Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Bornemann, Frederik Christian.; af Frederik Christian Bornemann : udgivne efter
Forfatterens Død.
Titel | Title: Samlede Skrifter
Bindbetegnelse | Volume Statement: Vol. 5
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : H.H. Eibe, 1863-68 Fysiske størrelse | Physical extent: 5 bd.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.
- V
. > ^ ^ ^ . L- ^ - -
' . . . . ^ ^
-d '
'
'r . " ' U d
.' - v. . *
/ ^ W L ' "7^-
>.-. Z-
>' ^ -7/
' '*-'
> ' ' ^ U ch ^" ^
i.P '- . ^
. - H' . "k - ^ - , - ^ ? .- ^ > - .
E ' ^ '7 7 ^ - !
«
'^.7 ^ ^ ^. L-' d / . /. 1' '
W - ^
7.
LM<- - S W M
E /
.'°D7
> . ' ^ - ''-^ '".U'Md 77
---.U^U^d. ^ G -
7 ^ -G
' . G
» ' M /
- - ' 'S W ^ 7
G c h E '
" M ^ 7
^ - ' d d - . 7 ^ ^ -
d - /' . * . ^ ' , - '- -^- -. U
^ ' -7.^5 '" '" ''d " -- ^/ ? - ^ > - -
- -'' 'E -' ' - d '
7'. , - " . . . ^ ^
. ..7. ^ . . '
' «r'LL.> .
' - . U - 7- >
»
' E. d
' , - -7 ->'H E - 7
.... '
^ 7 ^ ' « K
' - N - .
W ' " d - < .
'
E ° ^ ' / L < - . - ' i ' . 7 E . 7 ^
» - - < ' -U S - - i-
-M
-.<L - .'- '" '
^ . '- 7 7 ^
Ud' .-U
U.'^' ^ '
^ ^ 7 . ' »
/ § >
' * **»
EU' d
. - W M «
S a m l e d e S k r i f t e r
af
Frederik C hristian Gornemann.
Udgivne efter Forfatterens D od.
^ ^ ^ ^ ''
Femte Bind:
S ta n d e d e S k r ifte r .
Indledningsforedrag. — Criminalretlige Afhandlinger. — Forelæsninger over den positive Folkeret. — Forelæsninger over den nyere R ets-
philoscphies Historie.
Kjsbenhavn.
B o g h a n d l e r F . H . E i b e s F o r l a g .
2 ou is K leins Bogtrykkeri.
1 8 6 6 -1 8 6 8 .
B l a n d e d e S k r i f t e r
As
Frederik Christian Sornemann
Udgivne efter Forfatterens Dod
ved
C .
G o o s
ogF r . K r i e g e r .
Professor. Hsiesteretsassessor.
Ljsbenhavn.
B o g h a n d l e r F . H . E i b e s F o r l a g .
Louis K leins Bogtrykkeri.
1866-1868.
I. Indledningsforedrag til Forelæsninger over Retsvidenskaben ved Kjsbenhavns Universitet
(
1839
) ...II. Criminalretlige Ashandlinger...
I B em w rk n in g er om C en su ren i D a n m a rk , f o r a n led ig et ved de nyeste F o rh a n d lin g e r om denne G jen stan d (1 8 3 4 )...
v. Comite-Betomkning om Pressens noervoerende Tilstand rc., afgivet til Selflabet for Trykkefri
hedens rette Brug (1 8 4 4 )...
II. O m B o rtfs re lfe s -F o rb ry d e ls e n . L icentiat-D isputats (1 8 4 0 )...
I n d le d n in g ... ...
8 1. Om Betydningen af Ordet „Bortførelse" ester almindelig S p r o g b r u g ...
§ 2. Bortforelsens juridiske B eg reb ...
8 3. Fortsættelse. Om M and kan bortsores af Kvinde.
— O m Bortsorelsen kan vcere rettet paa una
turlig Vellyst. — Om en Kvindes Henbringelse til et Bordel konstituerer en Bortførelse. — Om den forudsætter en Bortbringelse fra Hjemmet.
8 4. Om Bortsorelsen forudsætter nogen bestemt Alder hos G e rn in g sm a n d en eller den B o r tf s r te _ _ _ 8 5. Om Bortsorelsen kan begaaes mod berygtede
K v in d e r...
§ 6. O m Bortsorelsen kan begaaes af Forcrldre, Vcrrger, W gtem crnd og T ro lo v ed e...
§ 7. Om Tilendebringelsen af Bortforelsens F orbry
delse og Attentatet paa s a m m e ...
8 8. O m B ortforelses-Forbrydelsens P aatale og S tr a f
Sit«.
3 — 16 17— 212
19— 48
4 9 — >
9 4 - 2 1 2 94 - 98 9 8 - 1 0 5 105— 123
123 -1 3 6 1 3 6 -1 7 0 170— 173 173— 176 1 7 6 -1 8 3 183— 212
III. Forelæsninger over den positive Folkeret
,M!»...
In d le d n in g .
8 1. Om Folkerettens Begreb og In d d elin g ...
8 2. Om og hvorvidt der gives nogen Folkeret ...
8 3- Om Indvendingerne mod en almindelig europceisk Folkerets Tilværelse...
8 4. Den europceifle Folkerets O m ra a d e ...
8 5. Den positive Folkerets Inddeling...
8 6. O m Folkerettens ^ K ild er...
8 7. Sam linger af T ra c ta te r...
8 8. O m Folkerettens Hjælpevidenskaber...
8 9. Folkerettens Udviklingshistorie...
8 19. Om Folkeretsvidenflabens Historie eller om Folkeret
tens videnskabelige Behandling...
8 11. O m Folkerettens S tu d iu m ...
8 12. O v ersig t...
Forste Hovedstykke.
Om Nationernes Rettigheder og Pligter nden Hensyn til venskabelige eller fjendtlige Forhold...
Fsrjte Afsnit.
O m N a t i o n e r n e s U a f h æ n g i g h e d i A l m i n d e l i g h e d — 8 13. O m S tatern es Souverainitet ...
8 14. Fortscrttelse...
8 15. Fortscrttelse... . 8 16. S taternes Uafhængighed med scerdeles Hensyn til
deres udvortes Forhold...
8 17. 1. O m S taternes Ret til at udruste s ig ...
8 18. 2. O m S taternes Net til at udvide s ig ...
8 19. 3. Om S taternes Ret til at slutte F o rb u n d ---- - - 8 20. L. S taternes Uafhængighed med scrrdeles Hensyn til
indvortes Forhold.
I. Med Hensyn til S ta tsfo rfa tn in g ...
8 21- Fortscrttelse...
8 22. II. Med Hensyn til Statsforvaltning.
Om de folkeretlige Grcendser for den lovgivende M agt.
Almindelige Hovedgrundscrtninger...
Side.
213—480
215—218 2 1 8 -2 1 9 220-221 221—224 224
225—227 227— 230 230—232 232—242 242— 245 245
245
246—342
246—316 246— 251 252— 256 256—258
258
258— 260 2 6 0 -2 6 2 262
263— 286 2 8 6 -2 8 7
2 8 7 -2 8 8
m
8 23. Fortsættelse. Med Hensyn til den kriminelle Retspleje 8 24. Fortsættelse. Med Hensyn til Retsplejen i civile S ag er 8 25. Fortsættelse. Hvorvidt civile S a g e r kunne anlcrgges
mod og af fremmede U ndersaatter...
8 26. Med Hensyn til S ta te n s Politim yndighed...
8 27. Med Hensyn ti! Regentens Net til at give Privilegier, Embeder, Titler, o. s. v...
8 28. I Henseende til Finanlssorvaltning...
8 29. Fortsættelse- M ynt- og Pengevæsen...
8 30. I Henseende til H a n d el...
8 31. Fortsættelse...
8 32. I Henseende til Postvæsenet...
8 33. I Henseende til Religions- og Nnderviisningsvcesen Andet Afsnit.
O m N a t i o n e r n e s A g t e l s e s r e t t i g h e d e r ...
8 34. Om det europæiske Folkeceremoniel...
8 35. Om de kongelige W resbeviisninger...
8 36. O m F o rra n g e n ... , ... ...
8 37. Fortsættelse...
8 38. O m Midler til at forekomme R an g strid ...
8 39. Om T itle r...
Tredie Afsnit.
O m N a t i o n e r n e s ( S t a t e r n e s ) E i e n d o m S r e t ...
8 40. Om Folkerettens Ejendom sbegreb...
8 41. Om S tatsterrito riet...
8 42. Fortsættelse... .
8 43. O m Socerem oniellet... " ...
8 44. Om de M aader, hvorpaa S taterne erhverve Territorier
§ 45. Om S tatsservituter...
Fjerde Afsnit.
O m de e u r o p æ i s k e S o u v e r a i n e r s p e r s o n l i g e F o r h o l d t i l h i n a n d e n ...
8 46. In d le d n in g ... . 8 47. Om Notificationer og sammes Besvarelse; om Med
delelse af Ordener, Forceringer o. s. v...
8 48. Om Souverainernes B esog, Er'territorialitetsret, Toldfrihed o. s. v...
8 49. Om Souverainernes ægteskabelige Forbindelser----
S id e -
289—296 2 9 6 -3 0 3 303— 305 3 0 6 -3 0 7
308
308 -3 0 9 310
310— 311 3 1 2 - 3 1 4 315
3 1 5 - 3 1 6
317—325 317
3 1 7 - 318 3 1 8 - 320 320— 322 322
322— 325
3 2 6 -3 3 9 326— 327 3 2 7 - 331 3 3 1 - 3 3 2 333— 334 334— 337 3 3 7 -3 3 9
339— 342 339
339— 340 340— 341 342
S id e .
Andet Hovedstykke.
Om Nationernes Rettigheder og Pligter med Hensyn kil
venskabelige Forhold ... 343—389 Fsrste Afsnit.
O m G e s a n d t s k a b s r e t t e n ... 343—368 8 50. In d le d n in g ... 343—346 8 51. O m de forskjellige S la g s af Gesandter med officiel
C h aracteer... 347 — 350 8 52. Om de Dokumenter, hvormed Gesandten maa vcrre
fo rsy n e t... 350—351 8 53. Om Gesandters Rettigheder i Almindelighed... 351— 358 8 54. Om de ovrige Rettigheder, som tilkomme Gesandter
i den S ta t, til hvilken de sendes... 358—L61
§ 55. Om Gesandters Retsforhold udenfor den S ta t, til
hvilken de sendes... 361 8 56. O m hemmelige M is s io n e r... 362
8 57. Om M aaden, hvorpaa Gesandter underhandle... 362— 364 8 58. Om Gesandtskabers O p h o r... 364—368
Andet Afsnit.
O m F o r b u n d m e l l e m S t a t e r n e ...
8 59. Om Tractaters Gyldighed og Betingelserne for samme.
8 60. Fortsættelse...
8 61. Inddeling as T ra k tater...
8 62. Om Traktaters F o rm ...
8 63. Om Traktaters Virkning, deres Stadfæstelse og F o r
nyelse ... ...
8 64. Om de Midler, hvorved Traktaters Opfyldelse sikkres 8 65. Om de Tilfaelde, hvor tredie M agt tiltræder en Traktat
eller indbefattes derunder...
8 66. Om Traktaters O p h o r...
368— 389 368— 375
375
3 7 6 -3 8 0 380—382 382— 383 3 8 3 - 387 387— 388 3 8 8 - 389
Tredie Hovedstykke.
Om Nationernes Rettigheder og Pligter med Hensyn til
fjendtlige Forhold... 390—480
Fsrste Afsnit.
O m T v i s t i g h e d e r m e l l e m S t a t e r n e og de f o r s k j e l l i g e
M a a d e r at a s g j o r e d e m p a a . . » » . » » » » » » » » » » » » » » » i « « 390 - 3 9 8
Side.
8 67. In d le d n in g ... 390— 392 8 68. Om Selvtcegt mellem S ta te r n e ... 392— 395 8 69. Om Krig og dens In d d elin g ... 395— 397 8 70. Om Krigens Begyndelse... 397—398
Andet Afsnit.
O m K r i g e n s F o r e l s e ... 398—418 8 71. Om Lovene sor Krigens Forelse eller Krigsbrug i
Almindelighed... 398—400 8 72. I. Om Behandlingen af fjendtlige P e rs o n e r ... 4 0 0 —402 8 73. Om K rigsfanger... 402— 405
8 74. II. Om Behandlingen af det fjendtlige Territorium
og Gods, a) i Landkrige... ' ... 405—410 8 75. b) i S o k rig e ... 411—412 8 76. Fortsættelse. N aar Ejendomsret over fjendtligt Gods
erhverves og om G je n e ro b rin g ... 413—415 8 77. Om de krigsforende M agters Net med Hensyn til
fjendtligt Gods paa deres eget T e rrito riu m ... 416
8 78. III. Om de Midler, hvormed Krigen fo re s ... 4 1 6 —418 Tredie Afsnit.
O m de k o n v e n t i o n e r , s o m s l u t t e s a f de k r i g s s o r e n d e
M a g t e r u n d e r K r i g e n ... 418— 422 8 79. Om Underhandlingers Jndledelse under K rig e n .. . . 418
8 80. Om kapitulationer, Daabenstilstand og kar t e l l e r .. 418 — 421 8 81. Om de under Krigen indgaaede Konventioners Over
holdelse 4 2 1 - 4 2 2
Fjerde Afsnit.
O m a l l i e r e d e M a g t e r ... 422—426 8 82. Om A lliancetraktater... 422—423
8 83. Fortsæ ttelse... 423—425 8 84. Om casus koslleris... 425—426
Femte Afsnit.
O m n e u t r a l e M a g t e r ... 426—469 8 85. Om Neutralitet. In d deling... 4 2 6 —430
8 86. Om neutrale M agters Rettigheder og Pligter i..Al
mindelighed ... 430— 434 8 87. Om de Neutrales H andel... -... 4 3 4 —435 s 88. 1. Om de krigssorende M agters Rettigheder med
Hensyn til fjendtlige Undersaatters G ods, der er
indladet i neutrale Skibe, og neutralt Gods paa fjendtlige S k ib e ...
8 89. 2. O m de krigsforende M agters Net til at udelukke de Neutrale fra visse Arter af Handel, a) Om Krigscontraband ...
8 90. d) Om Koloniehandel og K ysthandel...
8 91. 3. Om de krigsforende M agters Ret til at udelukke de Neutrale fra Handel paa blokerede P la d se r...
8 92. Om Pariser - Conserencens Soretsdeclaration af 16 April 1856... - ___
8 93. 4. O m de M idler, de krigssorende M agter ere be
rettigede til at anvende til Overholdelse as de dem til
kommende Rettigheder med Hensyn til de Neutrales Handel.
s) Om D isitationsretten...
8 94. d) Om Paakjendelsen af Prisesager...
Sjette Afsnit.
O m K r i g e n s T i l e n d e b r i n g e l s e ...
8 95. Ved sactifk Gjenoprettelse af det fredelige Forhold eller ved den ene M agts fuldstændige Underkastelse.
8 96. Ved Fredslutning...
8 97. Fortsættelse...
8 98. Om Fredstraktaters F uldbyrdelse...
8 99. Om J u s Postlim inii...
IV . Forelæsning over -en nyere Retsphiloso- phies Historie
( 1 8 4 2 — 4 3 ) ...1. I n d l e d n i n g ... ...
2— 4. F o r b e r e d e l s e n f o r K a n t s P h i l o s o p h i e ...
2. Om den dobbelte Retning i den nyere Philosophie 3. O m den Lockeske Sensualism e og den Humeste Skepticism e...
4. Om den Leibnitz-Wolffiske M etaphystk...
5 —12. K a n t s P h i l o s o p h i e ...
5. Om K ants Forhold til sine Forgjwngere...
6. Om Kants Erkjendelseslcrre. I. Den transcenden
tale SEsthetik...
7. H. Dcn transcendentale Logik. a. Den transcen
dentale A n aly tik ...
S id e .
4 3 6 - 4 4 9 450 -4 5 3 4 5 3 -4 5 4 455— 459 459—463
4 6 3 - 4 6 7 4 6 7 - 4 6 9 4 7 0 - 480 470
471— 473 473
474— 475 475— 480
4 8 1 - 6 2 0 4 8 3 -4 8 7 487— 504 4 8 7 - 488 488— 496 496— 504 504—562 504— 508 508— 511 511— 517
8. Fortsættelse: d. D en transcendentale D ialectik__
9. Om K ants „Kritik der practischen D e rn u n ft" .. . . 10. Om K ants Metaphysik der S itten. Inddelingen i
M oral og Retslcrre. Den Kantske Retslæres Princip 11. Videre Udvikling om den Kantske Retsphilosophie..
12. Om K ants „Kritik der U rtheilskraft„...
13 -1 5 . F i c h t e s P h i l o s o p h i e ... - ...
13. Om Fichtes „Wissenschaftslehre"...
14. Om Fichtes M oralisere...
15. Om Fichtes R etslcrre...
16—21. S c h e l l i n g s og H e g e l s P h i l o s o p h i e . ( de n a b s o l u t s I d e a l i s m e ) ...
16. Indledende Bemcerkninger...
17. Om Schellings Philosophie...
18. Kritik af Schellings Philosophie...
19. Om Hegels Philosophie...
20. Om den Hegelfke Philosophies Forhold til Id e n ti
tet s sy ft em et ...
21. Om Hegels Retsphilosophie...
S id e .
517—526 527—535 535— 542 543 -5 6 1 561 — 562 562—595 562— 572 5 7 2 - 5 7 9 5 8 0 -5 9 5 5 9 5 -6 2 0 595— 597 597— 608 6 0 8 - 6 1 - 6 1 1 - 6 1 8 618—619 619 -6 2 0
k
Indledningsforedrag
til
Forelæ sninger over Retsvidenskaben
ved
Kjobenhavns Universitet.
(1839.)
Mandede Skriftel.
»7
M ine Herrer!
(V- . .
>>det jeg id ag tiltroeder et K a ld , om h v is V igtighed A lle ere enige, m en om h v is sande B ety d n in g M eningerne d esu ag tet ere saa forfljellige, forekommer det m ig , a t D e med R ette kunne fo rd re, a t jeg i F orveien flat gjsre D em R egnflab fo r, hvad D e kunne vente af m ig. J e g tilfredsstiller derved tillige en T ra n g h o s m ig selv til a t gjsre m ig Rede for In d h o ld e t af den vanskelige O p g a v e , der er m ig fo re la g t, den O p g a v e , jeg selv frivillig og u n o d t h ar p a a ta g e t m ig a t lose.
H vad D e kunne vente af m ig, m ine H errer, — dette beroer p aa to T in g : hvad jeg vil. og hvad jeg kan.
H vad jeg vil — dette kan ikke vcere forfljelligt fra det, jeg b s r ville, fra det, en U niversitetslæ rer under de ncervcerende O m - stcendigheder og F orhold m aa erkjende som den noermeste O pgave for sin S troeben. M e n hvad dette e r, derom er det n eto p , at de forfljellige M en in g er krydse h in an d en .
M a n g e , idet de gaae ud fra det M o tiv , der h ar fort dem selv til U niversitetet, mene n u , a t U niversitetet er en offentlig L æ reanstalt. hvor de flulle sinde den nsdvendige U n d erv iisn in g i de K undskaber, og om m u lig t og i de F æ rd ig h ed er, der u d - fordres til, at de i sin T id kunne blive duelige Em bedsm oend i S ta te n . D en n e M a a d e a t betragte T ingene p a a sy n es, hvad R etsvidenskaben a n g a a e r, a t vinde en stor Bestyrkelse ved B e - tra g tn in g e n af L iteratu ren . T h i hvad enten m an anseer U n i
versitetet som L iteratu ren s F o ru d sæ tn in g , som den befrugtende J o r d b u n d , der gjem m er og giver den forste U dvikling til de S p ire r, der snart udfolde sig til mcegtige Vcexter i L iteratu ren ,
som den, der u n d er alle O m stæ ndigheder bevarer og overleverer fra S lceg t til S lceg t de G rundsandheder, der kun under heldige O m stæ ndigheder finde en adcrqvat U dvikling i L iteratu ren , eller m an an tag er det for U niversitetets S a g at uddrage R esultaterne, det N odtorftigste og N odvendigste af L iteratu ren s rige O v er- flsd ig h e d , eller m an endog blot betragter U niversitetetet som et privilegeret O plagssted for K undskaber, der i A lm indelighed kunne haves ligesaa gode eller bedre under en fri O m scetning, m en p aa hvilke der dog under uheldige C o n ju n ctu rer kan in d trå d e M an g el — kort, , hvor underordnet end den P la d s er, som denne eller hiin m aatte anvise U niversitetet: det n ^ re S a m m enhæ ng og Slcegtskab med L iteraturen erkjendes af Alle.
Kaste vi n u et B lik p aa vor ncervcerende juridiske L iteratu r, da er d e t, som forst tild rag er vor O pm æ rksom hed, en Rcekke af S k rifte r, dens S to lth e d og fornemste R ig d o m , i hvilke en stor A a n d , udrustet med gjennem trcengende S k arp sin d ig h ed , og i Besiddelse af en K undfkabsm asse, m an vel to r kalde m ag elo s, h ar n ed lag t sin S k arp sin d ig h ed s og Laerdoms F ru g te r. M en hvad der mere endnu end hine F o rtrin udmoerker denne M a n d , er, hvis jeg ikke feiler, en levende R etsanskuelse, der i de con- crete R etsfo rh o ld ved et genialt B lik naesten altid lader ham finde det R e s u lta t, som den om hyggeligste videnstabelige B e
grundelse ligeledes m aatte erkjende for det R e tte , en n a tu rlig S a n d s , der ald rig tillad er ham eenfidigt at fastholde en enkelt S id e af T ingene p aa S a n d h e d e n s B ekostning, et klart O verblik, en sikker O p fa tn in g af alle M om enter. B ed denne E genstab staaer h an hoit over M a n g e , hvis B erom m else ei er indskrænket ved saa sncevre G rcrndser i R u m m et som h a n s, om hvem m an dog in g en lunde kan sige, a t h a n s N av n kun rcekker fra K jobenhavn til K iel.
D en n e M a n d frem traadte p aa en T id . da Videnskaben — fkjondt den selv ikke v ar stort andet end Exegese — med fornem F o ra g t saae ned p aa en P r a x is , der vel endnu ei havde n aae t en saadan U dvikling som den ncervcerende, men d esu ag tet in g en lunde stod tilbage for den davcerende V idenstab i Lovenes rig tige F o rto lk n in g , i m ange Henseender endog, ledet af en sund n a tu rlig T act og af en p aa u m id d elb ar Befljceftigelse med de
practifke F o rh o ld grundet I n d s ig t, .havde b e tra a d t en rig tig ere V ei end hiin . Exegesen h ar altid vceret en positiv R e tsv id e n skabs U d g an g sp u n c t, og det er ligeledes d en , der i alle L ande med en casuistisk og ganske eller tildeels forceldet L ovgivning h a r g iort en fremskridende R etsu d v ik lin g m u lig . Exegesens M a g t er sto r, m ine H errer, den indskrænker sig ikke til at udfinde de blot ikke i deres A lm indelighed u d ta lte , m en dog af Lovgiveren tcenkte og derfor i h a n s V illie liggende alm indelige B estem m elser;
den udleder ogsaa af casuistiske Love. hvad Lovgiveren ald rig h a r tcenkt, altsaa heller ikke v ille t; j a , hvad mere e r, den udleder endog undertiden as slige Love det M o d satte af det, h a n virkelig h a r villet. I d e t Exegesen til F o rto lk n in g en af slige Love m ed
bringer to F o ru d sæ tn in g e r, hvilke den b etrag ter som A xiom er, a t Lovgiveren er v iis , og a t V iisd o m m en til alle T ider er den samme, vil den a ltid , hvor den ei finder en H in d rin g i et altfo r u b sie lig t Lovbogstav, kunne fremstille som hjemlede enten ved en saadan L ovgivnings udtrykkelige Bestem m elser eller ved disses C o n seq v en ts, ei blot enkelte R etsscetninger, m en hele S y stem er af R etsscetninger, der ikke blot ikke efter den oprindelige L ov
givers C u ltu rtrin kunde vcere h a n s V illie , m en som endog t i l deels m aatte vcere mod h a n s V illie. M e n n a a r H istorien bag efter fsrer B eviset for, at den celdre T id s V iisd o m v ar en anden end den nye T id s ; n a a r den forer bittre K lager over Exegesens uhistoriske V ilk a a rlig h e d , n a a r den forsoger a t gjenindscette den gam le legitim e R e t. og a t uddrive U su rp ato ren : da kommer den i A lm indelighed for silde. D a h ar nem lig allerede Exegesen boria llcltz in d fo rt en R e t, der ikke lcrnger alene skotter sig p a a de G ru n d e , ved hvilke den forst fik I n d g a n g — hvilke H istorien maaskee kan gjendrive — , m en som i m ange M a a d e r h ar faaet positiv S a n c tio n , enten som S crd v an e eller iscer ved en endog af den hoieste S ta ts m a g t direct eller indirect autoriseret P ra x is . O g H istorien m aa d a , hvis den vil fortjene sit N a v n . erkjende, at en ny R etsudvikling har fundet S t e d o g at saaledes selve Exegesens uhistoriske A rgum enter have frem bragt en ny H istorie.
M en forsaavidt som der endnu m aatte vcere N oget tilb a g e , for hvilket aldeles ingen H jem m el skulde vcere, forsaavidt som H i-
storien endnu m aatte kunne komme frem med nogen K lag e, der ei lader sig afvise: leder dette ikke til nogen R estau ratio n af den forceldede R e t; den vundne bedre I n d s ig t kan ikke opgives, og den lovgivende M a g t traeder til for a t give den erkjendte m en en d n u hjemmellose R e t den fornodne S a n c tio n . D e t er det forste. d e r, n a a r en R etstilstan d er forceldet, atter m edfsrer N odvendigheden af en ny L o v g iv n in g : n a a r det erkjendte R ette sees a t m angle al H jem m el, og n a a r enkelte, p aa G ru n d af T ilkendegivelsens absolute U tvetydighed uovervindelige Rester af h u n R et erkjendes aldeles uforenelige med den nye T id s F o r
dringer. M en er den lovgivende M a g t forsi begyndt atter a t blive v irk so m , da v il den derncrst erkjende det for sin O pgave a t bem crgtige sig den hele af Exegesen in d fsrte R et, vel tildeels for at give den den gennem gribende C onseqvents og E enhed, som det efter de hem m ende B etin g elser, hvorunder den er op- fta a e t, ikke h ar vcrret m u lig t a t vedligeholde, m en isser for at N etten kan existere ei b lo t i nogle E nkeltes m en i A lles B ev id sth ed , for at R etten kan faae sin abcrqvate F o rm , som den for Alle kundgjorte Lov. K o rt: Exegesen er det for
bindende Led mellem den forceldede og nye R et ikke blot ved at foranledige en ny L o v g iv n in g , m en ved successivt at om
danne den celdre R et. D e n form aaer vel ikke a t fuldende den nye R e tsu d v ik lin g , den kan ikke overvinde alle H in d rin g e r, den kan frem for A lt ikke give den nye R et sin adccqvate F o rm , det kan kun en ny L o v g iv n in g : m en denne m odtager ei blot et
G ru n d la g , m en sit hele vcrsentlige In d h o ld af Exegesen.
J e g har med Forscrt vceret saa u d forlig i at om handle Exegesens historiske B e ty d n in g . D e ville erin d re, at jeg oven
for sagde, at Exegesen ligeledes er den positive R etsvidenskabs U d g a n g sp u n c t; frem deles, at O rsted ved sin Frem trcrden forefandt en i m ange Stykker forceldet L ovgivning, en endnu ei fuldkom m ent udviklet P r a x is , og en positiv R etsvidenskab, der, flio n d t den i det Vcesentlige ei v ar over Exegesens S ta n d p u n k t, i denne Henseende lod endnn mere tilbage at snste end P ra x is . S a n d se n for O ld tid en var endnu ikke vakt, og fljo n d t F æ d relan d ets R e ts historie ei var dyrket uden H eld, var dette S tu d iu m dog ei saa
vidt frem m et, at dette kunde frembyde nogen soerdeles H in d rin g for at anvende de oeldre af de da gjcrldende Love i den nye T id s A an d . Hvilken B a n e , der under saadanne O m stæ ndigheder m aatte vcere foreskreven et T alen t som det, jeg h ar sogt at skildre, er let at indsee. S a a v e l V idenskabens som det borgerlige Livs ncermeste T ra n g var Exegese, en saad an Exegese, som jeg n y lig t har beskrevet; og der var frem traadt et T alen t, som i den hoieste G ra d besad alle de Egenskaber, der udkrcrvedes til at lsse denne O p g av e, og frem for A lt den levende S a n d s for det in eonereto R e tte , der er Exegesens P r o d u c t s v e E l e m e n t . H a n kunde vistnok med sin S karpsindighed og om fattende V iden have b rag t det historiske S tu d iu m til en anseelig H v id e, m en h a n s le g is lative A and vilde ikke heri have fundet Tilfredsstillelse, og h a n s
T a le n ts bedste Krcefter vare blevne unyttede. H a n har viist, a t han har giort grundige philosophiske S tu d ie r , og at h an ogsaa i denne Henseende var de fleste af sine S a m tid ig e over
legen. V i besidde Vanker af h a m , der gribe ind i R e tsp h ilo - sophien og M o ra le n ; m en skjondt disse Doerker hoedre ham og L iteraturen, synes de dog a t afgive et V idnesbyrd om, at h a n s T a le n t ikke fo rtrin sv iis hendrog ham til speculativ Toenkning.
O g h an m iskjendte ikke det K a ld , h v o rtil N a tu re n havde u d rustet ham og som O m stæ ndighederne paalagde ham . Ncesten
alle h an s m angfoldige S k rifte r tilhore Exegesen i den B e ty d n in g , hvori jeg ovenfor har tag et O rd e t. E fter en M o d sta n d , som kun kunde vcere k o rt, fordi den ei gik ud fra noget forskjelligt P rin c ip , m en vel meest frem kaldtes ved den for Forgcengerne ncesten beskcrmmede M cengde af nye R esu ltater og B erigtigelser af de celdre. der p aa een G a n g bleve gjorte gjceldende, fan d t h an en ncesten udeelt Anerkjendelse. S a a godt som alle de, der senere o p traad te, sluttede sig til h a m , og virkede med storre eller m indre Held til det samme M a a l, h an havde foresat sig.
S a a le d e s er da den storste D eel af vor juridiske L iteratu r Exegese, og dermed vcesemlig af practifk T e n d e n ts ; th i vel er R etskildernes F ortolkning ogsaa et M o m en t i den positive R e ts videnskab. men kun dens U d g an g sp u n k t. S p o rg s m a a le t om, hvad der er gjcrldende R e t, er af en la n g t mere underordnet
B ety d n in g for Videnskaben end for L ivet; og Exegesens p ro duktive M o m en t (hvorved den kan adskiltes fra den egentlige F o rto lk n in g i streng F orstand) har kun R ealitet som R e ts u d vikling, m edens det u m id d elb art betragtet som videnskabelig B e
arbejdelse af R etten ei altid vil kunne holde P ro v e.
D e ville n u see, m ine H errer, hvorledes jeg fo r, gaaende ud fra den F o ru d sæ tn in g , at L iteraturen og U niversitetsfore
dragene have det samme In d h o ld tilfcelles, kunde sige, a t en B e tra g tn in g af vor ncervcerede juridiske L iteratu r ved forste O iekast synes a t understotte deres M e n in g , der betragte U n i
versitetet som en offentlig U n d erv iisn in g san stalt flethen oa
I n t e t andet. ?
M en denne Bestyrkelse er kun tilsyneladende. D e t, der kun p aa G ru n d af vexlende O m stæ ndigheder til en vis T id er blevet L iteratu ren s H ovedindhold, kan ikke altid vedblive a t vcere det. J e g h ar v iist, a t det netop er Exegesens Vcerd og F o r
tjeneste a t regenerere R e tte n , a t fremhjeelpe en n y , tidssvarende R etstilstan d . N a a r denne er tilvejebragt, er Exegesens A rbejde fu ld e n d t, og den kan ikke lcrngere beholde den gam le P la d s i L iteratu ren . D ette er vel sagt i A lm indelighed, men det finder sikkert sin Anvendelse hos os. J e g troer, at vor L iteratu r staaer ved E n d en af en P eriode. V el er der endnu E t og A ndet til
bage. som retteligen kan behandles paa samme M aad e som hidtil, m en A rbejderne ere n u m a n g e , og Hosten er ikke stor. D e s uden er det allerede in d tru ffet, hvad vi ovenfor have skildret som T in g en es alm indelige G a n g , a t m ange af Exegesens S cet- n in g er have faaet S a n c tio n ved P ra x is , og jo mere Vcegt m an i den senere T id h ar la g t paa denne R etsk ild e , med jo storre O m hyggelighed m an har sam let dens A fgiorelser, desto mere m aa den Erkjendelse paatrcenge s i g , at gjentagne u d fsrlig e U d
viklinger af de G ru n d e , der have skaffet hine T astn in g er I n d g a n g . ei lcengere have den V igtighed som fo rh en , endog i de T ilfcrlde, hvor de ikke ere blevne ganske overflodige. E n D eel er ogsaa bleven hcevet til L o v , hvorved al D isc u ssio n er b o rt
faldet. M en hvad der iscer fortjener a t tages i B e tra g tn in g , er d ette, a t denne hele nyere R et dog tilsidst m aa blive G jen -
stand for en om fattende L ovgivning. D e r kan ei lcrngere sa tte s nogen tilstrækkelig G ru n d mod O pfyldelsen af detO nske og den T ra n g h ertil, der stedse hyppigere og mere indtræ ngende y ttrer sig. M aterialiern e ere samlede, m an behover ei lcrngere at frygte for at virke hem m ende paa R etsu d v ik lin g en ved en ubetim elig A fgjorelse af endnu ikke udprocederede C o n tro v ersp u n cter (C o n - troverserne ere alt traad te frem med tilb s rlig Bestem thed og K larh ed , alle P u n c te r ere gjentagne G a n g e d isc u te re d e ); der er ingen G ru n d til at u d sa tte en A fgjorelse, som dog for de fleste T ilfa ld e sn art m aatte p aafslg e ved P r a x is ; thi m an kan dog vel ikke fo ru d satte m indre In d s ig t hos L ovgivningen end hos h iin ?
D e t er kun under sardeles F o rh o ld , at L iteratu ren s T en - dents kan v are practisk. D e n s u fo rg an g elig e In d h o ld er V i
denskaben i alle dens F o rm er og R e tn in g e r, og ei blot i den, der h ar en um iddelbar practisk T en d en ts. V or juridiske L iteratu r har ei heller udelukkende indskranket sig til hiin R etn in g . D e n D anske R etshistorie kan opvise V arker af B etydenhed, og R e ts - philosophien har ei heller savnet heldige D y rk ere, hvis m an ei vil frakjende alle B estrabelser H e ld , der ikke have fundet I n d gang hos M an g e.
Her er n u det S t e d , hvor jeg fastholdende den F o ru d s a t- n in g , at L iteratu ren og U niversitetsforedragene have det sam m e In d h o ld under forskjellig F o rm , vender tilbage til det S p s r g s - m a a l: hvad U n iv ersitetslareren for T iden m aa ansee for sin narm este O pgave. E r V idenskaben L iteratu ren s og U niversi
tetsforedragenes fa lle s I n d h o ld , saa er dette S p s r g s m a a l be
svaret, n a a r det erkjendes, hvad der for T iden er V i d e n s k a b e n s H ovedopgave. M en stilles S p o rg s m a a le t saaled es, da tag er jeg ikke i B e ta n k n in g at sige: at d e t, der ligger n arm est af A lt, det, som vi ingenlunde kunne u n d d rag e o s , n a a r R e ts videnskaben ei skal blive tilbage for de svrige V idenskaber, er en speculativ B eh a n d lin g .
M en her vil maaskee N ogen m ene, a t vi ere paa en farlig A fvei, som de, der ville om bytte det daglige L ivs og H istoriens faste og solide G ru n d med Illu sio n e rn e s F a ta M o rg a n a . D u h ar sag t, vil m an maaskee bem arke, ar P h ilo so p h ien h id til kun
h ar fundet liden I n d g a n g hos J u ris te rn e ; men heri see vi in tet U tilb o rlig t, thi R etsvidenskaben er netop R etsvidenskab og ikke P h ilo so p h ie , og vi m aae p aa det kraftigste protestere mod en S a m m e n b la n d e n , der kun kan vcere til S k ad e for begge V id en skaber; i det M indste for R etsvidenskaben; thi, om P hilosophien virkelig har nogen R ealitet, ville vi lade staae hen, overladende den til den S phcrre af rene F o rn u ftb eg reb er, som den h ar til
egnet sig; men fra R etsvidenskabens G ebeet ville vi have den forviist; th i R etten stotter sig ei p aa F ornuftbegreber. R etten, siger n av n lig den saakaldte historiste S kole, opstaaer med u m id delbar bevidstlos N o d v endighed, p aa den M a a d e som f. Ex.
S p ro g e t; R etten er til enhver T id et R esu ltat af M enneskenes T ra n g , forskjellig efter deres F o rtid og n atio n ale E iendom m e- lighed, forskjellig, eftersom de locale F orhold ere andre, forskjellig efter T ider og O m stæ ndigheder. - M en , om det n u endog var sa a , at R etten snarere var a t ansee som et N a tu rp ro d u c t, end som et Va>rk af selvbevidst F o rn u ft, saa vilde P hilosophien dog ikke lade sig bortvise, den vilde kun have at philosophere over R etten p aa en anden M aad e end forhen. T h i det er lcenge siden, a t den h ar indstrcrnket sig til de saakaldte rene F o rn u ft
begrebers Sphcere. D en h ar forlcengst gjort N atu re n — i hvilken den io v rig t og erkjender F o r n u f t, men bevidstlos - til G jen- stand for sin F o rsten ; der gives som bekjendt en N a tu rp h ilo - sophie. — D o g dette m aa verre nok om en B e tra g tn in g sm a a d e . som, stjo n d t den h ar m ange ansete T ilhcrngere, ei tiltrcedes af alle dem , der ere enige om a t bortvise P hilosophien fra R e ts videnskabens G ebeet. V i ville hellere dvcele lidet ved d et, der forener dem a lle , saavel de historiste som de practiste M ernd, den M en in g , vi a lt have berort, a t P hilosophien p aa R e tsv id e n skabens G ebeet kun vilde anstifte F o rv irrin g . D en n e M en in g gru n d er sig p aa den A n tag else, a t den philosophiste V iden m angler T a n d h e d , og a t de saakaldte rene F ornuftbegrebers S p h c r r e , som m an er saa beredvillig til a t overlade P h ilo so phien, er idel H iernespind. D en n e F o ru d sæ tn in g — selv vm den ei udtrykkelig u d tales — ligger aab en b art til G ru n d for hiin P ro test mod P h ilo so p h ien s In d tre rn g e n p aa R etsvidenskabens
G ebeet. T h i veed P h ilo so p h ien S a n d h e d e n , da kan den ikke stifte F o rv irrin g , med m indre N ogen vilde m en e, a t P h ilo so - phiens i og for sig sande S cetn in g er b lo t vare p aa urette P la d s i R etsvidenskaben, p a a samme M a a d e , som det vilde vcere fo r
v irren d e, n a a r N ogen i Forbindelse med den chirurgiske Lcere om B eenbrud vilde foredrage L ovgivningens Bestem m elser om Legemsbeskadigelser. M en heller ikke denne V ending kan holde P ro v e ; th i veed P hilosophien S a n d h e d e n , saa veed den sine egne G rcendser, og en saadan u b eh srig In d b la n d e n er u m u lig . D erfo r, m. H rr., stal P h ilo so p h ien banlyses fra vor V idenskabs G ebeet, saa m aa det vcere, fordi den m angler al R ealitet. M e n jeg frygter meget for, at det da ei vil gaae R etsvidenskaben s bedre. T h i n a a r N ogle protestere mod P h ilo so p h ien s I n d - j b ian d en for at forebygge F o rv irrin g , da ville d e , n a a r m a n
noder dem til at give T ilsv a r, ei kunne n eg te, a t det , de ville ' holde b o rte, er ikke N o g et, der er den pure R etsvidenskab selv : fremm ed. T vertim od — F o rv irrin g have vi nok af. F o r at
^ overbevise sig herom behover m an b lo t at sporge, hvorledes en l hvilkensomhelst H ovedm aterie i vor Videnskab retteligen skal fo- s red rag es, s. Ex. hvorledes det hcrnger sam m en med E ie n d o m s- ' retten, hvorpaa S ta te n s S traffebefeielse grunder sig, eller endog
^ mere specielt, om G udsbespottelse og andre Afskyeligheder, hvor- 1 ved I n g e n s R et krcenkes, kunne gjores til G jenstand for S tr a f , l D a viser det sig, hvorledes R etsvidenskaben p aa sit eget G ebeet
? er sonderslidt af stridige M e n in g e r, af T h eo rier, der staae skarpt ligeoverfor h in a n d e n , som hverken kunne bringes i S a m k la n g med h in a n d e n , eller gjensidigen overvinde h in an d en . K unne disse C ontroverser angaaende alle vor V idenskabs H ovedpuncter ikke bilcrgges paa en tilfredsstillende M a a d e , saa m an g ler den juridiske V iden al P a a lid e lig h e d , og V idenskaben derved al R ealitet. M en her vil m an sige, at disse C o n tro v ersp u n cter visseligen kunne bringes til A fgjorelse, ved V idenskabens hoieste B egreb nem lig, ved R etsb eg reb et: og herim od h ar jeg I n t e t at erin d re, tvertim od m ener ogsaa jeg , a t Frelsen kun kan komme fra denne K a n t, og ikke blot at den ikke kan komme fra nogen anden, men ogsaa at den virkelig kan komme derfra. M en gaaer
det bedre med dette B egreb end med de sv rig e ? E re Ju riste rn e blevne enige o m , hvad R etten er, hvorledes den forholder sig til det M oralske, om R etten er M ennesket m edfsdt, om den kan tcenkes uden S t a t , eller om R etten forst er in d fo rt ved S t a t ? M e n disse S p s r g s m a a l ere ei blot ikke besvarede, de kunne a l
deles ikke besvares, saalcenge R etsvidenskaben hcevder en absolut U afhæ ngighed af P h ilo so p h ien . T hi sit eget hsieste B egreb kan - R etsvidenskaben ikke b eg ru n d e, da enhver B egrundelse skeer ved
et hoiere B egreb. O g saaledes m aa R etsvidenskaben dog tage P h ilo so p h ien til H jc rlp , hvis der skal vcere Hjcrlp a t finde for den, med m indre den vilde foretrcekke a t lade sit overste B egreb forklare af en anden Videnskab. J e g veed n u rigtignok ikke, hvilken V idenflab det skulde vcere, om det skulde vcere T heolo- gien eller M edicinen eller Physiken eller Grcefl og R om erfl P h i- lologie; men skulde og nogen V idenflab findes, der havde D illie og E vne d e rtil, da vilde dog ogsaa den have sit hoieste B egreb, hvorfor den ikke selv kunde gjore R e g n fla b , og som vilde node den til a t henvende sig til P h ilo so p h ie n ; saa hvorledes S a g e n ta g e s , bliver det dog altid v ist, at skal R etsvidenskaben have R e a lite t, kan det kun vcere, fordi P h ilo so p h ien , hos hvilken den i sidste J n s ta n ts m aa soge A fgjorelsen af alle H ovedsporgsm aal, veed S a n d h e d e n . E r P h ilo so p h ien en I llu s io n , da er ogsaa R etsvidenskaben kun et S k in , og den m aa opgive T roen p aa sig selv; m en saa vist som den ingensinde har gjort det og ald rig vil giore det: saa vist m aa den erkjende, a t den kun ved sit F o rm a a ls E ndelighed er forfljellig fra P h ilo so p h ie n , og a t dens LEre og Vcerd netop er selv i sit Vcesen at vcere P hilosophie.
H erefter, m. H rr., kunne vi ikke lcengere vcere i T v iv l om, hvad vi skulle ansee for den ncervcerende R etsvidenskabs og dermed vor egen O p g a v e : en philosophifl B eh an d lin g af R e ts videnskaben. O fte er noget S a a d a n t forsogt, ofte har m an, som m an kaldte det. villet „anvende" P hilosophien paa vor V i
denflab. D isse F o rssg ere in d til den nyeste T id ei lykkedes, iscer fordi P hilosophien selv var hildet i E ensidighed; is c e r, jeg burde have sagt, ene og alene; thi skisndt Ju riste rn e s M odstand sikkerlig kun for en D e e l, og det endda kun for den mindste
D eel grundede sig p a a , a t det var en eensidig og for saavidt falfl P h ilo so p h ie , der gjorde sig gjcrldende. fljo n d t u p a a tv iv - lelig H ovedgrunden til deres M odstand laae i F slelsen a f , at det gik ud over deres egen E ensidighed, den de ei lcenger vilde kunde fastholde, n a a r P h ilo so p h ien fik H erredom m et: saa vilde dog al M odstand have vceret forgjeves, n a a r P h ilo so p h ien ikke selv havde havt sin meget vulnerable S id e . M en n u , m. H rr., da P h ilo so p h ien — fljo n d t la n g tfra at have n aaet F uldkom m en
heden, lan g tfra tilfulde at have lost alle sine O p g av er — dog er kommet ud over alle eensidige P riu c ip e r, da den har anviist dem alle deres rette P l a d s , hvert efter sin relative G y ld ig h ed , n u da F orsoningen er tilveiebragt p aa P h ilo so p h ien s eget G e - beet: n u er der ogsaa U dsigt t i l, at F o rso n in g en med de reale
Videnskaber og n a v n lig R etsvidenskaben vil vcrre m ulig.
M in e H errer, jeg sagde for, at det som de kunne vente af m ig, beroer deels p aa hvad jeg vil, deels paa hvad jeg k a n ; hvad jeg v il. m aa n u fsrst vcrre det jeg bor v ille, og jeg har n u alt bestemt denne O pgave som R etsvidenskabens philosophiske B e h a n d lin g ; men hvad jeg vil og bor v ille , kan frem deles ei vcrre noget andet eller m ere, end det jeg k an ; th i at begynde paa et A rbeide, som nodvendig m aa m islykkes, v ild e, selv om det var det hoieste og guddom m eligste, vcrre ta a b e lig t og u fo r
svarligt ei blot m od mig selv, men mod D e m , m . H r r ., der ei blot have F o rd rin g paa m it A rbeides F rn g te r, men som selv flulle vcrre m ine M edarbeidere. D e t er derfor ikke forgjeves ncrrmere at sporge, om jeg kan l o s e denne O pgave. D ette S p o rg s m a a l har en dobbelt B e ty d n in g : om overhoved en p h i- losophisk B eh an d lin g af R etsvidenskaben for ncrrvcrrende T id med Held kan forsoges ved vort U niversitet, og om je g har de dertil fornsdne Krcrfter. H vad det Forske angaaer, kan det ikke uegtes, at E n ikke behovede at vcrre meget feig, fordi han tv iv lede om et heldigt U dfald. T hi n a a r jeg betcrnker, hvor faa
der findes hos os, som allerede ere i Besiddelse af en alm indelig philosophisk G ru n d v o ld , n a a r jeg betcrnker, hvor lidet der, under la n g t heldigere B etingelser, endnu er skeet til vor O p g av es L o s
n in g i T ydflland — det egentlige philosophiske Land — m aa
jeg vistnok erkjende, a t der frembyde sig store V anskeligheder.
M e n paa den anden S id e fatter jeg M o d . n a a r jeg overvejer, hvilken In te re sse P h ilo so p h ien i faa A a r h ar vundet b la n d t en anden V idenskabs D yrkere, og hvor meget af d e t. der for O ie - blikket synes u m u lig t, sn art kan blive m u lig t, n a a r det lykkes m ig a t vcrkke In te re sse hos D em for en dybere B egrundelse af vor V idenflab. M in forste Bestræbelse skal derfor gaae ud p a a a t forberede D em til et philosophifl S tu d iu m af V id e n flaben. J e g betragter det derfor som en Lykke, a t O m stæ ndig
hederne have gjort m ig det m u lig t a t begynde med en D iscip lin , hvis B egrundelse p aa en saare oiensynlig M a a d e krcrver P h i- losophiens Hicelp. en D iscip lin , som ret egentlig tvinger til S p e k u lation over dens P r in c ip , n a a r vi ei flulle fam le om i idel U vished over ct af M enneskehedens vigtigste practifle A n lig g en der. m edens d esu ag tet dens D e ta il — fljo n d t i u a fb ru d t S a m m enhæ ng med P rin c ip e t — falder indenfor den alm indelige R e- flexions S phcere. J e g anseer F o redraget af C rim in a lre tte n s alm indelige S cetn in g er for soerdeles skikket til v o rtO ie m e d s O p - n aaelse, deels fordi der ikke paaloegges D em et storre A rbeide, end D e for T iden ere i S ta n d til a t bcere, og deels fordi D e d esu ag tet ville n sd e s til at gaae udenfor den blotte F o rsta n d s- reflexions Enem crrker.
M e n , n a a r jeg n u endelig spsrger m ig selv, om jeg to r tiltro e m ig K raft til a t udfore et saad an t A rbeide, saa er det ikke saaled es, a t jeg for a t komme til en O v e rb e v iis n in g , for eller im o d , underssger m ine Krcefters M a a l; en saadan U nder- sogelse m aatte nedflaae M o d et hos E n h v e r, der ikke var hildet af taab elig In d b ild n in g . J e g styrker m ig m eget mere ved den F o rv isn in g , a t I n g e n kjender sine Krcefters M a a l, for h an h ar forssgt dem. J e g lcegger m ig den store Fichtes F o rm a n in g p a a H jerte, a t E n h v er skal arbeide so m o m h an havde T a le n t, vel v id en d e, a t tillid sfu ld t H aab om H eld i vore Bestrcebelser er vidt forfljelligt fra overm odig S e lv tillid . U den dette H aab og denne T illid kan det ikke n y tte a t begynde p aa noget betydeligt F o retag en d e ; om vi have K raft til at h a a b e , derpaa m aa vor S elv p rsv else alene gaae u d ; finde vi den h o s os, bor vi forsoge
a t ivcerkscette det , som bor g jo re s, og som . n a a r B egyndelsen forst er g jo rt, gjort til rette T i d . tilfidst vil realisere sig selv ved sin egen K raft.
N a a r B egyndelsen er fleet til rette T i d ; m en om den noer«
voerende T id er den rette, beroer noermest p aa D em , m ine H errer.
H er er T alen om at give den D anske R etsvidenskab et n y t O p - "
sv in g ; det er ikke nok, a t E en eller T o arbeide paa en anden M aad e end forhen; M a n g e s Hjoelp og D eeltagelse u d fo rd res, for a t en ny R e tn in g stal kunne vinde B o rg erret. M e n hvor flal P h ilo so p h ien ssge sine K crm per? M o n b la n d t vor L ite ra tu rs Coryphoeer? Hvem vilde vel forlade det B a n n e r, hvorunder h an i m ange A a r h ar tien t med Hceder? D e t er til D em , m . H rr., a t V idenskabens O p fo rd rin g lyder. D e ville ikke vcrre ringere end deres F crd re, som i S a n d h e d ikke bortviste det dem fore
lagte A rbeide, fordi det fordrede A nstrengelse, eller fordi M an g e m istvivlede om U dfaldet.
V el vide vi a lle , at der b lan d t de S tu d e re n d e ved vort U niversitet ere n o g le, som h id til have fornegtet V idenskabens A a n d , idet de i S te d e t for a t hengive sig til fri F orsten have drevet et siet B ro d stu d iu m , m enende, a t der udfordres sjeldne og udmcerkede E v n er, og dertil m aaflee en asketisk Forsagelse af alle Livets G lceder, for at N ogen vcrrdigen skulde kunne dyrke Videnskaberne. M en i S a n d h e d , m . H r r ., ogsaa i V idenska
bernes R ige gives der en Fortjeneste af anden R a n g , og der v il ikke let findes N ogen ib la n d t D e m . som ikke skulde vcere i S ta n d til ved S in d e ts Fordybelse i sig selv og E ftertanke over M enneskehedens vigtigste A nliggender a t finde den T ilfre d s
stillelse, der forsikkrer os om . at vi ere V idenskabernes vcerdige D yrkere. O g saa til D e m , m. H r r ., lyder Fichtes F o rm a n in g , a t arbeide som om D e havde T a le n t, ogsaa D e bor ncrre et tillid sfu ld t H aab om H eld i D eres Bestræbelser. H aab et vil ikke blive skuffet. M e n dersom N ogen m ener, a t h a n ikke kan dyrke V id en flab en , uden a t gisre Afkald paa L ivets S k jsn h e d , da feiler h an . V el bestaaer V idenflabens Dyrkelse ikke i L iv s
nydelse. m en uden Livsnydelse h en tsrre s S ja lle n , og mister den Friskhed, der udkraeves til V idenskabernes Tjeneste. T hi V iden-
»!j
1-s
>i
!
^k:
h!
staben fordrer vel A rbeide, men ikke S lid . O m N ogen belcesser stn Hukom m else med A lt, hvad den form aaer at bcere, om h a n uden a t prove S a n d h e d e n deponerer det O verleverede som frem med E ie n d o m , saa a t h an paa R egnstabets D a g kan tilb a g e
give det i den samme S ta n d , hvori det blev m o d tag et; om h an og hertil hengiver al sin T id : en saadan regner V idenstaben ei til sine; den har kun frie M crnd i sin Tieneste. „ D u stal ar- beide, som om D u havde T a le n t!" D ette vil frem deles sige:
D u stal ikke have nogen anden H erre end S a n d h e d e n ; thi T a lentet er frit, og S a n d h e d e n g js r fri.
D e rfo r, m ine H errer, stulde der og vaere N ogen ib la n d t os, som h id til har u n d d rag et V idenflaben sin Tieneste, da lyder O p fo rd rin g en d esu ag tet ogsaa til ham . I n g e n er uvcrrdig til a t folge dette K a ld , n a a r han ikke udelukker sig felv; E nhver kan give sig den fornodne In d v ie ls e , n a a r han forsager T ræ l
dom m ens A and, og vcrlger F riheden.
M in e H e rre r! jeg henvender mig til D em med T illid . D e ville ikke bestcrmme D eres U ngdom ved a t lukke O rerne for den O p fo rd rin g , der u d g aaer til dem : at skaffe en god S a g In d g a n g .
Criminalrctlige Afhandlinger.
Blandede Skrifter. 2
I .
Bemcerkninger om Censuren i Danmark, foranledigede ved de nyeste Forhandlinger om denne Gjenstand.
(Maanedsskrift for Litteratur XII Bd. 1834).
/<^e Underssgelser, der i den sidste T id ere blevne anstillede over vor T rykkefrihedslovgivning, have vel i det V æ sentlige dreiet sig om denne L ovgivnings R etfæ rdighed og H ensigtsm æ ssighed, m en ikke u d elu k k en d e;'m an har ogsaa gjort det til G jenstand for C o n - tro v e rs, om O r d e t „C ensur" bor anvendes p aa den C o n tro l, der er organiseret for a t forhindre Udbredelsen af strafvcerdige S k rifte r, eller om det, som upassende, hellere aldeles burde af- lcrgges. D e n H eftighed, hvorm ed dette i og for sig lidet vigtige S p o rg s m a a l er blevet om tvistet, viser, at m an — i det M indste dunkelt — har folt, at P u b lic u m s S te m n in g i denne S a g for en stor D eel vil vcere afhaengig af dets B esvarelse. O rd e t C ensur er et forhadt O rd ; n a a r det ncevnes, opstaaer u m id d elb art Tanken om et despotisk S y ste m ; halvtudslettede E rin d rin g e r og cengstelig F ry g t for det Tilkom m ende forbinde sig , og vcekke M is tro mod den, der optrceder for at tale C ensurens S a g . M e n en saadan S te m n in g gjor al fo rn u ftig O vervejelse u m u lig ; bedst er det derfor, strax fra forfte Fcerd a t u d tale sig over denne D eel af S a g e n . N a a r det da viser sig , a t den I n s titu tio n , der forhen h o s os, og endnu paa m ange S te d e r h ar bestaaet og bestaaer u n d er dette N av n , er vcesentlig forskjellig fra det for ncrrvcerende T id i D an m ark anordnede T ilsyn med P ressen , saa vil dog saa meget vcere o p n aae t, a t E n h v er indseer, a t der ikke kan vcere R u m for de gam le, tilv a n te Id e e -A sso c ia tio n e r, m en at m an, uden noget H ensyn til N av n et, alene h ar at holde sig til S a g e n .
E n rolig Undersogelse kan da maaskee finde I n d g a n g .
2*
S p o rg e vi, hvad vor gam le C ensur v ar, kunne vi let finde den fornodne O p ly sn in g . E fter Lovens 2 — 2 1 — 1 , 2 , 3 og 4 m aatte „ I n g e n lade N oget trykke, forend det i U niversitetet i K jobcnhavn var gjennemseet og paakjendt af D e c a n u s i det F a c u lte t, som M a te rie n vedkom ; denne skulde give sit B etænkende derpaa under sin H a a n d s U nderskrift, s a a le d e s s o m h a n s e l v a g t e d e d e r t i l a t s v a r e ; vilde N ogen p aa L andet have N oget om theologiffe M aterier try k t, skulde det forsi gjennem sees af S tif te ts B iskop, og med h a n s B etcrnkning sendes til U n iv er
sitetet, der videre a t p aak jen d es; handlede N ogen derim od, skulde han ikke alene straffes, for saadan U ly d ig h e d . men ogsaa for S k rifte ts I n d h o ld , om noget F o r a r g e l i g t deri m aatte fin d es;
I n g e n m aatte lade trykke noget S k rift, K ongens H o ih ed , R e- gjeringen eller P o litie n a n g aa en d e, forend det var gjennnem seet af en soeregen af K ongen udnoevnt C o m m issio n ; ingen D an ste B o g er, som vare trykte u d en rig s, m aatte indsores eller fo rh a n d le s;
Tydste B s g e r . som handlede om f r e m m e d R e l i g i o n , eller A n d e t, som nogen T v i s t i g h e d o g S c r u p e l i den u fo ra n drede A ugsburgske C onfessions T ro og R elig io n k u n d e e r a g t e s a t f o r a a r s a g e , m aatte ikke uden soeregen kongelig Tilladelse in d fo res og soelges; skulde B o g er blive trykte eller indforte, der kunde have U d s e e n d e til noget O p ro r, eller mod K ongens H oihed, eller a n d e n U l e m p e f o r a a r s a g e , bleve de, der havde ladet dem trykke eller indfore, straffede i hoieste M aad e, og B o gerne offentlig opbrcendte." D e A n o rd n in g e r, denne S a g ved
kom m ende. som udkom for 1 7 7 0 , ere alle skrevne i den samme A an d . F rd . 2 8 J a n . 1 7 1 8 bestem m er, „ a t alle n o e r g a a e n d e S k rifte r, som im od M issio n s - C o lle g iu m --- ere eller vorde trykte og u d g iv n e, stal voere consisqverede." D e n straffer d es
uden dem, som have „udgivet eller til Trykken befordret saadanne S k rifte r." E fter a t P a te n t af 1 O ctober 1737 i A lm indelighed h ar p a a la g t G en eral-K irk e-In sp ecto res a t paasee, „ a t alle u f o r - n o d n e og a n s t o d e l i g e C o n t r o v e r s e r om R eligionen og derhen horende Lcerdomme f o r e k o m m e s e l l e r s t r a x d c e m - p e s " , hedder det med H ensyn til- B o g e r i S æ rd e le sh e d , „ a t de flulle p a a a g te ,--- a t ingen S k rifte r her i R ig et skrives
eller gjores alm indelige, h v o r v e d K i r k e n s N o o g L c r r e r n e s E n i g h e d k u n d e f o r s t y r r e s e l l e r M e n i g h e d e r n e f o r v i r r e s " , hvorhos den giver G en .-K irk e -Jn sp ectio n en O veropsyn
over alle theologiske og R elig io n en eller K irkens In d re tn in g og T ilstand vedrorende S k rifte rs C ensur. O g om endskjondt denne A n o rd n in g uncegtelig i en v is Henseende aan d er friere G r u n d sæ tn in g er, idet den giver G en .-K irk e -In sp ecto re s „ M a g t til at lade en af den ordincere C ensor allerede approberet eller f o r k a s t e t B o g tilstille andre retskafne Lcrrere og T heologer til noer
mere E ftersyn, om de det tje n lig t erag te", seer m an dog let, at her endnu ikke v ar nogen Tanke om en F o ra n d rin g i P rin c ip e t, m en i det Hoieste om en m ildere A nvendelse af dette.
Af disse Lovbestemmelser er det k la rt, a t d e t, der charac- teriserer den gam le C ensur, ingenlunde er det, at den udovedes, f v r S k rifte t gaves i Trykken, men at det i S æ rd elesh ed er at soge i de G ru n d sæ tn in g er, e f t e r h v i l k e et S k rifts T illadelighed eller U tilladelighed blev fastsat. Ikke b lo t fordi et S k rifts I n d hold i o g f o r s ig v ar forbrydersk. fluide det undertrykkes; det
v ar nok, at det indeholdt noget B etæ n k elig t, noget som m u - l i g e n kunde volde F o rv irrin g eller U lem pe. M a n spurgte ikke
om , hvad en F o rfa tte r v ar b e r e t t i g e t til at s i g e og, i C o n - seqvents deraf, lade trykke, m en om det var onskeligt, at S k rifte t udkom . A t hore F o rfa tte re n , a t lade ham forsvare eller fo r
tolke sine O rd , derom var der in tet S p o rg s m a a l, og der kunde ikke vcrre d e t; S k rifte t var jo lige fa rlig t, hvad F o rfatteren end havde m eent, hvor m ange G ru n d e h an end havde at for
svare sig m ed.
H vad e r.d e t n u , som m an h o s os kunde kalde C en su r?
D e n forelobige A nholdelse af et S k rift a l e n e , aldeles isoleret betragtet, kan det dog ikke vcere; th i ved C ensuren tcenker m an sig altid en A rt af P aakjendelse, af endelig A fgjsrelse. A t et S k rifts F o rfa tte r kan blive sagssgt og dom fcrldt, a t S k rifte t kan blive konfiskeret, det alene kan det heller ikke vcrre; th i de ivrigste M odstandere af „al" C ensur indrom m e uden Forbeholdenhed Retm cessigheden af en saadan F rem g an g sm aad e. M e n . a t ethvert S k rift af en v is S to rre lse skal indleveres til G jen n em sy n , at
