Anmeldelser

A nm eldelser

Tom Christensen: Lejre - syn og sagn. Roskilde M useum s Forlag, 1991, 111 s., ill., 150 kr.

B lan d t historikere m um les d e r som m e tider om, hvor slette m ennesker arkæ ologerne er, fordi de u d g rav er en m æ ngde sp æ n d en d e kilder, m en u n d ­ la d e r at publicere dem . Tom C h risten sen er en a f de retfæ rdige. F ra 1986 forestod h an en række sp æ ndende u d g rav n in g er i det sag n o m sp u n d n e Lejre, og her foreligger en redegørelse, hvor enhver kan se, hvad d er blev fundet, og få besked om, hvilken b e ty d n in g det h a r for opfattelsen a f vor fortid. Flot!

U d g rav n in g en s m est sensationelle resu ltat var et p a r kæ m pestore huse a f den fra ringborgene kendte type - m en d o b b elt så lange og m ed et areal på 500 n r . H ertil kom nogle m in d re huse og et an ta l g ru b eh u se. F ra hele udgravningsfeltet er der et rigt og alsidigt fu n d m ateriale, som belyser d a g ­ ligdag, erhverv^ og forbindelser m ed om verdenen.

D et hele h ø rer hjem m e m ellem 700 og 1000, og u m id d e lb a rt tæ nker m an jo så: E r der alligevel noget om de gam le sagn, Lejre h a r jo en central plads i sagnhistorien? - Tom C h risten sen falder ikke for fristelsen. Selv nok så m egen arkæ ologi kan ikke gøre sagn til historie, m en det kan give en b a g g ru n d for, at sagnene knyttedes netop til Lejre.

D er er foreløbig kun ud g rav et 5% a f det sam lede b o p lad so m råd e , så en endelig tolkning kan ikke gives en d n u . D er er dog ingen tvivl om , at den m an d , d er h a r siddet i L ejre i d en n e periode, h ar væ ret en m æ gtig m an d , og Tom C h risten sen s for­

slag, a t han kan have behersket hele Sjæ lland, er p lausibelt. K ronologisk falder L ejre sam m en med den periode, d er b egynder m ed Ribes opståen kort efter 700, og det forsvinder b ra t om kring 1000, altså d a H a ra ld B låtan d havde sam let sig hele D a n m a rk og lagde et nyt m a g tcen tru m i Roskilde.

L ejrehøvdingen kan udm æ rket have væ ret et a f rigssam lingens ofre.

Bogen er sm ukt illu streret m ed m ange kort, teg­

nin g er og fotos i sort-hvid og farve, foruden m ed et p a r løse p lan ch e r m ed H olger S chm idts rekon- stru k tio n steg n in g er til de store huse. Sam m e H ol­

ger S ch m id t redegør også på et p a r siders tekst for husenes byggem åde. E nkelte sm åfejl, som for ek­

sem pel oplysningen a t m eldrøje skulle give a n ­ ledning til St. V eitsdans, hvor d et rette er, at den forårsagede ergotism e, b la n d t a n d e t kaldt St. An- thonii ild, anfæ gter ikke, at Tom C h risten sen her h a r forelagt et sæ rdeles nydeligt stykke populæ r arkæ ologi, til lige sto r glæ de for læg og lærd. M an ser m ed forventning hen til u d g rav n in g ern es gen­

optagelse, hvis regnen m åtte indfinde sig og b lø d ­ gøre den h å rd e jo rd .

Niels Lund

D anm arks middelalderlige skattefund c. 1050- c. 1550. J ø rg e n Steen Je n se n m.fl. 2 bd. N o rd i­

ske Fortidsminder, Serie B, bind 12,12. Det kongelige nordiske Oldskriftselskab, 1992.

312 + 339 s.

M ed disse to statelige bind frem lægges et corpus over de 327 skattefund fra m id d elald eren , d er er gjort i D an m ark til og m ed året 1986. M id d e la l­

d eren stræ kkes lidt læ ngere, end vi er v an t til, m en det er der en praktisk forklaring på, og det for­

klares også m ed praktiske årsag er, n å r d e tte skat- tefundsvæ rk, i m o dsæ tning til for eksem pel Lis Ja c o b se n s og Erik M oltkes tilsvarende runevæ rk, begræ nser sig til d et n uvæ rende D a n m a rk og u d e­

lad er Sydslesvig og Skåne, H allan d og Blekinge.

Det får så væ re en trøst, a t de m eget aktive svenske n u m ism atik ere er godt i gang m ed at b earb ejd e fundene fra dc danske p rovinser øst for Ø resu n d .

S kattefund h a r m an gjort i å rh u n d re d e r, og Jyske Lov bestem m er, at den slags tilh ø rte kongen. I lange tider blev dc sim pelthen in d sm eltet på den kongelige m ønt, og indtil m øntforskerne erk en d te væ rdien a f sam lede fund for både den nu m ism ati- ske og den historiske forskning, splittedes sk a tte ­ fund ofte efter en nødtørftig registrering, idet m u ­ seerne byttede m ed h in a n d e n for a t få llest m ulig ty p er rep ræ sen teret i deres sam linger. Først i nyere tid er det blevet fast praksis at holde fundene sa m ­ lede.

De fire hovedforfattere til d ette bind, Jø rg e n Steen Je n s e n , K irsten B endixen, N iels-K n u d Lieb- gott og F ritze L in d ah l, h a r k u n n et basere deres arb ejd e p å D en kongelige M ønt- og M cdaillesam - lings protokoller, som g år helt tilbage til 1800, m en m ange fund fra før d ette å r er rek o n stru eret, først og frem m est ved G eorg G alsters m yreflittige in d ­ sats i 1930’erne.

For hvert enkelt fund gøres rede for, h v o rn å r og hvorledes fundet er gjort, for fundets em ballage, enten d et nu k unne være en læ derpung, en ler­

krukke eller en m alm gryde, og for fundets indhold a f m ø n ter og eventuelt a n d re g enstande. En del fund er b lan d ed e sm ykke- og m ø n tfu n d , enkelte ru m m er en d d a kun an d re g en stan d e end m ønter, men de fleste er rene m øntfund. H e r registreres a n ta lle t a f de enkelte registrerede typer, m en der er

ikke tale om p u b lik atio n a f hver enkelt m ønt. H e r­

efter diskuteres d aterin g en , tid sp u n k tet for en skats nedlæggelse; ofte kan et funds yngste m ønt d ateres m ed sto r præ cision, i an d re tilfælde er græ nserne videre. E ndelig gives henvisninger til M øn tsam lin g en s protokol og til trykte b e h a n d lin ­ ger a f det enkelte fund.

I en cirka h u n d re d e sider lang in d led n in g be­

h andles dels en række p ro b lem er i tilknytning til væ rket selv, dels et a n ta l a f de problem stillinger, som rejser sig for den, d er vil benytte sk attefu n ­ dene som historiske kilder. K eld G rin d er-H an sen gør rede for » F u n d ty p e r og sam m en sæ tn in g a f skattefund«, K irsten B endixen og Jø rg e n Steen Je n s e n b e h a n d le r m ø n tcirk u latio n en og m ønternes funktion i den m iddelalderlige økonom i, og sid st­

næ vnte d isk u terer endelig m ulighederne for at u d ­ tale sig om et spørgsm ål, som h a r fået m egen in te r­

esse i de senere års n u m ism atik, nem lig u d m ø n t­

ningens størrelse. D et er slet ikke noget enkelt spørgsm ål.

V æ rket er sm u k t illu streret i både so rt/h v id og farver, m en først og frem m est er det forsynet m ed registre a f en h v er tæ nkelig art. M an kan finde frem til, at B alduin IV a f F lan d ern , hvis signet er fundet i D an m ark , også er rep ræ sen teret i flere m øntfund, m edens K n u d den H elliges svigerfader, R obert Friseren, ikke er, og m an kan finde frem til, i hvilke danske sk attefu n d m ø n ter fra for eksem pel den lille engelske m ø n t L ym pne er fundet. Tillige er sa m t­

lige skattefund in d teg n et på kort.

Danm arks middelalderlige skatte/und rep ræ sen terer en u v u rd erlig service for m iddelalderforskningen.

D en viden, d et frem læ gger, h a r naturligvis væ ret tilgængelig for den kreds a f forskere, som færdes h u sv an t i M ønt- og m edaillesam lingens sam linger, arkiver og protokoller, m en nu er feltet åb en t for m ange flere, og m an kan kun væ re taknem m elig over for de m ange gode kræ fter, videnskabelige og økonom iske, som h a r forenet sig om at løse denne opgave.

Niels Lund

Søren B alle: Statsfinanserne p å Christian I I I ’s tid.

A a r h u s U n iv e r s ite t s f o r la g , 1992. 57 9 s.

C h ris tia n I I I ’s regeringstid o m fatter en række vig­

tige politiske begivenheder, og den satte også sit præ g på statsfin an sern e. Store su m m er kom i pe­

rioder ind som sk a tte in d tæ g te r og gik ud som krigsudgifter, næ sten på sam m e fo rb u n d n e m åde som optagelse a f lån og afbetaling a f gæld. K ro n ­ godset spillede naturligvis også en rolle, en d d a i flere h enseender. D en m est kendte er nok kronens ind d rag else a f bispe- og klostergodset efter refor­

m ationen. O p g ø ret efter G revens Fejde h a r lige­

ledes et krongodsaspekt, nem lig i forbindelse m ed den halsløsning og godsinddragelse, som de jyske

selvejerbønder på S kipper C lem ents side blev stil­

let over for. O g endelig er der forholdet om kring forleningsbetingelserne, k u lm in eren d e m ed lens- ordn in g en i 1557, som alm indeligvis m enes at have styrket kronen finansielt.

Disse tem aer in d tag er en cen tral plads i det foreliggende værk om statsfin an sern e i D an m ark - N orge og H e rtu g d ø m m e rn e 1534—1559. D et o m ­ h a n d le r en periode, hvor fuldstæ ndige sta tsre g n ­ skaber ikke u d arb ejd ed es, og reg nskabsposterne m å derfor k onstrueres ud fra m ange en k eltreg n ­ skaber. T ilm ed er en stor del a f reg n sk a b sm a te ria ­ let gået ta b t, specielt m ed hensyn til de beløb, som forvaltedes på lokalt niveau i lenene, og Søren Balle m å derfor opstille en k v a n tita tiv m etode til­

lem pet denne kildesituation.

H ans u d g an g sp u n k t er, at d er i lenene fm des et økonom isk kredsløb, som er knyttet til krongods- in d tæ g tern e og staten s o rdinæ re udgifter, og stø r­

relsen h e ra f kan b etrag tes som væ rende relativt ko n stan t. D et afgørende er udviklingen a f de eks­

trao rd in æ re poster: lån, re n te r og afdrag, sk atter og told sam t krongodssalg og m ilitæ rudgifter. G en ­ nem o m fatten d e undersøgelser n å r Søren Balle frem til en række talserier for en del a f C h ristian I I F s regeringstid, nem lig 1536-1547, dog m ed det forbehold, a t m ilitæ rudgifterne er ufuldstæ ndige (appendiks 8.2).

D et viser sig, at de opstillede in d tæ g ter n ogen­

lunde svarer til udgifterne, og ifølge forfatteren tyder in tet på, at stø rre in dtæ gtsbeløb m angler b la n d t de undersøgte poster. H eri h a r h an nok ret, m en det ville være ra rt, om h an havde tu rd e t su p ­ plere m ed overslagstal for de m an g len d e poster, så m an kunne d an n e sig et billede a f det sam lede statsregnskab.

Et a f resu lta te rn e fra undersøgelsen er, at in d ­ tæ gterne v a r m inim ale fra de jyske selvejeres h als­

løsning og godsindløsning, og den h ård e m edfart over for dem karakteriseres som en m yte. D et u n ­ derbygges a f udviklingen i de d anske b o n d esk at­

ters provenu, som i 1548 tag er et sp rin g o pad med om kring 20.000 daler. Selvejernes kopskat forhø­

jedes det å r m ed 1 daler, og han er derved i stan d til som den første at give et rim eligt bud på d a ti­

dens selvejerantal i D an m ark , nem lig om kring 20^.0 0 0^.

K rongodssalg forekom , m en ikke i m assivt o m ­ fang, i den u ndersøgte periode 1536-1548. I stedet ud n y tted es krongodset som p a n t for en række lån, sam t til an d re forleningsform er. D et u nderstreges a f Søren Balle, at forleningsform en i sig selv ikke er finansielt afgørende i en tid m ed prisstab ilitet, m en da perioden netop kendetegnes ved stigende priser, blev det fordelagtigt for kronen at om lægge lensfor- valtn in g en til regnskabsien, og d et er på den b ag ­ g ru n d , at lensreform en m å vurderes.

Im id lertid ser Søren Balle ikke lensreform en som nogen succes. S am m enlignes m ed et budget fra 1602 over kronens in d tæ g ter og udgifter, og deflateres b u d g ettets kro n g o d sin d tæ g ter ud fra

prisudviklingen på korn, v a r d er faktisk tale om en faldende in d tæ g t a f krongodset i den m ellem lig­

gende tid.

D ette resu ltat stam m er fra sidste del a f bogen, h vor Søren Balle forsøger a t gå et skridt videre ved at in d d rag e det lokale økonom iske kredsløb knyttet til lenene. H a n frem læ gger her en bearbejdet u d ­ gave af K ristian Erslevs b ereg n in g er over kron­

g o d sin d tæ g tern e henholdsvis før og efter reform a­

tionen, og de nye tal for tiden lige efter 1536 sa m ­ m enholdes m ed 1602-budgettet. D er ligger heri det problem , at Søren Balle ikke ju s te re r for n ed g an ­ gen i k rongodsm æ ngden 1536-1602, m en alligevel synes d er a t være tale om en faldende krongods­

indtæ gt.

Erslev kom ved sin sam m en lig n in g a f krongods­

in d tæ g tern e før og efter reform ationen frem til, at d er i D an m ark v ar sket en tredobling, fra 100.000 til 300.000 td. korn årligt. Søren Balle kom m er også frem til en tred o b lin g (fra 124.582 til 391.003 td. korn), m en p åpeger, utvivlsom t med rette, at d er i det sidste beløb gem m er sig kongetienden, altså den forhenvæ rende bispetiende.

D a kongetienden kendes for J y lla n d i 1542, m e­

n er han at k unne udregne totalen for D a n m a rk ved a t sam m en h o ld e m ed Jy lla n d s andel a f b o n d esk at­

tep ro v en u et, og kom m er frem til et tal på 54.2 0 0 - 59.000 td. korn (inklusive S kån elan d en e og eks­

klusive B ornholm , eller ca. 41.675 td. korn eks­

klusive b åd e S kån elan d en e og B ornholm ). Som k o n tro lfo ran sta ltn in g sam m en lig n er h an sid st­

næ vnte tal m ed tie n d e h a rtk o rn e t, således som det foreligger oplyst langt senere, p å lan d m ålin g sm a- triklens tid (1796: 36.000-38.000 td. hk.). M en da d er er uoverensstem m else, a n ta g e r h an, at tiende­

h a rtk o rn e t er blevet form idsket ved overgangen fra lan d g ild em atrik el til la n d m ålin g sm atrik el, på sam m e m åd e som g ård en es h a rtk o rn form indske­

des, og straks passer tallene bedre.

H e r vover Søren Balle sig im id lertid ud på gyn- gende g ru n d . For d et første kan tienden ikke for­

ventes at være p ro p o rtio n al m ed b øndernes sk a t­

ter, som også betaltes a fjo rd lø s e b ønder, og for det a n d e t blev tie n d e h a rtk o rn e t overhovedet ikke for­

m idsket ved lan d m ålin g sm atrik len s indførelse i 1680’erne; det gam le tie n d e h a rtk o rn fo rtsatte uæ n ­ d ret, u n d ta g e n på L o llan d -F alster, hvor det tilm ed forhøjedes. E t realistisk b u d vil derfor ligge nede på om kring 45.000 td. korn i kongetiende (inklu­

sive S k ån elan d en e og B ornholm ).

A fslutningsvis tag er Søren Balle de sam lede d anske g o d sin d tæ g ter u n d e r b eh an d lin g , hvilket sker som led i en kontrol a f d et tidligere u d fundne selvejerantal. Den del a f kro n g o d sin d tæ g tern e på 391.003 td. korn, som ikke udgøres a f kongetien­

den, m å stam m e fra selvejernes og k ro nbøndernes ydelser. På g ru n d la g heraf, sam t m ed hjælp a f o p lysninger fra 1600-tallets m atrik ler, opstiller han g å rd a n ta l og land g ild ey d elser for både selvejere, k ro n b ø n d er og adelens b ø n d er i tiden lige efter reform ationen.

M en i beregningerne in d g å r en række fejlagtige sam m en lig n in g er a f m atriklernes lan d g ild eh art- korn (443.834 td. hk.) og la n d m å lin g sh a rtk o rn (357.573 td .h k .). Således forhøjer han (side 304) H enrik Pedersens h a rtk o rn sta l en ekstra g ang for Fyn og Jy lla n d , skønt tallene er forhøjede i for­

vejen, såd an som de findes hos Pedersen. H ertil kom m er, at de to næ vnte h a rtk o rn sm æ n g d e r dæ k­

ker over vidt forskellige forhold m ed hensyn til p ræ steg ård e/d eg n eb o lig er, skov- og m øllehart- korn, sam t de kongerigske enklaver i Slesvig.

S am m e m isforhold gæ lder, n å r h an (side 310) sam m en lig n er la n d m ålin g sm atrik len s ejendom s- an tal, der tillige o m fatter hovedgårde, m ed æ ldre opgørelser over a n ta lle t a f bøn d erg ård e.

Af b ety d n in g for beregningerne er endvidere a n ­ tagelsen (side 312-314) om , at selvejernes ydelser kun var på en tredjedel a f fæ sternes, m en d er a rg u ­ m enteres ikke herfor. E ndelig in d g å r d er i bereg­

ningerne kongetienden, hvis størrelse som før næ vnt er ret problem atisk.

Ser m an bort Ira disse problem er, frem kom m er en ad elsindtæ gt på 243.000-247.000 td. korn, hvil­

ket svarer m eget godt til de 253.139 td. h artk o rn adelsgods, som d er svaredes rostjeneste a f i 1630’erne. A ltså er der næ sten ikke rykket ved balancen m ellem krongods og adelsgods i tiden fra reform ationen, p å stå r Søren Balle.

De sidste b eregninger h ø rer ikke til bogens stærke sider. Den øvrige del a f bogen rep ræ sen ­ terer derim od et solidt stykke grun d læ g g en d e a r ­ bejde, om end det ikke blev til noget sam let s ta ts­

regnskab i d en n e om bæ ring.

Claus Rafner

Poul H olm : K ystfolk. K ontakter og sammenhænge over K attegat og Skagerrak ca. 1550-1914. U d ­ givet a f Fiskeri- og Søfartsmuseet, Saltvands- akvariet, 1991. 348 s., ill. 298 kr.

Bogen er Poul H olm s d o k to rafh an d lin g , d er blev forsvaret ved A arh u s U n iv ersitet i au g u st 1991.

In d h o ld et er en sam m en sk riv n in g - en s ta tu s ra p ­ p o rt kan m an kalde d et - over hvad d er hidtil er skrevet om fiskeriet, han d elen og søfarten i K atte- gat-S kagerrakregionen, m en her m ed væ gten lagt på de in d b y rd es k ontakter. K o n ta k te r er her for­

stået som m aterielle - eksem pelvis udveksling a f v a re r og fiskeredskaber - og som m enneskelige - såsom arb ejd sv a n d rin g e r og p erm a n e n te flytnin­

ger.

D a bogen h a r k a ra k te r a f s ta tu sra p p o rt, skal m an være opm æ rksom på, a t den ikke h a r en klart defineret problem stilling, d er u dpeger, hvad d er - ud fra forfatterens m ening - er m ere væ sentligt end an d et. D erim od får m an en m eget sto r m æ ngde em pirisk sto f frem lagt.

Bogen u d sp rin g er a f sam a rb e jd e t i det nordiske

»K atteg a t-S k ag errak p ro jek t« , der løb fra 1982 til 1988, og i hvis regi d er er udgivet 16 skrifter. H ertil kom m er denne bog, d er giver en oversigt over, hvor langt forskningen om denne region er kom ­ m et, og som sam tid ig peger på de felter, det ville være in teressan t at udforske yderligere.

Poul H olm ønsker at skrive kystlivets historie i regionen ud fra den antagelse, at havet sam ler m ere, end d et adskiller. H an kritiserer hidtidig forskning for i for høj grad a t snæ vre synsvinklen ind til n atio n ale perspektiver, fordi han m ener, at m an derm ed overser den b etydning, de regionale og i d ette tilfælde d esuden in tern atio n ale k o n tak ter h a r haft lor kystbefolkningen. D et er netop dette p erspektiv, d er er med til at gøre bogen in te r­

essant.

Bogen o m h a n d le r som næ vnt fiskeri, han d el og søfart, dels set ud fra de forskellige o m rå d e r i regio­

nen, dels beskrevet i forskellige historiske perioder.

Bogen afsluttes m ed et kapitel om »m entaliteter«, d er h a n d le r dels om lokalbefolkningernes syn på h in an d en , dels om b orgerskabets »erobring« a f ky­

sten. At bogen sto p p er om kring 1. verdenskrig be­

g rundes m ed, at bl.a. fiskernes horisont efter 1900 udvides til hele N ordsøen.

Poul H olm h a r sat tre ram m er for bogen, som sam tid ig er betingelser, d e r er m ed til at begræ nse befolkningens »frie valg«. D en første ram m e eller b egræ nsning er naturens betingelser - vinden, vejret, h av strø m m e, bund fo rh o ld m .m . D en næ ste ram m e er det såk ald te Nord/Østersøsystem. K atteg at-S k ag er- rakregionen ligger på søhandelsvejen mellem N ordsøen og Ø stersøen, d e r er led i et m eget større europæ isk handelssystem . Poul H olm h a r her h en ­ tet in sp iratio n fra den franske historiker B raudel og p o in terer, a t det er m eget vigtigt ikke at glem m e det større in te rn a tio n a le perspektiv, hvor de for­

skellige lande og regioner er knyttet sam m en via han d elen . D en tredje ram m e kaldes politikken i hver­

dagen. H e r vises, h vor sto r b ety d n in g statern e s og kongem agternes indflydelse h a r væ ret på fiskeriet, han d ele n og søfarten i regionen.

E n fjerde ram m e eller betingelse, som Poul H olm ikke selv frem hæ ver sæ rskilt, m en som han alligevel er opm æ rksom på, er teknikkens udvik­

ling. U dviklingen a f fang stred sk ab er, fiskefartøjer, fiskesøgningsinstrum enter, tilb ered n in g sm åd er, tra n sp o rtm u lig h e d e r m .m . h a r haft stor b ety d n in g for udviklingen a f både fiskeriet og han d elen , som Poul H olm også viser.

De sidste ra m m e r sp ræ n g er det trad itio n elle lo­

kalsam fu n d sp ersp ek tiv og sæ tter de forskellige o m ­ rå d e r og sm åsam fu n d ind i et in te rn a tio n a lt p e r­

spektiv. Det storstilede sildefiskeri ved Ø resu n d i m id d elald eren k unne ikke foregå, hvis d er ikke havde væ ret tilstræ kkelig sto r efterspørgsel efter saltet sild ude i E u ro p a sam tid ig m ed eksistensen a f H an saen s effektive tran sp o rtsy stem . R eform a­

tionen betød om vendt, at efterspørgslen på fisk faldt drastisk , d a fastedagene faldt bort. K rige stoppede b åd e han d el og fiskeri, m en de kunne

sam tidig give gode in d tæ g ter ved kap erv irk so m ­ hed. D en engelske n av ig atio n sak t i 1651 betød et stort opsving for den norske han d el, der før havde væ ret p å hollandske hæ nder.

K on g em ag tern es in tern e in dgriben i deres egne borgeres rettig h ed er kom m er tydeligt frem i Poul H olm s bog. Et eksem pel er k ongem agternes for­

bud m od b o n d eh an d el b åd e i D a n m a rk og Sverige.

F o rb u d et havde til hensigt at styrke og sam le h a n ­ delen i købstæ derne. T ilsy n elad en d e ram te dette forbud stæ rkest i Sverige, m ens m an h a r indtryk af, at det i D a n m a rk blev om gået i sto r stil. O m ­ vendt h a r kongerne også givet privilegier, re ttig ­ heder og stø tte på forskellige o m råd er, som de ønskede at ophjæ lpe.

Et tredje perspektiv, d er er m ed til at vende nogle forestillinger lidt på hovedet, er Poul H olm s gennem gang a f sk u d eh an d elen og søfarten. Skude­

handelen til N orge fra Jy lla n d s nordvestkyst h a r i den etnologiske litte ra tu r haft stor vægt, fordi den m etodisk set anskues som idealtype. H er viser Poul H olm , at dens b e ty d n in g ud fra en n atio n alø k o n o ­ misk m ålestok v ar m eget lille, m en at den selv­

følgelig var a f sto r b e ty d n in g lokalt.

P roblem et for Poul H olm er, at han m an g ler et k u ltu relt perspektiv: H an b orer ikke i de p rin ­ cipielle kulturelle k o n traster. H an forestiller sig, at alle m ennesker kan m åles ud fra den sam m e m å­

lestok, at de ønsker og vil det sam m e. Det kom m er tydeligt frem i indledningen: »M en dc økonom iske historikere læ rer os, a t de lleste m ennesker stræ b er efter at tilfredsstille deres behov m ed så lille en a rb ejd sin d sats som m uligt i forhold til en v a ri­

erende norm for den accep tab le fordeling m ellem arb ejd stid og fritid« (side 16).

U d fra d e tte ønsker h an at vise, at kystens be­

folkning h a r lagt væ gten på de m ark ed sretted e aktiviteter, dvs. ak tiv iteter, d er kunne give penge.

O ftest viser Poul H olm dog, at befolkningen ikke havde noget valg, m ed hensyn til, hvad dc ville producere. D et afh an g først og frem m est a f n a tu r ­ gru n d lag et og afsæ tningsm ulighederne.

En a n d en a f Poul H olm s g ru n d a n ta g e lse r cr, at p ro d u cen tern e - i d ette tilfælde fiskerne - stræ b er efter så sto rt et u d b y tte a f p ro d u k tio n sm id lern e - fartøjet og red sk ab ern e - som m uligt. K a p ita lm a n ­ gel afhjælpes ved, at flere fiskere in d g å r i et b å d e ­ lag eller in d g å r i/u n d erlæ g g er sig et kom pagniskab m ed redere, dvs. ikke-fiskere. For den enkelte fi­

sker stå r valget derfor å b e n t m h t., om han væ lger at blive selvstæ ndig, p a rtse je r eller lø narbejder.

V alget afhæ nger ifølge Poul H olm a f indtjeningen, lokalsam fundets »norm er« og sto rsam fu n d ets pres.

Som etnolog m an g ler m an også h er de kulturelle k o n traster. D et ræ sonnem ent, Poul H olm frem ­ lægger, er nem lig ikke de selvstæ ndige fiskeres - endsige en d ybere forståelse a f partsfiskeriets kul­

turelle begrebsverden - m en kun det kapitalistiske ræ sonnem ent. For den selvstæ ndige fisker gæ lder det først og frem m est om at have »foden på eget skib« og ikke at få så stort et u d b y tte a f p ro d u k ­

tionsm idlerne som m uligt. H vis det sidste var til­

fældet, skulle alle fiskere trække deres penge ud a f fiskeriet i d årlige tid er og investere i an d re, mere givtige p ro d u k tio n sg ren e i stedet. M en fiskerne sp æ n d er hellere livrem m en ind i d årlige tid er end frivilligt at opgive selvstæ ndigheden, hvad enten d et er i b etydningen selvejer eller p artsejer.

N etop d ette skriver Poul H olm også, d a d et viser sig, at hans em piri ikke passer på det kapitalistiske ræ so n n em en t. Så forklarer han, at: »I virkelig­

heden v ar selvejet en m o d ern e udvikling, som var vel tilpasset en ny teknologi, m o to rb åd en , og som viste sig overlevelsesdygtig i forhold til re d erk ap i­

talen, først og frem m est i kraft at sin hu rtig e o m ­ stillingsevne og fleksible forventninger til afkastet a f investering og arbejde« (side 227, m in u n d erstreg ­ ning).

K a ra k te re n a f s ta tu sra p p o rt bevirker, at Poul Holm nogle sted er g en tag e r a n d re forskeres unøj­

ag tig h ed er — eller m an g len d e kildekritik. Et eksem ­ pel er sp ø rg sm ålet om , hvo rv id t m an kan fastsæ tte o m tren tlig e årstal for »indførelsen a f dæ ksbåde« i havfiskeriet. Poul H olm skriver, a t dæ ksbådene slog igennem efter 1880’erne. Før d et h a r m an reelt kun in tro d u c e re t dæ k sb åd e i H jertin g (1872) og på H alsnæ s (1862). H vis m an læser Poul H. M oust- g aard s bog » A t vove fo r at vinde. Dansk Jiskeri skildret a f A .J . Smidt/i 1859-63«, G ren å 1987, frem kom m er d e r et helt a n d e t billede:

»... p aa H an sted h a r d er for 18 A ar tilbage væ ret hjem m eh ø ren d e 13 D æ ksbaade, nu ikkun 4, ved F ebbersted v ar d er h jem m eh ø ren d e 11, nu ikkun 6; hvilken Form indskelse ikke h id rø rer fra U hen- sigtm æ ssigheden a f disse B aade, m en fordi Fiske­

riet på Jy d sk e re v e t i L øbet a f dc sidste 7 A ar saa betydeligt er aftaget og næ sten er m islykket..«

(side 138. C ite re t fra told k o n tro llø r Bolvigs skrift­

lige in d b eretn in g er fra 1860).

G å r vi læ ngere tilbage i tiden og læ ngere sydpå langs den jyske vestkyst bliver problem et langt værre!

T rods disse kritiske p u n k te r er det en anbefalel­

sesvæ rdig bog, der ud over at være meget sm uk m ed fine billeder desu d en giver et bredt overblik over K a tte g a t - S k agerrakregionens fiskeri, handel og søfart fra ca. 1500 til 1900.

Kirsten M onrad Hansen

Lars Bjørn M adsen: H elsingør Toldkammer. Told- og Skattehistorisk Selskab, 1991. 119 s., ill.

198 kr.

N å r m an taler om H elsingør i toldm æ ssig hen ­ seende, tæ nker de fleste uvilkårligt på den v erd en s­

berø m te ø resu n d sto ld og d et store, sm ukke Ø re ­ sunds T oldkam m er, som v ar byens ansigt over for de m ange frem m ede søfarende fra 1742 til 1859.

M en der opkræ vedes også an d en told og kon su m ­

tion i H elsingør som i alle a n d re d anske købstæ der.

Det er ram m ern e for opkræ vningen a f d en n e så­

kaldte lille told, d er er em net for m u seu m sin sp ek ­ tør L ars B jørn M adsens bog.

H an fortæ ller u dm æ rket om havnen (der alle­

rede i 1767 afløste de ubeskyttede a n lø b sb ro er), om byportene, om vejerboden, om bestem m elserne v edrørende im p o rtto ld og så videre. H o v ed æ rin d et er im idlertid b eretn in g en om den gam le to ld b o d ­ bygning (der blev opført lid t før 1736, og som d er ikke vides ret m eget om ) sam t især toldboden a f 1784 og den seneste to ld k am m erb y g n in g fra 1891.

D enne sidste stå r en d n u på h av n ep la d sen - på sam m e sted som sine forgængere - hvor den nu fungerer som k u ltu rh u s.

L ars B jørn M adsen g en n em g å r d etaljeret og m ed m ange og lange kild ecitater historien om planlæ gning og bygning a f den sm ukke klassicisti­

ske toldbod m ed det tilhørende store p ak h u s, som opførtes 1784-1786. H an a rg u m e n te re r overbevi­

sende for, a t ark itek ten m å have væ ret hofbygm e­

ster C h ristian Jo s e p h Z uber.

D a S ta tsb a n e rn e skulle opføre den nuvæ rende, store statio n sb y g n in g og p o stkontor, m å tte toldvæ ­ senets m æ gtige pakhus og en m in d re frilagerbyg­

ning nedrives for a t give plads. M an b en y tted e da lejligheden til at rydde en hel karré og la opført et helt nyt toldkam m erkom pleks. A rkitekt blev den ald ren d e J o h a n D aniel H erh o ld t, som tegnede et trelæ nget kom pleks, stæ rkt in sp ireret a f n o rd itali- ensk renæ ssance. I 1891 k unne de solide bygninger tages i brug, og alle toldvæ senets fu nktioner foregå p å ét sted.

1 1967 blev det nødv en d ig t at leje su p p leren d e kontorlokaler ru n d t i byen; m en siden 1977 h a r alle to ldfunktioner på ny væ ret sam let, nu i den tidligere gum m ifabriks b ygninger på stra n d e n u m id d e lb a rt nord for byen.

Bogen er i sm ukt layout og forsynet m ed m ange glim rende illu stratio n er. T eksten er derim od noget vidtløftig og tynget a f de m ange d etailoplysninger, forfatteren b ringer fra sine fortjenstfulde, v id t­

strak te undersøgelser i try k t og u try k t kild em ateri­

ale.

E rik Gøbel

Jørgen F in k: B u tik og værksted. Erhvervslivet i sta­

tionsbyerne 1840-1940. Selskabet for Stations­

byforskning, 1992. 326 s., ill. 335 kr.

Bogen om butik og væ rksted i de d anske sta tio n s­

byer er et led i det nu afsluttede forskningsprojekt S tationsbyen, som S tatens h u m an istisk e Forsk­

nin g sråd satte i gang først i 1980’erne. Jø rg e n Fink h a r som stip en d iat ved projektet lavet en u n d e r­

søgelse a f erhvervenes udvikling. E n østd an sk og en v estdansk region, nem lig N ordvestsjæ lland og N ord jy llan d , blev fundet sæ rligt egnede til d e ta il­

undersøgelser, og inden for disse regioner foku­

serede h an på fire statio n sb y er for næ rm ere at belyse stationsbyerhvervene.

D et er Finks opfattelse, a t lan d b ru g su d v ik lin g en v ar den vigtigste faktor for stationsbyfrem væ ksten, og det er bogens ene o m d rejn in g sp u n k t. Det an d et er den p åfald en d e forskel, d er v ar på udviklingen i det østlige og vestlige D an m ark . H ovedvæ gten er lagt på en g ennem gang a f periodens fire konjunk­

turfaser, og her er d er sæ rligt fokuseret på statio n s­

byernes blom strin g sp erio d e 1880—1920. Endelig slu tte r Fink a f m ed et em ne, han ikke nåede at få fæ rdigt i sin stip en d ietid , nem lig spørgsm ålet om finansiering, u d d an n else og o rganisering i statio n s­

byerne.

Form ålet m ed Finks projekt var at se stations- byerhvervslivet i sam m en h æ n g m ed udviklingen i købstæ derne og i la n d b ru g et. H an finder frem til, at efter glansperioden 1890-1920 v a r forskellen mellem det østlige D a n m a rk og det vestlige blevet m indre. Begge o m rå d e r havde taget farve a f det op land, det v ar deres afgørende økonom iske funk­

tion at betjene. M en b o rtset fra denne tilnæ rm else v ar d er stad ig store forskelle m ellem de udvalgte jyske og sjæ llandske regioner. Ø ern es opland var m ere velstående og i højere grad in teg reret i det natio n ale m arked, m ens det jyske o m råd e havde færre m idler og v ar m ere e n sa rte t socialt.

M ed hensyn til u ddannelse, finansiering og o r­

g anisering kan Fink ikke bringe m eget nyt. H an m å erkende, at statio n sb y ern e på alle p u n k ter blot fulgte de alm indelige strø m n in g er i sam fundet. O g det kan ikke u n d re, at statio n sb y ern e ikke lå i spidsen a f d en n e udvikling; tvæ rtim od øgede ho­

ved stad en og k øbstæ derne deres forspring i tiden fra 1840 til 1940.

A fhandlingen er tra d itio n e lt og noget stift o p ­ bygget. Det k endetegner også dens sprog, d er ikke gør afh an d lin g en til en ly stv an d rin g m ellem sta ­ tionsbyernes b u tik k er og væ rksteder. Bogens force er den m eget gru n d ig e undersøgelse a f erhvervenes udvikling i de udvalgte byer. M a n får helt nede på virksom hedsniveau et ganske godt billede af, h v o r­

d an tingene udviklede og æ n d red e sig i rep ræ sen ­ tative statio n sb y er i perioden.

F orfatteren er dog ikke eneansvarlig for, at bo­

gen ikke er helt vellykket. D en er blevet til u n d er h å rd e betingelser. D et frem går a f forordet, at Fink som stip e n d ia t ved statio n sb y p ro jek tet på en pe­

riode a f blot h alv an d e t å r h a r forpligtet sig til at p ræ stere selve undersøgelsen sam t to artik ler og én m onografi, som er den foreliggende. D et siger sig selv, at det ikke k unne nås, så bogen blev først færdig senere, efter en g ru n d ig redigering. Bl.a. var red ak tø ren så fornuftig at skære a n ta lle t a f tabeller ned fra 171 til 57.

Carl Erik Andresen

K urt B alle Jensen og K eld D alsgaard Larsen: A l ­ derslyst fr a sandm ark til by. Arbejdernes Bygge­

forening, 1991. 216 s., ill., 248 kr.

»U heldigvis ta b e r jeg nogle tæ ndstikker ved ta n ­ ken, og d u m som je g var, m ente je g ikke, at de skulle gå ta b t, m en je g bøjede m ig ned og a n tæ n d te de her tæ ndstikker på jorden. Jeg h ø rer godt nok, at m ine k a m m e ra te r pludselig sæ tter i løb, m en jeg n å r ikke at reagere, før vagten h å rd t g rib er fat i m ig bagfra. Jeg blev dunket liere gange ind i ta n ­ ken, og han stak næven op i an sig tet på mig, pressede til og bræ kkede m in næse, så blodet flød.

Jeg v a r så dødsens ræ d, at jeg pissede i bukserne, skreg og sparkede, m en je g kunne intet stille op«.

D enne d ram atisk e b eretn in g om en drengs o p ­ levelser fra besæ ttelsestiden kan m an finde i K u rt Balle Je n s e n og K eld D alsg aard L arsens jubilæ ­ um sskrift om A rbejdernes Byggeforening. Som det frem går a f ovenstående er det lykkedes forfatterne at gøre et så »tørt« em ne som en byggeforenings 50 års ju b ilæ u m spæ ndende og vedkom m ende. D et er først og frem m est et resu ltat af, at m an h a r valgt at beskrive en hel bydel i stedet for blot en forening.

O g det sker m ed m ange sm å tem atiske afsnit k ry d ­ ret m ed citater og erindringsklip.

Bydelen, der nu er en del a f Silkeborg, fik sit navn i 1873, hvor m an i avisen kunne læse, at g ru n d ejern e i o m råd et havde valgt nav n et A ld ers­

lyst.

F orfatterne følger udviklingen fra 1873, hvor o m råd et v a r d o m in eret a f la n d b ru g og lidt h å n d ­ værk. Specielt v a r d er m ange træ skom agere i A l­

derslyst, som solgte p ro d u k tern e til træ skohand- lernc i Silkeborg. D er udvikledes ald rig egentlig in d u stri i A lderslyst, og derfor m å tte m an satse på beboelsesbyggeri i stedet for. D et kom til at gå rigtigt stæ rkt efter, at A rbejdernes Byggeforening blev stiftet i 1941. A lderslyst er nu d en folkerigeste del a f Silkeborg.

Bydelen udviklede sig i løbet a f 1940’erne til et a rb ejd erk v arter, hvor arb ejd ern e havde deres bo­

lig, sam tid ig m ed, at de arb ejd ed e i selve Silkeborg by. A rbejdernes Byggeforening satsede på kvali­

tetsbyggeri, og der h a r i tidens løb også væ ret en del forargelse over, at »alm indelige« arb ejd ere skulle bo så pæ nt.

Bogen fører læ seren helt frem til n u tid en , hvor en række flotte farvefotos næ rm est kan gøre det ud for en tu ristb ro c h u re for o m råd et.

L ayoutet på bogen er flot, m ed m ange virkeligt gode illu stratio n er. D et er så et sm agsspørgsm ål, om m an kan lide b ru n to n in g en a f de gam le bille­

der, såd an som det er sket i denne bog. D erim od m ener jeg, det er skæ m m ende for en ellers veltil­

rettelag t og flot bog, n å r fotografier fra de sidste å rtie r ligeledes gives en betydelig b ru n to n in g .

Bogen er generelt velskrevet, og de m ange erin- dringsklip er n a tu rlig t føjet ind i det historiske forløb. M an føler sig m ange sted er ført langt ind i

m iljøet a f de levende erin d rin g e r. M an kunne dog nok ønske, at de to forfattere havde givet en m ere o v ero rd n et gen n em g an g a f kvarterets udvikling fra la n d sb y til arb ejd erk v arter. Ligeledes k unne det væ re in teressan t at få sat A lderslyst i perspektiv i forhold til resten a f Silkeborg, m en også i forhold til a n d re byer og b y k v arterer i D an m ark . Endelig k unne det have væ ret sp æ n d en d e a t se, h vordan den overo rd n ed e politiske sty rin g a f boligbyggeriet influerede på A lderslysts udvikling i de sidste 50

Bogen vil uden tvivl blive læst m ed stor interesse i A lderslyst, bl.a. fordi den også b eh an d le r den m eget næ re fortid, den tid vi, u an set alder, alle kan m indes. M en uden for lo k alo m råd et vil bogen nok ikke blive meget u d b red t, dertil m an g ler den de overo rd n ed e og generelle konklusioner.

Holger Dyrbye

E rik H elm er Pedersen: G odsdrift og velgørenhed.

D et Classenske Fideicommis 1942-1992. U d g iv e t a f D e t C la s s e n s k e F id e ic o m m is , C o rs e litz e , N y k ø b in g F. 1992. 39 0 s. 305 k r.

G en eral J o h a n F rederik G lassen fødtes 1725 som søn a f en fattig o rg an ist i K ristia n ia - det n u ­ væ rende O slo. Som ganske ung kom han til K o­

ben h av n for at blive stu d en t og blev derefter - tyve år gam m el - teologisk k an d id at. Ved sin dod i 1 792 v ar G lassscn in d u strid riv en d e og h an d len d e og ikke m in d st godsejer. I testam en tet havde han gi­

vet store dele a f sin form ue til sam fundsnyttige form ål gennem op rettelse a f et fideikom m is, der skulk' a d m in istrere form uen.

Det er historien om , h v o rd an disse penge blev a d m in istreret i åren e 1942-1992, som Erik H elm er Pedersen fortæ ller os i sit værk. For et værk er det.

En bog på 390 sider.

Den su p p lerer historien om de første 150 å r a f fideikom m isets historie, som er beskrevet i sin tid a f ark iv ar H ara ld Jø rg e n se n og lan d b o h isto rik eren F ridlev S k ru b b eltran g .

H vad er det så for en historie, d er fortælles? Det er ad m in istratio n sh isto rie: A d m in istratio n en a fe n række ak tiv iteter som godsdrift, landbrugsskole og forskellige sociale in stitu tio n er. Erik H elm er Pe­

dersen fortæ ller historien om , hvorledes m an kon­

soliderer en så sto r virksom hed og sam tid ig fast­

holder m ålet om at være velgørende. Det er endvi­

dere historien om borgerlig velgørenhed i en pe­

riode, hvor m ere a f det sociale arb ejd e blev lagt over til offentlige in stitu tio n er.

Fideicom m iset m å tte også arb ejd e u n d er skif­

tende k o n ju n k tu rer in d en for sam fundsøkonom ien.

Bogen er et jubilæ um sskrift og skal vu rd eres som såd an t. Et festskrift h a r en »prim æ r« læ serkreds.

D et er som oftest perso n er m ed tilknytning til virk­

som heden sam t forretningsforbindelser. D e vil have m egen ny tte a f bogen. D en er g ru n d ig til

m indste detalje. K ild e m a te ria le t er p rim æ rt de tørre forhandlingsprotokoller, regnskabsaflæ ggel­

ser m ed videre. D et giver bogen et lidt tø rt præg.

R eg n sk ab sm aterialet b u rd e være a n b ra g t i selv­

stæ ndige tabelafsnit.

Den »sekundæ re« læser, som ikke h a r l'ørste- h ån d sin d sig t, er d er ikke tæ nkt m eget på i bogen, m åske m est i M ette E hlers kloge billedredaktion og i H elm er Pedersens frem ragende d isp o n erin g a f bogen, hvor hvert kapitel h a r en overskrift.

Bør sam tid sh isto rie i højere g rad inddrages i så d a n n e væ rker, således at de får en b red ere læ ser­

kreds? I det konkrete eksem pel havde det hjulpet med nogle generelle b etra g tn in g e r over social poli­

tik i perioden.

Erik H elm er Pedersen h ar sk ab t sto r overskue­

lighed over et kom pliceret k ildem ateriale m ed b rug a f gode jo u rn alistisk e fæ rdigheder. M en kon­

klusionen m å være, at skal bogen nå en bredere læ serkreds, m å den opbygges m ed inddragelse a f alm indelig sam tid sh isto rie.

Hasse Neerbek

L iv M art/linsen (red.): Gå til kommunearkivet med lokalhistoriske problemstillinger. N o rs k L o k a lh i­

s to ris k I n s t i t u t t , O s lo 1990. 117 s.

Bogen er en udgivelse a f foredrag holdt ved et sem in ar i 1989 om lokalhistorikeren og kom m une- arkivet. F orm ålet m ed sem in aret v ar at henlede o pm æ rksom heden på, hvilke m u lig h ed er lokalhi­

storikeren h ar for at finde relevant k ildem ateriale til besvarelse a f forskellige pro b lem stillin g er i de kom m unale arkiver.

Flere a f oplæ gsholderne h a r set sto rt på dette form ål m ed sem in are t og i stedet b en y ttet a n le d ­ ningen til at få trykt m ere generelle artik ler om lokalhistoriske em n er (f.eks. L ars T h u e: »Hvorfor ble Norge et rikt land?«, Jo s te in N erbøvik: »Stortings­

val i Voldens valgkommune« og Kjell H a a rsta d : »Her- redsstyret som institusjon«). M en især H allv ard Tjcl- m eland tag er opgaven alvorligt og p røver at give sit bud på »Korleis unngå å drukna i etterkrigstidas kommunearkiv?«.

T jelm elan d s u d g an g sp u n k t er, at h an skal skrive en generel byhistorie. H v o rd an skal h an m est ef­

fektivt angribe kom m unearkivet? A llerførst er det n aturligvis rigtigt at pointere, at det er p ro b lem ­ stillingen, d er skal styre den lokalhistoriske frem ­ stilling - ikke a rk iv m aterialet i den form, d et er overleveret til os. Vi skal ikke nødvendigvis først gå til selve k om m unearkivet, m åske b esv arer av i­

serne eller p o litik ererin d rin g er b edre den givne problem stilling. M en n å r der skal skrives to ta l­

historie om et lokalsam fund, cr det u m uligt at kom m e uden om k o m m unearkivet, fordi det dæ k­

ker et så vidt spektrum a f lokalsam fundets ak tiv ite­

ter.

Ved m ødet m ed det kom m unale ark iv m ateriale

kan m an opleve, h v o rd an det kan overru m p le hi­

storikeren m ed viden og oplysninger, m an slet ikke havde ven tet at finde — og som så kan få den oprindelige p roblem stilling til at vakle.

P roblem et m ed nyere kom m u n eark iv er er im id­

lertid også, at de er så overvæ ldende i deres o m ­ fang. D er refereres sy n sp u n k ter frem ført a f Ber- genshistorikeren Tore G rønlie, at m an for at over­

kom m e m a te ria le t m å vælge 1) d et m est centrale k ildem ateriale i k o m m unen, 2) det m ateriale, som h ar en relativ t høj b earbejdelsesgrad, og 3) det lettest tilgængelige ark iv m ateriale. K ritikken m od disse h ån d faste kriterier er selvfølgelig, at historien d erm ed bliver a d m in istratio n en s historie sn arere end folkets historie — og desu d en m å det fojes til, at m an derved kan kom m e langt bort fra oply sn in ­ gerne om , hvem d er h a r væ ret de egentlige be­

slu tn in g stag ere — det vil kun frem gå a f en k eltsa­

gerne.

T jelm elan d valgte til sin egen byhistorie at be­

gynde m ed udvalgsprotokollerne, m en i dem foku­

seres m ere på b ru d og fo ran d rin g er end på k o n ti­

n uiteten. H an er veget tilbage for »dei enorm e arkivm engdene som er k n y tta til dei ulike avde- lingane i kom m unen«, m en er dog opm æ rksom på, at m an i h v ert fald m å forsøge sig m ed pejlinger i dette m ateriale ud fra et u d g an g sp u n k t i de mere centrale kilder, både for at træ nge d ybere ind i de enkelte p ro b lem er og for at få kød og blod på frem stillingen. O m d et overhovedet er m uligt, af­

hæ nger af, om arkivet er o rd n et og registreret, og det er det langtfra i alle kom m uner.

O gså aviserne h a r T jelm elan d bru g t som in d ­ gang til væ sentlige sager i kom m unearkivet. Et velfungerende k o m m u n alt journalsystem vil dog ofte være en bedre in dgang til aviserne end det m odsatte. Det er rigtigt, at aviserne ofte kan være en bedre kilde end k o m m unearkivet selv til viden om kom m unale forhold, og de m ere penible sager for k o m m unen er i reglen m ere synlige i aviserne end i kom m unens egen sag. D et påpeges også m e­

get relevant, a t budget- og reg nskabssager - hvis de d a er ført rim eligt e n sartet - er centrale kilder til udviklingen i k o m m unernes ak tiv iteter og et tyde­

ligt tegn på den enkelte kom m unes ekspansion og am b itio n sn iv eau - og i hvert fald i teorien let sam ­ m enlignelige m ed a n d re k om m uners b u d g etter og regnskaber.

H a ra ld H als h a r i artiklen »S osialhistorien sett i lys av k om m unearkivet« påpeget, hvorledes det kom m unale ark iv m ateriale kan belyse forholdet m ellem de forskellige sociale g ru p p e r i lokalsam ­ fundet, hvilke socialpolitiske aktiviteter, d er er igangsat, og h v o rd an behan d lin g en a f de fattige h a r væ ret. K o m m u n eark iv et cr helt c en tralt til belysningen a f disse spørgsm ål, selv om det ikke m å være den eneste kilde - d et skal suppleres med a n d re m yndigheders og p riv ate in stitu tio n ers ark i­

ver, avisom tale og erin d rin g e r, bl.a. fordi historien ellers kun vil blive beskrevet ud fra de styrendes synsvinkel. H a ra ld H als h a r gennem gået en del

lokalhistorisk litte ra tu r for at se, hvor m eget social­

historien er in d d rag et, og han kan bl.a. konstatere, at de sidste 100 års historie kun i m eget ringe grad er b eh an d le t, bl.a. fordi så m eget ark iv m ateriale er utilgæ ngeligt a f hensyn til beskyttelse a f p riv a t­

livet.

K jell-O lav M asd alen h a r su p p leret m ed en re­

degørelse for hvilket k o m m u n alt kildem ateriale, han h a r b en y ttet til sine undersøgelser over a r ­ bejdsløsheden i m ellem krigstiden: De kom m unale arbejdsledighedskon torer, k o m m unalbestyrelsens protokoller, stad sin g en iø rark iv er og fattigvæsens- arkiver. D ette m ateriale suppleres m ed statsligt, am tslig t og p riv at kildem ateriale sam t aviserne.

K jell-O lav M asd alen u n d erstreg er, hvor u u n d ­ væ rligt det kom m u n ale ark iv m ateriale er, m en p å ­ peger også, at det generelt ikke er godt sikret og ofte vanskelig tilgæ ngeligt. D erfor er det vigtigt, at historikerne begynder at b ruge det k om m unale kil­

dem ateriale, for øget efterspørgsel kan tvinge kom ­ m un ern e til at løse deres arkivproblem er. L ad os håbe på det!

B i rgitte De den ro th -Schou

Georg Sim on: Gotisk skrift. Læsning a f slægts- og lokalhistoriske kilder. D anm arks Biblioteks­

skole. 176 s. 2. rev. og forøgede udgave. Kr.

185.

D er er bøger, som m an ikke kom m er uden om som historieinteresseret. G eorg Sim ons er en a f dem . H er kan m an lære en a f fagets fornem m e disci­

pliner: skriftlæ sning. S u p p leret m ed E rik K ro m an s klassiker er denne bog væ rktøjet til skriftlæ sning.

M en den, d er g år i gang m ed den, m å ikke vente hurtige resu ltater. T ålm odighed og flid er nøglen til at lære den vanskelige kunst at læse gotisk h å n d ­ skrift. O g G eorg Sim on lover ikke h u rtig e re s u lta ­ ter. H er er side op og side ned m ed disse krussedul- ler, som volder os så m eget besvær.

G eorg Sim ons bog h a r væ ret udsolgt i nogle år.

M en nu foreligger den i en ny og revideret udgave.

Bogen er først og frem m est beregnet til at give læseren fæ rdighed i læsning a f gotisk skrift, og u m id d e lb a rt m in d er den m eget om førsteudgaven.

M en der er nogle m a rk a n te æ ndringer.

Først og frem m est h a r Sim on su p p leret bogen m ed nogle sider, d er viser anvendelsen a f m ål- og væ gtbetegnelser sam t det rom erske talsystem . D er­

næst er d er m ed tag et nye tekster om de to lokalite­

ter, som bogen o m h an d ler. Endelig er d er u d tag et flere eksem pler på cen trale kilder som folketæl­

linger og læ gdsruller i d en n e udgave. I al ydm yg­

hed over for den vanskelige kunst at læse gotisk skrift kan d et kun hilses velkom m ent, at G eorg Sim on h a r nyudgivet sin bog. D en er uundvæ rlig.

Forfatteren m å roses for sin pæ dagogiske tilre tte ­ læggelse a f bogen. D er er en fyldig litteratu rliste bag i bogen.

Hasse Neerbek