123
saa stort R ydningsarbejde og drager nye Kræfter til at arbejde i h an s Spor eller ad andre Baner, saa det kun er at ønske, at h a n vil fortsætte sine Studier, der frem træder saa storstilede i deres P lan, saa stem ningsrige i deres Form .
Henrik Ussing.
BIBLIOGRAFISK LITTERATUR.
B. Erichsen og Alfr. Krarup: Dansk historisk Bibliografi. Systematisk Fortegnelse over Bidrag til Danmarks Historie til Udgangen a f 1912. (I Tilslutning til Bibliotheca Danica.) 3. Bd.: Personalhistorie.
Kbh. 1917. (I Kommission hos G. E. C. Gad.)
Svend Dahl og Th. Døssing: Dansk Tidsskrifi-Index. Systematisk For
tegnelse over Indholdet a f 165 (180) danske Tidsskrifter. 1.-2. Aarg.
1915—1916. Kbh. 1916—17. (J. L. Ly beckers Forlag.)
S kønt den danske historiske L itteratur ikke hører til de uoverskueligste, træ nger m an dog ofte til Vejledning for at finde sig til Rette deri. Den ældre L itteratu r er undertiden vanskelig tilgængelig, og den nyere, isæ r den lokalhistoriske Litteratur, antager et stedse voksende Omfang. Ø nsker f. Eks. en H i
storieforsker at forvisse sig om, at et F u n d h a n m ener at have gjort, ikke er k en d t og om talt før, eller en H istorieskriver, der bygger paa de allerede indvundne Resultater, al gøre sig be
ken dt med de tidligere Frem stillinger, eller blot en historisk interesseret at læse om et bestem t Em ne, staar de ofte raad- vilde over for Problem et, hvorledes de skal orientere sig i den foreliggende trykte L itteratu r. Her er det, den historiske Biblio
grafi træ der hjælpende til.
Det bibliografiske H ovedværk, Bibliolheca D anica, gaar im idlertid k u n til 1830; for at bøde paa Savnet af et tilsva
rende Værk for den senere Tids Vedkom m ende h a r Bibliote
karern e B. E richsen og Alfr. K rarup nu udarbejdet en F ortsæ t
telse a f de Afsnit i Bibliotheca D anica, der om fatter D anm arks Historie. Men m edens Bibliotheca D anica kun anfører Titler paa selvstændige Bøger og Piécer, m edtages i E richsen og Kra- rups Bibliografi ogsaa A fhandlinger i T idsskrifter og Sam lings
væ rker, hvorim od Avisartikler paa Grund af M aterialets Uover
kom m elighed h a r m aaltet udelades; ligeledes er Bidrag fra Skolebøger og lignende ganske populære V ærker ikke m edtaget.
Til D anm ark henregnes foruden det nuvæ rende Rige de skaanske Provinser, H ertugdøm m erne og Norge i den U dstræ k
ning, som deres Forbindelse med det danske Rige kræver. Be
grebet Historie tages i videste F o rsta n d ; de to første Bind, der
124
endnu ikke foreligger, vil kom m e lil at indeholde Tidshistorie, Indre F o rh o ld (o: det sociale, økonom iske og aandelige Livs Historie) og Topografi. Det tredie Bind, hvorm ed Offentliggø
relsen af A rbejdet begynder, ind eh o ld er den personalhistoriske L itteratur. De første 200 N um re h eraf om fatter de alm indelige Afsnit, T idsskrifter og Sam linger; derpaa følger i alfabetisk O r
den L itteratu ren om de enkelte Slægter og Personer (over 15,000 Num re). Det er som sagt ikk e blot selvstændige Bøger, der anføres, m en der er ogsaa H envisninger til T id ssk rifta fh a n d linger, Biografier i Sam lingsvæ rker og andre personalhistoriske Bidrag, som findes spredt ru n d t om kring i den øvrige L ittera
tu r. Hele dette H envisningsm ateriale er ikke det m indst væ rdi
fulde i Bogen, m en her er ogsaa Værkets Akilleshæl. E n h v e r Benytter m aa stadig gøre sig det k lart, at p aa dette P u n k t er Fuldstændighed ikke o pn aaet; dette er nok forstaaeligt, m en m indre forstaaelig er den Inkonsekvens, der ogsaa synes at h e r
ske, n a a r f. Eks. E. F. Kochs A fhandling om Jesp er Eroch- m an d (K irkehist. Sam l.) er m edtaget, m en sam m e Forfatters ganske tilsvarende A fhandling om H. P. Resen (Teol. T idsskr.
1874) er forbigaaet, eller n a a r H. Triers Indledning om P aludan- M uller i Udgaven af Tre Digte er m edtaget, m en Carl S. P eter
sens langt betydningsfuldere Indledning om sam m e Digter (Poet.
Skr. 1909) er forbigaaet. Men selv om der altsaa k a n rejses Indvendinger m od det O m fang, hvori H envisninger af denne Art er m edtaget eller forbigaaet, m aa m an i høj Grad paaskønne den store Flid, der er nedlagt i delte Arbejde, ikke m ind st paa G rund af de m ange H envisninger til B revlitteraturen, der jo ofte for P ersonalhislorikeren er den bedste Førstehaands-K ilde. F o r
fatterne h a r ingen Umage sparet sig, for at B enytteren nem t k an finde sig til Rette i Bogen; til Vejledning er der ved de biograferede Personers Navne tilføjet Stilling og D ødsaar, og ved N avne, hvis Plads i Alfabetet k an være tvivlsom , er der an b rag t H envisninger, og Bogens typografiske A nordning er meget overskuelig. F o r enhver, der beskæftiger sig m ed P e r
sonalhistorie, vil dette Bind være en uundvæ rlig Hjælp, og n aar engang hele A rbejdet er afsluttet, og alle tre Bind foreligger, vil de dan n e et Hovedværk inden for d an sk bibliografisk L itteratu r.
Im idlertid gaar denne H aandbog jo k un til Aaret 1912, m en helt uden H jæ lpem idler for den følgende Tids V edkom m ende er vi dog ikke, og det træffer sig saa heldigt, at det netop er m ed H ensyn til den Del af L itteraturen, der er v a n skeligst at overse, T idsskrift-L itteraturen, at vi bliver hjulpet.
Det er nem lig lykkedes Bibliotekarerne Svend D ahl og Th. Døs-
125
sing al realisere en T an ke, der tidligere h a r beskæftiget liere Bibliografer, men som aldrig før naaede ud over Begyndelses
vanskelighederne. Allerede nu foreligger der som et sm ukt Re
sultat af de H errers Arbejde to Aargange af D ansk Tidsskrift- Index, om fattende Aarene 1915 og 1916. Selvfølgelig kan ikke alle danske T idsskrifter blive fuldstæ ndigt registrerede i en saa- dan Index; ligesom i E richsen og K rarups Bibliografi h a r der m aattet ses helt bort fra Dagbladene, og inden for de øvrige T idsskrifter er der foretaget et Udvalg, hvorved rent aktuelle Blade, adskillige Foreningsorganer, A fholdsblade, Børneblade, Opbyggelsesblade og rent politiske Blade er udelukket. Selv
følgelig kan m an ved et saad an t Udvalg ikke gøre alle tilpas, m en næ rvæ rende Tidsskrifts Læsere k an glæde sig m ed, at F o r
fatterne udtrykkeligt i F oro rdet til første Aargang betoner, at de h a r m edtaget alle de lokalhistoriske Aarbøger. Ialt om fatter første Aargang 165 og anden Aargang 180 Tidsskrifter. Af dis
ses Indhold b a r det naturligvis været nødvendigt at foretage en Sigtning; saaledes er Foreningsberetninger, M ødereferater, Bog
anm eldelser o. 1. sk u dt ud, hvorved m an er sluppet for en bel Del ret uvæsentligt Stof, der vilde fylde ganske uforholdsm æ s
sigt. Det M ateriale, der nu er blevet tilbage efter disse In d skræ nkninger, er i Indexen ordnet system atisk efter Statens B ogsam lingskom ités Decim alsystem (modificeret Dewey). De Afsnit, der selvfølgelig særligt kan paaregne Interesse bos dette Tidsskrifts Læsere, er D anm arks Topografi, specielt Gruppe 4 6 .4 : de enkelte Byer og Egne, D anm arks Historie (Gruppe 96) sam t P ersonalhistorie (Gruppe 99); m en desuden vil m an ru n d t om kring i Indexen finde m ange Afdelinger med historiske Bi
drag, f. Eks. Gruppe 27. 6: D anm arks K irkehistorie, 3 3 .3 : L a n d brugets økonom iske og sociale F orhold, Underafdeling af 3 7 .3 : Skolehistorie, 39: F olkem inder, Sæder og Skikke, Sagnforsk
ning, Underafdeling af 61: M edicinalhistorie, Folkem edicin, Underafdeling af 63: Det danske Landbrugs H istorie, og i tal
rige andre Afsnit huder m an enkelte A fhandlinger af historisk Interesse. Det vil lønne sig for alle Forskere at gøre sig nøje’
bekendt med dette Værk, da det jo er et F a k tu m , at m an ofte finder højst interessante og brugbare historiske O plysninger i Tidsskrifter, hv o r m an m indst venter det. Selv om der kan disputeres om E nkelthed er i System atiseringen, m aa det indrøm m es, at enhver med Lethed vil kunne finde sig til Rette i System et, isæ r i anden Aargang, hvo r der er tilføjet et Em neregister, som Forfatterne im idlertid kun betragter som ren t interim istisk, da det er Hensigten hvert femte Aar at ud-
126
sende et om fattende Forfatter- og Em neregister til de forløbne Aargange. — M an m aa yde Forfatterne den største A nerken
delse for U darbejdelsen a f denne Index, saa m eget m ere som de, trods det T ilsk ud, der er givet, ikke k a n vente at faa et pe
k u n iæ rt U dbytte deraf, som staar i F o rhold til det store Ar
bejde, der h e r er nedlagt.
De tre V æ rker: Bibliotheca D anica, D ansk historisk Biblio
grafi og D ansk Tidsskrift-Index udgør tilsam m en H ovedstam m en i den bibliografiske M edhjælp, H istorikeren k a n regne med.
De to sidstnæ vnte A rbejder h a r væ ret en velkom m en Forøgelse, der ogsaa n ok vil vinde Paaskønnelse. R. Paulli.
FORENINGSMEDDELELSER.
I F e b ru a r dette Aar udsendte Fæ llesforeningens Sekretæ r nedenstaaende Cirkulæ re til de historiske A m tssam fund og de lokale Museers Bestyrelser:
Dansk Historisk Fællesforening.
Som det vil erindres, blev det paa Fæ llesforeningens Re- præ sentanlinøde i N yborg d. 16. J u n i 1916 efter Initiativ af Hr.
Filialbestyrer P. E liassen (Kolding) vedtaget, at Bestyrelsen som Indledning til næste Aarsm øde skulde søge at organisere et In stru k tio n sk u rsu s for M edlem m erne af A arbogsredaklionerne og a f Provinsm useernes Bestyrelser, bestaaende a f praktisk e Øvel
ser i B iblioteker, Arkiver, M useer og Sam linger. Dette In stru k tionskursus vilde n atu rlig t finde Sted i K øbenhavn, da m an paa de fleste a f de anførte O m raader v a r afskaaret fra at kunne m eddele den fornødne U ndervisning andet Steds.
I H enhold hertil er et Udvalg tra a d t sam m en, bestaaende af R igsarkivar, Dr. Kr. Erslev, M useum sinspektør, Mag. Chr.
Axel Jen sen , Stednavneudvalgets Sekretær, cand. mag. G unnar K nudsen, sam t Fæ llesforeningens F o rm an d , Sekretæ r og Kas
serer. Man gik h er ud fra, at et saadant K ursus burde holdes inden for R am m en af en Uge, og m an m ente a t være i Stand til at tilbyde eventuelle Deltagere i Mødet følgende:
1) E t K ursus i h isto risk K ildekritik, ledet af en U niversitets
professor (ca. 6 Dage a l '/ s Tim e);