P. E. MÜLLER OG FR. WEIS:
STUDIER OVER SKOV-OG HEDEJORD.
III. FORSØG OVER FORSKELLIGE KALK- MÆNGDERS INDFLYDELSE PAA BØGENS
UDVIKLING PAA MORBUND.
(Særtryk af Det forstlige Forsøgsvæsen i Danmark, 111) MCMX1II
P. E. MÜLLER OG FR. WEIS:
STUDIER OVER SKOV- OG HEDEJORD.
III. FORSØG OVER FORSKELLIGE KALK- MÆNGDERS INDFLYDELSE PAA BØGENS
UDVIKLING PAA MORBUND.
(Særtryk af Det forstlige Forsøgsvæsen i Danmark, III).
MCMXIII
STUDIER OVER SKOV- OG HEDEJORD.
Ved
P. E. MÜLLER og FR. WEIS.
1 den af os (i 1906) offentliggjorte Afhandling »Om Kalkens Indvirkning paa Bøgemor« (Det forstlige Forsøgsvæsen, I, S.
240—320) kom vi bl. a. til det Resultat, at Tilsætningen af en vis Mængde kulsur Kalk (i fint pulveriseret Tilstand) kunde om danne en Del af Bøgemorens store Indhold af Kvælstof til saa- danne Forbindelser, der kunde udnyttes saavel af en almindelig enaarig Landbrugsplante, Rybs (Brassica campestri var. annua Koch) som af Bøg, saa disse Planter undgik Døden af Kvæl- stofhunger, som de ellers bukkede under for i ukalket Mor.
Og dette kunde forklares derved, at Kalktilsætningen ved Siden af at forringe eller ophæve visse af Morens for Planterne ska- delige Egenskaber medførte en meget livlig Salpetersyredannelse, som dog atter maatte forudsætte en livlig Formuldning, hvor- under de i Moren ophobede organiske Kvælstofforbindelser om- sættes til uorganiske Stoffer (Ammoniak og Salpetersyre).
Under Bearbejdelsen af vort Forsøgsmateriale meldte der sig da naturligt en Række andre Spørgsmaal, af hvilke vi bl. a.
S. 317 formulerede følgende:
1) Kalkens Indvirkning paa Formuldningen i det hele taget.
2) Om m a n i givne Tilfælde bør anvende Kalkkarbonat eller Kalkhydrat.
3) Hvilke Mængder af disse man under Hensyn til Morens Surhedsgrad og øvrige specifike Egenskaber, til Bevoksningen, Fugtighedsforholdene m. m. i de enkelte Tilfælde bør benytte, eller i hvert Fald inden for hvilke Grænser man her med Ud- sigt til det bedst mulige Resultat kan bevæge sig?
4) Om man inde i en Bevoksning kan bekæmpe og standse
[2] 405
«n allerede begyndt Mordannelse ved Paaførsel af Kalk og pas- sende Bearbejdning.
Til Besvarelsen af disse Spørgsmaal blev der da anlagt For- søg i den nærmest følgende Tid, og nogle af disse har nu givet Resultater, der er modne til Offentliggørelse, og som vi derfor skal meddele i det følgende. Dette gælder dog ganske natur- ligt ikke det sidste Spørgsmaal, der kræver en længere Aar- rækkes Iagttagelser for at blive besvaret; og endnu et af os rejst femte Spørgsmaal, om Tilsætningen af mindre Mængder Kali og Fosforsyre foruden Kalk kan bringe særligt Liv til Formuld- ningen af Mor, har vi overhovedet endnu ikke taget op til Un- dersøgelse. Andre, anlagte, Forsøg, der er en Gentagelse — paa andre Lokaliteter — af dem, hvis Resultater her skal meddeles, kan endnu heller ikke betragtes som afsluttede, saa de ikke skal omtales i denne Afhandling.
III.
Forsøg over forskellige Kalkmængders Indflydelse paa Bøgens Udvikling paa Morbund.
Af F R . W E I S .
At Kalkning — i Forbindelse med en omhyggelig mekanisk Bearbejdning — af Bøgemor i høj Grad fremmer Bøgens Ud- vikling og endog i mange Tilfælde er ganske nødvendig for at faa en Bøge foryngelse til at lykkes paa denne Bund, maa anses for fastslaaet efter de talrige praktiske Erfaringer, der foreligger herom fra de sidste 2—3 Decennier, og fra den almindelige An- vendelse, denne Behandlingsmaade nu har fundet i det danske (og andre Landes) Skovbrug. Men naar Resultaterne vel ikke alle Vegne har været lige prægnante eller lige glimrende, kan detie skyldes forskellige Omstændigheder, og da bl. a. denne, at man har valgt de anvendte Kalkmængder saa nogenlunde efter bedste Skøn, fordi der hidtil overhovedet ikke foreligger Forsøg, der kunde^ tjene til at afgøre Spørgsmaalet om Kalk- m æ n g d e n s Betydning, og det her ogsaa vil være vanskeligt at angive almindelige Regler for forskellige Jordbundsformer, til-
406 [3]
med da Morens Tykkelse og Natur kan veksle overordentlig meget inden for samme begrænsede Omraade, f. Eks. paa samme Foryngelsesafdeling.
Man kunde være tilbøjelig til at tro — som Forf. oprindelig har været det—, at man, med de Indskrænkninger, som Prisen og Transportforholdene sætter, vanskeligt kunde give for megen Kalk til en Bøgeforyngelse paa Morbund, da jo som bekendt Bøgen trives særligt frodigt flere Steder i vort Land, hvor Jor- den er ren Kalkbund, ja, endog hvor denne, som paa Møen og i Midtsjælland, ofte rager helt op til Overfladen. Paa den anden Side laa det ogsaa nært at antage, at en hvilken som helst nok saa ringe Kalkmængde altid vilde være gavnlig og bedre end slet ingen, saa m a n i det hele taget kunde vente sig en Virk- ning, der var stigende proportionalt med de anvendte Kalk- mængder. Men de Nitriflkationsforsøg, vi tidligere har offent- liggjort (Det forstlige Forsøgsvæsen I, S. 292—305. Se ogsaa smstds. II, S. 288—290) i Forbindelse med de modstridende Angivelser i Litteraturen om Kalkens Indflydelse paa de orga- niske Stoffers Omsætning, som tidligere er refererede (Det forst- lige Forsøgsvæsen I, S. 307—317), vakte dog Tvivl om disse Antagelsers absolutte Gyldighed og foranledigede Anlæggelsen af de Forsøg, som her skal omtales.
Forsøg i Rude Skov.
(1. Københavns Distrikt, Afd. 23 a).
Den 5. Maj 1905 anlagdes et Forsøg paa en aaben Plet, hældende lidt mod Sydøst, i en c. 120—150 Aar gammel Bøge- bevoksning (Afd. 23 a), hvor der fandtes gammel Mordannelse i et tæt om end ret tyndt (c. 4 cm) Lag1). Paa 4 Felter å 9 Kvadratalen (c. 3.5 m2) med et indbyrdes Mellemrum af l1/2 Al.
(c. 1 Meter) skrælledes Moren af, og det underliggende tydeligt fremtrædende Blegsandslag blandedes med den øvrige mineralske Jord ved Gravning i et Spadestiks Dybde. Fra et andet nær- liggende Sted med Mor af samme Tykkelse skrælledes denne af paa Kvadrater af samme Omfang, og over de gravede Felter lagdes nu Moren tilbage, efter at være findelt, saaledes, at der
*) Afdelingsnumrene henviser til den i 1880 foretagne Inddeling af Skov- distriktet.
M 407 over hvert Felt kom til at ligge et Morlag, svarende til den dobbelte Tykkelse af det paa Stedet forekommende, eller c. 8 cm. Paa 3 af Felterne udbragtes fint pulveriseret kulsur Kalk (Fakse-Koralkalk) i forskellige Mængder, nemlig henholdsvis 120, 600 og 3000 Gram eller lignende procentiske Mængder som de, der var bleven anvendte i de af os tidligere publicerede Ni- trifikationsforsøg1), saa meget, som vilde svare til henholdsvis 340, 1700 og 8500 kg. pr. ha. Kalken fordeltes jævnt i Mor-
Nord
Ingen Kalk
ll/2 Alen
Vest Øst
600 g CaCOs 3000 g CaC03
Syd
Fig. 1. Plan over Forsøgsstykket i Rude Skov.
laget. Paa det fjerde Felt udbragtes ingen Kalk. Felternes ind- byrdes Beliggenhed vil ses af ovenstaaende Figur 1.
Hele Forsøgsstykket blev derefter indhegnet med et højt Metaltraadshegn, der forhindrede Adgang af større Dyr og uved- kommende Mennesker (Se Fig. 2, S. 414).
Forsøgsstykket tilsaaedes samme Dag (5. Maj) med meget rigelig Olden, og under forskellige Besøg i den følgende Tid
*) P. E. MÜLLER og F R . W E I S : Om Kalkens Indvirkning paa Bøgemor.
Det forstlige Forsøgsvæsen I, S. 293—94.
408 15}
noteredes saadanne Iagttagelser, som formentes at ville have Interesse for Bedømmelsen af Forsøgets Udfald. Heraf skal an- føres følgende:
12. Juni 1905. Frøene var spirede noget ulige i de forskel- lige Bede. Idet disse nu betegnes efter dens Kalkindhold, stil- lede Forholdet sig saaledes:
U d e n K a l k : 11 Planter komne op, næsten alle syge.
120 g K a l k : 11 Planter komne op, næsten alle syge.
6 0 0 g K a l k : 16 sunde Planter komne op.
3 0 0 0 g K a l k : 140 sunde Planter komne op.
S p i r i n g s h a s t i g h e d e n h a v d e s a a l e d e s v æ r e t be- t y d e l i g f o r ø g e t i d e t s t æ r k e s t k a l k e d e B e d , og d e n s t ø r r e M æ n g d e K a l k h a v d e h a f t en g u n s t i g I n d f l y d e l s e p a a P l a n t e r n e s S u n d h e d s t i l s t a n d .
26. Juni 1905. Adskilligt flere Frø var da spirede, saaledes at der fandtes i Bedene
Uden Kalk: 86 Planter med 120 g » : 108 »
» 600 » » : 40 »
» 3000 » » : 162 » , og disse sidste var langt mere udviklede end Planterne i de andre Bede, hvor der endnu kun var dannet Kimblade, medens her i Regelen ogsaa det første Løvbladpar var udviklet. Imidlertid havde alle Be- dene været udsatte for et Larveangreb, saa at kun de yngste Kimplanter var uskadte. Og der var stadig nye Frø i Spiring.
15. Juli 1905. Da der siden forrige Besøg var falden flere Tordenbyger, og det havde været varmt Vejr, var en Mængde flere Frø spirede, saa der i hvert Bed fandtes flere Hundrede Kimplanter. Men Larver havde atter været paa Spil og havde fortæret Kimbladene paa mange Planter, særlig i Bedet med 3000 g Kalk. Enkelte Planter var ogsaa angrebne af Bladlus, og flere Kimblade var plettede af Svampeangreb. De yngste Planter var dog kun lidet hjemsøgte af disse forskellige Plager, saa de var voksede ud til omtrent samme Størrelse som de ældre, med 2 kraftigt udviklede Løvblade og andet Bladpar i Knop. M e n F o r h o l d e t m e l l e m P l a n t e r n e s A n t a l og F r o d i g h e d i d e f o r s k e l l i g e B e d e v a r n u d e t o m v e n d t e f r a s i d s t , i d e t b e g g e D e l e v a r a f t a g e n d e fra B e d e t u d e n K a l k t i l B e d e t m e d d e n s t ø r s t e M æ n g d e K a l k . I det første og i Bedet med den mindste Kalkmængde var Planterne
[6J 409 nu særligt frodige og af en s m u k lysegrøn Farve. I alle Bedene var stadig nye Frø i Spiring.
22. September 1905. I Bedet uden Kalk og i Bedet med 120 g Kalk var der nu de fleste og bedst udviklede Planter, desuden en Del veludviklede Hindbærskud, noget Græs og Skov- syre (i Bedet uden Kalk). I Bedet med 600 g Kalk stod Bø- gene tyndest, der var intet Græs, men nogle Hindbærplanter.
Bedet med 3000 g Kalk syntes at have lidt mest af de før om- talte Larveangreb, og derfor var Bøgebestanden noget tyndere end i de to første Bede. Der fandtes en Del kraftige Hindbær- planter, meget Græs, en Centaurea cyanus og en meget kraftig Sonchus arvensis. I alle Bedene var der nogle kraftige Havre- planter, der sandsynligvis var komne med fra den Sæk, i hvilken Bøgeolden var bragt dertil.
1. Juli 1906. Alle Bedene (det med 600 g Kalk dog i min- dre Grad) var overvoksede med Hindbær, det med 3000 g Kalk tillige med store Chamænerium angustifolium, der tog Lyset fra Bøgene. Alle disse Ukrudtsplanter blev lugede bort.
Optegnelserne fra Besøg 6. Novbr. 1906, 20. April, 3. Oktbr.
og 2. Novbr. 1907 samt 11. April 1908 er desværre bortkomne, saa Indtrykkene fra disse k u n kan baseres paa Hukommelsen.
De vilde da være mindre værdifulde, og derfor skal kun anføres, at den Frodighed, som Planterne i det ukalkede og mindst kalkede Bed viste i den første Sommer (1905), allerede i anden Sommer afløstes af Stagnation og Hensygnen, hvilket de neden- for anførte Tællinger og Maalinger, der udførtes den 8. Juli 1908, paa overbevisende Maade vil bekræfte. Det vil nemlig af disse ses, at den Højde, som største Delen af Planterne i det ukalkede og det mindst kalkede Bed havde naaet i 1908 (gennemsnitlig henholdsvis 11.45 og 10.90 cm og ingen enkelt Plante over 19 cm), vilde de have kunnet naa allerede ved Slutningen af første Vegetationsperiode (1905), da disse Bede viste større Frodighed end de stærkere kalkede.
8. Juli 1908 blev alle Planterne i de 4 Bede talte, og hver enkelt af dem maalt uden Hensyn til, om de var levende eller døde; men hvor mange der fandtes af disse to Kategorier, blev saa for øvrigt ogsaa noteret. Desuden blev saavel hele For- søgsstykket som de enkelte Bede fotograferede.
De udførte Maalinger gælder fra Jordoverfladen til Spidsen af Endeknoppen paa de længste Skud. I omstaaende Tabel I
410 [7]
er Planterne opførte i Højdegrupper, varierende med 5 cm, men de anførte Gennemsnitshøjder er beregnede ved en Sam- mentælling af alle enkelte Maal, dividerede med Planternes Antal.
T a b e l I. 8. Juli 1908.
De anvendte Kalk- mængder
i Gram Planternes
Højde cm 1—5 6—10 11—15 16 — 20 21—25 26 - 30 31—35 36—40 Tilsammen
i pCt.
Gcnnemsn.
højde i cm
0 Antal Planter i alt
3 71 126 9
209 lev.
3 3 3
9 4.3
døde 3 68 123 6
200 95.7
120 Antal Planter i alt
2 86 78 12
178 lev.
5 16 7
28 15.8
døde 2 81 62 5
150 84.2
600 Antal Planter i alt
1 21 64 18 1 1 1 107
lev.
7 40 15 1 1 1 65 60.7
døde 1 14 24 3
42 39.3
3000 Antal Planter i alt
15 77 50 28 22 5 1 198
lev.
9 70 49 28 22 5 1 184 92.9
døde 6 7 1
14 7 1 11.45 10.90 13.38 17.65
Det er af denne Tabel iøjnefaldende, i hvilket Omfang B ø g e p l a n t e r n e e f t e r 3 A a r s F o r l ø b er d ø d e b o r t i d e t u k a l k e d e o g m i n d s t k a l k e d e B e d , og hvorledes i det hele taget Forholdet mellem døde og levende Planter forskyder sig med stigende Kalkmængder til Fordel for de sidste. Naar der i Bedet med 600 g Kalk findes et saa ringe samlet Planteantal, maa dette skyldes andre Aarsager (som Larve- og Svampeangreb) end dem, der h a r faaet Planterne til at dø i det ukalkede Bed. De faa døde Planter i det stærkest kalkede Bed er sikkert for største Delen bukkede under i Konkurrencen med de kraftigere Indi- vider, der h a r taget L y s , Plads og Næring fra dem; derfor fortsættes denne Undertrykkelse med Formindskelse af det sam- lede Planteantal ogsaa i de følgende Aar i delte Bed (se Ta-
bellerne II og III, S. 412 og 413).
[8] 411 Hvad der har bragt Bøgeplanterne til at dø i saa stort Omfang
*i de 2 første Bede, lader sig vist i Øjeblikket ikke afgørende be- svare. Foruden Kvælstofhunger k a n andre Faktorer vel have været medvirkende Aarsager hertil, maaske hidførte ved, at Moren i disse igen har lukket sig sammen som et fast og tæt Tæppe. Ved det paagældende Besø g noteredes, at Jordbunden var fast sammenfalden og tørveagtig, medens den i de stærkere kalkede Bede var løs, meget blød at træde paa, skør og op- rodet samt af en behagelig Muldlugt (en enkelt Regnorm saas ogsaa i det stærkest kalkede Bed). D e n r i n g e M æ n g d e K a l k (120 g), d e r v a r t i l s a t i d e t 2 d e t B e d , h a r a l t s a a i k k e v æ r e t t i l s t r æ k k e l i g t i l a t o p h æ v e M o r e n s s k a d e l i g e
I n d f l y d e l s e p a a B ø g e p l a n t e r n e .
25. Septbr. 1909 var Antallet af l e v e n d e Planter i de for- skellige Bede følgende
0 Kalk 120 g Kalk 600 g Kalk 3000 g Kalk
3 4 33 144 af hvilke alle i de 3 første Bede maaltes, medens dette kun blev Tilfældet med 36 Planter af det sidste Bed. Vi skal der- for indskrænke os til at anføre nogle mere almindelige Notitser fra dette Besøg.
I Bedet uden Kalk stod alle de 3 levende Planter i Randen.
Inde i Bedet fandtes 5 Gederams (Chamænerium) og enkelte meget svage Hindbær, men paa den ene Tredjedel af Bedet var der en meget frodig Bevoksning af den kalkskyende Rumex acetosella. De to Tredjedele af Bedet var saa at sige uden Ve- getation, med kun 5—6 meget smaa Carex og en enkelt Poa annua.
I Bedet med 120 g Kalk stod 2 af de levende Bøgeplanter i Randen (12 og 17 cm høje og bladbærende), de 2 andre (17 og 21 cm høje, uden Blade og meget svage) inde i Bedet. Her fandtes desuden c. 18 svage Hindbærplanter, hvoraf dog flere var kraftigere end i forrige Bed, og c. 40 smaa Carex-Tuer, men ingen Rumex acetosella. Ellers var Bedet ganske vegeta- tionsløst.
I Bedet med 600 g Kalk stod næsten alle de 33 levende og bladbærende kraftige Bøgeplanter i den sydøstlige Halvdel, hvor der fandtes mange store og kraftige Gederams og Hindbær samt en Del Mos. Den nordvestlige Halvdel af Bedet var næsten
412 [9]
uden Vegetation (ligesom de to foregaaende Bede); her stod kun 4 endnu levende, men hensygnende Bøgeplanter.
I Bedet med 3000 g Kalk dækkede Bøgene med deres mørkegrønne Blade næsten hele Bunden. Mange af dem havde overordentlig kraftige Stammer, og der fandtes flere Tveger, men ogsaa nogle undertrykte Planter. I den østlige Side af Bedet var Bestanden sluttet, i den vestlige tæt, i Midten noget mere aaben, men overalt var der dog kraftige Planter, hvoraf de bedste i det sydøstlige Hjørne. Op imellem Bøgene og over dem ragede talrige store og kraftige Gederams, mellem hvilke nogle mindre kraftige Hindbær, en Del Galeopsis tetrahit, Gera- nium Robertianum og en lille Smule Mos.
Under et Besøg paa Forsøgsstykket 3. Juli 1910 noteredes blot, at den almindelige Beskrivelse af Bedenes Udseende, som var given den 25/9 1909, i alt væsentlig passede fremdeles, kun at Bedet med 120 g Kalk nu næsten var helt nøgent.
7. Oktober 1910 blev en Tælling og Maaling af Planterne udført af Hr. kgl. Skovfoged R. GODSKESEN, der gav følgende
Resultat:
T a b e l II. Antal Planter den 7. Oktober 1910.
Planternes Højde i cm , 6—10
11 — 15 16 — 20 21—25 26—30 31—35 36—40 41—45 46—50 51—55 56—60 61 — 65 66—70 I alt
Uden Kalk
2 1
3
120 g Kalk
1 2 1
4
600 g Kalk
1 5 5 9 4 4 1 1
1
31
3000 g Kalk
8 8 13 14 19 15 15 16 9 3 5 125
{10] 413 16. September 1911 blev Planterne igen talte og hver enkelt maalt (af Forf.), og naar der nu fandtes et kendeligt større Antal Planter i det stærkest kalkede Bed og to flere i det næst-
T a b e l III. Antal Planter 16. September 1911.
Højde i cm
0 — 5 6—10 11—15 16—20 21 — 25 26—30 31—35 36—40 41—45 46—50 51—55 56—60 61—65 66—70 71—75 76—80 81—85 86 - 9 0 91—95 96—100 101 — 105 106—110 111—115 Tilsammen Gennemsnitsh.
Uden Kalk
2
1
3 15.66 cm
120 g Kalk
2 1
3 23.00 cm
600 g Kalk
1 2 5 5 2 6 4 2 2 1 1
1 1
33 33.73 cm
3000 g Kalk
1 1 3 7 9 8 10 12 9 13 9 9 15 13 2 6 6 4 2 1 2 1 143 56.10 cm stærkest kalkede Bed end Aaret forud, beror dette paa, at en Del nyfalden Olden var spiret i disse Bede og havde givet til dels kraftigt udviklede unge Planter (to af disse havde eksempel- vis naaet en Højde af henholdsvis 24 og 26 cm), hvis Alder let kunde bestemmes1). Planterne fordelte sig i de sædvanlige
J) Ved et Besøg paa Forsøgsstykket li. Maj 1912 konstateredes det, at flere Olden ogsaa i dette Foraar havde spiret i det stærkest kalkede Bed og givet kraftige Planter med mørkegrønne Kimblade.
414 [ H l Højdeklasser, som angivet i Tabel III. Gennemsnitshøjderne er beregnede af de enkelte absolutte Maal.
Det er nu bleven ganske evident, at Bøgen overhovedet ikke kan trivesx) paa en Mor af denne Karakter, naar den enten ikke kalkes, eller der anvendes saa ringe en Kalkmængde som
Fig. 2. Fotografi af Forsøgsstykket i Rude Skov d. 16. Septbr. 1911.
Beddet foroven til venstre h a r ikke faaet Kalk.
» forneden » » faaet 120 g »
» » til højre » » 600 » »
» foroven » » » 3000 > »
120 g svarende til c. 340 kg pr. ha, og at en middelstor Kalk- mængde som 600 g (svarende til ca. 1700 kg pr. ha) her ikke har givet saa mange eller saa kraftige Planter som den største Kalkmængde, de 3000 g (eller c. 8500 kg pr. ha). Havde den middelstore Kalkmængde været tilstrækkelig til Opnaaelsen af det gunstigste Resultat, skulde jo netop det ringere Antal Planter i dette Bed have befordret de enkeltes Udvikling, men de i Ta- bellen anførte Gennemsnitshøjder taler her absolut til Gunst fol- den største Kalkmængde. (Se ogsaa Fotografiet Fig. 2).
En Sammenligning med Resultaterne fra det Forsøg i Fre-
') Det maa erindres, at de faa tilbageblevne Planter i de to første Bede stod netop paa Randen af disse (se S. 411).
[121 415 deriksborg Store Dyrehave, der nedenfor vil blive beskrevet, og hvor der anvendtes Kalkmængder, der ligger mellem de to her anvendte største Mængder, tyder dog paa, at der vilde være op- naaet endnu gunstigere Resultater ved en adskilligt mindre Mængde (sandsynligvis omkring 5000 kg pr. ha) end de 8500 kg pr. ha, saa denne Mængde betydelig overskrider den optimale.
Men nogen direkte skadelig Indvirkning synes denne store Mængde (som den i Frederiksborg Store Dyrehave anvendte største Mængde, 7500 Pd. pr. Td. Land) dog endnu ikke at have haft1). Ved et Besøg i Rude Skov 4. April 1913 maaltes 19 Planter — saa mange, som efter nogle Aars Forløb alene vil kunne finde Plads i det lille Bed — paa over 1 Meter til føl- gende Højder: 124, 118, 118, 111, 138, 116, 115, 122, 134, 120,
126, 121, 117, 104, 117, 108, 118, 108, 100 cm eller gennem- snitlig 1 1 8 c m . Det var altsaa den Højde, Planterne var naa- ede til i Løbet af Sommeren 1912, og dette viser en stadig fro- dig Vækst og sund Udvikling. Til Sammenligning tjener, at de 10 største Planter i Beddet med den næststørste Mængde Kalk kun maalte henholdsvis 96, 89, 61, 66, 51, 44, 66, 59, 54 og 42 cm eller gennemsnitlig 6 3 c m eller c. det halve af de foregaaende.
Da der jo imidlertid gennem en Aarrække er anvendt Kalkning til Bøgeforyngelse paa flere Afdelinger i Rude Skov, er det naturligt at spørge, med hvilke Kalkmængder der her er opnaaet tilfredsstillende Resultater. De umiddelbart nord for Forsøgsstykket liggende Afdelinger 25b og 24a er foryngede med fortrinligt Resultat af H. C. ULRICH. Det maa antages, at Morlaget her h a r været af en lignende Beskaffenhed som paa Forsøgsstykket — men det m a a dog bemærkes, at m a n paa dette lagde det dobbelte Lag af den paa Afdelingen forekom- mende Mor — og i Afd. 25 tilførtes der den bearbejdede Jord godt 6 Tdr. Melkalk pr. T d L a n d2) , hvilket var det Kvantum, som ULRICH almindeligt anvendte paa Morbunden paa 1. Kø- benhavns Distrikt3). Dette Kvantum svarer til c. 900 Pd. ( =
J) Morens forskellige Tykkelse og Beskaffenhed paa de to Forsøgsarealer kan være Aarsagen til de forskellige Resultater.
2) H. B O J E S E N : H. G. ULRICHS Bøgekulturer. Det forstlige Forsøgsvæsen I, (1905), S. 15.
3) Se »Det 6. aim. Møde af danske Skovbrugere i Kbh. 1891«. Forsttidende 4. Aarg.
Det forstlige Forsøgsvæsen. III. 10. Juni 1913 27
416 [13J 1200 Pd. k u l s u r Kalk) pr. Td. Land eller c. 800 (1100) kg pr.
Hektar. HAUCH og OPPERMANN1) angiver som passende »en halv Snes Tønder Melkalk (c. 1500 Pd.) pr. Td. Land«, hvilket svarer til c. 1360 kg pr. ha eller af kulsur Kalk henholdsvis 2000 Pd. og 1800 kg.
Naar der saaledes aabenbart ofte i Praksis er naaet til- fredsstillende Resultater med mindre Kalkmængder, maa det dog ikke overses, at der her forud for Besaaningen gerne er gaaet flere Aars omhyggelig Bearbejdning af Skovbunden, hvor- ved Moren sikkert for en stor Del er formuldet og har mistet bl. a. noget af sin sure Karakter.
Og naar Bøgeplanterne i første Vegetationsperiode trivedes vel i det ukalkede og det mindst kalkede Bed eller endog syntes at være frodigere her end i de stærkere kalkede Bede (som omtalt S. 408—09), skyldes dette da muligvis den mekaniske Be- arbejdnings Indflydelse paa Morens Karakter, idet dennes løsere Beskaffenhed i første Vegetationsperiode h a r muliggjort en sta- dig rigelig Luftadgang til de dybere Lag. Ganske tilsvarende Iagttagelser blev gjorte i de af P. E. MÜLLER og Forf. anstillede Karforsøg med Bøg i Mor uden Kalk og med en Kalktilsætning af c. 8000 kg kulsur Kalk pr. ha (beregnet paa et Morlag af 10 cm Tykkelse). Som omtalt i vor Afhandling »Om Kalkens Indvirkning paa Bøgemor«2), trivedes ogsaa her Bøgene i første Vegetationsperiode fuldt saa godt i de ukalkede som i de kal- kede Kar, og først i 2 den Vegetationsperiode sygnede de ganske hen i de ukalkede Kar, medens de i de kalkede Kar tilsyne- syneladende førte deres 2 det Leveaar godt til Ende. Men heller ikke i disse var dog deres Udvikling rigtig tilfredsstillende (1.
c. S. 276), hvilket efter alt at dømme skyldtes dette, at der i Virkeligheden her var benyttet en for stor Kalkmængde, saa denne direkte har skadet Bøgen. Denne Antagelse bekræftes ved Betragtningen af Forsøgsresultaterne fra det Forsøg i Fre- deriksborg Store Dyrehave, som nedenfor skal omtales, og som netop blev anlagt paa en af de Lokaliteter, hvorfra Mor til Karforsøgene var tagne. Thi her viste der sig i Løbet af nogle Aar udpræget skadelige Virkninger allerede af en Kalkmængde
1) Haandbog i Skovbrug, S. 163.
2) Det forstlige Forsøgsvæsen, 1, 1906, S. 266—277. Jfr. Fotograflerne paa Tavlerne I og II.
[14] 417 paa 7500 Pd. kulsur Kalk pr. Td. Land eller c. 6800 kg pr. ha.
Men en nærmere Omtale af de nu ogsaa paa andre humøse Jordbundsformer iagttagne skadelige Virkninger af store Kalk- mængder skal opsættes, til de paagældende Forsøg er blevne beskrevne.
Forsøg i Frederiksborg Store Dyrehave.
(1. Frederiksborg Distrikt, Afd. 60).
Efter at det lille Forsøg i Rude Skov havde begyndt at vise saa iøjnefaldende Udslag til Gunst for Tilførselen af en vis større Mængde Kalk, medens mindre Kalkmængder enten slet ingen Virkning havde udøvet, eller Resultatet dog kun var ble- ven kummerligt, fik det sin store Interesse at gentage Forsøget paa en anden Lokalitet og der tillige se at faa Klarhed over, hvilke Kalkmængder der maatte være de gunstigste inden for saadanne, som der i det hele taget kan blive Tale om at an- vende i Praksis.
Ved velvillig Imødekommen fra kgl. Skovrider Raron W E -
DELL - WEDELLSBORGS Side blev der da i Vinteren 1907 stillet et Forsøgsstykke til Disposition i Frederiksborg Store Dyrehave (Afd. 60) og netop paa det Sted i Skoven, hvorfra P. E. MÜLLER
og Forf. i 1904 havde faaet en Del af vort Materiale til vore Karkultur- og Nitrifikationsforsøg med Røgemor (se »Det forst- lige Forsøgsvæsen«, I, S. 235 ff.), hvis Revoksning og Reskaffen- hed vi der har beskrevet (S. 246—256).
Den 21. Jan. 1907 undersøgte Skovrideren og Forf. Ter- rainet og udtog c. 1/2 Td. Land ganske ubearbejdet Jord paa en mod Nordvest svagt skraanende Rakkekam til Forsøget. Træ- erne til den nødvendige Lysningshugst blev udviste, og der blev givet Ordre til straks at foretage Pløjning. Men da der netop samtidig indtraadte en meget stærk og vedvarende Frost, lod Pløjningen og dé paafølgende Harvninger sig først udføre i Slut- ningen af Marts (fra 17. til 23. Marts). Rearbejdningen var ret vanskelig, dels paa Grund af det tætte Rodfilt fra de gamle Træer, dels fordi Mortørven i store Partier reves sammen af Harven og vanskeligt lod sig sønderdele.
Det udtagne Areal udgjorde i alt 5750 Kvadratalen og havde
27*
418 [15]
en Form som vedføjede Skizze (Fig. 3). Efter Afskæring af et Par Hjørner fremkom et Rektangel, der inddeltes i 5 lige store Felter paa hver 15 Alens Bredde og 66 Alens Længde eller c.
1000 (990) Kvadratalens Flademaal.
Besaaning med Kalk og Olden fandt Sted den 1\9. April 1907.
Kalken var pulveriseret Fakse-Koralkalk (kul- sur Kalk), der omhyg- geligt udstrøedes med Haanden for at gøre Grænserne mellem de enkelte Felter saa skar- pe som muligt. Af Bøgeolden, samlet paa selve Distriktet, ud-
*£'. saaedes i alt 2 Tdr..
som foruden i selve Forsøgsfelterne ogsaa saaedes i en smal Bræmme (uden Kalk) omkring hele Forsøgs- stykket. Olden og Kalk hakkedes derefter ned med en Haand- rive.
De løsrevne Mortørv rystedes og fordeltes nogenlunde lige- ligt over hele Arealet. I enkelte Huller var vel Moren noget tykkere end paa Knuderne, og flere Steder var et betydeligt Lag af Blegsand vendt op. Men alt i alt var Frøbunden over hele Stykket en tæt og ondartet Mor.
Forsøgsstykket blev derefter indhegnet og saa for øvrigt overladt til sig selv.
April Maaned havde før Besaaningen været temmelig tør, og Moren var da ogsaa ret udtørret. Men den 22. og 23. April faldt en stærk Regn, og Vejret blev derefter mildt (24. April 12.5 ° C), saa Spiringsbetingelserne maa siges at have været gunstige.
Bøgen kom godt op overalt, efter Skovriderens Meddelelse
svarer til 5000 1000 0 7500 k u l s u r Kalk pr. Td. Ld.1)
2500 IS Fig. 3. Plan over Forsøgsstykket i Frederiksborg
Store Dyrehave.
J) 1000 Pd. (%) pr. Td. Land svarer til 906 kg pr. ha.
[16] 419 hurtigere i de kalkede end i de ukalkede Stykker (jfr. S. 408). Og skønt der senere paa andre Foryngelseskulturer paa Distriktet (med Efteraarssaaning) fandt store Ødelæggelser af Bøgeplanter Sted (ved Kvæker-Finker, Larver, Bladlus, Phytophthora fagi, osv.) saa mange Steder i Distriktet, navnlig paa den bedste Muld, saa at sige alle Planter gik bort, klarede de smaa Bøge paa Forsøgsarealet sig godt, stod tætte, var sunde og kraftige. Der syntes dog hen paa Sommeren at være en Forskel at spore mellem Bøgene paa de kalkede og ukalkede Stykker, idet de paa disse sidste var noget svagere (i Modsætning til Planterne paa Forsøgsstykket i Rude Skov, se S. 409). En Del selvsaaet Rødgran fandtes mellem Bøgene.
Den 13. Septbr. 1913 noteredes følgende under et Besøg paa Forsøgsarelet: »Den i Foraaret saa ujævne, af løsrevne Mor- tørv bestaaende Bund har nogenlunde lukket og jævnet sig.
Overalt, saavel i det kalkede som i det ukalkede Stykke, findes der grønne, kraftige Tuer af Aira flexuosa, der dog k u n und- tagelsesvis har været i Blomst. Af andre Planter findes almin- deligt paa alle Stykkerne Carex silvatica, Luzula pilosa og mul- tiflora, Rubas idæus, hvoraf en stor Del Frøplanter, og mindre hyppigt Cerastium vulgatum, Galeopsis tetrahit, forskellige Mosser, (Dicranum, Hylocomium, HypnumJ og Bregner (Ørnebregne, Phegopteris Dryopterisj samt enkelte Følfod. Særlig karakteri- stisk for de kalkede Parceller i Modsætning til den ukalkede er den hyppige Forekomst af store Senecio silvaticus-Planter, som paa mange Steder danner tætte Bevoksninger, der dog ganske brat ophører paa Grænsen af den ukalkede Parcel.«
Fra de 5 Parceller udtoges samme Dag Jordprøver til Be- stemmelse af Salpetersyre, hvorom Meddelelse tidligere er given (Det forstlige Forsøgsvæsen, Bd. II, S. 288—90), hvorfor her kun skal gengives Hovedresultatet (se Tabellen øverst S. 420).
Da Prøverne var ret uensartede med Hensyn til Forholdet mellem organiske og mineralske Bestanddele, og det i det hele taget er umuligt at faa Gennemsnitsjordprøver udtagne paa et Areal af denne Beskaffenhed, tør man vel ikke lægge for stor Vægt paa de anførte Tal udover den i sig selv interessante Op- lysning, de giver, at der i Sommerens Løb har fundet Salpeter- syredannelse Sted paa alle Forsøgsparcellerne (ogsaa den ukal- kede), men mindst i det stærkest kalkede.
420 [17]
I Jordprøver fra Parcel med pr. kg Tørstof
0 Pd. Kalk pr. Td. Ld. fandtes 3.63 mg Salpetersyre (N206) 1000 » » 11.60 » » » 2500 » » » » 13.54 » »
5000 » » » 26.10 » 7500 » » 2.00 »
Den 12. Juli 1908 var hele Arealet overvokset med høje, blomstrende Tuer af Aira flexuosa, der stod som en bølgende Kornmark og særligt tætte i den ukalkede Parcel. I nogen Af stand saa m a n kun denne Græsart. Herimellem fandtes der dog rigeligt af Carex silvatica (særlig i Parcellerne med 7500 og 2500 & Kalk) af Luzula pilosa, Hindbær, Rødknæ, Dicranum sp. (særlig paa den ukalkede Parcel). Senecio silvaticus, der den foregaaende Sommer var saa fremtrædende, var nu helt for- svunden.
Da der nu ogsaa var udpræget Forskel paa Bøgeplanterne i de forskellige Parceller, oprykkedes en Haandfuld vilkaarligt valgte Planter fra hver af disse paa et Bælte tværs over det sam- lede Forsøgsstykke (saaledes at man for hvert Skridt tog et vist Antal Planter ved ganske blindt at gribe efter dem, der stod der), for om muligt herigennem at faa et talmæssigt Udtryk for Kal- kens Indvirkning paa Bøgens Trivsel. Naturligvis er en saadan Prøveudtagning behæftet med mange Fejlkilder. Men da Re- sultaterne i alt væsentligt stemmer med dem, der opnaaedes ved flere senere Prøveudtagninger, dels efter samme, dels efter andre Principper, skal de anføres her (se Tabel IV).
Efter Hjemkomsten til Laboratoriet maaltes hver enkelt Plantes Højde fra Rodhalsen til Spidsen af den yderste Knop, og paa det længste Skud, hvis Planten var en Tvege, eller der var flere omtrent jævnbyrdige Hovedskud. Samtidig vejedes Knipperne fra hver enkelt Parcel, og denne Vejning gentoges senere den 20. Novbr. 1908 og den 29. Septbr. 1911, efter at Planterne var tørrede ind ved Henliggen i Laboratoriet1). Ved
') Der er altsaa her, som i senere Bestemmelser af samme Art, ikke Tale om virkeligt Tørstof, men k u n om lufttør Substans. Da Luften i Laboratoriet altid er meget tør, navnlig i Vintertiden under Indvirkning af Centralvarme, vil de lufttørre Planter sikkert kun indeholde nogle ganske faa Procent Vand.
Men de vil i Kraft af deres Hygroskopicitet ogsaa under visse Forhold (fug-
[18] 421 T a b e l IV. Planter, samlede den 12. J u l i 1908.
Højde i cm
6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30
Middel- højde Middelvægt Frisk M/7 08 Tør 2 0/n0 8
» 2 9/9 11 Heraf Top
» Rod 0
s*
e ,«
< Cu 1 1 4 7 10 8 13 14 6 9 5 1 1 3
83
*-*
a> i»
"a ^ S3 ® c/2 S3
6 7 32 63 100 88 156 182 84 135 80 17 18 57
1025
12.35 cm
1.49 g 0.63 » 0.60 » 0.18 » 0.' 11 »
Pund kulsur Kalk p r 1000
s 5
5 4 8 11 15 11 15 11 11 4 3 1
1
100
a l -
c« 33
40 36 80 121 180 143 210 165 176 68 54 19
23
1315
13.15 cm 1.72 g 0.74 » 0.70 » 0.20 » 0.' 19 »
2500
1 1 1 5 4 4 9 8 4 7 6 4 3 3 2
1
63 o o c« 33
9 10 12 65 56 60 144 136 72 133 120 84 66 69 48
28
1112
17.65 cm
3.00 g 1.18 » l.U » 0.43 » O.f 59 »
Td. Land 5000
— I 4)
• 2 Ö
5 3 9 9 11 14 13 16 10 2 7 1
100
CD CD
S -
c/3 33
55 36 117 126 165 224 221 288 190 40 147 22
1627
16.27 cm 2.78 g 1.09 » 1.12 » 0.42 »
o.e
.7 »7500
_ CD
S B B «
l l i 4 6 6 4 9 14 6 8 5 4 1 1 1 2 1
75
-t->
CD 1 )
• g TS
is s
c/3 33
8 9 10 44 72 78 56 135 224 102 144 95 80 21 22 23 48 25
1196
15.95 cm 2.30 g 1.00 » 1.03 » ,0.40 » 0. 61 »
422 [19J sidste Vejning blev Planterne savede over ved Rodhalsen, og Top og Rod da desuden vejede hver for sig. Naar Summen af disse to Vægte altid er lidt mindre end den samlede Vægt af de hele Planter, hidrører dette fra Tabet af Spaaner under Oversavningen. I foranstaaende Tabel (IV) er Planterne ordnede i Højdeklasser med 1 cm Interval, og Tallet i de lodrette Ko- lonner angiver, hvor mange Planter der fandtes inden for hver Højdeklasse. Kun fra 2 af Parcellerne var der udtaget 100 Planter, fra de andre et noget mindre Antal.
Af de i foranstaaende Tabel opførte Tal fremgaar nu tyde- ligt, at den ukalkede Parcel h a r givet de daarligste Planter, de 2500 P u n d Kalk pr. Td. Land de bedste, medens de større Kalkmængder h a r virket noget mindre gunstigt, om end der endnu ikke er store Forskelligheder at spore mellem de sidste 3 Parceller indbyrdes. Større Forskelligheder end Højderne viser de friske Vægte, saa de smaa Planter i det hele taget er langt mindre kraftigt udviklede end de større. Interessant er det endvidere at lægge Mærke til Forholdet mellem Rodens og Toppens Vægt i de forskellige Parceller. Thi skønt Planterne stod meget fastere i den ukalkede og i den mindst kalkede Parcel end i de andre, hvor Jorden var mere blød og muldet, saa der i de første er bleven siddende forholdsvis mere af Rødderne i Jorden, h a r disse dog en i Forhold til Toppen langt kraftigere udviklet Rod eller rettere en i Forhold til Ro- den langt svagere udviklet Top end Planterne i de rigeligere kalkede Parceller. Rodudviklingen har aabenbart i den ukal- kede og mindst kalkede Parcel hovedsagelig fundet Sted i den første Vegetationsperiode (Sommeren 1907).
Den 6. Okt. 1908 besøgtes Forsøgsarealet paany, og der blev igen oprykket Planter efter samme Princip som i Juli Maaned, kun med den Forskel, at Hr. Skovrider Baron W E -
DELL-WEDELLSBORG og Forf. hver oprykkede 50 Planter paa hver Parcel og paa 2 forskellige Bælter tværs over Forsøgs- stykket. Maalinger og Vejninger af Materialet gav de i Tabel V opførte Tal. Planterne blev her ikke vejede i frisk Tilstand, men først efter at de havde henligget i Laboratoriet i l1^
tigt Vejr) k u n n e optage m i n d r e Mængder Vand, saa den lufttørre Vægt ikke er absolut konstant (se f. Eks. de to sidste Kolonner i Tabel IV).
[20]
T a b e l V. Planter, samlede d. 6. Okt. 1908.
H ø j d e i c m
8 9 10 11 12 1 3 1 4 15 16 17 1 8 1 9 20 2 1 2 2 2 3 2 4 2 5 2 6 2 7 2 8 2 9 30 3 1 3 2 3 3
M i d d e l - h ø j d e M i d d e l v æ g t
2 0/ n 0 8
2 8/9 11 H e r a f T o p R o d
0
—, o
C CC
i 8 5 15 10 1 2 14 14 7 3 2 3 4 1 1
1 0 0 o o
"S "«
« »2
V3 53
9 8 0 5 5 1 8 0 1 3 0 1 6 8 2 1 0 2 2 4 1 1 9 54 3 8 60 84 2 2 24
1457
li.57 cm
1.16 g 1.03 » 0 . 2 5 » 0 . 7 7 »
P u n d k u l s u r K a l k p r 1 0 0 0
s-,
^ "S
n es
< O, 1 2 1 0 1 1 1 0 7 1 0 1 2 8 1 1 7 2 8 1
1 0 0
OJ 03
t/2 EC
8 18 1 0 0 121 120 91 1 4 0 180 128 187 126 38 160 22
1 4 3 9
14.39 cm
1.06 g
0.95»
0 . 2 2 » 0 . 7 2 »
2 5 0 0
— i * 3
n ^
«3 o.
1 1 1 1 2 2 4 7 9 1 3 6 14 6 5 10 6 3 2 3
2
2 1 0 0
"5 o c« en
8 10 11 12 2 6 2 8 6 0 1 1 2 1 5 3 2 3 4 1 1 4 2 8 0 1 2 6 1 1 0 2 3 0 1 4 4 7 5 5 2 81
6 0
6 6 1 9 9 2
7 9 . 9 2 c m 2 . 5 0 g 2.22 » 0 . 9 0 » 1.30 v
T d . L a n d 5 0 0 0 es ^
+•• 5
1
4 7 6 8 6 8 11 10 1 3 9 6 6 3 2
1 0 0 'S o
"c •'°
1 's5
8
44 8 4 7 8 1 1 2 90 128 1 8 7 1 8 0 2 4 7 1 8 0 1 2 6 1 3 2 6 9 5 0
1 7 1 5
17.15 cm
1.84 g 7 . 5 0 » 0 . 4 3 » 1.05 »
7 5 0 0
i*
— i u
1 2 5 1 3 7 1 2 12 11 5 6 1 3 6 1 4 1 1
1 0 0
4-*
0) O
s -
0c/2 EC
9 2 2 60 1 6 9 9 8 180 192 187 90 1 1 4 2 6 0 1 2 6 22 9 2 2 5 2 5
1 6 7 2
16.72 cm
1.72 g 1.47 » 0 . 4 0 » 1.05 »
424 121]
Maaned; men de har paa dette Tidspunkt øjensynlig endnu ikke opnaaet fuldstændig Stuetørhed.
Resultaterne falder jo for øvrigt i alt væsentligt sammen med, hvad der blev fundet for Planterne fra Juli s. A., kun at Planterne fra den mindst kalkede Parcel (1000 Pd.) er lidt ringere end de fra den ukalkede (hvilket dog kan skyldes Til- fældigheder), og at Parcellen med 2500 Pd. Kalk nu har givet absolut de bedste Planter, medens de større Kalkmængders Virk- ninger er mindre udprægede, hvad Planternes Højde angaar, men dog med Hensyn til Planternes Kvalitet de to første Par- celler betydeligt overlegne; derimod synes Kalkens gunstige Virkninger at være aftagende med Mængderne ud over 2500 Pd.
pr. Td. Land. Forholdet mellem Top og Rod er i alt væsent- ligt det samme som hos Planterne fra Juli Maaned (se ogsaa Fig. 4).
0 1000 2500 5000 7500 % Kalk pr. Td. Land
Fig. 4. Fotografi af 100 Bøgeplanter fra hver af Parcellerne i Frederiksborg Store Dyrehave. D. 6. Okt. 1908.
Den 30. Juni 1909 gjordes følgende Notater under et Resøg paa Forsøgsstykket:
»0 Kalk. I det hele kun meget faa Røgeplanter, der er smaa og vantrevne. Jorden er ganske haard at træde paa og tæt lukket af et Mosdække. Grænsen mellem denne Parcel og de to Naboparceller, navnlig mod den med 7500 Pd. Kalk, er overalt skarp. Skovstar dækker store Partier, hvor der næsten ingen Røgeplanter findes. Rødknæ optræder i Grupper. Aira
[221 425 flexuosa (i Færd med at blomstre) er hyppigere og frodigere end paa de andre Parceller, men for øvrigt er den ikke saadan fremherskende som i Fjor (dækker langtfra Bøgen).
1000 Pd. Kalk. Bøgen er pletvis god, men for største Delen langt svagere end i nogen af de andre kalkede Parceller.
2500 Pd. Kalk. Her findes absolut de største og bedste Bøge.
Jordbunden er løs og blød at træde paa. Der findes mange og kraftige Hindbærplanter, en Del Nælder (Urtica dioica), dog ogsaa hist og her Star, Siv, Bødknæ og Bølget Bunke.
5000 Pd. Kalk. Bøgen er frodig og sund. Jorden ganske blød at træde paa. Tydelig Forskel mellem denne Parcel og det ukalkede Grænseparti.
7500 Pd. Kalk. Omtrent som 5000 Kalk, dog k n a p t saa frodig.
Bøgene kraftige og jævnt fordelte. Jordbunden løs.« *) 2)
3. Juli 1910 gjordes følgende Optegnelser: »Parcellen uden Kalk og Randene uden om hele Forsøgsstykket, der heller ingen Kalk har faaet, har — med Undtagelse af enkelte Pletter — nu k u n meget faa og svage Planter. Parcellen med 1000 Pd. Kalk er betydelig bedre, og Bøgene her synes at være komne i god Trivsel. Parcellerne med 2500 og 5000 Pd. Kalk er langt de bedste; det er noget vanskeligt ved Skøn at afgøre, hvilken af disse der har Forspringet. Jorden er alle Vegne i dem begge blød som Muld, saa Foden synker dybt ned for hvert Skridt.
Parcellen med 7500 Pd. staar betydeligt tilbage for de to fore- gaaende Parceller. Bøgens Blade h a r ogsaa her et mere gul- ligt Skær, medens de paa de to andre gennemgaaende er dybt mørkegrønne«.
SI. Septbr. 1911. »Udslaget af Kalkens Virkninger er nu meget iøjnefaldende; Grænserne mellem Parcellerne er ganske skarpe. Paa Stykket uden Kalk er der i det hele taget meget faa Planter, og de fleste af disse er temmelig smaa og forkrøb- lede. Kun paa enkelte Pletter, hvor der antagelig ikke har været noget synderlig Mor, er de af normal Størrelse. Stykket
*) I »Botanisk Tidsskrift«, 29. Bd., S. 449—50, findes Forsøgsstykket om- talt i en af A x e l L a n g e forfattet Beretning om Botanisk Forenings Eks- kursion til Tokkekøb Hegn og Frederiksborg Store Dyrehave d. 3. Okt. 1909.
2) For Fuldstændighedens Skyld tilføjes, at d. 8. April 1910 blev paa de Steder af Forsøgsarealet, hvor der kun var meget faa eller næsten ingen Bøge- planter, Moren løsnet i Felter paa 1 Kvadratalen og sønderdelt med Hakke. I hvert Kvadrat blev der dernæst udsaaet en Haandfuld frisk Olden.
426 [23]
med 1000 Pd. Kalk er udpræget bedre end foregaaende, men dog det ringeste af de kalkede Stykker. 2500 Pd. Kalk er absolut det bedste og langt forud for alle de andre, baade hvad Plan- ternes Tæthed og deres Frodighed angaar. 5000 Pd. Kalk staar det nærmest, men 7500 Pd. er ikke meget bedre end 1000 Pd., paa mange Steder staar Planterne meget tyndt og er smaa, og paa de bedre Partier naar de langt fra dem paa Parcellerne med 2500 og 5000 Pd. Kalk.
Paa det ukalkede Stykke vil Planterne sandsynligvis for største Delen gaa ud i de følgende Aar. Det er ogsaa karak- teristisk for dette Stykke, at der herpaa rundt omkring har ind- fundet sig Lyng. Bøgeplanterne paa Parcellen med 2500 Pd.
Kalk er dybt mørke-(blaa-)grønne, medens Bladene er gullige paa de andre.
—Ilt dm
0 1000 2500 5000 7500 % kulsur Kalk pr. Td. Land Fig. 5. Fotografi af 100 Bøgeplanter fra hver af Parcellerne i Frederiksborg
Store Dyrehave optagne d. 2 1 . Septbr. 1911.
Fra hver Parcel er der oprykket 100 Planter, saaledes at der for hvert Skridt ved en Passage paa langs ad Stykkerne er tagne 2 af de paa Stedet forekommende b e d s t e Planter. Paa alle Stykkerne vil der altsaa findes en stor Mængde Planter, der er daarligere end de optagne, og dette gælder da særligt de Parceller, hvor Bøgen i det hele taget har staaet daarligst«.
[24] 427
Hver enkelt af de optagne Planter blev n u maalte som sædvanligt, og deres Middelhøjder beregnede efter deres samlede
Maal. Da de nu — navnlig paa de kalkede Parceller — var blevne ret anselige, er de i efterfølgende Tabel VI (S. 428) ordnede i Højdeklasser med et Interval af 5 cm, der giver en ganske karakteristisk Gruppering af Planterne paa de forskellige For- søgsstykker (se ogsaa Fig. 5). Som tidligere er de ogsaa vejede, dels i frisk, dels i mere eller mindre tørret Tilstand. Den sidste samlede Vægt er dog her fremkommen ved Addition af Toppenes og Røddernes Vægte, idet de ikke blev vejede før Oversavningen, og Svindet ved denne ikke blev bestemt, men det andrager jo ogsaa en saa ringe Del af den samlede Vægt (c. 1—2 pCt.), at det ikke kan influere synderligt paa de indbyrdes Forskellig- heder mellem Parcellerne, som h e r har Interesse.
De anførte Tal illustrerer ret godt de i det foregaaende citerede Optegnelser om det skønsmæssige Indtryk af Bøgens Tilstand paa Forsøgsarealet, og hosføjede Fotografi (Fig. 5) giver yderligere et Billede heraf. Vil man imidlertid sam-
menligne denne Tabel med Tabellerne IV og V paa S. 421 og 423 fra 3 Aar forud, maa man erindre, at de i September 1911 optagne Planter alle var de bedste, der fandtes paa Stedet, hvor de optoges, medens m a n i 1908 optog Planterne i Flæng uden Hensyn til deres Kvalitet. Derfor giver Tabellen og Fotografiet fra 1911 et langt gunstigere Billede af Bøgens Stand paa den ukalkede Parcel og Parcellerne m e d de to største Kalkmængder, end et Helhedsbillede vilde give. Og da det ikke lod sig gøre at maale alle Planter paa hele Forsøgsstykket, søgtes der et e n d n u nøjagtigere Udtryk for de hidtidige Forsøgsresultater ved s a m m e Aar at lade foretage Maalinger efter et noget andet Princip.
Disse Maalinger blev i Tiden fra 15. til 20. Oktober 1911 velvilligst udførte af Hr. Forstkandidat POUL RECK, der da uddannede sig paa Distriktet, og som herved bedes modtage den bedste T a k for det møjsommelige og omhyggeligt udførte Arbejde. Hr. RECK afgav herom nedenstaaende Rapport:
»Undersøgelsen er udført paa følgende Maade: Paa hvert af de fem Stykker er — efter Forsøgslederens Anvisning — ud- taget to Prøvestykker hvert paa 1 m2, idet det ene (i det føl- gende betegnet ved a) er valgt som Type paa det bedste, me- dens det andet (betegnet ved b) er valgt som Type paa det daarligste. Paa hver af de 10 undersøgte Kvadratmeter er nu
428 [25]
T a b e l V I . Udsøgte Planter, samlede d. 21. Septbr. 1911.
Højde i cm
6—10 11—15 16—20 21—25 26—30 31—35 36—40 41—45 46—50 51—55 56—60 61—65 6 6 — 7 0 71—75 76—80 81—85 86—90
Frisk 22/9 1 1 . . Delvis tør 26/g » • • Tør 2 4/j 12. .
» Rod
Pu 0 Antal Planter
6 17 19 14 10 9 9 10 4 2
100 25.95cm
8.85 g 8.05 » 5.765 » 2.585 » 3.18 »
nd kulsur Kalk pr. Td. Land 1000
Antal Planter
7 6 14 24 21 14 6 5 1 2
100 31 Mern
11.50 g 10.25 » 7.22 » 3.42 » 3.80 »
2500 Antal Planter
4 2 5 12 8 8 12 6 10 9 6 8 5 3 2 100 51A2cm 30.75 g 27.72 » 18.69 » 10.715 »
7.975 » 5000 Antal Planter
1 1 2 9 16 20 25 11 9 4 2
100
45.36'cm 20.65 g 18.24 » 12.57 » 6.57 » 6.00 »
7500 Antal Planter
2 1 6 11 17 17 16 12 13 2
2 1
100 34.98cm
14.87 g 13.40 » 9.25 » 4.695 » 4.555 »
alle de der forekommende Bøgeplanter maalte, idet de er for- delte i Højdeklasser med et Interval af 2 cm. Ved Maalingen er Topknoppen medregnet. Alle Maal er Centimeter.
I efterfølgende Tabel VII (S. 430) angiver første Rubrik Højde- klasserne, og anden Rubrik angiver Antallet af Planter, hvis Højde falder inden for vedkommende Klasse. Tallene i tredje Rubrik er fremkomne ved Multiplikation af Tallene i de to
[26] 429 første Rubriker. Kolonnerne er derefter opsummerede, og Mid- delhøjden for hver Kvadratmeter udregnet som simpelt Middel- tal = , hvor H er de enkelte Planters Højde, og n Antallet«.
Denne Undersøgelse bestyrker i høj Grad Rigtigheden af de Resultater, der var opnaaede ved tidligere Maalinger. Skønt der ved Prøveudtagningerne er anvendt ret forskellige Prin- cipper, giver de dog i alt væsentligt samme Udtryk for Kalkens Virkninger. Det kan i saa Henseende være oplysende at sam- menstille de fundne M i d d e l h ø j d e r og M i d d e l v æ g t e fra de forskellige Prøveudtagninger (Tabel VIII, S. 432).
I alle Tilfælde har de 2500 Pd. Kalk pr. Td. Land givet dét gunstigste Resultat, og for hvert Aar er Forskellighederne mellem denne og de andre Parceller blevne mere og mere iøjnefaldende. Nok saa talende som Middelhøjderne er vel Middelvægtene i saa Henseende. Medens s t ø r s t e D e l e n af P l a n t e r n e p a a de u k a l k e d e P a r c e l l e r e r g a a e d e t i l G r u n d e e l l e r h a r s t a a e t i S t a m p e s i d e n 1 9 0 8 , idet hele dette Stykke, med Undtagelse af nogle faa morløse Pletter, frembød det Billede i 1911, som er udtrykt gennem Maalingen af Planterne fra de daarligste Kvadrater1) (se Tabel VII), har Planterne paa Parcellen med 1000 Pund Kalk efterhaanden rettet sig betydeligt, saa Foryngelsen paa dette Stykke virkelig synes at ville lykkes, om den end ikke vil give noget særdeles tilfredsstillende Resultat. I Modsætning hertil er Parcellen med de 7500 Pd. Kalk stadig bleven relativt daarligere, saa den, efter i -1908 at have været omtrent paa Højde med 2500 Pd.- Parcellen, i 1911 ikke er synderlig bedre end 1000 Pd.-Parcellen, og det ikke kan siges, hvor vidt Foryngelsen her overhovedet vil lykkes eller ej. Parcellen med 5000 Pd. er ogsaa gaaet re- lativt tilbage i de 3 Aar, men for dennes Vedkommende maa det dog bemærkes, at Tallene giver et noget daarligere Billede af Bevoksningen, end denne som Helhed gjorde Indtryk af (se Optegnelserne herom paa S. 425 og 426). De i Tabel VII anførte Tal for Plantetætheden paa de forskellige Kvadrater kan — dels paa Grund af det alt for ringe Antal Kvadrater, dels fordi Valget af disse lededes af andre Hensyn — slet ikke tjene som Udtryk for Bevoksningens Frodighed.
J) Disse Planter er desuden for største Delen døde.
