten lidenskabelig patriotisk S te m n in g hos den 19-aarige A n g lin g : da vilde vel snarest hans O phold og Opdragelse ved Cadetacademiet komme i B e tra g tn in g , og den M a n d , hvis . Indflydelse paa S . S ta ffe ld t man isser kunde toenke sig rim elig, vilde voere hans Loerer i sex A a r ved Academiet, W . A b r a h a m s o n . O m ham er det ikke allene i Alm indelighed bekiendt, a t stiondt a f tydst S lsegt (han v a r fo d t 1 7 4 4 i B ye n S l e s v i g ) og forst 'e fte r det 14de A a r opdraget og oplcert paa Cadetacademiet i Kiobenhavn, blev han som Loerer ved denne vigtige S tifte lse ( fr a 1 7 8 9 t i l 1 8 1 2 , og allerede fra 1 7 7 1 ved Artkllerkestolen) en iv r ig og ikke uheldig B e fo rd re r a f danst S p ro g og Sprogkundskab i v o r O fs ic e e r-S ta n d , fo r hvis Dannelse han levede og virkede i meer end en heel G e n e ra tio n ; og uagtet A b ra h a m so n , ved
" ) »3eg veier en M and efter hans Fortjenester. Grev B e r n s to r f
„kunde aflcegge Greven og Baandet, Stjernen og Neglen, han
„havde alligevel voeret Danmarks Gloede og Anker. Denne s t o r e
„ M a n d (i Historien ville maaflee Konger forsvinde i hans Lys)
„v a r en Tpdsker, og j e g , j e g hocdr er h a m . " — Denne danske Phrase, som her yttres med Ungdom s-Naivctct, er imidlertid be- sloegtet med det tydske „ E i n M a n n , w i e J c h " , som S taffeldt i fine sildigere Leveaar tidt pleiede at bruge.
Siden heraf, ogsaa v a r Lcrrer i det t y d s k e S p ro g , og en T id lang skrev i begge: blev det Danske dog a ltid det S p ro g , hvo ri hans A a n d , og hans Evne og V irke n som F o r fa tte r , udviklede .sig. H a n s enthusiastiske B e und ring a f E v a l d lagde G ru n d t i l den levende Kicerlighed t i l dansk Poefie og L ite ra tu r, der ogsaa fo rte ham t i l et grundigere S tu d iu m a f det islandske S p r o g , a f S a g a lite ra tu re n , a f D anm arks Oldsager og gamle Folkeviser.
E n saadan M a n d maatte vel kunne virke paa en liv fu ld og begavet N a tu r, som S . S ta ffe ld t, i dennes forste Dannelsesaar;
ister naar d e rtil lcegges, at Abrahamson ogsaa i sin N a tio n a lite t og P a trio tis m e v a r bleven fu ld t saa iv r ig , streng og a fg io rt d a n s k som nogen Anden — og v a r det, i Folge sin Charak- teers Reenhed, om endog undertiden med nogen Heftighed og uden at veie ethvert U d try k , vist nok mere cerligt og in d e rlig t, end adskillige af d e m , som i hun T id greb t i l Vaaben imod Tydskheden og Tydskerne i D anm ark. D e t vcekker im id le rtid dog a ltid et S la g s F o ru n d rin g , selv paa en T id , da den „ t y d s k e Feide" i Kiobenhavn va r i sin stcerkeste Hede, at v i finde den sindige, a lvo rlig e , samvittighedsfulde Ungvomsloerer og populaire M o ra lis t i temmelig G rad henreven af en polemisk Z ver og liden
skabelig Hidsighed, der undertiden ncermer sig den unge S . S t a f - feldts, stiondt med en mere fast og reel Underbygning. M e n man begriber virkelig endeel le tte re , hvordan irrita b le og galdesyge S a ty r ic i, som P . A . Heiberg og R iegels, kunde komme t il a t giore den Lud saa sviende skarp, h v o ri de vilde skolde Tydsterne og Tyvstheven, (ven germaniste ister; th i den v a n s k e Tydsthed
— den, man saalcenge havve g io rt sig Vet t il V ane at laane, copiere og eftervanne i D a nm ark — den staaneves a ltiv m e r e ) ^ )
D et her ncevnte Phcenomcn i vor nyere Nationalitets- og Literatur- Historie, staaer i Forbindelse med begges, ligesom med den helcCul- turs Udvikling i Danmark. Denne foregik, og det netop med en fra det 18de Aarhundrcdes sidste Decennier vovende Indflydelse,
(
2')
naar man hos A b r a h a m son lceser de stcerke Trcek af en S k ild rin g , der under hans Pen bliver mere umiddelbar h i s t o r i s k , end satirisk.
V ild e man endog b lo t blive stavende ved S p r o g e t , da v il man nu omstunder neppe kunne forestille sig Forholdet, saaledes som den t y d sk f e d t e S le s v ig e r beskriver det fo r 6 0 U a r siden; hvo r
ledes mangen M a n d (Talen er n a tu rlig v iis ister om Embedsstanden og ven dannede M iddelstand) „h a r levet 2 0 , 3 0 U a r i Landet, i Residentsstaden, og neppe forstemer, mindre ta le r Landets
under en vedvarende Tilboielighcd og Sm ag for Optagelsen as t ydske Zdcer, Retninger og Systemer i Videnflab og videnskabelig Dannelse, i Thcologie, Philosophic, Pcedagogik, Pocsie, m. m.
Hvor grundigt Danmark saa at sige vorede aandeligt sammen med T ydflland, viser sig ogsaa i det historisk mcrrkvcrrdige Factum: at baade den D ig te r, man kunde kalde Stifteren af den nyere tydske Pocsie ( Kl o p s t o c k ) og det 18dc Aarhundredes forstc radicale Reformator i Poedagogikcn ( B a s e d o w ) paa een T id indkaldtes t il D anm ark, og her (1750—1770) lagde Grunden til deres Aandsdannelse og Navnkundighed. Hvor dybt nu den Klopstockfle Pocsie virkede til at danne E v a l d s , i den Form og Tone, som den a n to g : er bekiendt nok. Basedow troengte vel ikke igienncm i Danmark med sin realistiske, antielassifle, philantropifle Skole- R evolution; men det var , fordi dens Tid heller ikke endnu var kommen i Tydflland selv. Siden fik vi forst vor l cer de Skole- og Universitets-Reform ved en tydfl Theolog; noget loengere hen flyttede efterhaanden den tydfle Realisme ind i det danske Skole- vcesen: og endelig, midt under den danske Nationalitets stcerkcste Eruptioncr, har man indsat det dydske S p r o g til Grundvold for den danske Ungdoms Sprogdannelse i vore Skoler eller Gymnasier.
At en lignende Gang har fundet Sted i Litcratur, ZCsthetik og P o c s i e , er let at paavise. Jeg v il kun fremhocve, med hvor ufortjent Ligegyldighed og Glcnisel man har lonnet Forfattere og Digtere, som mere have nccrmet sig c n gel ske og f r a n ske Monstre, end tydfle; imedens man (som vi have seet) i Pocsie og Prosa coquetterer med det tydfle S p ro g , og tager de mest germaniserende Barbarism er hos Poeter i Forsvar.
S p r o g ; saa den indfodte M a n d maa beqvemme sig t il den Admygelse, at tale T yd st, v il han forstaaes, eller faae S v a r . "
— M a n v il ligesaa vanskeligt i vore Dage kunne tcenke sig h iin T ids selskabelige Tone i den dannede Verden, eller „hos S ta n d s - og Rangspersoner a f begge K i o n , der have boet og bygget ib la n d t os i mange U a r " , naar man lceser S kild ringe n a f denne Tone ved Ubrahamsons Pen. D e t er vel ikke a l l e Tydste, siger han, der stye O m gang med de D anste; nogle soge den endog, og vise Venstab og G æ stfrihed imod disse; „m en den Danste
„kommer nodig naar han indbydes, og aldrig uindbuden; th i
„h v o kan ta a le , i hvor megen Hoflighed der vises, at hore
„Last og H a a n over sit F olk og dets R egiering, over danste
„Embedsmcend, P o litie , Krigsvcesen, Konst og Videnstab? — Ikke
„e t O -varteer, ikke fem M in u te r, er man f r i fo r at hore f lig t ; og
„en saa to ta l M a n g e l paa H oflighed form orker a lt det Behagelige
„der vises mod vor egen P e r s o n ." ^ )
" ) »Anmoerkninger til Stykket i M incrvas Januar, kaldet: T i l F o r f a t t e r e n a f F o l k e t s R o s t o m T y d s k e r n e . " Kbhvn. 1790.
S . 9. 10. Abrahamson v il ikke lade sin Klage over Tydstcrnes
»foragtende Grovhed" vcere uden B eviis. Han anforer som Trem pler, af egen E rfa rin g , charakteristiske Talemaader, som folgende:
„D a s ist ja h ie r nicht anders!" — - H ie r sind ja die Strasten nie re in "; (dette kunde i o vrig t en D a n s k gierne sige om Kioben- havn endnu i 1850).'— „S ie tvissen ja, wie die diinischen Frauen- zimmer sind!" — „Ohne die Deutsche« konnen die Danen m it nichts zurecht kommen." — „ P f u i! das ist ein danisches Gericht!"
— - S in d denn die Lcute h ie r gar rasend vor Brodneid?" —
„Jch glaubte h ie r angesetzt zu werden; aber wo man kommt, ist es uberall so voll von D a n e n ." o. s. v. — A. farer heller ikke lempeligt med -.vore holstenske B r s d r e " ; hos dem --findes
„Tydsthcdcn i hoi G rad ; al den Ustik, K r o n t y d s k c r n e lade sce,
„vise de allerfleste af dem ogsaa; Ringeagt mod Danskhed og A lt
„hvad hos Danske findes, hores idelig af Holstenere, med ligesaa
„stor Uhsflighed, som en S a re r, en Brandenborger, Brunsviger
22
V
,
A ttrin g e r, som disse a f en M a n d , i hvis Charakteer streng Redelighed og Sandhedskæ rlighed vare alm indelig erkiendte Egen
staber, og hvis F orhold og S t illin g idelig maatte f r it e ham m idt imellem begge N a tio n a lite te r, ere ikke uden historist Betydenhed;
og de kunne bidrage noget t i l at forklare den S te m n in g , der kan forekomme os ncrsten u n a tu rlig , eller Paradox og fre m tv u n g e n , hos en ung adelig O fficeer a f t y d s k F o d s e l og S l c e g t . D e t er im id le rtid ikke mere syn d e rlig t, at finde S . S ta ffe ld t d a n s k fra Hovedet t i l Fodsaalen i sit 19de A a r, end at han i meer end t i A a r paa en M aade t v a n g sin Muse t i l at synge paa D a n s t, eller stabte sig en ideal og poetisk Tilvcerelse i dette S p r o g , som dog va r og blev kiendelig og bestemt adskilt fra D igterens ovrige intellektuelle L iv .
3 .
D e t blev ikke heller ved den forste Kundgiorelse a f S ta ffe ld ts ungdommelige P a trio tis m e . Endnu i samme A a r, som han va r fre m tra a d t fo r ar tugte en tydst V indm ager a f den ringeste Classe, spidsede han atte r sin satiriske (denne G ang anonyme) P en imod
„Tydstheden" i D a n m a rk ; og denne G ang gik det ogsaa navnligen ud over en mere betydende P erson, som im idlertid netop derfor, ved den naragtige R o lle , han spillede i den danste L ite ra tu r, og i sit F orho ld t i l B a g g e s e n , egentlig blev mere t i l L a tte r, end den usle og obscure P a llin i. D e t va r ikke ringere end en Professor o rd in a riu s ved K iels U niversitet, C a rl F r . C r a m e r , der forst blev et S la g s M a r t y r fo r sit Venstab t i l Baggesen, eller sin ubehcendige og la tte rlig e B e u n d rin g fo r denne D ig te r ; siden fo r sin ubetimelige republikanske Frihedssvim m el, som medforte hans
„eller Hesser kunde bruge; Hovedstatens S p ro g , som tales
„fra Nordcap t il S lie n , er dem ikke allene lig e g yld ig t, men
„voemmeligt.-> o. s. v.
Afskedigelse (1 7 9 4 ). M a n skulde neppe toenke sig, a t dette kunde hoende en M a n d , der havde (troet saa megen V ira k fo r det d a n s k e S p ro g , fo r d a n s k Poesie, og fo r den T id s mest yndede og populaire D ig te r , som Professor C ram er havde g io rt. M e n - ingen kunde ogsaa vcere mere ubehcendig, end han, i sin forvirrede cesthetisk - kritiske F orfattervirksom hed, som han begyndte med a t slaae sig t i l Ridder paa en uskyldig B o g , der horer t i l de mest n a i v e B o g e r, som ere skrevne paa D a n s t, og i det mindste ikke (b la n d t vore navnkundige F o rfa tte re s S k rifte r) havde noget Sidestykke, fo r Oehlenschlceger udgav sin Reifebestrivelse. Denne blev i sin T id et M a a l fo r Baggesens sprudlende V ittig h e d ; og S to ffe t va r her r ig t nok. C ra m e r, som vilde vcere satirisk og sarkastisk, uden egentlig genial Evne d e rtil, angreb en B o g ^ ) , hvis lcerde og agtede F o rfa tte rs naive ttbevidfthed om dens svage S id e r , i Forening med en elstvcrrdig og aldeles fo rd rin g s fri S im p lic ite t, gav Bogen et S la g s vcergelos S kudfrihed, der m aatte giore Cram ers b ittre og glubske A n fa ld mere stadende fo r ham selv, end fo r den hensynslost mishandlede F o rfa tte r. E t saadant M isg re b stemte allerede det danste P u b lic u m siet fo r den kielste P ro fe s s o r, som A a re t derpaa (1 7 8 9 ) giorde ondh vcrrre ved at vcelge a f Baggesens Arbeider det in d til den T id uheldigste, Operatexten t i l „H o lg e r D a n ste ", fo r at give Udlandet en P ro v e paa denne D ig te rs Poesie, og paa en F o rty d s tn in g , der om trent v a r ligesaa mislykket som O rig in a le n .
'v) „Udtog as en Dagbog, holden i Aarene 1777— 80 paa en Reise giennem Tpdskland, Ita lie n , Frankrige og Holland, af A. C .H v i d . "
1. Deel. Kbh. 1781. Herimod udgav C. F. C r a m e r sin satiriske K ritik : »Ein T urnier zwischen Heinze und Cramer" o. s. v. Kie!
1788. At Cramer derved var Aarsag i , at der, med Undtagelse a f et Fragment af a n d e n D eel, ikke udkom meer af H v i d s Reisc — er uden T v iv l af hans literaire Spnder den, man i D a n mark mindst bor tilgive ham; da Bogen, uagtet fine svage Sider, har en oprindelig og naiv O riginalitet, som ikke kan tabe-sit Bcrrd.
Baggesen har selv charakteriseret Cram ers Fcerd, og o m ta lt
„d e t U ve ir, som ved H o lg e r Danskes fatale Opforelse og e n d n u f a t a l e r e O v e r s æ t t e l s e " (det f a t a l e s t e , nemlig det danske Operadigt selv, glemmer han) „nedregnede, nedhaglede, nedlynede og nedtordnede hans lille lite ra rifle og borgerlige Tilvoerelse". (L a b y rinthen. I . S . X X I X . ) S a a g a lt v a r det dog ikke. Baggesen havde allerede, foruden det danske P u b lic u m , der holdt sig t i l
„U ngdom sarbejderne" og snart glemte H o lg e r Danske, en anden mcegtig S to tte i en D eel a f den fornemme Verden. U heldigviis fo r ham fandtes deriblandt adskillige tydste Elementer a f blandet A r t og N a t u r ; nogle crdle, priisvcrrdige og ho it fo rtie n te ; andre, som gik i Cram ers S p o r , og med Forfængelighed, A ffektation og Bom bast opskruede den r ig t begavede, men charakteersvage D ig te rs Berommelse over de yderste Grcendser, og bidrog ikke lid t t il at fore hans T a le n t og N a tio n a lite t paa V ild sp o r. E n saadan va r den tydste Basunrost, der lod sig hore m id t under det om talte „ U v e ir " , eller i den saakaldte
„H o lg e rfe id e ". N ogle B la d e , under T ite l a f
"Xusi-ulunAen, veranlasst durek H o l g e r V a n s k e und Volmer l e d s k e "
(O o p e n k . 1 7 8 9 ), vare vist nok ubemcerket hendode og glemte med saameget andet M u n d so e ir, som man dengang havde T id og Lyst t i l a t ode paa K ic rv le ri om en d a a rlig O p e ra te x t: dersom ikke Recensenter i kritiske B la d e havde giemt deres E rin d rin g , og dersom ikke S . S ta ffe ld t havde taget sig fo r „ a t adsprede Dunsterne om kring en af D anm arks surrende H u m l e r " . — Disse „U d ra a b ", hvis T ite l ikke kunde vcere bedre v a lg t, skulde i en hoitravende Bom bast forkynde Baggesens unge D igterstorheb; men de skulde tillig e vcere et S la g s K rig s - og N odraab t i l hans Bestyrtelse imod dette „ubegribelige Raseri, der har grebet D anm arks stionne A a n d e r, Loerde og P a t r io t e r " ; saa at „ G i f t flyder fra deres Lceber — S ta te n rystes — Scederne krcenkes". M e n dette Raseri gaaer ikke b lo t ud paa Baggesen: „ E in dam'scher Dichter hat
„eine O p e r gedichtet! D ie Granzen der M ittelm assigkeit sind
„uberschritten." (E n tarvelig Roes, ved Siden af ben pvrige Skryden.)
„ A b e r d a s i s t n i c h t A l l e s . E m d e u t s c h e r Gelehrter, von
„edlem nnbefcmgenen Euthusiasm us getrieben, hat ih n , und die
„N a tro n , und ihre Sprache gelobt. E r hat dem jungen M ann e
„Gerechtigkeit wiederfahren laffen. dem die lyrische Muse zulachelte,
„ a ls er die ersten S tu fe n des Tempels des R uhm s b e tra t."
M a n horer her ikke blot den affekterede B o m bast; man seer ikke blot (som S . S ta ffe ld t udtrykker sig) -,en Tydster lege J u p ite r,
og tordne ud a f oppustede S k y e r " ; men den tydffe J u p ite r — eller Z u n o — ' ^) er u a rtig nok t i l ligefrem at ignorere, a t den h e l e danske N a tio n havde voeret meer end r e t f c e r d i g imod den unge Baggesen; at den i hans forste lyriste Toner havde fundet Frem brud af en ny poetisk K la n g i det danste S p ro g ; og opm untret ham med en overrastende H y ld in g , da han 1 7 8 5 udgav sin forste D ig tsa m lin g — saaledes fire A a r inden Cram er „behagede a t overvcelde ham med en Roes, hvis A lvorlighe d han selv (Baggesen) fa n d t u v c e r d i g , ligesom dens Jro n ie (som heller Inge n faldt paa) forekom ham fo r g ru s o m "; og imod hvilken han opfordrer det danste P u b lic u m t i l „ a t domme Professor Cramers ubudne og uafværgelige B ifa ld og Berommelse, fo r saavidt samme troeffer
" ) At det var den danske Professor (siden B iflo p ) M s i n t e r s tydfle Soster, F r e d e r i k e B r u n , som tordnede i disse „U d ra a b ", blev ikke lcenge efterat de havde ladet sig hore, offentlig sagt, og aldrig modsagt. (Z vf. Registret til „K ritik og Antikritik", 4de Hefte. 1780.) Ogsaa Abrahamson (Loerdc Efterr. 1789. N r. 44. S . 700) gier en Allusion t il „Udraabsmanden — eller Q v i n d e n ; thi paa mange Steder ere Tanker ogUdraab lidt f e m i n i n s k e " . M an vilde heller ikke let paa den Tid kunne udfinde nogen Anden i Kiobcnhavn, som Forfatterskabet med Rimelighed kunde tillceggcs. I S . Staffeldts sildigere Leveaar blev han i Kiobenhavn og paa Sophienholm indfort i Fru B runo bckiendte Cirkel, og om hans ungdommelige, ubarm
hjertige Anfald paa den sentimentale tpdste Digterinde, har d e r neppe voeret Tale.
Baggesen, engang fo r alle d o d og m a g t e s l o s — eller, om man hellere v il, b a g v e n d t og i r o n i s k , at vcere."^")
M a n seer ret tydeligt, at det fra forst af, eller i Hovedsagen, ikke saameget va r den d a n s k e B a g g e s e n , der havde frem kaldt
„U draabene". U p a a tv iv le lig t v ille de ogsaa illustrere den „meer end middelmaadige" O p e ra k ig te r; men det er dog isser af In d ig n a tio n over det mere la tte rlig e — ja fra flere S id e r k o m i s k e , end alvorlig e „ U v e i r " , der i Kiobenhavns cesrhetiste og theatralske R epublik rekste sig mod en „H o lg e r Danske", som man fandt a lt fo r lid t D a n s k , og som t i l Uheld fo r Baggesen tog sig endnu flettere ud paa T y d s k . D e r ndraabtes vel, i M o d p a rtie ts N a v n :
„E n d n u er det T id at styrte ham (Baggesen) fo r han naaer Toppen
„ — at troede ham og h a n s B e u n d r e r e i S to v e t. V ingerne
„m a a stoekkes paa den unge § )rn , fo r han kan slukke sin Luetorst
„ — fo r han begynder sin S o lflu g t, og fo r han eier Z up iters
„T o rd e n k ile r".-— M e n de efterfolgende Udraab, i lige la tte rlig t svulstige T o n e r, og med lige utidig P a th o s , lcegge k la rt fo r D a g e n , at det hele S k ra a l ikke b lo t gielder Baggesens Digteroere og Voerdighed; men at det er en halvfremmed Forfængelighed, en uoeg t e Tydsthed, der foler sig saaret ved Angrebene paa hans forulykkede O p e ra , fo rd i det va r en k i e l s k P r o f e s s o r , en S o n a f Canzler C r a m e r , der havde paataget sig baade at overscette d e n , at forsvare F o rfa tte re n , og forherlige hans Poesie og det danske S p ro g . Udraabenes Zronie er ikke blot fa ls t, hvor den
2°) Baggesens egne O rd. (Fort. til Labyrinthcn. S . X X X V .) Det maa dog vel bemoerkes, at han strcv dem t r e A a r efter Holger Danstes Feide, som nu for lccngc siden var glemt. Han kunde 1789 med lige stor Ret have frabedet sig en Bcrommelse, som den, der med al sin Bulder og Bombast i Udraabene, dog ikke var af reen eller utvetydig N a tu r, og heri vist nok stod tilbage for C r a - m e r ' s , der kom fra en Enthusiast, hvis Hierne eller Dommekraft syntes noget forvirret.
