Danehoffet

dure i Anledning af et u d tag et G jenbrev; K. Rosenvinge: GI. d.

D. I. S. 169. Af F orordningen om Rigens Ret og Dele 1621 Art. 20 frem gaar det nu, at, naar Gjenbrev var taget, den, der for­

fulgte m ed Rigens Dele, skulde udtage sex U gers Stævning, ved hvilken begge P a rte r fik Paalæg om at møde sex U gers Dagen, efter at Stæ vningen var læ st for Rigens Kansler, m ed hvis Beviser de havde paa G odset og det, som paataltes. H eraf tu rd e fremgaa, at det saakaldte K ongens R ettertin g er blevet enstydigt med Rigens K anslers R et; og de saakaldte Rigens D om sbøger, i hvilke Dom ­ mene fra d ette R ettertin g findes indførte; jfr V. A. S echer: R etter- tingsdom m e I. S. V flg .; ere derfor identiske med Rigens K anslers D om bøger. Om disse D om bøger henvises til V. A.

S echer: R ettertingsdom m e anf. S t.; hvor K. Rosenvinges m indre klare U dtalelser i Indledningen til hans U ddrag af gamle danske Domme findes næ rm ere belyste. D et vil d er tillige ses, at den form elle Sondring mellem begge A rter af Domme foruden i den døm m ende M yndigheds Sam m ensætning og de forskjellige Slags Sager, som behandles ved dem, fra 1573; jfr K. Rosenvinge:

GI. d. D. III. S. 213; navnlig ogsaa træ d er frem deri, at der til K ongens R ettertin g i Betydning af Rigens K anslers R et sker Indstævning m ed »Kongens og Rigens Stævning«, ligesom Dommen benæ vnes Kongens og Rigens D om ; jfr dog R. R. og D. 1621 A rt. 26: Rigens Rets D om ; m edens der til det K ongens R e tte r­

tin g , der beklæ dtes af K ongen og Rigéns R aad, skete Indstæ v­

ning m ed »Kongens egen Stævning«, og Dommene benæ vntes:

K ongens og Rigens Raads Domme.

O m talen af de næ rm ere R egler angaaende Proceduren ved den herom handlede Ret kan -ifølge d et A nførte passende gjem- mes til Frem stillingen af den særlige Forfølgning m ed Rigens

‘ R ets Dele.

§ 23.

A. H ude: Danehoffet S. 77. Da nu H æ rm æ ndene udviklede sig til at om fatte Rigets S torm æ nd, hvis Forsam ling Danehoffet repræ senterede, var det en ligefrem Følge heraf, at Danehoffet ogsaa m aatte øve døm m ende Myndighed i Stridigheder mellem V ederlagsm æ ndene. D er m aatte K ongen tiltale V ederlagsm æ ndene, og deres Dom m aatte han paa den anden Side ogsaa underkaste sig, naar han havde b ru d t V ederlaget, som gamle Knuds Exem pel v iser; jfr Saxo I— i S. 533— 34; Svend A agesen: L eges C astrenses Cap. X .; hvorm ed ogsaa stem m er U dtrykkene om Erik E jegod:

læsæ primum militiæ justa persolvit; Saxo I— 1 S. 607. At Stridigheder mellem K ongen og K ongehusets M edlemmer, som H ertugen af Sønderjylland sam t m ed de holstenske G rever om R etten til Sønderjylland, paadøm tes ved D anehoffet; Arild H vit- feldt I. S. 307; 308; 339; 645; ligesom Søgsmaal for forræ derske Anslag af H ærm ænd, saasom Kong Erik Glippings Mord, anlagdes ved Danehoffet; D. K. Hdf. S. 35; var derfor noget, der fulgte af sig selv; og Danehoffet vedblev ogsaa, saalænge det bestod, at være den Dom stol, ved hvilken K ongen skulde tiltale sine gode M ænd; Arild H vitfeldt I. S. 823; m en at det var en al­

mindelig D om stol, ved hvilken alle og enhver kunde søge Ret,*

var n o g et, der fra først af laa ganske udenfor dets O m raade som H uskarlestæ vne. H er er det saa im idlertid, at H aand- fæstningen 29 Juli 1282 Art. 16 indfører en betydningsfuld R e­

form : »Item si aliquis nos im petere voluerit super bonis ali-quibus tanquam occupatis injuste, super hoc stabim us concilio et ordinacioni meliorum nostrorum in conciliis pro tem pore cele- brandis«.

D et antydes ikke m ed et O rd i denne Bestem m else, at den skulde være indskræ nket til at gjælde for H æ rm æ ndene, i hvilket Tilfælde den ogsaa efter det tidligere Anførte vilde have v æ ret overflødig. D erim od faar den sin gode Betydning, naar den forstaas i O verensstem m else m ed dens Bogstav som hjem- lende Alle og Enhver R et til at søge K ongen ved Danehoffet, og da det Abel K ristofferske U dkast Artt. 13 og 4; G. A. A. B.

V. S. 11 og 13 viser, at Forfølgningen med K ongebreve ogsaa retted es mod Bønder, m aatte det netop ogsaa væ re en Begun­

stigelse for dem at kunne appellere fra Kongens T ing til D ane­

hoffet. D et viser sig saaledes ogsaa paa d ette Punkt, at H aand-9*

fæstningens B estem m elser netop og særlig ere komne Menig­

mand til Gode fremfor at væ re givne i Storm æ ndenes Interesse.

Den Sæ tning, der saaledes v ar anerkjendt ved H aandfæst- ningen 29 Juli 1282 A rt. 16, blev dernæ st indføjet som reg el­

m æssigt L ed i R etsordningen ved Kristoffer II’s H aandfæstning Art. 28 og V aldem ar III’s Art. 23, der udtrykkelig gjorde Dane- hoffet til R igets øverste Dom stol ved at hjemle Appel til det fra K ongens R ettertin g ; jfr ligeledes F dg 1 Juli 1354 Art. 6;

H aandfæ stning 24 Maj 1360 Art. 11. H er gives R egler om Ind­

stævningen til Danehoffet, lydende paa, at Sagsøgeren skal ind­

stæ vne sin M odpart paa hans H erred stin g 6 U ger i Forvejen til næ ste D anehof; men den sidstnæ vnte H aandfæstning tilføjer dog udtrykkelig, at bevisligt lovligt Forfald frier for M ødepligten.

Derim od taler Kong Olafs H aandfæ stning ikke m ere særligt om Danehoffet som Dom stol, idet den nøjes m ed i Art. 29 at gjentage T ilsagnet i H aandfæ stningen 1360 Art. 16 om, at et D anehof aarlig skal holdes, og at enhver Besøgende skal nyde Fred,

ikke blot paa selve Danehoffet, men ogsaa en Uge før og efter, sam t at Brud paa denne F red skal væ re O rbodem aal.

Den anførte T aushed staar naturlig i Forbindelse med den K jendsgjerning, at Danehoffet, hvis O pkom st og Myndighed som øverste Dom stol var en Affødning af K ongem agtens svage og b etræ n g te Tilstand, igjen svandt hen, efter at K ongem agten paany var bleven sty rk e t; jfr D. K. Hdf. S. 57 om Rigens Raads Beskyldning m od E rik af Pom m ern for i m ange Aar ikke at have holdt H ofret i Nyborg.

§ 24.

III. Rigens Raad. — IV. Kongen og Rigens Raad.

III. R i g e n s R a a d . En Selvfølge m aatte det saa at sige være, at jo sjæ ldnere D anehof h o ld tes, en anden Myndighed m aatte

søges til at afhjælpe Savnet; og her var det da ligesaa naturligt, at K ongens snæ vrere Raad overtog H vervet. Om dets selvstændige Dom sm yndighed i Danehofs T iden foreligge vel ingen O plysninger;

m en dog ses det, at R aadet i Kong Olafs Tid afgav Betænkning over R etsspørgsm aal, som forelagdes det af Kongens R ettertin g ;

G. A. A. B. V. S. 51 — 52; og under D ronning M argrete paadøm te det Sager, som D ronningen havde henvist til dets Afgjørelse;

jfr-D anske Magasin III— 1 S. 183; se ogsaa Molbech og P etersen : Danske Diplom. S. 170 om , at Gods er overdraget for Kong

Erik af Pom m erns siddende Raad i Kallundborg.

E fter Danehoffets Bortfald indtraadte dernæ st . Savnet af en Domstol for Kongen. D ette Savn blev afhjulpet ved Kong H an s’s H aandfæstning Art. 10 og K ristian II’s H aandfæstning Art. 20, som siger, at Kongen skal pleje R et for Rigens Raad, om Nogen har T il­

tale til ham, og gjøre dets Dom F y ld e s t; jfr F rederik I’s Hdf. Art. 25 ; K ristian III’s Art. 32; de følgende Art. 30; D. K. Hdf. S. 92.

En næ rm ere Udførelse af denne T anke er indeholdt i den fra Reces 30 O ktober 1536 optagne Forskrift i F red erik II’s og følgende K ongers H aandfæ stning Art. 45, hvorefter den, der havde at klage over Kongen, først skulde henvende sig til de høje Rigsem bedsm ænd, som Kongen forfatningsm æssig skulde have, Rigens H ofm ester, K ansler og Marsk. Vilde K ongen da ikke lytte til deres Paam indelse, skulde han strax opnævne K lageren en b estem t R ettens Dag og pleje R etten for Rigens Raad og nogle af Kongen dertil udnæ vnte Adelsmænd.

Paa den anden Side bestem te K ristian II’s Hdf. Art. 19;

F red erik I’s Art. 24, at. hvis K ongen eller hans F ogder paa K ongens Vegne havde T iltale til nogen god Mand i eller uden­

for Raadet, skulde han tiltale dem for Rigens R aad; jfr K ri­

stian I’s Diplom. S. 110.

I kongeløse T ider eller i K ongens Umyndighed øvede endelig Rigens Raad den højeste D om sm yndighed; Reces 1533;

K. E rs le v : Rigsraads- og S tæ nderm øder I. S. i l .

IV. K o n g e n o g R i g e n s R a a d . Med Danehoffets B ort­

fald opstod endvidere en Lakune i den almindelige R etsord- ning og Instansfølge, idet en øverste A ppelinstans m anglede; og her indtraadte da ogsaa Rigens Raad i Danehoffets Sted.

U nder Kristoffer af Bajern finde vi Domme afsagte af Kongen selv m ed sine gode Mænd, uden at dog endnu deres E genskab som Rigens R aader særlig frem hæ ves; j Danske Saml.

I. S. 171 — 172; men i Kristian I’s Tid frem hæves særlig Kongens Raad og R ettertin g ; jfr K ofod-A ncher: Lovhistorie II. S. 204;

K. Rosenvinge: GI. d. D. III. S. 204; Diplom. S. 56; 103; 320;

jfr S. 183; Ryge: P eder O xe S. 7; 17; hvor dog gode Mænd b e ­ klæde R etten paa K ongens Vegne. U nder Erik af Pom m ern k æ res for K ongen og Rigens R a a d : D. Mag. I. S. 367; hvor væ sentlig Rigens Raad ere Bisiddere; jfr D. Mag. IV— 2 S. 191;

H. M atzen: Den danske P an terets H istorie S. 489; i M odsætning til d et b lo tte R ettertin g , hvor Sam m ensætningen er blandet; jfr ovfr S. 127. En forfatningsm æssig Ordning af den øverste A ppelinstans finde vi imidlertid endnu ikke truffen, og K ong H an s’s og K ristian II’s H aandfæstninger, tale heller ikke derom, da de ere optagne af at give Regler om O rdningen af Kongens R ettertin g , hvilke R egler F rederik I’s Haandfæstning, som be-Rigens Raad dog vare i Besiddelse af den højeste D om sm agt,

forudsæ ttes i K ong H an s’s H aandfæ stning A rtt. 10 og 49, hvorefter for nogen udenrigsk Dommer, men derim od stande til R ette for K ongen og Rigens Raad og tilbørlige D om m ere inden R ig e t; D. K.

Hdf. S. 92; jfr ogsaa D. Mag. III— 1 S. 192: »Kong H ans og Rigens Raad har d ø m t« ; D. Mag. IV. S. 212 ; Kinch: Ribe Byes H istorie I. S.

396 m. fl.; K ristian II’s g. L. Art. 21 om Appel fra K am m er­

re tte n til K ongen og Rigens Raad. K ristian III’s H aandfæstning slaar derefter Reglen forfatningsm æssig fast, idet den i Art. 32 ud ­ taler, at Alle skulle staa til R ette for K ongen og Rigens Raad, hvilket gjentages i de følgende H aandfæ stninger Art. 30; jfr Reces 1547 Art. 3; 1558 Art. 8; Rigens R et og Dele 1621 Art. 1;

Reces 1643 H—6 — 10.

Om K ongens og Rigens Raads Dom sm yndighed over A de­

lige i første Instans i Æ re ssa g e r se Offentlig Ret I. S. 60. V ed særlige L ejligheder forstæ rkedes Rigens Raad m ed Adelige eller G ejstlige; V. A. Secher: R ettertingsd. I. S. 1; Kirkehist. Saml.

111— 5 S. 800.

Regelm æssig afsagdes D om m ene paa H erredagen, som med særligt H ensyn_til dens Dom sm yndighed fik tillagt Benævnelsen D anehof; K. E rs le v : Rigsraads- og S tæ nderm øder I. S. 111; kun undtagelsesvis ved andre R aadsm øder; K. E rslev: Anf. V. III.

S. 577— 579; Reces 1615 A rt. 45; Rigens Ret og Dele 1621 Art. 1; K ongens og Rigens Raads Dom til almindelig H erred ag ; Reces 1643 II— 6— 10.

m æ rket, endog u delader; jfr ovfr S.

Ingen i noget af Rigerne skulde væ re pligtig til at lade sig stævne

H erredagene lystes M aaneder forud paa H erred stin g og Landsting, for at Sagsøgerne kunde stæ vne betim eligt; jfr Reces 1547 Art. 2; 1558 Art. 5: »saa lang Tid, at de kunne møde«, og ved Fdg 25 Maj 1636 og Reces 1643 II—6— 8 fastsloges V arslets Læ ngde udtrykkelig til 6 Uger.

i Om Sagernes F oretagelse, ordnet efter Landene, se Fdg r'*' 9 N ovbr 1634; Reces 1643 H—6— 11. Virkningen af U deblivelse uden lovligt Forfald var for begge P arter, at de skulde have ta b t Sagen, indtil de lovlig stæ vnede igjen; og desuden skulde Sagsøgeren yde M odparten K ost og T æ rin g ; Reces 1547 Art. 2;

1558 Art. 5; Reces 1615 Art. 45; Reces 1643 II— 6 — 10; Secher og Støchel : F o rarb ejd er I. S. 411. Om A ppelfristen, som reg el­

mæssig var tre Aar, se F dg 8 Juni 1639 Art. 2; Reces 1643 II—6— 15; om den staaende Form ular for Dom m enes Affattelse

se V. A. Secher: R ettertingsd. I. S. IV. j

In document Digitaliseret af | Digitised by (Sider 145-150)