Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Matzen, Henning.
Titel | Title: Forelæsninger over den danske Retshistorie.
Bindbetegnelse | Volume Statement: Vol. 2;
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kbh., 1893-96 Fysiske størrelse | Physical extent: 5 bd.
DK
Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work becomes public domain and can then be freely used. If there are several authors, the year of death of the longest living person applies. Always remember to credit the author
/
Y
S —
DET KONGELIGE BIBLIOTEK
130022050746
V.___________________________ J
>
!>•
I
r
\
tf
1
S
.
/
»
V Y - • / ? . ;
yc' - ■
- i ’
.»
bmm,!tY^.Y;Y''
'.. . t r r " - '.
m ;
•° y . - f
' f e - Y - å‘
"v-, c
•-7 .,,- •- ■-■ > .•
■- *fV„s.
-' ~/r- f:^''-
(• ■ j-
fe • • . * •
VY. •»...'
t e - ; - .... -
t .
f e V ■•;■'•':
fe Y iå & å iÉ & ^
^V£5E,. , Y 3 S ^ f e KvifeaftaSSsfi
fe: • YfeYfe :V
i * • _-V.
fe-- *?Y :- or - * . ’- r - i , •• f e . » / , _ 'T V.'V ' r t , . .?"%:•>
■ ■•>'■ ■ A , . » i « ^ V
> > V .
^>r. ■
. ’ 4 . 7 . * - » • ' ' f e ;
f • ' * - - ’ - T ■ ' . < ■ ’
Æv&fe <as< asa
. v.
- f e - .v. - -i ■
fsei
f e f e I- ; .
■. wf
tf9
4 i*
s f
i
m L-
V
$
1
i
m M
' i ; i-'1' 7 * , : ' v > J ‘> ' f '
t e
*
FORELÆSNINGER
OVER
/
DEN DANSKE RETSHISTORIE.
OFFENTLI G RET.
I I .
P R O C E S .
HENNING MATZEN,
DR. JURIS,
PROFESSOR VED KJØ BE NH AV NS U N I V E R S I T E T .
KJØBENHAVN.
%
T R Y K T H O S J. H. S C H U L T Z .
1894. i.
. i. r„
Y-w '- - ^ ro-V-*
•V
Indhold.
/ W V W '
§ i. Indledende B e m æ r k n in g e r ...
Procesinstitutets Begrundelse S. 3 —4.
♦
§ 2. Den processuelle Udviklings almindelige Grundtræk* ♦♦
I. Procespligt S. 4 — 5; II. Søgsmaalsret S. 5— 6; III. Processuel Repræsentation, tvungen S. 6 — 7, frivillig S. 7— 8; IV. Proces- maaden S. 8; V. Bevismaaden S. 8 —9; VI. Domsmagten S. 9;
VII. Dommen S. 9 — 10; VIII. Appel S. 10; IX. Doms Fuld
byrdelse S. 10— 11.
§ R etterne ♦
Sondring mellem ordentlige S. i l — 15; almindelige S. 11 — 13, specielle S. 13 — 15 og overordentlige S. 15.
§ 4. Almindelige Bestem m elser vedrørende R e tte r n e ...
Herunder bl. a. om Tingfreden S. 17; Retternes Virksomhed S. 17— 19.
Den almindelige Forfølgning ved Underretter, Herreds-, B irk e- og Byting.
§ 5. R ettens O rdning ... ...
Personalet S. 19—20; Stedet og Tiden for de ordentlige og overordentlige Retters Holdelse; Tingferier; Gjæsteting S. 2 1 —22.
§ 6. Foreløbige R e ts m id le r... ... ..
I. Kriminel Arrest S. 22— 26; II. Civil Arrest S. 26—29.
§ 7. Forligsm æ gling... ... ...
§ 8. V æ rneting...
Hjemting S. 29—30; undtagne Værneting: 1) faste Ejendommes Værneting S. 30; 2) vedtaget Værneting S. 30; 3) Betalings Værne
ting S. 30—31; 4) Doms Værneting S. 31; 5) Gjerningsstedets Værneting S. 31— 33. Forvaltnings- og Kontrasøgsmaals Værne
ting S. 33.
S id e.
I.
4 •
11.
16.
19.
22.
29.
S id e.
o q. Stævning 33*
Til hvilke Retshandlinger og hvem, der skulde stævnes S. 33—34;
Stævningens Forkyndelse S. 35; Beviset herfor S. 35—36;
Varslet S. 36.
§ 1 0 . P artern es M ødepligt. V irkningerne af Udeblivelse . . . 36.
§ 1 1 . Forhandlinger m ellem P a r t e r n e ... 40.
I. Forberedende Udentingsforhandlinger S. 40—4 1; II. Borgen S. 41—42; III. Forhandlinger paa Tinge S. 42—43.
§ 1 2 . Bevis. S ondringer i B ev ism aad en .. . . 44.
§ 1 3 . P arts E d ... ... 48.
I. Parts Ed uden Mededsmænd S. 4 8 —50; II. Parts Ed med Med- edsmænd S. 50— 59; Mededsmændeues Udtagelsesmaade og Kvali
fikationer S. 51— 53; Antal S. 53 — 54; i hvilke Sager de benyt
tedes S. 54— 56; Edssagens Begyndelse, Tidspunktet for Edens Aflæggelse og Stedet S. 56— 57; Edens Indhold og Formen for Aflæggelsen S. 57 — 59.
§ 1 4 . Særlige Afgjørelses M id l e r ... 59-
Tvekamp S. 59; Jernbyrd S. 59—63.
§ 1 5 . N ævninger ... 63.
Hvorledes og i hvilke Tilfælde Trangen til Nævningeinstitutionen opstod S. 63— 64; Forskjellen mellem Nævninger og Mededs
mænd S. 64; Valget af Nævninger S. 54— 65; Betydningen at den enkelte Nævnings Ed S. 65— 66; de nærmere Regler i Rigens Ret S. 66— 68; Ordningen i de enkelte Lande S. 68—86: paa det skaanske Retsomraade S. 6 8 —’j i ; paa det sjællandske Rets- omraade S. 71— 74; paa det jyske Retsomraade S. 75— 86; de enkelte Arter af Nævninger i Jylland: beskikkede for hver enkelt Sag; Herredsnævn; S .' 76— 78; Nævn i Kirkesogn S. 78; Nabo
nævn S 78— 79; beskikkede for en vis Tid: Skursnævn S.
79— 80; Biskopsnævn S. 80— 81; Ransnævn S. 8 1 — 86; Spørgs- maalet, om Nævningerne vare Dommere S. 8 6 —89.
§ 1 6 . Sandem æ nd ... §9*
Almindelige Bemærkninger, derunder om Omraadet, hvor de fandtes, Udnævnelsen, de personlige Betingelser, Vederlag S.
89— 90; Sandemændenes Beføjelse og Fremgangsmaaden i de for- skjellige Sager S. 90—95; Afgjørelsens Karakter S. 95—96;
Appel af Sandemændenes Afgjørelse og Virkningen deraf S. 9 6 —97.
§ 1 7 . M aterielt Bevis. B ev ism id ler,... ... 97-
Overgangen fra formelt til materielt Bevis S. 97— 99; de enkelte Bevismidler: 1) egen Tilstaaelse S. 99— 100; 2) Vidner S. 100—
107; 3) Breve S. 107— 109; 4) Syn og Skjøn S. 109— 110;
5) Parts Ed S. 110— n i ; 6) Jertegn (Indicier) S. m — I I 3-
§ 18. D o m m e n 113 *
Dommens Affattelse, Indhold, Betydning m. m. S. 1x3— 115; Anm.
Om Forfølgningen ved de specielle Retter S. 115.
Forfølgningen ved Landstingene.
§ 1 9 . L andstingenes Antal og O rganisation ... ♦ ♦ ♦
Fremkomsten af mindre Landsting ved Siden af de oprindelige tre store; S. 116— 117; Landsdommere S. 117; Landstingshørere S. 117— 118; Landstingsskrivere S. 118— 119; Tingbøger S. 119;
Stedet og Tiden for Tingenes Holdelse S. 119— 120.
§ 20. Stævning. Varsel, sæ ttelse. Dom ♦ ♦ ♦
U deblivelse. Skudsmaal. Ud-
§ 2 1 . V irk s o m h e d ... .. ♦ ♦ ♦ ♦
Oversigt S. .121; Dømmende Virksomhed dels i første Instans, dels og særlig som Appelinstans S. 121 — 123; Reglerne angaaende Landstingets Appelinstans S. 123 — 124. Anm. Om de specielle Overretter, navnlig Landenævn S. 124.
Forfølgningen ved Rigsretterne.
§ 22. I. Kongens R etterting. Rigens Kanslers R e t ...
Udviklingen af literæ amonitoriæ fra at være ensidige Paalæg til at danne Led i en ordnet Retsforfølgning 5 . 125 — 126; Retter- tingets historiske Fremtræden S. 127— 129; dets Udvikling til Rigens Kanslers Ret og de forskjellige Virkninger heraf S. 129— 130.
§ II. D anehoffet... ..
Danehoffets oprindelige Kompetence som Domstol for Vederlaget S. 130— 131 ; Udvidelse deraf ved Haandfæstningen 1282 S. 131;
og Udvikling til Rigets øverste Domstol; Ophør S. 132.
§ 24. III. Rigens Raad. IV. K ongen og Rigens R a a d ...
III. Rigens Raad træder i Stedet for Danehoffet som Doms
myndighed for Søgsmaal mod Kongen S. 132— 133. IV. Kongen og Rigens Raad erstatter Danehoffet som Rigets øverste Domstol S. 133 — 134; nærmere Regler om Forfølgningen S. 134— 135*
D e exekutive Forfølgninger.
§ 2 5 . Indledende B em æ rkninger ... ...
Begreb; Sondringen indenfor de exekutive Forfølgninger S. 185.
§ 26. Privat Tvangs A n v e n d e lse ...
1) Fredløshed S. 136— 138; 2) Madban og Mandhælgs Fortabelse S. 138— 141; 3) Retten til at tage Nam S. 141 — 150: i Skaane S. 141— 143; Paa det sjællandske Retsomraade S. 143— 145 5 Paa det jyske Retsomraade S. 145— 150.
§ 27. F o r d e lin g ...
De Tilfælde, i hvilke Fordeling fandt Sted S. 130— 152; Begrebet vitterlig Sag S. 152; Afgjørelse af, om en Sag var Fordelingssag eller ej S. 152— 153 5 Reglerne om Fordelingsproceduren i Jyl
land S. 153; i Sjælland S. 153 — 154; i Skaane S. 154; særligt
S id e .
116.
120.
121.
125'.
150.
132.
1 3 5 -
136.
1 5 0 .
cOo
S id e.
Fordelings Værneting S. 154; Virkningerne af Fordeling S. 154—
155; Appel; Fordeling for ærlig og uærlig Sag, Fordelingens Op
hævelse S. 155.
28. Æ s k n in g ... ... 156.
Betingelserne for denne Procedure S. 156; Retsmidler for Sag
volderen S. 157*
^ 2q, Rigens R ets Dele ♦♦♦♦♦♦*♦*♦♦♦♦♦•♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦ 15 / •
Begrebet S. 157— 158; i hvilke Tilfælde denne Forfølgning kunde finde Sted S. 158— 160; Fremgangsmaaden S. 160— 162.
§ 30. Den offentlige T vangsfuldbyrdelse... . ... 162.
Ifølge Landslovene S. 162— 163; Kjøbstadlovene S. 163; Laalands Vilkaar S. 163— 164; Rigslovgivningen S. 164 — 166: Rigens Ret S. 164; Fordeling S. 164— 165; Landstingsdomme S. 166; Under
retsdomme S. 165— 166.
§ 3 1 . Exekution uden foregaaende Proces ... 166.
Pantning S. 166— 67.
1
■\
i
- i
■ v . - w ,
...Li
&
Tilføjelser og Rettelser.
S. 5 L. 2 f. o. tilføjes efter »Fuldbyrdelse«: Hdf. 25 Januar 1320 Art. 29;
7 Jan. 1326 Art. 24; 3 Maj 1376 Art. 16; D. K. Hdf. S. 127. L. 2 f. n.
tilføjes efter »i«: Fdg for Nørrejylland 1284 Art. 7; G, A. A. B. V S. 28.
Lin. 8 f. n. tilføjes efter »;«: Enkeltmands Søgsmaalsfrihed værgedes ved Hdf.
2 5 Jan* I32° Art. 30; 24 Maj 1360 Art. 175 3 Maj 1376 Artt. 31 og 32 mod Kongens eller gejstlige eller verdslige Stormænds Bestræbelser for at ind
skrænke eller hindre dens frie Udøvelse; D. K. Hdf. S. 125. S. 6 L. 23 til
føjes efter »13«: jfr Privileg. for Odense 1477 Art. 5; Dronning Margretes alm. Stadsret Artt. 51; 53; Kristoffers alm. Stadsret Art. 8; Hans’s alm. Stads
ret Artt. I4 9 i 1S l — 152- S. 7 L 11 f. n. indskydes efter »derimod«: ved Fdg 13 Marts 1304 Art. 5 og senere S. 10 L. 9 f. n. tilføjes efter »i«: Kristian II’s g. L. Art. 39. S. 13 L. 22 tilføjes: Om Ærkebispens og Lunds Kapitels Domsmyndighed paa Bornholm se Vedtægt 6 Juli 1499 Art 5; G. A. A. B. V.
S. 84. S. 15 L. 7 f. o. tilføjes: K. Rosenvinge: GI. d. D. II S. 15; 108.
S. 16 L. 3 f. n. tilføjes efter »14«: Valdemar II’s Fdg om Jernbyrd; G. A. A.
B. V. S. 8. S. 19 L. 6 f. n. tilføjes efter »flg.«: Roeskilde Stadsret Art. 12; Holbæk Stadsret Art. 29; Kjøbenhavns Stadsret 1294 Art. 74 J Privileg. for Malmø 1360 Art. 15. S. 22 L. 2 f. o. tilføjes: Roeskilde Stadsret Art. 5. L. 16 f. o. til
føjes: jfr nedenfor S. 115; Privileg. for Viborg 1440 Art 28; for Kolding 1452 Art. 33. S. 26 L. 21 f. o. tilføjes efter »Kjøbstæderne«: Slesvig Stadsret Artt.
28; 90; Flensborg Stadsret lat. Text Artt. 36; 100; d. T. Artt. 63; 124;
Aabenraa Skraa Art. 15; Roeskilde Stadsret Art. 4; Holbæk Stadsret Art. 20;
Privileg. for Odense 1477 Art. 6; Aalborg Stadsret Art. 13; Privileg. for Viborg 1440 Art 32 L. 5 f. n. tilføjes: Fyens Vedtægt 19 Febr 1492 Art. 14;
Kjøbenhavns Stadsret 1443 V I—4; Kong Hans’s alm. Stadsret Art. 124.
S. 28 L 18 f. o. tilføjes efter »14«: Privileg. for Kjøbenhavn 1485 Art. 10.
S. 33 L. 8 f. o. tilføjes: Om F o r d e l i n g s V æ r n e t i n g e t se S 154. S. 35 L. 6 f. o. tilføjes efter »Herolder«: eller Byens Tjenere; Kjøbenhavns Stadsret
*443 V 24 > Kong Hans s alm. Stadsret Art. 102. S. 37 L 11 f. n. tilføjes efter »31«*. jfr Erik Glippings alm. Stadsret Art. 56; Kjøbenhavns Stadsret J443 V — 24; Kong Hans’s alm. Stadsret Art. 102. S. 39 L. 9 f. o. tilføjes:
jfr i Henseende til Kjøbstæderne Roeskilde Stadsret Art 9. S. 42 L. 13 f. o.
tilføjes: Aabenraa Skraa Art. 16; Kolding Privileg. 1452 Art. 38; og ovfr S. 28. S. 50 L. 2 f. o. tilføjes som nyt Stykke: Om Parters enlige Eder se endnu Fdg 13 Marts 1304 Art. 3 og i Kjøbstæderne Slesvig Stadsret Art. 45;
Flensborg Stadsret 1. T. Art. 55; d. T. Art. 33; Ribe Stadsret 1269 Art’ 41;
Erik Glippings alm. Stadsret Art. 45; Matzen: Den danske Panterets Historie S. 345; om Gjæsters enlige Eder se Offentlig Ret I S. 30; Privileg. for Viborg 1440 Art. 34; for Kolding 1452 Art. 40; for Odense 1477 Art 7. S. 54
L. 12 f. o. tilføjes: dog med en Undtagelse i Slesvig Stadsret Art. 18, som omtaler en halv Tylvt Eder. S. 57 L. 19 f. o. tilføjes efter »3 7 <<: v^d Skibs
borde; Flensborg Stadsret 1.- T. Art. 75. S. 59 L. 18 f. o. slettes I og L. 25 slettes II. S. 68 L. 3 f. n. indskydes efter »Herredstinget« : jfr dog Privileg.
for Skaane 9 Marts 1481 Art. 4. S. 74 L. 5 f. o. rettes 1214 til 1294. S. 76 L* 8 f. o. tilføjes efter »18«: Tords Artt. 62; 87. L. 18 tilføjes efter »tolv«:
lovfaste; jfr Tords Art. 79* S. 77 L. 10 f. o. rettes »1« til 21 og indskydes efter »jfr«: dog. S. 78 L. 13 f. n. tilføjes efter 2: jfr Erik Glippings alm.
Stadsret Artt. 2; 3; 9; 20; 25; 26. S. 90 L. 7 f. o. efter »Brev« tilføjes:
jfr Formularen i Vidsk. Selsk. Skr. V — 1 S. 138. L. 10 f. o. indskydes efter
»være« : lovfaste Mænd; Tords Art. 79; og. S. 91 L. 11 f. o. tilføjes efter »de«:
paa H e r r e d s t in g e t . L. 12 f. o. indskydes foran »31«: 30. L. 16 f. o. tilføjes efter »Saarsager«: jfr dog Privileg. for Kolding 1452 Art. n . L. 21 f. o. til
føjes efter »34» : III—48; 49; Tords Artt. 16: 49; 88; 97. L. 22 f. o. tilføjes efter »17«: Tords Art. 97. S. 92 L. 7 f. n. efter »29« indskydes: se For
mular til Oprejsningsbrev i Vid. Selsk. Skr. V— 1 S. 139* S. 94 L. 13 f. n.
tilføjes efter »68«: 70; og L. f n. efter »21«: Tords Art. 72. S. 95 L. 5 f. o. tilføjes: Aalborg Stadsret Art. 3; Kolding Privileg. 1452 Art. 10; Skagens Stadsret Art. 56 S. 96 L. 13 f. o tilføjes efter »23«: Aalborg Stadsret Art 4;
Privileg. for Viborg 1450 Art. 6; for Kolding 1452 Art. 12. S. 98 L. 12 til
føjes efter »60«: Kritische Vierteljahrsschrift 1890 S. 52 flg. S. 100 L. 10 f. o. efter »D. M.« tilføjes: III— i S. 56; D. M. og efter »187«: jfr dog Kristian II’s g. L. Artt. 72; 77; v. L. Artt. 38; 39. S. 118 L. 3 f. n. ind
skydes efter »jfr«: Fdg 1 Septbr 1466 Art. 8. S. 122 L. 21 f. o. indskydes efter »;« : Fdg 1 Septbr 1466 Art. 8. S. 125 L. 6 f. o. tilføjes efter »15«:
V. sj. L. II —44; 45; III— 9. L. 7 f. o. indskydes efter »Sk. L.«: IV— 1 ; 3;
jfr V. sj. L. I I —47; 48. S. 126 L. II efter »4« indskydes: jfr Privileg.
for Skaane 10 Febr 1317 Art. 2. S. 127 L. 10 f. n. indskydes efter »Bønder«:
Fdg 1396 Art. 4 ; G. A. A. B. V. S. 53. S. 133 L. 2 f. n. rettes II til I og tilføjes efter »204«: Kirkeh. Saml. IV— 1 S. 87: »for Oss oc Wort ælskelige radh oc Godhe men«. S. 135 L. 12 f. o. tilføjes efter »411«: jfr Reces 1537 Art. 11; 1539 Art. 5, som tilføjede en Bøde paa 40 Mark for Udeblivelse uden lovligt Forfald. S. 137 L. 5 f. n. indskydes efter »jfr«: E. sj. L. III—46 og.
S. 140 L. 23 f. o. indskydes efter »jfr«: E. sj. L. III— 46 og. S. 149 L. 13 indskydes efter »71«: Tords Art. 31. S. 160 L. 29 f. n. tilføjes: jfr K. Erslev:
Danmarks Breve fra Middelalderen S. 11 Note 1.
H
P R O C E S
Indledende Bem ærkninger.
Den samme Erkjendelse, som fra først af førte L andenes Befolkninger til at vedtage R egler for M enneskenes Samliv, m aatte ogsaa gjøre det indlysende for dem, at disse R eglers O verholdelse eller O vertræ delse ikke kunde væ re en for Sam fundet ligegyldig S ag , men at de vedtagne R eglers E fterlevelse
ogsaa m aatte haandhæves derved, at Brud paa dem affødte V irk
ninger baade overfor Sam fundet, som havde v ed tag et R eglerne, og overfor d et eller de enkelte M edlem mer, som d eres Tilside
sæ ttelse særlig gik ud over.
Forinden man im idlertid kunde skride til F astsæ ttelsen af disse m aterielle R etsbruds V irkninger, som ville blive om hand
lede nedenfor i Strafferetten og S kadeserstatningslæ ren, m aatte det først være afgjort, om et virkeligt R etsbrud var begaaet paa en Maade, der kunde begrunde Ansvar, og af hvem. Disse Spørgsm aal kunde det umuligt overlades vedkom m ende private Person selv at besvare efter eget T ykke, saa lidt som d et d e r
etter kunde overlades ham at skaffe sig, hvad O prejsning han selv fandt passende paa den Maade, han selv fandt hensigts
m æssig; thi slig Selvdom og Selvhjælp vilde blive enstydig m ed fuldkommen Lovløshed.
D erfor m aatte der vedtages et o rd n et System af Regler til Afgjørelse af, om et R etsbrud var begaaet, og af hvem, saaledes at der blev truffet B estem m elser baade om de M yndigheder, under hvilke Afgjørelsen var henlagt, og om Frem gangsm aaden, som skulde iagttages, for at Afgjørelsen kunde blive forsvarlig j
hvortil endnu sluttede sig F orskrifter om den trufne Afgjø- . reises efterfølgende Tvangsfuldbyrdelse, forsaavidt en saadan
behøvedes.
D erfor udgjøre Proces R eglerne vedrørende Ordningen af de foran om handlede Forhold en ældgammel Bestanddel af L andenes Ret.
§ 2.
Den processuelle U dviklings almindelige Grundtræk.
r~I. P r o c e s p l i g t . Den første Betingelse for en virkelig Proces O rdnings Dannelse og Bestaaen m aatte være A nerkjendelse af den Sætning, at Ingen maa tage sig selv Ret, men at Enhver skal tale og dele sig til R ette. J. L. II— 73; D. L. 1 1 3;
Secher og Støchel: F o rarb ejd er til K ristian V ’s D anske Lov I. S. 377.
Selvfølgelig tog d et Tid, inden A nerkjendelsen af denne Sætning træ n g te igennem, navnlig i Tilfælde af personlige An
greb paa Liv og L egem e eller .TEre, for hvilke A ngreb Graagaasen hjem lede R et til Hævn i k o rtere eller læ ngere Tid, senest indtil næ ste A lting; V. Finsen: S tad arh o lsb o k , Vigslodi Kapp. 265;
273; 275; 376. W ild a : S trafrecht der G erm anen S. 160 161.
I Landslovene er Friheden til at tage Hævn bevaret for Manden, der træffer E lskeren hos H ustruen paa Sengen; jfr P rogram 1893 S. 17— 18; D. L. 6— 12— 4 ; i hvilket Tilfælde E. sj. L. II— 2; V. sj. L. II— 28; tillæ gger Manden, hvis han vil tage Bøder, Selvdøm m e om, hvor store de skulle være. løvrigt findes M inder om den tidligere Blodhævnsret i D rabsm andens F o r
pligtelse til at holde sig skjult for den D ræ btes Slægt for ikke at udæ ske d en ; A ndreas Sunesøn V— 6; F red erik I s R egistrant S. 6 , og i H ævnfølelsen som form ildende Motiv til D rab et; J. L. II 12, jfr dog III— 23; men i øvrigt er H ævnen fo rbudt; E. sj. L. II— 6.
Med H æ vnsretten maa ikke forvexles R etten til at kræve en Tvistighed afgjort i lovordnet O m gang ved T v e k a m p ; Progr.
1893 S. 88; K. v. A m ira: A ltnorw egisches V ollstreckungs V er- fahren S. 292, hvorim od den F ejderet, hvilken senere H aand- fæstninger indrøm m ede A delen; Offentlig R et I. S. 595 var en virkelig Selvtægt.
F ra Reglen om, at Domfældelse skulde gaa forud for Straf- fuldbyrdelse gjordes dog længe U ndtagelse med H ensyn til saa- danne foragtelige M isdædere som Tyve o. lign., med hvilke der gjordes k o rt Proces, idet de, naar de vare grebne paa fersk G jerning, ifølge Slesvig S tadsrets Art. 14, 17, 25; F lensborg S tadsret, lat. T e x t A rt. 24, 26, 33; dansk T e x t Art. 112, kunde hænges af selve den B estjaaln e; ifølge J. L. II— 88 af O m buds
manden uden foregaaende D om ; jfr Progr. 1893 S. 20.
I denne Sam m ensætning kunne derhos m indes R eglerne om Ejerens R et til at fastholde Tyven, som han tra f m ed K osterne, naar han havde forfulgt ham in co ntinenti; Sk. L. VII— i ; An
dreas Sunesøn VII— 1; J. L. II— 106; D. L. 6— 17— 13; Progr.
1893 S. 33; og om G rændsen, indenfor hvilken i andre Tilfælde Fæ eller andet Gods, som en Person havde bem æ gtiget sig, kunde fratages ham af den tilstedekom m ende E j e r ; E. sj. L.
II— 75; J. L. III— 50; D. L. 6— 14— 19; J. L. II— 74; D. L.
6— 15— 15.
N ødvæ rgeretten fandtes i de videste U dtryk anerkjendt i J. L. III—22; jfr L. 45 § 4 dig (9— 2); men d esu ag tet slap man i ældre Tid ikke fra at yde M andebod til den D ræ btes Slægt, selv om D rabet var begaaet i N ødvæ rge; E. sj. I,. II—9, 18; J. L.
II— 12; Reces 1558 A rt. 21.
I Følge med den ene P arts Pligt til at sagsøge m aatte gaa en Pligt for den anden P art til at m øde og forsvare sig, hvilken Pligt navnlig viste sine V irkninger i de til U deblivelse knyttede Følger. Jfr K. Rosenvinge: Rigens R et Art. 11; Program 1893 S. 26 flg.
II. S ø g s m a a l s r e t . D enne tilkom fra først af kun den vedkom m ende P art i R etsforholdet eller hans R epræ sentant, efter O m stæ ndighederne følgelig ogsaa K ongen eller hans O m buds
m and; men offentlig Forfølgning i N utidens F o rstan d kjendtes ikke. E t Søgsmaal af O m budsm anden for F o ru rettelse mod E n k elt
mand opkom først efterhaanden som E rstatn in g for E nkeltm ands Søgsmaal i Tilfælde af hans F o rfald ; jfr Progr. 1893 S. 3—7 ; F d g 1284 for Jylland Art. 7; G. A. A. B. V. S. 28; T o rd s Art. 59; og hjemles derpaa i verdslige Sager først i K jø b stad rettern e;
jfr Progr. anf. S te d ; og udenfor dem i T ords Art. 77. Reces 1558 Art. 21; jfr Reces 1551 Art. 6 ; 1547 Art. 16; 1539 Art. 1; 1537
Art. 7; paabød vel kun subsidiært en Forfølgning for M anddrab af H e rsk a b e t; men R etsbrugen i den efterfølgende T id anerkjendte dog en alm indeligere T iltaleret for Kongen, der udøvede den ved en dertil beskikket E m bedsm and; K. Rosenvinge: GI. d. D.
IV. S. 3 15; V. A. S e c h e r: R ettertingsdom m e I. S. 624; i alle T il
fælde, hvor F orbrydelsen affødte Bøder til Kongen eller anden offentlig Straf. Men denne offentlige Forfølgning foregik dog efter væsentlig samme R egler som E nkeltm ands, og vi kunne derfor ikke i den retshistoriske Frem stilling opstille en tilsvarende gjennem gaaende S ondring, som i N utiden mellem den civile og den kriminelle Proces, om end der paa en Del Punkter viser sig Forskjel i den processuelle Behandling efter H ensyn til Sagens Art og G jen stan d ; saasom i H enseende til V ærneting, Adgang til at gjøre A rrest, Bevismaade o. s. v.
Ligesom Søgsm aalets Anlæg altsaa fra først af tilkom og paahvilede vedkom m ende Part, saaledes har denne ogsaa selv at ivæ rksæ tte de akcessoriske F oranstaltninger, som Søgsm aalet af
fødte, saasom Anholdelse og Forvaring af Sigtede, hvor en saa- dan kunde finde Sted, altsaa navnlig i Tyvssager, m en den private Selvhandlen afløstes ogsaa paa d ette Punkt ved en em- bedsm æ ssig H andlen af O m budsm anden, hvem det gjordes til Pligt at forvare Tyven, som b rag tes anholdt; jfr Program 1893 S. 14; Rigens R et Art. 13. Da senere hen civil A rrest indførtes som foreløbigt R etsm iddel; jfr Tidsskrift for Retsvidenskab 1888 S. 59 flg .; ivæ rksæ ttes denne ogsaa regelm æssig under Fogdens Bistand.
Om Forfølgning i gejstlige Sager ved Biskoppens O m buds
m and se skaanske og sjællandske K irk eret; G. A. A. B. V. S. 9 ; J. L. II— 80.
i III. P r o c e s s u e l R e p r æ s e n t a t i o n . Den P a rt, der skulde kunne o ptræ de for R etten, m aatte væ re i Besiddelse af den fornødne R ets- og H andleevne. F or umyndige P ersoner op- traad te saaledes V ærgen, der for den gifte Kvinde var H u sb o n d en ; Sk. L. X III— 5; A ndreas Sunesøn X III— 5; V. sj. L. 11— 37, 3$;
J. L. II— 18. E nken anerkjendtes dog i R etsbrugen selv at kunne gaa i R ette og give Lov for sig. K. R osenvinge: GI. d. D. IV. S. 3351 H. Matzen • Den danske P an terets H istorie S. 200. Fledføringer vare udelukkede fra selv at kunne gaa i R ette; E .'s j. L. I 39,
o g d e t samme gjaldt om dem, d er vare bievne um yndiggjorte ved Lysning paa Tinge eller ifølge K ongebrev; E. sj. L. III— 36;
H. M atzen: Anf. Værk S. 185; Secher og Støchel: Anf. Værk I. S. 96; 417..
D en, d er var under Rigens Dele eller Forfølgning, m aatte ifølge F dg 1 ode D ecbr 1621 A rtt. 58 og 59 ikke optræ de som Sagsøger undtagen i K ontrasøgsm aal. M isgjernings Sager skulde K ongens Foged eller H erskabet udføre for ham. Som Sagvolder kunde han optræ de personlig, hvis han ikke kunde finde nogen Fuldm ægtig.
Den, der var lovfældt, kunde ikke optræ de som Sagsøger, saalæ nge h an ikke havde re tte t for sig; E .s j.L .I I — 57; J .L .I I — 68;
T o rd s Art. 35 ; D.. M. VI. S. 127; K. Rosenvinge: GI. d. D. III. S. 62.
S enere finde vi givet en særlig Regel for dem, der vare fordelte for ærlig Sag, hvilke kunde faa Lov til at optræ de, naar de strax re tte d e for sig ; F dg 25de F e b r 1631; Reces 1643 II— 6— 22;
Stem ann: R echts- und G erichtsverf. S. 80; Secher og Støchel: F o r
arb ejd er til Kristian V ’s Lov I. S. 96; 417. I andre Tilfælde skulde der ifølge F dg 9 S eptbr. 1638 Art. 6; jfr Reces 1643 II—6 —-17;
Secher og Støchel anf. S t .; af H ersk ab et beskikkes fordelte P e r
soner en Sagfører. Beskikkelse af saadanne for fattige og van
kundige P erso n er var alt paabudt i K ristian II’s g. Lov A rtt. 50; 73 ; v.. Lov Art. 10; jfr om D ruknes Møde g. L. Art. 55; v. L. Art. 11.
%
B enyttelse a f en processuel Fuldm æ gtig var enhver myndig Mand tilladt, og i H enseende til V alget opstiller J. L. I— 31 kun d en Indskræ nkning, at gejstlige P ersoner ikke m aatte væ re V æ rger paa L æ gm ands Ting. En videregaaende Indskræ nkning i V alg
friheden gjordes derim od under Kristian IV, da d er paa nogen Tid lang m od al gammel og lovlig Sædvane opkom P ro k u rato rer, som gjorde det til deres Bestilling at forfølge andre Folks T ræ tte r.
I den A nledning blev d e t ved F dg 9 S ep tb r 1638 Art. 3; jfr Reces 1643 II—6 — 16 forbudt ved R etterne paa L an d et at b e nytte andre Fuldm æ gtige end saadanne, som ikke vare T ingstude eller gem enlig lode sig bruge for P roku ratorer, hvorim od d er i K jøbstæ derne af Lensm and og M agistrat skulde beskikkes visse gode Mænd, som skulde være en eb erettig ed e til at gaa i R ette for den, der ikke selv eller ved sin Fræ nde, V ærge eller T jener førte sin S ag , m edm indre Ø vrigheden i en enkelt Sag tillod en
P a rt at benytte en anden M and; jfr Secher og Støchel: Anf. V.
I. S. 104 flg .; 417 flg-
Da den Uskik indsneg sig, at A delspersoner o ptraadte som borgerlige Sagvolderes Hjemm el og derved foranledigede U nder
dom m ere til at vise Sager fra sig til Paakjendelse ved almindelig H erred ag , udkom de derim od re tte d e F orskrifter i Reces 1558, Art. 12; jfr Fdg 30te Juni 1589; D. L. I— n ; Secher og Støchel:
Anf. V. I. S. 423.
U anm odet Forretningsførelse for en P art i en Proces findes allerede om talt i Sk. L. III— 22; A ndreas Sunesøn III— 8; E. sj.
L. II— 51; V. sj. L. II— 18; O rbodem aal X XX II; J. L. III— 32;
V. A. S echer: Om V itterlighed S. 148 flg.^J
IV. P r o c e s m a a d e n . F ra først af førtes Processen ved m undtlig Forhandling under aaben H im m el, og Afgjørelsen opbevaredes i Tingm æ ndenes Erindring. Men eftersom Skrift kom i Brug, bleve ogsaa Tingsvidner affattede skriftligt. R ets
protokollers F ørelse paabødes vel først ved Reces 15 51 Art. 3 ! K ancelliets B revbøger 1556—60 S. 412; 460; Aab. Brev 23de 1578; Missive 11te Juli 1588; Reces 1643 II—6 — 24; men T ing
skriveres Tilvæ relse forudsæ ttes dog allerede fo rin d en ; D. M.
VI— 70; og paabødes i K ristian II’s gejstlige Lov Art. 4 0 ; 42 ; jfr Secher & Støchel: Anf. V ærk I. S. 9 7 ; 413; hvor ogsaa O pførelsen af Tinghuse p aab ø d es; jfr Art. 37 og O. N ielsen: GI.
j. Tingsvidner, Indledning; K ancelliets B revbøger 1551— 55 S. 160;
Aab. Brev 21de Juni 1569; 22de Novbr. 1576; 28de S ep tb r 1584;
I Følge herm ed gik da ogsaa Indførelsen af en skriftlig Procedure ved U dvexling af Indlæ g; Aab. Brev 13de F eb r 1593 ; Reces 1615 Art. 14; 1643 II— 6 — 5; Secher & Støchel: Anf. V æ rk I. S. 105;
415; og skriftlig Doms Afsigelse; Aab. Brev 14de Juni 1560.
V. B e v i s m a a d e n var fra først af rent formel og lov
b este m t; jfr Progr. 1893 S. 1— 3; og Bevismidlerne m aatte hovedsagelig ses under Synspunktet af Afgjørelses M idler; Progr.
1893 S. 41—47. Den historiske Udvikling paa d ette O m raade gaar da i R etning af at forvandle d et formelle Bevis til et m ate
rielt, hvorefter ingen enkelt Bevishandlings lovbestem te F o re tagelse i og for sig er afgjørende for Sagens U d fald ; men Af
gjørelsen b e ro r paa R ettens O verbevisning om Sagens virkelige
Samm enhæng, og Bevismidlerne blive Midler til at frem kalde denne Overbevisning.
V I. D o m s m a g t e n . Dens Indehaver var fra først af R ets
kredsens frie selvstæ ndige lovfaste Befolkning, der øvede et fuldstæ n
digt S elvstyre; jfr Program 1893 S. 7 flg .; A ndreas Sunesøn V — 6;
men efterhaanden opkom et E m bedsstyre derved, at Befolkningens Møde paa Tingene svandt ind, m edens den kongelige O m budsm and eller hans Fuldm ægtig indenfor H e r r e d e t; jfr Offentlig R et I. S. 11 flg.;
T ords Art. 78 ; udfoldede en stigende V irksom hed paa Tinge og til- sidst selv blev Dommer, m edens de tidligere D om m ere, Tingm æ ndene, nu sank ned til at blive T in g h ø re re ; Secher og S tø c h e l: Anf. V.
I. S. 412. D er h ersk er en vis Tvivl om T idspunktet, da denne O vergang fandt Sted ved H e rre d stin g e n e ; jfr Program 1893 S. 15;
hvor den dog først frem træ der som endelig afsluttet i K ristian I’s F dg is te S ep tb r 1466 Art. 12; G. A. A. B. V. S. 6 8 ; m edens O vergangen paa Landstingene allerede ses at fuldbyrdes ved Be
gyndelsen af det 14de A arhundrede; P rogram 1893 S. 16.
Om D om sm agtens oprindelige Indhold, som i Alm indelighed kun gik ud paa at bestem m e, hvad R etten selv eventuelt vilde foretage eller undlade, og dens efterfølgende Udfoldelse gjennem T iderne til en almindelig positiv B eherskelse af retsb ry d en d e Individer, henvises til Program 1893 S. 17 flg. og til den efter
følgende Frem stilling af Strafferetten.
VII. D o m m e n havde, saalænge det form elle Bevissystem- fulgtes i H enseende til selve d e t eller de faktiske Spørgsm aals Afgjørelse, væsentlig kun formel Betydning ved at slaa Bevis
førelsens Udfald og derm ed selve Sagens Afgjørelse i den en e
eller den anden Retning fast. F ø rst ved den m aterielle Bevis- teoris Gjennemførelse kom Dommen ogsaa til at indeholde Af- gjørelsen af Sagens faktiske Sam m enhæng. U ndertiden indeholdt Beviskjendelsen ogsaa en U dtalelse om H andlingens retlige V irk
ning, den ved samme forskyldte S traf; jfr J. L. II— 12; men iøvrigt viste Dommens reelle Betydning sig fra gammel Tid i Tilføjelse af Straffebestem m elser og af Forpligtelse til civile Ydelser, forsaavidt som Sagens Udfald paalagde Sagvolderen en s a a d a n ; Sk. L. VII—9, 15; XIV— 4 ; A ndreas Sunesøn VII— 6;
J. L. II— 87; III— 57. D et samme gjaldt om Dom m ens V irkning til at m indske eller b o rttag e R etsbeskyttelsen fra Sagvolderen
ved Indtræ den af Mandhælgs F ortabelse eller F redløshed; Sk.
L. VII—9 ; A ndreas Sunesøn V II—6; E. sj. L. II— 52. Forsaa- vidt der efter Sagens Udfald blev Spørgsm aal om Ivæ rksæ ttelse af Fuldbyrdelses H andlinger, saasom H ængning eller Lem læ stelse af T y v e; Sk. L. VII— 15; 23; eller T vangsforanstaltninger til at bevirke civile Dommes Opfyldelse, saasom Nams Iv æ rk sæ ttelse, Sk. L. XVI— 2; XVII—8; A ndreas Sunesøn X V I- 2; XVII— 5;
J. L. II— 59; 69; indeholdt Dom m en ogsaa udtrykkelig Bemyn
digelse dertil, hvoraf forklares, at vi allerede i J. L. III 54 hflde talt om Nams D om m e; jfr dog V. A. S echer: Om V itterlighed I. S. 185.
VI I I . A p p e l . F ra først af kjendtes ingen almindelig gjen- nem ført Instansfølge. D er var visse betydeligere Sager, saasom
for M anddrab, som strax skulde anlægges ved L andstinget; E. sj.
L. II— 49; J- L. II— 3- A ndre Sager, saasom for Tyveri af x/2 Mark eller m ere, kunde ifølge V. sj. L. III— 13 forfølges ved H erredsting eller L andsting efter Sagsøgerens Behag; og b e gyndte han ved H erred stin g et, kunde han fortsæ tte ved L ands
tin g et; Sk. L. V II—9 > A ndreas Sunesøn VII 6 , V. sj. L. III 13 , J. L. II— 108. D er ind traad te da m ere u d strak te V irkninger af en
Domfældelse, saasom F redløshed i L andet i S ted et for M andhælge- løshed i H erred et. Endelig var der ogsaa de Sager, der skulde begyndes paa H erredstinget, saasom Sager om Saar og R an, E. sj. L. II—49; J- L. II— 3; II—60; og d ette m aatte væ re Regel m ed H ensyn til alle ikke særlig undtagne Sager. Men det var dog først Forfølgningen med K ongebreve og d et af dem sig u d viklende K ongens R etterting, som gav Anledning til Indskjæ rpelse af Instansfølgen ogsaa fra H erred sting til L andsting; jfr Haandf.
19de M arts 1282, Art. 3; 29de Juli s. A. Art. 4; Kristoffer I l s Hdf. 1320 Art. 28; D. K. Hdf. S. 126. Endnu i Reces 1533; jfr -derimod Reces 1537 Art. 17; 1547 Art. 3; 1550 Art. 8; K an
celliets B revbøger 1561—65 S. 87; jfr frem deles Reces 1643 II— 6— 14; Secher og Støchel: F o rarb ejd er I. S. 112; 402; til
lodes det H erredsfogden at henvise vanskelige Sager til Paa- døm m else ved L andstinget.
r IX . D o m s F u l d b y r d e l s e . Forsaavidt der blev Tale om F uldbyrdelses H andlinger efter Domme, var det oprindelig -Sagsøgeren, som ivæ rksatte dem, f. Ex. hæ ngte Tyven eller slog
og saared e D om fældte eller ivæ rksatte Nam hos h a m ; H. M atzen:
P anterettens H istorie S. 44; Program 1893 S. 20. Men jy sk e Lov forbyder derim od udtrykkelig Bonden selv at hæ nge sin Tyv, da O m budsm anden skal besørge d ette, og saavel de sjæl
landske som jyske Love ere enige i, at K ongen skal skyfle eller re tte over M isdæderen, ligesom ogsaa den private Tvangs Ind
drivelse af skyldige Y delser m ere og m ere indskræ nkedes sam tidig m ed, at T vangsfuldbyrdelsen ved O m budsm anden, d er fra først af kun fandt S ted til F ordel for K ongen og kun i F o r
bindelse derm ed til F ordel for Bonden saasom ved Inddragelse af fredløse P ersoners E jendom ; E. sj. L. II— 3, 4, 27; og H oved
lods F orbryd else; Sk. L. X IV — 5 ; A ndreas Sunesøn XIV— 1;
V. sj. L. III— 13; J. L. II— 113; sam t Bøder til Kongen og B onden; E. sj. L. II— 52; T o rd s Art. 82; L. H o lb erg : Dansk Rigslovgivning S. 209 flg.; udviklede sig til ogsaa at finde S ted for private Gjældskrav, først i K jø b stæ d e rn e ; jfr Slesvig S tad sret Art. 24; senere paa L an d et; F red erik I’s R egistrant S. 124; først i L øsøre, senere i fast E jendom ; Reces 1558
§ 545 F dg 1 Juli 1623; Reces 1643 II— 15— 6 ; m ed H ensyn til hvilken sidste dog Forfølgningen m ed Rigens Dele fra tidlig T id ydede en — bekostelig og besvæ rlig — E rstatning for den direk te D om sfuldbyrdelse ved Fogden. ;
§ 3- Retterne.
Vi kunne i F ortiden ligesom i Nutiden sondre mellem de ordentlige eller faste R etter og de overordentlige eller K om m is
sioner. Indenfor de første sondres a tte r mellem alm indelige R etter og S pecialretter. At d er dernæ st indenfor d e t herom hand- lede Tidsrum m ere og m ere gjennem førtes en Instansfølge og derm ed en Sondring m ellem U nder- og O v erretter, vil frem gaa af det foran S. 10 Bem ærkede.
Indenfor de alm indelige ordentlige R etter sondres a tte r mellem dem, d er ere udsprungne af det oprindelige folkelige Selvstyre og dem, som ere Affødninger af et efterfølgende S ta ts
styre. De første sam m enfattes under den fælles Benævnelse Ting,
som overhovedet b eteg n er Folkeforsam ling. Af saadanne T ing fandtes indenfor alle Lande to Slags, H e r r e d s t i n g o g L a n d s
t i n g , hvortil i Jylland kom S y s s e l t i n g ; jfr Offentlig Ret § 2.
Om disse Tings O vergang fra en ren t folkelig til m ere em beds- mæssig Sam m ensæ tning se ovfr S. 8 9.
Som U dsondringer fra H erredstin g en e maa nævnes B y t i n g , jfr Offentlig R et I. S. 4 flg. og B i r k e t i n g ; jfr Offentlig Ret I.
S. 19 og S. 189; D. Mag. VI. S. 7 3 ; 75 i 105; F rederik I’s R egistr.
S. 298; 306; K ancelliregistranter 1535— 5° s - 5 7 0 V. A. S echer.
F d g r I. og II. passim. Særlig erindres, at foruden de kongelige, adelige og gejslige Birker ogsaa findes B o n d eb irk er; jfr Aab. Brev
12te Juni 1574, der stadfæ ster den B irkeret, som Bønderne i Ravlunde havde havt fra Arilds Tid. D er_var O verensstem m else mellem R ettens Sam m ensætning i H erred , hvor, hvis ingen anden havde erhvervet » H erred sretten « ; V. A. S ech er. K ongens R etter tingsdom m e I. S. 177; Kongen eller hans Lensm and beskikkede
en H erredsfoged, T inghører eller T ingholder og Tingskriver, sam t i Birk, hvor B irkerettens Indehaver ansatte en Birkefoged og B irkeskriver; D. K. Hdf. S. 133; K. Rosenvinge: GI. d. D.
III. S. 319; IV. S. 4 59; B irkeret 1623 A rt. 24; Reces 1643 j l _6 — x8 ; D. M. VI. S .59; 286. Om R ettens Sam m ensætning i
Byerne se Offentlig R et I. S. 9 6 ; hvor det særlig er frem hævet, at i visse K jøbstæ der, som havde L andstingsret, sad Byfogden som U nderret, B orgm ester og Raad som O v e rre t; i andre K jøbstæ der virkede de derim od sam m en paa R etsplejens O m raade. løvrigt findes, da baade H erred, By og regelm æssig ogsaa Birk udgjorde en territo rialt afgræ ndset R etskreds, disse tre T ing saavelsom H erred s-, By- og Birkefoged regelm æ ssig sam m enstillede; jfr Reces 1547 A rtt. 3, 34; 1551 A rtt. 5; 1558 A rt- 8> J3» 5 4 i l 6 l 5 Art. 14; Fdg 23de April 1632; Reces 1643 I—6 —2, 7, 14; saa"
ledes ogsaa i H enseende til almindelige Sagers A ppel fra T in g e n e ; K. Rosenvinge: GI. d. D. III. S. 91, 95 5 I 0 7 5 3 I9 > 7 1 >
439; men hvor der gjøres Sondringer, sam m enstilles dog Birk næ rm ere med By, saasom i H enseende til Æ skning, der fra By og B irketing kunde forfølges lige til Rigens K a n sle r, Fdg 23 D ecbr
1621 Art. 11; og i H enseende til A rrest; B irkeret Artt. 2, 11 m. fl.
Som Affødning af S tatssty ret frem træ der dernæ st K o n g e n s R e t t e r t i n g fra V aldem ar II’s Ti d; Offentlig Ret I. S. 166, d er
fra først af staar udenfor den almindelige R etsordning, m en ved H aandfæ stningerne 19de M arts 1282 A rt. 3 og 29de Juli 1282 Art. 4 indordnes som O verret i Instansfølgen; D. K. Hdf. S.
15 — 16; L. H o lb erg : Dansk Rigslovgivning S. 207 flg .; og der- paa ordnes næ rm ere gjennem en F lerhed af L ovbestem m elser;
D. K. Hdf. S. 126; G. A. A. B. V. S. 48; jfr Kristian II’s v erd s
lige Lov A rtt. 79— 81, der vilde e rsta tte d et m ed en K am m er
ret. D erefter fulgte D a n e h o f f e t s Indførelse som Rigets højeste Ret, hvortil der kunde appelleres fra K ongens R e tte rtin g ; jfr Hdf. 29de Juli 1282 Art. 16; 25de Jan. 1320 Art. 28; 7de Juni 1326 Art. 23; F dg is te Juli 1354 Art. 6 ; Hdf. 24de Maj 1360 Art. 11; 3 die Maj 1376 Art. 29; m en m ed D anehoffernes B ort
falden under Erik af Pom m ern gik denne Dom sm yndighed over til H erred ag en ; jfr D. K. Hdf. S. 43; V. A. S echer: R ettertings- dom m e I. Indledn.
Ved Siden af de anførte almindelige R etter b estod som S pecialretter g e j s t l i g e , b l a n d e d e og v e r d s l i g e . Til de g e j s t l i g e R etter hørte B i s k o p s t i n g e t eller K j æ l d e r t i n g e t for Stiftet og P r o v s t e t i n g e t f o r d e t kirkelige Syssel; jfr Offentlig R et I. S. 39; O. N ielsen: Om Sysselinddelingen i D anm ark S. 29;
Suhm: XIV. S. 360; Kristian II’s gejstlige Lov Art. 19; verdslig Lov Art. 82. Om A ppellen til Paven, som K ristian II ifølge Gejstlig Lov Art. 21; verdslig Lov Art. 77; 78 vilde afskaffe ved Indførelsen af en K am m erret, der ogsaa skulde være øverste A ppelinstans i verdslige Sager, se D. K. Hdf. S. 153; Arild H vit-
feldt II. S. 875.
Som en b l a n d e t R et m æ rkes den, d er dannedes af B i s k o p og B y g d e m æ n d ; jfr Offentlig Ret I. S. 4 2 ; O. N ielsen:
GI. j. Tingsvidner S. 125; D. K. Hdf. S. 136; hvor Bispen dog efter Reform ationen afløstes af L andsdom m eren; D. K. Hdf.
S. 136; Reces 1536 Art. 27; Reces 1547 Art. 14; 1551 Art. 16;
1558 Art. 27. M edens disse Landenæ vn udvidedes til alle L ande;
Reces 1558 Art. 27; fandtes Bispenæynet kun paa jysk R ets- om raade; Reces 1533; D. K. Hdf. S. 136. I jyske Lov selv er dets M yndighed udtrykkelig kun anerkjendt med H ensyn til Sandem æ nds E d e r; J. L. II— 7; jfr dog Kirkehist. Saml. I. S. 36;
men R etsbrugen udvidede den og Lovgivningen anerkjendte U d
videlsen til Paakjendelse af V idnesbyrd; T hords Art. 21; Næv-
n in g er; F dg for Jylland 1284 Art. 4 ; K ristian ITs gejstlige Lov Art. 19 sam t Love og Lavhævder. O. N ielsen: GI. j. T ingsvidner S. 125; Reces 1533; D. K. Hdf. S. 136. Bispenævn og L an d e
nævn vare herefter at anse som specielle O v erretter for visse Sager.
Bestem m elsen i K ristian II’s Hdf. A rt. 11 om, at hver Biskop med gode Mænd skulde sidde R ettertin g i sit Stift, har vistnok, som Rosenvinge, R etshistorie S. 194 N ote a., selv an
tyder, H ensyn til en Reform af Kongens R e tte rtin g , der stod i Forbindelse m ed den Sam m ensm eltning af gejstlig og verdslig D om sm yndighed, som denne Konge overalt tils træ b te ; jfr gejst
lig Lov Art. 19; og vedkom m er os forsaavidt ikke i denne Sam m enhæ ng; jfr ogsaa K ong H ans’s Hdf. Artt. 18; 19; R eces 4 Juh 1533*
E fter Reform ationen indførtes blandede D om stole til Paa- kjendelse af g e j s t l i g e S a g e r m o d g e j s t l i g e P e r s o n e r ; H. F. R ørdam : K irkelove I. S. 80; 114; 464; 4 6 9 ; III. S. 64;
Reces 1643 I—6 — 23; 27. Secher & S tø c h e l: F o rarb ejd er I. S.
382; D. L. 1— 2— 15, 16; og ved Ribe A rtiklerne 3 og 4 fik S t i f t s b e f a l i n g s m æ n d e n e m e d K a p i t l e r n e D o m s m y n d i g h e d m e d H e n s y n t i l Æ g t e s k a b s s a g e r ; R ørdam : K irkelove I. S. 198; Aab. Breve 15 Jan. 1570; 20de Avg. 1574; H. M atzen:
K jøbenhavns U niversitets R etshistorie I. S.226— 228; D. L. 1 — 2— 17.
Om den a k a d e m i s k e J u r i s d i k t i o n se Univ. R etshist. I.
S. 329 flg.; og om S k o l e r n e s J u r i s d i k t i o n over deres Di
sciple Aab. Brev 8 Avg. 1562; Kirkehist. Saml. IV— 1 S. 143;
A. H ejse: Dipi. V iberg S. 305, 334; jfr D. L. 1—2— 15; S echer
& S tøchel: F o rarb ejd er I. S. 382— 83.
Af verdslige S pecialretter findes før 1660: 1) H u s k a r l e s t æ v n e t , som ifølge V ed erlag sretten var V ederlagsm æ ndenes V æ rneting i alle Sager, som af Kongen eller en V ederlagsm and anlagdes mod dem. Om Dom sm yndighedens Indehavelse er der ført S trid ; L. H o lb erg : Dansk Rigslovgivning S. 84 flg.; om Bevismaaden Progr. 1893 S. 5 Ag* j G* A. A. B. V. S. 10 13.
2) B o r g e r s t u e r e t t e n , som sattes paa Kongens eller Adelens Gaarde, hvor G aardsretten gjaldt, under M arskalkens, Fogdens eller en anden Gaardsbefalingsm ands Forsæ de, og paa
døm te Sager mellem H erren og Folkene sam t mellem disse ind
b y rd es; F red erik II’s G aardsret A rtt. 34, 37, 3^> jfr F red erik IPs
D rabant A rtikler 22 Maj 1563 Art. 22; 6 Febr. 1571 Art. 21;
D. M. VI. S. 316.
/ 3) G r a n d e s t æ v n e t eller S o g n e s t æ v n e t , der udviklede sig til en D om stol i Sager vedrørende L an d sb y v ed tæ g ter; P ro gram 1893 S. 26— 28; O. N ielsen : GI. j. Tingsvidner S. 27, 14, 93;
P an teretten s H istorie S. 91; Offentlig Ret I. S. 19; Stem ann:
Anf. V. S. 68.
4) G i l d e s t æ v n e t var den vedtagne D om stol for Gilde
m edlem m ernes indbyrdes S tridigheder; Max Pappenheim : Die- altdanischen S chutzgilden; Program 1893 S. 60; Offentlig R et I. S. 83; Secher og Støchel: F o rarb ejd er I. 113; 406; jfr 407.
5) F r æ n d e s t æ v n e t ; jfr E. sj. L. III— 24; H. M atzen: Den danske P an terets H istorie S. 55; V. A. Secher: Om V itterlighed I. S. 97 flg.
E fter 1660 m æ rkes K o n g e n s H o f r e t og B o r g r e t som V ærneting for kongelige B etjente i K jøbenhavn; sam t K a m m e r r e t t e n i Sager vedrørende de kongelige In d tæ g te r; jfr Secher og Støchel: F o rarb ejd er I. S. 380; 383; D’. L. 1— 2—6, 7.
Om K r i g s - og S k i b s r e t t e n henvises til Krigs- og Skibs- A rtik ler; Secher & Støchel: Anf. V. I. S. 379— 80; Aab. Brev 21 F eb r 1561 Art. 23; 20 Juli 1563 Art. 25; F dg 20 N ovbr 1587- A rtt. 20, 21, 22 m. fl.; D. L. i — 2—9.
En V edtagelse af o v e r o r d e n t l i g e D o m s t o l e s N e d s æ t t e l s e til visse Sagers Faakjendelse findes om talt i Hdf. 1376 Art. 13; Fdg 1396; G. A. A. B. V. S. 54; K ancelliets B revbøger 1 551— 55 S. 147; 1556— 60 S. 393; 396; 1561—65 S. 63; V. A.
S echer: R ettertingsdom m e I. S. 620— 21; II. S. 361; F d g rI. S. 655;
Secher og Støchel: F o rarb ejd er I. S. 112; 404; Kristian II’s gejstlige Lov A rt. 82; verdslig Lov Art.. 19; synes at forud
sæ tte Kongens suveræne Beføjelse til at beskikke K om m issarier;
men ved K allundborg Reces 1576 Art. 2 indskræ nkedes Beføjelsen udtrykkelig til 1) H erred s- og M ark-Skjels Sager, i hvilke Sande- mænd og Oldinge havde svoret, 2) Sager, hvori S am fræ n d er skulde dømme, og 3) A astedssageiv D erhos skulde enten begge P arter ansøge om deres Beskikkelse eller,, hvis en af dem væ grede sig derved, den anden dog først have tilbudt ham at væ lge- H alvdelen af Mændene. Om Domsafsigelsen, se R eces 1615 ArL
17; 1643 II— 6 — 3. *
Almindelige B estem m elser vedrørende Retterne.
T ingene holdtes paa et en Gang for alle b estem t Sted under aaben Himmel, hvor T ingkredsen var indhegnet med fire Bænke eller Stokke, scabella placiti; jfr Program 1893 S. 15; 37, paa hvilke de m ere frem træ dende og ledende Tingm ænd toge Plads, m edens M ængden stod lytten d e udenom ; jfr Program 1893 S. 10— 11; Offentlig R et I. S. 150; O. N ielsen: GI. j. T ings
vidner, Indledning; Reces 1643 I I - 2 — 15. Ogsaa By- og Birke
ting havde sit b estem te S ted ; F dg 28 Juni 1617; Reces 1643 F dg 27 April 1635; ligesom samme Regel gjaldt om Sysselting og Landsting. D erim od kunde K ongens R etterting og Danehoffet sæ ttes overalt indenfor Riget, m edens Biskops og J3ygclgift3øful$ R et kunde sæ ttes overalt i S tifte t, jfr O. N ielsen . GI. j. Tingsvidner S. 125; D. Mag. VI. S. 54. T D et samme var Tilfæ ldet m ed Biskopstinget, som ifølge K irk erettern e sattes, hvor Biskoppen drog frem i S tiftet; men senere uden Tvivl regelm æ ssig afholdtes i Stiftsbyen; Suhm : XIV. S. 637; Fdg 1 Maj 1618; Reces 1643 I— 1— 27, hvilket ogsaa gjaldt om de senere T a m p e re tte r; jfr ovfr S. 14. Paa tilsvarende Maade u d viklede F orholdet sig m ed P ro v steretten s H oldelse indenfor
Provstiet, efter Reform ationen i H e rre d e t; H. R ørdam : K irke
love I. S. 114. H uskarlestæ vnet kunde ogsaa sæ ttes rundt om kring i Riget, vel endog ligesom militære R etter udenfor samme,
m edens Gilde- og K irkestæ vne havde deres bestem te Steder.
I H enseende til D agen og T iden for Tingenes H oldelse o-jaidt ligeledes b estem te Regler, idet der fandtes ordinære T ing
tid er baade for H erred stin g og L an dstin g, som ville blive frem stillede nedenfor. D et samme gjaldt for By og Birk. D erim od var der ikke T ale om b estem te T id er for de andre R etters H oldelse, dog T a m p e re tte r og L andem oder u n d tag n e; F dg 1 Maj 1618;
Reces 1643 I _1—27 ; Secher & Støchel Anf. V. I. S. 386. Om Tingferier paa de kirkelige H øjtider, i H øst og i Leding se E. sj.
L. II—49; J. L. II— 6 ; Sk. L. VII— 16; A ndreas Sunesøn VII— 15 ; Kirkelov Art. 14; B irkeret A rt. 42; (38); Rigens Ret A rtt. 18;
19; 21; N. d. Mag. VI. S. 187; Reces 1643 II— 3— 15; H—6 —4;
Secher og|,Støchel: Anf. V. I. S. 386.
Om de andre Betingelser for R etternes gyldige H oldelse vil blive talt nedenfor. ;
I Kraft af Tingenes Betydning som Steder, hvor Mænd skulde kunne m ødes til fredelig Forhandling og Afgjørelse af Tvistigheder, herskede der paa dem en kvalificeret F red, som selv den m andhælgeløse Person nød godt af; E. sj. L. II— 52;
saa at et Drab, forøvet paa Tinge eller dog i T ingets Paasyn, var U bodem aal; V. sj. L. II— 29; E. sj. L. II— 4 ; 9 ; O rbode- maal I . ; eller dog fyrgetyve Marks M aal; J. L. III— 22; ligesom legemlige Angreb sam m esteds efter E. sj. L. II— 17.
Da dernæ st T inget var det Sted, hvor hver fri Mand havde H verv som Dommer, Part, M ededsm and eller Vidne m. m., blev ogsaa F red en u d strak t til Vejen til og fra T in g e ; E. sj. L. II— 29;
J. L. III— 22; T ords Art. 73 ; Reces 1547 A rt. 9; 1558 Art. 23. Hdf.
24 Maj 1360 Art. 16 og Hdf. 137b Art. 29 tilsagde derfor ogsaa den, som vilde besøge Danehoffet, F red en Uge før og efter.
Den Sigtede, som i Frihed havde indfundet sig paa Tinge, kunde derfor ogsaa drage b o rt i Fred, selv om han var bleven fældet, udenfor Tilfælde af egen fri T ilstaaelse; V. sj. L. III— 13; E. sj.
L. II— 18; J. L. II—91; F red erik I’s R egistrant S. 6 ; Reces 1547 Art. 9 ; 1558 Art. 23.
Selv den til Brand eller Hjul døm te M ordbræ nder havde derfor ifølge E. sj. L. II— 15 D agsrum og N attefrist til at flygte,
»forthy at ængin th o r ællær til loghæ cum æ«; jfr Sk. L. XIV — 5;
A ndreas Sunesøn XIV— 1; jfr dog allerede V aldem ar II’s F dg om Jernbyrds Afskaffelse; G. A. A. B. V. S. 8.
! F ra R ecessernes Tid findes en Række forskjellige B estem m elser til Værn for Tingfreden, om fattende alle R e tte r; jfr K ri
stian II’s verdslig Lov Art. 9 ; gejstlig Lov A rtt. 4 1 ; 4 7 ; Reces 1537 Art. 4 ; 1539 Art. 7 ; 1547 A rtt. 4, 9 ; 1558 A rtt. 10; 23;
jfr K. R osenvinge: Rigens R et Art. 5. Paa den anden Side ind- skjæ rpe H aandfæ stningerne, at ingen maa straffes for Brud paa Tingfreden, m edm indre han virkelig har b ru d t d e n ; D. K. Hdf. S. 127.
Hvad angaar den V irksom hed, R ettern e udfoldede, have vi allerede tidligere om talt deres D eltagelse i L ovgivningen; jfr Offentlig Ret I. S. 152; hvoraf Lovens K undgørelse til T inge er en indtil 1870 vedbleven E ftervirkning; jfr F rederik I s R egistr.
S- 5 5 ; 7 5 ; K ancelliets B revbøger 1561— 65 S. 7, 35, 82 m. fl.
2
D ernæ st fandt ogsaa fra gammel Tid jurisdictio voluntaria Sted paa Tingene ved Skjødninger eller Lysninger deraf; Sk. L. III— 8;
E. sj. L. I— 32; III— 1; V. sj. L. III— 8, 9; J. L. I— 37; F lensb.
S tad sret Art. 103; P an tsæ ttelser; V. sj. L. III— 11; Den danske P anterets H istorie S. 227; Indgaaelse af F led fø rin g sk o n trak ter;
Sk. L. II— 13; A ndreas Sunesøn II— 4; V. sj. L. I— 21; 22; E.
sj. L. I— 38 til 41; J. L. I— 32; uæ gte Børns A n erk jen d else; Sk.
L. III— 16, 20; A ndreas Sunesøn III— 7; V. sj. L. I— 44; 45;
E. sj. L. I— 18; 19; J. L. I— 21; Indtagelse i Fæ llig; E. sj. L.
I— 9; 10; 11; 25; 45; og Udskiftning; Sk. L. I— 17; 18; A ndreas Sunesøn I— 10; E. sj. L. I— 25. O vertagelse af Værgem aal. E. sj. L.
III— 36; O verdragelse af F uldm agt; E. sj. L. 11—6 8 ; L ovbydelse;
E. sj. L. III— 2; J. L. I— 34; T o rds Art. 19; 43; R eglerne derom ville finde næ rm ere Om tale i Form ue- og Fam ilieretten. Arveskifte besørgedes oprindelig af P arterne selv eller, hvis T vistigheder rejste sig deraf, af S am fræ nder; jfr Progr. 1893 S. 22—23; ° g endnu ifølge R ecesserne; jfr Reces 1615 Art. 23; F dg 1 Juli 1623 Art. 2 flg .; Reces 1643 II— 15—2 til 5; II— 16; er det væ sent
lig F ræ n d er og V æ rger, hvem Skiftets Besørgelse paahviler. I K jøbstæ derne erstatted es d o g F ræ n d ern e tidlig af Ø vrigheden; F lens
borg S tad sret Art. 9 — 10; og her findes senere af fiskale Grunde private eller V inkelskifter forbudne, saa at Skifte kun m aatte ske i Byfogdens, K æ m nerens og Byskriverens O v erv æ relse; Aab. Brev 16 Jan. 1605. De Form ueopgjørelser, som fandt Sted efter F re d - løshedsdom m e og H ovedlods F o rb ry d elser; ovfr S. 11; fore
toges vistnok næ rm est som adm inistrative H andlinger af O m buds
m anden; jfr Reces 1537 Art. 7 i 1547 Art. 9 saaledes, at T vistigheder, der opstode i den A nledning, indbragtes til Af- gjørelse ved R etten eller ad Ansøgnings Vejen til Kongen. V ed B oopgjørelser i levende Live tillægges endnu i F dg 1 Juli 1623 Art. 1; jfr Reces 1643 II— 15— 1; L andsdom m eren kun en be- græ ndset Medvirkning. F ø rst Kristian V s Lov 1 6 6, 7 > jfr Secher & Støchel : F o rarb ejd er I. S. 408; erklæ re udtrykkelig Skifte
breve for appellable; hvilket R etsbrugen dog alt tidligere havde an erk jen d t; jfr K. R osenvinge: GI. d. D. III. S. 211; V. A. S ech er.
R ettertingsdom m e I. S. 444; 5995 II. S. 26. D et Tilsyn m ed U m yn
dige og Sindssyge sam t Fledføringer, som Landslovene paalagde T ingm æ ndene; jfr Program 1893 S. 9; 85; gik ligeledes, forsaavidt
