Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Munch, Andreas.; af A. Munch.
Titel | Title: Billeder fra Nord og Syd
Udgivet år og sted | Publication time and place: Christiania, 1849 Fysiske størrelse | Physical extent: 338 s.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the
work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always
remember to credit the author.
vel SILl_I0^K v/!< 1.-2.8 52 8°
i
1 1 5? 0 8 04Z9Z ^
>
-i
B i l l e d e r
f r a
N o r d o g S y d
a f
M u n c h .
- >
--i- . i
( C h r i s t i a n i a l8^9.
I n d h o l d .
^ Side
En Aften paa AkerShuns Slot ^
RjukanfoSsen og Gausta 45
Dcn sidste Biskop i Hammer . 75
Ladegaardsoen i 29
Versailles i-tll
Den gamle Maler i 66
Capri 276
Bruden fra Baveno 325
>
-
' . . . » . . . -
'
'
En Aften paa Akershnns Slot.
Den milde rolige Klarhed, som en Augustaften paa disse nordlige Hvider ellers saa velsignelseSrigt kan udbrede over Skov og Bygd og paa Menneskenes Sind, var om Aftenen den 18de August t502 i Egnen om Oslo ombyttet med en trykkende, uveirsvanger, formorket Atmosphare, hvis ængstelige Stilhed kun nn og da afbrodes ved voldsomme convnlsiviske Vind
stod, der splittende te tunge Skylag, i et Oieblik lod en blodigrod Strom af Aftensolens Straaler glide ud over den bcrvende Egn, for atter i ncrstc Secund at lnkke det morke Forhamg. Dette Naturspil, hvorved landskabets Belysning og Charakter hvert Oleblik forandredes, syntes med megen Opmærksomhed at blive betragtet af en qvindelig Skikkelse, der stod i et aabent Vindve paa AkerShuuS Slot, halvt boiet ud over det raat tilhugne Steenbrystvcrrn. Dette ophoiede Stade var ogsaa meget vel stikket til derfra at oversee saavel den lange Strcekning indad mod Oolo, som det videre Fjordbaosin med Oerne og Kysterne lcrngere ude. Vindvet befandt sig nemlig i et lille halvrundt fremspringende Taarn, der var anbragt oppe i Hjor-
1 ( s )
nemuren af Slottets Hovedbygning, paa den Kant der vender ud mod Egebjerg. Fra Vindvet, som i tre sammenhængende Buer optog ncesten hele Taarnets Omkreds, maatte altsaa Damen deroppe have den videste Horizont. Hendes Blik kunde glide hen over Slottets Udenverker, der glimrede as Besætningens Landser og Vaaben, langs de aabne, flade Sletter af Gaarden Aker, hvor nu Christiania staaer, til Foden af Egebjerg, hvor Taarnene af St. Halvards Kirke og St. Marioe Kloster ragede hoit op i den morke Luft over den lave HuuSklyuge i Oslo. Lamgere frem kunde Diet hvile paa den stille Fjordvig mellem Byen, Hovedoen og Slottet, hvilket klare Vandjpeil nu af den overskyede Himmel havde antaget en dunkel, blyagtig Farve. I en dobbelt Halvkreds, fra Byen af udenom Slottet, laae her paa Vigen med lange Mellemrum de smaae plumpe, armerede Fartoier, der tilsammen dannede den lille Flaade, hvormed den danske Hovidsmand paa Bohuus Ridder Heurik Krum- medike og Biskop Johan af Noskild, holdt det af de
"Oprorske" besatte Akershuus blokeret. Tre af de midterste Skibe, der vare meget storre og bredere end de ovrige, laae toet sammen, og kun ombord i disse kunde man bemcerke noget Liv og Bevægelse, ellers var Alt stille, som om denne hele Rcekke af fiendtlige Skibe var de fredeligste Handelsfartoier, hvis Mandskab
3
hvilede mod Aftenen. Men hine tre store Skibe vare Anforernes egne. De laae der morke og uhyggelige, som rugende over den kommende Nats Gyselighe
der. — Bag FlotiUens Master hcevede Hovedoen sine dengang skovbegroede Bakker, og dens Klosters graa, tykke Mure skimtede frem blandt Ore- og Birketræer. — Nu kunde Blikket fra Taarnvindvet paa Akershuus boie om til den vide, store, friskt aan- dende Vandflade, hvor Fjorden aabner sig mod de fjerne Aaser og sig over hinanden hoinende Skov
bjerge. Dette ellers oplivende, som et Bad forfri
skende Fjernsyn havde dog hiin Aften ogsaa antaget en mere dyster Tone, og morke, store Skygger lagde sig som uhyre Natfugles Vinger hen over Fjorden og Oerne.
Men den Qvinde, som hiin Aften stod ved Bue- vindvet paa Akershuus, forfulgte ikke med sit Blik alle de her antydede Retninger — hun betragtede ikke Skyernes Spil over Landskabets blote Former, ikke det majestcetiskt sig ncermende Uveir. Hendes morke Oie var med et intensivt og dog bcrvende, for
ventningsfuldt Uetryk heftet ved en Gruppe bevcrb- nede Folk, der kunde skjelnes paa Skibsbroen udenfor Slottet. Man saae hvorledes et Par store Baadc lagde til Bryggen og at de Bevabnede stege deri.
Ved hver af disse Bevægelser af den Gjenstand hnu l *
iagttog, blev hendes Opmærksomhed stedse dybere, mere fpcendt. Hendes Loeber stode halv aabne, hendes Bryst gik hoit, hendes Haand greb om Vindvesposten, som om hun var ncer ved at segne om. Nu stodte Baadene fra Bryggen. I Bagstav
nen af den forreste Baad stod en anseelig Mand i ridderlig Rustning, lcenet paa sit Svcerd. Med Haan- den vinkede han op til Vindvet, hvor Damen stvd.
For sagte Aareslag gled Baadene hen imod de danske Skibe. Det var Knut Alfson, Herre til Gidskoe og Skedal, Hovidsmand paa Akershuus Slot, Landeto den Tid mcegtigste og rigeste Mand, en ZEtling af Norges gamle Konger, der, efterat have bragt det hele sydlige Norge til Frafald fra Kong Hans og slaaet Prinds Christiern af Danmark ved Lerum, nu efter givet frit Leide drog til Mode og fredelig Sam
menkomst med de danske Hovidsmcend Henrik Krum- medike og Bisp Johan af Noskild, ombord paa et af deres Skibe. Damen i Vindvet var hans Hustru, Fru Mereta Jvarsdatter Dyre, en i Nordens Histo
rie paa den Tid saare mcerkelig Qvinde, der for hun kom i Wgteskab med Knut Alfson, havde vcrret gift med Rigsraaden Hr. Anders von Bergen. Hun blev loenge staaende ubevægelig stirrende efter de Bort
dragende, indtil Baadene lagde til ved de danske An- foreres Skibe. Da vendte hun sig med en synlig
5
Villicanstrcrngelse pludselig fra Lindvel, og dybt fra hendes Bryst trcengte sig de Ord: „Nu er det steet".
Det Va'relse paa AkershuuS Slot, hvorfra Fru Mereta havde iagttaget siu Husbonds Overfart til Modet med de Danske, var beliggende i det ostlige Hjorne af Hovedbygningens ovre Stokvcerk. Det var et temmelig langt, uregelmæssigt Num, hvis morkt bonede Egepaneling og tilrogede Bjelkeloft bidrog til at foroge den Skummelhed i Dybden af Vcerelset, lom den overskyede Aftenhimmel ikke gjennem det eneste Vindve formaaede at adsprede. Dette Vindve var, lom forhen bemærket, anbragt i et lille fremspringende Hjornetaarn, hvis Indre her dannede et halvruudt Karnap, aabent mod den ovrige Deel af Værelset, men eet Trin forhoiet over Gulvet. Mau kuude ty
deligt mcrrke, at denne Plads med den herlige Udsigt over Omegnen maatte vcrre et Mdlingssted for Slot
tets Frue, saa omhyggeligt og rigt var det udsmyk
ket, efter de Tiders bedste Formue, medens det nedre og storre Parti af Va-relset stod forholdsviis tomt og npaaagtet. Fine Straamatter bedcekkede Gulvet i dette lille Karnap: deu riuge Deel af Vcrggene, der ikke optoges af det tredobbelte gothiske Buevindve, var beha'ngt med kostbare, brogede Stoffer, og et Floiels Forhcrng, der nu var flaaet halvt tilside, lunde nedlades for Indgangen til Forværelset. En
ganske egen Blanding af Mands- og Qviudes-Be- skjceftigelser syntes at drives paa dette Sted; at slutte efter de forskelligartede Redskaber, som her befandt sig i hinandens Ncerhed. Ved Siden af et Svcerd, der stod lcenet op mod Muren, havde saaledes en Spinderok sin Plads, og paa et stort, kunstrigt ud- skaaret Ibenholts Bord, der ncesten udfyldte Karnap
pets halve Rum, faae man Brodeerrammer og qvin- deligt Haandarbeide midt iblandt Kalveskinds Docu- menter, mindre Scripturer, Karter, rigtindlagte Haaud- vaaben og Jagtbosfer, Bretspil, Falkehandsker, alt
sammen henkastet skjodeslost om hinanden.
I en Lcenestol ved dette Bord var Fru Mereta, efterat have losrevet sig fra Viudvet, halv afmcegtig gledet ned. Den ellers faa ranke, stolte Skikkelse var sjnnket sammen for Sieblikkets overvældende Magt, thi for hendes skarpe Blik kunde det ikke vcere skjult, at hendes egen, at hendes Husbonds, at hele Norges Skjcebne stod paa Spil i denne Times ulykkelige Mode. Hun havde derfor ogsaa med al sin Evne sogt at forebygge det; men endskjont hendes Indfly
delse paa Knut Alffon til anvre Tider var ubegrcend- set, var den dog dennegang, som af en Fatalitet, ble
ven neutraliseret ved et hos Hr. Knut jaare sjeldent Anfald af Stivsind, hvis Aarsager i Lobet af Aftenen Vil blive os klare. Nu, efter forgjceveS at have op
7
budt Alt for at holte den til Toten Indviede til
bage, og endnu voldsommere rystet ved selve Afskedens Indtryk, befantt Fru Mereta sig i en nedspcendt Til
stand, der ncermede sig til Asinagt. Hendes Hoved laae mat la'net tilbage paa Lcencstolens hoie Nvg, og hendes Arme hang slappe ned. De fitste Straaler af ^et svindende Dagslys faldt netop gjennem en Nist i den dunkle Skyhimmel paa hendes blege Ansigt, og opklarede dets rene Trak, som selv hendes nnvcrrende Asmagtstilstand ikke formaaede at berove et mcrgtigt Udtryk af Fasthed og Pilliekraft. Fru Mereta kunde dengang omtrent vcere i en Alter af sex til syv og tredive Aar; skjont altsaa ikke lcenger i ten sorste Ungtoms Friskhed og Glants, bavte hun tog beva
ret og utviklet en Skjonhed og Elasticitet i For
merne, sorbnntet met en plastisk Pcrrtighed og F»lte, ter maastee mere passete til et Asprcrg af hentes kraftige og stolte Jntre, end den unge Piges lettere og finere Udseende nogensinde havde gjort. Hendes Ansigtstrak vare markerede, men ikke saameget al Skjonhedslinien derved overtraattcS; bun havde cn flint boiet Na'se, friske, men noget tynde ^crber, og en stcrrk, bred Hage. Hendes Tines Form eller Glands kunde man nu ikke skjelne, da de vare halvt tillukkede; men under te lange sorte Tienhaar laae paa finten ligesom et Gjenstin af ten skjulte Flamme.
Panden var hoi og hvcelvet, noesten altfor meget for et qvindeligt Hoved, og dens Fremtrccden blev saameget synligere, som den ikke beskyggedes af hendes morkebru- ne Haar, der var lagt glat op under et tætsluttende, med Perler og Guld udsyet Hovedtoi. . En Klcedning as dunkelrodt Stof omgav hende i vide Folder og sam
menholdtes om Livet med et Belte af fiirkantede Guld
plader, behcengte med ringlende Zirater.
Saaledes blev kun en Tidlang siddende ubevæge
lig, medens Aftenens Skygger bleve morkere og bre
dere, og den tordensvangre Luft med hvert Oieblik ine- re trykkende. Den cengstelige Stilhed i Fru Meretas Kammer gjordes kun desmere bemcerkbar ved en sagte Hvisken, der nu og da lod fra det foromtalte dunkle Forværelse, hvor et Par af hendes Qvinder sadde paa Vagt. Selv til disse underordnede, tjenende Vcesner syntes Aftenens cengstelige betydningsfulde Spcending at have meddeelt sig; de sad sammenkrobne i en Krog af Vcerelset, holdt hinanden fast i Hcenderne og bce- vede ved enhver Lyd. Med et halvqvalt Skrig soer de derfor op, da pludselig Doren fra Gangen med no
gen Stoi aabnedes, og en bevcebnet Mand traadte ind.
Pigernes Skrcek lagde sig dog snart, da de asden Ind
trædendes fore Figur, graa Haar og godmodige An
sigt gjenkjendte Hr. Niels Faurson, en af Knut Alf- sous meest betroede Mcend, til hvem han havde over-
9
til hvem han havde overdraget Slottets Bevogtning under sin Fraværelse ved Modet. Denne aldrende Herre standsede ved Doren, da han i Baggrunden af Værelset bemcerkede MeretaS nbevcegelige, tilbageloe- nede Stilling, og i den Tro at hnn sov mumlede han halvhoit ved sig selv:
"Nu, det maa jeg sige, at kunne sove i sligt et Oieblik!" Derpaa henvendende sig til Ternerne:
„Va-k Eders Frue, jeg maa strar have hende i Tale".
Men Pigerne forklarede ham hviskende, at deres Frue ikke sov, at hun kun sad bensjunken' i Tanker, men saae saa stiv og besynderlig ud, at de ikke for Alt i Verven turde vove at forstyrre hende. Imidlertid var Fru Mereta under disse noget lydelige Forhandlinger vaagnet af sin i'ethargit, reiste sig langsomt fra Stolen og saae ned i Va-relset. Neppe fik lum her Oie paa Niels Faurson, for hnn med Eet fkjod det tunge Ibenholts Bord, bag hvilket hun havde siddet, saa voldsomt tilside, at de paa dette opdyngede Papirer og Vaaben rullede henad Gulvet; derpaa mere styrtede end gik hnn ned i Forværelset, Niels Faurson imode, greb fast om hans Arm, saae ham stivt ind i Oinene, og spurgte med lav og bævende Stemme: „(5r det forbi?"
Den gamle Hovidsmand blev na-sten bragt ud af Fatning ved dette uveutede Overfald, og stammede blot: „For GudS Skyld, Frue, hvad mener I?"
(* *)
Men Fru Mereta vedblev som for: "Hr. Knut!"
„Har man bragt ham? — hvor" —
Niels Faursons noget langsomme Fatteevne for
stod nu hvor hun vilde hen. „Veer kun rolig Frue, svarede han, Hr. Knut er euduu i god Behold. Jeg begynder allerede at troe, at Eders morke Forudsi
gelser om dette Modes blodige Udsald have vceret uden al Grund. Man bryder ikke saa let et givet Leide. Fra Hr. Arel Thott og hans Folk, som paa Eders Befaling lagde sig ned i en Baad i Skjul i Ncerheden af Hr. KrnmmedikeS Skib, for at iagttage hvad der foregaaer ombord, har jeg nylig faaet Bnd, med den Efterretning, at man kunde fee Knut Alfson og hans Mcend sidde tilbords paa Dcrkket med Hr.
Krummedike og de danske Riddere og drikke i al For
trolighed med dem."
„Altsaa endnu denne drcebende Uvished!" sukkede Mereta, idet hendes Haand slap Hr. Niels's Arm, og hun vaklede tilbage til sin Stol, hvor hun atter kraftlos sank ned.
Da hun ikke gjorde Mine til af sig selv at fort
satte Samtalen, eller sporge om hans Wrinde, over
rakte Hr. Niels hende et Pergament, omvundet med en Silkesnor, idet han sagde: „En geistlig Herre er i dette Sieolik kommet til Slottet med et lidet Folge, og forlanger straf at stedes for Eder. Han medgav
t!
mig dette Brev." Fiu Mereta tog mekanisk Brevet af hans Hcrnder, men neppe havde bunaabnet det eg ka^et et Blik paa dets Indhold, for hendes Ansigts
trak oplivedes, og fik et Udtryk af Interesse og Energi: „Fra Hr. Svante", udbrod hun halv hoit.
^erpaa sagde hun til Niels ^aurson i en bestemt og fa>t Tone: ,,^ad Brevdrageren strar komme herind.
Imidlertid vedbliver I at holde Alt sa'rdigt paa Slot
tet til lidfald eller forsvar. Ved det mindste Tegn , fra Hr. Arel Tliott og Skibene bringer I mig Un
derretning." Hun vinkede med Haanden; Hr. Niels gik sin Vei, noget forbloffet, og paa et Tegn as deres
^rue fulgte de to Terner ham.
Hun var nu alene. Alt ester som hun lcrske vi
dere i det modtagne Brev, antog hendes dodblege binder en siin rod Farve; hendes ^ine funklede og bele hendes Vegeme bcrvcde og reifte sig kjcrkt som en boiet Plante ester den forfriskende Regn. Ved en stor Beslutning syntes hun at have overvundet sin foregaaende Svagbed og A5ngstelse; og da Doren at
ter gik op, og en hoi Mand i sort Munkedragt, med Hcetten netslaaet over Ansigtet, traadte ind deraf, gik hun ham let og med Bcrrdighed imode, og hil- fede bam med disse Ord, der bleve udtalte med blid og klar Stemme, fkjont endnu fra bcrvendc Lcrber:
i2
„Christ gjengjoelde Eder, hoicervcerdige Hr. Hem
ming — Altrig kunde Nogen komme belejligere i en ulyksalig Time."
Det var virkelig den navnkundige Hemming Gav, udvalgt Biskop til Linkoping, Kong Hans's uforsou- ligste Fiende, den svenske Opstands dristigste, utrætte
ligste og farligste Leder, der saaledes overraskede Fru Mereta med et Besog. Denne Mands kraftfulde og cergjcerrige Charakter, haus rastlose ForetagelseS- aand, hans krigerske Talenter i Forening med geistlig Klogskab, solkelig Veltalenhed og en for den Tid ual
mindelig Lcerdom, alt dette havde bragt ham fra en dunkel, ubekjendt Oprindelse til den fremragende Plads i Sveriges Revolutionshistorie, han nu indtog ved Siden af Steen Sture. Under dennes forste Rigsforstanderskab var han Aar 1480 bleven sendt til Rom for at afvende det pavelige Ban. Der opholdt han sig i tyve Aar, som „den svenske Vicekonges og det svenske Riges Taler hos Paven", og han skal i denne Stilling have erhvervet sig Pave Alexander den Sjettes, den berygtede Borgias, Andest i hoi Grad, hvilket Fortrin vel mere vidner for hans Klog
skab og Duelighed end for hans rene Soeder; men denne Zlndest gik ikke over paa Alexanders Esterfol- gere. Efterat Kong Hans var bleven hyldet og kro^
net som Sveriges Konge forlod Hemming Gad Rom,
13
og vendte tilbage til sit Fædreland; men Kongen vilde ikke tillade ham at komme over Grcrndsen uden at han for,t maatte betale en for de Tider stor Sum.
Opbragt herover, satte han sig ganske i Opposition mod kongen, og fra L'inkoping Kloster, i hvis kapi
tel ban bavte ladet sig optage, intrignerede han hem
meligt mod denne, indtil han, da Opstanden fuldstæn
dig brod ud efter Kong Hans's Nederlag i Titmar- sten, var en af de Forste, der greb Vaaben mod det dansre herredomme. Imidlertid var han Aar 15(10 bleven af Capitlet valgt til Bistop i Nnkoping, hvil
et ^>alg kongen nagtede Confirmation og fik Paven til at udncevne en Anden til Biskop. Hemming Gad protesterede, og Paven truede med Kirkens Ban, bvillen ^rudsel dog ikke kunde bringes til ttdforelse saalcrnge Sturerne havde Overmagten i Sverige- Hemming (>)ad stod saaledes nu i aabeubar Strid baade med Pave og Konge. Hvor stort hans per- sonlige ha^ til denne sidste end kan have vårret, har man dog ikke Net ril deraf alene at udlede Bevæg
grunden til hans revolutiouaire Foretagender; banS ildfulde Taler til den svenske Almue, hvormed ban stedse, naar han vilde, kunde reise en Stvrke for sin -^ag, aaudede en Begeistring for FcedrelandctS Fribet og Selvstcenrighed, der var altfor inderlig til at kuune udspringe af blot egoistiske Kilder. — Mer
Steen Sture havde han paa tet ivrigste fogt at for
berede, uuderstotte og hjælpe Knut Alfsons norske Opstand, for derved at styrke den svenske og splitte Kongens Krcefter. At Fru Mereta, hvis hele Cha- rakter og Strceben havde saainegen Lighed med Hem
ming Gads, maatte finde i ham en naturlig Bunds- forvandt og Befordrer af hendes hoie Planer, er let at tcrnke, og ligesaa let forklarlig varderforhendes Glcede ved hans uventede Ankomst i hiint afgjorende Oieblik.
Ved Indtrædelsen i Fru MeretaS Kammer lod denne velkomne Gjcest sin Hcette falde, og fremviste et Ansigt, hvis stcerke, veirslagne Trak ikke havde no
get af den sygelige Bleghed, som Klosterlivet pleier at give. Hans kortasskaarne graa Haar vifte tydeligt Tonsuren; hans livfulde, men stikkende Sine over
skyggedes af de lange graa Oienbryn; om de fulde, sandselige Lceber laae et Trcek af Slnhed og Djcerv- hed paa eengang. Jstedetfor at gjcngja'lde Meretas hjertelige Hilsen, blev han staaende ta't indenfor Do- ren, som han havde lukket efter sig, gjorde en bebrei- tende Haandbevcrgelse, og sagde mev en dyb og klar Stemme, hvis sonore Blodhed fulgte enhver af Stem
ningens Nuancer:
„Frue, Frue, hvor kunde I lade dette siee!"
Bed disse Ord standsede Fru Mereta pludselig sin iilsomme Gang imod ham, forte Haanden til
i 5
Hjertet, som hun der folte et smerteligt Stik, og en jNrrk Nodme afverlede Paa hendes binder med dode- lig bleghed; Vrede, faaret Stolthed og Bevidsthed om at hnn trcrngte til den BebreidenteS Hjcrlp, kjcempede med hinanden i hendes Indre. Snart fat
tede hun jig dog, antog en stiv og rank Holdning, modte den Geistliges skarpe, provende Blik med et ligesaa sikkert, og sagde i en Tone, der kun nm>rrke- ligt robede den indre Bcvcrgelse.-
,/J veed ret godt, tvrvcerdige Herre, ja mege^
godt, at havde det staaet i menneskelig Magt at for
hindre dette ulykkelige Mode, saa var det skeet ved mig, og ved mig alene. Men nu, da Oieblikkene cre talte, da jeg hilsede Eder som en frelsende Ven i No
den, er I nu kommen kid for at bebreide, eller for at handle?"
Hemming Gad betragtede et Tieblik med Beun
dring den herlige Qvindeskikkelse, der stod foran ham Itraalende af Sjcrlens Magt og Legemets Skjonbed, i den krænkede Stoltheds hele Majestat. Derpaa ncermede han sig hende med milde, a'rbodige Lader, greb hendes ene nedhangende Haant, og sorte den til sine Laber med et Anstrog af Galanteri, der maa- siee var en Neminisecnts fra Pave Borgias vppige Hof. „Nu kjender jeg Eder igjen, crdle Frue", sagre hau. „Man havde fortalt mig, at I overvæltet af
denne Aftens cengstelige Spcrnding, havde hengivet Eder til Modloshed og uvirksom Frygt; men jeg seer nu at I som altid, er Faren voxen, beredt til at overvinde den eller til stolt at boere, hvad ikke kan undgaaes. Min Ncervcerelse her bliver nu fast over- flodig."
Meretas stolte Udtryk omvexledeS her pludselig med et ængsteligt og bevende. „Siig ikke det min Fader", hviskede hun, „o siig ikke det — jeg har vceret svag, meget svag da Hr. Svantes Brev og Eders Ankomst gav mig nyt Mod. Men for Guds Moders Skyld, forlad mig ikke! — hvert Minut kan dråbe — hvad skulle vi gjore, hvad skulle vi gribe til?"
Med dette uvilkaarlige Udbrud af qviudelig ZEng- stelse greb hun fast om Biskoppens Hoender, og forte ham heftigt op til Vindvet. I dette Oieblik brod Vet lcenge truende Uveir med Eet los. Et bredt bleg
gult Lyn flammede dem imode, da de traadte til Vindvet; Tordenen skraldede nmiddelbart derovenpaa og stride Regnstromme skyllede mod Ruderne. Mereta gav et hoit Skrig og vilve vcere sjunket om, hvis ikke den geistlige Herre havde optaget hende i sine stcerke Arme og neesten baaret hende hen i Lcenestolen ved Bordet. „Vent og hav Mod", lod hans Stemme sikkert og klart gjennem UveiretS Rasen.
17
„Vente", udbrod Fru Mereta, esterat hun havde fattet sig, gjentagende Bispens sidste Ord, — „vente!
have vi nu Naad til at vente? Horer I ikke hvor
ledes ?iatureu selv oprores over den trueude lldaad, og kalder os tilHja?lp? Jeg kan ikke bane det la>u- ger— vi maa ud til hanS.ttndsa'tning, hvis det ikke' allerede er for seent."
Med disse Ord vilde huu fare op fra sit Sa>de;
dog Hr. Hemming, der ganske rolig var bleven staaen- de med Armene lcrnet til den hoie Stoleryg, holdt
hende blidt men bestemt tilbage.
„Hvor vil I hen, Frue", sagde han. Vil I ved et Udfald mod de Danske nu styrte baade Eder og Eders Herre i deu visse Undergang? Jeg har ved min Ankomst hid til Slottet strar lavet mig noie un
derrette om SagerueS Stilling, og jeg sinder, at man siden dette uforsigtige Skridt af Hr. Knut uu eugaug er begaaet, har foretaget til hauS og Slottets Sik
kerhed Alt hvad for Oieblikket kau gjoreS. Det forske Forsog fra vor Side til med Magt at befrie ham fra de Danskes Snare, vilde for Hr. Krummedike vare en velkommen Anledning til at erklcrre Leidet brudt, og forend Eders Folk kunde slaae sig igjennem til Hr.
Knut, vilde han forlcengst vcrre dra'bt. Nu derimod, skjont jeg vistnok ikke har nogen synderlig Tiltro til Hr. KrummedikeS Ridderlighed, kan det dog tcrnkes
muligt, at han af Frygt for de farlige Folger af Leidefredeus Brud, vil lade Modet gaae hen uden at foretage nogen Voldshandling mod Eders Husbond.
Tet er saaledes ikke andet for os at gjore uu end taalmodig at oppebie Udfaldet af denne ubesindige Sammenkomst og derefter tage de Forholdsregler, som Omstændighederne byde."
„Det er altsaa derfor", sagde Fru Mereta i en Tone, hvori bebreidende Ironi var blandet med Ud
tryk af dyb ZEugstelse og Sjceleqval — „det er altsaa derfor, cervcerdige Herre, at I har berovet Rigsfor
standeren i Sverige Eders hoist nodvendige Narvce- relse og Bistand; derfor at I med Livsfare har liftet Eder gjcnnem de danske Forposter og foretaget denne lange Reise til Norge og til Akershuus, alene for at sige mig, hvad jeg for Eders Ankomst maatte tilstaae for mig selv: at jeg intet sormaaer til min Huebouds, til Norges Frelse! Nu vel, lad saa skee hvad ikke kan forhindres! Gud og hans Hellige va>re vor eneste Hjcelp!"
Ved disse Ord korsede Fru Mereta sig ivrigt og boiede Hovedet som i en stille Bon. Hemming Gad betragtede hende nogle Sieblikke taus, medens et na.'- sten nmccrkeligt Smiil spillede om hans La'ber, der- paa sagde han langsomt og eftertrykkeligt: „I hvil
ket Moster tcenker I at tage Tilflugt, hvis der i Af-
IS
ten tilstoder Hr. Knut Noget?" — Fru Mcrcta gjor
te en Bevægelse af ttvillie og Foruudriug, og udbrod:
„I Kloster, jeg? Hvad mener I dermed? Kan eller vil I ikke give mig eu HaandSrcekning til Hjcrlp i denne farefulde Time, saa forfkaan mig idetinindste
for Eders Spot, og lad mig ene."
„Nu er I vred, Fru Mereta, og det er dog altid bedre end at hcenge med Hovedet. Svar mig knn end
nu paa dette sidste SporgSmaal: Hvad har I isinde at gjore, dersom dette Mode faaer det Udfald I be
frygter?"
„Jeg veed det ikke", svarede Mereta ligesom hen for sig selv, „udover denne Aften formaaer jeg ikke at tamke. Hvad der har vcrret mine Ncrtters Trom?
me, mine DageS Arbeide, mit Livs eneste Retning, kan, medens vi her tale, vcrre taget bort fra mig;
jeg har sat det Alt paa eet Hoved, og dette Hoved bringer man maaftee i naste L^ieblik blodigt og knust for mine L^ine."
"I elsker altsaa Hr. Knnt, Eders Husbond, saa boit og saa udelukkende, vedblev Bispen, at ^ af Sorg over han^ vil opgive og forlade alle Eters hoit- strcrbende Planer, vil, indhyllet i Enkesioret, blive siddende uvirksom paa hans Oravkoi, istedetfor at bruge den som et Trin til Norges Herskerstem
„Jeg fatter ikke Eders Mening med dette, sva
rede Fru Mereta. I kjender nok til mig og mit tid
ligere Liv, for vel at vide at jeg, som ved mit an
det Giftermaal allerede var en moden Qvinde, ikke gav Knut Alfson min Haand af nogen ungdommelig Kja'rll'ghed, men fordi jeg ved ham haabede at kunne bringe til Udforelse mine cergjeerrigste Dromme, og fordi jeg troede at fole Kraft i mig til at styre ham, Norges mægtigste Mand, af kongelig ZEt og af kon
gelig Rigdom, til det ophoiede Maal, jeg havde sat mig. Disse cengsrlige Timer, hvori hans Liv svcever i Fare, have vel loert mig at han nu staaer mit Hjerte ncermere end jeg nogensinde for havde troet, men selv gjennem den bittre Tanke at min Sons Fa
der skal frarives mig, foler jeg dog endnu bittrere og mere nagende Bevidstheden om, at med ham gaaor og- saa tilgrunde den store FremtidSbygning, som netop nu herligen begyndte at reise sig 'nnder vore Hcender.
O, at og>aa idag just mit Isenge vantx Herredomme over Knuts Handlinger skulde svigte! at jeg netop idag skulde med Vredes Opbrusning lade ham mcerke dette Herredomme, og cegge ham til at scette sig op derimod. Men Alt slog sig ogsaa sammen imod mig.
Allerede paa Veien hid fra Bohuuslehn, i min Fra
værelse, havde han givet Hr. KrummedikeS Udsendinge sit ridderlige Ord vaa at ville indfinde sig ved dette
2l
Mode. Da han kom hertil var jeg imidlertid, deels ved Speidere og deels ved Slutninger fra mitKjend- stab til KrummedikeS lumske Sindelag, kommet til Overbevisning om at den sande Hensigt med dette Mode var ikke fredelige Underhandlinger, som der sag
des, men ene og alene den, at skaffe Hr. Knut afveien paa en sikker Maade, og saaledes berove Opstanden dens Hoved. Jeg forelagde ham dette; jeg bad og besvoer ham ikke at satte sit Liv og sin hellige Sag i Vove for et tomt Ord — men han forstod mig ikke eller vilde ikke sorstaae nng. Hans årlige, ligefremme, umistanksomme Sjal kunde ikke tanke noget Forra
den bag ritverlige Lofter, og han fordrede virnessaste Beviser fremlagte for dette Forraden, for han kunde ansee sig loft fra sit Ord. Jeg havde kun min indre Stemme, min egen Overbeviisning at paaberaabe mig, men den var ham ikke Fyldest. En ond Indskydelse maa ogsaa have bragt mig til at raade ham til at forekomme de Danskes Forraden, ved at overfalde dem nu i deres Sikkerhed, og jage dem fra Bven og Slottet. Ved dette Forstag, som han antog fornar- meligt for sig, forogedes endnu mere hans ophitsete Stemning. Endelig kom en Familietvist til alle disse Misforftaaelser, iret den unge Hr. Arel Tbott meget ubeleiligt valgte netop denne Dag til at fornve sin Begjaring om min Datter, Jomfru Kirstine von Ber
gens Haand. Jeg havde altiv sat mig imod denne Forbindelse, baade fordi Pigen endnu fast er et Barn, og fordi jeg havde andre og hoiere Hensigter med hende; Stedfaderen Hr. Knut havde hidtil holdt sig ganske udenfor Sagen, men idag tog han pludselig Arel Thotts og Kirstines Parti mod mig, hvilket just ikke bidrog til at dcempe min opblussende Heftighed.
Et Slags Sindsforvirring betog mig, og lod mig for et Siebliks krcenket, elendig Stolthed glemme et helt Vivs, et helt Lands Skjoebne. Jeg erindrer blot at jeg til Slutuing sagde til Knut: Gaa, gaa til Ski
bene! Krnmmedike vil der raade Dig — bedre end jeg. — Og jeg, jeg lod ham virkelig gaae, jeg hang mig ikke ved hans Knce, jeg kastede mig ikke paa Dor- tcerstelen i hans Vei! — af barnagtig Egensind inde- lukkede jeg mig i mit Kammer, og vilde ikke see Nogeu. — Men neppe var jeg her nogen Tid alene, for min Ubesindighed og den truende Fare faldt som Bjerge paa mit Bryst. Nu at holde Knut Alfson tilbage var forseent, han var allerede paa Slots
bryggen, og fcerdig til med sit Folge at stige i Baa- dene. I min Fortvivlelse lod jeg Axel Thott kalde, bvem jeg kjendte som en dristig og forfaren ung Vo
vehals — jeg ydmygede mig for ham — jeg lovede ham min Datters Haand, hvis han vilde med nogle troe Svende i en liden Snekke folge efter Knuts
23
Baad ad Omveje, lcegge sig i Skjul bag en frem
springende Odde paa Hovedoen i Ncerheden afArum- medikes Skib — holde Udkig med hvad der skeede, og om muligt benytte et gunstigt L^ieblik til Hr. Knuts Frelse, om han, for at undgaae sine Forsolgere, skul
de kaste sig i Naudet. Jeg har siden Intet hort hver
ken fra den Ene eller den Anden.
Her bar I nu mit Skristemaal krvoerdige Herre", sluttete Mereta. Har jeg end i hiiut vigtige Oieblik varet ubesindig og herskesyg og opfarende, og derved maaskee fremskyndet Ulykken, saa vil jeg komme til at bode derfor med et forfeilet Liv — thi med Knut Alffon falder min og Norges Fremtid." —
„Nei, adle Frne", sagde Hemming Gad, idet han forlod sin la'nende Stilling bag Meretao Stol, og traadte hen foran Bordet, saa at han stod lige- overfor hende — „nei Eders Sag og Norges Sag er ikke forloren, om end Knut Alfson falder, naar I kun selv ikke giver tabt. Nu skal I vide, at jeg ikke er reist fra Sverige hid til Akerohuus alene, som I sagde, for at fortcelle Eder, hvad I allerede vidste, og for at va're et uvirksomt Vidne til det Forfærde
lige, som her kan stee. Jeg c^r kommen for at hja'lpe Eder at holde Frihedens Sag oppe, om end en af dens forste Stridsmand stal bukke under. Hr. Svante Sture og jeg vare just sammen, da vi forst fik hore
Rygtet om at Knut Alfson skulde holde Mode med de Danske udenfor Oslo. Vi tcenkte os strar Krum- medikes listige Anslag og hvad deraf kunde folge. Hr.
Svante, Eders meget ivrige Ben, vilde uden vivere selv brudt op og draget Eder til Undsætning. „Fru Mereta er en hoisindet Oviude, sagde han, men Sor
gen kan blive hende for stcerk, og Oieblikket maa be- nvttes, for de Danske faae Overhaand". Jeg paatog mig imidlertid Reisen, da Hr. Svante, som I veed, iscer i denne Sag ikke meget godt kunde handle med den nodvendige Koldblodighed og Forsigtighed; jeg gjorde mig imidlertid ingen Forhaabning om at komme tidsnok til at hindre Modet. Her har I mig nu.
Med mig har jeg bragt en stcerk Afdeling Svenske, som uuder Niels Naguvaldsen staae en halv Miils Vei udenfor Oolo, beredte til hvert Oieblik at falde over Byen og de Danske. Overalt i Landet, hvor jeg drog frem, har jeg fundet Stemningen opvakt og levende for Knut Alfsou og hans Frihedskamp; ved det forste Vink kan I ved hans Navn reise en talrig Bondehcrr; — Eders Slot Akershuus er stcerkt be
fæstet og godt armeret. — Vil I nu lade alle disse Hcevestcenger ligge ubenyttede, om Slaget rammer?
Det kan I ikke forsvare, og det tillader jeg aldrig.
I har da en dobbelt Pligt at opfylde: Net for Knut Alfsons Son og Hcevn for hans Minde. Eders
25
Magt vil blive ligesaa stor, om ikke storre end da I var Eders levende Husbonds Sjcel og Villie; den Dode — den Myrdede vil vcrkke StrivSmcend for Eder i Tusindtal, og den skammelige, uhorte Blods- gjerning vil, om de Danske vove den — rvste Norges Folkeliv til det Inderste, og reise alle som een Mand mod Leitebryderne. Jeg seer det Fru Mereta — I sorstaaer mig. I har gjenfundet Eder selv og hcrvet Eder i lige Hoide med den Skjcebne, der er Eder be
stemt — Stammemoder for en Kongeslægt!"
Medens Hemming Gad talte saaledeS med den fulde, vibrerende indtrængende Stemme, der gjorde bam uimovstaaclig som Folketaler, havde Fru Mereta lidt efter lidt reist sig fra sit Sade, ligesom hendra
get af og ncrret med de svulmende, kraftige Toner.
Under de sidste Tirader gik bun hurtigt frem og til
bage i Pcerelset, standsede undertiten, og loftende sit Hoved stolt iveiret, trvkkede hun Hcenderne overkors paa det bankende Bryst, medens Lcrberne hviskede nvilkaarligt: „Ha! skulpe det vcrre muligt — skulde det vcrre muligt!"
Da Hemming taug, berskede der nogle Seeunder en dvb Stilhed i Bcrrelset, saa man kunde hore Fru Meretas stcrrke, kort afbrudte Aandedrag. Hemming Gad fulgte enhver af hendes Bevægelser med Oinene, som en Lcege, der beregner Virkningen af en mental
(b)
Kuur. Pludselig traadte Mereta hen til ham, hendes Dine straalede synligt gjennem den meer og meer sig i Vcerelset ndbredende Dunkelhed, hun greb om hans Hcender og udbrod med fast Stemme: „Hemming, Hemming! I har Ret. Jeg giver mig endnu ikke tabt! Lad kun det Skrækkelige komme,"
I dette Sieblik horte man en stcerk Larm i de ydre Vcerelser og paa Trapperne, som af mange ilende Mandstrin, Vaabenklirren, op- og islagne Dore, hoie Naab o. s. v. Mereta og Hemming Gad blev staaende lyttende i cengstelig Forventning. Nu hortes lette qvindelige Fodtrin i Vcerelset udenfor, Doren blev stodt op, og en ung, fiin, ncesten barnlig Qvin- destikkelse styrtede hen til Fru Mereta, sauk ned for hendes Fodder, greb hendes Haand og udbrod: Ano
der! Moder! han er her — han kommer!"
Jesus! Hr. Knut — er det ham! raabte Mereta og ilede mod Doren. Hemming Gad havde i dette yderste Oieblik Aandsnsrvcerelse nok til at trcrkke Munkekappens Hcrtte for Ansigtet, da han ikke onskede at blive kjendt af Alle.
Det forreste Vcerelse fyldtes nu af den frem
stormende Skare bevcebnede Mcrnd, Tjenere, mandligt og qvindligt Huusgesinde, hvis blege, forstyrrede An
sigter scrlsomt belystes af nogle blussende Tyrifakler, som de forte med sig. Forrest iblandt dem slcebtes
27
ncesten frem cn ung Mand, der lod til at befinde sig i den yderste Udmattelse. Hans Klceder vare blodige og sonderrcvne, hans Haar i Uorden, hans Ansigt dodblegt og fortrukket. Det var Hr. Axel Thott.
Fru Mereta blev staaende paa Dortcerftelen, som fast
groet, da hun fik Oie paa ham. Ingen Lyd kom over hendes Lceber — men hendes Blik, hendes sam
menfoldede Ha'nder spurgte, og Hr. Axel Thott for
stod hvad hun vilde — han udstonnede ncrsten klang- loft og dog gjennemtra'ngende horligt for Alle det ene Ord „Dod!"
Samme Nat, nogle Timer efterat Budskabet om Knut Alfsons Dod var bragt Fru Mereta, saaes et svagt Lys i den store Netssal paa Akershuus Slot.
Denne vittloftige Hal, der indtog omtrent samme Num i Hovedbygningens nederste Stokvcrrk, hvor nu Kirken er beliggende, var vel raat og simpelt udsty
ret, men undlod dog ikke at gjore et alvorligt og til Tirens krigerske Aand svarende Indtryk paa Bestue- ren. De nogne, graa Muurvoegge vare i visse Mel
lemrum prydede med Rustninger og Middelalderens tunge Vaaben, hvoriblandt dog ogsaa bemærkedes de lange Skydegevcrr, der paa den Tid begyndte mere almintclig at bruges. Fra de plumpt udftaarne Tver- bjcrlkcr, der holdt Loftet, nedhang cn Mcrngde gamle Faner og Standarter. Gjennem cn Ncekke hoie Vindver
(b *)
med sinaa Blyruder faldt et blegt Skjcer fra den nu efter Tordenveiret klarnede Nathimmel i lange Stri
ber henad Steengulvet, og bleve ikke forjagede af det rode, blaffende Lys, der i en snever Kreds udgik fra nogle Tyrifakler, der vare stukne i Jernklamre ved Mureu. Salens nordre Ende var aldeles uoplyst, saa man kun med Moie skimtede Omridsene af det der anbragte ophoiede Scede for Slotsherren. Mas
sive Egebcenke og lange Borde stode ellers langs Boeggene i den ovrige Deel af Hallen. Om disse sadde tause og ubevægelige og i forskjellige boiede Stillinger en Rad af bevcebnede Mcrnd, hvis blanke Brystpandsre og Hjelmtegn underligt glimtete i det sparsomme og usikkre Fakkelskin. Det var Hovdin- gerne for de forstjellige Hcerafvelinger af Besætningen paa Akershuns, der af Fru Mereta vare sammen
kaldte til en Naadflagning i denne Nodens Time.
De fleste af dem saae modfaldne og nedslagne ud, som om den fkrcekkelige Tidende om deres Ansorers Drab havde borttaget al deres sædvanlige Manddomskraft og Stridslyst; nogle Faa kun gik hurtigt og med heftige Gebcerder op og ned ad Salsgulvet, og syn
tes handlingslystne, enten af Forbittrelse og Sorg over det Forefaldne, eller af andre, mere egoistiske Grunde. I denne Gruppe gjcnkjende vi den gamle, a'rlige Hr. Niels Faurssou, hvis godmodige, fede,
29
ellers livligglade Ansigt nu, som det lod til, noget uvant, havde antaget et Udtryk af Harme og dvb Græmmelse.
„Fru Mereta lader os vente leenge i dette morke Hul" sagde En af de vandrende Herrer, en hoi, sta
telig Mand, der gjorde megen Blcest og Stoi med sine ^>aabcn og sine besporede Nytterstovler, og saae itethele indbildsk ud. „Jeg er ikke vant til at hcenge efter Qvinde-Luuer".
„Da har I dog ofte maattet gjore det, Ridder Galde, ogfaa i Knut AlffonS Tid" — svarede en tynd mager Person, med et listigt Ansigt og en krum
met Nyg — „Fru Mereta regjerede da mere end nu Nu er hendes Herskerstav brudt med Hr. Knut og den Herlighed er ude; jeg veed heller ikke hvorfor vi staae her og vente paa at hore hendes Begravelser
— det kan lidet gavne. Alt er nu forbi med Knut Alfsons Sag, og Enhver faaer foge sin Frelse saa godt han kan".
Niels Faurjon, da han horte dette, hcrvede L^ine ogHcrndermod Himlen og udbrod: „Cbrist forbarme sig, hvilke cidernes Tegn er dette! SaaledeS kan I tale, I, Hr. Flemming, som just var den, der ivrigst arbeidede paa at faae Hr. Knut til at samtykke i dette ulykkelige Mode med Morderen Krummedike. Burde ikke netop I forst reise Eder til hans Hcrvn?"
„Ja, hvem kunde dengang ahne et saadant Ud
fald!" svarede Flemming med en skinhellig Mine. Jeg lovede mig kun de bedste Folger af denne, som jeg troede, fredelige Underhandling, og at derved meget Borgerblod skulde spares. Ak, nu er det kostbareste Blod udgydt, jeg kan dog ikke troe efter Overlag og forudlagt Plan, men formodentlig ved pludselig op
kommen Ordstrid i Beruselse, og da er ingen Mand sin Vrede mcegtig. Imidlertid har Dansten nu Over
magten, og hvad kunne vi gjore? Vi have mistet vor Anforer og mægtigste Stotte, ja den som var det hele Barks Ophavsmand. Hvor skulle vi hen for at finde hans Lige, — feeEder om her, finder Iblandt os Nogen, der har Navn, Magt, Rigdom og Anseelse nok til at kunne trcede i Knut Alfsons Sted, og give den ved ham reiste Opstand Vedvarenhed og Styrke?"
Medens den vårdige Hr. Flemming, der havde almindeligt Ord for at kunne bare Kappen paa begge Skuldre og bane sig Vei fra den ene Herre til den anden, eftersom Lykkens Vind blaste, med hoi Nost talte saaledes, havde de langs Bankene siddende Mand - lidt efter lidt reist sig og forsamlet sig om ham; ved at lade Blikket iagttage dem, maatte man vistnok blot af deres ubestemte Miner og skrækslagne Udvortes let slutte og tilstaae at der blandt dem ikke gaves noget Emne til en Nevolutiousansorer.
31
Alene Hr. Galde brystede sig udfordrende, og sagde med et dumstolt, selvtilfreds Smiil om de tykke
^ceber: „Det kunde dog vel vcrre gjorligt, at finde en Hovding". —
Men Ingen lagde videre Mcerke til hans Hen
tydning; Hr. Flemming trak blot medynksom paa Skuldrene og vedblev:
„Fru Mereta har ladet os sammenkalve. Hvad Net har huu dertil og hvad kan hun ville os? Maa- skee scrtte Hr. Knuts Son, et Barn paa fem Aar, til vor Ansorer, eller selv lede os mod Fienden, med en Spinderok til StridSmcerke? Det kunne vi dog bed>t fole, at med Qvinder og Born have vi Intet at skaffe i denne Vei. Hvad indestaaer os desuden for, at Fru Mereta ikke, medens hun holder os her tro
skyldigt ventende, setter sig i Besiddelse af Slottets Kostbarheder og den fcrlleds KrigSskat, og sl'.'gter bort med sine Born og Muuke, efterladende kuu os til Bytte for de Dauske, af hvem vi hvert Qieblik kunne vente et Angreb? Jdetmindste veed man, at Zru Merete strar efter Dodsbudstabet indesluttede sig med en fremmed, ukjendt Munk i Slottets ^onkam- mer, hvor Skatten gjemmes, og hvorfra ter stal fore en bemmelig Gang under Soen til Sankt Birgittes Kloster paa Hovedoen. Siden har man ^ntet bort fra hende, naar undtages Opfordringen til at modes
her. Jeg holder det derfor raadeligst og klogest at vi, om det endnu er Tid, forekomme slige Mulighe
der ved at forsikkre os Fru Mereta, hendes Born og hendes Skatte, og ved dem som Gidsler og Lo- sepenge soge vi at opnaae en for enhver iscer af os fordeelagtig Fred og Amnesti af Hr. Krnmmedike og de Danske".
Dette smukke Raad optoges af Nogle med Mur
ren, af andre med Bifald, af de Fleste med Taus- hed. Kun den gamle Niels Faurson gav imidlertid sine Folelser hoirostet tilkjende. Med en af Vrede stjcelvende Stemme og med en Veltalenhed, som den indre Bevcegelse gav ham, udbrod han: „Nei, nu gaaer det for vidt! Vogt Eder, Hr. Flemming, Fru Mereta er maaskee ikke saa magtlos, som I troer, og vi faaer fee, hvem der her bliver „forfikkret", som I behager at udtrykke Eder. Veed I vel, (her hen
vendte han sig til de Omstaaende), at Fru Mereta, der alene har mere Mod og Kraft under sin Qvin- debarms Silkeklcedning, end I alle tilhobe under Eders Staalpaudsere, veed I vel, at huu, da Bud
skabet om hendes Husbonds skrækkelige, stjcendige En
deligt kom over hende som den yderste Doms Basu
ner, at hun da indelukkede sig i sit Lonkammer, ikke for at groede og jamre og hyle, som der dog vel knnde vceret fuldgyldig Aarsag til, ikke heller for feigt
33
at flygte bort fra Mordernes Efterstræbelser, hvad vel kunde vcrret undskyldeligt for et Qvindehjerte, men for at handle og virke til Landets Frelse og til HcrvnenS Fuldbyrdelse. Iilbud ere sendte i alle Ret
ninger til hendes og Knut AlfsonS troe Tilhcrngere, Folket i Omegnen er opvakt med Tidenden om den skrækkelige Gjerning, en Herold fra Hr. Krummedike er modtaget, og nu kommer hun, midt i siu dybe Jammer, selv hid for at raadsiaae med Eder angaaende hvad der videre skal foretages. Han I nu staae ro
lige her og hore paa slige bespottelige og skammelige Ord, som Hr. Flemmings, naar Knut AlssonS Blod raaber til Himlen om Hoevn, naar saadant Jertegn steer, som det lyt fortælles, at hans Liig er kommen inddrivende til Strandbredden udenfor Slottet, lige
som for selv at minde om Ha'vn".
Da Hr. Flemming horte dette, overlob der ham synligt en Gysen, men han bckja'mpede den og sagde med et tvungent Smiil: „Hvilken taabelig Barnehi- ftorie! Det er jo vist nok at Knut Alfsons Lug blev opfisket af Axel Thott, da han med en Baad laae i Na'rheden af Hr. Krummedikes Skib, hvorsra Lege met blev kastet overbord".
— „Nu, i hvordan det saa er, her komme de med det?" raabte Niels Faurson, og pegede hen mod den ovre Ende af Salen, hvorfra en fta-rk hysning 3 (* *) .
i dette Oieblik bemærkedes. En Dor, der fra de in
dre Vcerelser forte ud til den brede Estrade, hvorpaa Slotsherrens ophoiede Scede stod, var bleven aabnet, og derudaf stred, to og to, en Ncekke OrdenSgeistlige, holdende hver en antcendt Voxkjerte i Haanden. Midt i Toget bares af sire fuldt bevcebnede Mcend en Liigbaare, hvorpaa der under ct sort Floielsdoekke stjelnedes Contourerne af et menneskeligt Legeme.
Baaren blev fat ned midt foran Thronstolen, de fire Jernrustninger stillede sig opreist bag ved denne, og Munkene kncelede tanse til hver Side. En Dodsstil- hed faldt over Alle, man vovede knapt at aande, man horte kun fjernt de sagte bedende Prcesters Mumlen. Efter nogle Minutters Forlob, der fore
kom de Ventende som Timer, aabnedes den samme Dor paany; en Drabant traadte frem, stodte sin Hel
lebarde mod Steengulvet, saa det klang i Salen og melvte med stcerk Stemme: „Fru Mereta"!
Et Maal for Alles Blikke, hadefulde eller kær
lige, medynksomme eller beundrende, traadte Knut Alfsons Enke ind i Salen. Hun var klcedt i dyb Sorgedragt, med den Omhyggelighed og Smag, som sjelden forlader Qvinden selv under de mest farefulde, skrækkeligste Sieblikke. Ved Haanden ledte hun sin og Hr. Knuts lille femaarige Son, Carl Knutson, der med et Barns sorglose Nysgjerrighed betragtede denne
35
Scene, uden at ahne at den angik ham saa ncrr. Bag efter Frn Mereta gik hendes Datter Jomfru Kirstine v. Bergen, stottet til Hr. Arel Thotts Arm samt .^nnt Alfsons Soster, Jomfru Karine, og i hen
des Folge saae man ogfaa Hemming Gads hoie Gestalt, endnu indhyllet i den Ansigtet skjulende Mun- keha'tte, hvorunder hans skarpe Blik dog luede frem, og forfulgte speidende enhver af Fru Meretas Be
vægelser. Disse vare rolige og vcerdige, og hendes Holdning opreist; et Udtryk af tilkjcrmpet Fatning og fast Beslutning var udbredt over heudeS hele Vcesen, kun da hun paa sin Gang over Gulvet kom toet forbi den tildcrkkede Baare, og Slcrbet af hendes lange .^Urdebon saaledes berorte det sorte FloielS Liigteppe, at en Flig af dette gled tilside, og derved den Dræb
tes nedkcrngende Haand kom tilsyne — da gik en voldsom Ekjcelven syuligt gjennem alle hendes Lem
mer, og et halvqvalt Skrig undflap hendes Lcrber.
Hemming Gav var strar ^ved hendes Side for at til- l'viske hende Mod. Men hun havde alt i samme Dieblik fattet sig, steg med faste og bestemte Skritt opad Trinene til Hoisadet, og satte sig i dette, medens hendes lille Son blev staaende ved hendes Knoe, og det ovrige Folge grupperede sig paa begge Sider af Thronstolen.
En temmelig lydelig Mumlen lod sig efter dette fornemme nede i Salen: „En Qvinde paa Slotsber-
rens Hoiscede"! hedte det, „Ned med hende! Intet Toffelregimente"! Fra andre Kanter atter lod det:
Leve Fru Mereta! Leve Carl Knntson. Fru Mereta saae med sikkre Blik ned i denne Tummel, slog til Lyd med Haanden, og da Alt igjen var blevet stille, sagde hun med en Stemme, hvis solvklare Velklang kunde hores i enhver Vraa af Salen:
„Riddersmand og Mcend af Vaaben! Jeg, Mereta Jvarsdatter Dyre, Enke efter Eders Anforer i Kampen for Norges Frelse, Befalingsmanden paa dette Slot, Knut Alfson, Ridder, den samme, som her ligger skammelig myrdet for Eders Oine, og dette umyndige Barn, Carl Knutsson, hans Son og Ar
ving, Vi komme nu midt i vor Sorg fulde af For- trostning hid i Eders Forsamling, for med Eders Bistand at foge Net for os, Gjengjceldelse over Mor
derne; og for at raadslaae med Eder om, hvad vi have at gribe til i denne for Fædrelandet som foros Alle saa farefulde og for Nordens Fremtid asgjorende Time. I vide Alle, hvorledes Hr. Knut, efterat have ncer lost sit store Forscet, Norges Uafhængighed, og bragt de fremmede Herrer til at vige paa alle Kan
ter, lod sig af Hr. Krnmmedikes indstændige Begæ
ringer bevcege til, mod ridderligt Ord og frit Leide, at begive sig ombord i samme danske Hovdings Skib, for der at pleie fredelige Underhandlinger. I vire
37
og>aa Alle, at Hr. Knut ikke kom levende tilbage fra dette Mode. Hr. Axel Thott vil nu berette Eder, hvorledes han fra et Baghold bar iagttaget Morder
nes Adfcrrd, og forsogt hvad han knnde til min Hus
bonds Frelse". ,
Arel Thott traadte efter disse Fru Meretas Ord frem og aflagde en kort Beretning om Udfaldet af sin Sendelse. Han fortalte hvorledes han i en lille Baad i nogen Afstand fra Hr. Krummedn'es Skib havde fpeidet efter enbver Beva'gelse der ombord, v a'nge var Alt tilsyneladende gaaet fredeligt og ven
skabeligt til; under et over Agterdækket ndspa'ndt Seil havde de danske og norske Herrer sittet om et op
dukket Bord og drukket hinanden til. Ud paa Afte
nen opstod der dog en heftig og hoirostet Ordstrid mellem to af de Overstsitdende, i hvilke han troede at kjende Knut Alfson og Hr. Krummedike. Han kunde dog ikke, da Pinden bar fra, stjelne uoget enkelt Ord af hvad der blev sagt, men Heftigheden og Skriget steg med bvert Minnt, indtil endelig baandgribelige Boltsombeder brod los. Bordene væltedes, Svcrrde blinkede, Bosser knaldede, og man knnde fee hvorledes Bevcebnede, som paa et givet Signal, mplrede op af Skibets Lnger og startede sig ben over det Sted, hvor Knut Alsson endnu stod opreist, uddeleude vcrl- dige Hug til begge Sider. Arel Tbott og de to Folk,
der vare med ham i Baaden, havde nu skyndt sig at roe noermere til Skibet, og raabt til Knut, at han skulde springe overbord for at de saa kunde optage ham i deres Baad, og soge saa snart som muligt at naae Strandbredden. Det lod virkelig ogsaa til som om Hr. Knut havde hort deres Naab og vilde bane sig Vei til Nauden af Dcekket, for at kaste sig ud, de saae et Dieblik haus Hoved og hans sonderhnggede Hjelmbusk og hans oploftede Arm med Svoerdet blandt de Ncermeste ved Ncelingen, men snart sank han un
der den tilstyrtende Moengde, og da Axel Thott var kommeu Skibet noget ncermere, kastede man derfra under Haanlatter et dodt, blodigt Legeme overbord.
Det var Knut Alfsous. Midt under en Kugleregn fra Skibet lykkedes det vel endnu Thott og haus Ledsagere at opfiske Legemet, og at bringe det ind til Slotsbroen i det Haab at han endnu skulde vare til at redde, men sorgjceves, ethvert Spor af Liv var forfvuudet.
Efterat Arel Thott havde endt sin Beretning, tog Mereta atter Ordet, og forkyndte, at kort efter Dodsbudskabet var en Herold fra Hr. Krummedike an
kommet til Slottet med de Danskes Forklaring over det Skete. Dette Sendebud blev uu iudbragt og op
låste et aabent Brev fra Ridder Henrik Krummedike og Bisp Johan af Noskild, hvori disse vel beklagede
3«
Knut Alfsons Drab, men paastod, at han selv havde yppet den Trcette, der havde havt dette sorgelige Udfald, samt at han maatte anseeS forst at have brudt Leivet, og saaledes ligge paa sine Gjerninger, da tvertimod de for Leidet fastsatte Betingelser, bevæb
nede Bonder samme Aften vare indfaldne i Oslo, og Bispen af Hammers Huns der var plyndret. Til Slutning opfordredes Besætningen paa Akerehuus til at overgive sig, i hvilket Tilfcelde, der lovedes fuld
stændig Amnesti.
„Nu, vedblev Fru Mereta, efterat Heroldens Oplosning var fuldbragt, hvad sige I til dette? Bille I modtage dette hoist crrefulte og naadige gredstil-
bud, som Morderne med blodige Hcrnder bringe os, eller ville I bistaae mig i at hcrvne Knut Alffon og fuldfore haus Kamp for Norges Befrielse? I have derimellem at va'lge. Men betcrnker vel, at intet Smuthul af Undskyldning, hvis I undlade at hcrvne Eders Herre, levnes Eder, i Fiendens Paastand om at han forst skulte have brudt Leidefreden, og saale
des selv forskyldt sin Dod. Jeg, og alle de, der vare om ham til hans Afreife, kan vidne for Gut, at han intet virste om Qplobet i Oslo; har et saa- dant fundet Sted, saa trosk'r jeg mig til at bevise at det af en af hans falske Venner, som jeg kunte ncevne, hvis jeg vilde, er bleven anstiftet, for at give
hans Mordere et Paafknd. Betcenker ogsaa, at vi ikke endnu have nodig at lade os foreskrive Betin
gelser af de meenederske Kongelige. Folket er opvakt rundt omkring, og vil endnu mcre blive det ved Ti
denden om denne græsselige Ugjerning; de fleste faste Pladse sondenfjeldS ere i vore Hcender; Kong Hans er ved Opstanden i Sverige forhindret fra at vende sig med nogen Kraft mod Bevægelserne i Norge; fra Steen Sture kau jeg forsikkre Ever om den virk
somste Hjcelp; allerede staaer en Afdeling Svenske teet udenfor Oslo, beredte til, ved mindste Vink, at falde med os over de Bcleirende. En Anforer ville vi ikke mangle, jeg selv stiller mig i Eders Spidje; denne vcerdige og erfarne Faders Raad (her viste hun paa Hemming Gad) Eders Bistand og min inbre, mæg
tige Drist vil erstatte, hvad Qvinden kan mangle i Mod og Hcerforerklogfiab. Alt mit Gods og min Sons Arv, og mit, ja hans Liv vil jeg hengive for vor Sags Fremme, om saa maa vcere; men Gud og hans Hellige maa give os Seir; thi vor ^ag er dobbelt retfcerdig".
Denne Tiltale efterlod synligt et dybt Indtryk hos de forsamlede Hovdinger; man trykkede hinandens Hcender, man trcengte hinanden op mod Fru MeretaS Plads for at aflcegge Lofte, der mcerkedes lyvelige Udraab som „Hcevn for Knut Alfson — For os mod
41
Morderne". Da steg pludselig Hr. Flemming op paa en Bcenk, og forlangte at blive hort. Lydelig Knur
ren og Mumlen afbrod ham, men Fru Mereta selv paabod Taushed, og hun havde allerede faaet saanie- gen Magt over Gemytterne, at hun oieblikkelig blev adlydt. Flemming udviklede nu i et langt Foredrag hvad han allerede for havde antydet; hvorledes Knut Alfson, efter hans Mening selv var Skyld i sin Dod, og at man altsaa ingen Hcrvn derfor havde at udove paa de Danske; at det nn, da Hovedet for Opstan
den var falden, og dermed saagodt som dens hele Boesen var tilintetgjort, vilde vocre Daarskab at fort
satte ten, iscrr da ingen Anforer knnde smdes, og man vilde dog vel ikke regne paa en Qvindes Til
bud. Det Klogeste var altsaa at benytte Oieblikkct til at underhandle med Hr. Krummedike om Fred paa gode og for Alle kanstee mere fordcelagtige Vilkaar, end de nogensinde kunde vceret vuudne i Hr. Knuts levende Live, og ban tilbod selv at anvende sin Ind
flydelse og Ma'gling til dette Oiemed.
Fru Mereta borte paa disse uvcrrdige Forslag med stigende Sindsbevægelse, som huu kuapt var isrand til at beherske. Dodsbleghed og blussende Nodme afverlede paa hendes Kinder, hendes Oine gnistrede, hendes Na'sebor ndspiledeS, bendes La'ber vare sam
menbidte. Neppe havde Hr. Flemming udtalt det
sivfte Ord, for hun styrtede ned af Hoiscedets Trin, traadte hen til Liigbaaren og med eet Nyk rev Klæ
det bort fra den DodeS Ansigt, som blodigt og fortruk
ket og med et gabende Saar tvers over Panden nu blev synlig for Alles gysende Blikke. Mereta, skjondt en con- vulsivift Bevægelse gjennemfoer hende ved dette skrcekkelige Syn, holdtes dog oppe ved den Anspændelse af Ner
verne, som den hoiefte Affeet giver. Hun pegede paa det blodige Hoved, og kastede et gjennemboreude Blik paa Hr. Flemming, der ligesom fasttryllet var bleven staaende paa sin ophoiede Plads, saa hans blegnende Tra'k kunde sees af Alle. „Flemming, Flemming", raabte Fru Mereta med gjennemtrangende Stemme", her seer I Eders Vcerk. Jeg veed at det er I som uuder Venskabs Maske har sorraadt ham til Mor
derne; jeg veed at det er I som har anstiftet Oplo- bet i Oslo for at skjcende hans Minde, jeg veed at det er I, som nu staaer i Begreb med, om I kunde, at scrlge mig og mine Born til min Husbonds Mor
dere, for at kjobe Eder Guld og Naave. Men Knut AlfsouS Liig og haus Enke er Eder euvnu for stcerke.
Alt er fcerdigt til Hcrvnens Udforelse. Jeg kunde overgive Eder til at sonderrives af Folket, som venter her udenfor, men jeg foragter Eder for dybt dertil
— Folg med de Danskes Herold ad Bagtrappen her
— hans Baad venter nedenfor Longangen. Gaa
43
— fortcrl Morderne hvad I her have seet — Og nu, aabner Dorene!" Med disse Ord gav hun et Vink; de store Floidore, som midt paa Salens ene Vcrg forte ud til Borggaarden, sprang op, og uden
for saae man ved tusinde Faklers Skin den indre Borggaard, og derudenfor den ydre, Hoved ved Ho
ved opfyldte med Bevcrbnede, med Bonder og Bor
gere, Qvinder og Born. Saa mange som kunde as denne Folkemasse strommede nu ind i Salen; Fru Me- reta gik dem unode med bele sit Folge, og lod Knut Alfsons Liig med Hovedet endnu blottet, bcere foran sig. „Her er Eders Anforer", raabte hun. „Imor- gen stal ingen Morder mere vare at see i Omegnen af AkerShnnS. Hcevn for Knut Alfson og Friked for Norge!" Dette Udraab gjentoges tordnende fra Fol- kemcrngdenS inderste Bryst, medens Mereta med ^iig- baaren gik langsomt frem gjennem den vigende Men
neskemasse, hvoraf de Ncrrmefte knælende kyssede de hængende Ender af Liigklcrdet og opfangede de ned- dryp pende BlodSd raaber.
Hermed flutter denne Aftens mindeværdige Drama, hvis historiske Dunkelhed vi kun paa eet Punkt bave forsogt et Oicblit at oplvse med ^ndbilduiugskrastens Fakkel, ladende de fjernere Gjenstante efter Fakkeljkin- nets Natur, hvile i deres gamle Morke.
Og denne Aften havde jo heller ingen Morgen;
den knnde og burde blevet en Paaskeaften for Norges Selvstændighed og Frihed, dog den fulgtes ikke af nogen Opstaudelsesdag, men af en Nat, der endnu strakte sig ud over Sekler. Vel havde Fru Mereta i Begyndelsen nogle Fordele over de Kongelige og fik dem endog jaget sra Akershuus og fra Oslo, meu dels ved hendes Tilhængeres Forraden eller Lunken
hed, deelS ved PrindS Christierns kraftige Optråden vandt de Danske atter snart Overhaand, og Knut AlfsouS Euke maatte med sin Son flygte til Sverige, hvor hun ved sit strar paafolgende Giftermaal med den senere Rigsforstander Svante Sture beredede sig en ny og viv Bane for sin aldrig hvilende Wr- gja-rrighed.
Aiukansossen og Gaustn.
tParti af en Fjeldvandring.)
Aet kan ikke vcrre min Agt at forsoge paa nogen detailleret Beskrivelse af Rjnkanfossen, dertil vilde mine matte Qrd savne Kraft og Farve, og ikke en
gang kunne give et saa helt Billede deraf, som den dode Aftegning paa Lcrrredet formaaer, skjont der og- saa maa savnes Originalens evigt afverlende Liv og dybe, som det synes fra Jordens inderste kommende Naturtoue. Begge Dele ere desuden saa ofte pro
vest og paa forskjellige Maader.udforte, at enhver
^ceser viftnok derefter bar dannet sig et nogenluudc rigtigt Begreb om den dobbelte KjedelS Form, om Contonrerne af de skarpe Klippevægge, der omgive den, om Fossesrupeto Ho ide og Skikkelse. Men ingen Skribent, ingen Maler kan nogensinde ved en noksaa vellykket Contrafei s^tte deres Publikum i en Stem
ning, som blot fjernt ncermer sig til Virkningen af den umiddelbare Indtrængen i en saadan Naturscene.
Bi sadde lange paa Skrcrnten, der ved de dvbt- indtraadte Fodspor i Grcrstorven betegner Mariftiens Begyndelse, og lod os med glad Skrcrk overvcrlde af
det mcegtige Indtryk. Fra dette hoie Stade kunde vort Blik styrte sig sex hundrede Fod ned paa Bun
den af det kogende ydre Dyb, eller flyve over Svcel- get til Fossemundingen skraasoverfor, hvor den solv- hvide Bandsoile evig og uafladelig vrister sig frem af Klippens sorte Gab: eller glide med de faldende Skum
hvirvler til halvt nede i den indre Kjedel, thi lamger kan intet menneskeligt Blik trcenge, da Vandstovskyerne stige op fra Bunden igjen til Midten af Faldet og ganske opfylde det indre Num. Det synes virkelig som om Bjergets Aand ved Utilgængeligheder paa alle Sider har villet veerne om dette sit inderste og hemmeligste Barksted. Ikke nok at dette indre Rum er befastet med knivsodstarpe Klippekanter og spcerret as tordnende Vanddampe, saa intet Levende der kan aande eller troede uden strax at sonderknuses; endog den udenfor, som en Forgaard dannede storre Fjeld- kjedel er ncesten utilgjcengelig for en menneskelig Fod,
og der gaaer kun dunkle Sagn om at enkelte dum
dristige Klattrere skulle have uaaet dens Bund, og varet slupne derfra med Livet. Men var man ogjaa engang forst dernede, hvilket Syn vilde da ikke Fos
sen tilbyde, seet fra Foden af dens hele Hoide, og styrtende ned over Ens Hoved ligesom fra Skyerne.
Nu derimod seer man Faldet ovenfra, hvorved Maa- lestokken for dens Hoice forendeel bliver forstyrret.
47
Som vi nu lcrngere og lcrngere stirrede ufravendt ind i de altiv sig gjentagende, nedfarende Sknmbjerge, og enkelte rode Streiflys af den dalende Sol faldt gjen- nem KlippeklofterneS dybe Skygger henover Vand- partiklernes Myriader, og dannede af dem ligesaa- mange funklende Wdelstene; medens den bedovende Larm fra Fossen slog Luften sammen over vore Ho
veder, snart med jagende Pladskcn og Susen, snart med dybere, rvstende Dron; medens vi saae store Angle flyve skrigende, i tcrttere og tcrttere Kredse over det tordnende Svcrlg, som om de skulde males ned i dets Hvirvler — da grebes ogsaa vi tiljidst as den forunderlige Lyst, som paa saadanne Steder lok
ker Mennesket ned i Afgrunden. Det forekom os som loftete usynlige ^rafter vore Fodter fra Jorden, og vilte drage vort Hoved mod Dybet; som kalrie tu
sinde smigrende, lokkende og truende Stemmer til os fra Vand hvirvlerne i den indre Ajcdel, hvidstende og forsikkrende om at derinde vilde vcrre No og Hu-
^svalelse at finde for vore svimlente, bra'ndende Tan
ker; og dog folte vi os til samme Tid betagne af en uncrvnelig Ncetsel, som lagde DodenS Bleghed over vor Pande og bragte vore Hander til uvilkaarligen og krampagtige« at klamre sig fast til de narmejre Gjenstande. Det var Svimmelhedens strcrkkelige Phantom, der her traadte ncrr til os, og saae os ind
