Tirsdag den 3. marts 2020
møde
2
Dagsorden
10:00-10:10 Velkomst og meddelelser
10:10-10:35 Kommunal adgang til sundhedsjournalen v. Kirsten Ravn Christiansen, Karina Hasager Hedevang og Iben Søgaard, MedCom
10:35-10:55 Mapning af Fælles Sprog III-data til indlæggelsesrapporten v. Jeanette Jensen, MedCom
10:55-11:05 Ny retssikkerhedsvejledning 2019, specifikt kapitel 19 vedr. udvikling af adviser v. Jeanette Jensen, MedCom 11:05-11:25 Drøftelse af KL’s overvejelser for en datastrategi på socialområdet v. Andreas Schløer Madsen, KL
11:25-11:45 Projekt om datadeling mellem kommuner og region på socialområdetv. Andreas Schløer Madsen, KL 11:45-12:00 Status på nye medlemmer til gruppenv. Andreas Schløer Madsen, KL
12:00-12:45 Frokost
12:45-13:30 National erstatnings-CPR-løsning (eCPR) til sundhedsområdet v. Michael Johansen, MedCom
13:30-14:10 Status på de 2 nye FHIR-standarder: Advis om sygehusophold og Udvidet Korrespondancemeddelelse v. Jeanette Jensen og Dorthe Skou Lassen/Kirsten Ravn Christiansen, MedCom
14:10-14:40 Status på FMKv. Karina Hasager Hedevang, MedCom
14:40-14:50 Tilbagemelding fra FSI (fællesoffentlig systemforvaltning af sundheds-it) 14:50-15:00 Eventuelt
Kommunal adgang til sundhedsjournalen
v. Karina Hasager Hedevang, Kirsten Ravn Christiansen og Iben Søgaard
Agenda
• Baggrund for projektet
• Projektidé
– Delprojekt 1 – Delprojekt 2
• Hovedfokus for de 2 delprojekter
• Tidsplan
6
Baggrund
• I dag har det kommunale område ikke adgang til at se oplysninger om borgere, de har i aktuel behandling, via Sundhedsjournalen
• Der er et stigende behov for adgang for især læger på misbrugsområdet men også andre relevante fagområder indenfor kommunens sundhedsområde
• Derudover er der også et stigende ønske om at få kommunale data ind i Sundhedsjournalen
• I projektet omkring Sundhedsjournal 3.0 er KL og styregruppen for
Sundhedsjournalen blevet enige om, at der på baggrund af ovenstående igangsættes et projekt for kommunal adgang ind i Sundhedsjournalen
Projektidé: Kommunal adgang til Sundhedsjournalen
Ét projektgrundlag med 2 delprojekter:
• Delprojekt 1: Fokus er adgangen ind i Sundhedsjournalen for
misbrugsområdet samt relevante fagområder indenfor kommunens sundhedsområde
– Selvstændig adgang for misbrugslægerne via Sundhed.dk
(kræver at Sundhedsjournalen godkender, at man whitelister et kommunalt CVR.nr så læger på misbrugsområdet, kan få en selvstændig adgang via Sundhed.dk)
– Etablering af knapløsningen i de 4 EOJ-systemer
– Etablering af auditfunktion der tjekker de kommunale opslag i Sundhedsjournalen
8
Tidsplan for delprojekt 1
Primo januar 2021 – ultimo december 2021
Teknisk udvikling af knapløsning i de 4 EOJ-systemer Pilotafprøvning af knapløsning
Primo januar 2020 – ultimo december 2020
Nedsættelse af projektgruppe
Undersøge muligheder for at lave selvstændig adgang for læger på misbrugsområdet
Nedsættelse af EOJ- leverandørgruppe
Deltage i møder vedr.
udvidelse af BRS’en
Projektidé: Kommunal adgang til Sundhedsjournalen
Ét projektgrundlag med 2 delprojekter:
• Delprojekt 2: (der skal køre sideløbende med delprojekt 1)
– Gennemførsel af analyse: Det skal via en analyse afdækkes, hvilke data den kommunale del har behov for at kunne tilgå, således at projektet kan bidrage til
Sundhedsjournalens arbejde omkring personalisering – altså en brugeropsætning af sundhedsjournalen i forhold til, hvilket billede man møder, når man kommer ind, afhængig af hvor man kommer fra.
Derudover skal analysen kigge på, hvilke data den kommunale del på sigt kan levere ind i Sundhedsjournalen. Herefter kan der projektsættes et nyt projekt, der tager
udgangspunkt i den tekniske levering fra kommunerne ind i Sundhedsjournalen. Den tekniske levering af kommunale data er ikke fokusområdet i dette projekt, der løber fra primo januar 2020 til ultimo december 2021.
10
Tidsplan for delprojekt 2
Primo januar 2021 – ultimo december 2021
Gennemførsel af analyse Deltage i den tekniske udvikling af knapløsningen
Primo januar 2020 – ultimo december 2020
Forberedende aktiviteter ift.
analysen, herunder valg af eksternt konsulent firma
Undersøge og udvælge relevante fagområder til
analysen
Deltage i EOJ- leverandørgruppen
Deltage i møder vedr.
udvidelse af BRS’en
Hovedfokus for de 2 delprojekter er:
• At få etableret en selvstændig adgang ind i Sundhedsjournalen via Sundhed.dk for læger på misbrugsområdet
• At sikre udvidelse af Behandlerrelationsservicen (BRS’en)
– Det ligger dog uden for dette projekt, men udviklingen af en knapløsning i de 4 EOJ-systemer er afhængig af, at BRS’en bliver udvidet, så der kan identificeres en behandlerrelation mellem den kommunale medarbejder og den enkelte borger
• At få udviklet en knapløsning i de 4 EOJ-systemer
• At gennemføre en analyse, der skal synliggøre, hvilke data den kommunale del har behov for at kunne tilgå, samt hvilke data den kommunale del på sigt kan levere ind i Sundhedsjournalen
• At få etableret en auditfunktion, der halvårligt laver opfølgning på kommunale opslag i Sundhedsjournalen
12
Hvor i processen er vi?
• Projektidé er godkendt af styregruppen for Sundhedsjournal 3.0 projektet
• Projektidé skal godkendes på MedComs styregruppemøde onsdag den 18.
marts
• MedCom er ved at lægge sidste hånd på projektgrundlaget
– Derefter skal der nedsættelse følgende projektgruppe for delprojekt 1:
• En projektgruppe ift. den tekniske udvikling i EOJ-systemerne. Gruppen skal bestå af kommunale repræsentanter samt de 4 EOJ-leverandører
– For delprojekt 2 forventes sparring med især følgende eksisterende MedCom- grupper:
• Projektgruppen for kommunale akutfunktioner
• KKR
Spørgsmål?
Mapning af Fælles Sprog III-data til indlæggelsesrapporten
v. Jeanette Jensen
Status for afprøvning af mapning af FSIII-data til indlæggelsesrapporten i Region
Nordjylland
16
Fælles Sprog III data - indlæggelsesrapporten
NB! Beslutning endelig tages på hjemmepleje-sygehusmøde den 26. maj.
• Status fra afprøvningsprojekt i Region Nordjylland
– Historie forud
– Mapningsmodel – kort fortalt – Status for afprøvningen
Sygepleje Sygepleje
7 funktionsevner Primært egenomsorg
Funktionsniveau Vaske sig Af og påklædning Gå på toilet Forflytte sig
Færden i forskellige omgivelser Drikke
Spise
Bevægeapparat Ernæring Hud og slimhinder Kommunikation Psykosociale forhold Respiration og cirkulation Seksualitet
Smerter og sanseindtryk Søvn og hvile
Viden og udvikling Udskillelse af affaldsstoffer
11 ud af 12 sygeplejefaglige problemområder
Hjemmepleje-sygehusstandarder Det fællesfaglige datasæt =
De 12 sygeplejefaglige problemområder
Indlæggelsesrapport
Udskrivningsrapport Plejeforløbsplan
Mappes til indlæggelsesrapporten:
• 18 FS III funktionsevnetilstande mappes til
• 5 af de sygeplejefaglige problemområder
(Bevægeapparat, Ernæring, Kommunikation, Psykosociale forhold, Viden og udvikling)
– Data indsættes med hård parentes og
overskriften [Data fra funktionsevnetilstande] i det relevante sygeplejefaglige problemområde.
– Efter den enkelte funktionsevnetilstand indsættes begrænsningen (score) som tekst – Seneste tilhørende notat (fagligt notat) og
dato.
Mappes IKKE til indlæggelsesrapporten
– Funktionsevnetilstande u. Praktiske opgaver – SPL problemområde ”Funktionsniveau”
– Generelle oplysninger
Gå
Bevæge sig omkring Bruge transportmidler Udholdenhed
Muskelstyrke]
*Ernæring
[Data fra funktionsevnetilstande:
Fødeindtagelse]
*Kommunikation
[Data fra funktionsevnetilstande:
Anvende kommunikationsudstyr og – teknikker]
*Psykosociale forhold
[Data fra funktionsevnetilstande:
Varetage egen sundhed Orienteringsevne Energi og handlekraft Følelsesfunktioner
Have lønnet beskæftigelse]
*Viden og udvikling
[Data fra funktionsevnetilstande:
Tilegne sig færdigheder Problemløsning
Hukommelse
Overordnede kognitive funktioner]
22
Status
• 3 videomøder mellem kommuner og de 3 EOJ lev. afholdt i januar 2020
• Kun 8 ud af de 11 kommuner anvender FSIII
• Ingen af kommunerne eller leverandører ønskede at implementere modellen med blokering af data
– (Forklaring: jf. modellen blokeres for mapning data fra funktionsevne, hvis der findes aktive/potentielle helbredstilstande under det sygeplejefaglige problemområde)
• Leverandører: vanskeligt at lave tænd/slut funktionalitet for kun nogle kommuner og ikke andre
• Afklaring om udformning af løsningsmodel vigtigt at få fastlagt før udvikling påbegyndes
• Indsamling af eksempler – efter fælles skabeloner- så man kan se hvordan det ville se ud med fuld mapning. 2 typer af eksempler.
• Forventet mulighed for drift – slut 2020/start 2021 (afhænger af hvornår afklaring af modellen er klar)
Tilbagemelding fra kommuner
• Få kommuner:
– problem at modellen ikke kan mappe følgende data: Funktionsevne tilstande under
”Praktiske opgaver” og det sygeplejefaglige problemområde: Funktionsniveau.
Baggrund for at praktiske opgaver ikke er med er at sygehusside har haft svært ved at vurdere funktionsniveau omkring praktiske opgaver, samt at kommunerne selv vil afgøre dette ved visitationen af hjemmehjælp.
• Udfordring: Kommuner, som ikke opdaterer funktionsevnetilstande løbende, men med 1-2 års mellemrum risikerer at sende forældede data, hvilket sygehusside har frabedt sig.
Hvor udbredt dette er, er ikke afdækket ved videomøderne. Det lader til at være meget forskelligt hvordan Fælles Sprog III er implementeret.
• Betydning af nye FSIII-tilstande Træning SUL §140 og
Forebyggende/Sundhedsfremme §119, samt Fælles Faglige Begreber til indlæggelsesrapporten.
Det løser den nuværende mapningsguide ikke.
24
Opsamling eksempler
Kommune 1:
• Det har været mere end vanskeligt at finde borgere Uden Sygeplejefaglig problemområder, som har udredte funktionsevnetilstande indenfor de opstillede mapningsprincipper.
Kommune 2:
• Aktuelt 3 dages kursus alle medarbejdere i FSIII, fokus optimere og ensrette arbejdsgange og hurtigt overblik.
• FSIII Generelle oplysninger til et godt ”2 min. Overblik” -vigtige data som ikke kommer med i ILR
• Der er mange baggrundsoplysninger vedr. praktisk hjælp som ikke kommer med i modellen, men som ville have givet værdi ved sektor overgang.
• Ved mapning af supplerende oplysninger vedr. en tilstand kommer kun ”fagligt notat”(vurdering) med, men ikke ønsker og mål og heller ikke årsags fritekst, ex.
– Borgers ønske/mål – Årsags fritekst Kommune 3:
• I fagligt notat ”Se handlingsanvisning” – som ikke kommer med
Overvejelser
• Opdatering af FSIII funktionsevnedata- herunder fagligt notat
• Henvisning til handlingsanvisning i fagligt notat
• Blokering af data til SPL områder- ja- nej?
• Andet - betydning af FSIII 2.0.
• Hvad mener KKR digitaliseringsnetværket?
Ny retssikkerhedsvejledning 2019,
specifikt kapitel 19 vedr. udveksling af adviser
v. Jeanette Jensen
Ny vejledning
Orientering til borgerne om § 12 c
• 211.Kommunerne skal informere de berørte borgere om adgangen til at udveksle oplysninger om indlæggelse og udskrivning fra sygehuse, herunder, karakteren af de oplysninger, som vil kunne udveksles uden samtykke. Dette kan f.eks. ske ved, at kommunerne omtaler proceduren i kommunens generelle informationsmateriale til modtagere af personlig og praktisk hjælp.
Orientering til borgeren, når udveksling af oplysninger er sket
• 212.Borgeren skal altid have besked, når sygehuset og kommunen konkret har udvekslet oplysninger elektronisk om indlæggelse og udskrivning, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 14.
• Det er kommunen, der er ansvarlig for underretningen til borgeren om, at der er blevet udvekslet oplysninger.
Kommunen har mulighed for at indgå en aftale med de sygehuse, der er tilmeldt Sags- og Advissystemet, således at det er sygehuset, som informerer borgeren om, at der er videregivet oplysninger om ind- og udskrivningen.
• https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=208456
VEJ nr 9330 af 21/03/2019 Gældende
(Retssikkerhedsvejledningen) Offentliggørelsesdato: 09-04-
2019
Børne- og Socialministeriet
Drøftelse af KL’s overvejelser for en datastrategi på socialområdet samt
Projekt om datadeling mellem kommuner og region på socialområdet
v. Andreas Schløer Madsen
Baggrund Erfaringer fra de første faser af projekt
Udfordring og målbillede KL, Danske Regioner og
Digitaliseringsstyrelsen har i regi af Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi (initiativ 3.1) igangsat et projekt, hvor målet har været:
• At finde og illustrere gode praktiske modeller for, hvordan man kan dele data på tværs af sektorer
Det er ønsket at borgerne skal opleve en sammenhængende og effektiv offentlig sektor.
Det betyder fx, at udsatte børn og unge og deres familier ikke skal bruge unødig tid på at være i kontakt med offentlige
myndigheder – familier skal ikke have oplevelsen af, at de skal ”bære” oplysninger rundt mellem myndigheder
Manglende overblik og struktur samt deling af data gør, at det er svært for såvel
medarbejdere og borgere at finde rundt i historik og planer. Det skaber usikkerhed for borgerne (”kender de målene for mit barn – arbejder de efter samme mål?”) samt at borgerne skal være omvandrende journaler.
Desuden gør det planlægning, koordination og kvalitetsarbejde sværere for medarbejdere mellem parterne, fordi det er meget svært at danne overblik
Målbillede:
• Hvordan kan man øge koordination og samarbejde på tværs af myndigheder, så borgerne møder en samarbejdende offentlig sektor, med
systemunderstøttelse af dataudveksling
• Hvordan skabes et bedre overblik over mål og forløb for medarbejdere og borgere (udsatte børn, unge og forældre)
Casen har været børnepsykiatri i Aalborg Kommune og region Nord.
Kortlægning af borgerforløb og forløb hos fagpersoner
• Identificering af borger og fagpersoners behov
• Kortlægning af konkrete udfordringer i forløb
• Udvikling en konkret mock-up med identificerede forretningsbehov
FORRETNINGSBILLEDE - skitsering af det gældende forretningsbillede på aktør- og systemlandskabet
Der er identificeret yderligere forretningsområder/domæner, som måtte være interessant også at inddrage i en fremtidig diskussion om videreførelse af projektet.
• Ungdomsuddannelser
• Institutioner
• Sociale institutioner (børnehjem, særlige behov)
• Plejefamilier
Det vil være rart hvis man kan se alle aftaler
indkaldelser, indlæggelser og undersøgelser barnet
er indkaldt til At alle arbejde ud
fra samme mål – Barnets mål (egne
indsatser og fagpersoners
indsatser)
og forløbshistorik har ansvaret
Vigtigt at ny fagperson hurtigt kan
læse sig frem til aktuel statusom hvad der er sket og
hvem der har gjort noget sidst
Forventer alle relevante data deles
og at alle har adgang til dem – Ligeglad
med samtykke!
Fagpersonens behov
En indgang og en tovholder -At det kommunikeres ud til
praktiserende læger at det med fordel er PPR der henviser til ikke-akut psykiatri Klar rolle- og
ansvarsfordeling om hvem der har ”bolden” fx hvem der kan henvise til hvem og hvilke indsatser man som fagperson har
ansvar for
Overordnet handleplander samler oplysninger omkring
barnet: 1) Stamdata, 2) historik, 3) Dynamisk tilgang, 4) Indsatser og 5) Overblik/tværfaglig mål og
viden
Mere transparens og indblik i barnets berøringsflader og livsforløb fx indsatser (F&B
kommunal forvaltning)
Barnets digitale bog (Tidligere og nuværende tilstande
og indsatser, kontakter og aftaler) En tidslinjeder giver overblik
over involverede kontakter Skole, PPR, Prak. Læge, familieafdelingen, børne- og
ungepsykiatrien og deres indsatser (alle interessenter har
adgang også forældre)
”Jeg kan ikke gennemskue hvilken dør jeg skal banke på…Og når en dør åbner sig er
der ikke styr på hvem der gør hvad…Jeg har haft 9 forskellige kontakter på ét år!”
FORRETNINGSBEHOV - identificering, definition og kvalificering og som forudsætning for bedre overblik og koordinering
Indsats
En specifik type af aktivitet, fx.
Psykologfaglige tiltag, Genoptræningsforløb mv.
Tilstand
Hvilke oplysninger er der indsamlet omkring borgeren, herunder resultater, målinger,
indberetninger, observationer, diagnose (hvordan har barnet det...) mv.
Stamkort
Alle barnets grundlæggende oplysninger, fx. CPR, forældre, værge, samtykke,
adresseoplysninger samt overblik over de involverede aktuelle fagpersoner
Forløb
Et samlet
forløbsoverblik over kendte aftaler, hvor borgeren har kontakt med myndigheder, herunder afholdte og planlagte aftaler, fx.
Indlæggelser, Genoptræningsforløb mv
Aktivitet
Hvad er
igangværende og planlagte aftaler, fx.
træningsforløb, behandlingsforløb, udredningsforløb, observationsforløb mv
Dokument
Relevante dokumenter, som måtte indgå i samarbejdet med borgeren, fx.
Epikrise, Anamnese, Børneundersøgelse mv.
Med afsæt i tidligere faser af projekt fra Aalborg, har der været fokus på at afdække, hvilke eksisterende løsninger/projekter der har sammenfaldende målsætninger med eller funktionalitet der kan understøtte dette projekt.
På baggrund af en række møder og drøftelser med relevante bidragsydere/interessenter, har KOMBIT i samarbejde med KL foretaget afdækningen jf.
ovenstående mål. Med nærværende dokument vil KOMBIT aflevere følgende leverancer:
• Kvalificere og verificere forretningsbehov, herunder udformning af definitioner
• En beskrivelse af, hvilke løsninger og projekter, der har sammenfaldende
målsætninger/forretningsbehov som dette projekt
• Afdækning af eksisterende systemlandskab, kategoriseret ud fra formål, faggruppe og modenhed
• Skitsering af, hvilke komponenter og/eller løsninger, som evt. kan/skal anvendes
fremadrettet i etablering af et evt. konkret projekt
• Anbefalinger til videre proces
Leverance
Indsats Tilstand Aktivitet / kalender
Kontakt- personer
Stamdata Samtykk
e …
Forretningsbehov
Sammenhæng og genbrug på løsningsniveau…
Løsninger
Projekter Borgerblik Helhedsorien
teret indsats (HOI)
Synlige sundhed og ældre data
(SYSU)
Sammenhængend e forløb for udsatte børn og
unge SAPA
Samlet patientoverblik (Sundh.datast.) Lokale
Kommunal e projekter
Markeds- løsninger NovaLink
ol.
FFB/FSII I
Diverse lovgivning vedr.
sammenhæng og én plan
Forretningsdrivere Digitaliseringspag
t
Kommunale forretningsbehov
Manglende sammenhæng og governance Politisk-/forretnings-krav om tværgående helhedsorienteret overblik og én plan
Udmøntes i flere (lignende, ensartede) forretningsbehov
Koordinering og fælles retning
Overblik over kendte igangværende initiativer og forretningsbehov
Behov for koordinering mellem relaterede projekter og sikre fokus på fælles løsninger og genbrug
Der findes allerede en del, mere eller mindre, sammenfaldende løsninger, projekter og standarder på markedet i dag, hvor fagområde og/eller formål er svarende til nærværende projekt.
Disse er dog typisk repræsenteret inden for et specifikt domæne og har sjældent den tværfaglige/-sektorielle mulighed.
På figuren kan man se vurderingen af, i hvilken grad der er nærhed til fagområdet, om der er tale om et tilsvarende formål, samt modenheden (afspejlet ved kuglens størrelse).
Jo længere oppe kuglen er i højre kvadrant og jo større kuglen er - større er potentialet for at der kan findes erfaringer eller løsningselementer, der er relevante og måske endda
genanvendelige. Det er derfor også i det hjørne man bør starte med at indsamle erfaringer og vurdere muligt samarbejde.
Fagområde: Hvordan passer det enkelte system til målgruppen, udsatte børn og unge Formål: Hvordan passer det enkelte system ift. At understøtte vores fremtidige proces/arkitektur Modenhed: Vurdering ift. Formålet med dette konkrete projekt. Hvor klar er systemet ift. Projektets behov
KOMPONENTER OG ARKITEKTUR – understøttelsesgraden og integrationsmønstre
Manuel integration
Fordele: Det er nemt og hurtigt at etablere og implementere Ulemper: Personafhængig og manuelle processer.
Anbefaling: Kan anvendes til en hurtig og billig
pilotafprøvning eller mens systemintegration etableres
Service orienteret arkitektur Fordele: Afkobling, understøtter kompleks funktionalitet
Ulemper: Tung at implementere, store krav til system-performance Anbefaling: Anbefales generelt hvor flere parter er involveret, og til mere komplekse
integrationsbehov
c
Publish/Subscribe Fordele: Simpel, data tilnærmelsesvist tidstro Ulemper: Ingen historik eller leverancegaranti
Anbefaling: Kan være en billigere vej hvis historik eller leveringssikkerhed ikke er kritisk
Index
Fordele: Historik og gældende meta-data er tilgængelig, kendt, relativt simpel implementering Ulemper:nødvendig med tværgående standardisering, Stor opgave at etablere og drive Anbefaling: Mange leverandører af enkle datasæt til fælles brug
Point-to-point
Fordele: Hurtig etablering, fleksibel afprøvning Ulemper: Vedligehold Anbefaling: Kan anvendes til tidlig afprøvning (pilot) eller særlige tilfælde
For at kunne imødekomme målbilledet – at skabe et bedre overblik over forløb og mål ved hjælp af dataudveksling og systemunderstøttelse – har fokus været på tværgående systemintegrationer. Der er i den forbindelse identificeret fem for området typiske integrationsmønstre, dvs. forskellige metoder til at integrere mellem systemer. Altså, hvordan understøttes hvert enkelt forretningsbehov systemmæssigt afhængigt af domæne.
Dette giver en mere dybdegående forståelse for, hvordan eksisterende systemlandskab kan danne grundlag for input til videre drøftelse, beslutningsgrundlag samt strategiske tiltag,
Fælles kommunal infrastruktur indeholder løsninger som anvender nogle af de forskellige typer af integrationer
Forudsætninger c
Juridiske
• Begrænset og specifikt samtykke skal erstattes af åbent, uspecifikt, tværgående og forlods samtykke-komponent
• Afdækning af, hvilke lovhjemler der findes – hvad er der reguleringsmæssigt brug for
• Der skal etableres en mere juridisk praksis på socialområdet og en ensartethed i fortolkning af lovhjelm
Dataudveksling
• Strukturerede og klassificerede data til udveksling og fremstilling mellem involverede aktører
• Datamapping – rette data skal være tilgængelige og kan sammenstilles på tværs
Problemstillinger
?
Tekniske
• Et meget heterogent systemlandskab
• Der er ikke nogen eksisterende universelle udvekslingspunkter der kan understøtte processen
• Der findes mange forskellige integrationsmodeller på fagområderne
Procesmæssige
• Kendskab til hvornår/hvor ønsket om/behovet for overblik opstår, findes ikke -hvad ‘trigger’ en aktivitet i et forløb
• Data er personbåren og lokal forankret. Den manglende synliggørelse gør, at viden går tabt
• Socialområdets dokumentationspraksis er primært narrativ og ustruktureret
• Der findes ingen gængs praksis for struktureret og rettidigt/hurtig tværgående koordineret samarbejde, primært på socialområdet
• Det er en lang og manual proces for leverance på dataforespørgsler, fx ved forespørgsel om information fra anden sektor
ANBEFALINGER OG INITIATIVER – igangsættelse af indsatser på området med henblik på etablering af konkret løsningsmodel
Denne analysefase afdækker, på et meta niveau, en række
forudsætninger, problemstillinger og arkitekturmæssige scenarier, og peger på en række anbefalinger til tiltag og aktiviteter, for at en evt.
konkret løsning kan udvikles og understøtte ønsket om øget
koordination og samarbejde på tværs af myndigheder. Dertil høre også en forbedring i overblikket over forløbet hos medarbejdere og borgere (udsatte børn, unge og forældre/værge).
• Rollebaseret adgangsstyring for en simplere og trinvis implementering
• Tag højde for samtykker og deres omfang rent teknisk Dataafgrænsning
og adgangsniveauer
• Afdæk eksisterende systemlandskab med henblik på genanvendelse
• Data skal kunne sammenstilles og gøres tilgængeligt på tværs af sektorer
• Afdæk hvordan integrationsmønstre spiller sammen med eksisterende tekniske løsninger/standarder
• Synliggør initiativet yderligere – anbefaling til roadmap og indhold deri It-
arkitekturmæssige indsats
• Yderligere afdækning af ramme for samtykke
• Undersøgelse af, om der er elementer af lovgivning, som det vil være nødvendigt at få lavet om eller på anden vis åbne mulighed for at imødekomme de skitserede behov?
Juridiske
• Inddrag viden og erfaring fra lignende projekter, såsom: ”Fælles Stamkort” og
”Familiedialog/AllDialogue”
Eksisterende projekter/løsning
• Afdæk økonomiske omkostninger ved etablering af mulige løsningsmodeller og gennemførelse af de enkelte faser
Økonomiske
MÅL:At det indgår i fællesoffentlig digitaliseringsstrategi – herunder finansiering af konkretisering.
Model: Skitsere flere faser, hvor første mål er en simpel udveksling af informationer samt stamkort. Herunder konkret afdækning af forudsætninger for en mere vidtgående integration – primært datakvalitet og juridiske der er udfordring.
Projektdesign – til drøftelse:
• Hvad kræver det at vi kommer ind i FODS?
• Hvordan afgrænses projektet? Umiddelbart er der følgende skismaer at forholde sig til
• Hvordan designes projektet
• Hvordan vurderes udgifter til et projektdesign og hvem?
• Perspektiver i spredning?
• Perspektiver i at lave en generisk løsning, der kan spredes til andre områder?
Geografi <---i--->
Fagområde <---i--->
Data <---i--->
Målgrupper <---i--->
Integrationsgrad <---i--->
MÅL: Strategien skal understøtte, at kommunerne får mere systematisk viden om effekten af indsatser og tilbud på både kortere og længere sigt, og derved et bedre grundlag for at kvalitetsudvikle og tilpasse indsatserne samt styre økonomien på socialområdet.
Eksisterende indsatser:
- Meget fokus på at sikre bedre datakvalitet på nuværende mål og ambitioner – primært aktivitetsdata.
- Fælles Faglige Begreber – understøtte en styrket dokumentations- og samarbejdspraksis mellem udfører og myndighed, samt skabe bedre data og viden om resultaterne af de socialfaglige indsatser.
Overvejelser i en modningsfase – en indledende afdækning af behov (0-punkt):
➢ Hvilke data kommunerne har tilgængelige i dag på socialområdet samt kvaliteten heraf.
➢ Hvordan kommunerne aktivt bruger og kan bruge de tilgængelige data.
➢ Hvilke ønsker og målsætninger kommunerne har i fht. data, som ikkeer tilgængelige i dag. Herunder hvad disse data vil sætte kommunerne i stand til at gøre anderledes.
➢ Hvilken infrastruktur og systemgrundlag der er for kommunernes datagenerering i dag – herunder grundlaget for at dele data internt og eksternt både lovgivningsmæssigt og teknisk.
Perspektiver i en data- og kvalitetsstrategi på socialområdet
v. Andreas Schløer Madsen
Frokost
National erstatnings-CPR-løsning (eCPR) til sundhedsområdet
v. Michael Johansen
e-CPR
• Projekt etablering i 2019
• Forhistorien
• As-Is situationen
• Løsning
• Projektstatus
sundhedssektoren i et tæt samarbejde mellem de sundhedsfaglige organisationer.
• Oplægget skal give Danske regioner, PLO og KL den nødvendige information for at sikre korrekt ressource-allokering og -udpegning af projektdeltagere fra deres organisationer.
• Det er ambitionen for at gennemføre analysefasen i det fælles e-CPR projekt inden for den foreslåede tidsplan, derfor forventes projektorganisationen at blive etableret senest d. 20. september 2019, hvor 1. styre-gruppemøde afholdes.
Projektorganisering
• e-CPR projektet har brug for, at de sundhedsfaglige organisationer udpeger medlemmer, således de er repræsenteret i følgende grupper i det fælles e- CPR projekt.
• Styregruppemedlemmer
– Repræsentanter fra alle regioner, Sundhedsdatastyrelsen, kommunerne, MedCom og praksissektor med beslutningskompetence på vegne af egen organisation.
• Arbejdsgruppemedlemmer
– Arkitekter og/eller personer der arbejder med applikationer og systemer, som udsteder eller anvender e-CPR.
• MedCom påpeger manglende deltagelse fra kommuner og primærsektor
flere informationer mellem systemer i regioner, kommuner og i praksissektoren.
• I den forbindelse er unik identifikation af en patient nødvendig.
• Etablering af en national erstatnings-cpr løsning (e-CPR) er en indsats (indsats 5.4) i den nationale strategi for digital sundhed 2018-2022.
Baggrund for projektet
• Den nuværende situation er, at regioner og andre aktører i sundhedssektoren danner anslået 30.000 e-CPR numre årligt, uden at disse er koordineret på nationalt plan, og der dermed er risiko for sammenfald.
• Konsekvensen er, at der ved kommunikation på tværs af ”domæner” som f.eks. regionsgrænser eller mellem primær- og sekundær-sektoren ofte ikke kan stoles på, at e-CPR er unikt og kan anvendes hos modtageren.
• Modtageren ignorerer derfor ofte det medsendte e-CPR og danner et nyt e- CPR hos sig selv.
• Kommunikation med e-CPR, der ikke stoles på, medfører, at IT-understøttede arbejdsgange ofte ikke kan anvendes, og at der i stedet introduceres
parallelle, manuelle processer for personer uden CPR-nr.
– Flere personer tildeles samme e-CPR nummer.
– Der er derved risiko for fejlmedicinering eller fejlbehandling af personen.
– Eksempelvis ved at flere personer kommer til at dele samme medicinkort.
• En-til-mange situationen
– En person tildeles flere forskellige e-CPR numre.
– Situationen kan være mindre kritisk end den første,
men kan stadig medføre fejlmedicinering eller fejlbehandling, idet der kan være risiko for dobbelt-medicinering.
52
Status på e-CPR – Forhistorie
• Regionerne har etableret lokale løsninger, der sikrer lokal unik tildeling
• Andre parter har selv dannet e-CPR
– Nogle systemer ringede til region og fik tildelt e-CPR telefonisk
• Regionerne har tidligere arbejdet for en national løsning, men der var uenighed om hvis regionale løsning der var bedst
• Vurdering, at omkostning ved nye valideringsregler var for stor
• Vurdering, at oprydning med substitution, var for stor opgave
• Projekt gik i stå
Status på e-CPR – As-Is situation
• Der er ikke sikkerhed for unikt e-CPR tildeling
– Lokalt i primærsektoren optræder andre patient-ID end e-CPR
• Samme e-CPR kan være tildelt flere personer
• Samme person kan have flere e-CPR
• Konklusion er, at ethvert modtaget alternativt patient-ID, substitueres med et nyt unikt tildelt hos modtagende organisation
– Dygtige systemer husker tilsendt patient-ID, og sender det retur – Ikke alle systemer er dygtige
• Desuden er det ikke muligt at uploade data på e-CPR til nationale databaser
– Henvisningshotel blander personer sammen
54
Status på e-CPR – Projekt vækkes til live i 2019
• Ny national service på NSP, for tildeling af unikt e-CPR
– Webløsning, hvor man kan søge eksisterende person (alder, køn, PAS#, etc.) – Webservice, hvor systemer kan trække nye e-CPR
• Valgt afprøvet ved dosisdispensering i FMK
– Udfordring at anvendte e-CPR er med nye valideringsregler
• Arbejdsgruppe blev præsenteret for en allerede udtænkt løsning
– Der er reelt tre løsningsmodeller (der udestår valg mellem de tre) – Der udarbejdes et løsningsagnostisk målbillede
– Brugerinddragelse for at afdække ændringer til arbejdsgange
Status på e-CPR – Valg af løsning
• e-CPR med eksisterende valideringsregler
– ddmmåå-xnn9 x=0,5,6
• e-CPR med nye valideringsregler
– ddmmåå-xnn9 x=1,7
• e-CPR med prefix af OID
– 1.2.208.176.9.1.x.y.ddmmåå-xnn9
56
Løsning 1 ddmmåå-xnn9 x=0,5,6
• e-CPR med eksisterende valideringsregler
• Kræver oprydning i eksisterende e-CPR
– Omnummerering
• Alternativt upload af alle anvendte e-CPR
– Blacklist, så de ikke udleveres igen
Løsning 2 ddmmåå-xnn9 x=1,7
• e-CPR med nye valideringsregler
• Alle nye tildelte e-CPR vil være unikke fra start af
• Hovedparten af systemer skal have udvidet valideringsregler
– Fortrinsvis i regionerne og primærsektoren
58
Løsning 3 1.2.208.176.9.1.x.y.ddmmåå-xnn9
• e-CPR med prefix af OID
• OID angiver hvem der har tildelt e-CPR
• OID sammen med e-CPR bliver unikt
– fx et CPR-nr. = 1.2.208.176.1.2.2512489996
• Hovedparten af MedComs standarder skal revideres
– Implementering og re-certificering
• Hovedparten af systemer skal have ændret/udvidet patient-ID feltet
– Det omfatter også nationale løsninger som henvisningshotellet
Scope Creep for e-CPR
• Skulle sikre et nationalt unikt e-CPR
• Forsøger at lave et verdensomspændende globalt unikt patient-ID
– Favner både CPR og e-CPR (og græske PAS numre, og …)
– Forudsætter at data kan være registreret på flere ID for samme person – Medfører behov for mapning eller fletning
• Arkitektonisk perle (men ikke pragmatisk enkelt at implementere)
60
Hvordan påvirkes det kommunale område?
• De organisationer der registrerer data for personer med e-CPR
– IT-systemerne skal ændres, eller der skal opryddes i anvendte e-CPR – Ny validering for e-CPR
– Nyt felt for OID på udstederen (evt. konkatenere OID og e-CPR)
– Sandsynligvis ændret proces for tildeling af nye e-CPR (hvem tildeler?)
• Andre organisationer, der kun registrerer data for borgere med CPR
– Hvis MedComs standarder skal revideres med nyt versionsnummer, så vil disse versioner også skulle implementeres og testes i kommunerne
– Det er er kun standarder der potentielt kan rumme e-CPR, som fx korrespondancemeddelelsen, der revideres
Aktuel status
• Styregruppemøde d. 4. marts 2020
– Indstilling om projektforlængelse
• Arbejdsgruppemøde 5 d. 23. marts er udsat
• Målbilledet færdiggøres
– Løsningsagnostisk
• Udarbejdelse af brugerperspektivet
– Etablering af slutbrugergruppe
• Der udestår valg af løsning
– Business case vurdering
62
Status på de 2 nye FHIR-standarder:
Advis om sygehusophold og
Udvidet Korrespondancemeddelelse samt de tekniske FHIR-workshops
v. Jeanette Jensen og Dorthe Skou Lassen/Kirsten Ravn Christiansen
Moderniseret sygehusadvis
v. Jeanette Jensen, jej@medcom.dk
64
Overordnet status
• Siden sidst (KKR møde den 16. dec.)
• KICK OFF FHIR meddelelser afholdt den 22. januar :
– ”Release” af kladdeversion 0.7 på Simplifier.net – Nu offentlig tilgængelig
– Forum for tilbagemelding på Zulip net.
• Hvad er fortsat under afklaring vedr. nyt advis
• Fra nu og til næste workshop- hvad så?
• Tidsplan og planer for workshops 2020
• Igangsætning af organisatorisk forberedelse – Hjemmepleje-sygehusmøde den 26. maj.
FHIR Standard
” Hospital Notification”
”ADTHOS”
Teknisk implementering i løbet 2020 tilskud på 350.000 kr. omfatter de 2 nye FHIR meddelelser
Organisatorisk implementering starter fra januar 2021 – skal aftales mellem parterne (sundhedsaftaler) og tekniske workshops
▪ FHIR korrespondancemeddelelse
▪ FHIR advis om sygehusophold
Midler til implementeringsstøtte bevilliget af SUM ved indgåelse af samarbejdsaftale december 2019 MedCom udbetaler midlerne inden d. 31. december 2019/primo januar2020.
Status:
Kommunale it-leverandører i samarbejde med pilotkommune:
➢ EG (bosteder), DXC (EOJ), Systematic (Cura EOJ) og KMD (Nexus EOJ)
➢ KOMBIT beskedagent og beskedfordeler – har indgået kontrakt med to leverandører (kun advis) Regional it-leverandør:
➢ Systematic CIS (EPJ) Lægepraksisleverandør
➢ En fælles kontrakt for 4 LPS-leverandører: EG Healthcare, Novax, A-Data og Multimed
NB: Alle relevante leverandører tilbydes deltagelse i de tekniske workshops i 2020 også uden samarbejdsaftale, der deltager endvidere repræsentanter fra regioner, kommuner, KOMBIT
66
Dokumentation på Simplifier.net
Målsætning omdokumentation ét sted FHIR dokumentation
• Tekstuel del (DOC)
• Use cases
• Profil
• OBS!
• MedCom arbejder på optimering af
formatering så fordele i Word/pdf bevares
https://simplifier.net/medcom-fhir-messaging
Hvad er under afklaring?
68
Under afklaring
• Lovgrundlag:
– Rækker nuværende lovgrundlag for udveksling af adviser (Retssikkerhedslovens
§12c) til også at omfatte akut ambulante sygehusophold?
– Afklaring pågår i proces mellem KL, Socialministeriet og Sundhedsministeriet
• Beskedfordeling:
– Understøttelse af beskedfordeling af sygehusadviser til andre systemer end EOJ og SAPA
– Afklaring i samarbejde mellem KL, KOMBIT, MedCom er i gang.
• Teknisk:
– Afklaring af kvitterings flow ved flere modtagere
Proces til næste tekniske Workshop
• MedCom:
– Videre udvikling og dokumentation FHIR profilering – Nye HL7 koder færdiggøres
– Kvalificering/tilretning tekstdel/use cases- ved fejl/behov for præciseringer – Hvordan arbejdes med kvitteringer ved flere modtagere
• Leverandører/brugerrepræsentanter
– Anvende Simplifier
– Review, feed back/input til dokumentation – værktøj- Zulip
70
Organisatorisk forberedelse
• Fokus på Hjemmepleje-sygehusgruppens møde den 26. maj.
– Awareness på det som kommer – Økonomi- forsendelse afklaring
• Fordobling af antal forsendelser forventet + kvitteringer
• Fra EDIfact til forsendelse i VANSEnvelope
• Ved modtagelse af ”akut ambulant advis”
– Forventning/ og parathed til nye arbejdsgange
• Tidstrohed i registrering- obs afslutning
• Håndtering af orlov
• Advisflow ved udskrivning til hospice
– Oplæg sendt ud til gruppen- mulighed for regionale lokale møder forud for fællesmøde i maj.
Agenda
• Proces indtil nu og Status
• Indhold og Funktionalitet i Udvidet Korrespondancemeddelelse
• Bilag og Klassifikationsserver
• Overgangsperiode med samtidig drift
• Aktuelt
for korrespondancemeddelelser.
Indgår i MedCom-Moderniseringen HL7 FHIR
• Udvidet Korrespondancemeddelelse vil på sigt erstatte MedCom-standarderne for korrespondancemeddelelser DIS91/XDIS91
Formålet er at:
• Give mulighed for at indlejre og udveksle digitale bilag
• Understøtte digital kommunikation
– styrke opstarten af digital kommunikation mellem det sociale-, psykiatriske- og somatiske område
• Understøtte automatisk sortering ved modtagelse via brug af fælles nationale kategorier (=overordnede overskrifter)
• Respektere regionale samarbejdsaftaler ved at bevare muligheden for at angive regionalt aftalte emneord (=supplerende overskrifter)
Proces indtil nu
Sommer 2019:
Nedsættelse af national arbejdsgruppe
September 2019:
Arbejdsgruppe- møder: indhold og funktionalitet
Okt/Nov 2019:
Behandling af input og udarbejdelse af høringsmateriale
December 2019:
I Høring ved relevante MedCom-grupper og publiceret på
MedComs hjemmeside
Dec19/Jan20:
Høringssvar og arbejdsgruppemøde
År 2020:
Tekniske workshops - Teknisk implementering
Profilen Tekstuel
del
Use case beskrivelser
Kladdeversioner
• Udvidet Korrespondancemeddelelse skal indeholde information om:
– Borger/patient som henvendelsen vedrører – Afsender
– Modtager – Kategori
– Meddelelsestekst
– Signeret af (herunder bl.a. afsenders navn,
stillingsbetegnelse og overordnet telefonnummer)
• Udvidet Korrespondancemeddelelse kan (=frivilligt) indeholde:
– Emne – Bilag
indholdet i Udvidet
Korrespondancemeddelelse drejer sig om
❖ Vælges ud fra en national fastlagt liste med aftalte kategorier
Nationale kategorier (obs! stadig i proces!):
Ambulant Andet Dødsfald
Forløbskoordinering Hjælpemidler Medicin
Psykiatri, social, handicap Rusmiddelbehandling Sundhedspleje Sygepleje Telemedicin Træning Udskrivelse Vedr. henvisning Visitation
Undersøgelsessvar
yderligere emneord, som fortæller i
yderligere detaljer, hvad indholdet i Udvidet Korrespondancemeddelelse drejer sig om
❖ Vælges ud fra de regionalt aftalte emneord eller angives som selvskrevet fritekst
Understøttelse af brugeren:
Regionalt aftalte emneord mappes op til de relevante nationale kategorier
→ Bruger: vælger blandt de kendte regionale emneord
→ System: påsætter automatisk den relevante kategori (Obs! Kategori skal dog altid være synlig for brugeren)
Funktionalitet
• Forsendelsesmuligheder – Besvar
– Videresend
• Bilag indlejres i den Udvidet Korrespondancemeddelelse
– MedCom tjekker som en del af test og certificering, at bilag sikkert modtages og gemmes – Der laves en bilagsliste over tilladte bilagstyper
• OBS. Word-filer opfattes som en sikkerhedsrisiko og bør man kunne ændre bilag?
• MedCom stiller en klassifikationsserver til rådighed, som udstiller de nationale kategorier og tilladte bilagstyper.
– Governance, herunder adgang og opdatering, af klassifikationsserveren samt vedligeholdelse af listen over de nationalt aftalte kategorier skal håndteres.
Obs! Overgangsperiode!
• Korrespondancemeddelelsen DIS91/XDIS91 skal på sigt udfases…
• Der vil være en overgangsperiode med samtidig drift af DIS91/XDIS91 og Udvidet Korrespondancemeddelelse
→ Hvordan understøttes brugeren bedst muligt i denne periode?
- Brug af SOR-data ift. hvem der kan hvad? Hvem kan afsende og modtage Udvidet KM?
- God understøttelse i brugergrænsefladen?
• Det bliver de parter, som har behov for de nye funktioner, som vedhæftning af bilag og struktureret brug af kategori, som driver implementering og udbredelse af Udvidet Korrespondancemeddelelse.
Aktuelt
Afklaring og input på de tekniske workshops samt via den nationale arbejdsgruppe
• De nationale kategorier er i proces – Definitioner
– Illustration
– Mapningsøvelse – Validering
• Tekst del (sundhedsfaglige anbefalinger) er i proces – Behov for review
• Use cases er i proces – Behov for validering
• Beskrivelse af governance for klassifikationsserver er i proces
82
Tidsplan og planer for Workshops 2020
Præsenteret på KICK OFF den 22. januar 2020
Hvornår er standarderne
klar?
Agil udviklingsproces Især 1. halvår 202084
Tidsplan for workshops
Jan. 2020 feb. 2020 mar-21 apr-20 maj-20 jun-20 jul-20 aug. 20 sept. 20 okt. 20 nov. 20 dec. 20
MedCom Afholde FHIR kick off møde fælles
Kladde FHIR advis &
FHIR Udvidet KM tilpasses Testeksempler udarbejdes Testværktøjer udvikles
Kladde FHIR advis &
FHIR Udvidet KM tilpasses Testeksempler udarbejdes Testværktøjer udvikles
Fortsat udvikling og Forberede teknisk workshop uge 20
Afholde teknisk workshop 2
Kladde FHIR advis &
FHIR Udvidet KM tilpasses efter workshop Testeksempler udarbejdes Testværktøjer udvikles
Planlægge teknisk workshop II - Connectathon (evt.
infrastruktur demo)
Testværktøjer færdigudvikles og Testprotokoller defineres
Afholde teknisk workshop uge 43/44 - Connecathon
Klargøring test &
certificering Final version af FHIR advis & FHIR KM og Testprotokol
Workshop uge 50/51 med testcamp med test og certificering
Workshops Teknisk workshop nr.
1 KICK OFF FHIR
Teknisk workshop nr.
2 Fælles opsamling review version 0.8.
Teknisk workshop nr.
3 Connectathon (PRÆ test) version 0.9
Teknisk workshop nr.
4 Certificering/Test
Standard status
Kladdeversion 0.7 FHIR advis FHIR Udvidet KM er klar
Kladdeversion 0.8 FHIR advis FHIR Udvidet KM er klar
Kladdeversion 0.9 FHIR advis FHIR Udvidet KM er klar
1.0 Final release FHIR advis
FHIR Udvidet KM
Leverandører Deltage i workshop nr. 1 med intro til FHIR. Standardkladde- materiale til review præsenteres
Review Sparring Forberedelse
Review Sparring Forberedelse
Review Sparring Forberedelse
Udvikling FHIR standarder påbegyndes
Udvikling FHIR standarder påbegyndes
Udvikling FHIR standarder
Udvikling FHIR standarder
Deltager i workshop connecthaton med FHIR advis og FHIR Udvidet KM
Tilretter evt. enkelte dele på udviklede standarder
Deltager i workshop med test og certificering af FHIR advis og FHIR Udvidet KM
DATO: 22. januar 2020
DATO: uge 20 11. maj 2020
DATO: uge 43/44 DATO: uge 50/51
Odeon Odense
Auditoriet,
Forskerparken STED - følger STED - følger
INVITATION følger INVITATION følger INVITATION følger
