Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Skjelderup, M.

Titel | Title: Vandkurens Væsen, Virkemaade og Nytte : en

kort, populær Fremstilling.

Udgivet år og sted | Publication time and place: Christiania : Johan Dahls Forlag, 1864 Fysiske størrelse | Physical extent: 28 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the

work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always

remember to credit the author.

§ s »

DET KO NG ELIG E BIBLIOTEK

130021269639

Vandkurens

ItrlierøMåf øg ifutk,

en kort populær Fremstilling.

I'

: ' s ' ■ ■ , - -

.? ■ - -

\ : c £ - - . Z t " . ■ r.:,:-;

j \ . fh . • '

. ' f 7 ’ . - : if ■'

■f '

Vandkurens

Væsen, Virkeinaade og Nytte,

en kort, populær Fremstilling

a f

M. S k jeld eru p ,

L æ g e v ed G re fs e n s V a n d k u r a n s ta lt.

C h ristia n ia .

J o h a n D a h i s F o r l a g .

1 8 6 4.

.7. Chr. G undersens Bogtrykkeri.

F o r o r d .

H e n s ig te n m ed n æ rv æ re n d e lille A fh a n d lin g e r d e n , a t o v e rb e ­ v ise L æ s e re n om , a t V a n d e t, a n v e n d t p a a v is se M a a d e r, m e d B e tt e k a n k a ld e s e t L æ g e m id d e l, og a t d e n g a m le A n s k u e ls e , a t V a n d k u n e r V a n d , og a ld r ig k a n g jø re F o r d r in g p a a n o g e n læ g e n d e K ra ft, b e r o r p a a e n m a n g e lfu ld I a g t ta g e l s e og en M is fo rs ta a e ls e a f de d a g lig d a g s e E r f a r in g e r .

J e g ø n s k e d e m ed d e t S am m e, om m u lig , a t b e ta g e P u b lik u m d e ts O p fa tte lse a f V a n d k u re n som en s le n d ria n s m æ s s ig H e s te k u r , h v o r d e t k u n g jæ ld e r s a a o fte som m u lig a t p u tte F o lk n e d i k o l d t V a n d .

J e g er la n g t fr a a t v ille p a a s ta a , a t V a n d k u r fo r de F le s te er n o g e n b e h a g e lig K u r — en K u r e r i K e g le n a ld r ig n o g e t b e h a g e ­ lig t — , d en er i m a n g e T ilfæ ld e , h v o r S y g d o m m e n e r slem og i n d ­ g ro e t, m e g e t a lv o rlig , o g u a g te t U b e h a g e lig h e d e rn e i s a a d a n n e T i l ­ fæ ld e ju s t ik k e e re a t sø g e d e r, h v o r m a n i B e g le n læ g g e r d em , v il d e n d o g u n d e r s a a d a n n e O m s tæ n d ig h e d e r ik k e s je ld e n u d fo rd re a d s k illig T a a lm o d ig h e d og e n k r a f tig V illie h o s P a tie n te n ti l selv a t g jø re A lt fo r a t b liv e frisk . M e n k a n d e n i e n k e lte T ilfæ ld e fo r d re M eg et, er d e t o g s a a ti l G je n g jæ ld m e g e t s je ld e n t, a t ik k e d e t fo rø n s k e d e U d b y tte n a a e s , n a a r d en Syge selv læ g g e r sin In te r e s s e d e ri, og B e v id s th e d e n h e ro m k a n g iv e V e d k o m m e n d e K ra ft til at h o ld e u d , om d e t e n d u n d e r tid e n tr æ k k e r N o g e t i L a n g d ra g .

D e t e r ik k e M e n in g e n i de fø lg e n d e S id e r, a t g iv e n o g e n u d ­ tø m m e n d e S k ild r in g a f V a n d k u r e n , e lle r p a a e n v id e n s k a b e lig M a a d e a t b e ly s e d e n s p h y s io lo g is k e B e re ttig e ls e e lle r d e n s K u r ­ r e s u lta te r , lig e s a a lid t v il j e g g iv e n o g e n A n v iis n in g til d e n s A n v e n ­ d e ls e ; H e n s ig te n e r k u n , so m d e t se e s a f O v e rs k rifte n , a t g iv e d e n d a n n e d e A lm e e n h e d en rig tig I d e , om h v a d \ a n d k u r e r, og a t a n ­ ty d e M a a d e n , h v o r p a a d e n v ir k e r.

Yaudkiireus

Væsen, Virksomhed og Nytte.

§ 1.

Anvendelsen af Vand som Lægemiddel er rimeligviis lige saa gammel som M enneskeheden;

ialfald findes dets Brug om talt i de allersid ste Skrifter, og hos mange af de gamle medicinske Forfattere gives der temmelig udførlige Regler for dets Benyttelse. D et har ogsaa til alle Tider havt sine ivrige Dyrkere, omend vel af og til Massen af Lægerne i længere Tidsrum kan have glemt eller været ubekjendt med dets helbredende Kræfter.

Maaden hvorpaa det har været brugt, har været høist forskjellig; i det Hele har man dog, eftersom K ulturen i Tidernes Løb skred frem, lidt efter lidt gaaet over fra de simplere til de meie sammensatte og kunstige Anvendelsesformer, og saaledes har efterhaanden Vandets Benyttelse som Lægemiddel udviklet sig til en egen Methode i Lighed med flere andre Lægemethoder.

8

Vandkuren, saaledes som den for Tiden be­

nyttes, er nu et Indbegreb af alle de gjennem Tiderne opfundne Anvendelsesformer; den er saa­

ledes snart ganske ligetil og simpel, sn art u d ­ fordrer den egne A pparater og egen technisk D ygtigbed for a t bringes i Anvendelse. Medens saaledes Yaskninger, Overgydninger, Omslag, K ar­

bad kunne anvendes overalt og i Regelen ikke udfordre særegne A pparater eller en bestem t Kyndigbed for at bruges, maa der til de for- skjellige Slags Doucher, til Lagenbad og andre mere lokale Bad baade adskillige Indretninger og en øvet Haand.

Den, hvem det i dette A arbundrede egentlig tilkommer Æ re n for at have b ragt Vandkuren i System og skaffet den Indgang baade blandt Læg og Lærd, er en Bonde i det Østerrigske Scblesien ved Navn P r i e s s n i t z . Denne Mand kom ved et Tilfælde først til at behandle sig selv med koldt Vand, og da K uren lykkedes saa overmaade godt, forsøgte han den senere paa Andre, hvem han ligeledes var heldig nok til at helbrede.

L id t efter lidt udbredtes hans Ry; han oprettede en egen K uranstalt paa Graefenberg, og det va­

rede ikke længe, før Syge strømmede til ham fra alle Europas Egne.

Priessnitz var en Mand uden boglig Dan­

nelse men med en sjelden stor naturlig Begavelse, det var den, der hjalp ham til i de fleste T il­

9

fælde at indrette Kuren paa en hensigtsmæssig Maade, og som gav ham den fornødne Anseelse ligeoverfor alle de fornemme og dannede Folk, der søgte hans Hjælp. Sammenløbet til ham var saa stort, at det aarlige Antal af hans P atien ter i flere Aar beløb sig til meget over 1000, og deriblandt vare mange af fyrstelig Byrd.

Det var naturligt, at Priessnitz, der i medi­

cinsk Henseende som sagt var aldeles udannet, gjorde sig skyldig i mange grove Feiltagelser med Hensyn paa de Sygdomme, han fik under Be­

handling, og at det saaledes oftere m aatte hænde, at han kom til at gjøre Skade istedenfor at gavne, men i det Hele vare dog R esultaterne mærkværdig gunstige. E n Mængde P atien ter for- gjæves behandlede gjennem mange Aar af E u ro ­ pas bedste Læger forlode hans K ur helbredede;

in tet U nder derfor, at hans Ry udbredtes over­

alt, og Læ ger strømmede til ham fra alle Verdens Lande, for at see den Kur, der havde saadanne R esultater at opvise. De oplyste Læger, som kom did, skjønte nu snart, at der var noget Reelt i den Kur, som Priessnitz b rugte; de be­

undrede den Mands Skarpsindighed, der saa lyk­

kelig havde forståaet at forene forskj ellige An- vendelsesmaader af Vandet, som man til den Tid vel havde kjendt men lidet brugt, og som tillige havde opfundet nye Form er, der baade vare be­

kvemme og virksomme. Men de saa naturligviis

10

ogsaa Mandens F eil; de saa at lian var nødt til, da han ikke kunde skjelne de forskjellige Syg­

domme, at behandle dem alle om trent paa samme Maade, og idet de m aatte beundre hans medfødte Takt, der instinktm æssig som oftest bragte ham paa re t Yei, saa de ogsaa, hvorledes han af og til lededes complet paa Vildspor ved sin fuld­

komne Mangel paa Kundskab til det menneske­

lige Legeme og dets Virksomheder.

F ra denne M and, fra Graefenberg udgik im idlertid en Erkjendelse af Vandets store V irk­

somhed som lægende Middel til alle Kanter, i Begyndelsen vel m ødt af megen Modstand, men lid t efter lid t banende sig Vei gjennem alle F o r­

domme, som en mangelfuld Indsigt lagde iveien for denne som saamange andre Sandheders Op­

fattelse. De Læger, som havde seet K uren og dens R esultater ved Graefenberg toge sig fore selv paa sine Hjem steder at bruge den, og frem­

stillede sn art de videnskabelige Grundsætninger, hvorefter den m aatte anvendes, og hvorved dens R esultater vare lette at forklare. De forbedrede ligeledes i mange Dele P riessnitz’s oprindelige Metliode. afskaffede den slendriansmæssige Anven­

delse af Kuren, idet de bragte den under Viden­

skabens Control og indførte Modificationer i den afpassede efter Sygdommene og Individerne. Vand­

kuren blev saaledes fra en uforstaaelig og mystisk Kurm ethode et simpelt men k raftig t Lægemiddel,

11

der har vundet saadan Borgerskab i den almin­

delige Sygebehandling, at denne nu ikke kan undvære den*), men blot søger at fuldkommen- gjøre dens Technik og saameget som mulig at benytte dens Hjælpemidler.

Man vil af det Anførte formeentlig kunne slutte sig til, at Vandkur nutildags ikke kan be- staa i den blotte systematiske N edputten af Folk i koldt Vand. Vandkur udfordrer ikke engang med Nødvendighed Anvendelsen af det kolde Vand;

det hænder saaledes undertiden paa Grefsen, at P atienter forlade Badet, som aldrig have benyttet Vand under 15 Graders Varme, og det fordi koldere Vand enten ansees utilraadeligt for dem, eller man venter tilstræ kkelig Virkning af denne Tem peratur. Kuren er saaledes ingenlunde eens for Alle, men varierer efter den Syges Individu­

alitet og hans Sygdom. D et er alene paa den

*) Vandkuranstalter findes nu i de fleste europæiske Lande, saaledes i Sverige, England, Frankrig, Schweitz, Spanien, Italien, Rusland, men i størst Antal i Tydskland, hvor der existerer en stor Mængde saadanne Etablissementer, nogle af dem med meget elegant Udstyr og en overmaade be­

tydelig Søgning. Med Hensyn til Freqvents kan imidlertid ingen Vandkuranstalt maale sig med Soderkopings i Sverige, hvor Antallet af Bade- gjæster enkelte Aar har oversteget 1000,

12

Maade, m an vil kunne vente at opriaa gode Re­

su ltater ; de Badeformer, som gavne En, ville nemlig ligesaam eget kunne skade en Anden. Det er ved ikke at tage Hensyn til disse Forskjellig- heder i Virkningen lios de enkelte Individer og i de enkelte Form er, at man hist og her har opnaaet at bringe Vandkur i M iscredit; men paa denne Maade vil aabenbart ethvert Lægemiddel kunne misbruges, uden at dette dog forringer Midlets Værdi.

Det, som im idlertid meest har skadet Vand­

kurens Sag, er ikke de Ulemper, som man har seet af en urigtig Anvendelse af den, det er der­

imod de urigtige og overdrevne Beretninger, som man h ar givet tilbedste om de Ubehageligheder, der vare forbundne med K uren og de store p e r­

sonlige Ofre, som den krævede. Man fortalte saaledes, at de Syge bleve neddyppede i lisvand og holdte deri i lange Tider, til de, blege og skjælvende af Kulde, fik Lov til at klæde sig paa, men kun for derpaa, m atte og forfrosne, at sendes ud paa lange Spadseertoure, om end Vei- re t var nok saa afskyeligt. E fter Spadseertouren gjentoges da samme Badning, og saaledes gik det den hele Dag lige fra Kl. 4— 5 om Morgenen.

H ertil kom en elendig og knap Kost, væsentlig bestaaende af Smørrebrød, Grød og kun undta- gelsesviis noget udkogt Kjød, medens Vand sam­

tidig m aatte drikkes i saa stor Mængde, som det

13

vel var m uligt at true det ned. Det var ikke noget Underligt, meente man, at ved en saadan Kur fortsat i M aaneder Sygdommen vel m aatte drives ud af Kroppen, men ofte blev Vedkom­

mende selv saa ynkelige og medtagne deraf, at de aldrig mere kom til K ræ fter igjen.

Saadanne Beskrivelser m aatte nødvendig skræmme. Da var det bedre, tæ nkte man, at være noget syg, end a t passere saadan Skjærsild.

— Vi ville til en Modsætning beskrive en Dag paa (frefsen, saaledes som den i Regelen vil stille sig for En, der i nogen Tid har benyttet Kuren.*) Mellem Kl. 5 å 6 bliver det levende paa Badet, da maa Badegjæsterne i Regelen op for efter Morgenbadet, der bestå ar i den saakaldte Afrivning, at tage sig en Morgenpromenade ud i den friske Luft og derunder nyde det foreskrevne Qvantum friske rene Kildevand eller Mineralvand føl* Frokosten. E r det nu smukt Veir, er det ligesaa behageligt som opfriskende at komme ud i den rene arom atiske Fjeldluft, og fra Spadseer- gangene ovenfor Badet at nyde Udsigten over den frodige og smukke Christianiadal. E r det ondt Veir, maa den saakaldte Salonbygning med sit

* ) 1 Begyndelsen foretages der, især med svagelige og forvænte Syge, ingen synderlige Forandringer i den tilvante Levemaade; det er først, eftersom Befindendet bedres og Kræfterne styrkes, at man kan gaa over til et mere reguleret Liv.

14

høie Loft og rummelige Lokale giver en ufuld­

stæ ndig E rstatn in g for Opholdet i Skoven og paa Fjeldhøiderne. Mange have nu ogsaa en Times Gymnastik til at bringe Blodet i Omløb og styrke Musklerne og Nerverne. Kl. 8 ringer Klokken til F ro k o st og samler alle Badegjæsterne i den fælles Spisesal, hvor det tarvelige Maaltid, Caffe eller Mælk med Sm ørrebrød nydes med en af M orgenluften til det Yderste p irre t A ppetit. I gemytlig Samtale eller med Læsning af Breve og Aviser nys ankomne fra Byen gaa de følgende Timer, til Tiden lider, at det egentlige store Form iddagsbad skal gaa for sig. K urgjæ sten bli­

ver da i den saakaldte Pakning overladt til Ny­

delsen af en kortere eller længere Tids Rolighed, eller, hvis han er saa heldig at slippe med et Karbad, er han atter efter nogle M inutters F o r­

løb paany ude for at sætte Badets V irkninger i den friske Luft. Timen før Middag ofres af Damerne hovedsagelig til Toilettet, af H errerne til Hvile, lidt Læsning eller anden Sysselsættelse paa Værelset. Kl. 1 samler Middagsklokken Alle til et simpelt, men k raftig t og vel tillavet M iddagsmaaltid, fuldt saa godt men maaske noget suffisantere, end de fleste ere vante til at nyde det i H verdagslivet i sin Familie. E fter Mid­

dagen begiver man sig enten, hvis Veiret er godt, ud i det F rie eller søger Selskab med de andre K urgjæ ster, for sove Middag tø r man ligesaalidt

paa Grefsen som paa de fleste andre Badesteder.

Denne gamle Vane falder det vel i Førstningen noget tu n g t for mangen E n at give Slip paa, men det varer ikke længe, før det gaar nok saa let, og om nogen Tid tæ nker man ikke mere derpaa.

Saa venter man da paa Caffeen, men den kommer heller ikke, og her er et af de største Savn paa Grefsen. Caffeen efter Middagen er for Mange kjærere end ethvert andet M aaltid paa D a g en ; men man seer de mange L idelsesbrødre; Ingen faar Tilladelse til at nyde denne N ektar paa denne Tid af Dagen, og det fælles Savn bliver ogsaa snart let at bære, saa man, naar et p ar Uger er gaaet, ikke mere erindrer det. Mellem Kl. 4— 5 er der gjerne a tter nogen Uro i L eiren;

det gjælder da gjerne et lidet p artielt Bad, et Fodbad, et Sidbad eller for Enkelte en eller an­

den Slags Douche, som med nogen Motion før og efter a tter optager henved en Times Tid.

F ra Kl. 5 er Kurgjæsten i Regelen H erre over sin T id; en Udflugt i Omegnen, til Byen eller en eller anden selskabelig Sammenkomst, Musiceren bringer Tiden til at gaa uformærket, indtil Klok­

ken ringer 7 og dermed giver Signal til at Af- tensm aaltidet er serveret. Sød og suur Mælk med Smørrebrød, Grød og Mælk og nogle kolde R etter nydes da med den almindelige gode Ap­

petit. E fter A ftensbordet slaar man sig sammen enten til en liden Lystighed nede i Salonen, til

16

et lidet P a rti med Yenner fra Byen eller hvad ellers Omstændighederne kunne præstere. Kl. 9 å 10 er man glad ved at komme op paa sit Værelse for at hvile sig efter Dagens Møie, og længe va­

rer det gjerne ikke, før man under en sund og god Søvn glemmer alle Dagens Indtryk.

Saaledes gaa gjerne Dagene paa Grefsen;

vistnok ikke paa langt nær saa behagelig og m untert, som ved mange udenlandske Bade, men dog saaledes, at den, der ikke selv vil mure sig inde bag sin egen Vrantenhed eller sture, fordi han kun selv vil mores, ikke bidrage Noget til Andres U nderholdning, aldrig vil være i Nød med baade at faa Tiden til at gaa og det baade let og behageligt.*)

*) Hvad dér betinger Grundforskjellen mellem Op­

holdet ved en Vandkuranstalt og et andet Bade­

sted ere de større Krav, som i Regelen ved en Vandkuranstalt lægges paa Kurgjæstens Tid og hans Interesse. Ved andre Badesteder bader Ved­

kommende gjerne l/.1—1 Time en Gang om Dagen og drikker kanske noget Vand et par Timer om Morgenen, forresten lægger han i Regelen ingen Baand paa sig og er baade hvad Diæt og For- nøielse angaar omtrent sin egen Herre; ikke saa­

ledes ved en Vandkuranstalt. Kurgjæsten maa der regulere sit hele Liv efter Kurens Fordringer, og maa derfor oftest give Slip paa at deeltage i det muntre, selskabelige L iv , der gjør mange udenlandske Badesteder mere til Forlystelsessteder

17

Yi ville nu beskjæftige os med det Spørgs- maal, hvorledes Vandkur kan virke som helbre­

dende Middel.

En simpel Kone i en af Christiania F orstæ ­ der saa engang en af vore meest hekjendte Læ­

ger gaa forbi sit Huus. I)a hun ju st havde faaet et alvorligt Stød paa sit Knæ, der i et par Dage havde nødt hende til at sidde stille, tæ nkte hun, at det ikke skulde være afveien med det Samme Doctoren var i Gaden at faa sig et lidet Raad for sit syge Been. Hendes D atter m aatte derfor løbe efter Doctoren, saa fort hun kunde, for at bede ham være saa snild blot at komme et lidet Øieblik ind, og see paa hendes Moders syge Been.

Doctoren gjorde det, og da han havde undersøgt det, sagde han til hende, at hun skulde lægge Omslag af koldt Vand paa Knæet, og flittig bruge dem et par Dage, saa vilde hun nok blive bra.

„Vand fra Posten, “ sagde Konen, „ja Tak skal

§ 2.

og til Ødelæggclsessteder for Helbreden end til Sundhedsbade. Dette er imidlertid ikke at for- staa, som en Vandkur altid gjør strenge Fordrin­

ger til Kurgjæstens Tid; jo lettere Sygdommen, desto mindre Fordringer gjør Kuren, og Bestra;- belserne paa Grefsen har det altid været og er fremdeles, at tillade Badegjæsterne alle de F ri­

heder, som ere forenelige med Udsigterne til et tilfredsstillende Kurresultat.

18

han h a’e F a ’er, men det Raad kunde jeg nu vide af mig selv, og jam en tro r jeg, der skal noget stæ rkere til saa kleint Been, koldt Vand! ja, det var nok ikke saa usselt bevendt med den, som fattig og pengearm er da, naar En kunde bli’

bra fra alskens Syge bare med at have lidt koldt Vand paa sig. “ Doctoren lo og forsikrede hende forgjæves, at In tet fra Apotheket kunde gjøre hende saamegen N ytte som bare koldt Vand, men derom vilde hun slet In te t høre og meente, at det kun var Vrangvillighed af ham ikke a t sige hende noget bedre Raad. Nu, Doctoren gik da, og Konen hentede, efter Veninders og Naboers Raad, allehaande Smørelser og Plastre, men blev desuagtet væ rre og værre. T ilsidst blev hun da indlagt paa H ospitalet, men hvem kan beskrive hendes retfæ rdige Indignation, da hun der ikke fik Andet at bruge end — det samme kolde Vand. I 3 samfulde Døgn holdt hun paa med bare Vand baade N at og D ag ; men m ærkeligt nok, hvad Plastrene ikke havde formaaet, det gjorde Vandet, Hævelsen og Sm erterne aftoge, og de længselsfuld forventede Smørelser bleve først anvendte, da Benet, efter hendes Mening, næsten var godt igjen. Noget saa bagvendt havde hun aldi’ig seet før, og dette mærkelige Tilfælde er endnu den Dag i Dag et uforklarligt Phænomen for det gamle Fruentim m er.

Jeg h ar anført denne lille Historie, fordi der

19

sandsynligviis findes mange flere end denne gamle Kone, som havde seet suurt til et saadant Raad som det, at anvende reent, koldt Vand, og som med hende ikke kunne skjønne, hvad det kan nytte til. Det synes jo i Grunden ogsaa at være en underlig Ting, at man vil anvende det Middel til at helbrede med, som man daglig bruger baade indvendig og udvendig paa de forskjelligste Maa- der, uden at mærke nogensomhelst hverken gavn­

lig eller skadelig Indflydelse deraf paa Sundheden.

F o r at skjønne, at det kolde Vand, trods disse E rfaringer, dog i mange Tilfælde har en tydelig kraftig Indflydelse paa det syge Legeme, vil det dog blot behøves at være lidt mere op­

mærksom paa ju st de E rfaringer, som gjøres i det daglige Liv.

Naar man saaledes om Sommeren heed og mat kaster sig i det kjølige Bad, for at forlade det styrket og belivet, maa man ikke da aner- kjende det kolde Vands styrkende og forny ende K raft? Naar det nyfødte skindøde B arn kaldes til Live ved Overgydning med koldt Vand, naar den Besvimede ved Besprængning med det samme Middel atter kaldes til sig selv, hvem tvivler da paa, at det kolde Vand i disse Tilfælde viser en aabenbar forfriskende og oplivende K raft? Naar det kolde Vand anvendes som Omslag paa det kvæstede og forvredne Ledemod, og derved Smer­

terne svinde og Betændelse forebygges, seer man

20

¥

da ikke heri et Beviis paa Vandets beroligende, betændelsesstridige E genskab? N aar en bæftig Blødning standses ved det samme Middel, »åben­

bares ikke da dets mægtige Indflydelse til at forhindre Blodtilstrømning og sammentrække Blod- aaren e?

Men, vil man sige, dette er dog blot den udvendige Anvendelse af Vandet, indvendig see vi dog ingen paafaldende Virkninger af det. Den daglige E rfaring kan ogsaa her lære det Mod­

satte. U dm attet og træ t kommer man om Som­

meren til en Kilde med frisk t og koldt Vand, man drikker deraf, og med ny K raft kan man fortsæ tte Gangen. Benauet og ilde føler man sig af en lang Staaen, en piinlig, generet eller smer­

telig Forretning, et Glas koldt Vand bringer den gamle Ligevægt tilbage. Flau staar man op om Morgenen, uden M adlyst og ubeqvem føler man sig, et p ar Glas koldt Vand, og man er som et andet Menneske. F orkjølet er man, h ar Feber, ligger og heder med brændende Hud og Tørhed i Munden, forgjæves nydes den ene Kop Byg­

suppe efter den anden, værre bliver det og ikke bedre, da tag er man til det kolde Vand i smaa hyppige Portioner. Sveden bryder frem, Feberen aftager og dermed Heden og Ildebefindendet.

Disse Antydninger kunne være tilstrækkelige til at vise, at man ved lidt Opmærksomhed og­

saa i det daglige Liv finder E rfaringer nok, der

2 1

tale for, at det kolde Vand i mange Tilfælde saavel udvendig som indvendig brugt har en kraf­

tig og heldbringende Indflydelse paa det menne­

skelige Legeme.

Men, vil man endelig indvende, dets helbre­

dende K raft kan dog neppe være synderlig stor, thi ellers m aatte dette Middel ogsaa kunne have meget skadelige Virkninger ligesom de andre stærkere Lægemidler, d e r, brugte i for stor Mængde, altid virke meget fordærvelig. Denne Indvending holder imidlertid heller ikke stik. Den der troer, at det kolde Vand under alle Omstæn­

digheder er et uskyldigt Middel, han forsøge kun at begive sig nogle M inutter ned i et af Basi- nerne paa Grefsen, og han vil ikke længe behøve at vente paa at de skadelige Følger skulle vise sig. Jeg vil ikke opregne dem; de, der ere noget inde i disse Ting ville let kunne forestille sig dem, og andre vil jeg ikke skræmme med Opregnelse af alle de slemme Tilfælde, der kunne følge ovenpaa den urigtige eller uvorne Anven­

delse af koldt Vand udvendig. Indvendig er det heller ikke bedre; en nogenlunde stor Mængde meget koldt Vand drukket, medens Legemet er meget ophedet, kan fremkalde en ligesaa voldsom Mavebetændelse som de stærkere Gifte, en Be­

tændelse, der mere end eengang har endt dødelig.

Betændelser i andre vigtige indvendige Organer,

2 2

H jerte eller N yrer kunne ligeledes fremkaldes af samme Aarsag. Man har altsaa ingen Grund til at lægge Vandet dets Uskyldighed til Last,

D et er forøvrigt ikke engang en nødvendig Betingelse for et k raftig t Lægemiddel, at det ogsaa under visse Omstændigheder skal kunne virke meget skadelig.

D er findes et overmaade kraftigt Lægemiddel, der heder Mosehus, en Substants der i visse syge­

lige Tilstande har en ganske paafaldende V irk­

somhed, og som endog under visse Omstændig­

heder synes at kunne afgjøre mellem Liv og Død.

Denne Substants kan et sundt Menneske nyde om trent efter Behag, uden at spore nogen Virk­

ning deraf, ialfald ingen anden end den, der føl­

ger af dets mindre behagelige L ugt og Smag, og selv hos Syge resikerer man neppe nogensinde ved dette Middel at gjøre nogen betydelig Skade, ialfald kan ikke paa langt nær dets mulige ska­

delige V irkninger sammenlignes med dets gode.

Der findes mange saadanne Lægemidler. Heller ikke bedømt efter denne M aalestok skal man altsaa kunne beskylde det kolde Vand for at være uvirksomt.

D et staar endnu tilbage at forklare, hvoraf det kommer, at man i det daglige Liv kan bruge det kolde Vand saa stadig, uden at der saagodt- som nogensinde bliver Tale om dets skadelige Virkninger,

23

D ette er simpelthen en Følge af det n a tu r­

lige Instinet, M ennesket har, som hjæ lper det til at omgaaes med alle Udenverdenens Gjenstande paa en for det hensigtsmæssig Maade. Ligesaa- lidt som M ennesket i Regelen dræber sig ved Nydelsen af for store Q vantiteter Spirituosa, Kry- derier eller andre af det daglige Livs Producter, hvilket dog let var muligt, ligesaalidt dræber det sig ved en uvorren Brug af varm t eller koldt Yand. Det er Instinctet her som raader, In- stinetet understøttet af Sandserne, der samtlige staa paa F orpost for Livets og Sundhedens Be­

varelse.

Ville vi nu gjøre Rede for, hvad det egent­

lig er som virker i det kolde Yand, da har det ingen Vanskelighed. Vandet selv er en indifferent Vædske, der besidder en Evne til at indgaa F o r­

bindelse med en Mængde StofFe, uden at dog disse Forbindelser i Regelen ere saa særdeles vanskelige igjen at hæve. D et er ligesaa et Op­

løsningsmiddel for en Mængde haa de organiske og uorganiske Forbindelser. Disse Egenskaber besidde intet flydende Stof i den Grad som Van­

d et, hvorfor ogsaa det menneskelige Legemes Existens med Nødvendighed er bundet til dette Stof, og det ikke alene fordi det er en nødven­

dig Betingelse for de Processer, som tjene til

24

dets V edligeholdelse og Fornyelse, men det er endog en absolut Nødvendighed for dets chemiske Sammensætning, idet om kring 80 Procent af hele Legemets Masse alene bestaar af dette Stof.

D et er saaledes klart, at ikke Vandet i og for sig, det vil sige med en indifferent Tempera­

tur, — udvendig b ru g t kan have nogen synderlig Virkning paa det menneskelige Legeme. D ette frem gaar ogsaa af de Experim enter, som i Wien ere gjorte med perm anente Bade, hvori Syge have opholdt sig u afb ru d t N at og Dag, E n endog i 100 Døgn, uden at deraf nogen Virkning paa hans Almeenbefindende var at spore. Vandets T em peratur indrettedes her aldeles efter Vedkom­

mendes subjective Følelse altsaa om trent af Lege­

mets Varmegrad. Anderledes bliver Forholdet, n aar Vandets T em peratur i nogen Grad afviger fra Legemets, da bliver det ikke længere uvirk­

somt, da faar det strax en Virksomhed, der staar i Forhold til Differentsen mellem Legemets Tem­

p eratu r og det anvendte Vands. H er have vi Pointet. Ved det kolde Vand er det altsaa den lave Tem peratur, som dets V irkninger fornemlig skylden, medens selve Vandet ved disse spiller en langt mindre væsentlig Rolle. F o r den Sags Skyld vilde man altsaa til udvendig Brug gjerne kunne anvende hvilketsomhelst indifferent flydende Stof, naar man kun raadede over noget andet, der var tilstræ kkelig billigt og fandtes i den

25

nødvendige Mængde. H er kommer im idlertid og- saa nogle andre Forhold med i B etragtning, hvor- paa vi ikke nærmere ville indlade os; jeg vil kun exempelviis nævne Vandets Forhold til Varmen

— den saakaldte Varmecapacitet — , der forhol­

der sig ganske anderledes end andre flydende Stoffes, og hvorved ogsaa en F orskjel i V irknin­

gerne betinges. D ette gjør, at Vandet selv ikke til udvendig Brug som Lægemiddel kan erstattes af andre Stoffe. Derimod er det af ringe eller ingen Betydning med Hensyn til Vandets lægende K raft, om man til udvendig Brug anvender det rene Kildevand eller Vand, hvori der er opløst forskjellige Salte, de saakaldte Mineralvande. Det viser sig bedst deraf, at der er mange varme Bad af overmaade kraftig Virkning, der hestaa af næsten ganske reent Vand, som f. Ex. Gastein

— Wildbad, medens der paa den anden Side fin­

des Badesteder, f. Ex. Tøplitz, med flere Kilder af temmelig forskjellig Gehalt, men hvis Virknin­

ger kun variere efter den Varmegrad, de besidde.

N aar Vandet anvendes indvendig, stiller F o r­

holdet sig om trent paa samme Maade ; det er da ogsaa især Tem peraturen, hvorpaa Virkningerne bero, medens det indifferente Stof, der er Bærer derfor, kun y trer synderlige Virkninger, hvor det anvendes i Qvantiteter, der betydelig overskride den, man i det daglige Liv er vant til at bruge.

I saa store Mængder kan det virke til at fortynde

26

Vædskerne, frem bringe en rigeligere Stofomsæt­

ning og saaledes tildeels en forandret Ernæring.

§ 3.

Vi liave i det Foregaaende paaviist, at det kolde Yand efter E rfaringer hentede fra det dag­

lige Liv viser sig at kunne have en beroligende, betændelsesstridig eller oplivende og styrkende Virkning. D et kolde Yand kan imidlertid endnu virke paa en Maade, der i den egentlige saa- kaldte V andkur ofte er af stor Vigtighed. Ved at unddrage Legem et Varme tvinger det nemlig dette til selv at producere denne i forøget Mængde, Noget, der kun kan gjøres ved et forøget F o r­

brug af Legemets egne Dele. Det frem bringer altsaa en forøget Stofomsætning, og er derved istand til, b ru g t gjennem længere Tid, at forandre Legemets Sammensætning. I den egentlige Vand­

kur bliver denne Virkning ofte betydelig forstæ r­

ket af andre virkende Momenter, nemlig Svedning, stæ rk Motion og rigelig Vanddrikning. Ved alle disse Agentser i Forening frembringes et livlig F o rb ru g af Legemets gamle Stoffe, medens nye, sunde tilføres ved en sund og nærende Diæt samt Ophold i frisk, reen Luft. Hvor der findes usunde Stoffe i Legem et, ville disse saaledes kunne fjernes og den normale Ernæ ringstilstand kunne retableres. Det er disse Forhold, som man sigter til, naar Vandkur kaldes en Fornyelseskur.

27

Da det staar i Lægens M agt ved at afpasse Vandets Anvendelse*) at fremkalde hvilke af disse omtalte Virkninger, han ønsker, kan man med Rette omtale forskjellige M ethoder for Vandkurens Anvendelse. Man kan saaledes adskille 3 Hoved- m eth o d er:

1. Den beroligende eller betændelsesstridige.

2. Den styrkende eller belivende.

3. Den omstemmende eller opløsende.

Da nu disse Methoder ofte med Fordel kunne combineres, har Vandkuren et meget vidt Feldt aabent for sin Virksomhed.

Det er disse forskjellige V irkninger, som Vandet har, anvendt paa forskj ellig Maade og under forskjellige Form er, der gjør, at dets rette Brug fordrer saavel Kundskaber som Erfaring.

Vil man saaledes hos et nervesvagt Menneske bruge de Anvendelsesformer af Vandet, der consti- tuere den opløsende eller omstemmende Methode, saaledes anvende rigelig Svedning, forholdsviis langvarige kolde Bade, stæ rk Motion og meget

>:‘) Som allerede forhen antydet, benyttes ogsaa det lunkne og varme Vand ved Vandkuren, men da det første hovedsagelig kun adskiller sig fra det kolde ved en mindre kraftig Virkning, og det varme i Regelen ikke finder Anvendelse uden i Forbindelse med det kolde, vil det lede til for megen Vidtløftighed her nærmere at udvikle Virk­

ningerne af disse Midler.

rigelig Yanddrikning, vil man kunne være sikker paa at gjøre Vedkommendes Tilstand meget værre, end den før var. Anvender man modsat ved et langvarigt Underlivstilfælde eller Lignende den betændelsesstridige eller beroligende Methode, vil den Tid, Vedkommende anvender paa Kuren, ial- fald være bortkastet.

Med Hensyn til de Sygdomme, hvori Vand- k u r finder sin Anvendelse, vil det ligeledes være rig tig t at adskille disse 3 G rundm ethoder:

1. F o r den første finde vi en udbredt A n­

vendelse ved alle Slags betændelsesagtige, sm er­

telige og kram peagtige Lidelser, i det Hele ved Inflammationer og i mange Nervesygdomme.

2. Den styrkende Methode benytte vi ved alle Slags Svækkelser, hvad enten de ere almin­

delige i det bele Legeme som Følge f. Ex. af overstaaede svære Sygdomme, eller mere partielle, Følger af enkelte Organers Lidelse.

3. Endelig som et omstemmende Middel spiller Vandkuren en væsentlig Rolle ved de syge­

lige Tilstande, der bero paa en feilagtig E rnæ ring af Legemet, saaledes Gigt, Hæmorrboider, U nder­

livssygdomme, langvarige Udslæt, Forhæ rdelser, Svulster i indvendige Organer og lignende.

SS

’ .V-

•*’> -. ’• A ~v; ••

*. > *.v 'i' % •/

1

- v .

» ^ r- „• ' " v J .V ^{v W V U *}

*V/Æ_

li.:*«'' '«!k

^ / a j æ ^

■ir*v \ ^A

y f i

- • ■*• . —-j h hL y , Vv: -fen

sø** 6

t e

' v a a ^-v ^{i m a x X a ^ z} --- - • •• ^ . . -'

~n^VrVA

>cra :%

& m £ j U M J ' ^

> ' .,Å

:'A M S t

••/ ;vr '.-j a¥->: v. f 7 W&.-V*•■',?- ?X< »AV^v/ ,>7 ;v>7.*

w fAxfflm w f - A .«-• ;s jr^-A ..-

5&§f •%;;,ftS N i;ft« '*■' ^I - >7 4 ’& H ' ''"W"'!

f. ^% z f ' ~ S r \

f e ® - ,

WM^M-i- 4ø* X c *£ **{J

f j '77-

^U&S$PC) V # -

é y v f c A - y - J z ^ s j ^ u ^ f Vil:

^ ’« > W^{■ « L ’} »i’fe i ' X'/'iT-, •«•>>.••«•<' ■■*,\/Y J» ■■• -I ' - .'i v t l

: t M * - w f w

■ i t e * :J7 7 ^ > ;!7 v f ? ’ifjføy • ■•■ «- «7 -,m iU * \:-S L . \ * l :v >•*, -•

— Av • 7 . .

:?:é

y - r. ■ -.

- X *

:’ - i : V \ 3 z \

/• 7 :Xr^- { i »;i .,. Sj \ vS*.

•>; © x

> * : ; 7

■a / 7 - 7 'v r ^ i s r ø t ;

yfefsr

• FlJf 7 r

r

W ^ P » i mer