Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske

Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og

personalhistorie.

Støt Slægtsforskernes Bibliotek – Bliv sponsor

Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://slaegtsbibliotek.dk/sponsorat

Ophavsret

Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for

husstanden er ulovlig.

Links

Slægtsforskernes Bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk

Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk

SLÆGTEN AHLEFELDTS

HISTORIE

TRYKT SOM MANUSKRIPT

SLÆGTEN AHLEFELDTS

HISTORIE

UDARBEJDET PAA FORANLEDNING AF

LEHNSGREVE C. J. F. AHLEFELDT-LAURVIG

LOUIS BOBÉ

TREDIE BIND

MED TO PORTRÆTTER

EN VAABEN AFBILDNINGI FARVER, FEM PROSPEKTER OG FIRE STAMTAVLER

KJØBENHAVN

ANDR. FRED. HØST & SØN

MDCCCXCVII—MCMXII

MCMIII

KJØBENHAVN — GRÆBES BOGTRYKKERI

GODSKE AHLEFELDT

BISKOP OVER SLESVIG STIFT

t 1541

GODSKE AHLEFELDT

BISKOP OVER SLESVIG STIFT 1475—1541

edens alle vaabenføre Mænd af Slægten Ahlefeldt fylkedes under

iH n

O Bf

S

j

Ahlefeldt sysselsat med lærde Studier i det fjærne Syden og havde allerede paa den Tid vundet Ry for sin sjældne Lærdom.

Godske eller rettere Gotskalk Ahlefeldt, som han altid selv kaldte sig, om hvis Afstamning der i mange ældre Kilder kun er bevaret vage og mod­ sigende Efterretninger, er sikkert en Søn af Claus Ahlefeldt til Bollingsted, en adelig Gaard ved Helligbæk i Gottorp Amt. Han fødtes ved Aar 1475, fik en omhyggelig Uddannelse i Hjemmet, bestemte sig tidligt for den gejstlige Stand og gik i ganske ung Alder til fremmede Universiteter. Fra 1495 opholdt han sig ved Kurien, fik det følgende Aar tildelt etKanonikat i Slesvig (27. November) og udnævntes ved Ditlev Buchwalds Afgang til Thesaurarius (Skatmester) ved Domkirken i Slesvig (8.December), hvilket indbringende Embede han beklædte et Aarti igjennem og til hvisIndtægter bl. a. hørte Tienden fra BorbySogn, hvorfor dets Indehaver til Gjengjæld var forpligtet til at levere Altervinen til samtlige Stiftets Kirker. I Foraaret 1497 indskrev han sit Navn i det tyske Broderskab SantaMaria dell’ Animas Bog og fik i Juli, da han endnu opholdt sig ved Kurien, Stadfæstelse paa hine Værdigheder og sin Stilling som Kurial paa et Aar, da vigtige Forretninger krævede hans Nærværelse i Hjemmet. Som et yderligere Tegn paa Pavens Bevaagenhed fik han samtidig Udnævnelse til Præst ved

- 8 -

St. Nikolai Kirke i Slesvig. I Sommeren 1498 var han vendt tilbage til Rom, da han erhvervede Fritagelse for at lade sig præstevie endnu et Aar, men tillige (i August) benaades han med et Kanonikat og Arkidiakonatet i Ribe samt ikke længe efter (i Oktober) med en ny Provision paa et ham tidligere tildelt Kano­ nikat i Roskilde. Samme Aar lod han sig indskrive ved Universitetet i Bologna og fik, medens han opholdt sig her i Februar 1499, af Paven tre Maaneders Udsættelse med Bekjendtgjørelsen af det ham ved Magnus Alanus’ Død med­ delte Brev paa Kirken Olbao (Valsbøl?) i Slesvig Stift.

I Bologna tilhørte Ahlefeldt den saakaldte natio germanica, der om­

fattede alle Studerende i kanonisk og civil Ret, hvis Modersmaal var Tysk, hvortil kom Studenterfra Bøhmen, Mähren, Litthauen og de skandinaviske Lande.

Korporationen havde hovedsagelig til Opgave at bilægge alle indbyrdes Stridig­

heder, at pleje og understøtte syge og fattige Brødre og drage Omsorg for deres Jordefærd. Paa de store Festdage, der fejredes i Forening, især Julefesten og St. Catharines Dag (25. November), var enhver „Kollation“ forment, kun én Gang aarlig ved Epiphaniefesten (6. Januar), den Dag, da Broderskabet valgte sine tvende Præsidenter, Prokuratorerne, gaves til Ære for disse og de samtidigt fratrædende en saakaldet Jentatio, en Frokost, bestaaende af Frugter, Postejer og Dessert. Prokuratorerne opbevarede Nationens Formue, Love og Statuter; de havde ifølge deres af KejserCarl V. 1530 stadfæstede Pri­

vilegier Rang med kejserlige Hofraader og vare bemyndigede til at beskikke Dommere og Notarer, at erklære alle uægte fødte Børn undtagen Fyrsters, Fri­ herrers og Grevers for legitime og havde under deres Ophold i Bologna Ret til at bære Vaaben.

Godske Ahlefeldt opnaaede den høje Værdighed som Prokurator for den tyske Nation i Bologna 6. Januar 1500 og betegnes ved denne Lejlighed som Kannik i Roskilde. Ifølge Statuterne beklædte han Embedet et Aar og op­ naaede, inden han forlod Bologna 26. August 1501, Graden som Doctor decre- torum efter at have bestaaet Examen rigorosum i den kanoniske Ret.

Hjemvendt til Slesvig, vistnok endnu samme Aar, udnævntes han til Kansler hos Hertug Frederik af Slesvig. I November 1502 meddeler Biskop Ditlev Pogwisch Kaldsbrev til Didrik v. Krogh som Prokurator for Gotskalk Ahlefeldt til St. Johannes Kirke paa Føhr, hvilket Kald ved Hr. Nikolaus Jamessens Død var bleven ledig. Ahlefeldt synes overhovedet at have været en meget bjergsom Mand, der forstod at samle forskjellige indbringende gejstlige Værdigheder paa sin Haand. 1502 fik han endvidere et Vikari i Brekling Kirke, ligesom Kong Hans samme Aar tilskrev Biskop Didrik af Lybek, at han efter Overenskomst med Hr. Johan Rode havde tildelt ham Vikariet St. Catharine i Blekendorf.

Da den daværende Provst i Slesvig Hr. Enevold Sövenbroder paa Grund af sin høje Alder og Affældighed havde ytret Ønske om at faa Godske Ahle- feldt til Koadjutor, og dette Andragende anbefaledes af Kong Hans og Hertug

BISKOP GODSKE AHLEFELDTS GRAVSTEN

- 9 -

Frederik, stadfæstedes hans Valg af Pave Julius IL d. 26. November 1503.

Aaret efter, da Sovenbroder imidlertid var afgaaet ved Døden, blev Godske 13. Oktober benaadet med Domprovsteværdigheden. Provsten — præpositus — var Kapitlets egentlige Overhoved, repræsenterede dette udadtil og var Indehaver af det egentlige Domprovsti, Præpositura major. Kort før sin Udnævnelse til Provst havde Ahlefeldt af Biskop Didrik af Lybek faaet Kaldsbrev til St.

Nikolaj Alter i Kirken i Oldenborg, hvortil Hertug Frederik havde præsenteret ham, og Biskoppen indviet ham ved „at paasætte ham Baretten/

I sin verdslige Stilling som Kansler blev Godske Ahlefeldt af Hertug Frederik benyttet i talrige Tillidshverv. Han førte selv i Aarene 1502—7 Hertugens endnu bevarede private Regnskaber og varetog hans Interesser i Omslaget. Ved Hertugens Bryllup med Hertuginde Anna af Brandenborg, der fejredes 10. April 1502 i Stendal, var han til Stede, og gjorde i Hertugens In­ teresse i det følgende Aar Rejser til Lybek og Hamborg, Bremen og Berlin.

1503 forhandlede han paa Hertug Frederiks Vegne med de meklenborgske Fyrster. Aaret efter forseglede han det Brev, hvormed Hertugen bortpantede Slottet og Fogderiet Trittau til Lybek.

Faa Dage efter at Biskoppen i Slesvig Ditlev Pogwisch var afgaaet ved Døden 15. Januar 1507, traadte Kapitlet sammen med Domprovsten Godske Ahlefeldt og Ærkedegnen Joakim Ahlefeldt i Spidsen, for at skride til Valg af en ny Bisp (26. Januar). Ved den store Anseelse, Ahlefeldt havde vidst at erhverve sig, var Udfaldet paa Forhaand givet. En enkelt Stemme faldt paa Didrik v. Krogh, de øvrige fjorten paa Godske, der efter kort Nølen erklærede sig villig til at modtage Valget, hvis Resultat forkyndtes Gejstligheden ogBorger­

skabet i Byen med Klokkeringning, hvorefter Kapitlet i festligt Optog begav sig til Domkirken, hvor de indsatte den nykaarede Biskop i Bispesædet ved Højaltret. Den 20. Juni stadfæstede Pave Julius IL hans Valg efter Anmod­ ning fra Kapitlet og lod samtidig udgaa Befaling til Ærkebispen i Lund at indsætte og indvie Ahlefeldt som Biskop og være ham til Hjælp og Tjeneste, dog fik han 2. Juli af Paven sex Maaneders Udsættelse med at lade sig konsakrere. Først Aaret efter blev han i Lybek indviet af Biskopperne Johannes af Ratzeborg og Peter af Schwerin.

Biskop Godske overtog Bispedømmet med en Gjæld paa 24,550 Mark, eller som han egenhændig har optegnet, paa 20,000 rhinske Gylden. For at tilfredsstille Kreditorerne, maatte han udstede et Gjældsbrev paa 12,000 Dukater, paa hvilket hine 1516 fik pavelig Bekræftelse.

Embedet som Hertugens Kansler fratraadte han ved sit Valg til Biskop og fik Generalkvittering paa sit i Aarene 1502—7 førte Regnskab indtil St.

Blasius’ Dag (3. Februar) sidstnævnte Aar.

Hvad angaar hans private Forhold, kan mærkes, at han 1510 til sin Broder Ditlev („Clawessone“) afhændede sin Andel i deres samtlige fædrene og mødrene Arvepart af Husgeraad og rørlig Ejendom for 1500 Mark Lybsk. Af

2

— 10 —

Joakim Piessen kjøbte han 1513 for sine „egne velerhvervede og arvede Midler“ Godset Sønderholt, som han 1533 afstod til Jokum Lavrendsen Leve af Morsum for 1000 Mark Lybsk.

Ved Siden af sin gejstlige Virksomhed blev Biskop Godske baade af Kong Frederik og Kong Christiern, saavel før som efter deres Thronbestigelse, benyttet i vigtige verdslige Anliggender.

1509 underskrev han den i Reinfeld (12. November) opsatte Overens­ komst mellem Hertug Frederik og Lybek, ifølge hvilken Hertugen, Gejstligheden og Ridderskabet i Hertugdømmet lovede, at der uanset Stridighederne mellem Danmark og Lybek skulde herske Fred og bestaa uhindret Samfærsel mellem Hertugdømmet og Lybek.

I Aaret 1513 tog Biskop Godske Del i Forhandlingerne paaHerredagen i Kjøbenhavn, der afholdtes i Juni Maaned og paa hvilken der drøftedes Sager af største Betydning, især Christiern ILs Haandfæstning og Retssagen mod Torben Oxe. Ahlefeldt, der ikke var Medlem af Rigsraadet, var dog ikke del­ agtig i Raadslagningerne vedrørende Kongens Stilling, men underhandlede bl. a.

med Hansestædernes Udsendinge. Forhandlingerne førtes i ugevis uafbrudt og med stor Iver.

Den 3. Juli var Biskop Godske til Gjæst paa Kjøbenhavns Slot sammen med 13 andre Biskopper fra de tre nordiske Riger. I Taflet deltog Kong Chri­

stiern, hans Moder og Sendebud fra Meissen. Biskopperne sade for sig omkring et firkantet Bord, Stædernes Udsendinge ved et langt Taffel, ligesaa de adelige Herrer og Damer. Der serveredes ikke mindre end tyve Retter, der bares to Gange rundt, og der skjænkedes Klaret, Mjød, Vin, Eimbecker og dansk Øl.

Alle Prydelser bar i Anledning af Kong Hans’ Død Sorgens Farve, og der spilledes ikke op til Taflet.

Paa sin Hjemrejse fra Herredagen lod han i Juli i Ringsted i Nær­ værelse af Henrik Brockdorf, Sivert v. der Wisch, Henneke Ahlefeldt og Moritz Sehested aabne St. Knuds Grav, af hvis Lig der kun var nogle faa Knogler tilbage, som han tog med sig til Slesvig.

Sammen med Mogens Giøe og Hr. Albert Jepsen Ravensberg, Riddere og Medlemmer af Rigsraadet, blev Godske Ahlefeldt udset til at drage til Kejser Maximilians Hof for paa Kong Christierns Vegne at anholde om Kejserens næstældste Sønnedatter Prinsesse Elisabeths Haand. Fuldmagten er udfærdiget 6. November 1513. Godske fik Meddelelse herom gjennem Bispen i Roskilde Lave Urne, og denne komplimenterer ham, fordi Kongen, paa Grund af Ahle- feldts ypperlige Fortrin, fra første Færd havde udkaaret ham frem for andre Bisper i Danmark til denne Sendelse — et Valg, der havde fundet Bifald hos hele den danske Adel. De forskjellige Hverv vare fordelte mellem de tre Sende­ bud, saaledes at Mogens Giøe som Brudgom skulde vies til Prinsessen paa Kongens Vegne, medensBiskop Godske ved sin gejstlige Værdighed, sin sjældne Færdighed i det latinske Tungemaal og sin høje og statelige Personlighed nær-

— 11 -

mest var udset til at føre Ordet, træffe de fornødne Aftaler og opsætte de vigtigste Dokumenter i dette Anliggende, især Ægtepagten med dens Bestem­

melser vedrørende Prinsessens Medgift og Enkegods. Selv førte Godske en Dagbog over alle Tildragelser paa denne Rejse, der er Hovedkilden til vort Kjendskab til Sagens Forløb.

I Slutningen af Januar 1514 brød de kongelige Sendebud op. Paa den gamle adelige Borg Tørning, som de gjæstede undervejs, modtog de ved et Sendebud fra Kongen yderligere Instruktioner i Ridder Henrik Knudsen Gylden­

stjernes og Kansler Ove Billes Nærværelse, hvorpaa de begav sig til Slesvig, hvor de tilbragte en Dag „venlig og fornøjelig“ hos Hertug Frederik. I Lybek modtog de baade Gaver og Æresbevisninger, dog kun tarveligt tilmaalte, som Biskoppen, noget misfornøjet, udtrykker sig, nærmest vel af den Grund, at Staden ikke saa gunstigt til den paatænkte ægteskabelige Forbindelse, af hvilken Ly bekkerne ikke for deres Handels Skyld ventede sig noget godt. Forsynet med Markgreve Albrechts Lejde red Sendebuddene fra Havelberg til Perleberg, hvor de ligesom i andre nordtyske Stæder modtoges med Æresbevisninger og trakteredes „ærligen og redeligen“ med Vin og 01. Over Beltzig kom de Fastelavnssøndag til Wittenberg, hvor Gesandtskabet ved Trappen til det kur­ fyrstelige Slot modtoges af en statelig Suite, som paa Kurfyrstens Vegne op­ fordrede dem til at gjæste deres Herre paa Slottet Torgau. Her havde Sende­

buddene gjentagne Gange Audiens hos Kurfyrsten, der bød dem velkommen paa det venligste og hos hvem de ifølge Kong Christierns Instrux skulde søge Raad med Hensyn til deres Ærende, da denne Fyrste maatte antages „at være vel bevandret ved det kejserlige Hof og i Kejserens Lande“. De foreviste deres Ordrer og Fuldmagt samt de til Prinsessen bestemte Gaver, to Halsbaand, en Ring — vistnok den samme, der endnu opbevares paa Rosenborg — og et Guld­ spænde, som Kurfyrsten ikke fandt værdifuldt nok, hvorfor det efter en Nürn­ berger Guldsmeds Vurdering blev erstattet med et andet og mere kostbart. Over Leipzig og Koburg kom de til Bamberg, hvor Biskoppen bød dem til Gjæst hos sig. Fra Nürnberg gik de opad Donauen til Passau, hvorfra de sendte Bud til Linz for at lade forespørge, om Kejseren vilde modtage dem. Ankomne til Byen modtoges de af Grev Hoya, en Ridder og en lærd Doktor, som førte dem til deres Herberg. Onsdag d. 5. April havde de Audiens hos Kejseren i Overvær af Markgreve Casimir og en glimrende Forsamling af mange Grever, fornemme Herrer, Doktorer og Adelsmænd fra de forskjelligste Lande. Godske Ahlefeldt holdt først en Tale paa Latin, der ikke omhandlede Aarsagen til deres Komme, men snarere formede sig som en Hyldest til Kejseren. Ahlefeldt begyndte med at udtale, at Kejserens ophøjede Majestæt og den statelige Forsamling, for hvilken han var ble ven stævnet, gjorde hans Hjærte beklemt; her hvor en De­

mosthenes, Cicero eller Hortensius burde have førtOrdet, maatte han føle Savnet af Veltalenhedens Gave. Dog opmuntredes han af Majestætens medfødte og over hele Verden bekjendte Mildhed, og han trøstede sig med det gamle Ord,

— 12 —

at ingen er forpligtet til at yde mere end han evner. I behændige og velføjede Vendinger førte han Talen over paa det hjærtelige Forhold, der stedse havde bestaaet mellem Habsburgernes Dynasti og det danske Kongehus. Han omtalte det Venskab, der havde knyttet Christiern I. til Kejserens Fader Frederik III., i hvis Interesse hin Konge, uden at sky RejsensBesværlighed havde paataget sig at mægle mellem Kejseren og hans Avindsmand Hertug Carl af Burgund, lige­

som han berørte Monarkernes Møde i Rothenburg 1474, hvor Kejseren havde forlehnet Kongen med Hertugdømmet Holsten. Endvidere fremhævede han den Omstændighed, at begge Herskerne vare af tysk Æt, og at Kong Christiern II.

paa mødrene Side var knyttet ved Blodets Baand til Habsburgernes mægtige Slægt, hvorfor Kongen ogsaa tog den varmeste Del i alt, hvad der timedes Kejserhuset, baade i onde og gode Skæbner. Med fin Takt og velvejede Ord strejfede han flygtigt det iøvrigt alt andet end gode Forhold, der havde bestaaet mellem Kejseren og Kong Hans. Sluttelig fremhævede Bispen, hvor gjerne Kongen personlig vilde have indfundet sig hos Kejseren, og kun paa Grund af uovervindelige Hindringer var bleven afholdt fra sit Forsæt, hvorfor han havde udsendt sine højtbetroede Mænd for at tilkjendegive den ubegrænsede Højagtelse og Hengivenhed, Kong Christiern nærede for Kejseren.

Bispens Tale, der iklædt en fuldendt Form og fremført med stor Vel­ talenhed, vakte Tilhørernes udelte Beundring, besvaredes i almindelige Vendinger af en spansk Doktor, ligeledes paa Latin. Derefter kom Spørgsmaalet om Ham­

borgs Lehnsforhold til Danmark paa Tale, og Kejseren underholdt sig livligt med de danske Sendebud.

Efterat Forhandlingerne om det paatænkte Giftermaal vare bragte til Afslutning, opsattes og forsegledes Ægtepagten mellem Kong Christiern II. og Prinsesse Elisabeth. Paa Grund af Brudens Ungdom skulde Brylluppet først fejres St. Hans Dag Aaret efter. Medgiften fastsattes til 250,000 rhinske Gylden.

Som Enkegods for Danmarks tilkommende Dronning bestemtes Laaland, Falster og Femern, Rendsborg og Segeberg Lehn samt Slottet og Lehnet Hanerau i Holsten, der tilsammen skulde kunne give hende en aarlig Indtægt af 25,000 Gylden. Kejseren udtrykte sin Glæde og Tilfredshed med Sagens Udfald, hvor- paa de danske Sendebud tog Afsked for at begive sig til Bry^sel, hvor Kejserens Datter Ærkehertuginde Margrethe, Regentinde over Nederlandene, residerede, hos hvem Prinsesse Elisabeth opholdt sig, og hvor Vielsen skulde finde Sted. Uden­

for Byen modtoges det danske Gesandtskab den 9. Juni af en Skare af Landets fornemste Herrer, blandt hvilke Grev Hoorn og Kansleren af Brabant, som skulde byde dem velkommen i Regentindens Navn, hvorefter alle rede ind i Byen. Dagen efter afhentedes Sendebuddene i et pragtfuldt Optog til Audiens paa Slottet, hvor de bleve forestillede for Ærkehertuginde Margrethe og dennes Broderbørn Prinsesse Eleonore, Hertug Carl, senere Kejser Carl V, og Bruden Prinsesse Elisabeth, omgivet af mange fornemme Herrer, Markgrever, Grever og andre høje Dignitarer. Biskop Godske tolkede sin Konges venskabelige

— 13 —

Følelser overfor Husene Burgund og Østerrig i en „herlig og skjøn Tale“, der besvaredes af Kansleren af Brabant, hvorefter de højeste Herskaber underholdt sig venligt med de danske Herrer, der herpaa atter begav sig til deres Herberg.

Den 11. Juni, en Søndag Morgen, afhentedes Sendebuddene til Hoffet i et glim­ rende Optog. Hertug Hans af Sachsen red med Mogens Giøe, der forestillede Brudgommen i Kongens Sted, derefter Markgreven af Brandenborg med Biskop Godske, og Hr. Albert Jepsen med Grev Hoorn, fulgte af en Skare højfornemme Herrer. Sendemændene stege af ved Hoffet og begav sig op ad den store Trappe, hvor de stillede sig op under en pragtfuld Baldakin af Gyldenstykke og Silke. Fra den anden Side traadte Hertug Carl ind med sin Søster Elisa­

beth, der bar en herlig, med Ædelstene prydet Guldkrone. Ærkehertuginden førte Prinsesse Eleonore. Da alle vare forsamlede her, førte Biskoppen af Cambray, iklædt en prægtig guldbroderet Kaabe, Bruden og Brudgommensammen medens der blæstes i Trompeter. Derefter gik Brudgommen Mogens Giøe med Biskop Godske og Hr. Albert Jepsen, fulgt af Hertug Carl, Ærkehertuginden og de tvende Prinsesser ind i den store Sal, hvor der var opstillet et Alter til Brug ved Vielsen. Først sang man i Diskant en herlig Brudemesse om den Helligaand; Biskop Godske forrettede Altertjenesten og afæskede derpaa Prin­

sessen Samtykke til Ægteskabet, hvorefter Biskoppen af Cambray paa Opfor­

dring af Ahlefeldt forrettede Vielsen.

Om Aftenen var der stort Galataffel ved Hove, efterfulgt af en Turnering og et Bal, der varede til Klokken 2 om Natten. Festligheden afsluttedes efter Tidens Skik med at Damerne fulgte Prinsessen ind i Brudekamret, medens Mogens Giøe i Prinsens og andre høje Herrers som ogsaa Heroldernes Nær­

værelse maatte lægge sig et Øjeblik ved hendes Side. Hermed var den store Dag endt, og de danske Sendebud ledsagedes tilbage til deres Herberg. Den følgende Dag deltog Sendebuddene i et stort og pragtfuldt Gjæstebud med Ridder­

spil. Paa Christi Legemsfest, 15. Juni, gik Biskop Godske i Spidsen for Pro­

cessionen næstefter det hellige Sakramente. Dagen efter forlod de danske Herrer Bryssel og vendte efter fem Maaneders Fraværelse tilbage til Slesvig.

Allerede det følgende Aar var Ahlefeldt atter ude paa en længere Rejse, idet Hertug Frederik i August beskikkede ham, hvem han kalder „sin kjære Raad“, til Orator hos Pave Leo X, der 1513 var bleven Julius ILs Efterfølger paa den pavelige Stol. St. Knudsdag melder Christiern ILs Kapellan Kongen, at Bispen af Slesvig selv personligen „for sine egne mærkelige Sagers Skyld“

har begivet sig til Rom. Hos den fintdannede, men letsindige Kirkefyrste, hvis Pragtsyge og Ødselhed bidrog saa væsentlig til at modne KirkensForfald, mødte Godske Ahlefeldt megen Velvillie, der ogsaa senere gav sig Udslag, da Leo X.

1517 med Christiern ILs Samtykke tildelte ham Klostret Reinfeld, som Bispen af Lybek, dets tidligere Indehaver, havde forsømt.

— 14 —

Som Biskop af Slesvig styrede Ahlefeldt sit Stift med Omhu og Nid- kjærhed. Kort efter sin Embedstiltrædelse byggede han en Bispegaard i Haders­ lev By. 1517 stadfæstede han det af Haderslev Kapitel udstedte Dokument ved­

rørende de enkelte Medlemmers Rettigheder og Pligter. 1515 fornyede han den af Christiern I. 1461 givne Stadfæstelse af Privilegierne paa Stiftet Slesvig og lod disse offentliggjøre. 1510 stadfæstede han Statuterne for AntoniternesKalent- Broderskab i Maarkjær. Han fremmede Opførelsen af et nyt Kapel (til det hellige Kors) paa Pelworm (1517).

For at raade Bod paa Manglen af Breviarer i Stiftet, forsynede han Gejstligheden med nye Ritualbøger, hvilke han enten selv udarbejdede eller gjennemsaa og lod trykke i Paris. 1512 udgav han et Manuale slesvicense, som indeholder Ritualet for Saltets og Brødets Velsignelse ved Daab, Brude­

vielser, Tiltale til Barselkvinder, ved Begravelser, Sygebesøg, Ritualet ved Paaske- højtideligheden og endelig en Række andre Velsignelser ved forskjellige Lejlig­ heder. Ritualbogen optryktes atter senere 1522 i Rostock. Endvidere udgav han 1512 et Breviarium slesvicense og Aaret efter et saakaldet Diurnale sles­ vicense.

Om hans kloge og myndige Holdning under Reformationens Gjennem- brud vil der senere blive Tale.

Trods fremragende Kundskaber, Lærdom og rige Evner var han dog næppe i Besiddelse af en dybere gaaende kirkelig Sans. Saaledes gav han 1526 en Mand i Valsbøl Lejde, der havde dræbt Præsten for Alteret. Forbitret over denne Ringeagt mod Loven, lod Melkior Rantzau Misdæderen paagribe i Hanved Kirke og henrette. 1514 gik Godske i Forbøn hos Hertugerne af Meklenborg for sin „mangeaarige Ven og daglige Tjener“ Volrad Piessen, der havde dræbt Claus Johan Berckentin og som for denne Udaad var bleven dømt til at betale 300 rhinske Guldgylden til den myrdedes Broder, at gjøre tre Valfarter og lade læse 50 Sjælemesser samt give den dræbtes afhugne Haand en hæderlig Begravelse med Følge af 50 Mænd og Kvinder af adelig Byrd. Hertugerne afslog hans Forbøn som umotiveret.

I Forudfølelsen af, at den katholske Kirkes Magt var truet, lod han 1523 optage Tingsvidne over hele Bispedømmets Gods, dets Indkomster og Tiender. Ifølge dette Aktstykke hørte følgende Ejendomme til Stiftsgodset:

Borgen Svavested med Byen og hele Sognet med fri Birkeret, al anden Ret samt Told, nogle Gaarde i Mildsted, Bergenhusen og Hollingsted Sogne, hele Landsbyen Rødemis med Birkeret, Treja Sogn undtagen Landsbyen Holm og Kroen øst for Aaen, med Birkeret og Told, Landsbyerne Gøsholt, Grøft, Ibland og Harenborg, to Gaarde i Eggebæk, to i Jydbæk, fire i Krop og flere i Jørl Sogn. Endvidere Landsbyen Fysing med Birkeret, største Delen af Landsbyen Thorsted, nogle Gaarde i Valsbøl, Birkeretten i Svans, Gaarden og Landsbyen Stubbe, Guggelsby, nogle Gaarde i Siseby; Vindemark, Gereby, Nybøl, Brodersby, Kirkeby, Høgsmark, største Delen af Landsbyen Skovby og nogle Gaarde« i

— 15 -

Kobberby. I Norgøsherred Birkeret med Gaarden, Møllen og nogle Lanstegaarde i Lytjenholm, Bargum, Trelstorp, Rullebæk, Bordelum, Bredsted, Byttebøl og især i Langenhorn. I Kærherred nogle Gaarde, hele Kølsmark, Smørholm samt flere Gaarde i Læk. Ikke faa af disse alle førnævnte Gaarde baade i Svavested og Rødemis samt Norgøsherred vare Folkenes egne, men laa under Bispens verdslige Ret. Paa Als havde Biskoppen Birkeret, hele Landsbyen Stavnsbøl, otte Gaarde i Kjettinge Sogn, elleve i Sundeved, Øen Aarø, atten Gaarde om­

kring Haderslev, femten Gaarde ved Aabenraa, betydelige Ejendomme i Syder- stapel Sogne, St. Peters Sogn i Eidersted, St. Johannes’ Sogn i Stapelholm og Bispegaardene i Slesvig og Haderslev.

Da Biskop Godske senere (1526) traadte i Skranken for sine Rettig­ heder, benyttede han denne Matrikel.

Godske Ahlefeldts senere Leveaar optoges af hans kloge og beregnende Bestræbelser for at modarbejde den lutherske Læres Indgang i Sønderjylland.

Som bekjendt lod Kong Christiern allerede 1519 kalde Povl Helgesen til Kjøbenhavn og 1521 kunde Luther regne Kongen af Danmark blandt sine Tilhængere. Reformationen havde faaet tidligere Indgang i Sønderjylland end i nogen anden Del af Danmark. Dens faste Arnested nord for Ejderen var Husum By, nær ved Ahlefeldts Stift. Under Frederik I. trængtes den vel noget tilbage, men gjorde atter mægtige Fremskridt under Hertug Christians Beskyttelse, først i hans Lehn Haderslev, indtil den paa Landdagen i Rendsborg 1525 blev fuldtud anerkjendt.

Det første Indgreb i Stiftet Slesvigs gamle Forhold skete, da Hertug Christian i August 1524 udstedte et Brev til Biskop Godske med Pant i Ejen­ domme i Ostenfeld i Gottorp Amt, nærmest et Tvangslaan hos Kirken, som Bispen ikke kunde undslaa sig for at indrømme ham.

Paa Landdagen i Rendsborg 1525 kom det til en alvorlig Splittelse mellem Gejstligheden paa den ene og Adelen samt Byerne paa den anden Side.

Biskop Godske hævdede, at Gudstjenesten maatte blive uforandret, ligesaa Kirkens Oppebørsler, Tiender, Renter og Ofre være ubeskaarne. Adelen for­

langte, at Gejstligheden skulde indstille Bandlysningerne. Den besværede sig over, at der rundt i Sognene mest fandtes læge og ulærde Præster, der præ­ dikede „Fabler“ og som ikke kjendte det hellige Evangelium; heri maatte der ske en Forandring. Præsterne solgte det hellige Sakramente i Sygdomstilfælde, i den yderste Nød, for en Ko eller Hest og undslog sig for at give det til Fattigfolk. Gejstligheden, Adelen og Stæderne enedes om at anmode Biskop Godske om at forebringe Kongen deres Mening. Det af Ahlefeldt i denne An­

ledning opsatte Aktstykke er endnu bevaret.

Paa Landdagen i Kiel det følgende Aar stillede Kongen Forslag om en Extraskat til Dækning af sin store Gjæld. Som Ordfører for Raaderne ytrede Volf Pogwisch, at de kun med stor Besvær havde overtalt Kongen og Hertug Christian til at holde „den lutherske Sekt“ nede, saa at enhver skulde blive

— 16 —

gjenindsat og haandhævet i sine gamle Rettigheder, indtil et Konsilium traf andre Bestemmelser, hvorved et nyt Forbund mellem Gejstligheden, Adelen og Stæderne kunde blive sluttet for ikke mere at opløses, og som Kongen, Hertugen, Lybek og Hamborg skulde medforsegle for at der kunde herske evig Fred i Landene. Biskop Godske erklærede sig paa Gejstlighedens Vegne villig, til Trods for de store Tab, den havde lidt ved „den martinske Sekt“, idet dens Tiender, Renter og aarlige Indkomster vare bleven forholdt dem, at betale Halvdelen af deres Indtægter til Kongen ved næste Omslag paa den Betingelse, at den blev indsat i sin tidligere Stand, gamle Ret og gejstlige Frihed, og Lu­ theranerne undertryktes, for hvilket han forlangte en skriftlig Garanti.

De kongelige Raader svarede hertil, at hvis Gejstligheden ikke vilde give efter, var al deres Fortale hos Kongen spildt. Man ventede de preussiske Sendebud, som skulde forhandle om et Ægteskab mellem Kongens Datter Dorothea og Hertug Albrecht af Preussen, der havde brudt med den gamle Lære. Raaderne havde ment det ærligt med at ville indsætte de Gejstlige i deres tidligere Rettigheder før Sendebuddenes Ankomst; hvis de ikke vilde indgaa et Forbund med dem, maatte disse lade Sagen gaa sin Gang og minde dem om Følgerne. Biskop Godske foreslog at opsætte Sagen til en ny Drøftelse i Kiel til Majdag, men Raaderne holdt fast ved deres Fordring. Bispen svarede i Vrede, at han fandt disse Forslag til Gejstligheden ubillige, og bad om at for­

høre hos Adelen og Stæderne; hvad disse vilde gjøre, vare de ogsaa rede til.

Adelen hævdede, at den baade Dag og Nat maatte staa rede med Harnisk og Heste, medens de gejstlige havde gode Dage. Bispen svarede, at han for sit Vedkommende ydede lige saa meget som en Ridder i Panser og Plade, den gejstlige Stand tjente Dag og Nat den Herre, fra hvem Sejren ene kom, og hver den, der vilde lægge Tynge paa Herrens Tjenere, havde Guds Vrede at frygte.

De fortsatte Forhandlinger viste tydelig de slesvigske Prælaters Afmagt overfor Raadernes myndige og ubøjelige Holdning, der nødte dem til at frafalde Fordringen om et skriftligt Tilsagn angaaende Kirkens Rettigheder. Biskop Godske paatalte heftigt, at han og den øvrige Gejstlighed daglig blev angreben og maatte tilkjøbe sig Fred ved at lukke Pungen op for atter at kunne oppe­ bære Tiender og Afgifter og opnaa den fordums gejstlige Frihed. Abbederne sluttede sig til ham, „de maatte have en naadig Herre“.

De Gejstlige kunde indbyrdes ikke enes om Taxten, „enhver vilde være den fattigste“. Endelig maatte de give Kjøb, og Biskop Godske „sørgende og bævende“ paa Gejstlighedens, Adelens og Stædernes Vegne meddele, at de vilde opfylde Kongens Begæring og forstrække ham med 100,000 Mk. af deres egne Midler. Kansleren takkede i Kongens Navn med Tilføjelse, at hans Herre vilde beflitte sig paa at haandhæve de gamle Privilegier og Rettigheder.

Biskop Godske har næppe fæstet synderlig Lid til dette løse Tilsagn, det siges, at han brød op fra Landdagen i Hast. Han maatte endog ydmyge

— 17 —

sig til at søge Kongens Hjælp ved Opkrævningen af den paa Landdagen ved­ tagne Skat, som hans egne Præster vægrede sig ved at betale. Kort efter fuldbyrdedes Forlovelsen mellem Prinsesse Dorothea og den kjætterske Hertug Albrecht. I Juli indsatte Kongen Hertug Christian til Statholder og Regent.

SammeAar førte Biskop Godske for Kammerretten i Speier et interessant Bevis for, at Bispedømmet Slesvig ikke var underlagt det romerske Rige, men den danske Konge. Ikke alene efter Saxo, men ogsaa ifølge Albert Krantz og Presbyter Bremensis adskiller Eideren Tyskland fra Danmark, Stiftet Bremen fra Stiftet Slesvig. I Sassenspiegel nævnes to Ærkebispedømmer og 15 Bispe­ dømmer, men ikke Slesvig, der gjennem flere Aarhundreder har hørt under Ærkebispedømmet i Lund. Hertugerne havde taget Holsten, men ikke Slesvig til Lehn af Kejseren. Han omtaler, hvorledes Henrik I. oprettede et Markgrev­

skab af Landene mellem Eider og Slien, og at hans Søn tillod Danskerne at oprette et Bispedømme i Slesvig, „der baade i Henseende til det timelige og det aandelige stedse har været underlagt Danmark og er indstiftet paa dansk Jordbund“. Anledningen til denne myndige Protest synes at have været, at man kort før paa Slesvig Domkirkes Dør havde anbragt et Opslag med det kejserlige Segl.

Af Hensyn til Reformationens sejrrige Fremgang og den betydelige Gjæld, der hvilede paa Stiftet, afhændede Ahlefeldt store Dele af Stiftsgodset.

1537 solgte han til Jørgen v. der Wisch den Yngre de tre Landsbyer Brodersby, Høgsmark og Nybøl, og Kongen stadfæstede samme Aar Kjøbet,

„efterdi Pengene gaa til at afdrage Stiftets Gjæld“. 1539 solgte han til Cai Rantzau fra Kletkamp alt Stiftsgodset i Landsbyerne Vindemark, Gereby, Kobberby og Kirkeby for 7000 Mark Lybsk og endnu samme Aar Gaarden og Landsbyen Stubbe, Landsbyen Bystoft i Risby Sogn og Landsbyen Guggelsby i Siseby Sogn til Godske Ahlefeldt til Saxtorp for 24,000 rhinske Gylden. Mod det sidstnævnte Salg nedlagde Domkapitlet, dets Lektor og Senior Otto Rathlau (dog ikke Ærkedegnen Joakim Ahlefeldt) Protest, fordi Afhændelsen var sket uden Kapitlets Samtykke. Alligevel stadfæstede Kongen Salget, men forbød tillige videre Afstaaelse af Stiftsgodset. Man har desuden bebrejdet Ahlefeldt, at han i sidstnævnte Tilfælde havde begunstiget sin iøvrigt meget fjærne Frænde i altfor høj Grad.

Personlig bevarede Kong Frederik Hengivenheden for sin gamle Tjener.

Godske Ahlefeldt hyldede Kongen 14. April 1523. 1527 fik han skjænket Skoven ved Treja og var endnu det følgende Aar sammen med Kongen i Husum. Næppe var Kong Frederik afgaaet ved Døden — 10. April 1533 — før hans Søn og Efterfølger traf Foranstaltninger for at sikre den nye Lære Indgang overalt. Inden han var bleven hyldet sendte han LivlægenDr. Mathias v. Otten til Kapitlet i Slesvig med Forlangende, at de skulde holde op med

„den gamle Syngen, Messerne og deslige“, og rette sig efter den nye Ordinans.

D. 20. Maj svarede Biskop Godske Hertugen i et afvisende Brev. De Artikler, 3

— 18 -

Dr. Mathias havde fremført, vare af den Art, at de rørte ved Gejstlighedens Eder, Ære og Rettigheder. Han ventede, at Kongen vilde træde i sin Faders Fodspor, der i al den Tid, han var Hertug, havde været deres Kirke fuldt ud bevaagen og ogsaa siden vist sig naadig mod den. Bispen haabede, at Hertug Christian hverken vilde byde eller forbyde Kapitlet „at synge eller at tie.“ Han vilde og kunde kun bøje sig for den Beslutning, der skulde tages paa næst­

kommende Landdag.

Paa denne, der afholdtes i Juni, faldt der mange strænge Ord mod Gejstligheden fra de lutherske Adelsmænd, „som det hænder, naar man er drukken efter Maaltidet“. Landdagsbeslutningen af 8. Juni vedtog følgende Be­ stemmelser med Hensyn til Religionssagen. Stifterne og Kirkerne i Bispedøm­ merne Slesvig og Lybek skulde beholde den gamle Frihed, Tiendeoppebørslerne i Stifterne ophævedes, og kun de, derhavdeBrevog Segl, skulde vedblive at nyde den. Præsterne burde prædike frit „saa vel det nye som det gamle“. Band og „det gamle uordentlige Regimente“ med Officialer skulde være forbi og al­ mindeligTrosfrihed være gjældende indtil en almindelig Kirkeordinans vedtoges.

Alle Klostre maatte endnu bestaa i denne Mellemtid, dog turde ingen tvinges til at udtræde eller blive i Klostret.

Samme Dag afsluttedes efter forudgaaende Forhandlinger, der paa Her­ tugens Vegne førtes af Dr. Ditlev Reventlow, Johan Rantzau og Amtmanden paa Nordborg Godske Ahlefeldt — en særegen Overenskomst mellem Biskop Godske Ahlefeldt og Hertug Christian. Biskoppen skulde sørge for, at „alle Sange og Tider“ samt al Helgendyrkelse afskaffedes i Slesvig Domkirke. De sædvanlige Messer skulde fra nu af kun læses, ikke mere synges, og holdes for lukkede Døre. Præsternes Forkyndelse skulde være gudelig, kristelig og fri for Forargelse; til Gjengjæld vildeHertugen tilbagegive nogetGods, som den afdøde Konge havde frataget Arkidiakonatet og Kantoriet. De Præbender, der bleve ledige ved Dødsfald, skulde Hertugen og Biskoppen have Magt og Ret til at bortgive hver i en Maaned ad Gangen skiftevis. De Præbender, det faldt i Bispens Lod at bortgive, skulde kun forlehnes til „tjenstvillige Folk, duelige og erfarne Personer, der kunde være Hertugen, dog ogsaa Biskoppen og Landene til Baade“. De Lehn og Beneficier, der vare bortgivne i den afdøde Konges Tid, skulde staa ved Magt, de, der endnu vare ledige, fik Hertugen Ret til at uddele efter eget Forgodtbefindende. Endvidere forbeholdt Hertugen sig Ret til i sine Amter, i Fyrstendømmet og i Stiftet ved alle sine Kirker at indsætte Prædikanter og Folk, der lærte, forkyndte og handlede efter Guds Ord, uden Indvending eller Hindring fra nogensomhelst Side. Alle kirkelige Prydelser og Klenodier skulde blive ved Kirkerne og Lehnene, og de, der vare komne bort, atter skaffes til Veje. Med Hensyn til Tienden vilde Hertugen opsætte de nærmere Bestemmelser til et senere Tidspunkt. Den saaledes afsluttede Overenskomst gav ganske vist den gamle Kirke noget Hold i Henseende til Kirkegodsets Bevarelse, men hjemlede den ny Lære Plads ved Siden af den katholske.

- 19 -

Faa Dage efter at denne Landdag var sluttet (12. Juni), modtog Ahle­ feldt Opfordring af Torben Bilde til at give Møde paa Herredagen i Kjøben- havn, men Godske afviste i sit Svar til Ærkebispen høflig og bestemtIndbydelsen.

Han gjorde gjældende, at naar der nu paa Herredagen ventelig skulde vælges en Konge, som han haabede en af Kong Frederiks Sønner, kunde han, der vel var Medlem af den danske Kirke, men som i verdslig Henseende stod under Hertugerne, let blive lagt for Had af dem, der bleve forbigaaede ved Valget.

Med Brevet fulgte en hemmelig Seddel, som Ærkebispen eller i hans Fraværelse de andre Bisper havde Lov at aabne, men hvis Indhold skulde forblive en Hemmelighed. Heri bad Godske om, at det slesvigske Bispedømme udtrykkelig maatte blive henregnet til den danske Kirke, eftersom Slesvig var et dansk Lehn, ellers, siger han, er det ude med den gamle Kirke der i Landet. Vel havde han indgaaet en Overenskomst med Hertug Christian, men den var dog ikke endelig stadfæstet. Det synes herefter, som om han vilde unddrage sig de i samme vedtagne haarde Bestemmelser ved at skyde sig ind under de mindre strænge, der vare trufne ved den senere afsluttede Landdags Vedtægter.

Kort efter undertegnede Godske Ahlefeldt den mellem Hertugdømmerne og Danmark afsluttede Union særlig med Hensyn til gjensidig Understøttelse i Krigstilfælde. Reformationen vedblev imidlertid uforstyrret at gaa sin sejr­ rige Gang gjennem Hertugdømmerne. Efter at være bleven hyldet som Her­

tug af Slesvig og Holsten paa Landdagen i Kiel 8. Juni 1533, og 4. Juli Aaret efter som Konge, indsatte Christian overalt evangeliske Præster, og efterhaanden faldt den katholske Gudstjeneste helt bort. Den under Medvirk­ ning af de anseteste evangeliske Prædikanter i Sønderjylland 1537 udarbejdede Kirkeordinans vedtoges i Februar det følgende Aar paa'Gottorp af en Forsamling af Præster og Medlemmer af Byøvrighederne i de slesvigske og holstenske Kjøb- stæder, fra hvilket Tidspunkt at regne alle evangeliske Menigheder i Sønder­

jylland fik en tilsvarende, ordnet kirkelig Forfatning, som Menighederne i Ha­

derslev og Tørning Lehn allerede havde haft i ti Aar. Dog var den evangeliske Lære til en vis Grad kun taalt i Hertugdømmerne, eftersom Stæderne endnu ikke havde givet deres Samtykke til Reformationens Gjennemførelse. Dette skete først ved de paa Landdagen i Kiel 1540 vedtagne Bestemmelser.

Landdagen tog sin Begyndelse i Kongens Nærværelse 3. Marts. Efter at have drøftet Skattespørgsmaalet, fremførte Ridder Volf Pogwisch, at Kongen som det øverste Hoved forlangte, at en god Ordinans i Forkyndelsen af Guds Ord og sande Ceremonier maatte øves og holdes. Kongen havde draget Omsorg for, at en saadan var bleven udarbejdet, han ønskede og vilde nu, at den en- drægtig skulde vedtages af Forsamlingen. Kong Christian trak sig under den paafølgende Forhandling tilbage til sit Audiensgemak og tog klogeligt de tvende Biskopper for Slesvig og Lybek med sig, for at lade de øvrige Deputerede for­ handle upaavirket af disse. Da Volf Pogwisch æskede Adelens Mening om, hvad de agtede at foretage sig i Kirkesagen, opstod der paa Raadhuset en stor

— 20 —

Tumult, indtil Hr. Johan Rantzau fik dæmpet Støjen og Røsterne og overtydede de utilfredse om, at deres Modstand intet vilde frugte. Nogle hævdede derefter, at Kongen havde lovet og forpligtet sig til at lade alle Trossager blive frie og uden Tynge. Adskillige Tilhængere af den gamle Lære sagde, at de ogsaa gjerne vilde blive salige, de vidste, at deresTro var befæstet og god, de hverken kunde eller vilde slutte sig til den ny. Claus Ahlefeldt fra Gjelting, Cai Rantzau og endnu andre af den gamle Lære sagde, at der var tre Biskopper i Landet, hvem det tilkom at have Opsyn med alt Saligheden og den kirkelige Tjeneste vedrørende, hvorfor man skulde overlade Sagen til dem; andre skjændte paa Præsterne og ankede over deres Liv og Lære. Baade det gamle og det nye Parti valgte Deputerede til Kongen. Følgende Adelsmændmed Biskoppernestemte for den gamle Lære. Af Slægten Ahlefeldt Claus til Gjelting, Henrik til Satrup- holm, Jørgen til Nøer, Jørgen og Godske til Konigsforde, endvidere Didrik Blome, Markvard, Christopher og Henneke Buchwald til Pronstorf, Joakim v.

Hagen til Nybøl, Volf Pogwisch til Bukhavn og hans Frænde Volf Pogwisch til Doberstorf, samt Hans, Bendix, Johan og Hans Pogwisch til Farve, Cai Rantzau (Hr. Johans Broder), Andreas, Claus (til Rastorf) og Volf Rantzau til Wittenberg, Henneke Rumohr, Otto Sehested og hans Søn Bendix i Rends­ borg samt Evald og Henneke Sehested, Jørgen v. d. Wisch den ældre og den yngre (til Glasau), Christopher, samt den gamle v. der Wisch. Af begge Partier førte 4 Deputerede Forhandlinger indbyrdes og med Kongen. Til de videre Drøftelser kjendes intet. Tilsidst enedes man om, at Religionssagen skulde for­ blive i sin daværende Stilling indtil Jul, og alle Præster beholde deres aarlige Indtægter; hvis der ikke før var afholdt noget Konsilium eller Kejseren havde udstedt nogen Ordinans der var vedtaget af begge Parter, vilde Kongen selv lade udgaa en saadan for Hertugdømmerne. Kort efter fik de fire Prædikanter, blandt hvilke Herman Tast, der fra 1538 havde ført Tilsyn med Kirkevæsenet, kongelige Bestallinger, henholdsvis som Superintendenter i Flensborg, Haderslev, Slesvig og Husum Provstier.

Da Fristen for Landdagen nærmede sig sin Afslutning, uden at noget Konsilium havde ordnet Religionssagen, og man altsaa kunde vente, at Kongen vilde træffe en endelig Ordning af de kirkelige Forhold i Sønderjylland, søgte Biskop Godske ved et Brev til Raaderne i Hertugdømmerne at formaa disse til at holde fast ved den gamle Lære. Brevet lyder saaledes: Strænge og velbyrdige Herrer og Junkere. Man har sagt mig, at de lutherske Præster gjerne, jo før jo heller, ved Lov ville have ordnet Gudstjenesten i Slesvig. Men I vide vel, at hvo som haver lovet noget i de hellige tre Kongers otte Dage, ikke er forpligtet til at opfylde Løftet før denne Frist er udløben. Nu er Hellig tre Kongers Fest midt i Julen, derfor tror jeg, og maaske med Rette, at man ikke med Føje kan forlange vor Religion forandret før den Tid, efterdi vor allernaadigste Herre og Konge dog vil blive ved de evangeliske Stænders Forsamling i Tyskland.

Hvad kan det vel skade at udsætte det et Fjerdingaar — da denne Sag dog

- 21 —

ikke kan gaa tabt for Hs. kgl. Majestæt — for at man i saadanne Sager, der vedrører det guddommelige, ikke det ene Aar skal fastsætte et, og det næste Aar noget andet. Kjære Herrer og Junkere, jeg beder Eder for vor alles og tillige for jer egen Skyld, at I ville betænke Sagen helt nøje og ikke letsindigen lade den gamle Lære fare, men opsætte det saalænge I formaar, eftersom Hans kgl. Majestæt af ovennævnte Aarsager uden Tvivl selv vil gjøre det.

Brevet er dateret Svavested 8. December. Intet synes at tyde paa, at Biskoppen har anet Dødens nære Komme. Han døde faa Uger senere paa sit fædrene Gods Bollingsted den 25. Januar 1541.

Man har i tidligere Tider gjort Biskop Godske Ahlefeldt Uret ved at fremsætte den Anskuelse, at han ikke længe efter Reformationens Gjennembrud i Sønderjylland lagde Hænderne i Skjødet og svigtede den gamle Lære for per­

sonlig Vindings Skyld. Han vedblev tværtimod lige til sin Død at hindre Re­

formationens videre Udbredelse, men begavet med en Statsmands Snille foer han frem med Maadehold under stadig Hensyntagen til sin usikre Stilling og undgik forsigtigt ethvert heftigt Optrin. Hans kloge Holdning ved Siden af hans urokke­

lige Trofasthed mod den katholske Kirke, for hvis Brøst han ingenlunde var helt blind, havde en rolig Udvikling af Forholdene til Følge. Ved hans Død faldt Katholicismens sidste og sikre Støtte i Slesvig, en Begivenhed, der ogsaa fik Indflydelse paa det kirkelige Liv i Holsten, og han afsluttede værdigt Rækken af de katholske Bisper i Slesvig By, hvor Mindet om hans monumentale Per­ sonlighed bevaredes gjennem lange Tider.

GENERALKRIGSKOMMISSÆR

CAI AHLEFELDT

— DØD 1670 —

OG HANS EFTERSLÆGT

GREVERNE AHLEFELDT TIL ESKILSMARK

CAI AHLEFELDT

til Mehlbek, Saxtorp, Eskilsmark, Ornum, Espenæs, Knoop, Bylk, Seekamp, Kolmar og Kampen, kongelig Raad, General- krigskommissær, Amtmand i Flensborg og Haderslev, Over­

inspektør over Svavested Amt, Ærkedegn og Skatmester ved Domkapitlet i Slesvig, 1591—1670.

AI AHLEFELDT var Søn af Amtmand paa Steinburg Bendix Ahle- feldt til Lehmkulen og Øllegaard Rantzau. Han fødtes 27.

m Juni 1591 og studerede 1606 i Rostock, da Faderen afgik ved Døden. I Aarene 1614—18 var han Hofjunker hos Kong Christian IV., fulgte som saadan 1617 Hertug Frederik, Kongens Søn, paa dennes Rejse til Bremen og kom snart til at indtage en fremskudt Plads i den slesvigske og holstenske Adels Rækker.

1619 sendtes han til den nedersachsiske Kredsdag, som aabnedes 5. Juni i Lyneborg. 1621 udnævntes han, næppe tredive Aar gammel, til den ansete Stilling som Amtmand over Flensborg Amt og underskrev samme Aar som Kautionist Kongens Reversaler og Hertug Frederiks Kapitulation ved hans Valg til Koadjutor i Bremen og var ligeledes 1622 dennes Garant, da Hertugen kaaredes til Koadjutor i Stiftet Verden.

Han var sidstnævnte Aar blandt de Adelsmænd, der gav Møde ved Hertug Hans den Yngres Ligbegængelse i Sønderborg. 1623 underskrev han Kong Christians og Hertug Frederik III. af Gottorps Fornyelse, Stadfæstelse og Forbedring af den 1533 sluttede Union mellem Danmark og Hertugdømmerne.

Ved Arv og Kjøb erhvervede Ahlefeldt et Antal store og rige Godser og blev en af de største Ejendomsbesiddere i Kongeriget og Hertugdømmerne i det syttende Aarhundrede.

4

— 26 —

Efter Moderen arvede han Mehlbek og kjøbte efter sin Svogers, Oberst Burchard Rantzaus Død 1633 af sine Medarvinger de forhen Markvard Ahle­ feldt tilhørende Godser Saxtorp, Eskilsmark og Ornum. 1630 kjøbte han af Henrik v. der Wisch til Olpenæs Knoop med Rathmannstorf, fik af Adolf Frederik Rantzow tilskjødet Seekamp og erhvervede ved Aar 1625 Bylk af Claus Buchwald. Af Burchard Rantzau kjøbte han ogsaa det lille Gods Espenæs ved Slien, som han 1634 for 2400Rdlr. afhændede til Fru DrudePogwisch, Enke efter Bendix Pogwisch til Dørpt. 1636 erhvervede han af Hartvig Schack til Stubbe de gjennem lange Tider omstridte Godser Store og Lille Norby, det første be­ talte han med 9439 Rdlr. Efter sin Svigermoder Fru Dorothea Rantzau (Bal­

thasar Ahlefeldts Datter) arvede han Kolmar og Halvdelen af det ved hendes Død 1647 delte Kampen ved Bredden af Størfloden. Ham tilfaldt det saakaldte Heiligenstedtener eller Lille Kampen, medens Broderen Henrik fik Krummen- dieker eller Store Kampen. 1662 kjøbte han ved Bendix Pogwisch’ Konkurs Godset Kronsburg (Bovenau Sogn) for 13,500 Rdlr , men afhændede det atter Aaret efter til Major Henrik Gynther Baudissin. Ved Hertugerne af Sønder­ borgs Konkurs erhvervede han 1667 Rumohrsgaard paa Als, som han allerede det næste Aar afstod til Hertug Ernst Gynther. Endelig ejede han store Marsk­

strækninger i Ockholmer Koog.

Ved fordelagtigt Salg til Kronen af sine tre ved Kielerfjorden beliggende Godser Knoop, Bylk og Seekamp, forøgede han sine betydelige Rigdomme.

I Januar 1631 sammenkaldte Kong Christian IV. Rigets Raad for at drøfte Planen til Anlægget af en Fæstning til Dækning af Jylland. Rigsraaderne fandt det hensigtsmæssigt at befæste Landet saa nær ved Grænsen som muligt og tilraadede i dette Øjemed at erhverve de ahlefeldtske Godser, hvorfra der baade i Krigstider kunde indskibes Tropper fra Danmark, og selve Fæstningen forsynes med alle Fornødenheder fra Søsiden. Kjøbet afsluttedes 28. December sidstnævnte Aar i Kjøbenhavn. For en Sum af 164,020 Rdlr. afstod Ahlefeldt til Kongen Knoop med Rathmannsdorf, Landsbyerne Clausdorf og Uhlenhorst, Bylk med Landsbyerne Ny Bylk, Scharenhagen og Eckhof samt Seekamp med Landsbyerne Pries, Schilksee, Holtenau og Avisgaarden Holtenau. Samtlige Ejendomme stilledes til Kongens Raadighed fra Majdag 1632.

Den nye Fæstning, som anlagdes her, fik Navnet Christianspris; den indtoges allerede i den næste Krig af Svenskerne under Torstensson 1643.

Hos Kong Christian IV. stod Ahlefeldt i høj Anseelse og blev benyttet i talrige Tillidshverv og diplomatiske Sendelser. 1626 sendtes han tilligemed Dr. jur. Schönbach til Hertugerne Adolf Frederik og Hans Albrecht af Meklen- borg samt Hertug August af Sachsen-Lauenborg. 1627 udnævntes han sammen med Volf Buchwald til kongelig Raad og aflagde 13. Marts Eden til Kongen.

Kort efter sendtes han til Markgreve Georg Frederik af Baden-Durlach, den fra Trediveaarskrigen bekjendte protestantiske Hærfører, der i Maj traadte i Tjeneste

— 27 —

som Generalmajor og overtog Befalingen over de til Brandenborg afsendte Tropper.

1628, 4. Marts, fik Cai Ahlefeldt Bestalling som Krigskommissær i Gluckstadt. Det paahvilede ham i denne Stilling, som han kom til at beklæde gjennem tredive Aar og under fire Krige, at uddele Kvarterer til Hæren, mønstre Tropperne samt føre Tilsynet med Proviant og Ammunition og Udbetalingen af Officerernes og Soldaternes Lønning. I Generallieutenantens Fraværelse over­

droges Befalingen til Kommissæren, der i Rang stod over Generalmajorer. Naar det maatte anses fornødent at afholde et Krigsraad, skulde Officererne møde, hvor Krigskommissæren satte dem Stævne. Al Brevvexling med Fjenden eller andre fremmede Hære og Stæder i Felten og Resultaterne af OfficerernesSpejder­

tjeneste skulde meddeles ham. Hvis Kommissæren ikke selv havde sit eget Regiment, var han bemyndiget til, af hvilket Regiment han ønskede, at danne en Afdeling til at afhente Ammunition og i det hele taget at konvoyere Armé­

transporten. UnderKejserkrigen havde han intet at skaffe med Indkvarteringen, medens der under Felttoget i Nordtyskland paahvilede ham alle Udbetalinger til Hæren, Fordelingen af Kvartererne, Tilsynet ved Provianteringen og Ammuni­ tionen samt Troppernes Mønstring og Forplejning.

Ved Siden af denne ansvarsfulde og brydsomme militære Stilling var Ahlefeldts Tid ogsaa taget i Beslag af mange civile Anliggender.

1631 sendtes han sammen med DionysiusPudewels og Dr. Johan Schon­

bach til de nedersachsiske Kredsfyrsters, Stænders og Stæders Forsamling, der aabnedes 26. Juni, for at drøfte „det nu agoniserende, evangeliske Væsen i Tyskland“ og dets Gjenoprejsning. Samme Aar beskikkedes han til Medlem af den kongelige Kommission, der skulde taxere den ved Oversvømmelsen i Svave- sted Amt forvoldte Skade, og han deltog længe i Forvaltningen af de konge­

lige Finanssager ved Kieler Omslagene. Da Kongen med Rigsraadets Sam­ tykke havde besluttet til Omslaget 1634 at optage et Laan paa 10,000 Rdlr.

for at tilfredsstille Hærens Krav, ytrede han i Skrivelse til Rentemesteren, at Pengene ikke kunde bringes til Veje hos nogen uden hos Ditlev Rantzau og Cai Ahlefeldt, „som nu ikke staa saa vel sammen som tilforn“, og omtrent samtidig udgik der Brev til begge fra Kongen om at hjælpe ham til at skaffe de 142,000 Rdlr. som Rigsraadet havde udstedt Obligation for.

1631 havde han af Kongen faaet Brev paa det første ledige Kanonikat ved Domkirken i Slesvig, og han beklædte senereVærdigheden som dens Ærke- degn og Thesaurarius, to Embeder, der i den katholske Tid havde været tildelt to Medlemmer af hans Slægt, henholdsvis Joakim og Godske Ahlefeldt.

1634 udnævnte Kongen ham sammen med Henrik Rantzau, Doktorerne Schonbach og Dorn til Medlemmer af en Kommission, som skulde foretage en Revision af den slesvig-holstenske Landretsordning, og 4. Oktober samme Aar blev han tilligemed elleve andre Herremænd slaaet til Ridder paa RosenborgSlot.

— 28 —

1635 var han blandt de indbudne ved Prins Frederiks Daab paa Gottorp (4.

September). Aaret efter fik han Ordre til at fremkomme med et Udkast til en Forordning om Klædedragten. 1637 undertegnede han det nærmere Forbund mellem Riget og Fyrstendømmerne med Stadfæstelsen af Unionen fra 1533 og sammes Udvidelse i 1623.

1638 fik Ahlefeldt Befaling til at revidere Landmatriklen og udnævntes til Generalkrigskommissær. Han sendtes sammen med Generalmajor Markvard Rantzau til General Gallas’ Hovedkvarter i Lauenborg, hvor de kejserlige ifølge Ditlev Reventlows Beretning fra Stade (af 4. Juni) „huserede frygteligt over al Beskrivelse, rev alleKlokkerne ned fra Kirketaarnene, skjød Bønderne ned, pinte dem paa det grusomste, skar deres Lægge op og strøede Salt i dem og stegte Børn og gamle Folk i Bagerovnen“.

1641,5.Juni, fikAhlefeldt Bestallingsom OverinspektøroverSvavested Amt.

Under Svenskekrigen 1643—45 fungerede Ahlefeldt som Generalkrigs­ kommissær og varetog i disse vanskelige Aar samtlige til sit Embede hørende Forretninger, især Forplejningen og Lønningen af alle Tropper i og udenfor Fæstningerne i Hertugdømmerne. Han hvervede selv et Frikompagni paa 200 Mand og forstrakte i dette Øjemed 1000 Rdlr. af sine egne Midler. I April 1644 mønstrede han de hvervede Tropper i Ditmarsken og Wilstermarsk, optog Inventarer over Fæstningerne og indsatte 8. Juli den tapre Major Steinberger, for hvis Valg han havde virket, til Kommandant i Krempe.

Efter at de kejserlige Tropper under Gallas ved Neumünster havde for­ enet sig med det danske Korps, havde Ahlefeldt det brydsomme Hverv at tage Bestemmelse om de fremmede, af Landets Indbyggere saa frygtede Krigsfolks Indkvartering, hvorom der førtes Forhandlinger i en i Glückstadt 30. August under Forsæde af Ærkebisp Frederik afholdt Raadslagning.

I Holsten var det danskeKorps efter de kejserliges Udmarsch af Landet i Oktober bragt op til ialt 5300 Mand under Prins Frederiks Ledelse. Den lille Troppestyrke var. ikke stærk nok til at hindre Svenskerne i at gaa over Eideren, og det besluttedes derfor, at AndersBille skulde støde til Korpset med saamange Fodfolk og Ryttere han kunde undvære af sine i Fæstningerne og langs Kysterne af Fyen liggende Tropper. Den sidste Dag i Oktober afholdtes et Krigsraad i Glückstadt om Planen for Felttoget. Cai Ahlefeldt raadede fra at gaa mod Fjenden og blotte Marskegnene uden Kongens Ordre, Pentz derimod mente, at den danske Troppestyrke var tilstrækkelig til at kunne yde Svenskerne Modstand. Det bestemtes Dagen efter i et nytMøde i Ærkebispens Nærværelse, at rykke frem til Schenefeld ved Rendsborg for der at modtage Troppekontin­

gentet fra Anders Bille; i Glückstadt efterlodes 500 Mand, i Itzehoe og Krempe hvert Sted hundrede Mand, i Brunsbüttel 200 Mand og Besætninger paa 50 Mand paa Breitenburg og i Steinburger Skanse. Den 17. December fandt Konjunktionen mellem Ærkebispen og Anders Bille Sted ved Kolding. Paa Aarets næstsidste Dag indtog de Danske Byen og Slottet Ribe, hvorefter Ærke-

— 29 —

bispen atter gik tilbage til Kolding, hvor han 7. Januar sammenkaldte et Krigs- raad, bestaaende af Rigsmarsken, Bauer, Cai og Claus Ahlefeldt samt de jydske Kommissærer. Anders Bille vilde til en Begyndelse opsøge og angribe Fjenden i Jylland; hvor mandstærke Svenskerne vare, vilde man erfare, naar man stod ligeoverfor dem; Prins Frederik skulde nok høste Ære af dette Tog. Cai Ahle­ feldt mindede om Marschruten og Proviantforholdene, om Fjenden skulde an­ gribes i Marken eller man skulde afskære ham al Proviantering, og hvad der var at gjøre, hvis Konigsmark faldt dem i Ryggen. Frostvejret var ugunstigt for Rytteriets samlede Fremmarsch. Fjenden havde plyndret og hærget hele Egnen i en Omkreds af 6 Mil omkring sin befæstede Lejr. Man vilde ikke kunne afskære Svenskerne, der tilmed vare forsynede for en rum Tid, fra at proviantere sig. Konigsmark var under Vejs, hvis han vilde rykke frem mod de svagt besatte Fæstninger i Bremen og Holsten var alt tabt paa én Gang.

Af alle disse Grunde maatte han fraraade at gaa angrebsvis til Værks. Rigs­

marsken svarede dertil kort og bittert, at man ikke kunde gaa mod Fjenden uden at vove noget. Claus Ahlefeldt var ogsaa stemt for at angribeSvenskerne, han frygtede ikke Fjendernes Tal, naar man havde Ryggen fri og kunde pro­ viantere sig. Kommissæren maatte paatage sig Ansvaret, hvis Hæren blev ødelagt paa Grund af manglende Proviant. Cai Ahlefeldt bemærkede hertil, at han ellers ikke var den, der gik tilbage, han fraraadede en videre Fremrykning, men blev man enig derom, vilde han ofre Liv og Blod. Oberst Buchwalds Klage over, at hans Soldater ikke havde faaet Brød i sex Dage, gjorde, som det synes, et stærkt Indtryk paa de tilstedeværende. Den følgende Dag afæskede man samtlige højere Officerer en Betænkning, og alle som én stemte for Til­ bagetoget.

De to Korps skiltes, Anders Bille gik atter over til Fyen, og Prins Frederik vendte med sit Korps tilbage til Holsten, hvor han 16. Januar ankom til Gliickstadt for at kunne vaage over Bevarelsen af den kostbare Marsk, hvis fede Græsgange spiller saa stor en Rolle under Svenskekrigene.

I Januar 1646 lod Kongen nedsætte en Krigsret, som skulde undersøge tiere af de højeste Officerers Forhold under Krigen. Sammen med Bauer, Pentz, Henrik Buchwald og Christian Rantzau fik ogsaa Cai Ahlefeldt Stævning, men frikjendtes.

Sin Stilling som Amtmand i Flensborg beklædte Ahlefeldt indtil Majdag 1649, da han afløstes af Grev Pentz, men fik samtidig overdraget Amtmands­

skabet i Haderslev, som Ditlev Reventlow før ham havde havt. Ditlev Ahle­ feldt véd at berette, at hans Frænde Cai „af medfødt Godmodighed og Fred­ sommelighed“ i et og alt saa gjennem Fingrene med sine Embedsmænd i Flens­

borg Amt, og disse fik efterhaanden et uindskrænket Herredømme over Under- saatterne, saa at Amtmanden i Stedet for at byde var henvist til deres Naade.

Som Amtmand i Haderslev har Ahlefeldt Del i den 1650 udstedte In- strux vedrørende Skolevæsenet i Amtet, som baade vidner om hans klare

— 30 —

Blik for Skolens Tarv og hans Sans for at hævde det danske Sprogs Bestaaen.

Det indskærpedes Præsterne at affatte Lister over alle Sognefolk, der havde Børn; de, der ikke vilde sende deres Børn i Skole, skulde angives for Øvrig­

heden. Forældre, hvis Hus ikke laa mere end en kvart Mil af Vejen og hvor der ikke fandtes farlige Passager med Aaløb, skulde sende deres Børn til Sognets Skole. Hvor Skolemesteren ikke havde et bestemt Salær, vare Sogne­

folkene pligtige til at give ham noget vist aarlig; vægrede de sig derved, skulde de udpantes. Opførelsen af gode Skolebygninger, som det paahvilede Præsterne at tilsé, planlagdes. Kirken var pligtig til at betale de fattige Børns Skolegang, hvert Sogn maatte have sin Skole, og i danske Sogne skulde der ikke bruges tyske Bøger.

Efter Kong Frederik III.s Thronbestigelse blev Ahlefeldt Medlem af det nyoprettede Regeringskancelli i Gltickstadt. I Aaret 1650 afgav han sammen med Casper Buchwald og Henrik Blome paa Opfordring af Kongen sin Be­ tænkning om, hvorvidt Hamborg burde fritages for de af Danmark krævede Hyldingspligter mod én Gang for alle at yde et Vederlag herfor. Ahlefeldt raadede til at modtage Byens Tilbud og opgive alle Krav paa Hamborg. Buch­

wald delte hans Anskuelse, men Blome raadede fra at opgive Fordringerne.

1652 var Ahlefeldt til Stede ved det 30. Juni paa Slottet i Gltickstadt afholdte Møde af Landraader og lærde Raader, der samledes under Statholderens For­

sæde for i Følge Kongens Befaling at drøfte Hertugdømmernes Stilling, hvis der skulde udbryde Krig mellem Sømagterne England og Nederlandene. Ahle­ feldt hævdede i Betragtning af den truende Krigsfare Nødvendigheden af at henlægge Kredsfolkene til Kysterne og holde alt rede til at tænde Bavner og ringe med Klokkerne for det Tilfælde, at engelske eller nederlandske Skibe skulde gjøre Landgang i fjendtlig Hensigt eller øve Vold mod Indbyggerne, naar de gik i Land for at proviantere. Man burde saa vidt muligt bevare Freden og ikke gaa angrebsvis til Værks. Han raadede til at slutte sig til Brunsvig- Lyneborg og sikre Hertugdømmernes Nevtralitet. Disse hans Tanker vandt overvejende Bifald hos de øvrige Raader, og i lignende Aand udtalte han sig ogsaa ved det 19. Januar Aaret efter under Kansler ReinkingsForsæde i samme Anledning afholdte Møde i Kiel.

1653 overværede Ahlefeldt Hertug Johan Christian af Sønderborgs Jordefærd.

Efter at Hvervningerne havde taget deres Begyndelse ved Nytaarstid 1657 som de første Forberedelser til det paatænkte Fredsbrud med Sverig, paa­ lagde Kongen sine Raader i Hertugdømmerne at samles i Gltickstadt 11. Fe­

bruar for i al Hemmelighed at udarbejde Forslag til Landets Forsvar. I sin Betænkning hævdede CaiAhlefeldtNødvendigheden af at sætte Hertugdømmerne i Forsvarstilstand og foreslog at gjøre Melding herom til Krigsøversterne for den nedersachsiske Kreds for, om det behøvedes, at søge deres Hjælp, hvilket Sven­ skerne efter Forlydende allerede havde gjort. Der skulde dannes et Korps paa

— 31 —

6000 Mand, 3000 Ryttere, 1000 Dragoner og 2000 Fodfolk. De frugtbare Marskegne, hvor Fjenderne fortrinsvis vilde søge hen, burde dækkes baade til Lands og til Vands, Bønderne bevæbnes, Skanser og Reduter opkastes. I Hoved­

trækkene sluttede de øvrige Raader sig til Ahlefeldts Udtalelser.

I Anledning af Kongens Befaling til ham om ogsaa at overtage Em­ bedet som Generalkrigskommissær i den kommende Krig, skrev Ahlefeldt til Kongen fra Gltlckstadt (16. Februar), at han var hjærtelig glad ved, at Maje­ stæten var saa tilfreds med de Tjenester, han havde ydet i denne Stilling under Kong Christian IV., at han paany vilde betro ham et saa ærefuldt Hverv.

Skjønt de med samme forbundne Bryderier vare ham noksom bekjendt og maatte falde en Mand i hans Alder højst besværlig, vilde han lystre Ordre og paatage sigAnsvaret, indtil Kongen forhaabentlig snart kom til Hertugdømmerne.

Ahlefeldts Bestalling som Generalkrigskommissær blev udstedt 23.

Marts. Det hedder i Instruxen, at han skal haandhæve de med høje og lave Officerer saavelsom med den menige Soldateska til Hest og til Fods oprettede Kapitulationer og Forplejningskontrakter samt tilsé, at der ikke paalægges Under- saatterne yderligere Tynge, og at der holdes god Orden og stræng Tugt i Hæren.

Saa ofte det kræves skal han mønstre saavel de altbestaaende Regimenter som ogsaa de Tropper, der yderligere hverves, og ikke tilstede noget Underslæb.

Han skal passe paa, at Soldaternes Udrustning er i Orden og at Hestene ere i god Stand. Fremdeles paahviler det ham i Forening med Hærens Øverst­

befalende at uddele Kvartererne i Fyrstendømmerne, og til ham skal Hærens Officerer henvende sig for at faa den nødvendige Bedækning ved Transporter af Ammunition til Feltlejren eller ved planlagte Belejringer af Fæstninger.

Under Kongens og Rigsmarskens Fraværelse bemyndiges han, naar Forholdene kræve det, at sammenkalde et Krigsraad. Der overdroges ham Tilsynet med Provianten og Ammunitionen i alle Fæstninger, Skanser og Feltlejre i Hertug­

dømmerne. Generalkrigskommissærens aarlige Løn fastsattes til 2500 Rdlr.

aarlig saalænge han opholdt sig i Slesvig eller Holsten, udenfor disse Landsdele til 3000 Rdlr.

De tre Generalkrigskommissærer i Hertugdømmerne, Cai, Ditlev og Frederik Ahlefeldt, delte deres Funktioner saaledes, at den første tog Ophold i Gltlckstadt, hvorfra han forvaltede Proviants- og Kontributionsvæsenet i Fyrsten­ dømmerne, den anden blev hos Rigsmarsken og ved Hæren, medens Frederik Ahlefeldt for det meste opholdt sig hos Kongen, da han var ukjendt med Krigs­

væsenet. Dog samledes de tre Kommissærer oftere under de to Krige til fælles Drøftelser i Gltlckstadt.

Den uforsvarlige og ulykkebringende Krigserklæring udstedtes 1. Juni.

Skjønt Krigen havde været overvejet og planlagt i Maaneder, fattedes der endnu alle Forberedelser til Felttoget. Der var ingen Penge i Skatkammeret, Hertugdømmerne maatte bære Byrderne ved Krigen med rede Penge, Konge­ riget ydede sit Kontingent i gammel Flæsk, Ost og skimlet Korn, og da begge

— 32 -

Dele ikke strakte til, maatte man i dyre Domme kjøbe Proviant hos de konge­ lige Faktorer i Hamborg Berns og Marselis, der ved denne Lejlighed erhvervede sig fyrstelige Rigdomme.

Efter at Krigserklæringen var udstedt, opslog Rigsmarsken sit Hoved­ kvarter i Bargteheide mellem Hamborg og Oldesloe, hvor de højeste Officerer efter Kongens Befaling afholdt et Krigsraad 8. Juni, i hvilket ogsaa Cai og Ditlev Ahlefeldt deltog; det vedtoges enstemmigt at angribe Stiftet Bremen og afskære Forbindelsen mellem Pommern og Meklenborg.

Midt i Juni rykkede Rigsmarsken Anders Bille ind i Stiftet Bremen, hvor han foruden flere Skanser erobrede Hovedfæstningen Bremervorde. Cai Ahlefeldt maa have fulgt Rigsmarsken derhen, idet han deltog i det to Dage før Kapitulationen afholdte Krigsraad, i hvilket man paa Anders Billes Forslag vedtog at drage Hovedstyrken til Holsten af Hensyn til Efterretningerne om Karl Gustafs Opbrud fra Vestpreussen og Ilmarsch gjennem Pommern til Hol­ sten. Den 16. Juli holdtes i Gluckstadt en ny Raadslagning, i hvilken Anders Bille, Oberst Jens og Sten Bille af Hensyn til Fjendens Overmagt stemte for at drage Hæren op gjennem Holsten og Slesvig til Fæstningen Frederiksodde og opnaa Forbindelse nordfra med Oberst Lykkes og Rosenkran tz’ Regimenter.

Cai Ahlefeldt bekæmpede denne Plan paa det ivrigste. Det lange Tilbagetog til Jylland kunde kun bringe Kongen i Vanry og gjøre Hæren modløs. Han fore­

slog at rykke frem mod Fjenden og tage Stilling foreløbig enten i Uetersen, Barmstedt eller Kellinghusen. Til ham sluttede sig hans Frænde Cai Ahlefeldt, Gyldenløve og Oberst Wancken.

I en Skrivelse til Kongen fra Hovedkvarteret i Grevenkop en Uge senere stillede Ahlefeldt Forholdene i Hæren i et ret ugunstigt Lys. Officererne vare misfornøjede, eftersom de hverken fik Penge eller Proviant, selv formaaede han ikke at opdrive Pengemidler; Rigsmarsken fandt slet ingen Støtte i Kom­

mandosager hos de øverste Officerer og der var ejheller ved Artilleriet nogen, han kunde lide paa. „Jeg for mit Vedkommende tror“, slutter Ahlefeldt, „at jeg paa Grund af min tilstundende Alderdom og fordi der paalægges mig Sager,

der ikke vedkommer mig, tilmed savner næsten alt, der hører til Krigen, ikke kan yde Kongen nyttige Tjenester. Det vil tværtimod være mig uudholdeligt i Længden, og jeg beder derfor om allernaadigst at fritages for denne Byrde“.

Carl Gustaf overskred den 22. Juli den holstenske Grænse ved Trittau med et Korps paa hen ved 9000 Mand og fandt Holsten med Undtagelse åf Marsken blottet for Tropper. Over Altona fortsatte han sin Vej til Elmshorn, som han afbrændte, og 6. August blev ogsaa Itzehoe stukken i Brand. Imid­

lertid havde Carl Gustaf Wrangel erobret hele Stiftet Bremen med Undtagelse af Fæstningen Bremervorde, der forsvaredes af Oberst Eggerich Liibbes. Den svenske Konge fortsatte uhindret sin Vej gjennem Slesvig og opslog 23. August sit Hovedkvarter i Kolding. Efter tidligere at have sendt Rytteriet til Frederiks­

odde indskibede Anders Bille sig 2. September med 1000 Mand Fodfolk fra

— 33 —

Glückstadt til Jylland og førte med Held hele Styrken gjennem Landet ind i Frederiksodde. Inden Rigsmarsken forlod Glückstadt, havde han overdraget Cai Ahlefeldt Befalingen over samtlige Tropper og Fæstninger i Hertugdøm­ merne, hvor han efterlod Besætninger i Glückstadt, Krempe, Breitenburg, Rends­ borg og Stapelholm. Ahlefeldt anmodede Kongen om at blive fritaget for dette Hverv og undskyldte sig atter med sin høje Alder og svigtende legemlige og aandelige Kræfter. Kun for kortere Tid turde han paatage sig saa stor en Byrde og bad om, at Ditlev Ahlefeldt og Generalmajor v. Wancken om for­ nødent maatte træde i hans Sted og dele Ansvaret med ham. I Virkeligheden havde Cai Ahlefeldt den øverste militære Myndighed lige til Fredsslutningen eller rettere indtil Feltmarskal Eberstein i Februar overtog Kommandoen i Her­ tugdømmerne.

Medens Rigsraadet ivrigt paaskyndede Fredsslutningen, nedlagde de tre Krigskommissærer i en 24. Februar 1658 dateret og fra Glückstadt afsendt Skrivelse til Kongen indstændig Forestilling om ikke endnu at give efter. Der var, skrev de, fra forskjellige Sider indløbet Tidender om at der, hvad de ikke kunde tro, skulde sluttes en hastig og saare ufordelagtig Fred med Sverige, hvorved saa mange herlige Provinser, Skibe, Tropper og rede Penge vilde blive ofrede. I denne Anledning indberetter de, „hvem Fyrstendømmernes Bevarelse og Velfærd paahviler“, at Tilstanden dér endnu er saaledes, at de ikke nære nogen Frygt for et fjendtligt Overfald. Hvis Svenskerne ved det tilstundende Tøbrud skulde forsøge et Angreb, vilde de sætte sig tappert til Modværge. De haabede paa, at Kongen vilde trække Forhandlingerne 1 Langdrag, indtil de Allieredes Hjælpekorps havde forenet sig med Kongens Hær. Fredsslutningen vilde paa dette Tidspunkt skade Landet mere end en Krig. Inden deres Hen­ vendelse naaede Kjøbenhavn var Danmarks Skæbne afgjort ved den 26. Fe­ bruar undertegnede Roskildefred, der for stedse skilte Danmark fra dets æld­ gamle Provinser hinsides Sundet.

Ogsaa under den næste Svenskekrig 1658—60 varetog Cai Ahlefeldt trods sin Alder Forretningerne som Generalkrigskommissær med umiskjendelig Iver. Navnlig frembødForplejningen og Indkvarteringen af de Allieredes Hjælpe­ hær, der i September overskred den holstenske Grænse, over 30,000 Mand stærk, store Vanskeligheder. Kurfyrst Frederik Vilhelm blev snart uenig med Krigskommissærerne i Hertugdømmerne, der ikke vare i Stand til at skaffe hans Tropper tilstrækkeligt Underhold, da disse Landsdele allerede i Forvejen vare udsugede af de svenske Tropper.

I Juni 1659 var Ahlefeldt i Flensborg, hvor han forhandlede med de Allieredes Kommissærer om Indkvarteringen, ligesom han ud paa Efteraaret tog virksom Del i Planerne til Fyens Gjenerobring, i hvilket Øjemed man ivrigt arbejdede paa Samlingen af en Transportfiaade og Udrustningen af et Land­ gangskorps. Samlingsstedet skulde være Kiel, hvorfra Schack omsider den 27.

Oktober indskibede sig med en Styrke af 6000 Mand og foretog den heldige 5