Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s):
Titel | Title: Frelsens Hær ud og ind.
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kiøbenhavn : Frelsens Hærs Forlag, 1887 Fysiske størrelse | Physical extent: 23 s.
DK
Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be
used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work
becomes public domain and can then be freely used. If there are several
authors, the year of death of the longest living person applies. Always
remember to credit the author
„Frelsens Hær“
U D O G I N D .
Hvad f o r s t a a e s ved F relsens H æ r ?
En Mængde gudhengivne, paa militær Vis, forenede Mænd og Kvinder, hvis Formaal er at vinde alle Menne
sker for Gud eller dog ialtfald at fortælle dem om det Krav, som Gud har paa deres Kjærlighed og Tjeneste.
Naar, h v o r og a f hvem stift e d e s F relsens H æ r ?
Den stiftedes i Aaret 1865 i den østlige Del af London af William Booth, dens nuværende General.
Hvem e r William B o o th ?
Mr. Booth opvoxede indenfor den engelske Høj
kirke og blev omvendt ved Methodisterne, blandt hvilke han for en Tid virkede som Præst. Han rejste om
kring paa flere Steder i England og blev et Redskab i Guds Haand til mange Sjæles Frelse. I Aaret 1861
opgav han sit Embede som fast ansat Præst og opof- rede sig tilligemed sin Hustru helt til Missionsvirksom
hed. Fra den Tid af blev deres Arbejde i rigt Maal velsignet af Gud og Tusinder af Sjæle frelstes. I 1865 førtes Mr. Booth ved Guds Styrelse og imod sit eget Ønske til Østsiden af London. Her saa det sørgeligt ud. Den største Del af Befolkningen var fuldstændig uvidende, havde intet Kjendskab til Gud eller hans Ord, og havde heller ikke Lejlighed til at lære ham at kjende, da der ikke blev missioneret iblandt dem.
Dette drev ham til at ofre sit Liv til det Arbejde, at for
kynde Evangeliet for disse Tusinder af Mennesker og
— om muligt — at lære dem at kjende Gud, og der
ved redde dem ud af den Elendighed, hvori de vare nedsunkne, og fra den Fordømmelse, som Huede dem.
Frelsens Hær er Resultatet af hans Arbejde.
P a a hvilken M aade v i r k e r Frelsens H æ r ?
1. Ved Sammenkomster under aaben Himmel og ved Processioner med Sang gjennem Gaderne i Over
ensstemmelse med bestaaende Love og Forordninger.
2. Ved at besøge Kroer, Værtshuse, Fængsler og enkelte Huse for at tale og bede med alle dem, som indvillige deri.
3. Ved at holde Sammenkomster paa Theatre, i Koncertsale og paa andre Steder, hvor de Mennesker samles, som elske Fornøjelser højere end Gud.
4. Ved at fremstille Guds Tanker paa en for alle letfattelig Maade.
5. Ved at bringe enhver af de omvendte til dag
lig at vidne om Christus, baade offentlig og privat.
H v o rfo r skulle M ennesker tvinges til a t h a r e Evangeliet?
Det er en hekjendt Sag, at den store Mængde helst undgaar at høre Evangeliet. Navnligt i de store
Byer, hvor dog de fleste Kirker og Missionshuse findes, er der mange, umaadelig mange Mennesker, som aldrig besøge Guds Hus. Ølstuerne, Værtshusene og Forlystel
sesstederne ere deres Kirker. Det er derfor af aller største Vigtighed, at Evangeliet forkyndes for dem i dette Liv.
H v o r f r a s t a m m e r Frelsens H æ rs N avn?
Da Virksomheden var 11 Aar gammel, viste det sig, at den var ordnet paa militær Vis, og da dens Formaal var Menneskenes Frelse, antoges Navnet:
„Frelsens Hær.u
H v o rfo r benyttes militær O rg a n is a ti o n ?
Da Hensigten med hele Virksomheden er Krig, er er det naturligt, at Hæren organiseredes efter det engel
ske Mønster, som altid har været ikke blot det virk- somste, men ogsaa det eneste anvendelige for vor Hær.
E r denne militære Organisation i o v e re n ste m m e n d e med S k r i f t e n ?
Ja, thi medens den ikke strider mod nogen Orga
nisation, som er anbefalet eller beskrevet i det nye Testamente og er i fuld Overensstemmelse med den eneste Organisation, som beskrives og anbefales i det gamle Testamente, synes den skikket til at svare til det Formaal, som gjælder baade i den gamle og nye Pagt, og kan derfor ikke siges at være uoverensstem
mende med Bibelen.
H ar Frelsens H æ r h a v t F r e m g a n g ?
Ja, en overordentlig Fremgang. Den har i den Tid, den har bestaaet, udviklet sig mere end noget
andet Troessamfund i de sidste 100 Aar, ja vistnok mere end noget andet siden Luthers Tid. Tusinder af Mennesker, som tidligere vare de ugudeligste og mest skadelige i Samfundet ere nu Evangelister og levende Vidner i mange forskjellige Lande.
Hvorledes e r F relsens H æ rs nuvæ rende Stilling oq Udvikling?
Den 1ste August d. A. omfattede Hæren: 22 Lande, 2,212 Korps og 5,169 Officerer.
Bidrage de omvendte selv til H ærens Underhold?
Ja. Der læres dem, at de ikke kunne efterfølge Kristus uden at ofre sig selv og alt hvad de eje for at hjælpe til at vinde Verden for Gud.
P a a hvilken M aade m odtages Folks B id r a g ?
Der optages Kollekt allevegne ved hvert Møde, saavel om Søndage som Hverdage.
Hindrer disse hyppige Kollekter ikke V irk so m h ed en ?
Nej. De omvendte betragte det for ligesaa meget deres Pligt at yde deres Bidrag som at tale, og fremmede finde det ganske i sin Orden.
Hvortil bru g es de Penge, som indsamles p a a de en
kelte S t a t i o n e r ?
Kollekterne ved Møderne og Soldaternes Ugebidrag anvendes til Leje af Lokale og til Officerernes tarve
lige Underhold. Findes der Overskud, anvendes det undertiden til Hjælp for uheldigere stillede Stationer.
Hvem h a r Opsyn o v er Anvendelsen a f de lokale Penge midler?
En paa hvert Sted værende Sekretær, som af
fatter og fremlægger Korpsets Regnskab, som da revi
deres af en anerkjendt Mand i den paagjældende By.
E r d e r s i k r e t Officererne L e n ?
Nej. Enhver Officer gaar i Krigen fortrøstende sig til Gud, og afleverer, naar han begynder sin Virk
somhed, et skriftligt Bevis for, at han ikke har nogen
somhelst Fordring paa Hovedkvarteret eller paa nogen anden Myndighed i Armeen med Hensyn til Løn.
F a a Officererne da ikke i Almindelighed d e re s n ø d vendige U n derhold?
Jo, skjønt mange utvivlsomt have det meget smaat.
Men Gud er trofast; han har lovet at give sine Børn det daglige Brød, og han lader ingen fristes over For
mue. Nødlidende Officerer faa altid Understøttelse fra Hovedkvarteret, naar vi faa det at vide, og vore For
muesomstændigheder tillader det.
Men n a a r S ta t io n e r n e saale d es f o r den s t ø r s t e Del underholde sig selv, h v o r f o r f o r e t a g e s da Ind
samlinger til H o v e d k v a rte re t. Med a n d re O rd : hvortil bru g es de saa le d e s indkomne P enge:
Medens det er sagt, at de fleste Stationer have Indtægter for deres eget Behov, maa man erindre, at der er enkelte som behøve Understøttelse, hvorhos Hovedkvarteret skal bekoste Oprettelsen af nye Sta
tioner, skal yde Hjælp til Opførelsen af nye Sale, til Kjøb af gamle Bygninger, til Uddannelse af Officerer, til Møblering af Officerernes Lejligheder, ligesom det
ogsaa skal betale en stor Del af Udgifterne ved Offi
cerernes Forflyttelse fra en Station til en anden. Alle Udgifter ved Officerernes Sygdom, saa vel som Stabs
officerernes Underhold, samt disses Rejseudgifter, saa- vel som Leje af Kontor, Tryksagsomkostninger, Skatter o. s. v., udredes af Hovedkvarteret.
L en n e s Mr. Booth a f F relsens H æ rs K a s s e ?
Nej. Lige siden Virksomhedens Begyndelse har Mr. Booth levet af Midler, som aldeles ikke vedrøre Hæren.
Aflægges d e r regelm æ ssig R egnskab f o r de ved det internationale H o v e d k v a r te r indkomne og udgivne P e n g e ?
Ja. Der offentliggjøres et aarligt Regnskab, kritisk revideret og underskrevet af d’Herrer Beddow & Søn, Gresham Buddings, Basingliall Street, E. C., London.
Her i Danmark vil Hovedkvarterets Regnskab blive revideret paa samme Maade hvert Kvartal, og Regn
skabet vil blive offentliggjort i Krigsraabet.
Ansee ikke mange M ennesker de Midler, som anvendes a f Hæren, f o r besynderlige, plumpe og stridende mod S k r i f t e n ?
Jo. Disse Bemærkninger komme i Reglen fra Folk, som danne deres Mening om os efter det de børe for
tælle, men vi driste os til at erklære, at Intet, som kan bevises at være stridende mod Skriftens Aand og Bog
stav, anbefales eller gjøres af os. Vi indrømme, at vor Virkemaade i meget adskiller sig fra de dannedes og forfinedes Smag, men dette gjør den ikke urigtig overfor Gud, som ser paa Hjærtet. Idet Frelsens Hær
vandrer ustraffelig for Gud, søger den ikke at læmpe sig efter de dannedes Smag, men efter de Mennesker, blandt hvilke den virker. Gud lod det gamle Testa
mentes Profeter gjøre mange underlige Ting, for at tildrage sig den tankeløse Hobs Opmærksomhed. Eller har Jesus, Apostlene og den første Tids Kristne aldrig anvendt andre Midler til at virke paa Mængden end dem, som allerede vare vedtagne og almindelig an
vendte ?
„Den, som vinder Sjæle, er vis“. Ordspr. 11,30.
„Thi omendskjønt jeg er fri for alle, har jeg dog gjort mig til en Tjener for alle, paa det jeg kunde vinde des flereu. 1. Kor. 9, 19 (se 0, 20—23).
„Gjører Forskjel, saa I ynkes over nogle, men frelse andre med Frygt, udrivende dem af Ilden “.
Jud. 2 2 - 2 3 .
Det er ved Resultaterne af Frelsens Hærs Virk
somhed godtgjort, at de Midler, den anvender, gjøre et mægtigt Indtryk paa den uvidende og vantro Mængde og bringe den til at tænke paa Evigheden og Sjæle
nes Frelse. Derfor tro vi, at denne Maade er vel
behagelig og berettiget overfor Gud, og at den er hen
sigtsmæssig og vil blive anerkjendt af alle rettænkende Mennesker.
H v o rfo r bru g es militære T itle r s a a s o m General, O berst, Kaptajn, L ø i tn a n t o. s. v.
Det er i Overensstemmelse med Hærens Organisa
tion, at de som befale nødvendigvis maa have Titler, hvilket ogsaa giver Folk en Forestilling om hver enkelt Officers Rang, uden at man behøver at frygte for, at de forvexles med dem, som virke i de øvrige Kirke
samfund.
L
Hvilken Uniform anvendes og ligger der nogen særlig Betydning d e r i ?
Den bestaar af en tarvelig, ensfarvet, mørkblaa Dragt paa Kraven forsynet med en gul eller rød Kant, samt Bogstavet S. (i Danmark F.). Vi finde det meget heldigt at have en Uniform for Hærens Officerer, den tiltrækker Folks Opmærksomhed, giver os Lejlighed til Samtale med enkelte, og lokker Mennesker til Møderne, den indgyder Mængden en vis Respekt og viser ikke alene, at man tilhører Frelsens Hær, men ogsaa hvilken Rang man har i Hæren. Den beskytter ogsaa Hæiens Medlemmer mod den Fare alt for meget at følge Moden og giver Folk Lejlighed til at lægge Mærke til de Steder Frelsens Hærs Officerer besøge og det Liv de føre, da man altid og paa lang Afstand kan gjen- kjende dem. Have ikke de fleste kristne Samfunds Præster ogsaa en Uniform og skamme de sig ved at bære den? Vi kunne ikke indse, hvorfor Frelsens Hær ikke ogsaa skulde have en saadan.
Kan d e r siges noget til F o r s v a r f o r F a n e r, M usikkorps og a n d re a f Frelsens H æ r anvendte T i n g ?
De ere alle skikkede til at tildrage de Folks Op
mærksomhed som ere i Fare for evig Fortabelse og ubekymrede derfor. Hvis Mennesker ere i Fare for at gaa evig fortabte, er det den første Opgave for at redde dem, at vække dem, at aabne deres Øjne.
Disse og andre anvendte Midler tildrage sig deres Opmærk
somhed og faa dem til at høre det hellige Evangelium, ia, faaer Tusinder til at omvende sig og fly til Ghristus og undgaa den kommende Vrede. Mange Indvendinger forsvinde ved nogen Eftertanke. Saa er der ogsaa fremkommet Indvendinger mod Brugen af Trommer ved vors Møder, men det kan lige saa lidt dadies, at vi
kalde fattige Folk til vore Sale og Theatre ved at slaa paa Tromme, som det kan, at andre Kristne kalde til deres Forsamlinger ved at ringe med en Klokke.
Kan de ejendommelige B e k je n d tg jø re lse r, som Frelsen s H æ r undertiden anvender, f o r s v a r e s ?
Hvad der nylig er sagt, har sin Anvendelse her.
Naar en Officer bekjendtgjør et Møde, bør han have et trefoldigt Formaal.
1. Hans Bekjendtgjørelse maa nødvendigvis læses.
Bekjendtgjørelser om Gudstjenester læses i Reglen ikke af den Klasse Mennesker, vi gjerne ville tale til.
2. Hans Bekjendtgjørelser
m a a
læses af de Mennesker, han ønsker at se ved Mødet, det vil sige:Drankere, Spillere, Skøger, Tyve, Gudsbespottere, kort sagt alle, som ikke kjende Gud, og som ikke have taget mod hans Naade.
3. Han ønsker, at Bekjendtgjørelsen maa drage dem til Møderne. Han veed at de almindelige Bekjendt
gjørelser bortskræmme mange. Han maa derfor — om muligt — bekjendtgjøre om en eller anden, der skal optræde, eller om noget, som skal ske, for at lokke Folk til Mødet. Det kan jo nok være, at han under
tiden skrev eller sagde noget, som kunde støde for
finede Folks Smag og religiøse Fordomme. Men hvis det lykkes ham at faa de Mennesker dragne til Korset, som tilhøre Samfundets Bærme, da glæder han sig og priser Gud, og han véd, at han har handlet ret.
Hvad f o r s t a a s ved M o tto e t „Blod og lld“, som læses p a a F a n e r n e og i H æ ren s S e g l ?
Blodet betyder det dyrebare Forsoningsblod, hvor
ved vi alene frelses, og Ilden den Hellig Aand, som helbreder, styrker og husvaler alle Guds sande Strids
mand.
L a d e r ikke F re lse n s H æ r de nyomvendte tale offentlig s t r a x e f t e r d e re s Omvendelse, og e r dette ikke meget f a r l i g t ?
Yi forlange ofte af de omvendte, at de — saasnart de liave modtaget Guds Naade — skulle fortælle de øvrige, hvor store Ting Herren har gjort imod dem.
Dette er ikke blot ikke farligt, men det rører Masserne og har en fortræffelig Virkning paa de nyomvendte selv.
De fleste Tilhørere, hvis Samvittighed bliver berørt af Guds Ord, kjende til en vis Grad deres eget synde
fulde Liv og røres saa stærkt, naar de høre nogen offentlig sige, at de have fundet Frelse og ere opfyldte med Fred og Glæde i Herren, at mange følge det Exempel. som de have for deres Øjne. Hvad de om
vendte selv angaae, da begynde de saaledes deres kristelige Liv med at gjøre en Kristens første Pligt:
at vidne om Guds Kjærlighed. Det er til deres forrige Kammerater i Synden, til Slægt og Yenner, at de sige, at de herefter bestandig ville afstaa fra Synden og alene leve for Gud. Og dette er dem muligt, thi i den første Kjærligheds Varme overvinder den Nyom- vendte let den Modvilje, som enhver vistnok har, naar han skal tale om sine egne aandelige Erfaringer. Den Deltagelse, som Tilhørerne i Reglen lægge for Dagen ved de oyomvendtes Vidnesbyrd, og den Velsignelse, Gud giver dem, idet han bringer Tilhørerne til at følge deres Exempel, er for dem en Opmuntring. Deres Hjærte fyldes med guddommelig Glæde, og de ville bestandig smage denne Glæde, naar de vedblive at være Guds Tjenere. At arbejde for Gud frier os fra at gaa Satans Ærinder.
Det er i fuld Overensstemmelse med Skriften, at vi begynde at arbejde for Gud. saasnart Han har be
gyndt sit Værk i os. Jesus sagde til den Mand, af hvem han uddrev en Legion Djævle, at han strax
dem hvilke store Ting, Gud havde gjort imod ham.
Og Manden gik bort, og fortalte i h e l e S t a d e n hvad Jesus havde gjort med ham. Jesus siger ogsaa, at den som bekjender ham for Menneskene, vil han selv be- kjende for sin Fader. Apostlene kaldte ogsaa alle de omvendte til at vidne om Guds Naade, thi vi læse i Ap. Gj., at de som bleve adspredte ved For
følgelse gik omkring og forkyndte Evangeliums Lære.
Og begyndte ikke Apostelen Paulus strax efter sin Omvendelse at vidne, og skulle vi ikke følge hans Exempel ? Siger han ikke i Romerbrevet: Med Munden bekjender man til Salighed.
Men ere ikke mange a f Officererne og a ndre, som t a g e Del i M ederne, meget uvide nde?
Jo. Der fattes dem uden Tvivl meget i timelig Lærdom, men derfor ere de ikke mindre skikkede til at vidne om Guds Kjærlighed end Kristendommens første Forkyndere, om hvilke Guds Ord siger os, at de vare ulærde Lægmænd. Det vilde være interessant at vide, hvor mange af Apostlene, der kunde læse og skrive, da de bleve kaldte til at prædike. Men denne Mangel paa Lærdom var ikke til Hinder for, at de prædikede og lærte med større Fremgang end mange af deres Efterfølgere. Vore Officerers og Soldaters Op
gave er ikke at undervise i jordiske, men i himmelske Ting. Den Hellig Aand og dens Undervisning gives dem tom Svar paa deres Tro og Bønner, som Løn for den Iver, hvormed de hengive sig til Arbejdet for Guds Sag, som er Sjæles Frelse, og den Nidkjærhed, hvormed de føde sig selv med Guds Ord. Vore Office
rer og Soldater kunne sige med Apostelen Paulus: „Vi komme ikke til Eder med menneskelig Visdoms Velta
lenhed, men med Aands og Krafts Overbevisning, paa det
at Eders Tro maa være ikke paa Menneskers Visdom, men paa Guds Kraft.
Finder d e r nogen Uddannelse S ted a f Officererne inden de sendes til S t a t i o n e r n e ?
Uddannelseshjem ere i mange Lande aabnede for de Mænd og Kvinder, som beslutte sig til helt at ofre sig til Arbejdet. Det er navnlig Bibelen og dens Histo
rie, som studeres i disse Hjem, og der læres en prak
tisk Kristendom. Hvad angaar den menneskelige Visdom lære de saa meget, som behøves, for at kunne tale til Folk, og for at kunne føre Hærens Regnskab og Brevvex- ling med Hovedkvarteret. Man lægger sæidig Vægt paa at lære dem de praktiske Methoder, som Frelsens Hær anvender i den Krig den fører, f. Ex. Besøg hos dem, som ved Møderne ere bievne ramte af Guds Ord, Ord
ning af Møder under aaben Himmel og paa offentlige Steder, og fremfor alt fordres der den størst mulige Selvopofrelse for Gud og Sjæles Frelse.
E r Kvinders offentlige Vidnesbyrd ikke i S trid med S k r if te n s L æ r e ?
B e s t e m t i kke. Det er indrømmet, at der fin
des et enkelt Sted i Pauli Breve, som ved første Øjekast synes at indeholde et saadant Forbud (1. Kor. 14, 34— 35). Men, ret forstaaet indeholder dette Sted kun det, at Apostelen anser det for skammeligt for en Kvinde at tage nogen Del i de Disputer, som vare almindelige i den Tids jødiske Synagoger og ligesaa i de første kristne Menigheder (se Ap. Gj. 18, 4— 6;
17, 1—4 —17; 15, 5—7), og som heller ikke i vor Tid ere ualmindelige. Han ansaa det for bedre — hellere end at hun dér skulde gjøre noget Spørgsmaal eller tage nogen Del i disse upassende Tvistigheder — at
13
hun fik de forønskede Oplysninger hjemme hos sin Mand. Den Hellig Aand tillod ikke Apostelen hver
ken paa dette eller noget andet Sted at forbyde Kvin
den offentlig at vidne om Kristus. Vor Overbevisning grunder sig paa følgende:
1. I Il t e Kapitel af samme Brev foreskriver Apostelen, hvorledes de Kvinder skulde være klædte, som bede og profetere, og han oplyser os i 14de Ka
pitel om, hvad det vil sige at profetere. „Den som profeterer taler Mennesker til Opbyggelse, Formaning og Trøst** (1. Kor. 14, 3). „Den som profeterer, op
bygger Menigheden*1 (14, 4).
2. I den gamle Pagt var nogle af Guds Folks mest fremragende Profeter og Dommere Kvinder (Dom.
4, 4— 10; 2 Kong. 22,1 4 — 20). Skulde deres Frihed være mindre i den nye Pagt, naar Paulus siger: „Der
er ikke Forskjel paa Mand eller Kvinde, men alle ere et i Kristus Jesus,** hvoraf det jo klart og tydeligt fremgaar, at med Hensyn til Guds Riges Sag ere Plig
terne og Ansvaret det samme baade for Mand og Kvinde.
3. De første, som forkyndte Kristi Opstandelse, vare Kvinder (Matth. 28, 9 —10).
4. Den Hellig Aand blev paa Pintsefesten ogsaa udgydt over Kvinder, og Apostelen Peter bekræftede deres guddommelige Ret til offentlig at vidne for Jesus ved at anføre Joels Profeti angaaende dem (Ap. Gj.
2, 16— 18).
5. Apostlene havde i de første Menigheder kvin
delige „Medhjælpere1* og „Medarbejdere** (Fil. 4, 3;
Rom. 16, 3 — 12— 14).
6. Evangelisten Filip havde fire Døtre, Jomfruer, som profeterede (prædikede Kristus).
7. En Mængde Kvinder have siden den Tid, op
lyste af den Hellig Aand, prædiket Evangeliet, hvilket altsammen er blevet vidunderlig velsignet af Gud.
II
Kvinder o p t r æ d e offentligt, og e r det ra a d e lig t fo r dem a t g j e r e d e t ?
I Sandhed ja. Yi have aldrig set nogle daarlige Følger deraf. Vi tro ikke, der findes nogen mere ærbar og sædelig Flok unge Piger end vore kvindelige Offi
cerer. De beundres og agtes af alle, som kjende dem.
E r det sandt, a t Hæren ikke, som det sig h e r og ber, a g t e r og henviser til Guds Ord ved sine M e d e r ?
Nej, ingenlunde. Vi tro, at Guds Ord er den eneste Rettesnor for Troen og Livet. Det er den skrevne Aabenbarelse af Guds Vilje, og vi læse et Stykke deraf ved hvert Møde.Vi opfordre alle vore nyomvendte til hurtigst mu
ligt at anskaffe en Bibel og til daglig under Bøn til Gud at læse i den.
E r det sandt, a t d e r ikke undervises i Guds Ord i Hæren, men a t de om vendtes T r o n æ re s alene ved
Vidnesbyrd og E r f a r i n g e r ?
Nej, dette er en Fejltagelse. De omvendte modtage paa hver Station lige fra Begyndelsen af saa meget som muligt praktisk Bibelundervisning. De lære, saa- fremt de kunne og ville modtage Undervisning, alt det som angaar et Liv i fuld Hengivenhed for Gud og Selvopofrelse i hans Tjeneste med det Formaal at vinde det størst mulige Antal Mennesker. Paa hver Station er én Aften om Ugen helliget dette særskilte Formaal og i Reglen benyttes Søndag Formiddag eller Efter
middag i samme Øjemed.
Hvilke e re Frelsen s H æ rs L æ r e s æ t n i n g e r ?
De samme som af alle Kristne anses for at være de vigtigste.
Menneskets Adskillelse fra Gud ved Syndefaldet.
Menneskets Syndeskyld; „der er ingen retfærdig, end ikke én“.
Hvert Menneske maa renses fra Synden, hvis han skal frelses.
Mennesket formaar ikke at rense sig selv for Synden, eller befri sig for Skylden.
Gud hader Synden, men elsker Synderen.
Den himmelske Faders Kjærlighed aabenbaret idet han udsendte sin Søn Jesus Kristus, som er bleven et Forsoningsoffer for vore Synder.
Sønnens Kjærlighed aabenbaret i hans Liv og Død for os Syndere. Det Menneske, som modtager Jesus som sin Frelser, retfærdiggjøres Og frelses derved,
Den Hellig Aands Kjærlighed bevist ved dens Komme her til denne Jord, til den syndige Menneske
hed, som den søger at overbevise om Synd og føre til Frelserens Fødder.
Den Troendes Igjenfødelse bevist ved et retfær
digt Liv, helliget Guds Tjeneste i Virksomhed for Menneskers Frelse. Døden bliver for den Troende Overgangen fra et Liv i Virksomhed for Herren til et Liv i Herlighed og evig Salighed med Ham.
Evig Fordømmelse for dem, som ikke ville mod
tage Jesus Kristus som deres Frelser.
Dommens Dag, paa hvilken saavel de Troendes evige Herlighed som de Vantros evige Fordømmelse skal aabenbares.
E r det s a n d t a t Hæren l æ r e r S y n d frih e d ?
Ne j , d e t er i k k e s a n d t . Vi tro og lære at Menneskene lige indtil Døden ere skrøbelige Skabnin
ger, som ere udsatte for Fristelser og Fejltagelser, og selvfølgelig aldrig i den Forstand kunne naa Fuldkommen
hed udeft altid at maatte fortrøste sig til det for alles
Offer, Jesus Kristus.
Hvad l æ r e r H æren med Hensyn til Hellighed ?
Yi tro, at det er muligt for Gud at skabe i Mennesket et rent Hjærte, det -vil sige et Hjærte som er tvættet rent i Kristi Blod for al Uretfærdighed, og at Gud — naar et Menneske bliver delagtig i denne Frelse — kan og vil virke i ham efter sin gode velbehagelige Yilje og give ham Kraft til at elske Gud af Bit ganske Hjærte, sin ganske Sjæl og sit ganske Sind og sin Næste som sig selv.
Hvad f o r s t a a s ved den i H æ re n s Blad s a a ofte om talte B odsbæ nk „ p e n i t e n t - f o rm ? “
Det er en Bænk, som vi vil have, at de som be
slutte sig til at sige Farvel til Synden og tjene Gud, skulle komme hen til. Yi gjøre dette, for at vi der kunne give dem Raad og bede med dem og foi dem.
Kan det ikke tæ n k e s, a t d e r e r nogle som ved M ederne t r o sig omvendte, medens det kun e r d e re s Sind som
e r noget b e v æ g e t ?
Uden Tvivl er der mange, som tro, at de ere frelste, medens deres Hjærte ligner den i Lignelsen omtalte stenhaarde Jord eller Yej. Men dette maa ikke hindre os i bestandig at udsaa Sæden og anvende de Midler som synes skikkede til at frelse det størst mulige Antal Mennesker.
Blive de omvendte b e sta n d ig e ?
Mange, som bekjende, at de ere frelste, ere det i Sandhed ogsaa, men mange gaa ogsaa bort, ude af
Spot, som de ere udsatte for i deres Hjem og paa Værkstederne eller fra anden Side. Men at en Mængde blive bestandige bevises ved det store Antal Officerer og Soldater, som findes i Hæren, ved de Skarer, som ere gaaede til andre Kirkesamfund og ved de mange, som ere vandrede hjem til Himlen.
Hvad e r Grunden til de støje nde M ø d e r og voldsomme Angreb, f o r hvilke Hæren e r udsat, og som Bladene
s a a ofte o m t a le ?
Det er den samme Aarsag, som bevirkede, at Vidnes
byrdene fra Apostlene og de første Kristne stadig vare udsatte for Forfølgelse og gav Anledning til Sammen
stimling af Folk og Uorden i saadan Grad, at man sagde om Apostlene, hver Gang de holdt deres Indtog i en ny By: „De som bringe Ulykke over hele Verden, ere nu ogsaa komne hertil.11 Aarsagen til den store Modstand imod „Frelsens Hærs11 Virksomhed er den samme, der rejste Folket i E f e s u s imod Apostelen Paulus, og maa søges i den Fordel, som saa mange Mennesker have af, at Folket vedblivende lever i Synd og Last.
E r Enthusiasm e ikke et S æ r k je n d e f o r den Bevægelse, som „F relsen s H æ r “ h a r s k a b t ?
Jo, utvivlsomt! Vi anse det for umuligt at føre Krig uden Ild. Uden at røre Menneskene dybt paa de ømme Steder, kunne de ikke indse, at de ere saa store Oprørere imod Gud, og at de staa i øjensynlig Fare for at gaa evigt fortabte. Vi mene ogsaa, at det skulde falde Korsets Stridsmænd vanskeligt uden en dybtfølt Enthusiasme, at finde sig med Taalmodighed i, at deres Medmennesker ofte haanligt forkaste den
Frelse, som Gud byder dem, men vedblive at danse, drikke, sværge og nyde Livet umiddelbart op ad Hel
vedes Afgrund. Det er Enthusiasmen, der utrættelig driver vore Stridsmænd ud til Mennesker i alle Verdens Egne med Tilbud om Guds store Naade.
Men vi slaa ogsaa fast, at et s a n d t Gu d s a r b e j d e , kan ikke trives uden Enthusiasme. Og enhver vil faa det stadfæstet, naar man læser Beretningerne i det gamle og i det nye Testamente. Man anser En
thusiasmen for tilladelig og byder den velkommen i alle Livets andre Forhold: I Forretninger, Politik, Musik og Fornøjelser. I Krigen anse alle Nationer den for nødvendig. Det samme gjøre vi.
E r H æren o r d n e t e f t e r fo rs ta n d ig e Love. Mange sige, a t den e r les i alle Forhold og bygget p a a S a n d ?
1. Hvis man ved Ordning sigter til en lovlig valgt Styrelse, da er Hæren ubestridelig velordnet, efter som denne Styrelse ved Hjælp af sine Officerer i alle Grader, let trænger igjennem alle Forhold indtil de mindste Detailler, der foregaar indenfor Hærens Omraade. Vi benægte ikke, at Organisationen bar sine MaDgler, men vi udtale, at det, som den bar for- maaet at udrette, viser, at den er Gud velbehagelig.
Hvis man med Ordning sigter til Disciplin og dennes fuldstændige Underkastelse af alle Officerer og Soldater, da er Hæren bedre ordnet end de fleste kri
stelige Samfund. Hæren har over 5000 Officerer og mange tusinde nidkjære Soldater, der ere saa besjælede af Pligtopfyldelse og saa hengivne for vor Virksomhed, at de altid ere rede til at udføre de Gjerninger, som en
hver anden maatte paalægge dem i Herrqps Tjeneste.
Hvis der med Ordning sigtes til et System, hvor
efter Ledernes Myndighed og Embedsforretninger uden Hindring overtages af andre Officerer, saasnart det ind-
sees, at Lederne vanskeligt ville kunne udføre dem uden at overanstrænge sig og uden at paaføre Hæren forøgede Udgifter, da er Hæren velordnet og forberedt lierpaa, idet den tillige véd i denne Henseende at tage alle lovlige og nødvendige Forsigtighedsforholdsregler.
Hvis man ved Ordning sigter til et Samfund, hvis Existents, Stilling, Ejendomme og Rettigheder ere til
børlig anerkjendte og garanterede af menneskelige Love, da have vi al Grund til at føle os overbeviste om, at
„Frelsens Hær“ er velordnet. Ifølge engelsk Lov har
„Frelsens Hær“ lovlig Anerkjendelse paa dens Existents og lovlig Ret til Udøvelsen af alle dens Rettigheder.
Denne Lov stadfæster Hærens Ejendomsret til alle faste Ejendomme, som den har kjøbt eller som den i Frem
tiden agter at kjøbe, saaledes at ingen af disse Ejen
domme paa nogen Maade kan berøves den. Yed samme Lov er der tilsikret den Fattige den samme Ret som den Rige i vore Mødesale til vor Gudstjeneste. Kvin
dernes ubetingede Ords Frihed ved alle Hærens Møder er bleven stadfæstet, og livad der er det vigtigste, in
gen anden Lære end om den frie Naade i Jesus Kri- stus maa forkyndes i Hærens Mødesale.
Hvis man ved Ordning sigter til den Omsorg, hvortil enhver Nyomvendt har saa stor Trang, da stole vi trygt paa Hærens Ordning, thi vi lære og ansee det for en ligefrem Pligt, ikke alene for enhver af Hærens Medlemmer, men for alle, hvis Følelse og Samvittighed røres af Hærens Virksomhed, at deres store Livsopgave skal dreje sig om en alvorlig og oprigtig Omsorg for Hærens Medlemmer.
Findes d e r ikke i denne Disciplin, i denne Lydighed, som „F relsen s H æ r “ f o r l a n g e r a f alle sine Officerer med Hensyn til Befalingers Udførelse, noget d e r s t r i d e r
l
S a a t r o r a l t s a a Frelsen s H æ r sig kaldet til for stedse a t sp re d e sig over hele Jordkloden?
Ja, ligesaalænge der findes Guds Fjender at stride imod og at overvinde, og saalænge, som der er Menneske
sjæle at frelse.
Har F re lse n s H æ r nogen politisk Mening?
Nej, det vil sige: den tager ikke Del i nogen politisk Bevægelse. Den indskærper Lydighed for Loven og Agtelse for de bestaaende Myndigheder. Dens Op
gave er at gjøre alle Mennesker hellige og saafremt at dette kan lykkes, blive de gode Borgere og trofaste Undersaatter.
Stiller H æ ren sig fjendtlig imod de b e s ta a e n d e evangeliske S a m fu n d ?
Nej, tvertimod! En stor Mængde af de, som ere bievne omvendte ved Hæren, blive Medlemmer af andre kirkelige Samfund, og mange ere bievne antagne som Evangelister, Præster, Missionairer, Boguddelere og Bibellæsere i andre kii’kelige Samfund.
R e k r u t e r e s Hæren f r a a n d re tilstedevæ rende kirkelige S a m f u n d ?
Nej, den udtaler aabent, at den ikke ønsker at drage nogen bort fra andre evangeliske Samfund; den er kommen for at frelse ved Guds Naade de hjemløse og de fortabte. Det er for dem, at den er stiftet, det er efter deres Smag, at den læmper sin Arbejdsmaade, og det er dem, som den ønsker at se ved sine Møder, for at de kunne opfyldes af Guds Aand og lære Vejen til Kristi Kors. Vi gjentage dette, at det er til de fortabte, de hjemløse og de ulykkelige, at Frelsens Hær udstrækker sine Arme, og det er for dem, at den helst aabner sine Rækker.
Kan Hæren i nogen væsentlig G rad g j e r e Regning p a a de Kristnes F o r b e n og P e n g e u n d e r s t ø t t e l s e ?
Yi stole paa, at efter at have gjennemlæst foran- staaende Redegjørelse, vil enhver Kristen, der gyser tilbage ved Tanken om, at et stort Antal af vore Med
mennesker gaa til evig Fortabelse, besvare dette Spørgs- maal med et tydeligt „ J a “ og dele vor Tro paa:
1. At Omvendelse til Gud er det store Lægemiddel for Fjærnelsen af bele Menneskeslægtens aandelige og største Delen af dens legemlige Elendighed.
2. At Gud har kaldet Frelsens Hær og gjort den til sit udvalgte Redskab for at frelse de' værste og de dybest sunkne.
3. At det derfor er meget ønskeligt, at denne Virksomhed ikke alene opretholdes men meget udvides.
4. For at opnaa dette, kan Hæren ikke nøjes med dens egen Selvopofrelse, men trænger til Hjælp af alt Guds Folk, igjennem Bøn, Deltagelse, Samarbejde og Pengeunderstøttelse.
5. Det er af største Vigtighed at beskytte de Kristne, som have paataget sig Ansvaret for og Ledelsen af denne store Bevægelse, imod de Sorger og Bekymringer, som altid melde sig ved Mangel paa Del
tagelse fra de Kristne i Almindelighed, og ved Mangel paa tilstrækkelig Pengeunderstøttelse.
Frelsens Hærs Hovedkvarter og Chef ere altid villige til at besvare ethvert Spørgsmaal og give en
hver Oplysning, der vedrører Hæren.
De, som ville hjælpe Frelsens Hær fremad med Pengebidrag — store eller smaa — ville velvilligst sende saadanne til
R o b e r t P e r r y ,
Chef for Frelsens Hær i Danmark.
Zinnsgade Nr. 3 B, Kjøbenkavn 0.
t •
■
Frelsens Hærs
rise-Sans© 9
indbundne i rødt Shirting-Bind.
Pris 5 0 Øre.
0 . C OLSEN 3c CO. K JtJBENHAVN.
