Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Bergsøe, Adolph Frederik.; fremstillet ved Adolph Frederik Bergsøe.
Titel | Title: Den danske Stats Statistik
Bindbetegnelse | Volume Statement: Vol. 3
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : trykt paa Forfatterens Forlag hos Bianco Luno, 1844-53
Fysiske størrelse | Physical extent: 4 bd.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.
v k l K 0 I^ 6 k I_ I6 k 6I6l_I01'kK V/X 1.-2.8 34 >8°
/ / ^
1 1 Z4 1 8 0 0 Z 0 6 7
k /
/
» M S ' -
.B/ . B " ' M . - - '
> E ,
^ 'E
^ 4 - '
. v ^ .> -
- ' /
^.7'7 ->
7,'v' 7, ^ ^ --7 s 77-
M7?D
< .-7.
, 7777-77-7M 777M
s ^ M - M W N
L / A E - M ' ^ - ^
. -"77 .
7 - M ' ' - E M .
E ' . . - '. M ^ ' - - . ' ^ .
. .,,, B - V B . 7. ^ '
'. : - B . . '
- 7 - '« - - ' - - ' ) ^
- j
- 7 , 7
. - - " M ' - M B . : ^ , - - - ' > ' M ? M ' ' 7- 77'"- ^ > :> " -
--.5
> ? ^ . , t ^ ^ » > '
.' ^ 7 ' 7 -'-. ^
.--:^"7"^ --. A-M-E'-'v
' . ' ' ' ' ' ' . 7
. . - L E >L> . - - 7L .
.7--7 7'LM 7^K M U
4 - 7 . ^ 7 . E "
^ . - 7 E -
K U K N
>77« " . - .
> '
M l K W
^ >
" ^ 7 8
. ' 7 ' " 7,7^ !
' '7 7 7 7M
'
E
! -7^7 ?" 7 < ^ 7' ^ 7
-77
^'7
2 '
' L M
V ' > ' . ' M 7 ' ^ " 7
77-7
7 - . ^ -
7>.°v7 .
^ - ' >> > ^ -^ r
7 K 7 - - '
« K ; . 1
' 7 - 7 7 , H 7'.
- ' - X > D 7 ' <2
'
KL77
i ./ ' > >! ' 7^
7 7 ^ 7- 7 r ^ 7 ..
- 7 E 7 ' - . ^
>7
^ L 7. <' - '7
L- >.
-7^ - 7- 7^7'
7^E '7E-" "
L W . W
-Li- - ,> 7 ' 7-'^ '' ' ^ - . 7 . . 7
»> ^ ^ .i ' '
>>' -7
' E . . ^ .
» MAI!
- 7 K 7 ^
- -777' ,LH7 "
7 ' ^ --'7^ . 7 ^ 7 7 -- - ^ - 7 , ^ ^
^ 7^^ ,74 ' >§'' ! ' -
^ r
M M A L - . 7
WMVM^777>-'
W M 7 '7 '''
M B A
' U M R
B ^ ^ " E ' '
- 7 57 - B l
7- '
. . '-5^ .-'B
^7 7- 7' 7ZVWM - 7
M 7 L 7 ^ < ^ 7 . " L 7'
L B B B W v i t z M R M
W
.7^
E
- L SStz^
,. ^ 7 ^ - B --'
' - 7 . -/ -' - N77/7HB7 7 -
. 7 .^.'> - , .,^.- ,.
- - '> '<<777 , ' -. /. . -7-
' 7 <>" ' .7 E' E. " ' B U L , - -,, . ' 7 ' - ^ ' " ' ^ 7B^ , - . 5 B '- E»s-. E7 - ' . -- . ' ' - '. . 7 ' 7
i - / . - ^ ,'. .'7' ' 7 .. . "> > ^ > > 7 7 ' '
--- - ^ ,
^ ' ' ' -7,7 - B ' . ^ 7 7 , ,
^ 7 -E - .7 ' - '->. ^ - ' <-
- E e-B-7. - .
W L W " M
^ ' M K W M W M 7 ? 7 . , . 7 7 ^
' 7 ' M
7 ^ ' - E K
77B7- W 7 '-L E E
- 7 B B ^
W
i! >
' ' '
i
M
- E)
^ ! s
De n danske S t a t s
Statistik
- »
fre m s tille t
ved
Adolph Frederik Kergsoe.
D m den danske S tc n tL vmmo.tevrvVte E nX tnv ^4-^4-Lc -
m»»> » 4 - v r itz « H x rtz ° v
At leffve Udi Tiden, oc icke at vide . Tiden, er som icke at v«re til.
A r r i l d H u i t f e l d s Kronicke.
Kjsbenhavn.
Trykt paa
F o r fa tte r e n sForlag
hos Kongs. Hofbogtrykker Kianco Luno.
1848 . -
«
M k?,-
^ <. -
'
-
<>
s- . ^
»
»'-S1-
» ,
»*» »!», ^
?>
^ «
'^!"
M ' ?
'i » L
'»
. ^
1
/
t,
K-j 1
>')
> -
> V
I,/r^
.>
!
I L Il '
f
i
1
> >
»
Indholdsfortegnelse.
Anden Hoved-Afdelings anden A fd e lin g .
>
den lm m a le r ie lle L u lt u r .
F o r f t e A f s n it . O m den danffe S ta t i moralsk Henseende.
Om de criminalstatistiske Forhold S . 1—26.
Om Gjelds-Arrestanter 26—27.
Om Selvmord 27— 31.
Om Losagtighedsforhold 31—36.
A n d e t A f s n i t . O m den danske S t a t i intellektuel Henseende.
Dm Almue- og Borgersksleversener.
I -rilminde'lighed S . 3 7 - 4 0 .
S . paa Landet: I Kongeriget 40—51. Z Hertugd. 52—55.
b. i Kjsbstoederne: I Kongeriget 55—61. Z Hertugd. 6 2 - 6 4 .
o. t Kjobenhavn 64—76. (S sndagsfloler, Dsvstumme- og Bltnde-Jnstitu- tets Skoler 69—73,) '
v. Dm det lcerde Underviisningsvaesen
1) Om de lcerde Skoler. I Kongeriget 76—92. Z Hertug
dommerne 93— 96.
2) Om Universiteterne:
Kjobenhavns Universitet 9 6 -1 3 5 . Kiels Universitet 168— 177. .
Samlinger, der have Videnskabernes Befordring til Gjenstand:
Z Kongeriget: Bibliotheker 135— 148. Arkiver 149—154. M ynk- og M e - daille-Cabinettet 154— 156. Den chronologiste Sam ling af Gjenstande paa Rosenborg 1.56— 157. Musceet for nordiste Oldsager 157— 160 Det konge
lige Kunstnmscenm 160. Hs. MajestoetS archceologistc Cabinet 161. Det kongelige Musoeum for Naturvidenskaberne 162. Universitetets zoologiske og mineralogiske Musceum 163—165. Den botaniske Have 165—167. Om en
Deel andre naturvidenskabelige Sam linger 167—168.
I Hertugdsmmerne 177— 176.
2) Om Sors Hoiflole 178-186.
Om Undervisningsanstalter og Examina fo r dem, som fo r
berede stg ril en bestemt L iv s s tillin g , til hvilken der ikke behsves den saakaldte lcrrde Dannelse-
1) D e n a lm in d e lig e Aorberedelsesexam en 187; 2) Private A g e rd y rk n in g s in s titu te r 189; 3) Landmaaler-Examen 196 ; .G a rtn e re x a m e n 198;
A orstexam en 200 ; 6 ) V e te rin a irs k o le n 204; 7) D e t polytekniske I n s titu t 2 0 9 ; 8) Jnstitutet for Metalarbejdere 220; 9) D et tekniske In stitu t 22 1 ; 10) Examen for Skibsbyggere; 11) Examen for Mollebyggere; 12) p r i v a t e H a n d e ls a k a d e m ie r 222; 13) Examen ved Handelslaugene 225 ; 14) Mcrglerexamen; 15) Dispacheurexamen; 16) D e n pharm aceutiske E x a m e n 227 ; 17) S ty rm a n d s e x a m e n 229; 16) G s c a d e ta k a d e m ie t 232 ; 19, L a n d c a d e ta k a d e m ie t 234 ; 20) D e n m ilit a ir e Hsiskole 239;
21) Det m ilitaire gymnastiske In stitut 243; 22) Normalstolen for den ind
byrdes Underviisning 244; 23) Institutbestvrerexamen 244; 24) Den boiere Dannelsesanstalt for Dam er 244; 25) Examen for ustuderede Jurister 245;
26) Examen for Jordemodre 245.
u. Om forskjellige F o rh o ld , der staae i Forbindelse med Na
tionens intellektuelle U d viklin g :
1) M m T ry k k e frih e d e n 245—259; 2) M m ^ ite r a tu r e n s T ils ta n d 259 - 265; 3) O m B o g h a n d le n 265 -267.
T r e d ie A f s n i t . O m den danske S t a t i «rsthetisk Henseende 267—281.
F je rd e A f s n it . O m de p riva te Foreninger og F onds, som have m ateriel eller im m ateriel C u ltu rs B e fo rd rin g i een eller anden R etning t i l F orm aal.
1) L .an d h u u sh o ld n in g sselskab et 281; 2 ) Oekonomiste Selskaber i P ro- vindserne 299 ; 3) og 4) Haveselstaber 290; 5) Silkeselstabet 292; 6) D e t Llassenske A id e ic o m m is 292; 7) D e t Reiersenske Aond 296; 8) I n d u s trifo re n in g e n 299; 9) Tekniske Selskab 303; 10) Selskabet til O plys- - nings Udbredelse blandt Haandvcerkere 303^ 11) Foreningen for Sofartens Fremme 303; 12) V idenskabernes S elskab 304; 13) N o r d i s k e O l d -
s k rift-S e ls k a b 310; 14) Selskabet for Sam ling af foedrelandske Oldsager 1 Ktel 313; 15) Islandske Literaturselflab 313; 16) Nordisk Literaturselskab 315; 17) D anske S elskab fo r Acedrelandets H is to rie og S p r o g 315;
16) Historisk F o r e n in g 317; 19) Sl.-holst. l. S . for foedr. Historie 318;
20) Genealogisk-biogr. Selskab 316; 21) S e ls k a b e t fo r N a tu rla e re n s
Udbredelse 318; 22) Naturhistorisk Forening 319; 23) Medicinste Selskab 320; 24) Phlliatrien 320; 25) Classenfle Literaturselstab for Loeger 321;
26) Zuridist prakt. S . 322 ; 27) S a m fu n d e t t i l den danske ^ it e r a t u r s A rem m e 322; 26) Fyens S tifts literaire Selskab 323; 29) Selskabet for de stjonne D id. 323 ; 30) Holbergske Selskab 324; 31) Konftforeningen 324;
32) S e ls k a b e t fo r T ry k k e frih e d e n s re tte B r u g 324; 33) Selskabet for danst Låsnings Udbredelse i Nordslesvig 329; 34) Bondevennernes Selskab 329; 35) Skandinavist Selskab 330 ; 36) Slesvig-holst. patr. Selskab 330;
37) og 38) Bibelselstaber 330. 331; 39- Selskabet for Opbyggelsesstrifters Udbredelse 331; 40) DanstMissionsselstab 332; 41) Maadeholdsselstab 332;
42) Totalafholdenhedsselstab 332; 43) Foreningen for forsomte BvrnS Frelse 332; 44) Fcengselsselskabet 334.
Tredie Hoved-Afdeling.
F o rs te A f s n i t . O m G rundlove i den danske S ta t, og navn- ligen om Kongeloven. S . 33^—368.
A n d e t A f s n it . O m S ta ts fo rm e n . Om Arvefslgen.
I Kongeriget 368— 374. Nogle Momenter af Hertugdsmmerncs Historie 375— 394. Deviis for at alle tre Hertugdømmer, ingen- somhelft Deel af samme undtagen, have Kongelovens Arvefslge 395— 410.
v. Om Rigets Udelelighed. 410—4 12.
c. Om Statseenheden. 412 ff.
«
Om det separatistiske Parti i Hettugdommerne, og om Schleswig- Holsteinismen. 413—430.
Om Holstcens-Udsondrings-Partiet. 430—444.
I>. Om Rsngemagtens Udstrækning. 444 ff.
T r e d ie A f s n i t . O m Regenten.
O m Regentens Regjeringstiltradelse 454. Om de Kongen tfolge Kongeloven paahvilende Forpligtelser 454—455. O m Kongens Titel og Baaben 455—456. O m Kongens Net til at uddele Ordener og H a d e r-te g n , T itle r og Rang 458—466.
Om Kongehusets Medlemmer 466— 469. Om Hofstaten 469—470.
F je rd e A f s n i t . O m Folkerepraesentation.
Om Provindfialstoenderne. 470— 480. Om Valgloven. 480— 484.
Om at- det fl. holst. Ridderskab ikke er Repræsentation for Slesvig og Holsteen. 471— 472.
Fjerde Hoved-Afdeling.
Forste Afdeling.
v in Statsforvaltningens Organisation. ^
In d le d n in g : O m Embedsstanden 485—488. , ! ^ F o rs te A f s n it . O m Overbestyrelsen 488—508. s ^
A n d e t A f s n i t . O m M ellem autoriteterne 508—516.' ' T r e d ie A f s n i t . O m de lokale A u to rite te r og om Com m unal-
vcrsenet: .
i Rongeriget 516—522.
k. j Hertugdsmmerne 522—526.
,
Anden Afdeling.
Vin de enkelte Forvaltningsgrene.
. <
F o r f t e A f s n it . O m Finantsvcrsenet.
I Almindelighed 526—589.
v . O m S taten s In d tc rg te r og hvad med samme staser i F o r
bindelse:
1) Domaine-Jndtccgter 589—550.
2) Forstindtcegtcr 550—553.
3) Jndtcegtcr af Skatter:
s) Om de directe Skatter og Commune-Afgiftcr.
1) i Kongeriget 553—610.
2) i Hertugdommerne 6 1 0 -6 2 1 .
b. Om de indirekte Skatter.
1) i Kongeriget 622—649.
2) i Hertugdsmmerne 649—652.
4) Om Oresundstolden, Postvæsenets Overskud, Tal- og Klasse
lotteriets Overstud, Indtægterne fra Lauenborg, Renterne af Aktiverne, og forstjellige andre Jndtcegtcr 655—667.
Beviis for at Hertugdommerne ere mindre bebyrdede med Skatter end Kongeriget 667—674«
e. Om Statsindtcrgterne 674 —683.
v . Om Statsgjelden 683—690.
r
t
k
X
D e n t r Z t s S t - r i i M k . '
T r e d i e De e l .
7>.
t..--
- »
!
lU
F /
>
7 -5
^ ' ) l 5- ,
' »
r,
Anden Afdeling.
O m den i m m a t e r i e l l e E u l t u r
^ ? v a d her er anfort om den danste S ta ts immaterielle C u ltu r er, i Overensstemmelse med de bedste nyere Forfatteres Frem
gangs«,aade, fremstillet i tre Hovedafsnit, i hvilke den danske S ta t er gjort t il Gjenstand for statistisk B e tragtning i moralsk, intellektuel og cesthetisk Henseende.
F o r s t e A f s n i t .
L>m den Van/Ke S ta t i moralsk Henseende.
N a ar M a n i en S tatistik v il gjore et Forsog paa at give en Fremstilling af en N ations scedelige T ilsta n d , da er M a n saagodtsom nodt t il at indstroenke sig t il Nationens L e g a l i t e t , eller dens H a n d l i n g e r s Overensstemmelse med Lovene, da en N ations M o r a l i t e t eller S c e d e l i g h e d s f o l c l s e ikke
egner sig t il at voere Gjenstand for en.statistisk Fremstilling.
Hvad A ntallet og Beskaffenheden a f de i den danste S ta t forefaldende Lovovertrædelser betroesser, da har M a n vel i loen- gere T id fordret aarlige schematiste Indberetninger om samme indsendte t il det danste, og det stesvig-holsteen-lauenborgste Can- celli; men Hertugdommernes indviklede og i de forstjellige D i strikter forskjellige Retsvoesen foraarsager at det herved erholdte M ate riale ikke kan afbenyttes t il af samme at uddrage alm in
delige Resultater for Hertugdommernes Vedkommende i den
omhandlede Henseende, men blot kan tjene t il at give dem, der arbeide i Lovgivningspolitikkens Sphoere, een og anden O p ly s n in g , eller t il i eet eller andet Tilfoelve at vcere t il Veiledning fo r Iustitsembedsmcendene, som aarligen erholde t i l sendt en trykt E rtra c t af samtlige de indsendte schematifle I n d beretninger. A t Hertugdommernes criminalstatistifle Forhold i nogen vcesenllig G rad skulde afvige fra Kongerigets, er der im idlertid ingen G rund t il at antage, og f o r s a a v i d t som d e r kun h a n d l e s om at d a n n e si g en a l m i n d e l i g F o r e s t i l l i n g , kunne de vigligste af de i det Folgende for Kongeriget anforte Resultater vistnok "antages uden stor A fv i
gelse at vcere gjeldeude ogsaa for Hertugdommerne. — F o r Kon
gerigets Vedkommende, hvor det ved Canc. Circ. 29de M a rts 1828 er blevet samtlige Overovrigheder paalagt at indsende aarlige schematifle Indberetninger a f den omhandlede A rt, egner det herved erholdte M a te ria le sig derimod ret vel t il en viden
skabelig B ehandling, og Commissionen for det statistiske Tabel- vcerk har derfor i det i Aa ret 1847 udgivne 13de Tabelvcerks- hefte leveret en tabellarisk Frem stilling af de paa denne M aade erholdte O plysninger for Aarene 1 8 3 2 * ) til 1 8 4 0 , hvilket sidftncevnte A a r fo rtrin s v iis er skikket til at afgive et H v ile punkt for Betragtningen, da der i samme, den 11te A p r il, er udkommet en vidtomfattende F o ro rd n in g , hvorved de h id til gjeldende Straffebestemmelser for flere af de almindeligste For-
§
brydelser ere undergaaede betydelige Forandringer, hvisaarsag Aarrcrkkerne for og efter !8 1 0 kun med storste Varsomhed kunne sammenlignes. T il dette Tabelvoerkshefte har Or. mecl.
K a y s e r forfattet en In d le d n in g , i hvilken han har fremsat de
*) For Aarene 1828— I8W er en tabellarisk Fremstilling ast de om
handlede Oplysninger meddeelt i forfljellige Bind af Collegial-
Tidenden. *
R esultater, som han med stor F lid har uddraget af disse T a beller, og a f d e n n e u d f o r l i g e I n d l e d n i n g er d e l H e r - a n f o r t e i d e t V o e s e n t l i g e et k o r t a f f a t t e t , f o r en s t o r
D e e l o r d r e t U d t o g .
Hvad F o r b r y d e l s e r n e s H y p p i g h e d betrceffer, da maa alle Undersogelser om samme vel nodvendigviis i en vis G rad vcrre ufuldstændige, da Undersogelsen kun kan omfatte den Deel af dem, som bliver paadom t, medens altid et ikke ringe A ntal ville hengaae enten uopdagede, eller upaatalte; men Kundskab om de paadomte Forbrydelsers A n ta l v il dog altid have Interesse i forstsellige Henseender, og kan navnligen tsene t ll at udbrede Lys over de Forstselligheder, som enkelte af Lan
dets Dele frembyde med Hensyn t il Hyppigheden af F o rb ry delser, og t il at paavise de Forandringer de i denne Henseende
ere undergaaede i Aarenes Lob, i det M a n nem lig, sksondt Forholdet imellem de paadomte og stsulte eller upaatalte F or
brydelser er os ubeksendt, godt kan forudscette. at det er u fo r
andret i det samme Land og t il forstscllige T id e r, naar kun de T a l, hvorpaa Undersogelsen kommer t il at hvile, ikke blive saa smaa, at tilfoeldige Forstyrrelser faae et vid t S p ille ru m , og naar kun Love og In s titu tio n e r ikke ere undergaaede nogen vcesenlig Forandring.
A f F orb ryd e lse r*), der ere blevne paadomte ved Landets ordinaire R etter, P o litire tte r og m ilita ire Retter, eller afgjorte
*) De Politiforseelser, for hvilke Straffene kun have varet Boder, Overtrædelser af Consumtions- og Toldanordningerne, og af Forst- anordningsrne, og de Forseelser, der kun ere Gjenstand for privat Forfslgning, hvilke samtlige Sager ofte afgjores ved Forlig eller ester-vedkommende Autoritets Reso.lution, ere ikke optagne i Cri- minal-Tabellcrne, og altsaa heller ikke mcdindbcfattede i den oven- anforte Angivelse; men alle disse Lovovertrædelser ere mindre be-
ved R esolution, (hvilket navnlig er Tilfoeldet med S ager an- gaaende H ver og Leierm aal), har A ntallet i de 9 A a r 1832—
184 0 i Gjennemsnit aarlig i Kongeriget Danm ark vceret 2 6 7 4 , hvilket giver ! Forbryder eller t i l S t r a f D o m t fo r hver 361 Indbyggere over 10 A a r , eller et a a rlig t M id d e la n ta l af 277 Forbrydere*) paa 1 0 0 ,0 0 0 Indbyggere over 10 A a r. D e t vilde vcere interessant naar man kunde sammenligne dette M id d e lta l med det, som de vigtigste europceiske S ta te r frembyde, da M a n herved vilde blive i S ta n d t il at bedomme hvorvidt F orbry
delsernes A n ta l kan siges at vcere sto rt, eller ikke, i v o rt Fæ
dreland; men stige criminalstatististe Sam m enligninger kunne af flere Grunde ikke afgive noget paalideligt R esultat, navnli- gen ford i de fo rflje llig e Landes Lovgivninger i temmelig hoi G ra d afvige fra hinanden med Hensyn t i l det Begreb, de fo r
binde med Udtrykkene „F o rb ryd e lse r", „Forseelser", „Lovover
trædelser" o. d l., (saa at t il Ex. Blodstam og O im e n bo8tisli kulis, som hos os er belagt med Livsstraf, i Frankrig ikke engang hore t i l de strafbare Handlingers T a l) ; fordi det Begreb, som efter de forstjellige Landes Lovgivning forbindes med en vis navngiven Forbrydelse, (fo r Ex. M is b ru g af P ressen), ofte
tydelige, og derfor ogsaa mindre flikkede til at udbrede Lys over hele Landets eller enkelte Provindsers eller Distrikters Moralitet.
Forovrigt bor det ikke lades ub.market, at vore Criminal-Ta- beller ikke angive alle de Forbrydelser, sor hvilke de Paagjeldende have vceret tiltalte, men kun navne den storste af dem, for hvilke de ere blevne domte, hvorved atter maa bemcerkes, at de for Bet
leri og Losgicengeri og Betleri Domte oste have vceret tiltalte for Tyveri, og de for ulovlig Handel Domte for Haleri.
*) Ordene Forbrydelse og Forbryder ere i hele dette Afsnit ikke brugte i disse Ords strengere Betydning, men ved Forbryder forstemes her kun Een, der er idomt S traf (ikke M ulkt), eg ved Forbrydelse en
med S tra f belagt Lovovertradelse.
er hoift fo rflfe llig t; ford i de enkelte Landes Love frembyde store Forskelligheder med Hensyn til hvad der er Gfenstand for o f f e n t l i g P a a ta le , og hvad det er overladt t il den Forurettede om han v il paatale det eller ikke; og endelig fordi det maa udove stor Indflydelse paa Domfældelsernes A ntal i et Land om Forbrydelserne paadommes af Eedsvorne eller af retSlcerde Dommere. En Sam m enligning med oeldre Tiders Forhold h e r i L a n d e t i den omhandlede Henseende lader sig heller ikke an
stille, fordi v i mangle Kundskab for sammes Vedkommende. Dele v i derimod den heromtalte loengere Periode af 9 A a r i tre T rie n n ie r, og betragte v i derpaa hvert af disse for sig, da faae v i t il R esultat, at det aarlige M id delantal af Forbrydere paa hver 1 0 0 ,0 0 0 Jndvaanere over 10 A a r
i Trienniet 1 8 3 2 — 1834 har voeret 2 60 ,5
— 1 8 3 5 - 1 8 3 7 — 2 8 3 ,7 1 8 3 8 — 1840 — 287,4
og fra det sorstncevnte t il det sidstncevnte T rie n n iu m , ( i hvilket sidste Forbrydelsernes aarlige M id d e lta l var 2 8 4 9 , medens det i det forstncevnte kun var 2 4 4 8 ) , har der saaledes voeret en Tilvcert af 104, Procent; og tager M a n alene Hensyn t i l de ved de o r d i n a i r e Domstole paakjendte F o rh ryd e lse r*), da faaer M a n , naar man sammenligner de sire A a r fra 1 8 3 4 —
1837 med Trienniet 1 8 3 8 — 1 8 4 0 , et endnu ugunstigere R e
sultat, nemlig det, at den procentvise T ilvcert fra 1 8 3 4 — 1837 t il 1 8 3 8 — 1840 har
for Kfobenhavn voeret 13,8 Procent fo r Kjobstoederne — 25,2 —
for Landdistrikterne — 22,4 —
* ) I de o Aar >832— 1840 cr der ved de ordinaire Retter aarlig i Gjennemsnit fcrldetDom over >086 Individer, af hvilke >668 bleve domfoeldte og -318 frifundne.
^ W-^ ^ i '.
6
H e ra f er M a n im idlertid ikke fuldkommen berettiget t il at drage den S lu tn in g , at Befolkningens M o ra lite t er gaaet t i l bage i det omtalte T iv s ru m ; th i Betragtningen af Forbrydel
ser afgiver kun et enkelt B id ra g t il Bedommelsen af et Folks Soedelighedstilstand; og ligesom statistiske Angivelser i det Hele taget altid kun med Varsomhed maa benyttes t il af famme at uddrage S lu tn in g e r, saaledes gjelder dette fornemmelig om de criminalstatististe. D en omtalte Forogelse er saaledes maaskee for en Deel bevirket ved en foroget Aarvaagenhed fra ø v r i g hedens S id e ; og den uheldige S lu tn in g , der kunde drages af den, svcekkes ved at enkelte Lovovertrædelser, som ikke anfores paa Tabellerne, ere blevne langt sfeldnere, og ved at enkelte Laster, fo r E r. Drukkenskab, ere i stadig Aftagende.
N a a r man sammenfatter de Forbrydelser, der ere paa- domte ved de ordinairc R etter, og dem, fo r hvilke der i P o li
tiretterne ere idomte hoiere S tra ffe end B o d e r, saa va r i Aarene 1 8 3 2 — 1840
, Det aarlige Mid-
Det aarlige delantal af Domte Middelantal paa 109,999 In d - af Domte. byggere paa over
19 Aar.
Kjobenhavn ... 886,4 8r5,3 Bornholm ... 51.6 271,7
Sjelland (uden Kjobenhavn) . 559,i 221.7
Lolland oa F a lste r... 94,o 177,7 N o rre-Z ylla nd ... ... . 64 5,5 156,5 Fpen og L a n g e la n d ... 459,7 114^
Hovedstaden h a r, ifolge ovenstaaende Tabel et betydelig storre A n ta l aarligen domte Forbrydere end det ovrige Land.
D e r dommes nemlig i samme aarligen 1 af 117 In d iv id e r over 10 A a r , og i det ovrige Land kun 1 af 5 7 8 , og Kjo- benhavn toeller alene flere Domfoeldelser, (836,4 i aarligt M id -
deltal), end hele N o rre -Jylla n d (6 4 5 ,5 ), og ncesten lr'gesaa mange som alle Å erne tilsammen (855,4). Grunden hertil maa for en stor Deel tilskrives den Omstcendighcd, at denne B y altid tceller en Mcengde Mennesker uden safte Ind tceg te r, som uden egentlig at have Hjemstavn der, dog opholde sig sammesteds, fordi de der have, eller foregive at have, m idlertidigt Arbeide, saaledes som Tilfceldet er med mange losladte F o rb ry d e re *);
h vo rtil kommer at det mere udbredte P o litio p syn , som finder S ted i Hovedstaden, bevirker at et fcerre A ntal Lovovertrædel
ser sammesteds hengaae upaatalte, end Tilfceldet er i den ord
rige Deel af Landet. Hvad de enkelte Am ter angaaer, da staae disse hinanden en Deel ncermere.' Den aarlige M id d e l
hyppighed as Forbrydelser for disse er 173 paa 1 0 0 ,0 0 0 I n d byggere over 10 A a r. D e storste Afvigelser herfra frembyde
i modsat Retning Frederiksborg og Svendborg Amter med re
spektive 3 1 1 ,8 , og 1 0 4 5 , domte Forbrydere paa 1 0 0 ,0 0 0 I n d byggere over 10 A ar. D e t S p ille ru m mellem hvilket H yp pig hedsforholdene for de ovrige Am ter bevoeger sig er altsaa saa betydeligt, at man ikke kan skrive Afvigelserne alene paa T i l fældighedens R e g n in g , men nodvendigviis fo r nogle enkelte
Amters Vedkommende maa antage, at sceregne Aarsager hertil have vceret tilstede. Hvad Kjobenhavns og Frederiksborg Am-
*) Criminal-Tabellerne give vel kun Oplysning om hvor Forbrydelsen er paadomt, hvilket i Reglen er det Sted, hvor den er begavet, og derimod ikke om Forbrydernes Opholdssted; men Man vil dog neppe gjore sig skyldig i nogen Feil af Betydenhed ved at antage, at Antallet af Domfceldelser i ek Distrikt ret noiagtigt angiver Be
folkningens Hang til Forbrydelser; thi om det end ikke kan ncegtes, at der ofte i et Distrikt begaaes Forbrydelser af Personer, der have hjemme udenfor Distriktet, saa er der dog al Grund til at antage, at den derved bevirkede Unoiagtighcd, isoer i en loengere Rcrkke af Aar, vil udjevnes derved, at en vis Moengde af dette Distrikts Beboere begaae Forbrydelser og blive domtc i andre Distrikter.
terS hore M id d e lta l af LBmte Forbrydere paa 1 0 0 ,0 0 0 I n d byggere paa over 40 A a r betroeffer, da hidrore disse vistnok fra Kjobenhavns Ncrrhed. F or de ovrige Amters Vedkom
mende er Grunden t il deres Afvigelser fra M iddelforholdet i den omhandlede Henseende derimod ikke t il at angive. A t B e folkningens Toethed ikke her i Landet staaer i noget vist F o r
hold t il Forbrydelsernes Hyppighed, (saaledes som M a n i A l
mindelighed er tilb oielig t il at antage), har O r. K a y s e r faaet t il Resultat ved en herover anstillet Undersogelse.
N a a r man indskrænker Betragtningen t il de ved de or- dinaire Domstole paadomte Forbrydelser, da var i Aarene
1 8 3 4 — 1840
Det aarlige Mid- Det aarlige delantal af Domte Middelantal paa i 00,000 In d -
af Domte. byggere paa over
G 10 Aar.
Kjobenhavn. ... ... 486 497.0
Kjobstcederne... ... 337 316,2
Landdistrikterne... ... 859 112,9
D e t sees heraf, at Forbrydelserne ere langt hyppigere i Kjobenhavn end i Kjobstcederne, og i disse atter langt hyppi
gere end i Landdistrikterne.
Undersoger M a n Hyppigheden af Forbrydelser for hvert Kjon scerstilt, da faaer M a n t il R esultat, at der ved de ordi- naire D o m sto le *) i Tidsrum m et 1 8 3 2 — 1840 i a a rlig t M id deltal er domt 1146 M andfolk og 4 8 1 Fruentim m er, hvilket
Hvis Loeseren skulde savne Eensformighed i de forskjellige Resulta
ters Udregning, da maa denne skrives paa Materialets Beskaffen
heds Regning. Saaledes er, for at holde os til de ovenstaaende Udregninger, Kjonnet ikke angivet for de ved Politiretterne domte Forbrydere, og det er heller ikke opgivet om Lovovertrædelserne ere forefaldne i Kjobstcederne eller paa Landet.
bliver 244,8 M andfolk og 9 8 ,o Fruentimmer for 1 0 0 ,0 0 0 I n d byggere over 10 A a r af hvert Kjon. Forbrydelser begaaes altsaa langt hyppigere af M andfolk end a f Fruentim m er, og Forholdet mellem begge Kjon v il i saa Henseende paa det Noermeste vcere som 5 t i l 2 ; og omtrent det samme Forhold faaer man t il Resultat fo r hvert af de i denne Periode inde
holdte 3 T rie n n ie r, naar M a n anstiller Undersogelsen scerskilt med samme. Kjobenhavn frembyder et paafaldende stort A ntal qvindelige Forbrydere i Sam m enligning med den ovrige Deel af Landet; og naar M a n regner Mandfolkenes og Fruentim - merneS A n ta l, for lige stort, (hvad det ikke ganske er), da kom
mer der i det omhandlede T id sru m i Kjobenhavn 61,8 qvinde
lige Forbrydere paa 100 m andlige, men i Resten af Landet kun 33,o, uden at der i saa Henseende finder nogen synderlig 'Forstjel S te d mellem Kjobstoederne og Landdistrikterne; og omtrent det samme Resultat erholder M a n , naar man deler Perioden i T riennier, og betragter hver af disse fo r sig. F o r
holdet i de enkelte Amter afviger for storstedelen ikke meget fra det, der sindes i hele Landet, naar Kjobenhavn undtageS; thi Forskellighederne bevcege sig i saa Henseende imellem 7,7 over, og ligesaa meget under M iddelforholdet, der som nysanfort er 3 3 ,o.
Forsaavidt som det tidligere har vceret o m ta lt, at de ved de ordinaire Domstole paadomte Forbrydelser i Perioden 1 8 3 2 — 1840 have vceret i T ilv c e rt, bor det her tilfo ie s , at denne Tilvcext i Kjobenhavn iscrr har viist sig paa Fruentimmernes, i Kjobstoederne og Landdistrikterne iscer paa Mandfolkenes S ide.
N a a r M a n undersoger Forholdet af de ved de ordinaire Domstole i Aarene 1 8 3 2 — 1840 domte Forbrydere, hvis Alder er a n g iv e t*), (dog med Undtagelse af dem, der ere domte fo r
*) I 3 Procent af samtlige Tilfcrlde mangler Aldersangivelsen i Ta
bellerne for de ved de ordinaire Domstole domte Forbrydere. Med
u lo vlig H andel, Hazardspil og Overtrædelse af Frdg. 4 Aug.
1 8 1 9 ), og Befolkningen i hver Aldersklasse, etter Hyppigheden af Forbrydelser i de enkelte Aldersklasser i Tidsrum m et 1832
—- 1 8 4 0 , da faaer man t il R esultat, at omtrent ^ af alle Forbrydelser begaaes i Alderen 2 1 — 5 0 , og at Forbrydelser saavel af M andfolk som Fruentim m er hyppigst begaaes af den Deel af Befolkningen, som er imellem 21 og 4 0 A a r , og at Hyppigheden herfra, for begge K jons Vedkommende, aftager t il begge S id e r, og er lavest i Aldersklasserne over 60 A a r ; og omtrent det samme Resultat erholder M a n , naar M a n deler det omhandlede T id sru m i T rienm 'cr, og betragter h v e rt,af disse fo r stg. I O vinqvenniet 1 8 3 6 — 1840 var saaledes
Det aarlige Middelantal af Forbrydere.
Imellem I l —20 277
— 2 1 -3 0 535
— 31— 40 417
---. 41— 50 251
— — 5 1 -6 0 125
Over 60 Aar 55
Det aarlige Middclantal af
Forbrydere paa 100,00 Zudbyg,
over 10 Aar.
As
100 Forbry
dere var
106,4 10,7
256,i 25, o
2S8,o 25,g
107,7 20,o
130,i 13,i
52,4 5/3
100
D e t sees heraf, at Hyppigheden af Forbrydelser er mere end dobbelt saa stor i Aldersklassen 2 1 — 3 0 A a r , som i den
unge Forbrydere er det imidlertid meget sjeldent at Aldersangivcl«
sen mangler, da Retten maa forskaffe sig fuldkommen Vished om den Paagjeldcnde har naaet den criininelle Lavalder; derimod er det fornemmelig Tilfoeldct med meget gamle Mennesker, som ikke sjeldent ere aldeles uvidende om deres Alder. Paa Tabellerne over Politisorseelser findes ingen Aldersangivelser.
foregaacnde, at den derncest omtrent holder sig paa samme Punkt i Aldersklassen 3 1 — 4 0 ; at den derimod efter det 40de A a r aftager, og det fra det 50de A a r i stcerkere G ra d , men dog in d til det 60de A ar vedbliver at vcere stcerkere end i A lders
klassen 11— 20 Aar. I den yngre Alder t i l henimod det 40de A ar er fo ro v rig t Tilboieligheden t il at begaae F o rb ry
delser fo r h o ld s v iis storre hos M a n d fo lk, i den mere frem
rykkede A ld e r, eller efter det 40de A a r, derimod fo r h o ld s v iis storre hos Fruentimmer.
A f hvad N a tu r det i det Foregaaende om talte, i Aarene 1 8 3 2 — 1840 udsvede Antal Forbrydelser har vceret, v il kunne sees af folgende Tabeller.
O v e r s i g t o v e r d e t s a m t l i g e A n t a l a f de I n d i v i d e r som i de 9 A a r 1 8 3 2 — 1 8 4 0 h a v e v c e r e t t i l t a l t e v ed de o r d i n a i r e c i v i l e R e t t e r i D a n m a r k f o r h v i l - k e n s o m h e l s t F o r b r y d e l s e , e l l e r ved K j o b e n h a v n s P o l i t i r e t f o r T y v e r i , H c e l e r i , u l o . v l i g O m g a n g
med H i t t e g o d s Forscetligt D r a b ... 48 Drab af V a a d e ... 18 Foftcrmord og dermed be
slægtede Forbrydelser . 69 Brandstiftelse . . . 58 Overfald og Mishandl. - 289 Ran ... 15 R o v e n ... 32 Indbrudstyveri ...202 Tyveri af Heste og Qvceg
paa M arken... 64 K irkctyvcri... 7 Simpelt Tyveri, i ste Gang 6254 2den G ang...1372 OdieGang... 407 Zfolge Fr. 20 Februar
>789 § 5 ... 46 Hceleri, IsteGang . . . . 675 2den - G a n g ... 75 O fte re ... 16
og B e d r a g e r i .
Tyverifrdg. i l April 1840 5 Ulovlig Skovhugst . . . . 183 Meeneed ... I I Falst Forklaring for Retten 178 Falsk ... 239 Forseelse i offentlig Bestil
ling ... 61 Forvanskning af offentlige
M i d l e r ...3 UlovligOmgang med stran
det G o d s ... 49 Ulovlig Omgang med H it
tegods ... 763 Andre Bedragerier . . . . 1126 Hazardspil... ... . I I Ulovlig H a n d e l...802 velieig earnis . . . 110 R u ffe ri... 25 Overtr. af D . L. 6— 13— 3
og P l. >2 Juni 1827 . 270
Straiveerdigt Forholr mod
noermeste S lo e g t... 87 Overtrædelse af Forordn.
4 August 1819 . . . . 129 Q vaksa lve ri... 29 Losgjoengen og Betleri . 177 Overtrædelse as Qvaran-
ta in c a n o rd n in g e rn e . 5
Opscetsighed. ^ . ... 249 Undsigelse . 7 . . . . 3 Overtrædelse af Forordn.
13 Januar >741 . . . 55 Pressemisbrug... 21 Andre Forbrydelser. . . . 462
O v e r s i g t o v e r d e t s a m t l i g e A n t a l a f de I n d i v i d e r , som i de 9 A a r 1 8 3 2 — 1 8 4 0 er e i D a n m a r k ^ f o r o f f e n t l i g e og p r i v a t e P o l i t i f o r s e e l s e r a n s e t e m e d
h o i e r e S t r a f end B o d e r . O ffentlige Politiforseelser.
Ulovlig Omgang med Skuds-
m a a l... ... 92 B e d ra g e ri... 4 Ulovlig Krohold og Broen-
deviinsbroenden . . . . 82 B e tle r i... >886
Losgjcengcri... ... . 1642 Overtrædelse af Frdn. 16
Decbr. 1828 om reisende
Haandva'rkssvende. . . 112 Overtrædelse af Pasanord
ningerne ... 28 Ulovlig Flytning fra Lcegdet
eller A m tet... 16 Utilborligt Forhold af Per
foner, der ere under Po
litiets specielle Tilsyn . 243 1'osagtighed...430
Udeblivelse fra den befale
de Visitation af losagtige
Fruentimmer . . 7 . . 133 Opscrtsighed... 358
Gadeuorden og Slagsmaal 349
Reelle In ju r ie r ... 38 Uorden, begaaet i Fattig-
anstaltcr... 65 Uorden, begaaet i S tra f
anstalter . . . 25 Pligtstridigt Forhold af
Vocgtcrc . . . 264 Qvaksalveri ... 7 Ulovlig Becngravning . . 116 Overtrædelse af Frdn. 4
August 1819... 3 Andre og uangivnc For
seelser... . . 286 P riva te Forseelser.
Reelle In ju rie r... 21 Verbale In ju r ie r... 5 Laugssvendes og Drenges
Forseelser mod deres
M estere... 35 Tyendes Forseelser mod
deres Herstab . . . 169 Forseelser af Hoveribonder 17 Andre Forseelser... >8
D a det vilde -liv e fo r v id tlo ftig t scerfiilt at gjore hver enkelt af de paa de ovenanforte Tabeller specificerede F o rb ry delser t i l Gjenstand fo r Sam m enligninger og Udregninger, har
v r . K a y s e r forenet dem i analoge G rupper og ved at sam
mentælle de i Aarene 1 8 3 2 — 1840 ved de ordinaire Domstole
og P o litire tte rn e paadomte Forbrydelser, (Politiretssagerne dog kun naar S tra ffe n har voeret hoiere end B o d e r), samt de ved de m ilita ire Retter paadomte borgerlige (ikke derimod de egent
lige m ilita ire ) Forseelser, samt S ager angaaende H ver og Leierm aal, der ere afgjorte ved R esolution, dannet folgende Tabel t il O p ly s n in g om det indbyrdes Forhold mellem de fo r
skellige Forbrydelser. As det hele A n ta l af 2 6 7 4 , h v o rtil samtlige disse Forbrydelser aarligen i Gjennemsnit have bels- bet sig i Aarene 1 8 3 2 — 1 8 4 0 , ( jf r . S . 4 ) , udgjorde
, Bedrageri . . . Forbrydelser mod ) . . . .
Am d°m m .. s A n . . . . ( Ulovlig Handel
( Tyendeforseelser...
Forbrydelser mod 1 I n j u r i e r ...
l Angreb paa Andres Person og Frihed s Angreb paa Andres Liv
»» « » « * » « » Personer.
Almeenfarlige s Brandstiftelse...,e c V Forbrydelser. 1 Falst Vidnesbyrd
/ Forstjellige mindre Forseelser mod t den offentlige O r d e n * ) ...
Forbrydelser mod t Losgjcrngeri og B e tle ri...
den offenilige < Forseelser mod Sædeligheden. . . . Orden. 1 Pressemisbrug...
i Opscetsighed...
V Forseelser i offentlig Bestilling**) . Andre Forbrydelser. Andre Forbrydelser... .. - .
Sunnna
Proccent
10,2 3.3 38,5
0,1 3.4
1,0 0,6 1.4 0,8 0,2 0,8
Procent
3,6
l
i ,n»00 100
*) Under denne Gruppe er indbefattet de i Tabellerne specificerede For
seelser: Qvaksalveri, Udeblivelse fra befalet Visitation af Lcrger, Overtrædelse af Frdg. 4 Aug. I 8 ltt, ulovlig Beengravning, ulov
lig Krohold og Brcrndeviinsbrcenden,, ulovlig Fraflytning fra Lcegdet eller Amtet, Gadcuordener og Slagsinaal, og Uordener i Fattigan
stalter og Straffeanstalter.
**) Herunder Misbrug af offentlig Myndighed og pligtstridigt Forhold af Vcegtere.
og omtrent t il de samme Resultater kommer M a n , naar M a n deler hele Tidsrum m et i T riennier og undersoger hvert af disse fo r sig.
H eraf v il det sees, at over Halvdelen af alle Forbrydel
ser, som ere Gjenstande for denne Undersogelse, ere F orbry
delser mod Eiendomme, af hvilke atter de forstjellige A rte r af T y v e ri udgjore det langt overveiende F le e rta l, nemlig af denne G ruppe (og ncesten A af alle Forbrydelser), Bedragerier henved de ovrige tilsammen kun lid t over Forbrydel
ser mod Personer synes langt sjeldnere, men det ringe A ntal af disse er fo r en D eel kun tilsyneladende, da I n ju r ie r , T y endeforseelser, og i mange Tilfcrlde personlig M is h a n d lin g ikke sorfolges af det O ffentlige men af P riv a te , og derfor ofte af- gjores ved F o r lig , ligesom de heller ikke anfores paa Tabel
le rne , forsaavidt der ved P olitiretterne ikke idommes hoiere S tra ffe for dem end Boder. D e forstjellige Forbrydelser, som ere forenede i Gruppen „A ngreb paa Andres L iv " udgjore kun lidet over ^ Procent af det hele A n ta l. ( A f 148 In d iv id e r, der hore herhen, have 53 g jo rt sig skyldige i forscetligt D ra b , 19 i D ra b af Vaade og 76 i Fostermord og dermed beflcrg^
tede Forbrydelser, altsaa respective 0,o^2, 0,68<> og 0 ,M 2 P r o cent af det hele A n ta l). Almeenfarlige Forbrydelser ere meget sjeldne, da de kun udgjore 1 Procent af alle. — Den Hoved
gruppe, som om fatter Forseelser mod den offentlige O rd e n , er efter Eiendomsforbrydelser den talrigste, da den indbefatter over .4 af alle Forbrydelser. LoSgjcengeri og B e tle ri udgjore ncesten Halvdelen as de i denne G ruppe forenede Forseelser, og F o r
seelser imod Sædeligheden omtrent
D e forstjellige A rte r af Forbrydelser bevare ikke det samme indbyrdes Forhold i alle Landets enkelte D ele, og Forstjellig- hederne imellem de enkelte Amter ere i saa Henseende storre
end at de kunne skrives paa Tilfceldets Regning; men hvilke de virkende Aarsager ere kan ikke opgives.
I Kjobenhavn kommer der paa 1 0 0 ,0 0 0 Indbyggere over 10 A a r 448,1 Forbrydelser mod Eiendomme og 407 ,2 andre Forbrydelser, hvorimod der i d e tO v rig e af Landet kommer re- spektive 108,7 og 64,3 paa det samme A ntal Indbyggere. I n d skrænker M a n derimod Betragtningen t il de ved de ordinaire Domstole paadomte Forbrydelser, da faaer M a n t i l Resultat, at Forbrydelser mod Eiendomme i Kjobenhavn udgjore 90,3 Procent af alle Forbrydelser, i Kjobstcederne 8 2 ,o og paa Landet 8 0 , i ; at Forbrydelser mod Personer udgjore en mindre Andeel af alle Forbrydelser i Kjobenhavn end i Kjobstcederne, og i disse end i Landdistrikterne; at almeenfarlige Forbrydelser staae omtrent i samme Forhold t il alle Forbrydelser i Kjobenhavn og K job- stcrdcrne, men udgjore en noget storre Andeel paa Landet; at Forbrydelser imod den offentlige Orden udgjore en mindre A n deel af alle Forbrydelser i Kjobenhavn end i Kjobstcederne og paa Landet; og at de farligste Forbrydelser, T y v e ri, R overi, Angreb paa Andres Person, Frihed og L iv, og Brandstiftelse udgjore en storre Andeel af alle Forbrydelser paa Landet end i Kjobstcederne, og i disse end i Kjobenhavn, saa at den mindre Hyppighed af Forbrydelser paa Landet og i Kjebstce- derne tildeels opveies ved den storre Farlighed.
D a Hyppigheden af B e tle ri og Losgjcengeri frembyder et scerlig interessant S to f for B e tra g tn in g e r, meddeles her hvor mange Procent af alle Forbrydelser disse to A rte r af Lovover
trædelser have udgjort i de forskjellige Amter i det omhandlede T id sru m , tilligemed sammes aarlige M id delantal fo r 1 00 ,0 0 0
Indbyggere over 10 A a r:
, si ' ^ '
Det aarlige Procent af Middelantal alle Forbry- paa >00,000
delser. Indbyggere over >6 Aar.
Byen Kjobenhavn... 19,6 167,o Kjobenhavns A m t... 20,3 51,7 Frederiksborg A m t... 14,0
Holbek Am t... 17,8 24,7 Soro Am t... I9,o 45.8 '
Prcesto Am t... 13.« 22,9 Bornholms Am t...
Maribo Am t... ...
2,4 6.3
. 2.7 4.«
Odense A m t... 20,5 25,4 ' Svendborg A m t... 24.5 25,5 Aalborg A m t... 24,» 40,5 Hjorring A m t... I ' . i 14.3 Thisted A m t... . . . 13,4 . 22,7 Viborg A m t... - ... 30,2 40,i Aarhnus A m t... 21,2 34,»
Skanderborg Am t... 27,o 48,9 Randers A m t... 28,2 50,2 Nibe A m t... 29,2 36,5 Vcile Am t... 17.2 26,7 Ringkjobing A m t... ... 40,7 74,2 Hele Danmark... 19,4 47,,
A t Hyppigheden af Losgjcengeri og B e tle ri skulde staae i noget bestemt Forhold t i l Hyppigheden af Forbrydelser mod Eiendomme, er ikke fundet bestyrket ved en derover af l) r . K a y s e r anstillct Underssgelse.
N a a r de Domfceldte af hvert Kjon betragtes for sig , da udgjor hver enkelt H o v e d g r u p p e af Forbrydelser paa det Noermeste en lige stor Andeel af alle fo r begge K jo n ; h vo ri
mod de enkelte Underarter frembyde ret betydelige Forskellig
heder. A f Eiendomsforbrydelser udgjore Bedrageri, T y v e ri og R o v e ri saaledes en langt storre Andeel for M a n d fo lk , u lovlig Handel derimod og Hceleri en langt storre for Fruentimmer, hvis R olle mere gaaer ud paa at voere Hjelperster. A f F o r
brydelser mod Personer udgjor Angreb paa Andres Liv en storre Andeel fo r Fruentimmer end for M a n d fo lk , hvilket voesentlig'en er en Folge af at Fvstermord og de dermed beslægtede F orbry-
delser langt sjeldnere begaaes af disse end af hine (7 4 Fruen
timmer og kun 2 M andfolk ere i det hele T id s ru m domte herfor). D e t absolute A ntal af Domte fo r D ra b er im idlertid dog langt fra saa forskselligt for begge Kson, som man skulde tr o ; thi ved de ordinaire Retter er i de omhandlede 9 A ar 24 M andfolk og 21 Fruentimmer domte for denne Forbrydelse ved de ordinaire D om stole, og desuden 8 M andfolk ved de m ilita ire Retter. Angreb paa Andres Person og F rihed, og Opscrtsighed begaaes oftere af M andfolk, hvorimod Fruentimmer oftere dommes for Forseelser imod Sædeligheden.
I Aldersklassen fra 1 1 — 2 0 A a r vare i det omhandlede T idsrum omtrent f-K af alle Forbrydelser rettede mod Eien- domme, og Forbrydelser mod Eiendom ere saaledes saagodt som de eneste, der blive begaaede i denne Aldersklasse.
Hvad Forbrydernes Tilbagefald betrcrffer, da haves kun O plysninger om gsentagne T yverier og Hcelerier, hvilke F o r
brydelser im idlertid baade ere de hyppigste og dem, som F o r
bryderne lettest kunne fristes t il at gjentage. A f dem, der allerede eengang ere straffede, dommes, (forsaavidt man ka«
stutte fra hvad der i Aarene 1 8 3 2 — 1840 har vceret Tilfceldet),
^ paany, og af dem, der allerede to Gange ere straffede, om
trent Tilbagefald synes forholdsviis at vcere noget mindre blandt Fruentimmer end blandt M andfolk. Ksobenhavn frem- byder forholdsviis de fleste T ilbagefald, Landdistrikterne derimod de soerreste, hvilket rim e lig viis hidrorer fr a , at de losladte Fanger sjeldnere tage Ophold paa Landet, og at der samme
steds ikke er saa mange og saa store Fristelser t il denne A r t af Forbrydelser, som i Ksobstoederne.
Hvad Straffesystemet betrcrffer, da giver folgende Tabel en Oversigt over Forholdet imellem samtlige de i hele Aarrcrkken 1832 —1840 ved de ordincrre Domstole og P olitiretterne idomte S tra ffe .
Antallet. Det forholdsvise Antal as 100.
Ved de or- VedPoliti- Ved de or- Ved Politi- dmorrc
Retter. retterne. dincerc
Netter. retterne.
Livsstraf... >23 ! ,/ 0.8 ,/
Arbeide paa Livstid paa Fæst
ningen, i Rasphuset eller
!i
Tugthuset... 625 4,2 l/
Arbeide paa visse Aar paa Foestningen, i Rasphuset
eller Tugthuset... 334 2,2
Arbeide i Forbedringshuset.. 2153 489 14,4 7,ti Foengsel paa Vand og Brod 7665 4436 53.1 69,3
Simpelt Fcrngsel og Arbeide '
i TvangsarbeidSanstalterne II5 I 1166 7.7 Ib,.
Mutilerende S tra ffe ... 42 0,3
W resstraf... 18 3 0.1 0,«z Bestillingsfortabelse... 14 0,1
Riis og Rotting... 739 259 5,o 4,u M u lc t... 1786 I2,.» 5/
Andre Straffe... 22 57 0,1 ".r,
Summa... 14912 6404 100 100
Betragte v i forst de C olonner, der angive det indbyrdes Forhold imellem de ved de ordincere Retter idomte S tra ffe , see v i, at Foengsel paa Vand og B ro d er anvendt i over Halvdelen af alle Tilfoelde; efter denne S t r a f kommer Arbeide i Forbedringshuset, som er anvendt i af alle Tilfoelde, M u lc te r, som er anvendt i og simpelt Foengsel samt Arbeide i Tvangsanstalterne, der omtrent er anvendt i ^ af alle T i l foelde, R iis og R o tting i Arbeide paa Livstid paa Forsk
ningen etc. i 2'r , og Arbeide paa visse A a r paa Foestningen etc. i D e ovrige S tra ffe ere anvendte meget sjeldent, og A§resstraf, B e stilling sfortab elfe , andre S tra ffe og mutilerende S tra ffe saa sjeldent, at deres Anvendelse kun kan ansees for en Undtagelse. Livsstraffe idommes vel noget hyppigere, dog kun i af alle Tilfoelde.
B etragte v i dernoest den Deel af Tabellen, som angiver Forholdet imellem de ved P olitiretterne idomte S tra ffe , (hvorved dog maa erindres, at M u lc te r ere udeladte), see v i at Fcrngsel
paa Vand og B ro d her udgsor en endnu storre Andeel af alle S tra ffe end ved de ordincu're Retter. Ligeledes er ogsaa simpelt Fcengsel og Arbeide i Tvangsarbeidsanstalterne her blevet an
vendt hyppigere, de ovrige S tra ffe derimod sseldnere. Disse Forandringer af Forholdene ere vel tildeels bevirkede derved, at de ved P olitiretterne idomte M u lc te r ere udeladte, endsijondt neppe i nogen vcesenlig G ra d , da de ogsaa vise sig, naar man udelukker M u lc te r fra de ved de ordincere R etter idomte S tra ffe .
B etragter man de ved P olitiretterne og de ordinaire Retter idemte S tra ffe ,
der have voeret hoiere end Boder,
forsig alene, da faaer man t il Resultat at Fcengsel paa Vand og B ro d har voeret idomt i henved I Dele as alle Tilfoelde, og at herefter folge Arbeide i Forbedringshuset og simpelt Fcengsel, samt Arbeide i Tvangsanstalterne, og at disse tre S tra ffe ere idomte noesten i §f alle Tilfoelde. — - D e to forste af de tre T riennier, som det heromtalte T id s ru m inde
holder, frembyde kun mindre betydelige Forskelligheder i den omhandlede Henseende, naar de undtages, som ere en Folge af de forandrede Love. Sam m enligner man derimod det andet og det tredie T rie n n iu m , da viser det sig, at de haardere S tr a ffe , L iv s s tra f, Arbeide paa Foestningen, i Rasphuset eller Tugthuset paa Livstid og paa visse A a r , og Arbeive i F o r
bedringshuset, mutilcreude S tra ffe , SEresstraf og B estillings- fortabelse, udgsore en noget storre Andeel af alle S tra ffe i det tredie Triennium end i det forste og andet, ( i dette 23,9 Procent af alle S tra ffe , i hine kun respektive 21,6 og 20,7), og da man, paa G rund af at Forordningen af 11 A p ril 1840 ikke ubety- deligen har form ildet Straffene for en Deel af de hyppigst forekommende Forbrydelser, skulde have ventet at netop det M odsatte heraf vilde voeret Tilfoeldet, saa synes det. rim e lig t, at Forbrydelserne have voeret betydeligere i dette Triennium ,
ligesom de, hvad alt tidligere er om talt, have voeret hyppigere.
2*
A f 139 In d iv id e r, som i Aarene 1832 1840 ere blevne domte for Angreb paa andreS L iv , have 45 g jo rt sig skyldige i fvrsoetlig D r a b , 76 i Fostermord og 18 i Vaadedrab. As
hine 45 ere 55,5 Procent domte fra L iv e t, 11, i Procent t il Arbeide paa L ivstid paa Fcrstningen, i Rasphuset eller T u g t
huset, 4 ,r t il lignende S trafarbeide paa visse A a r , 24,4 t il Arbeide i Forbedringshuset, 2,2 t il R iis etc., og 2,2 Procent t i l andre S tra ffe . A f de 76 In d iv id e r , der ere domte fo r Fostermord, ere 22,4 Procent domte fra Livet, 1,3 t il Arbeide paa visse A a r paa Fcestningen, i Rasphuset eller Tugthuset, 38,2 t i l Arbeide i Forbedringshuset, 35,5 t il Fcengsel paa Vand og B ro d , og endelig 2,6 t i l N iis etc. A f de 1 8 , som ere domte fo r Vaadedrab, ere 5,5 Procent domte t il Arbeide i Forbedringshuset, 16,6 t il Fcengsel paa Vand og B ro d , 1 1 ,i t il simpelt Fcengsel, og endelig 66,6 Procent til M u lc t.
En Deel af Livsstraffene har vceret anvendt imod B e drageri, Angreb paa Andres Person og Frihed, Forseel
ser mod den offenlige Orden og Forseelser mod Sæ delig
heden. D e for Bedrageri idomte Livsstraffe ere anvendte mod 2 0 Forbrydere, der have g jo rt sig skyldige i Falstm yntneri og S eddelforfalsining; og de for Angreb paa Andres Person og F r i
hed idomte Livsstraffe have vceret anvendte imod to Forbrydere, der have g jo rt sig skyldige i V o ld imod Forcrldre. D e F o r
brydelser mod Scedeligheden, fo r hvilke disse S tra ffe ere an
vendte,- have vceret 19 Tilfcelde af Blodskam, 5 Tilfcelde af Voldtoegt og 1 Tilfcelde af eriinen b e s tis lits tis . Livsstraffe ere kun anvendte mod Forseelser imod den offenlige Orden i to i Aarene 1 8 3 2 og 1833 forefaldne Overtrcedelser as Q-varantaineanordningerne, hvilke sidste S tra ffe im idlertid be
tydeligt ere formildede ved allerhoieste Resolution.
Angreb paa Andres L iv , og Brandstiftelse og R overi synes at vcrre de betydeligste Forbrydelser, der ere forekomne i den
omhandlede Aarrcekke; thi mod dem ere de haardesie S tra ffe hyppigst bragte i Anvendelse. Livsstraf, Arbeide paa Fæstnin
gen, i Rasphuset eller Tugthuset ere nemlig anvendte mod A n greb paa Andres Liv i Z af alle Tilfcelde, mod Brandstiftelse i H, og mod R oven i T i l de mindst betydelige Forseelser maa de henregnes, som enten udelukkende eller fo rtrin s v iis ere straffede med M u lc t, nemlig ulovlig H andel, for hvilken F o r
seelse denne S t r a f udelukkende er bragt i Anvendelse, derncrst Forseelser mod den offenlige O rd e n , for hvilke den har voeret anvendt i AH af alle T ilfcelde, Pressemisbrug, for hvilke den ogsaa er bragt i Anvendelse i AH af alle Tilfcelde, og F o r
seelser i offenlig B e stillin g , for hvilke den i af alle T i l fcelde er blevet idomt. D e ovrige Forbrydelser synes, saavidt
man kan stjonnc af Straffenes Betydelighed, at staae imellem disse. T y v e ri og Angreb paa Andres Person og Frihed synes at vcrre de betydeligste af dem. Disse Forbrydelser ere om
trent i Halvdelen af alle Tilfcelde straffede med Fcengsel paa Vand og B ro d , den anden Halvdeel med forstjellige andre S tra ffe , dog saaledes, at de haardere S tra ffe have Overvoegten for den forste af disse Forbrydelser; de mindre haarde derimod for den anden. E fte r dem komme Losgcengeri og B e tle ri, (hvilke Forseelser, som tidligere bemcerket, kun undtagelsesvis behandles ved disse R e tte r), der med Undtagelse af enkelte
Tilfcelde ere straffede med Arbeide i Forbedringshuset og Fcengsel paa Vand og B ro d . F or Bedrageri og Hceleri have S traffene vceret mindre haarde, da de for storste Delen have bestaaet i Fcengsel paa Vand og B ro d og simpelt Fcengsel. Den forste af disse S tra ffe har vceret anvendt omtrent i H af alle T i l fcelde, og den anden i A. Opscetsighed er ncesten udelukkende blevet straffet med Fcengsel paa Vand og B ro d og M u lc t, hvilke tv S tra ffe tilsammen udgjore ^ <,f alle de idomte. D e forstjellige Forbrydelser, som ere forenede under Bcncrvnelsen
>
> i.
l ' »
.1
- t
l
--i I
1 ,
„m indre Forseelser mod den ofsenlige O rd e n ", staae denne sidste temmelig noer.
Livsstraf er hyppigst i det omhandlede T idsru m as de ordinaire Domstole -levet anvendt mod Forbrydelser mod P e r
soner, navnlig mod Angreb paa Andres L iv , da A af alle Tilfcelde hore herhen; noget sjeldnere er den blevet anvendt mod Brandstiftelse og mod Forseelser mod Sædeligheden, omtrent lige hyppigt mod begge disse Forbrydelser. O m tre n t H af alle Livsstraffe er blevet anvendt mod Falst ( jf r . S . 2 0 ) ; mod R o ve ri og Forseelser mod den ofsenlige Orden er den derimod kun meget sjeldent bragt i Anvendelse. Arbeide paa L ivstid paa Fcestningen, i Rasphuset eller Tugthuset har noesten ude
lukkende vceret anvendt mod Eiendomsforbrydelser, navnlig mod T y v e r i, fo r hvilken Forbrydelse den er idomt i henved ZZ af alle Tilfcelde. Noget Lignende gscelder ogsaa, fijondt i ringere G ra d om Arbeide paa visse A a r paa Fcestningen, i Rasphuset eller Tugthuset, hvilken S t r a f dog noget hyppigere er blevet anvendt mod andre Forbrydelser, navnlig mod Angreb paa Andres Person og Frihed. Arbeide i Forbedringshuset, Fcengsel paa V and og B ro d og simpelt Fcengsel ere ogsaa i de over- veiende Fleertal af Tilfcelde idomte fo r Eiendomsforbrydelser, navnlig for T y v e ri; men de ere dog tillig e hyppigere end de foregaaende S tra ffe bragte i Anvendelse mod andre F o rb ry
delser. M e e r end Halvdelen af de idomte M u lc te r have vceret dikterede fo r Eiendomsforbrydelser, og ^ mod de forstjellige Forseelser mod den ofsenlige O rden. M utilerende S tra ffe ere kun bievne anvendte imod F a lfl og Meened; LEreSstraf mod Falst og mod T y v e ri (R a n ); Bestillingsfortabelse i det vver- veiende Fleertal af Tilfcelde mod Forseelser i offenlig B e stillin g , men ogsaa mod Falst, Forseelser mod Scedeligheden og „andre Forbrydelser". R iis etc. er i af alle Tilfcelde anvendt
mod T y v e ri, i en ringe Andeel af Tilfcelde mod Forseelser mod Sædeligheden, men sieldent mod de ovrige Forbrydelser.
Uagtet Dodsstraffe endnu undertiden bringes i Anvendelse, er det dog langt sieldnere end Lovene paabyde dem. De ere nemlig kun blevne fuldbyrdede i ^ a f alle Tilfcelde, i hvilke de have vceret idomte, og kun naar Forbrydelsen har vceret M o rd eller M ordbrand. Kagftrygning er vel i nogle Tilfcelde blevet bragt i Anvendelse, dog kun i ^ af dem, i hvilke den har vceret idomt. Ved senere Lovbestemmelser er den indskrcenket t il Tilfcelde, der saagodt som aldrig forekomme. A f de andre S tra ffe formildes kun en forholdsviis ringe Deel, og dette er navnlig scerdeles sieldent Tilfceldet med Arbeide i Forbedrings
huset, Fcengsel paa Vand og B ro d og simpelt Fcengsel. N aar de Paagjeldendes Forhold i Straffeanstalterne har vceret godt,
tilstaaes ofte Benaadning eller Formildelser, sidstncevnte iscer til Livsfanger.
D e S tr a ffe , der substitueres fo r de idomte, staae disse i de fleste Tilfcelde meget ncer med Hensyn t il S trenghed, og ligesom de i denne Henseende mere sierne sig fra de oprindelige«
idom te, blive de ogsaa sieldnere bragte i Anvendelse. Den eneste Undtagelse gjor Fcengsel paa Vand og B r o d , som hyp
pigere er blevet forandret t il M u lc t end t il simpelt Fcengsel.
I de ved Resolution afgjorte S a ge r angaaende Hver og Leiermaal ere Straffene undertiden formildede t il B o d e r, ofte aldeles eftergivnc. D et Forste har vceret Tilfceldet med 3 Procent af alle disse S a g e r, ncesten altid efter Cancelliets Resolution; det sidste har vceret Tilfceldet med 21,4 Procent, (altsaa med over ^ ) , i de allerfleste Tilfcelde efter Cancelliets Resolution, paa G rund af den forurettede Wgtefcellcs F o rb o n ; i nogle enkelte Tilfcelde af sceregne Grunde ved allerhoieste Resolution.
