HANS ADOLPH AHLEFELDT

til Bramstrup og Lindved, Generallieutenant af Kavalleriet, første Deputeret i Generalitets- og Kommissariatskollegiet, Gehejmekonferensraad, Kammerherre,

Gesandt i Haag og St. Petersborg, 1722—1807.

Ahlefeldt fødtes 12. Oktober 1722 paa Lindau og holdtes Dagen efter over Daaben. 1735, 11. Marts, blev han immatrikuleret ved Universitetet i Kiel og stod derefter i Aarene 1738—41 som Fændrik i kurkølnsk Tjeneste. 1740, 14. Marts, udnævntes han til Fændrik réformé i Dronningens Livregiment, blev 1741, 12. Marts, virkelig Fændrik og 3. April Sekondlieutenant. 1745 nævnes han i Konduitelisten som en artig, velvoxen Officer, dydig og af godt Begreb, som beflitter sig paa Tjenesten og taler godt Fransk. 18. Januar samme Aar udnævntes han til Lieutenant i Livregiment Dragoner, 1749, 31. December, til Kaptejnlieutenant og forfremmedes 1. April Aaret efter til Kaptejn. I Aarene 1750—54 laa han i Garnison i Slesvig, blev sidstnævnte Aar Kaptejn i Liv­

regimentet til Hest, 1756, 13. April, karakteriseret Major, 1757, 2. Juli, Sekond-major og 1760, 16. Juli, Premiermajor. 1761, 18. November, forfremmedes han til Oberstlieutenant og laa i Aarene 1754—61 i Garnison i Flensborg, hvorefter han udnævntes til Kompagnichef i den ifølge kongelig Ordre af 7.

December 1763 kombinerede Hest- og Fodgarde

Hos St. Germain, Hærens Øverstbefalende, stod Ahlefeldt i høj Gunst;

- 79

-dette vides ogsaa af den Omstændighed, at Greven i Marts 1763 udtalte Ønsket om at faa Ahlefeldt udnævnt til Generaladjutantlieutenant. 1765, 16. Januar, blev han beskikket til Deputeret i Generalkrigsdirektionen, 15. Maj samme Aar til Oberst af Kavalieriet og var 1765 —67 Chef for 3. Departements Kontor.

Strax efter Kong Christian VII.s Thronbestigelse blev St. Germain af­ skediget fra Stillingen som Chef for Krigsdirektoriet, i hvis Sted der oprettedes to nye Kollegier, det høje Krigsraad, i Spidsen for hvilket PrinsCarl af Hessen, Kongens Svoger, blev stillet, og Generalkommissariatet. 1766, 16. April, var Ahlefeldt bleven Oberst i de kombinerede Livgarder og blev 11. Septembers. A.

udnævnt til Deputeret i det høje Krigsraad, der første Gang traadte sammen 16. Oktober. Den nye Sagernes Ordning var dog kun af kort Varighed, idet St. Germain atter i Marts 1767 overtog Styrelsen af Hæren. 11. Marts ud­

nævntes Ahlefeldt til Oberst og Chef for fyenske hvervede Dragonregiment samt Deputeret i det gjenoprettede Generalkrigsdirektorium, men den sidstnævnte Be­

stalling blev dog atter kasseret 30. Marts, og et Par Dage senere fik han Ud­ nævnelse som Oberst og Chef for holstenske hvervede Dragonregiment, men overtog atter 10. December fyenske hvervede Regiment.

Efter Struensees Fald sendtes Ahlefeldt i Marts 1772 som Envoyé til Haag, men hjemkaldtes atter i Juni Aaret efter. 1773, 10. Juni, blev han Med­

lem af Generalitets- og Kommissariatskollegiet og fik samme Dag det hvide Baand. 1774, 29. Januar, blev han Generalmajor af Kavalieriet. Paany, men meget mod sin Vilje, skulde han atter anvendes i diplomatisk Mission, idet han 1776, 9. August, udnævntes til Gesandt i St. Petersborg, hvor Ahlefeldt, skjønt hans hele Uddannelse gik i anden Retning, i tre Aar ikke uden Dygtighed re­

præsenterede Danmark og førte Forhandlingerne om dets Nevtralitet.

De nevtrale Staters Skibsfart maatte under den nordamerikanske Fri­ hedskrig lide store Tab, og navnlig bleve mange danske, svenske og hollandske Handelsskibe opbragte af engelske Kapere. Trods alt hørte Venskabet mellem England og Danmark ved Siden af den nøje Forbindelse med Rusland til Bern-storffs politiske Program. England søgte paa sin Side en Tilnærmelse til Rus­ land, der i Efteraaret 1778 opfordrede den danske Stat til i Fællig med Kejser­ inde Katharina at beskytte Skibsfarten i den Del af det nordlige Ishav, der stødte op til de danske og russiske Kyster. Bernstorff tog heraf Anledning til at udvide Ruslands Forslag til et væbnet Nevtralitetsforbund. med Kejserinden til Gavn for Handelen i det hele. Udkastet frembyder stor Lighed med den 1780 mellem de fleste nevtrale Magter i Evropa afsluttede Konvention, men Bernstorffs Forslag afvistes fra Ruslands Side. Samtidig hermed havde han ført Forhandlinger med England, under hvilke han i Haab om Ruslands Til­ slutning stærkt hævdede, at England burde indse Nødvendigheden af Grund­ sætningen Frit Skib giver fri Ladning. Rusland vilde kun gaa med til at ud­

ruste 3—4 Linjeskibe eller Fregatter, som skulde beskytte dets nordlige Kyster til henimod Nordkap og foreslog den danske Konge at følge dette Exempel og

- 80

-ligeledes lade en Eskadre krydse langs sine Kyster, ligesom begge Eskadrer gjensidig skulde understøtte hinanden. Bernstorff afviste i Marts 1779 gjennem Ahlefeldt dette Forslag, som han ansaa for at være udelukkende rettet mod England og kun begunstigedeFrankrig. Derimod indgik Sverig paa det russiske Forslag og som Følge heraf kølnedes Forholdet betydeligt mellem England og den danske Stat, der nu var anvist paa alene at hævde sin Nevtralitet.

Ahlefeldt, der 1779, 2. Juni, havde faaet tillagt Prædikat af Excellence og Rang med Gehejmeraader, vendte i Juli tilbage til Danmark. I den 19.

April Aaret efter udfærdigede Kabinetsskrivelse udtrykte Kongen sin Anerkjen- delse af, „at han til vor Fornøjelse og med al Nidkjærhed havde fuldbragt den givne Mission“ og lod ham atter indtræde i Kollegiet med 1200 Rdir. aarlig Gagetillæg.

Ved Siden af sine høje militære Charger beklædte Ahlefeldt talrige civile Tillidshverv. 1776 blev han Medlem af Direktionen for de kongelige Stutterier og 1778 for Landstutterierne, 1784 udnævntes han til Direktør for den kongelige Veterinærskole og 1781 fik han Sæde i Kvægsygekommissionen.

Desuden var han fra 1782 Direktør for den almindelige Enkekasse. Alle disse Bestillinger nedlagde han i Aaret 1789.

1781, 30. Maj, udnævntes Ahlefeldt til førsteDeputeret i Generalitets- og Kommissariatskollegiet og blev 1783, 6. Marts, Generallieutenant af Kavalleriet.

Under den mellem Bernstorff og Schlanbusch paa Dreiltitzow samme Aar sted­

fundne Raadslagning om Midlerne til en Forandring i Statsstyrelsen, foreslog Schlanbusch at indvie General Ahlefeldt i Planerne, for at have en Mellemmand i Kjøbenhavn, men dette blev „ubetinget forkastet“ af Bernstorff. Umiddelbart før Regeringsskiftet blev Ahlefeldt (6. April 1784) udnævnt til Overgeneral-adjutant og deltog selve den mærkelige 14. April i det kongelige Taffel. 1789, 19. August, afgik han efter Ansøgning paa Grund af Øjensvaghed som Regi­ mentschef og Medlem af Generalitets- og Kommissariatskollegiet af den aktive Tjeneste, men blev dog staaende i Detaillen. Den 14. November udnævntes han til Gehejmekonferensraad. Sine sidste Leveaar tilbragte han i Odense og fik endnu 1802 Patent som General af Kavalleriet. Ahlefeldt, der som faa af Enevældens Generaler har haft en uafbrudt glimrende Løbebane og gjennem et halvt Aarhundrede under skiftende Statssystemer som Struensees, Guldbergs og Bernstorffs forstod at hævde sin Stilling til enhver Tid, afgik ved Døden som den ældste General i Landet 23. Januar 1807 i Odense.

Ahlefeldt havde 29. September 1770 paa Taasinge ægtet Vibeke Mar­ grethe Juel, født i August 1734 paa Eriksholm, død Natten mellem 4. og 5.

April 1793. Hun var Datter af Gehejmeraad Peder Juel til Hverringe og Berte Cathrine Levetzau, gift i første Ægteskab 1750 med Oberst, Kammerherre Caspar Christopher Brockenhuus, døbt 21. April 1722 i Marslev Kirke, død 17.

Marts 1762.

Ahlefeldts Ægteskab var barnløst. Med sin Frue fik han de

brocken-- 81 brocken--

huus’ske Godser Bramstrup (Nørre Lyndelse Sogn) og Lindved (Steenløse Sogn), som han 1798 solgte til Kancelliraad Hillerup. Hans Testamente, oprettet i Aaret 1805, viser, at hans Efterladenskaber med Fradrag af Skifteomkostningerne beløb sig til 123,000 Rdlr. Til Legater og Stiftelser testamenterede han ialt 103,000 Rdlr. Allerede 1793 havde Fru Vibeke Ahlefeldt stiftet et Legat paa 8410 Rdlr., som hendes Ægtefælle forøgede med 8600 Rdlr. (nu 17,200 Kr.), hvis Renter uddeles til de fattige paa Lindved og Bramstrup Godser. De øvrige 20,000 Rdlr. deltes i fire Dele mellem General Siegfried Ernsts Døtre, der desuden hver fik et Legat paa 10,000 Rdlr. General Langwerths tre Sønner fik hver 2000 Rdlr., ligesaa v. der Wenses tre Sønner (se nedenfor), samt Grevinde Lynars Datter. Adolphine Ahlefeldt (død 1897) fik 8000 Rdlr. Hovedmassen af hans Efterladenskaber tilfaldt Hans Adolph Juel, hans Gudsøn og Søn af Oberst Frederik Juel til Taasinge, nemlig Generalens Hus i Odense (Korsgade 393 og 399) med Guld, Sølv, rede Penge, Obligationer o. s. v. og desuden 4000 Rdlr. Han oprettede et Legat, stort 8600 Rdlr., der staar i Lindved Gaard og Gods og forrentes til Fordel for de fattige paa Lind ved og Bramstrup Gods.

Generalen og hans Hustru ere begravne paa Kirkegaarden ved Nørre Lyndelse Kirke i en Dobbeltgrav. Graven skal vedligeholdes af Kirkens Præst.