1. FRANTZ AHLEFELDT.
Han er sikkert den Franciscus de Alevelde, clericus slesvicensis, der 1519 fik Brev paa et Kanonikat i Slesvig. 1524 studerede han i Wittenberg.
Frantz delte sammen med sin Broder Gregers Besiddelsen af Søgaard, saaledes at den første beboede den vestlige, den sidste den østligeDel af Huset. 1523 nævnes Brødrene Ahlefeldt til Søgaard blandt dem, der ikke hyldede Kong Frederik I.
1543 opføres Frantz og hans Broder Gregers som Ejere af Søgaard.
Der hørte paa hin Tid til Godset ialt 178 Gaarde i Luntofte Herred, 48 i Sundeved og 25 længere mod Vest. Ved Delingen havde hver af Brødrene faaet Gaarde spredte rundt omkring i de talrige Byer. I Rinknæs By havde Gregers tre, Frantz fire Bønder, medens ni vare kongelige. Hele Kværs Sogn tilhørte Brødrene paa nær en enkelt kongelig Gaard i Tyrsbøl. Adsbøl Sogn omfattede Byerne Adsbøl, Fiskebæk og Bøgskov; hver af Brødrene ejede her fem Bønder, medens Kongen ialt havde tretten. 1549 var Frantz Ahlefeldts Del af Byen Vaardbjærg nedlagt og omdannet til en Ladegaard, senere Grøngrøft kaldet. I alle Forhold gjorde Fællesskabet sig gjældende, ogsaa i Henseende til Kaldsret til Kirkerne og Birkeretten. Dette havde ganske vist til Følge, at Brødrene kunde optræde i Fællig, naar det gjaldt om at forsvare deres Rettig heder mod Trediemand, men medførte ogsaa mange Rivninger og Trætter.
Ikke alene indbyrdes, men ogsaa med Hertug Hans, der i Sønderjylland ejede Haderslev, Tønder og Tørning Lehn samt Nordstrand, havde Brødrene Stridigheder. Tvisten med Hertugen drejede sig især om Bønderne i Rinknæs By. 1550 sluttedes et Forlig af otte af Hertugdømmets fornemste Adelsmænd, af hvilke hver af Parterne havde valgtfire; blandt hine vare StatholderenBreide Rantzau, Amtmanden over Haderslev og Tørning Sivert Rantzau, Amtmanden i Aabenraa Asmus Ahlefeldt og Amtmanden paa Nordborg Bertram Ahlefeldt.
RRAR^ I msg /’a :
GRAVSTEN OVER
FRANTZ AHLEFELDT OG CATHARINE POGWISCH
— 125 —
Det vedtoges, at Rinknæs Bymark skulde udskiftes, „rebes“ som andre By
marker, eftersom enhver betalte Landgilde, i Overensstemmelse med hvad der var Lov og Ret i Kongeriget, kun med Undtagelse af visse Særmarker, som forlods skulde blive ved deres hidtilværende Ejer. Adelsbonden Hans Bennik beholdt saaledes de tre Særmarker Lerager, Grumholm og Buskmose, medens alle de hertugelige Bønder tilsammen forlods skulde beholde Engen Nalmaj, Brødrene paa Søgaard fik tildømt Særmarken Terkelsbjerg og Hulsager, der skulde forsynes med tydelige Grænsestene, ligeledes Dalsgaard og Ulvsnæs.
Endvidere havde Brødrene forskjellige Tvistigheder med Bønderne i de omkringliggende under Tønder Amt hørende Landsbyer, bl. a. om Vedligehol delsen af Digerne og Markskjellet i Fjeldsted, samt om Fiskeriet med Lands byerne Hostrup og Stybæk i Ensted Sogn. Kongen og Hertug Adolph udnævnte i denne Anledning Kommissærer, som 1553 bilagde Trætten.
Af alvorligere Natur var de mellem Brødrene ideligt tilbagevendende Stridigheder, som Ejendomsfællesskabet affødte, især om Byggearbejder paa selve Søgaard. Skjønt baade Kongen og Hertugen Gang efter anden ved uvildige Mænd lod stifte Forlig, blussede Trætten stedse op paany og varede ved, indtil Brødrene, begge i samme Aar, fandt Døden ved det Erobringstog, som Her
tugerne Hans og Adolph i Forening med deres Brodersøn Kong Frederik II. i Sommeren 1559 foretog til Ditmarsken.
Frantz Ahlefeldt fik sin Bane i selve Slaget ved Heide 13. Juni. Han jordedes, ligesom Broderen, i Kliplev Kirke, dog hver paa sin Side. Af Ligstenen over ham og Hustru Catharine Pogwisch (Datter af Otto Pogwisch til Futter- kamp og Bertha Rantzau), der skal være død 1599, og deres Søn Benedict, gives vedføjet en Afbildning. De havde i deres Ægteskab en Søn og to Døtre (Tredie Afsnit I).
2. GREGERS AHLEFELDT
til Halvsøgaard og Graasten, hertugelig Raad, —1559.
Herregaarden Graastens Historie gaar tilbage til Reformationstiden, men om dens Tilblivelse er kun levnet faa og uklare Efterretninger. Den anlagdes paa Halvøen Troldslyk, hvor denne skyder sig ud mod Øst. Af Jorder hørte kun Troldslyk og Horskobbel samt den nuværende Fredskov Dyrehaven til Gaarden. Stedet var saare naturskjønt beliggende, kranset af Skov og Vand, Saltvandsvige, Smaasøer og Skovbække. Fra først af var det et ensomt Jagthus, og senere, da Gregers Ahlefeldt her opførte sig en ny Bolig ved Siden af sin fædrene Gaard, hvor Livet paa Grund af de idelige Tvistigheder var bleven ham uudholdeligt, et afsides liggende Herresæde, der aldrig nævnes i hineTiders Breve og Aktstykker. Vejen derhen førte fra Rinknæs over Færgen ved Egern sund, gjennem Broagerland til Sønderborg, og nordpaa over Tyrsbøl og Kværs.
Gregers synes at have yndet Stedet og opholdt sig ofte her. Om Vinteren har han antagelig mest boet i Flensborg, hvor han ejede et Par Huse. Kort
- 126
-før 1549 lagde han sin Halvdel af Byen Vaardbjerg til den ældre Kværsgaard, hvorved den store Kværs Ladegaard opstod.
Gregers Ahlefeldt indtog en fremskudt Plads blandt Adelen i Hertug dømmerne paa hin Tid. 1547 gik han sammen med andre Adelsmænd i Borgen for Hertug Adolph for 24,000 Rdlr., for hvilken Sum denne til Henrik Rantzau havde bortforpagtet Slottet og Amtet Trittau. 1548 og senere nævnes han som Hertug Hans den ældres Raad. 1549 var han til Stede i Assens, da Hertug Frederik af Gottorp, Kong Frederik I.s Søn, opgav al Ret til Hertugdømmerne mod at faa overladt Stiftet Slesvig. 1550 var han til Stede i Kuxwall ved For
handlingerne med Ditmarskerne.
Paa Toget mod Ditmarsken førte Ahlefeldt et af Hovedbannerne, mærket med en Pelikan, Sindbilledet paa Vagtsomheden. I Slaget ved Heide fik han et Skud i Benet, men ænsede ikke Saaret, som dog nødte ham til at forlade Hæren. Han modtog som Anerkjendelse af de tre Fyrster det Banner, han havde ført og bragtes døende til Rendsborg. Niende Dagen efter Slaget døde han, og St. Hans Aften førtes hans Lig gjennem Flensborg til Familiebegra
velsen i Kliplev Kirke. Over Graven ophængtes Banneret fra Heide. Paa hans omstaaende afbildede Mindesten, i hvilken hans og Hustrus Skikkelser ere ud-hugne i Legemsstørrelse, læses hans Valgsprog: Gud alene er min Trøst, han vil være min Hjælper. Disse Ord hentyde sikkert til det berømte Valfartsbillede i Kirken, den saakaldte St. Hjælper, et Træbillede, forestillende Frelseren og anbragt i et særligt lille Kapel, forsynet med et Gittervindu, gjennem hvilket de ofte langvejs fra kommende Pilegrimme tilbad Billedet, der sagdes at have Lægedomskraft.
Gregers Ahlefeldt var gift med Anna Ahlefeldt, en Datter af Godske Ahlefeldt til Saxtorp. De havde sex Børn (Tredie Afsnit II).
3. ANNA,
gift med Volf Rathlau til Lensahn, der allerede nævnes 1506 og som 1523 hyldede Kong Frederik I. 1530—64 nævnes han som Ejer af Lensahn.
4. DOROTHEA,
gift i første Ægteskab 1556 med Jesper Sehested til Runtoft, til hvilken Gaard han nævnes 1535 og som han kort før sin Død 1555 testamenterede sin Frue.
Hun ægtede 1559 Christopher Ahlefeldt til Klein-Nordsee og Bossee, død 1593.
Fru Dorothea, der 1578 ejede Holm, døde i høj Alder i Aaret 1580.
GRAVSTEN OVER
GREGERS AHLEFELDT OG ANNA AHLEFELDT