møde digitaliseringsnetværks- KKR-

(1)

Onsdag den 10. juni 2020

møde

(2)

v. Poul Erik Kristensen

(3)

Dagsorden

10:00-10:15 Velkomst og velkommen til nye medlemmer v. Poul Erik Kristensen, KL 10:15-10:25 Meddelelser, herunder status på FHIR-meddelelser og XREF22/XDIS22 10:25-10:30 KOMBIT’s arbejde med samtykke v. Poul Erik Kristensen, KL

10:30-10:45 Indberetning af Sundhedslovens §138-indsatser v. Pia Wisbøl, Herlev Kommune og Poul Erik Kristensen, KL 10:45-11:00 Video – KontaktLæge-app v. Lone Høiberg, MedCom

11:00-11:15 Implementering af Samlet Patientoverblik i kommunerne v. Dorthe Skou Lassen, MedCom 11:15-11:30 Kommunal adgang til Sundhedsjournalen v. Karina Hasager Hedevang, MedCom

11:30-11:35 Nationale ting, vi bør have fokus på v. Pia Wisbøl, Herlev Kommune 11:35-11:45 Status på FUT v. Bodil Grøn, Fredericia Kommune

11:45-12:15 Frokost

12:15-12:45 Tilbagemelding fra FSI (fællesoffentlig systemforvaltning af sundheds-it) v. Poul Erik Kristensen, KL

• Professionalisering af beredskab v. Karina Hasager Hedevang, MedCom

12:45-13:45 Sammenhængen mellem FSIII og FFB, herunder træning og hjælpemidler v. Niels Ole Frederiksen og Rikke Duvier Holmberg, KL, Else Jermiin Rasmussen, Odense Kommune og Pia Wisbøl, Herlev Kommune

13:45-14:00 Eventuelt

(4)

(5)

(6)

Teknisk implementering af Advis om sygehusophold og Udvidet Korrespondancemeddelelse via workshops i 2020:

• 2. workshop i maj afholdt som 7 online møder med leverandører og brugerrepræsentanter

• September: version 0.9 af standarderne releases (udskudt fra juni)

• Ultimo 2020: version 1.0 af standarderne releases

• 2021 (Q1/Q2): certificering

❖ Herefter implementering i drift ved kunderne og organisatorisk udbredelse

❖ Behov for efterspørgsel fra kunderne

(7)

(8)

• Standarddokumentation

• De Sundhedsfaglige retningslinjer (tekst del, tilrettes)

• Use cases beskrivelser (tilrettes)

• Profilen (teknisk standard-dokumentation via Simplifier, i kladdeversion 0.8)

• De nationale kategorier

• I proces - skal kvalificeres

• Governance skal afklares

• Håndtering af overgangsfasen

• Løsningsmodeller drøftes: mini-big bang/tillempet big bang med de store aktører (regioner, kommuner, almen praksis), eventuelt portalløsning/central konvertering til de mindre

systemer/fagområder

(9)

FHIR Advis om sygehusophold

(10)

Opfølgning FHIR advis online workshops

• Dokumentation af FHIR standard efter 2. workshop (= online møder):

– Få præciseringer i dokumentationen, ingen indholdsmæssige ændringer

• Sundhedsfaglige anbefalinger - præcieringer

• Use cases- få tilrettelser

• FHIR Profil - tilrettet oversigt over nye advis koder

– behov for yderligere FHIR profileringsarbejde

• Sammenhæng til KOMBIT beskedfordeler

– Udvikling af EOJ integration til beskedfordeler 2020 som 1. step før FHIR advis.

(11)

Udgifter til VANS ved FHIR advis

• Opmærksomhed på:

– Volumen totalt forventes fordoblet fra 2,5 mio årligt til 5,0 mio årligt – Kvittering for modtagelse bliver obligatorisk

• Drøftet med regionale projektledere og EOJ brugerrepræsentanter den 26.

maj 2020

– Generel regel gratis at modtage, afgift for at sende

– Den enkelte kommune obs. på at der kan forventes yderligere omkostninger til

VANS leverandør for forsendelse af kvitteringer

(12)

Den kommunale akutfunktion

Drift fra d. 1. september 2020

(13)

Sundhedsstyrelsen publicerede i juni 2016 anbefalinger for Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom.

Sundhedsstyrelsen publicerede i oktober 2017 Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen.

MedCom er bedt om at udarbejde en teknisk løsning for henvisning til kommunernes

akutfunktion, som er magen til henvisning til kommunernes forebyggelsestilbud.

(14)

2016 - 2017

Forebyggelsesområdet

•Udarbejdet en dynamisk henvisning -

forebyggelse

•XREF15 og XDIS15 dokumenteret

•Løsning til modtagelse af ny version af REF01 i

kommunerne

2018 - 2019

Forebyggelsesområdet og akutfunktionen

•Udarbejde en dynamisk henvisning -

akutfunktion

•REF01 skal kunne modtages i en ny version i

kommunerne

•XREF15 og XDIS15 implementeres teknisk i EOJ,

PLS, EPJ og vagtlægesystemer

•Ny standard til akutfunktionen

2020 …

Andre kommende områder i kommunen

REF01 skal kunne modtages i kommunerne

Forslag: XREF15 udbygges med overskriftsfelt

(15)

• Henvisningsårsag

• Behandlingsplan

• Observationsplan

• Plan for opfølgning og tilbagemelding

Afslutningsnotat - Akutfunktionen

• Henvisningsdiagnose

• Start & slut data

• Afslutningstekst -fritekst

(Status/konklusion, Kort resumé af forløbet, Information til borgeren eller pårørende)

• Der skal altid sendes et afslutningsnotat til afsender,

når der foreligger en henvisning (kopi til egen læge).

(16)

Hovedstaden

• Region Sjælland: Udkast til Samarbejdsaftale mellem kommunerne i Region Sjælland, regionens sygehuse og alment praktiserende læger om opgaver relateret til

kommunale akutfunktioner

• Region Nordjylland: Samarbejdsaftale om akutte og komplekse forløb i det nære sundhedsvæsen

• Region Midtjylland: Samarbejdsaftale - Rammer for samarbejdet mellem praktiserende læger, hospitaler og kommunale akutfunktioner

• Region Syddanmark: Samarbejdsaftale om bed-side analyser og prøvetagning til

mikrobiologiske undersøgelser i kommunale akutfunktioner – Region Syddanmark og

de 22 kommuner

(17)

Hvem Standard Hvornår

Henvisningshotellet x 2 XREF22 Test og certificering i gang

EOJ-leverandørerne XREF22 og XDIS22 Test og certificering delvist i gang Lægepraksis XREF22 og XDIS22 Test og certificering afsluttet

Sygehuse XREF22 og XDIS22

XREF01

Forskellig tidsplaner.

Region Hovedstaden og Sjælland i gang Region Nordjylland klar via hotelløsning Region Midtjylland og Syddanmark

anvender sygehushenvisning indtil xx i år 2021

Vagtlæger XREF22 og XDIS22 Test og certificering i gang

OBS – vi har brug for at kende den enkelte kommunes lokationsnr. – ofte hjemmesygeplejen

(18)

v. Poul Erik Kristensen

(19)

v. Pia Wisbøl

(20)

Indberetning af Sundhedslovens §138-indsatser

Danmarks Statistik svar:

Da vi ved, at vi ikke får ALLE leverede ydelser med i indberetningerne, har vi taget en foreløbig beslutning vedr. statistikproduktion og offentliggørelse i Statistikbanken der betyder, at vi kun offentliggør tal om modtagere af hjemmesygepleje i eget hjem. Korrektionen for plejehjemsbeboere foregår på den måde, at vi piller de borgere ud som kommunerne har indberettet i leverance L23 (plejehjemsbeboere). Hvis en kommune ikke har indberettet plejehjemsbeboerne, vil de ikke komme med i offentliggørelsen i

Statistikbanken.

(21)

Video – KontaktLæge-app

v. Lone Høiberg

(22)

KKR Digitaliseringsmøde 10. juni 2020

KontaktLæge og virtuelle

venteværelser

(23)

Agenda

• Baggrund

• Løsningen – kort fortalt

• Det tekniske

• Det organisatoriske

• Spørgsmål

(24)

Baggrund

(25)

Baggrund

Der gennemført et pilotprojektet med bookede videokonsultationer i almen- og

speciallægepraksis i 2019. Her var erfaringerne blandt andet, at arbejdsgangen med at booke videokonsultationer var for tung, men lægerne ville gerne anvende

videokonsultationer, men løsningen skulle være mindre tidskrævende og bedre integration med lægepraksissystemet.

Det blev derfor besluttet at udvikle en teknisk løsning og afprøve en minipilot ”virtuelle venteværelser” (kø-funktion) i tilknytning til videokonsultationerne.

• Lægerne skal ikke bruge tid på at booke den enkelte videokonsultation.

• Lægerne kan melde tidspunkter ud for ”åben videokonsultation”

Minipilotprojektet blev overhalet indenom af virkeligheden Covid-19 med et øget

behov for videokonsultationer.

(26)

Baggrund 2

Under beredskabet for Covid-19 er behovet for en videokonsultation mellem borgere og de praktiserende læger blevet højaktuel, og det virtuelle venteværelser er stillet til rådighed for alle almen- og speciallægepraksis.

• App’en ‘Min Læge’ gør det muligt for lægens patienter at gennemføre en videokonsultation med egen læge og med speciallægen.

Københavns Kommune har udviklet KontaktLæge.

• Med app’en ’Kontakt Læge’ kan social- og sundhedsfagligt personale hjælpe borgere, der ikke kan bruge eller ikke har NemID, med at starte en

videokonsultation med deres praktiserende læge.

(27)

Videokonsultation med borgere uden Nemid

KontaktLæge app’en er en videreudvikling af videofunktionen i Min Læge app’en.

• MinLæge anvendes til af borgere med NemID, som skal have en videokonsultation med egen læge eller en speciallæge.

• KontaktLæge anvendes til borgere uden NemID, som skal have en videokonsultation med egen læge.

Patienten har en tid hos egen læge til en videokonsultation. Borgeren er i venteposition, indtil lægen deltager.

Lægen vurderer hvilke patienter, der kan få en videokonsultation

(28)

Parterne bag løsningen

App’en er udviklet i et samarbejde mellem:

• Sundheds- og Ældreministeriet

• PLO

• Københavns Kommune

• Virgilerne

• Trifork

• PLSP (Primærsektorens Leverandør Service Platform)

• MedCom

(29)

Løsningen – kort fortalt

(30)

(31)

Det tekniske

(32)

Den tekniske løsning - videokonsultation

• Trifork har udviklet KontaktLæge app’en og brugergrænsefladen i lægens virtuelle venteværelse.

• PLSP har udviklet funktionaliteten virtuelle venteværelser, hvor lægen ser de patienter, som venter i kø til en videokonsultation.

– Personhenførbare oplysninger håndteres og opbevares hos PLSP.

• MedComs VDX – videomøderum anvendes i KontaktLæge.

– Kommunen skal måske åbne flere porte i Fire-wall’en for at kunne anvende videomøderummene. https://www.medcom.dk/media/11212/liste-med-ip-vdx- adresser.xml

– Der anvendes et nyt videomøderum for hver videokonsultation.

– Det er lægen, som åbner videomøderummet.

(33)

Databehandleraftale

• Københavns Kommune har udarbejdet en databehandleraftale, som gerne deles som inspiration.

• Hver kommune skal indgå en databehandleraftale med Trifork, som har udviklet og drifter Kontakt Læge app’en.

• Hver kommune skal have egne jurister ind over deres databehandleraftale.

§ § §

(34)

Den tekniske løsning – app og adgang

➢ Kontakt Læge app’en kan hentes af den kommunale medarbejder i App Store for iOS løsninger og i Google Play Butik for Android løsninger til tablets/iPad.

▪ Løsningen er ikke udviklet til mobiltelefoner.

➢ Det er kun muligt at anvende app’en, hvis medarbejderen er autoriseret i Kombit Context handler.

▪ Adgangsstyring komponenten Context Handler integrerer til kommunens egen brugeradministrationsløsning, og kan dermed håndhæve adgang for den enkelte bruger. Kontakt Kombit vedr. spørgsmål til Context handler.

➢ Der er ingen integration til EOJ-systemerne.

(35)

Det organisatoriske

(36)

Implementering - organisatorisk

• Kommunen kan med fordel udpege en teknisk og en sundhedsfaglig implementeringsansvarlig.

• Hvilke områder og faggrupper skal i gang?

– Det kan fx være hjemmesygeplejen, akutfunktionen, plejehjem, bosteder eller medarbejdere, der arbejder med socialt udsatte og hjemløse.

– Det er kun medarbejdere, der er autoriseret i Kombit Context handler, der kan anvende app’en.

• Kontakt praksiskoordinatorer og datakonsulenter inden opstart – Aftal med lægerne hvilke områder, I starter op på og hvornår.

– Alle praktiserende læger har mulighed for at gennemføre videokonsultationer med deres

patienter via det virtuelle venteværelse. Det er ikke alle lægeklinikker, der har taget løsningen i

brug, men over halvdelen har brugt løsningen.

(37)

Nationale aftaler

KL og Danske Regioner vurderer, at løsning er omfattet af den nuværende

midlertidige aftale, som RLTN har aftalt med PLO om honorering af videokonsultation – for bl.a. at forebygge smitte med COVID-19.

• Indgår i overenskomstforhandlinger 2020.

Københavns Kommune afholder årlige driftsudgifter og videreudviklingsudgifter til

KontaktLæge - dermed stilles app’en gratis til rådighed for alle landets kommuner.

(38)

Support

1. level support er egen kommune 2. level support er Trifork

Diverse vejledninger og supportoplysninger findes her:

https://www.medcom.dk/opslag/support/videokonsultation-i-kontakt-laege

(39)

Hjælp til at komme i gang

Implementeringshjælp MedCom

Lone Høiberg

Mail: lho@medcom.dk Mobil: 3054 8733

iOS løsning

Aalborg Kommune Nadja Willis

Mail: naw-aeh@aalborg.dk Mobil: 2520 3845

Android løsning

Københavns Kommune Linda Friis Thomsen Mail: vv36@kk.dk

Mobil: 2687 1548

MedComs hjemmeside: https://www.medcom.dk/opslag/support/videokonsultation-i-kontakt-laege

(40)

Spørgsmål

(41)

v. Dorthe Skou Lassen

(42)

Kommuner

(43)

Program:

Et Samlet Patientoverblik udvikler digitale løsninger til bedre koordinering, samarbejde og overblik for patienter, pårørende og sundhedspersoner

3 initiativer:

1. Aftaleoversigt og Fælles Stamkort - National implementering 2. Planer og Indsatser – Afprøvning primo 2020

3. Patientens Mål – Analyse rapport foreligger Vision:

Patienter med komplekse patientforløb og deres pårørende møder et samarbejdende

sundhedsvæsen, hvor alle involverede i forløbet har digital adgang til oplysninger og hurtig kommunikation om patientens samlede situation.

Grethe Lomholt Nielsen, Frederikshavn Kommune på KKR-møde d. 16. december 2019

(44)

udbredes til alle regioner og kommuner i landet senest ved udgangen af 3. kvartal 2021.

Løsningerne udbredes også til de praktiserende læger.

▪ KL indgået aftale med MedCom om implementeringsstøtte til kommunerne med tilhørende monitorering på projektet

▪ MedCom kommuneteam refererer til KLs it-råd og programmet via SDS koordineringsgruppe og implementeringsstyregruppe ØST & VEST samt orienterer MedComs styregruppe.

▪ KL har d.2. juni 2020 sendt orienteringsskrivelse til kommuner, hver kommune udpeger projektleder som deltager i MedCom netværksmøder opstart sensommer/efteråret 2020.

COVID-19 har medført at udsendelse forskudt et par måneder.

▪ MedCom varetager også implementering på praksislægeområdet, 2 delprojekter:

Delprojekt 1: NSP-PLSP integration – aftaler delt i MinLæge App & DDS (1/10-2020)

Delprojekt 2: Visning/deling af stamdata og alle aftaler i LPS (år 2021)

(45)

Implementerings- støtte MedCom

Projekt netværk Kommunale projektledere

1. møde i øst afholdes 11. juni 2020

1. møde i vest afholdes 15. juni 2020

(46)

Samlet Patientoverblik- kommunedel - kommuneteam

Samlet Patientoverblik- Lægepraksis: Praksis/Lab team - Anne Katrine Langfeldt Leksø er projektleder

tri@medcom.dk

Samlet Patientoverblik- Regioner: Sundhedsdatastyrelsen nedsat koordineringsgruppe (regionerne, SDS, MC) Samlet Patientoverblik- CDA standarder - standardteam – Irene Zuslag & Søren Gammelgaard

Bagvedliggende standarder:

▪ Meta standard, tools, testprotokoller

https://www.medcom.dk/projekter/program-for-et-samlet-patientoverblik/standarder-tools-og-testprotokoller

▪ CDA standarden til Aftaler, APD-DK 2.0.1

http://svn.medcom.dk/svn/releases/Standarder/HL7/Appointment/Dokumentation/APD-DK-v2.0.1.pdf

▪ CDA standard til Fælles Stamkort PDC 2.0:

http://svn.medcom.dk/svn/releases/Standarder/HL7/PDC/Dokumentation/PDC-DK-v2.0.pdf

▪ MedCom står for test og certificering af alle leverandører

(47)

▪ Der er afholdt erfa-møder med pilotkommunerne som en del af forberedelserne (Frederikshavn, Aarhus, Silkeborg).

▪ MedCom i gang med drejebog til kommunerne, da hver kommune skal håndtere komplekse emner. Drejebog i høring hos EOJ-leverandørerne og pilotkommuner.

▪ MedCom får i samarbejde med hver enkel kommune opfølgningsopgave på kommunale SOR-data ift. aftale standarden, da det skal sikres at relevante besøgsadresser forefindes i SOR.

▪ Der er etableret fælles forum med månedlige møder mellem EOJ-leverandørerne, SDS og MedCom til opfølgning på tekniske emner samt tidsplaner. Overordnet sigter alle 3 EOJ-leverandører mod drift i 2 (3) kvartal 2021 jævnfør programmets tidsplan.

▪ CDA- standarder (HL-7) anvendes. CDA standarden til aftaler, APD-DK 2.0.1 er blevet tilrettet og frigivet, tilpasning af metadata standarden følger (SDS).

▪ Der er 14 kommuner som i projektperioden skal i udbud med EOJ-system (heraf 12 sjællandske kommuner i fælles udbud).

▪ Invitation vil netværksmøder sensommer/efterår 2020 vil blive fremsendt.

(48)

Mødeaktiviteter Møder med EOJ leverandører Møder med pilotkommuner Planlægning af opstartsmøder Monitoreringsværktøj

KL brev til kommuner SDS event- overdragelse

Afholde 5 x opstartsmøder regionsvis

Evt. inkl. deltagelse fra regioner og lægepraksis

Afholde 5 x

implementeringsmøder regionsvis

Kontakt til hver kommune ang.

opfølgning

Leverancer Udarbejde implementeringsguide til kommuner

Brev til kommuner (KL) Invitation til opstartsmøder Tidsplan

Tilbud om lokale møder i kommuner ved behov Evt. deltage på EOJ

leverandørers brugermøder

Tilbud om lokale møder i kommuner ved behov Evt. deltage på EOJ

leverandørers brugermøder

Tilbud om lokale møder i kommuner ved behov

Teknisk Brug af SOR ID afklaring af SDS Certificering af CDA Samlet Patientoverblik EOJ

leverandører (og andre leverandører)

Certificering af CDA Samlet Patientoverblik EOJ leverandører (og andre leverandører)

Certificering af EOJ afsluttet

Monitorering Har kommunen udpeget projektleder?

Har kommunen bestilt Samlet Patientoverblik hos EOJ leverandør?

Er der planlagt teknisk implementering ?

Samlet Patientoverblik er implementeret

Milepæl udgang tidsperiode

95 % af kommunerne har udpeget projektleder

90 % har bestilt Aftaler og Fælles Stamkort hos EOJ leverandør /3. kvartal

75 % har planlagt teknisk

implementering inden udgang af 1. kvt. 2021

100% har implementeret Samlet Patientoverblik ved udgang af 2. kvartal 2021

1 . Halvår 2020 2. halvår 2020 1. kvartal 2021 2. kvartal 2021

(49)

Introduktionspjece SDS Dokumentationsoverblik

https://www.nspop.dk/display/ESP/Dokumentationsoverblik

file:///C:/Users/DSL/Downloads/Introduktion%20til%20Aftaleov ersigt%20og%20Faelles%20Stamkort%20(1).pdf

Vejledninger og forretningsregler del af

dokumentationen

(50)

Brug af Aftaleoversigt – input til performancetests

• Der skal laves nye performancetests for brugen af aftaleoversigt og

stamkort.

• Til brug herfor vil SDS gerne kende max. belastningstidspunkter.

• I kommunerne forventes belastningen at være særlig høj ved

besøgsplanlægning (kørelister)

• Erfaringen fra pilotafprøvning i Frederikshavn var, at der var lange svartider.

• Derfor vil vi gerne høre kommunerne om, hvordan brugsscenariet er for udarbejdelse af kørelister (er der særlige tidspunkter herfor) i kommunerne?

• Billede fra Grethe Nielsens præsentation på KKR, den 16. dec. 2019.

(51)

v. Karina Hasager Hedevang

(52)

KKR-digitaliseringsmøde onsdag den 10. juni 2020

(53)

Kommunal adgang til Sundhedsjournalen

• Styregruppen for Sundhedsjournal 3.0 projektet har godkendt projektgrundlag for ‘Kommunal adgang til Sundhedsjournalen’ den 5. maj 2020

• Delprojektet er igangsat og løber frem til ultimo 2021

• Delprojektet kører i 2 spor: spor A og spor B

(54)

Hovedfokus for de 2 spor i delprojektet er:

• At få etableret en selvstændig adgang ind i Sundhedsjournalen via Sundhed.dk for læger på misbrugsområdet

• At sikre udvidelse af Behandlingsrelationsservicen (BRS’en)

• At få udviklet en knapløsning i de 4 EOJ-systemer

• At få etableret en auditfunktion, der halvårligt laver opfølgning på de kommunale opslag i Sundhedsjournalen

• At gennemføre en analyse, der skal synliggøre, hvilke data den kommunale del har behov for at kunne tilgå, samt

• Hvilke data den kommunale del på sigt kan levere ind i Sundhedsjournalen

(55)

Status – knapløsning

Afdækning af hvilken teknisk knapløsning der skal udvikles i EOJ-systemerne

Nogle services har udover sundhedsjournaladgangen deres egen adgangskontrol

• Med den nuværende knapløsning får man vist alle faner

– For eksempel får man vist FMK-fanen, men har kun adgang til den, hvis man kommer ind med et sundhedsfagligt autorisations-id.

• Den nye knapløsning laver en personalisering, så man kun bliver præsenteret for de faner man med sin adgang, har lov til at tilgå

– Fremadrettet vil FMK-fanen ikke blive vist, hvis man ikke kommer ind med en sundhedsfaglig autorisation

• Afklares på næste styregruppemøde i Sundhedsjournal styregruppen om der bliver prioriteret midler til en udvikling af den nye knapløsning i Sundhed.dk

• Når det er afklaret, skal MedCom i dialog med EOJ-leverandørerne omkring en

tidsplan for udvikling

(56)

Status – direkte adgang

I Corona nedlukningen arbejdede KL, Danske Regioner & MedCom for at få åbnet op for en direkte adgang ind i Sundhedsjournalen via Sundhed.dk

• KL ville give kommunerne mulighed for, i en beredskabssituation, at se svar på COVID-19 test, på borgere der blev tidligere hjemsendt pga. pladsmangel på sygehusene

• Der blev ikke godkendt en direkte adgang ind i Sundhedsjournalen via Sundhed.dk

• Der er dog givet lov til, hvis der kommer en bølge 2, at der bliver åbnet op for en direkte adgang ind for kommuner

• MedCom har indsamlet CVR.nr fra alle 98 kommuner, så KL er klar til at åbne

op, hvis behovet indfinder sig.

(57)

Status – pilotprojekt direkte adgang

Pilotprojekt med direkte adgang ind i Sundhedsjournalen fra Sundhed.dk MedCom og KL ønsker at køre en pilot med 3 pilotkommuner og 2 misbrugscentre

• Fredericia Kommune

• Aalborg Kommune

• Frederikshavn Kommune

• Frederiksberg Rusmiddelscenter

• Gladsaxe Rusmiddelcenter

Der er udarbejdet retningslinjer og vejledning til brug i en pilot samt evalueringsspørgsmål

• Forretningsstyregruppen for Sundhedsjournalen skal på baggrund af det

udarbejdede materiale beslutte, om vi må køre en pilot, der giver direkte adgang ind i Sundhedsjournalen fra Sundhed.dk

• Afventer en afklaring fra Forretningsstyregruppen

(58)

Næste skridt

Der er et par uafklarede spørgsmål, som har stor betydning for projektet og den tilhørende tidsplan:

• Hvilken knapløsning skal EOJ-leverandørerne udvikle?

– Bliver afgørende for tidsplanen samt udviklingen hos EOJ-leverandørerne

• Får vi lov til at gennemføre en pilot, kan den danne baggrund for

analysearbejdet samt bidrage med erfaring til et andet delprojekt under Sundhedsjournal 3.0 projektet vedr. personalisering og ny adgangskontrol

– Hvornår skal analysearbejdet igangsættes &

– Hvordan skal analysearbejdet igangsættes, afhænger begge dele af om der gennemføres en pilot eller ej

Afklaring efter næste styregruppemøde for Sundhedsjournalen den 17. juni 2020

(59)

Spørgsmål?

(60)

v. Pia Wisbøl

(61)

v. Bodil Grøn

(62)

Fælles Udvikling af Telemedicin Kommuner og Regioner i Danmark

ansvar

24-03-2020

(63)

Borger oprettes Borger tildeles et forløb

Forløb indeholder en række pakker

Den enkelte pakke kobles med den/de

Care Teams, der skal behandle borgeren

Opgave kan startes op, fx monitorering af

borgeres målinger

(64)

19-06-2020 FUT – Fælles Udbud af Telemedicin 64

Borger tildeles et forløb

Der tilkobles en pakke til forløbet

Den enkelte pakke kobles med den/de Care Teams, der skal

behandle borgeren

Opgave kan startes op, fx monitorering af

borgeres målinger

Infrastrukturen sikrer at Borgeren altid kun findes én gang i FUT.

En Medarbejder fra Blåt team registrerer et nyt forløb for Borgeren. Det dækker KOL, og Blåt team får ansvaret for forløbet.

Medarbejderen fra Blåt team vælger en pakke (Pakke1), der kun består af spørgeskemaer og videomøder, idet det skønnes at Borgeren har for svært ved at foretage egentlige målinger.

Medarbejderen påsætter sit eget team – det Blå – som monitoreringsansvarligt team for pakken.

Det er altså Blåt team, der har til ansvar at vurdere modtagne spørgeskemasvar og afholde videomøder med Borgeren.

Blåt team modtager spørgeskemasvar i henhold til måleregime og afholde videomøder med Borgeren med et fast interval.

enkelt team – det blå team – der tager sig af alle opgaver fra visitering af henvisning til undervisning af borgeren samt monitorering.

Blå Team består af en

sekretær og to sygeplejersker, der sammen hjælper borgere med KOL.

Regionen er ikke en del af indsatsen

Borger Forløb

Borger Forløb Pakke1

(65)

sundhedspersoner fra Region

og Kommune.

Hver klynge repræsenteres ved et Care Team, der består af medarbejdere med tre rolletyper:

• Administratorer

• Monitoreringsansvarlige

• Hjemmesygeplejersker Enkelte Administratorer er også Monitoreringsansvarlige i teamet.

Hjemmesygeplejersker kan tilgå Løsningen, men ikke gennemføre

monitoreringsopgaver, godkende målinger etc.

• Hjemme- sygeplejerske

Regionshospitalet Horsens

Hedensted Kommune

Horsens Kommune

Odder Kommune

Skanderborg Kommune

Midtklyngen: Hospitalsenheden Midt, Silkeborg Kommune, Skive Kommune og Viborg Kommune Randersklyngen: Regionshospitalet Randers, Favrskov Kommune, Norddjurs Kommune, Randers Kommune og Syddjurs Kommune

Vestklyngen: Hospitalsenheden Vest, Herning Kommune, Holstebro Kommune, Ikast-Brande Kommune, Lemvig Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune og Struer Kommune

Aarhusklyngen: Aarhus Universitetshospital, Aarhus Kommune og Samsø Kommune

(66)

behandle borgeren

borgeres målinger

En Administrator fra Horsensklyngen registrerer et nyt forløb for Borgeren. Det dækker KOL, og Care Teamet for Horsensklyngen får ansvaret for forløbet.

Administratoren fra Horsensklyngen vælger en pakke (SymOPS), der understøtter

symptomopsporing med spørgeskemaer og målinger.

Medarbejderen påsætter sit eget team – Horsensklyngen – som monitoreringsansvarligt team for pakken. Det er altså Horsensklyngens team, der har til ansvar at vurdere modtagne spørgeskemasvar og afholde videomøder med Borgeren.

De monitoreringsansvarlige i Horsensklyngens team modtager spørgeskemasvar og målinger i henhold til måleregimet og afholder videomøder med Borgeren med et fast interval.

der både inkluderer

sundhedspersoner fra Region og Kommune.

Hver klynge repræsenteres ved et Care Team, der består af medarbejdere med tre rolletyper:

• Administratorer

• Monitoreringsansvarlige

• Hjemmesygeplejersker Enkelte Administratorer er også Monitoreringsansvarlige i teamet.

Hjemmesygeplejersker kan tilgå Løsningen, men ikke gennemføre

monitoreringsopgaver, godkende målinger etc.

Borger Forløb

Borger Forløb SymOPS

Borger Forløb SymOPS ansvarlig

• Administrato r

• Monitorerings- ansvarlig

• Monitorering s-ansvarlig

• Administrator

• Monitorering s-ansvarlig

(67)

behandle borgeren

borgeres målinger

sikrer at Borgeren altid kun findes én gang i FUT.

En Administrator fra Grønt team registrerer et nyt forløb for Borgeren. Det dækker KOL, og Grønt team får ansvaret for forløbet.

Administrator fra Grønt team vælger KOL pakke og til Borgeren.

Administrator påsætter sit eget team – det Grønne – som monitoreringsansvarligt team for pakken. Det er altså Grønt team, der har til ansvar at føre Borgeren gennem

oplæringsforløbet og vurdere, hvornår Borgeren er klar til fuld monitorering

Grønt team modtager målinger og spørgeskemasvar gennem oplæringen og vurderer efter 3-4 uger, om der er behov for opfølgende oplæring for Borgeren for at sikre at denne bliver klar til overdragelse til hospitalets Care Team.

Se næste slide

De nordjyske kommuner arbejder sammen med Region Nordjylland om telemedicin.

Kommunerne har deres egne Care Teams. Tilsvarende er der dannet Care Teams for Aalborg Universitetshospital, Hjørring Regionshospital og Frederikshavns

Regionshospital.

Dette eksempel har fokus på Aalborg Kommune og Aalborg Universitetshospital.

Borger Forløb

Borger Forløb KOL pakke

Oplæring ved opstart

• Formål med tilbud og hyppighed for indsendelse af data

• Brug telemedicinsk app og måleudstyr

• Hvordan der skal svares på div. spørgsmål fx rettet på åndenød

• Hvordan borger kan kontakte

sundhedsfaglige – og omvendt

(68)

behandle borgeren

borgeres målinger

Kommunens monitoreringsteam vurderer at Borgeren er klar til at blive overdraget til hospitalets Care Team.

Administrator fra Aalborg Kommunes Care Team skifter nu Care Team for Borgerens pakke, men fastholder sit eget team – det grønne – som det forløbsansvarlige team

Hospitalets team modtager målinger og spørgeskemasvar gennem Løsningen.

Hvis det viser sig, at der er springende målinger eller andre problemer med Borgerens forløb, kontakter det blå team det grønne team via løsningen med henblik på at få gennemført opfølgende oplæring for Borgeren.

De nordjyske kommuner arbejder sammen med Region Nordjylland om telemedicin.

Kommunerne har deres egne Care Teams. Tilsvarende er der dannet Care Teams for Aalborg Universitetshospital, Hjørring Regionshospital og Frederikshavns

Regionshospital.

Dette eksempel har fokus på Aalborg Kommune og Aalborg

Universitetshospital.

^Borger

Forløb KOL pakke

Borger Forløb KOL pakke

(69)

behandle borgeren

borgeres målinger

For af hjælpe Borgeren med at holde med at ryge, tilbyder kommunen en Rygestop- pakke. Rygestop-pakke gives under samme forløb som KOL-pakken og hospitalets Care Team adviseres om rygestoppet via Løsningen.

Administrator fra kommunens team påsætter sit eget team – det Grønne – som monitoreringsansvarligt team for Rygestop-pakken.

Grønt team modtager spørgeskemasvar gennem som en del af Rygestop-pakken.

Dette foregår parallelt med KOL pakken.

De nordjyske kommuner arbejder sammen med Region Nordjylland om telemedicin.

Kommunerne har deres egne Care Teams. Tilsvarende er der dannet Care Teams for Aalborg Universitetshospital, Hjørring Regionshospital og Frederikshavns

Regionshospital.

Dette eksempel har fokus på Aalborg Kommune og Aalborg Universitetshospital.

Borger Forløb

KOL pakke

Rygesto p

Borger Forløb

KOL pakke

Rygesto p

Borger Forløb

KOL pakke

Rygesto p

(70)

behandle borgeren

borgeres målinger

Borger er i bedring som følge af

rygestoppet, så det aftales at Kommunens Care Team igen kan overtage

monitoreringsansvaret for KOL pakken.

Administrator fra kommunens team påsætter sit eget team – det Grønne – som monitoreringsansvarligt team for KOL pakken.

Grønt team har nu monitoreringsansvar for begge pakker.

De nordjyske kommuner arbejder sammen med Region Nordjylland om telemedicin.

Kommunerne har deres egne Care Teams. Tilsvarende er der dannet Care Teams for Aalborg Universitetshospital, Hjørring Regionshospital og Frederikshavns

Regionshospital.

Dette eksempel har fokus på Aalborg Kommune og Aalborg

Universitetshospital.

^Borger

Forløb

KOL pakke

Rygesto p

Borger Forløb

KOL pakke

Rygesto p

(71)

behandle borgeren

borgeres målinger

En Medarbejder fra Grønt team registrerer et nyt forløb for Borgeren. Det dækker KOL, og Grønt team får ansvaret for forløbet.

For af hjælpe Borgeren i gang med KOL forløbet vælger Medarbejderen fra Grønt team en intropakke (Oplæring), der indeholder film og har et mindre intensivt måleregime.

Medarbejderen påsætter sit eget team – det Grønne – som monitoreringsansvarligt team for pakken. Det er altså Grønt team, der har til ansvar at føre Borgeren gennem

oplæringsforløbet og vurdere, hvornår Borgeren er klar til den fulde KOL Monitoreringspakke.

Grønt team modtager målinger og spørgeskemasvar gennem oplæringen og afholder videomøder med Borgeren for at sikre at denne bliver klar til den fulde KOL

Monitoreringspakke.

Se næste slide

Herning – arbejder sammen med Region Midt omkring telemedicinske forløb til KOL patienter.

Grønt Team består af 5 sygeplejersker fra Holstebro og Herning Kommuner.

Blåt team består af 1 læge og 3 sygeplejersker fra

Lungemedicinsk dagafsnit på Holstebro Centralsygehus.

Borger Forløb

Borger Forløb Oplærin

g

Borger Forløb

Oplærin g

Borger Forløb

Oplærin g

(72)

behandle borgeren

borgeres målinger

Det vurderes at Borgeren er klar til den fulde KOL pakke efter oplæringen. Kommunernes monitoreringsansvarlige er stadig en del af forløbet, men nu inkluderes Regionens Blå team også på forløbet. Oplæringspakken lukkes og Borgeren får tildelt den fulde KOL pakke.

Medarbejderen fra Grøn team påsætter regionens Blå team – som monitoreringsansvarligt team for pakken. Det er altså Blåt team, der har til ansvar at følge Borgeren i den fulde KOL pakke.

Både Medarbejdere fra det grønne og det blå team kan følge med det videre forløb men det er kun Blåt team der får opgaver og kommunikation omkring den fulde KOL pakke.

Blåt team modtager målinger og spørgeskemasvar som følge af deres ansvar for den fulde KOL pakke.

med Region Midt omkring telemedicinske forløb til KOL patienter.

Grønt Team består af 5 sygeplejersker fra Holstebro og Herning Kommuner.

Blåt team består af 1 læge og 3 sygeplejersker fra

Lungemedicinsk dagafsnit på Holstebro Centralsygehus.

Borger Forløb

Oplæring

Borger Forløb

Fuld pakke

Borger Forløb

Fuld pakke Fuld Pakke

(73)

behandle borgeren

borgeres målinger

En Medarbejder fra Rødt team registrerer et nyt forløb for Borgeren. Det dækker KOL, og Rødt team får ansvaret for forløbet.

Borgeren får tildelt pakken KOL 2020 til forløbet, bestående af måleaktiviteter og aktiviteter omkring besvarelse af spørgeskemaer.

Medarbejderen fra Rødt team tildeler

monitoreringsansvaret for Borgerens KOL 2020 pakke til kommunens Grønne Team. Efter oplæring og leverance af udstyr er Borgeren klar til at starte.

Grønt team modtager målinger og

spørgeskemasvar gennem de første 3 måneder.

Borgerens tilstand forværres desværre med hyppige indlæggelser. Det besluttes derfor at der skal skiftes monitoreringsansvar for Borgerens KOL2020 pakke. Se næste slide.

Region Midt omkring telemedicinske forløb til KOL patienter.

Sammen har de lavet et

koordinerende team (Rødt Team), der visiterer henvisninger til telemedicin. Teamet består af en læge fra Regionen og 2

lægesekretærer.

En der er ansat på et af kommunens sundhedscentre og 1 der er ansat på Lungemedicinsk Afsnit på Holstebro Centralsygehus

Herudover har kommunerne deres eget team af monitoreringsansvarlige – Grøn team. Det består af 4 sygeplejersker.

Regionen har sit eget team af monitoreringsansvarlige – Gult team.

Det tager typisk over for kommunens team, hvis en Borgers tilstand forværres.

Borger Forløb

KOL 2020

Borger Forløb

KOL 2020

Borger Forløb

KOL 2020

(74)

behandle borgeren

borgeres målinger

Borgeren har allerede en aktiv pakke – KOL 2020. Desværre er Borgerens tilstand blevet forværret og det har betyder hyppige

indlæggelser. Det koordinerende team – Rødt Team - beslutter derfor at flytte

monitoreringsansvaret til en af Regionens egne monitoreringsansvarlige teams.

Medarbejderen fra Rødt team tildeler

monitoreringsansvaret for Borgerens KOL 2020 pakke til regionens Gule Team.

Gult team modtager målinger og

spørgeskemasvar på baggrund af Borgerens eksisterende KOL2020 pakke.

Et alternativt scenarie kunne være at beholde kommunens grønne team på pakken parallelt med regionens gule team. På den måde kan Gult team være ”bag-vagt”.

Region Midt omkring telemedicinske forløb til KOL patienter.

Sammen har de lavet et

koordinerende team (Rødt Team), der visiterer henvisninger til telemedicin. Teamet består af en læge fra Regionen og 2

lægesekretærer.

En der er ansat på et af kommunens sundhedscentre og 1 der er ansat på Lungemedicinsk Afsnit på Holstebro Centralsygehus

Herudover har kommunerne deres eget team af monitoreringsansvarlige – Grøn team. Det består af 4 sygeplejersker.

Regionen har sit eget team af monitoreringsansvarlige – Gult team.

Det tager typisk over for kommunens team, hvis en Borgers tilstand forværres.

Borger Forløb

KOL 2020

Borger Forløb

KOL 2020

Borger Forløb

KOL 2020

(75)

(76)

Tilbagemelding fra FSI (fællesoffentlig systemforvaltning af sundheds-it)

v. Poul Erik Kristensen

(77)

Sammenhængen mellem FSIII og FFB, herunder træning og hjælpemidler

v. Niels Ole Frederiksen og Rikke Duvier Holmberg

(78)

OG FFB

v. Niels Ole Frederiksen (FFB) og Rikke Holmberg (FSIII) 10. Juni 2020

Februar 2020

(79)

• Udvikling af tilstande

• Tilstandslister og indsatskataloger for funktionsområderne

• Koordinering og sammenhæng mellem funktionsområder

(80)

• Formål med FFB: At skabe sammenhæng for borgerne og viden om effekten af de sociale indsatser på det specialiserede voksenområde

• FSIII til genoptræning efter sundhedslovens §140 skal ses som en videreudvikling af Fælles Sprog III, der i første omgang blev udviklet til hjemme- og sygeplejen

• Formål: At styrke kommunernes forudsætninger for at arbejde lokalt og fælleskommunalt med kvalitetsudvikling og styring af de kommunale genoptræningstilbud

• FSIII til forebyggelse og sundhedsfremme efter sundhedslovens §119 ligger som et initiativ i regi af sundhedsdataprogrammet og er finansieret ved finansloven 2016

• Formål: At opnå national viden om aktivitet, kvalitet og effekt på området for §119

• For alle projekterne er det afgørende, at der skabes fælleskommunal ensartethed og systematik i

dokumentationen på de respektive områder

(81)

• Dokumentationskulturer og –praksisser viser sig i forskellige dokumentationsmetoder

• Dokumentationskravene er forskellige

• Databehovet varierer og dermed også hvad og hvordan det dokumenteres

• Kommunernes organisatoriske indretning

• Forskellige it-fagsystemer = forskellige måder at omsætte tilstandene

(82)

• med deltagelse af kommunal arbejdsgruppe

• med afsæt i kommunal praksis

• med udgangspunkt i grundige afdækninger

• med rum for organisatoriske variationer

• med hensyn til lovgivningsmæssige rammer

(83)

• Hjemmepleje (SEL §§ 83, 83a, 84, 86)

• Hjemmesygepleje (SUL §138)

• Genoptræning (SUL §140)

• Sundhedsfremme og forebyggelse (SUL §119)

• Voksen social- og handicap* (SEL §§ 85, 103,104,107, 108 og ABL §105)

Fælleskommunale tilstande afspejler kommunale behov for dokumentation relateret til en borgers helbred, sygdom, funktion, sociale forhold mm.

Der er aktuelt 194 tilstande på tværs af sundheds-, ældre- og socialområdet.

*Tilstande kaldes i Fælles Faglige Begreber for temaer

(84)

(85)

(86)

(87)

(88)

Vejledning og introduktion til fysiske aktiviteter Fysisk træning

Færdighedstræning Kostvejledning Diætbehandling Madlavning i praksis Samtale om alkohol Tobaksafvænning Sygdomshåndtering Mental håndtering Afklarende samtale Behovssamtale Afsluttende samtale Opfølgning Sundhedsadfærd

Alkohol Tobak

Medicin og stoffer Spisemønster Fysisk aktivitet Sundhedskompetence

(89)

INDSATSER

Terapeutfaglig udredning ADL-træning

Fysisk træning Funktionstræning Manuel behandling Kognitiv træning Psykomotorisk træning Vejledning og undervisning Koordinering og kommunikation Opfølgning

(90)

• Begrænsning af dobbeltdokumentation og redundant data

• Et samlet flerfagligt overblik over borgerens sundhedsmæssige og socialfaglige problematikker og tiltag

• At borgere og medarbejdere finder dokumentationen meningsfuld

(91)

SAMMENHÆNG MELLEM

FUNKTIONSOMRÅDERNE

(92)

Identiske tilstande, fx smerte

Tilstande der handler om det samme, fx varetage egen sundhed og

sundhedskompetencer

En IT-understøttelse af sammenhæng mellem tilstande gør det bl.a. muligt:

• at få vist dokumentation fra andre områder

• at få et samlet overblik over dokumentation på en borger

• at foretage dataudtræk ud fra et

borgerperspektiv, frem for, at data er knyttet til forskellige funktioner/fagområder.

• Tilstandene er kodet på en sådan måde, at der er mulighed for at skabe en sammenhæng mellem tilstande, der

har samme SNOMED CT-kode. Derudover er der også mulighed for at skabe sammenhæng mellem tilstande, der

handler om det samme. Dette er illustreret nedenfor.

(93)

De fælleskommunale tilstande

= Tilstand

FSIII

Begreber

Træning

Rehabilitering

Nyt område

(94)

I princippet er der tale om én liste, hvortil de forskellige funktionsområder og medarbejdere trækker på et udvalg af tilstande fra listen

=

De fælleskommunale tilstande Sygepleje Hjemmepleje Træning Rehabilitering

Nyt område FFB

(95)

kommunale områder.

Du kan læse mere om SNOMED CT på Sundhedsdatastyrelsen hjemmeside: https://sundhedsdatastyrelsen.dk/snomedct

I. ^{Snomed CT} II.

Snomed CT og tilstande

III. IV.

Tilstande Referencebegreber

og tilstande

Identifikation af SCT-begreber

For alle kommunale tilstande er der identificeret et SCT-begreb med en tilhørende SCT-kode. Dette gør, at tilstandene indplacerer sig i SCT’s system af begreber, hvorfor det bliver muligt at vide, hvor tæt forskellige tilstande befinder sig på hinanden. Dvs. om de beskriver noget af det samme hos en borger, fx en borgers kognitive funktion.

Når der ikke er en direkte relation mellem tilstandene i SCT, og det fagligt giver mening, er tilstandene koblet til hinanden vha. et samlebegreb i SCT. Dette omtales referencebegreber. Referencebegreber er typisk på et mere

overordnet niveau end de tilkoblede tilstande, og siger dermed noget om, hvad tilstandene har til fælles.

Eksempelvis kobler referencebegrebet ”fund vedr. vægt” sig til tilstandene Problemer med undervægt, Uhensigtsmæssig vægtændring og Problemer med overvægt.

(96)

Eksempel på illustration af relationer mellem tilstande og referencebegreber

Pointen med at indplacere tilstandene i et system er, at selvom der ikke er brug for samme detaljegrad, så er der brug for at vide, hvornår noget handler om det samme. Til dette er der identificeret referencebegreber, som er en slags samlebegreber eller overskrifter, som knytter tilstande til hinanden. Herudover er der udarbejdet relationer mellem

Dokumentation relateres til borgeren

Når tilstandene er indplaceret i et system, hvor der er tilknyttet

referencebegreber, kan det hjælpe med, at medarbejdere kan få vist og eventuelt genbruger dokumentation tilknyttet borgeren.

Samtidigt bliver det muligt få lavet overblik og foretage dataudtræk ud fra et borgerperspektiv, frem for, at data er knyttet til forskellige kommunale funktioner/fagområder.

Dialog med IT-leverandør

Hvordan anvendelsen af SNOMED CT kan IT-understøttes i den enkelte kommunes IT-systemer, bør afklares i en dialog med leverandøren af systemet.

Der er udarbejdet illustrationer af referencebegreber og navigationshierarkier for tilstande til brug i hjemmepleje, hjemmesygepleje, sundhedsfremme og forebyggelse, genoptræning og voksen social- og handicap.

Illustrationerne kan findes på www.fs3.nu

(97)

(98)