• Ingen resultater fundet

Digitaliseret af | Digitised by

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Digitaliseret af | Digitised by"

Copied!
53
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): David, Christian Georg Nathan.; af C. G. N.

David.

Titel | Title: Om de danske Provindsialstænder :

Anmeldelse af Prof. Sibberns Bemærkninger ved Forordningen af 28de Mai 1831

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : C. A. Reitzel, 1832 Fysiske størrelse | Physical extent: 46 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the

work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always

remember to credit the author.

(2)

- ' V U

I

V S

(3)
(4)
(5)

KOlX!Qk>_!S^ 6>6>_!0^X

130021102750

(6)

Om

de danske Provindsialstomder.

(Anmeldelse a f P r o f. S i b b e r n s Bemærkninger ved Forordningen a f 28de M a i 1 8 3 1 )

af

m G . G . M . D a v i d - Professor > Statsoecoiiomie».

Sevrstildr aftrykt af Maanedsffriftet for litte ra tu r B . 7. H. 4

N j o v e n H a v n 1 8 3 2 . Hos C. A . R e it z e l,

Universitets- og Vaisenhuuv - Boghandler.

Trukt i F a b r i t i n S -to Tengnagel s Bogtrykkeri

(7)

,

(8)

A t M å n e d s s k rifte t atter ssger at hendrage sine Laseres Op- marksomhed paa et Anliggende, som det oftere og ganske ny­

lige,, har havt Leilighed t i l at afhandle, det har i A nliggen­

dets Vigtighed — ikke sin Undskyldning — men sin naturlige G ru n d . A nm . troer at burde bemarke dette, fordi det ikke er saa ganske ualm indeligt hos os, at man mener, at det v ir ­ kelig tranger t il Undskyldning, naar man ssger offentligen at belyse en Regjerings-Foransialtning fra alle dens S id e r, og ved S k rifte r at vakke Id e e r og Anskuelser om Grundvasenet af vore S ta ts -In d re tn in g e r. I Bestræbelsen efter at give Almeenhe- den Anledning og S t o f t i l Eftertanke over dens narmeste og vigtigste A nliggender, troer man ikke sjelden at see en Gjenganger af den R evolutionsaand, der opfostret a f F r i­

hedssvindel og kranket L E rg ja rrig h e d , ssger at pradike M is - fornsielse; ja Betankeligheden hos en Deel a f P ub licu m gasser heri saa v id t, at man ikke sjelden endog anseer det for u ti'

(9)

4

digt at yttre G runde for sin G lade over en ny Regjerings- foranstaltning, og for sin Erkjendelse a f dens Hensigtsmæssig­

hed, th i i Billigelsen a f F orandringen, mener m a n , ffinner M isbillig e lse n af det Forandrede igjennem.

Ogsaa G runden h e rtil e r, som den F o rf. siger, t i l h vis Vcerk A n m . knytter disse B e tra g tn in g e r, „fe rs t og egentligst at soge i h iin almindelige S laphed i N ationalfolelsen, h iin almindelige D orffhed og Ligegyldighed i Henseende t i l a lt det, hvorved en N a tio n skal fole og vise sig som N a tio n , der vel maa tiistaaes at have v a re t en ganffe n a tu rlig Folge a f T i ­ dernes G ang og M e d fo r for o s ." T h i medens v i saaledes ere blevne vante t i l at betragte S ta ts -In d re tn in g e rn e som noget den enkelte B o rg er Uvedkommende, uden forsaavidt der ved disse blive r ham paalagt at gjore eller at efterlade N o ­ g e t, har den Tanke faaet P la d s hos os-, at en frim odig B e ­ tra g tn in g a f S ta te n s Anliggender er en u tid ig om ikke strafvardig In d b la n d in g i Negjeringssagerne. D e t er derfor, at man ikke sjelden hos os antager, at den Lerrde, S krib e n ­ te n , og den ternkende M a n d , der besidder den G a v e , for Andre k la rt at kunne fremsertte sine T a n ke r, skal holde sig t il D oger og ikke t i l In d re tn in g e r , t i l en gold S pekulation over S ta te n og ikke t i l en levende Bestrabelse efter at gjore den­

nes Resultater gjeldende i S ta te n . D e t er d e rfo r, at man ikke sjelden i enhver f r i D iscu te rin g over en S ta te n betrcrf- fende Gjenstand hos os mener at see en formelig Opposition.

D e t har ikke lidet bidraget h e rtil, at de modsatte A n ­ skuelser og Tendenzer, i andre S ta te r og under ganffe andre Forhold end hos os, have koncentreret i sig visse P a r tie r , saa- iedes at der ene P a rtie kommer i en stadig Opposition mod R egjeringen, medens og saalcenge denne folger eller stokker sig t i l det andet P a rtie s Anskuelser og Tendenzer. Fordi nu en saadan Opposition i andre Lande ret tydeligen rrcrder frem i

(10)

5

den frie D is c u te rin g , derfor troer m a n , at h iin er baade fremkaldt og ,bestandig forbunden med denne, istedet for at denne dog snarere tjener t i l at udjevne h iin og t i l at formindste de langt dybere begrundede Spæ ndinger. D e t er ikke S tedet her at vise Oprindelsen t i l en saadan Ovposition, saaledes som den bestaaer og har dannet sig i enkelte S ta te r , eller at gisre opmærksom paa de gode F s lg e r, som den ved S id e n af dens uncegtelige Farer og Uleiligheder har for S t a t s ­ livets U dvikling. M e n hvad A n m . ikke kan undlade at be- mcerke, er at en saadan Opposition er grundforstjellig fra den frie D is c u te rin g , der selv er en uundgaaelig Betingelse for det hoiere S ta ts liv s U dvikling, for Nationalinteressens G ru n d - fcestelse og fo r Almeenaandens L iv . M a n v il maastee ind­

vende, at den frie D is c u te rin g dog ogsaa undertiden kan virke opponerende mod Negjeringens Anskuelser, og dette er uncegte- lig t og ligger i D iscuteringens N a t u r , th i hvor overalt en modsat Anskuelse ikke kan strcrbe efter at gjsre sig gjeldende, og hvor M a a le t for enhver Undersøgelse iforveien er afstukket og uforanderlige« fastsat, der kan der ikke vcere Tale om en f r i D is c u te rin g . M e n det er la n g tfra , at denne altid virker hemmende mod Negjeringens Anskuelser, tvertim od maa den me­

get ofte virke befordrende og i det Hele konsoliderende, th i idet forstjellige Synsm aader udtale sig igjennem den, tjener den ikke blot t i l at rydde Vildfarelser a fV e ie n , men ogsaa t i l at bane Sandheden lettere In d g a n g , og ved den O p ly s n in g , som den udbreder, bidrager den ikke lidet t il at Negjeringens H en­

sigter opfattes og vurderes efter deres hele B e ty d n in g . Fuldr kommen Enighed i Betragtningsm aade og Anskuelse a f S ta te n og dens Anliggender er desuden imellem tcenkende Versener li- gesaalidt m ulig som fuldkommen Enighed med Hensyn t il h vil- kensomhelst anden Gjenstand. E n tilsyneladende fuldkommen Overeensstemmelse, Undertrykkelsen a f A lt , hvad der endog kun

(11)

6

i fjerneste Henseende har Lighed med Opposition kan derfor kun opnaaes, enten ved aldeles at forbyde den frie D iscu te rin g, eller ved at strabe efter at gjsre denne illusorisk, men dette skeer enten ved at opoffre det sande Liv i S ta te n eller paa den virkelige Enigheds Bekostning. T h i enten maa Almeenaanden nddse, og S ta ts liv e t sygne og hentares, naar S ta te n og dens Anliggender blive den enkelte B o rg er fremmede, mens ingen fr i Anskuelse ts r komme t i l Orde, eller ogsaa maa den Uovereens^

stemmelse, der ikke ved at udtale sig faaer L u ft, og ved at an- erkjendes bliver rettet og udjevnet, jnige sig om i Statslege­

met som et Sygdom sstof, der let kan blive Aarsagen til en fa rlig Crisis.

V o r F o rf. har meget rigtigen bemeerket, „ a t den ringe V irk n in g som Anordningen om Provindsialstcrnderne har udo- vet paa Gem ytterne kan tjene som forste talende B e v iis paa, hvor hsiligen det var paa T iden, at en saadan Foranstaltning skeede r il den Oplivelse a f Almeenaanden, som Anordningen selv anforer blandt de Hovedoiemeder, t i l hvis Opnaaelse den kongelige Bestutning sigter." Tilbageholdenheden fra offentli­

gen at yttre sig over den ved Anordningen bebudede I n s t it u ­ tio n , Frygten for at en frim odig B e tra g tn in g a f denne ffulde forve.rles med en virkelig Opposition maa ansees for et andet ikke mindre stcerkt talende B e v iis herfor. M e n denne F ryg t er vistnok med Hensyn t i l Negjeringen ugrundet, th i denne har udtrykkelige« t illa d t, det v il sige opfordret t il en f r i D is - cutering ovtr S ta te n s A nliggender*) eller om man v il t i l Opposition i den B e tyd n in g a f Ordet, hvori C h a ta m tog det, da han sagde, at man maatte skabe sig en O pposition, hvis man ikke havde den. D e t er desuden iigesaalidt m u lig t, at den R egje rin g , der virkelige« v il det Gode og N e tte , skulde

*) See Forord, af 27 Septbr, 1799 §. 7.

(12)

7

frygte den frie D is c u te rin g , som at den adle Negent, der v il grunde en In s titu tio n , hvis Virksomhed og N y tte beroer paa en selv­

stændig Undersogclse afForholdene, paa en frim odig V urdering a f det Vestaaende, paa en fra et reent borgerligt S ta n d p u n k t udgaaende Anskuelse a f In d re tn in g e rn e , ffulde miskjende den frie D iscu te rin gs V igtighed og Nodvendighed. M e n P u b li­

kum maa heller ikke gjsre dette; th i viser det ikke Deelta- gclse, Varm e og In te re sse , naar dets narmeste Anliggender afhandles, saa v il den frie D iscu te rin g ikke blot ikke opnaae et a f sine Hovedform aal: at oplyse, fuldstandiggjore og rette A l- meenhedcns Begreber og Anskuelser om hvad der er Borgeren som saadan n y ttig t og heidbringende, men den v il a f M is m o d over ei at blive h s rt a f dem, for hvem den dog egentligst taler, tabe Lysten t i l at yttre sig, og saaledes v il et a f de M id le r sav­

nes, der kraftigst bidrage t i l at oplive Almeenaanden, og t i l at gjsre Livet i S ta te n mere betydningsfuldt og fru g tb a rt. A n ­ seer P u b liku m den frie D iscu te rin g over S ta te n s Anliggender som sig uvedkommende, saalange den fsres sindigt, ro lig t, støt­

tende sig paa Fornuftgrunde og appellerende t i l Sandhedens M a g t, saa v il det let kunne vkrnnes t i l at lytte t i l deres S tem m e, som tale t i l dets Lidenskaber istedet for t i l dets sunde S a n d s , og saa v il ethvert nok saa ugrundet Rygte og Paafund saa meget desto snarere finde In d g a n g , som P ub liku m ikke bekymrer sig om at veie Grundene for dets Anskuelser og T ro . D e rfo r kan man vcrre overbeviist om, at Regjeringen ikke blot ikke v il lcegge den frie D iscutering H in d rin g e r i V e ie n , ikke blot ikke v il vise M is - gunst mod hvad Folket ofte anseer for en O pposition; men at den ogsaa v il vise den al den Opmærksomhed, som S ta te n s hoiere Interesser tilla d :, th i denne -positive Anerkjendelse a f dens V ig ­ tighed v il ffjcrnke den den O p m u n trin g , som P u b liku m ved sin Ligegyldighed lader den savne, og v il bidrage t i l at udrydde h iin Ligegyldighed selv, der ikke kan andet end standse N a tio -

(13)

8

nalaandens og N ationalkraftens U dvikling, ikke at tale om, at Negjeringen saaledes, som ovenfor er paapeget, kraftigst v il vide at fo rh in d re , at det opponerende Elem ent, som kunde strabe efter at udtale sig id e n frie D is c u te rin g , ikke ssger en anden M aade at gjore sig gjeldende paa, og ikke som en tydelig pro- nonceret Opposition arbeider hen paa at forskaffe sig G ehsr.

A nm . har troet at burde forudskikke disse B etragtninger for at vise, at det er langt fra , at en f r i D iscu te rin g vver ec saa almeenvigtigt Anliggende som de os bebudede Provindsial- stcrnder trcrnger t i l Undskyldning, men at der meget mere i den kongelige B esiutning at grunde en t il Almeenaandens Oplivelse saa tydelig sigtende In s titu tio n ligger den kraftigste O pfordring t i l at gjore Ende paa den Forbeholdenhed og T aushed, hvor­

med S ta te n s Anliggender h id til hos os a f Skribenterne ere blevne behandlede eller rettere sagt forbigaaede. Ib la n d t de mange dybsindige og trcrffende Bemærkninger af vor F o rf., hvilke A n m . med Hensyn herril onskede at tilbagekalde i sine Laseres E rin d rin g , veed han ingen, der mere kunde tjene t il at befaste den a f ham her udviklede Anskuelse, og t i l at vise ikke blot Tilladeligheden af, men ogsaa Forpligtelsen t i l f r i t at yttre sin Anskuelse om den bebudede In s titu t io n , end den fol- gende. „E n h v e r, siger vor F o r f., der vilde gjore S i t t il at Provindsialstcenderne kun ha lvt kom t i l at svare t i l hvad de skulde v a r e , vilde eo ipso gjore S i t t i l at flappe, ja under­

grave det i saa mange Henseender herlige Forhold, som bestaaer imellem Konge og Folk i D a n m a rk , og vilde derved paadrage sig en stor S k y ld . N u er der in te t V a lg mere. Enten kom­

me S ta n d e rn e t i l at belive, styrke, konsolidere Folkets Hen­

givenhed t i l sin Konge, og at knytte Baander imellem Konge­

huset og Folket fastere, eller og ville de — hvad G ud forbyde — virke t i l at svakke hine og flappe dette." M e n man undlader ikke blot at gjore S i t ved at tilraade det, hvad der strider imod

(14)

eens Erkjendelse af det Sande og N y ttig e , men ogsaa ved ikke at fraraade det. D e t er ikke blot den Opfordrede, der undla­

der at gjsre S i t ved ikke at ta le , eller ved under sin Tale at vende B likket fra Landets Bedste t il sit eget V e l, men ogsaa den Uopfordrede undlader at gjsre S i t ved at tie , naar han kan tale, og ved, bestjeftiget med sit eget V e l, at glemme at see hen paa Landets Bedste.

Forinden A n m . gaaer over t i l at belyse de H ovedafsnit, under hvilke F o rf. afhandler den os bebudede In s titu tio n og gjennemgaaer Anordningens Bestemmelser, maa han tillade sig et P a r Bemærkninger med Hensyn til de Hovedpuncter, fra hvilke F orf. i sine B etragtninger er gaaet ud, og som han v il »heelt igjennem ikke maae tabes a f S ig te ." U paatvivleligen maa Enhver i Almindelighed erkjende disse Hovedpunkters eller Hovedsyns- punkters Rigtighed og deres B e tyd n in g for en tilb m lig V u r ­ dering a f de os bebudede Provindsialstcender. T h i at F o rf.

anfsrer det Hovedpunct sidst, som efter A n m .'s B e tra g tn ing s- maade er af a lt overveiende Indflydelse, og som det derfor aller- meest komme^ an paa ikke at tabe af S ig t e , hvorfor det vel ogsaa burde have staaet i Spidsen for dem alle, berettiger ikke t i l den S lu tn in g , at F o rf. anseer det a f mindre end sige af mindste B e ty d n in g . Forglemme v i nemlig, „ a t det er Kongens baade rene og fulde A lv o r saavel med Sagen som med Sagens H ensigter," eller oversee v i dette, eller opstaaer mindste T v iv l herom hos os, saa v il det vare forgjaves, »at v i ufo r­

styrret a f a lt Hensyn t i l det Fremmede faste H ie t paa D a n ­ mark alene, at v i erindre os om : at Omstændighederne i visse vasentlige Henseender hos os ere saare gunstige for en S ta n d s ­ fo rfa tn in g , som stal danne sig,- at der i D anm ark ikke er G rund t i l at gaae ud fra nogen anden G rundforestilling end den, at Negjering og Folk simpelhen ere samvirkende P a rtie r, der stutte understotte hinanden; at der hos os ikke er nogen

(15)

G ru n d eller Anledning t i l at opsatte N oget, som i sig erkjen- des fo r at hore veesentligen med t i l Sagen eller t i l at tage meget Hensyn r il det Slem m e og S le tte , som vel ikke v il undr lade paa sin V e i at arbeide sig frem ved denne Leilighed."

A lle disse B e tra g tn in g e r, skjondt i og for sig selv vigtige, ere a f underordnet V ig tigh e d mod h iin , at det er Kongens rene og fulde A lv o r med S a g e n , th i ved den Kjcrrlighed t il Kongen, som besjeler Folket, og som saa at sige er Lentralpunctet i vo rt hele S t a t s l i v , vilde In s titu tio n e n , uaar en modsat Anskuelse vidste at indtrange sig, tabe i B e tyd n in g og Interesse for den stsrre Deel a f Folket. Provindsialstamderne ville da mindre end h a lvt komme t i l at svare t il hvad de ssulle v a re , og hvilke ssgelige Folger dette vilde have, det har F o rf. , som ovenfor er paapeget, tydelige« u d ta lt. M e n netop idet han har viist, med hvor megen Fsie v i to r dybt indprente os denne B e tra g t­

n in g , og holde fast ved den, har han ogsaa udhavet dens V ig ­ tighed , og A n m . v il derfor ikke gaae i Nette med F o rf. om, at han istedet for at gjore den t il Anskuelsernes Udgangspunkt har gjort den t i l deres Endepunct. D erim od kan A nm . ikke vare enig med F o rf. om, ar man ikke bor „see hen t i l T ils ta n ­ den i E u ro p a ", og at man under denne hele S a g ikke maa tage Hensyn tit N oget af A lt hvad Andre i andre Lande knude have havt at brydes m ed." S a a v is t som den, der i denne S a g alene eller fornemmeligen vilde see hen hcrpaa, forfeiler det rette M a a l, saa vist er det, at den, der foragter eller ikke ly tte r t i l Tidens Lårdomme og t i l E rfaringens Stem m e, ogsaa gaaer glip a f dette. D e t er vistnok sandt, at ikke A lt , hvad der passer sig og er nodvendig fo r en fy rrig , begeistret, i Had og Kjeerlighed let foranderlig N a t io n , finder sin B etyd n in g og Begreendsning hos et sindigt, trofast, i sine Tilboieligheder vedheengende F o lk ; men om M eget v il det ene Folk dog domme som det andet, og M eget v il hos det ene Folk efterlade de samme

(16)

n

Folger som hos der ander. T h i der finder et inderligt Slcegt- skab S te d imellem alle dannede N a tio n e r, og C ulturen udjev- ner ligesaa vel de nationale som de individuelle Forstjelligher der. D e rfo r v il det ene Folk altid kunne ltrre M eget a f det andet ogsaa med Hensyn t i l S ta te n s Organisation og F o rv a lt­

ning. Vistnok bor v i ikke efterabe noget Fremmedt, men hvor det kommer an paa at grunde noget N y t i S ta te n , og iscrr paa at indfors en In s titu tio n , som paa en fremmed Jordbund al­

lerede har naaec en v is G rad af Uddannelse, der kunne v i saa meget mindre undlade at bekymre os om „hvad Andre i am dre Lande have havt at brvdes med." Desuden er det ikke blot med Hensyn t i l hvad v i stulle gjsre, men ogsaa med H en­

syn t i l hvad v i ikke stulle g jo re , at v i bor l<rgge M anke t i l hvad der i andre S ta te r er stcet. N a a r v i saaledes, for- blot at navne et Exempel, see, at Provindsialstanderne i Preussen ikke have vakt den levende In te re s s e , eller ikke have opfyldt N ationens Forventninger eller Fordringer i den G ra d , som man havde haabet, fo rd i denne In s titu tio n der har sav­

net sit L iv s p rin c ip , Offentligheden, saa er her vel det meest tydelige Fingertegn for hvad v i ikke bor g jo re , og det meest talende B e v iis for at v i ikke bor overvurdere eller lade os afstrakke af de med Offentligheden forbundne Uleilig- heder og Farer. A nm . har netop valgt dette Exempel, fordi han tro e r, at det er istand t i l at give en ny V a g t baade t il Forf.s klare og med forstandige G runde seirende I n d la g for Offentligheden, og t i l hans egen ovenfor gjorte Paastand, at Hensynet paa det Fremmede heller ikke saa aldeles maa tabes af S ig te , fordi alle dannede N a tio n e r ere n a r beslægtede med hinanden. T h i Offentlighedens store N y tte grunder sig ikke paa der, der er den ene eller den anden N a tio n ejen­

dommeligt, men paa d e t, der er dem alle falleds, og derfor

(17)

12

gives der heller ikke en eneste N a tio n , hvor Offentligheden ikke enten har v a re t erkjendt fo r et Gode eller attraaet som saadant.

A n n i. er med Forfatteren enig om ar „fo rd i der i en stor D ee l a f Europa er meget i R ore og i G jerring i Gemyterne i politisk Henseende, at ville handle i den A and, at ogsaa hos os alle muelige Cauteler, al muelig Varsomhed, alle muelige Re­

tardationer maae bruges" det vilde vare „e t af de sikkreste M id ­ ler t i l , naar det ffeede paa en ret prononceret M aade, at frem­

kalde eller fra det F ja rn e at hidlokke de A g ita tio n e r, man vilde forebygge." Folkene ere ikke a f N a tu re n mistroiske — Noget som de have tilfa lle d s med enhver Corporation — de ere det li- gesaa lid t som Kongemagten i sin naturtros S tillin g er det; de blive det fsrst, naar der vises dem M i s t r o , naar det n a tu r­

lige Forhold imellem Konge og Folk forrykkes, naar Uskyldig­

hedstilstanden, som en anden F orfatter har udtrykt sig, opho­

rer. M e n noget ganske andet er det, i T illid t i l de gode Con- su n ctu re r, under hvilke hos os S tandsfo rfa tn in ge n indfores, ikke at henvende al m ulig Opmærksomhed paa In s titu tio n e n s meest hensigtsvarende Grundlæggelse og O rg a n isa tio n , og at regne M aaden paa hvilken der skal tales om Sagerne, fordi den u tilb o rlig e n paa andre S teder har fortreengt Tanken om S a ­ gerne selv, t i l dem, „som man for det Forste kan henstille iblandt de sidste, hvormed man kan lade det bcroe, in d til deres T id kommer." D e t var som om man, fordi man opforer en B y g ­ ning i Sommerens rolige D age, ville undlade at gjore den saa solid, at den kan beffjerme mod V in te ren s stormfulde N ertter.

D e t er ligesaa langtfra at A nm . tro e r, at F orf. ringeagter Formerne, som at han selv seetter disse over Versenet; men han troer, at F o rf. ikke tilborligen paa dette S te d har agtet paa, at Versenet dog i G runden bestaaer i en F o rm , og at F o r­

merne derfor hore veesentligen her med r il Hovedsagen. P ro - vindsialsternderne ere selv en Form a f S ta ts liv e ts U dvikling, en

(18)

13

F orm , hvorunder den offentlige M e n in g stal strabe efter G y l­

dighed, og derfor er M aaden, hvorpaa der stal tales om S a ­ gerne, Forretnings- og Forhandlingsgangen ligesom P rovindsialr ståendernes Sammensætning, og M aaden hvorpaa og B e tin g e l­

serne under hvilke denne v il finde S te d , kort A lt hvad der ofte blot henregnes t i l de F o rm e r, hvorunder In s titu tio n e n trader i Virksomhed, ingenlunde B it in g . D e t undrer A nm . saa me­

get mere, at F orf. her kan henregne M aaden, paa hvilken der skal tales om Sagerne t i l dem, som kunne henstilles iblandt de sidste, som han paa et andet S te d ( S . 1 2 1 ) anseer „F o rh a n d ­ lingernes, Debatternes og Voteringens M aade fo r at vare i den G rad v ig tig e , at han vilde kalde dem det t i l Sagens Begyndelse Allervigtigste." Ikke at tale om, at man kunde sige, at Offentligheden, hvilken Forfatteren dog indrsm m er en a lt overvejende B e tyd n in g og Indflydelse, selv er en M aade t il at forhandle paa. Og om end de svrige Former ikke ere a f samme Vigtighed for In s titu tio n e n s Virksomhed, saa ere de dog ikke uden stor Indflydelse paa denne. V i vide alle f. Ex. hvad Indflydelse det kan have paa et V algs Udfald om ved Afstem­

ningen de Enkeltes Stem m er skulde gives offenrligen eller hem- meligen, en Omstandighed, af hvilken ikke sjelden Valgenes H en­

sigtsmæssighed maa vare afhangig. D e t er derfor, at A n m . ikke anseer de M a n d s K a ld , hvis Naad Kongen agter at hore med Hensyn t i l Provindsialstandernes O rganisation, for mindre vig­

tig t, deres Forpligtelse mod Kongen og N atio n e n for ikke m in ­ dre hellig, om end Forordningen a f 2 8 M a i 1831 uforander­

lige« skulde have fastsat og ordner Provindsialstcrndernes G rund- vcrsen, og om deres Naad kun v il blive crdsket og h s rt med Hensyn t il de Former, under hvilke In s titu tio n e n hos os stal rrcrde i Virksomhed. Vasen og Form betinge sig her saa al­

deles og smelte saa aldeles sammen, at de ikke kunne adskil­

les — vilde man ved en Lignelse udtrykke deres Forhold t i l

(19)

!4

hinanden maatte man sige, at de forholde sig t i l hinanden, som K ra ft og H aand, som Tale og Tunge.

M e d Hensyn t i l F o rf.s fsrste A fs n it, hvor han afhand- ler Hovedhensigterne ved Provindsialstandernes In d re tn in g i D a n m a rk , kan A n m . fatte sig saa meget kortere, som han selv tidligere har y ttre t sig om disses B e tyd n in g og V ig tig ­ hed, og finder sin Anskuelse bekræftet ved F orf.s dybere gaaende B e tra g tn in g e r deels over disse selv, deels over Trykkefrihe­

dens analoge Hiemeed og V irk n in g e r. A t In s titu tio n e n efter F o rf.s Anskuelse tillig e v il blive et V crrn om Borgernes S ik ­ kerhed med Hensyn t i l M o n a rk e n , og det ikke blot fordi og forsaavidt den bliver et Betryggelsesmiddel for S ta te n s O ver­

hoved med Hensyn t i l det ham ncermest, ham umiddelbart forbundne Regjeringspersonale, er allerede begrundet d e ri, at den efter sit Hiemecd v il blive et Organ for den offentlige M e n in g , som derved v il erholde ny G yldighed, ligesom den igjennem Almeenaandens Oplivelse v il erholde n y t L iv. T h i den offentlige M e n in g er en noie regnende Tilsynsm and, hvis Uuderststtelse In g e n kan undvcrre, og hvis M isbilligelse En- hver maa fryg te , hvorfor selv den, der siger, at han ringer agter den, dog langtfra at gjsre dette, strceber enten at under­

trykke eller at bestikke den. M eget rigrigen bemcerker ogsaa der­

for F o r f., „ a t In s titu tio n e r , som ere understøttede a f den of­

fentlige M e n in g , ved Folkets Agtelse for dem eller K æ r lig ­ hed t i l dem, ere i Sandhed ikke saaledes Vilkaarligheden u n ­ dergivne i Henseende t il deres Ophævelse, som de ere det i Henseende r il deres S tifte ls e ." M e n deri ligger ogsaa den kraftigste O pfordring for den gode Konge i de gode Dage at bygge den B y g n in g godt, som han t i l Borgerfrihedens B e ­ tryggelse v i! skjaenke sit Land, og deri ligger den kraftigste O pfordring t i l de M c rn d , h vis Naad Kongen vcrrdiger ak h o re, t il ikke blot ar have for H ie hvad med Hensyn til

(20)

visse personlige Forhold og under visse givne tilfæ ldige B e ­ tingelser kan ansees for tilstræ kkeligt, men ogsaa at tcenke p a a, hvad der under almindelige F o rh o ld , under mindre gun­

stige Omstændigheder og Betingelser maa ansees for trlraade- deligr og snsteligt eller nsdvendigt.

I den Indflydelse, som den offentlige M e n in g v il erholde igjennem Provindsialstcrnderne, der v ille tjene t il h iin s S t y r ­ kelse, ligesom den saaledes konsoliderede offentlige M e n in g v il virke tilbage paa In s titu tio n e n s egen Befæstelse, ligger den bedste G a ra n tis for Provindsialstcrndernes virkelige og ikke blot tilsyneladende B e ty d n in g , stjondt blot raadgivende; hvilket F orf.

afhandler i det ander A fs n it. A n m . er fuldkommen enig med ham om , at „ a f betydelig V irk n in g , ja i mange Henseen­

der a f afgisrende V ir k n in g , om end ei i Formen, dog i Rea­

liteten v il deres Indflydelse altid b liv e , naar den kun nogen­

lunde gjsr flg vcrrdig d e rtil." M e n derfor er det nsdvendigt, at den maa kunne gisre sig vcrrdig d e rtil, at den offentlige M e n in g , som stal udtale sig igjennem Provindsialstcrnderne, kan blive den bedre, sunde og oplyste Deels sande og f r i ­ modige M e n in g , a t , for at A n m . igien stal bruge et a f F orf.s U d try k , „paa den ene S id e ingen M achinationer om- sncrre, paa den anden ingen indsncevrende Hensyn betinge og begrcendse Forsamlingens D eliberationer." Anm . v il tillade sig at tilbagekalde i Lcrsernes E rin d rin g , hvad han tidligere i denne Anledning har y ttre t i detreM aanedsstrifk. „ D e n M is - credit, har han sagt, hvo ri Folkets Befsielse t il igjennem dets lovlige Organer at give Naad t i l R egjeringcn, andetsteds er falden, fordi det ikke synes, at Folket har nogen G a ra n tis fo r , at disse Naad ville blive paaagtede eller fu lg te , reiser sig af en destovcrrre temmelig alm indelig udbredt Ringeagt for de moralste G a ra n tie r, og a f den blandt Folket fordærvelige M e ­ n in g , at Lidenstabelighed og Egennytte a ltid v il findes hos

(21)

16

R egjeringen, og at denne aldrig oprigtige« kan snske Folkets Frihed. D e t er en T h e o rie , der er ligesaa fa lff og ligesaa fa rlig som den modsatte, at en ond V illie og en blind fo r­

n u ftlo s K ra ft altidt maa forudsattes hos Folket, og at K log­

skab, Uegennyttighed og Maadehold ikke kan ssges udenfor R e g je rin g e n .... M e n hvor disse to T h e o rie r, har han til- fs ie t, kun ta lle faa T ilhæ ngere, ifa ld de overhovedet der have saadanne, hvor den gjensidige T illid imellem Negjering og Folk er usvakket, der v il man ogsaa uhildet a f Fordom og ublandet a f hvad man tilla g g er N a v n a f E rfa rin g , der i dette T ilfa ld e ikke er andet end enkelte isolerede Facta, ind­

ste en saadan In s titu tio n s hele B e ty d n in g , og fortroste sig t i l , at denne In s titu tio n ikke der kan svigte sit Hiemeed, fordi Regjeringen ligesaa redeligen attraaer at erholde O plysning og R aad, som Folket arligen onsker at meddele disse." S a a straft v a rd ig t det derfor vilde vare ved S k r i f t eller Tale letsindige«

at rokke Folkets T illid t il R egjeringen, saa uklogt og fordar- veligt vilde det ogsaa vare at gjsre et S k r id t etter at raade t i l N o g e t, hvorved det endogsaa blot kunde faae S k in n e t af, at Regjeringen mindre redeligen attraaer at erholde O plysning og R aad, th i netop derved vilde den gjensidige T illid svakkes, der paa engang stal vare In s titu tio n e n s G rundvold og give den dens B e tyd n in g . N u da Haabet om og Fortrostningen til P ro - vindsialstanderne engang er v a k t, vilde paa denne M aade en Tomhed allersnaresi opsiaae i Gemytterne og H je rte rn e , hvor h id til ukjendte Folelser let kunde indrrange sig. D e t er derr fo r dobbelt v ig tig t at de raadgivende S ta n d e r erholde al den B e ty d n in g , som de med Hensyn r il Forholdene imellem Ner gjering og Folk, og med Hensyn t i l Stem ningen hos os kunne have. Og denne B e ty d n in g er sandelig ikke ringe. V o r F o rf. siger: „d e t kan isar den vare v is paa, som, agtende paa de almindeligeForhandlingers hele G ang og M aade, bliver

(22)

17

v a e r, hvorledes under det hele System a f V irk n in g og T i l ­ bagevirkning, de hsiere A nthoriteters Bestemmelser nok saa ofte i Realiteten ere blot sanktionerende, som de ere egentlige«

anordnende eller foreffrivende." E r dette T ilfa ld e t n u , — og hvo som har agter paa M eget a f det, der er steet, kan idetmiudste ikke nagre, at dette om end langsomt og ubemærket, saa dog ikke mindre virkelige« nu og da hos os er T ilfa ld e t, hvor dog den offentlige M e n in g saa vanskeligen paa en hensigtsvarende M aade kommer r il O rd e , og hvor Negjeringen i en vis Henseende i sinAffluttenhed staacr Folket fjernere, — hvormeget mere maa det da ikke blive T ilfa ld e t, naar den offentlige M e n in g faaec et forstandigt, lydttalende, efter Gyldighed strabende O rgan, og naar Folket mere selvstandigen trader ind i Negjeringens S p h a re . For en stor. D eel, siger P r o f. F a lc k , ere a lle S ta n - deforsamlinger, hvilke Rettigheder de end besidde, raadgivende.

Denne P aastand, tagen i sin A lm indelighed, gaaer upaatviv- leligen fo r v id t , fordi den narmest har Hensyn t i l de enten direct eller tndirect fra S ta n d e rn e udgangne Forflag og A n/

dragender. M e n unagteligt er det dog, hvad denne hoistfor- tjente Larde rilfo ie r, at enhver og selv den frieste Forfatnings V a rd netop ligger i den moralske M a g t , som den udover over Negjeringen.

I det tredie A fs n it har F o rf. samlet sine B e tra g tn ing e r om de sarskilte Provindsialstander for J y lla n d , som han fin.

der fuldkomment hensigtsvarende, da derved er aabnet den frieste Leilighed t i l „ a t J y lla n d s ejendommelige Anskuelser, ejendommelige In te re sse r, ejendommelige M aade at. onffe og krave de borgerlige L iv s -F o rh o ld og Anliggender tagne paa, kunne concencrere sig t i l en grundet Udtalelse" H an mener, at Negjeringen her har handlet i Id e e n , som foresvavede den store S ta ts m a n d , da han sagde, at man maatte skabe sig en Opposition, hvis man ikke havde een. Ogsaa seer han i den

(23)

G lade og Selvfølelse, som denne Bestemmelse stal have vakt i J y lla n d , er B e v iis for dens Overeensstemmelse med de Hensig­

ter, der i Anordningens In d le d n in g ere betegnede som I n s t it u ­ tionens Hovedform aal. M e n det er ikke blot den fsrste og umiddelbare V irk n in g ,-h v o rp a a det kommer an i en saa v ig tig S a g som denne; det er paa de fjernere, sig i Tiden udvik­

lende F s lg e r, at v i isar skulle tage Hensyn. D e t vilde vare ssrgeligt, om d e t, hvad der nu synes a t kunne knytte B aan- det imellem J y lla n d og Herne fastere, i Tidens Langde kunde have den modsatte V irk n in g . D e t vilde vare ssrgeligt, om hvad der skulde fremkalde en kraftig Almeenaand blot skulde have en sig forstenende P ro vin cia lism e t i l Folge, netop fo rd i den derved fremkaldte Opposition blev heel forskjellig fra hvad der i Id e e n foresvavede L h a ta m . D en skuffede Forventning gjsr ofte et smerteligere In d t r y k og efterlader en bittrere Folelse end det tunge S a v n .

F o rf. anforer et Exempel p a a, hvor N y tte n af denne Adskillelse ret skulde blive indlysende. „Forbuddet im o d B r a n , deviinsbrandingen paa Landet, siger h a n , er mangen Jyd e en T o rn i H ie t. Dersom paa en falleds S tanderforsam ling Sagen forhandledes, og fa ld t ud mod den frie B ra n d e n , vilde let det R ygte danne sig og blive tro e t, at den køben­

havnske Anskuelse havde vidst at seire over Jydernes, selv om dette i sig var u g rundet, og h iin T o rn vilde da fkjarpes.

M is ta n k e n mod dec kjsbenhavnfke Vasen forsges. M e n gjs- res en saadan S a g a f paa en blot jydfk Landdag, saa faaer den et ganske andet Udseende. Je g anseer det for meget rim e­

lig t , at ogsaa paa en saadan Udfaldet v il blive mod den frie B ra n d e n ; men en T o rn i H ie t mod d e t, som er paa den anden S id e a f B e lt'r n e , en Harm e hos Jyderne over, ar Andre skulle afgjsre D e re s Interesser kunde da ei blive.'

F o rf. har netop om talt en S a g , med Hensyn til hvilken der

(24)

19

a lm in d e lig vis antages, at J y lla n d har en sårskilt In te re sse ; men besynderlige« nok gaaer F o r f., der paa Interessernes Forskellighed dog v il begrunde Adskillelsen, og derved godt- gjore dens N y t t e , ud fra den Forudsæ tning, at ei blot J y lla n d s Interesse her er eens med H e rn e s, men a t ogsaa Anskuelserne herom skulle falde sammen. I f a l d nu derimod, og A nm . anseer dette for langt rimeligere end h iin t . Anskuel­

serne ikke stemme overeens, skjsndt Interesserne maaskee gjore dette, hvad v il da Fslgen blive? I f a l d en jydsk Landdag raader t il B ra n d e vin sb ra n d in g e n s Frigivelse og en sjællandsk raadcr herimod, og Negjeringen sanctionerer den sidstes A n d ra ­ gende, — th i B randenernes Frigivelse i visse Dele a f Landet og Forbuddet i andre vilde vist vare det mindst Tilraadelige — hvad v il da Fslgen b liv e , naar den jpdske og sjallandske A n ­ skuelse ikke have kunnet udtale sig mod hinanden, naar de fo r­

skellige M enin g e r ikke i een Forsamling have kunnet trade i Opposition mod hinanden, og netop ved at bekjampe sig gjort en varig Fredsslutning m ulig? H vilken T o rn i H ie t paa J y ­ derne v il dette ikke blive? A n m . fryg te r fo r , at det i mange T ilfa ld e v il kunne gaae saaledes, fordi J y lla n d , og man end giver det N a v n af en sarskilt P ro v in d s , dog ikke er forskjel- lig fra Herne med Hensyn t il Interesser, Love og In d r e tn in ­ g e r, der ligesom Forskjellighcden as S proget naturlige« be­

grunder P ro v in d s -A fs o n d rin g e n , men blot med Hensyn t i l enkelte Anskuelser. Ved at bringe disse i B e rs rin g med h in ­ anden, ved at lade dem trade i Opposition mod hinanden saaledes, at de kunne gjennemtrange hinanden og afrive sig mod hinanden, v il upaatvivleligen det Gode frem m es, det N y ttig e befordres, og det Sande erkjendes, og O v e rb e v is n in ­ gen om at Interesserne, trods alle tilsyneladende Forskellighe­

der dog ere eens, blive mere og mere alm indelig; men ved at lade dem koncentrere sig i deres A fsondring, og ved at lade

(25)

20

dem staae i Opposition mod hinanden, uden at give dem Leir lighed t i l at narm e sig hinanden og gjennem den levende D is - cutering at bane sigVeien t i l et F o rlig , kan man let bevirke, at der hvor der Lidet hoieste er en tilsyneladende eller indbildt Forskellighed og A fs o n d rin g , der v il der lid t efter lid t danne sig en virkelig, stedse mere om sig gribende, i Begyndelsen med Hensyn t i l Anskuelser, og i Tidens Lob som Folge a f den derved fremkaldte S p a n d in g med Hensyn t i l Interesser. I y l r land og Herne ville derved blive hinanden mere fremmede end de allerede ere det, og nu burde vare det, th i G runden eller rettere sagt Grundlssheden a f denne Fremmedthed v il ikke blot mere og mere tilhylle s a f den O verb e viisn in g , at det nu en­

gang er saaledes, men Provindsialstanderne ville selv blive en virkelig G ru n d t i l at Id e e n om denne Fremmedthed v il rodfcesie sig.

Provindsialstander ved S id e n a f almindelige Landstan- der have vistnok den Fordeel, at paa hine kunne de sårskilte provindsielle Interesser og alle locale Anliggender og In d r e tn in ­ ger langt nsiere og fuldstændigere, med langt dybere S a g ­ kundskab og med langt mere almindelig Deeltagelse underssges, proves og veies end paa disse, mens derimod de almindelige Interesser og Anliggender paa disse langt mere fiecrsidigen ville blive debatterede, end det kan skee paa h in e , og de enkelte Provindsialstanders afvigende Anskuelser og sig bekjampende Andragender og Naad der ville kunne blive bragte t il H a r­

monis. H v o r disse derfor bestaae ved S id e n a f h in e , der v il en P r o v in d s - In d d e lin g , der ikke er begrundet i virkelige P rovinds-Forskjelligheder, det skee nu a f politiste G runde eller for at opnaae hine fvrstnavnte G o d e r, ikke medfsre stor Uleilighed eller F are; men hvor dette ikke er T ilfa ld e t, der v il en saadan P ro v in d s -In d d e lin g , der ikke er begrundet i virkelige Forskjelligheder med Hensyn t i l S p ro g og Oprindelse,

(26)

2

!

r il Love og In d re tn in g e r, t i l Interesser og Tendenzer, foruden at den v il gjsre S a v n e t a f Landstander, som Beraadflagningernes Central- og Foreningspunkt mere fs le lig t, og Trangen hertil mere levende — der v il, siger A n m ., en saadan P ro v in d s -In d d e lin g let kunne blive enAarsag t i l den Afsondring og Adskillelse, som skulde have gjort den nsdvendig. M e n Afsondring og Adskillelse gjor det S ta rk e mindre starkt og det Svage mere svagt. Eens- hed i Oprindelse, S p ro g , S teder, Love, In d re tn in g e r og I n ­ teresser imellem en S ta ts forskjellige D ele, hvoraf fuldkommen Ecnsartethcd udspringer, er et kosteligt Gode, som ikke omhyg­

gelige« nok kan bevogtes og bevares, th i den gjor Folket mere samdrægtigt, mere n a tio n a lt, mere stcerkt. H v o r virkelige P ro - vinds-Forskjelligheder cre givne som en factisk T ils ta n d , der er det en Nodvendighed at tage Hensyn paa dem, at respectere dem, og at indrsmme dem deres G y ld ig h e d , men det er der tillige en Opgave for den sande Statsklogskab, at udjevne dem, ikke ved en u n a tu rlig Sammenblanding men ved en n a tu rlig S a m ­ mensmeltning, at forene hvad der factisk er adskilt, ikke ved en physisk Tvang men ved moralst M a g t. D e t er vistnok ogsaa med Hensyn h e r til, at den preussiske Regjering saavel i F or­

ordningen af 22 M a i 1815 som i den almindelige Lov a f Z J u n i 1823 henpeger paa almindelige Landstander som et B in r dingsmiddel mellem de forskjellige Provindsialstander. T h i at de almindelige Landstcender ikke, som dog undertiden er blevet paastaaet, skulde blive en baade i sit Grundvcrsen og sine B e r foielser fra Provindsialstanderne forstjellig In s titu tio n , men ret egentlige« skulde tjene de enkelte Provindsialstander t i l F or­

enings- og S to tte p u n c t indenfor de dem indrsmmede B e fo iel- ser, og altsaa tjene t il at consolidere deres G rundvasen, det fremgaaer tydeligt a f den fsrstnavnte Forordning §§. 3 og 4 * ) .

») I Forordningen af 22 M a i 1815 „iiber die zn bildende Re­

præsentation des Voltes" hedder det § 3. »Ans den Pro-

(27)

22

M e n hvor Provinds-Forstjelligheder ikke finde S te d , hvor D e ­ lene a f et og det samme Land i a lt Væsentligt ligne hinanden, og i Ordets egentlige B e ty d n in g ere eensartede, der burde det Gode og Lykkelige i en saadan given Tilstand erkjendes, og ikke scrttes i Vove for de Fordele, som med Hensyn t i l en­

kelte Gienstande, som f. Ex. Communaiforbindelsen, ved Afson­

dringen kunne opnaaes; th i det er voveligt ved In s titu tio n e r at trcekke skarpe Grcrndselinier imellem eensartede D ele a f et L a n d , og saaledes at opvcekke Id e e n om en G rundforstjellig- hed, hvor der ingen existerer, og end voveligere bliver det, saa indgribende at adstille, naar man ikke paa samme T id er be- tcenkt paa at stabe et hsiere Foreningsmiddel. Desuden kan Fol- gen deraf let b liv e , ar i Uvisheden om under hvis Naadflag- ning et enkelt Anliggende sorterer, fordi det lige naturlige«

sorterer under fieres, og i Frygten for at erholde aldeles mod­

satte Betæ nkninger, naar Naadstagningen over det Fcrlleds saa­

ledes bliver adsplittet, v il mangt et v ig tig t Anliggende, der pas­

sede sig for den fcrlleds D is c u te rin g , vanskelige« eller flet ikke blive bragt paa B a n e . F o rf. mener vel, at om end denne Adskillelse kunde fore derhen, at J y lla n d vilde komme t il at attraae at faae det som S le s v ig har det, saa vilde man in te t kunde have at indvende herim od, naar J y lla n d blot ikke v il gaae ud over d e t, som constitutionsmcrssigt i D anm ark er m u lig t.

A t man vist ikke i J y lla n d , v il falde herpaa, derom er A nm . enig med F o rf. M e n at en saadan A ttraae stuld lede der­

hen, „ a t S le s v ig , i saakaldet moralsk, eller social Forstand,

vindsialstanden wird die Vcrsammlung der Landes: Repræ­

sentation gewahlt" og §. 4 „die Wirksamkeit der Landes- Repræsentation erstreckt sich auf die B erarhung iiber alle Gegenftcinde der Gesetzgebnng, welche die pcrsonlichen und Eigenthumsrechte der Staatsbiirger, m it Einschlutz der Ve- steuerung, betreffen.

(28)

23

i mangen betydelig Henseende, blev t i l det S ø nderjylland igjen, som det i gamle Dage har vaeret", det formaaer A nm . ikke at indsee. Tvertim od frygter han fo r , at J y lla n d saaledes kunde blive t il N o r d - S le s v ig , th i at man ikke a ltfo r meget bor stole paa, at den Dansse og mindst Jyden ingensinde v il blive tydssartet eller tydsssindet, det Kerer os om ikke Andet saa dog S onderjyllands eller S le s v ig s egen H is to rie , fra den T id a f at S ønderjylland ved In s titu tio n e r og In d re tn in g e r har fe lt sig adskilt fra D anm ark. F o rf. mener ogsaa, at fordi „Fordelene ved to Kamre ere almindelige« erkjendte, saa er det vel vcrrdt at forsege to Kamre af d e n n e A r r , som nu i D anm ark skal in d trå d e ." M e n S lu tn in g e n er neppe rig ­ tig , th i det er ikke Fordelene af to Kamre a f denne A r t, som ere almindelige« erkjendte. To-Kammer-Systemet gaaer ud fra et ganske andet P rin c ip og beroer paa ganske andre B e tin g e l­

ser end Provindsialstcrndernes Tohed eller Fleerhed. Forskel­

lige Provindsialstcrnder ere eensartede S te rre ls e r, de ere Dele a f et og det samme Hele, men to Kam re, O verhuus og Under- h u u s , P airernes Kammer og de Deputercdes K am m er, ere ikke blot adskilte i R um m et, de ere det i deres Vcrsen, i deres B e ty d n in g , i deres S t illin g i S ta te n , de ere ueensartede S te rre ls e r, som maae betragtes som selvstændige Factorer, de ikke ved at adderes men ved at multipliceres med hinanden give et Facit.

Grunden t i l Adskillelsen imellem Hernes og J y lla n d s P ro - vindsialstcrnder finder A nm . i den formeentlige Nodvendighed eller Hensigtsmcrssighed a f at giers In s titu tio n e n i den dansk talende Deel af Danm ark saa analog som m uligt med hvad den v il blive i Hertugdommene. E fte r Danm arks og Hertugdomr menes gjensidige S t illin g t i l hinanden er maassee paa denne Maade Losningen a f et Problem forsegt, der vanskelige« an­

(29)

24

derledes uden at opvcrkke Formodninger og M is ta n k e , og fo r­

anledige hvad man kalder O m d ra ze , kunde have vcrret lsst.

M e n man kan meget vel indrsmme P olitike n s Fordringer deres Gyldighed og crkjende Vanskeligheden a f, paa engang ar und- gaae baade at overhugge en gordisk K n u de , og at erklære den for uoplsselig, uden derfor at verre blind for hvad P r o ­ blemers Losning paa denne M aade kan koste, og hvilke Uleir lejligheder derved kunne afstedkommes.

Paafaldende er det A n m ., ar F orf. ikke med et eneste Ord omtaler Is la n d s In k o rp o ra tio n i Hernes provindsielle Stcrnde- forsam ling, th i her synes en Adskillelse, saaledes som den a f G rev -H olstein er bleven p a a viist, ar vare dybt begrundet i locale Forhold og Interessernes samt In d re tn in g e rn es Forskjellighed.

Heller ikke er det ar indste, hvorledes islandske Repræsentanter ville udfylde deres P la d s , saa ofte der ventileres om sjellandske eller fyenske Anliggender, eller hvad G a ra n tis der er for at et islandsk, fra de danste m u lig t aldeles heterogent. Anliggende kan blive tilbsrlige n vurderet i en Forsamling, hvor denne Hes Repræsentation efter al Rimelighed kun v il komme t i l at udr gjsre en ubetydelig Q u o tie n t.

O m V algretten og Valgbarheden, der begrerndse In s titu r tionens O m fa n g , og derfor betinge dens B e ty d n in g , handler F o rf. i sit fjerde A fs n it. Disse B etragtninger indleder han med folgende O rd : „ D a Anordningen kun er forelobig og kun v il levere G rundtræ k, og da jeg holder mig t il den O verbevis­

n in g , at Kongen ei blot v il S a g en , men og dens i A n o rd n in ­ gens Præmisser udtalte Hensigter, og v il den og dem med kon­

gelig Energie, saa tager jeg aldeles ikke i Betæ nkning at yttre mig i den T r o , a t, om end det p o s itiv Bestemte maa betragtes som engang faststaaende G r u n d la g , dog M eget allerede nu kan lcegges t i l , som deels Analogien af det Fastsatte forer med sig.

deels Hensigten og Forholdene kunne fordre som U d v id e ls e ."

(30)

A f det her A n fsrte v il det allerede v«re k la rt, at den dybsin­

dige F o rf. ikke med Hensyn t i l disse P u n c te r kan vare meget uenig med A n m ., der to r forudscette, a t hans tidligere yttrede Anskuelser herom ere Laserne bekjendte. V e l siger F o rf., at det P rin c ip , at Grundbesiddelsen stal vare Betingelsen fo r V alg- rettigheden, vist maa erkjendes som det rette fundamentelle; men naar man tager i B e tra g tn in g at han anseer det for v ig tig t at tage Hensyn paa, hvad der i statsborger-lig Henseende er at be­

tragte som G r u n S , og at han paaminder om, „ a t man ikke bor overse^ ar der, i politisk Henseende, ligesaa vel kan gives G ru n d og Grundbesiddelse i blot saakaldet moralsk eller rettere i blot statsborgerlig Forstand som i physisk F o rs ta n d ," saa v il man let indsee, at det egentligen er Formuenheden og ikke G ru n d - besiddelsen, i dette O rds almindelige B e ty d n in g , i hvilken F o rf.

ssger det sande P r in c ip , hvorefter V algretten burde indrommes Statsborgerne. N a a r saaledes F orf. siger, at det maa blive et S p s rg s m a a l, h vorvidt store P rio rite te r bor udelukke fra den Befoielse, som ellers er tilstaaet Grundbesidderen, „h v ilk e t da fremkalder det S p s rg s m a a l, h vo rvid t store P riorite tsha ve re kunne blive at betragte som G rundeiere," saa maa med samme Foie det S psrgsm aal kunne gjsres, om ikke Besidderne a f S ta ts p a p ire rn e , P rioritetshaverne i S ta te n s Zndtcrgter, kunne blive at betragte som Grundeiere. Saaledes kunde man S k r id t fo r S k r id t blive nodsaget t i l at udvide Begrebet a f Grundbe­

siddelse i statsborgerlig Forstand, in d til detaldeles fa ld t sammen med Formuenheden eller med Tilstcrdercrrelsen a f en virkelig Interesse i S ta te n , ligesom F o rf. ogsaa selv udtrykkelige« siger:

„ a t et vist S la gs Embeder, B estillinger eller offentlige F unktio­

ner bor at scrttes i Classe med Grundbesiddelse." Im id le r tid v il A n m ., i Henhold t i l hvad han tidligere har yrtre t herom, gjerne indrsm m e, ar Vanskeligheden a f paa Landet at finde no-

25

(31)

20

ger andet let e fte rv iis liig t Kjendetegn paa Formuenhed, og den Omstændighed at alle virkelige Interesser d e r som oftest ere forenede med Grundbesiddelsen kan gjore det tilra a d e lig t, eller idetmindste mindre voveligt, hvad Landet angaaer, at fvige h iin t P r in c ip , selv saaledes som det almindelige« forstaaes; hvorved A n m . dog maa bemcrrke, at naar bencficierer Gods ei bliver agtet lige med Grnndeiendom , skjsndt der synes at have samme eller storre Adkomst h e rtil end Faste, saa ville netop de M a n d , P rasterne, der ofte bedst kjendeFolkets T a rv ogFornsdenheder, blive udelukkede fra de Rettigheder, som deres Sognem and have, hvilket synes saa meget mere u b illig t, som deres S t illin g som D e n e ficiarii fsrer det med sig, ar de ei tillig e ere Grundbesiddere, hvad S ta te n s andre Embedsmand dog ofte ere. M e n at fslge h iin t P r in c ip med Hensyn t i l B y e rn e , hvor Grnndeiendoms B e ty d n in g og Forholdene ere ganske forskjellige fra hvad de ere paa Landet, maa upaatvivleligen fore derhen, at ikke alle I n ­ teresser ville vorde reprasenterede, og at altsaa In s titu tio n e n ikke ganske v il kunne opnaaet sit Hiemeed.

M a n anfsrer ofre som G ru n d t i l at gjore Grundbesid­

delsen t i l udelukkende Betingelse for V algretten, at h iin er den eneste ubevagelige Formue i S ta te n ; men man overseer, at det er kuns med Hensyn t il Formen og ikke med Hensyn t i l V a ­ sens, at Grundbesiddelse er ubevagelig. F ra den T id a f, at Penge have begyndt ar spille deres betydningsfulde Rolle som al Formues Omsatningsmiddel er ethvert S la g s Besiddelse i sir Vasen bleven lige m o b il. M e n med mere Fsie kan det a n fs re s , at Grundbesiddelse stotrer sig t i l en bestemt A r t af V irksom hed, der ikke har en ubetydelig Indflydelse paa Cha- racteren, der g jo r det Hjemlige kjarere, det Bestaaende helli, gere; at Grnndeiendom gjor en Masse af In d s ig t og D u e lig ­ hed nsdvendig hos Besidderen, fordi Form uen, der bestaaer i

(32)

27

Grundbesiddere, ikke blot ved dem stal erhverves men ogsaa con- serveres. D og hvo indseer ikke, at forsaavidt disse Paastande virkelig have V crgt, angaae de Grundbesiddelse paa Landet, og ikke Grundbesiddelse i B yerne? Grundeieren paa Landet, hvis Eiendom selv er behcrftet t il sin fulde V c rrd ie , har endnu den samme Interesse som de, der ere Eiere i Ordets sande B e ­ tyd n ing , th i hans Subsistence er afhcrngig a f at han bliver ved Grundeiendommen; hans Virksomhed knytter ham endnu t il G runden, naar Besiddelsen ikke lcrngere gjor det. M e n hvo to r paastaae det samme om Grundbesidderen i B y e n , der er i lignende Forhold? D og A nm . v il ikke lcrngere opholde sig ved at udvikle, at Grundbesiddelse paa Landet og i B yerne har og maa have en ganste forstjellig B e ty d n in g ; hist staaer, for endnu kun at anfsre en eneste betydelig Forstjellighed, Hovedinteressernes Udvikling i et bestemt Forhold t i l G rundens Omfang og P r o ­ d u k tiv ite t, mens intet saadant bestemmeligt Forhold kan finde S te d her.

M e n ere ikke ogsaa Forholdene ligesaa forstjellige i Byerne og paa Landet, som Grundbesiddelsens B e tyd n in g er det? A nm . v il indromme, at A n ta lle t paa dem, der leve paa Landet, og der ifolge deres Formue og Virksomhed kunne have et b illig t K ra v paa V algretten, fordi de i Hovedsagen besidde det, h v il­

ket kan give S ta te n en G a ra n tis for at de ville og kunne udsve den ikke blot i deres men i S ta te n s Interesse, og der ikke tillig e besidde G rundeiendom , ikke er meget stort. M e n finder det samme S te d i B ye rn e, og navnligen i Kjsben- havn, og hvilken VcrgtKjobenhavn h a r, og det ikke blot fordi / r af de danst talende Provindsers B efolkning der er sammentrængt, behsver A n m . vel ikke at gjore opmcrrksom paa. Kjobenhavn tceller ikkuns 3 1 8 7 matrikulerede Ejen­

domme, af hvilke 2924 bebyggede G runde ere i P riv a te s B e ­

(33)

28

siddelse*). D e r maa altsaa v«re ferrre end 3 0 00 G ru n d ­ ejere i Kjobenhavn, og leegger man Mcrrke t i l hvor ofte to eller flere Ejendomme ere i een M a n d s H crnder, og hvor mange Ejendomme der besiddes af Personer, som ikke kunne udove V a lg re tte n , saa v il man maastee indrsm m e, ar A n ta lle t paa dem , der ifolge deres S t illin g som Grundejere virkelig ville komme t i l at udove Indflydelse paa Valgene, ikke kan vcere meget over 2 0 0 0 , sert endog at enhver Grundeiendom i H o ­ vedstaden, uden Hensyn t i l dens V e rrd ie , vilde give Valgret- ligheden. D erim od ere der i Kjobenhavn 6.500 Personer, som svare Nerringsskat, og i S lu tn in g e n a f 1831 vare der alene 3 9 8 0 Mestere i de forskjellige Laug. N u er det vistnok ikke at antage, at enhver Mester i et Laug, eller E n h v e r, som svarer N e rrin g s s ta t, skulde verre i den S t illin g , at V algretten kunde og burde overdrages ham ; men er da enhver H uuseier i en saadan S t illin g , eller er der nogen Vished fo r at H uus- og Gaardeierne ere de meest selvsterndige og de meest bemidlede

*)Folgende Oversigt v il maaffee ikke verre uinteressant for Lerserne:

Qvarterer.

Bebyggede Grunde.

Ubebyggede

Grunde. Summa.

Kongelige og

Offentlige. Private

Aster ... 12 271 . 283

17 70 - 87

Snarens ... 3 144 - 147

Vester ... 23 242 - 265

Norre ... 15 188 13 216

Klerdeboe... 15 162 27 204

Frimands ... 10 146 1 157

Kjobmager .... 2 352 : 354

Niosenborg ... 9 245 7 261

S t. Annee Dster 48 271 1 320

St.AnnerVester 20 481 1 502

Christianshavn 38 352 1 391

Summa 212 2924 51 3187

(34)

2

!)

blandt det langt stsrre A n ta l N æ ringsdrivende, der igjennem deres Virksomhed og Formue tilbyde S ta te n en G a ra n tis fo r, a t, fordi de have en virkelig Interesse, de ogsaa have Interesse fo r det Vestaaendes Opretholdelse og U dvikling, og at V a lg re t­

ten uden Fare kan indrommes dem. Saameger er v is t, at A ntallet a f Grundejerne og a f disse sidste er meget afvigende.

Endnu mere paafaldende vilde denne Forstjel blive, ifald man vilde tage Hensyn paa de nominelle Grundejeres A n ta l, th i i hvor- mange Grundeiendomme staae det Offentliges M id le r , Fremme­

des, Umyndiges og Enkers K a p ita le r, og hvor altsaa G ru n d ­ ejerne for storstedelen eller aldeles ere det a f N a v n ? M a n paa- staaer ofte, at den, der virkelig har Formue, jo blot behover at kjsbe sig en Grundeiendom, ifald det er ham om at gjsre at faae Indflydelse paa Valgene, og at altsaa enhver Interesse virkelig har Adgang t i l V algretten. M e n stal Grundeiendom have B e ­ tydning, og stal det ikke vare t i l det blotte N a v n a f Huusbe- sidder, at Valgretten stal knyttes — th i da kunde der vist med Fsie spsrges, hvorfor en Huusbesidder, der undertiden flet I n t e t eier, stal have Andeel i en politist R ettighed, som ncegtes den, der dog beviisligen eier N o g e t; hvorfor f. Ex. at eie S kibe eller S kibsparter ikke stal kunne opveie det blotte N a v n af Huusbesidder — stal den egne Formue sattes i Grundeiendom- men, da er Letheden ikke saa stor, som man indbilder sig det.

T h i netop der, at en M a n d driver en N a r in g s v e i, g jsr det ofte um uligt for ham at give sin D rifts c a p ita l en anden B e ­ stemmelse, og anvende den t il H u u s k js b , for derved at blive deelagtig i Valgretten. Denne Umulighed blive endnu stsrre med Hensyn t i l at opnaae Adkomst t i l Valgbarheden, ifald der h e rtil skulde udfordres en stsrre Grundbesiddelse end t i l V a lg ­ retten. Desuden er S ta te n mere tjent Med en virksom D r if t s ­ herre end med en srkeslss H uuseier, og det er derfor i ingen Henseende snsteligt, at det ofte skulde blive T ilfa ld e t, at en

(35)

30

Kjsbm and, Fabrikant eller Haandvcrrker ombyttede sin N crring mod en Grundeiendoms Erhvervelse, eller indskrænkede h iin for dennes S k y ld . M e n et af to v il upaatvivleligen blive Fslgen, naar Ik k e -G ru n d e je rn e i B ye rn e , sijsndt de have en virkelig Interesse i S ta te n , ubilligen blive udelukkede fra V algretten og Valgbarheden, ikke at tale om atNegjeringen let da kan gaae glip a f, i ethvertAnliggende at erholde Naad og O plysninger af de D ueligste, Kyndigste og Bedste, a f dem, der kunne og ville raade meest hensigtsvarende i det enkelte T ilfa ld e . Enten ville disse betragte hele In s titu tio n e n med Ligegyldighed eller deres Udelukkelse fra de active Borgerrettigheder med B itte rh e d ; og i begge T ilfa ld e v il In s titu tio n e n ikke opnaae sin hele Hensigt, ' Almeenaanden v il ikke kunne opiives, B aandet imellem T r o ­

nen og Folket v il ikke kunne knyttes fastere, hvor den ene Classe troer sig overseet eller tilsidesat for den andens S k y ld .

D e r er derfor vistnok Anledning t i l at haabe, at netop med Hensyn t i l Bestemmelsen om Betingelserne for V a lg re t­

ten og Valgbarheden, M eget som Hensigten og Forholdene kunne fordre som U d v id e ls e , allerede nu v il vorde lagt t il det eengang faststaaende G ru n d la g ; og der er maaskee saa me­

gen mere G ru n d t i l at haabe dette, som Anordningen selv har udstrakt Valgbefokelsen t i l Gaardfastere formedelst deres Ana- logie med G rundejerne, og Capitalbesibderne i B yerne dog unagtcligen ogsaa have en stor Liighcd i statsborgerlig B e ty d ­ ning med dem, som i B yerne ffulle udove den active B o rg e r­

rettighed. F o rf. synes at henpege herpaa, idet han siger, at i B yerne „maaskee en sikker N a r in g s d r ift af stsrre B e ty d n in g burde kunne virke t il at forhsie Vcrgten a f en v is Huuseieu- dom af ringere B e ty d n in g ." D ette har fundet S te d i P re u s ­ sen, og det er m crrkeligt, at skjsndt Grundbesiddelse er ncrv- net i den almindelige Lov a f 5re J u n i 1823 ligejaa bestemt som udelukkende Betingelse for Valgbefsielsen som i Forord.

(36)

31

af 2 8 M a i 1 8 3 1 , saa have dog de ikke een M aaned senere ud- gangne specielle A nordn in ge r*) erkjendt denne Udvidelses Nodven- dighed. M e n en Udvidelse liig den i Preussen synes ikkun at vcrre et urilstrcrkkcligt Correctivum for Grundlagers D ro s t eller M a n - gel paa O m fattenhed, og det er vanskeligt at indste paa h v il­

ket P rin c ip den beroer, og hvorledes den kan vcrre adcequat med de bestaaende Forhold. Langt mere hrnsigtsvarende fin ­ der A nm . Bestemmelsen i den hanuoverske F orfatningslov a f 1 5 N o v b r. 1 8 3 1 , th i her er den stsrste acrive Borgerrettighed, der paa Landet er knyttet t il den reele Grundbesiddelse af en v is Z n d tc rg t, i B yerne udvidet ligesaavel t i l dem, der eie en i Kongeriget anlagt keviislig Formue a f 10000 N d lr ., og der have en fast Gage for L iv s tid ( l ^ u M t i g l i c h ) paa 600 R d lr ., som t i l dem, der eie en ubeheftet G rundeiendom , der indbringer aarligen 300 N d lr. A n m . henviser med saa megen stsrre Fortrostning t il denne A nalogie, som han ikke bchsver at frygte for den In d v e n d in g , at tilb o rlig t eller tilraadeligt Hensyn paa der Vestaaendes Opretholdelse ikke ffulde vcrre taget i h iin Lov. S e lv den for sin consequente Gstnnemfo- relse af der absolut-monarkists P rin c ip mcrrkelige P r o f.

J a rc k e indrom m er, at den hannovcrffe F orfatningslov i denne Henseende udmcerker sig fremfor de fleste andre a f de nyere Forfatningslove.* * * )

') cfr. 3 Anordninger af 1 J u li 1823 for Mark - Branden- borg, for Kongeriget Preussen og for Hermgdommer Pom­

mern , samt Anordningerne af 27 M a rts 1824.

**) Der hannoversche E ntw urf zeichnet sich eben dadurch von den meisten neuercn Legislationen dieser A rt zu seinem Vor- theile aus, datz die Verfasser derselben jene Irrthu m e r ebenfalls erkannt, jene Gefahren nicht weniger lebhaft gcfiihst zu habcn scheinen. Dieses Staatsgrundgesetz er- scheint als ein merkwiirdiger Dersuch, dem Verlangcn nach

(37)

32

M e d Hensyn t i l Valgbarheden synes det F o rf., at store In d ve n d in g e r kunne gjsres imod at gjore den afhcrngig af de samme Betingelser som V algretten. A t Forfatteren ikke mer ner det i den Forstand, som det meget ofte tages in p ra x i, maa E nh ver, som er tra n g t ind i S k rifte ts Aand og Ten- denz, upaatvivleligen have forudseet. F o rf. mener det ogsaa netop saaledes, som A nm . har meent der, da han tidligere yttrede sig om dette P u n c t. F o rf. kommer ad sin V e i t il det samme R esultat som A n m . „H vorm eget ogsaa Negjerin- gen, har A n m . sa g t,*) maa snffe at gjore Zntelligentsen (A n m . tillader sig at bruge dette O r d , ffjs n d t det i den senere T id synes at vare kommen i M is k r e d it) , deelagtig i Befsielsen t il at v a lg e , saa er den dog maafkee nodsaget t il ene og alene at rage Hensyn paa blot udvortes Adkomster, th i Dygtigheden t i l at kunne deeltage i V alget lader sig ikke anderledes eller idetmindste meget vanskelige« ellers bevise.

M e n en heel S ta n d s Vidnesbvrd om, at den anseer et I n d i ­ vid for dueligt t i l at reprasentere den, forekommer mig at vare et saa klart B e v iis paa D ygtig h e d , at det nasien maa ansees fo r overflsdigt i den Valgtes Formue og i dens A r t a t ssge en ny Adkomst h e r til, og jo hoiere man fa tte r denne, jo lettere kan det have t i l F slg e , at udelukke Dygtigheden fra at blive v a lg t, fo rd i den ikke alene findes forenet med en be­

stemt G rad e lle rA rt a fE iendom ." D e t er i den samme A and, at F o rf. siger: „H v a d G ru n d kan der vare fo r, at de ( V a l- gerne) skulle indskranke sig t i l dem, der i Henseende t i l deres

Constitutionen em Genuge zu lersten, und zugleich das Un- hell des Neprasentativsvstems aus allen Kraften abzuweh- ren, insbesondre so viel als geschehen kann, die koniglichc Gewalt vor jeder republikanifchen Invasion zu schutzen."

Berliner politisches Wochenblatt 3 M arz 1832.

*) Maanedsjkrift for Litteratur Bd. 5, Pag. 276-

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

I et memorandum fra the Tea Company, der hørte under det Østindiske Kompagni, blev det således fremhævet, hvorledes en potentiel uafhængighed af import af te fra kinesiske

23) V.. frihedsbegreb, som den engelske liberalisme gav udtryk for. Frihed for Loke såvelsom for Thor betyder ikke, at man skal unde sin næste samme frihed som sig selv,

Analysen af før- og eftergruppen skal endvidere klarlægge, hvor mange af dem, der består køreprøven efter en ubetinget frakendelse, der senere får afgørelser for spirituskørsel,

[r]

socialkonstruktivismen tager sig af de ændrede politiske præferencer og rational choice-teorien sig af de langt mere konstante politiske institutioner.. Den foreslåede teori

Det er ikke min hensigt, og det giver heller ikke nogen mening, at gøre det til en dyd ikke at udvise rettidig omhu.. At tænke sig om og gøre sig umage er en dyd,

Projektet hos den »gamle« Marx bliver i kraft heraf betydelig mere begrænset end det bredt historisk-materialistiske, der lægges o p til hos den »unged'.. Herudover

Skønt mange tusende danske Kreditforeningsobligationer er paa engelske Hænder, er Kreditforeningssystemet absolut ukendt her, og den, som indfører det, er sikker