Vurdering af de eksisterende reaktionsmuligheder over for unge lovover-

Ovenfor i kapitel 3 er der redegjort for de eksisterende reaktionsmuligheder efter straffelo­

ven/retsplejeloven og efter serviceloven over for unge lovovertrædere. Og kapitel 2 indeholder en gennemgang af de vigtigste initiativer, der er taget på dette område inden for de seneste år – initiati­

ver, der for en dels vedkommende endnu ikke er gennemført eller har haft fornøden tid til at udfolde deres virkning i praksis.

Endvidere indeholder kapitel 5 en belysning af, hvordan samspillet mellem de retshåndhævende myndigheder, de sociale myndigheder og kriminalforsorgen fungerer i praksis i forhold til de meget belastede børn og unge, der er målgruppen for ekspertgruppens arbejde.

Det er på den baggrund ekspertgruppens vurdering, at den gældende straffe- og sociallovgivning indeholder en række muligheder for sanktioner og sociale tiltag over for unge kriminelle på 15-17 år, der i de fleste tilfælde må anses for egnede og tilstrækkelige. Udnyttes mulighederne fuldt ud, herunder muligheden for at kombinere de to regelsæt, vil man formentlig i praksis kunne "strikke"

de løsninger sammen, der er behov for.

Ekspertgruppen skal i den forbindelse pege på, at uanset om den unge lovovertræder idømmes en ubetinget fængselsstraf, en delvis ubetinget fængselsstraf efter straffelovens § 58, stk. 1, eller en ren betinget dom, så vil der i et samspil med de sociale regler kunne udformes løsninger, der både til­

godeser hensynet til her og nu at beskytte samfundet mod, at den pågældende unge begår ny krimi­

nalitet (i det følgende betegnet ”beskyttelseshensynet”) og hensynet til muligheden for at gennemfø­

re en behandling for på længere sigt at resocialisere den unge. Vægtningen mellem de to hensyn er naturligvis forskellig afhængig af sanktionen.

Udmåles en ubetinget fængselsstraf med den heraf følgende frihedsberøvelse af gerningsmanden, ligger hovedvægten på beskyttelseshensynet. Men da sådanne straffe som udgangspunkt skal afso­

nes i form af en § 49, stk. 2-overførsel, tilgodeses også behandlingshensynet. Og i forbindelse med prøveløsladelse kan der stilles vilkår, som sikrer, at der følges op på den sociale indsats.

Gøres straffen betinget, kan der fastsættes vilkår om hjælpeforanstaltninger efter serviceloven. Ved en sådan dom lægges hovedvægten på behandlingshensynet, men beskyttelseshensynet kan i fornø­

dent omfang også tilgodeses f.eks. ved, at den pågældende efter serviceloven skal tage ophold på en institution eller i et egnet opholdssted. Og hvis den unge ikke efterlever sådanne vilkår, kan vilkårs­

overtrædelsen sanktioneres – i sidste instans ved, at der skal afsones en frihedsstraf.

Foreligger der hos gerningsmanden en sådan psykisk afvigelse, at den pågældende i en mentaler­

klæring er bedømt som værende omfattet af straffelovens § 69, har retten mulighed for at anvende en behandlingsforanstaltning efter straffelovens § 68, jf. § 69, hvis dette findes mere formålstjenligt end straf. Har den pågældende et psykiatrisk behandlingsbehov, kan der afsiges dom til behandling på en psykiatrisk afdeling, eventuelt i form af en anbringelse. Har den pågældende behov for soci­

alpædagogisk behandling, kan dommen gå ud på, at den pågældende skal undergives socialpædago­

gisk behandling, eventuelt i institution. Længstetiden for et institutionsophold idømt efter straffelo­

vens § 69 vil i almindelighed være på 1 år.

Når der er rejst spørgsmål om behovet for en ny sanktionsform, har det efter ekspertgruppens opfat­

telse sammenhæng med, at de eksisterende muligheder ikke altid synes at blive udnyttet tilstrække­

ligt effektivt og konsekvent.

På grund af den korte tid, ekspertgruppen har haft til rådighed, har det ikke været muligt mere sy­

stematisk at gennemgå domspraksis i forhold til unge lovovertrædere og den måde, hvorpå domme­

ne, herunder betingede domme, er blevet fuldbyrdet f.eks. med hensyn til vilkår om sociale hjælpe­

foranstaltninger. Ekspertgruppen har fra udvalgte politikredse alene indhentet et antal eksempler på straffesager mod utilpassede unge. Bilag 6 til denne rapport indeholder referater af 13 af sagerne.

Disse tilfældigt udvalgte sager giver ikke ekspertgruppen grundlag for at vurdere, om der i retsprak­

sis f.eks. er en tendens til en for automatisk anvendelse af betinget dom over for unge lovovertræde­

re, uden at der foretages nærmere overvejelser med hensyn til det formålstjenlige i forhold til netop denne unge. Vurderes det, at der er behov for en mere kontant reaktion og faste rammer for den sociale indsats, bør det efter ekspertgruppens opfattelse nøje overvejes, om den adækvate straf i det enkelte tilfælde i stedet for en ren betinget dom f.eks. bør være en delvis ubetinget straf efter straf­

felovens § 58, stk. 1, hvor den ubetingede del af straffen helt eller delvis afsones i en social institu­

tion efter straffelovens § 49, stk. 2. Der kan i den forbindelse henvises til beskrivelsen af Ringe­

projektet ovenfor i kapitel 2, afsnit 2.3.1.4 og 2.3.1.5, hvor det er en betingelse for at blive omfattet af ordningen, at den unge er idømt en helt eller delvis ubetinget frihedsstraf.

Anvendes betinget dom, bør det under alle omstændigheder sikres, at der reageres konsekvent på vilkårsovertrædelser. Idømmes en betinget dom med vilkår om hjælpeforanstaltninger efter service­

loven, og gives der i henhold hertil en række tilbud, som den unge afslår eller ikke i øvrigt medvir­

ker til gennemførelsen af, uden at det får konsekvenser som vilkårsovertrædelser, opnås det indivi­

dualpræventive sigte med den betingede dom ikke, og reaktionen over for den unge må af omverde­

nen opleves som utilstrækkelig. Forekommer sådanne tilfælde, er der ikke blot tale om en dårlig udnyttelse af den mulighed eller chance, som en betinget dom er udtryk for. Det vil også kunne vir­

ke stødende på den almindelige retsbevidsthed og rejse spørgsmål om, hvorvidt samfundet er i stand

Ekspertgruppen har på grund af de snævre tidsmæssige rammer for arbejdet ikke haft mulighed for at undersøge, i hvilket omfang der reageres adækvat på vilkårsovertrædelser, herunder med hensyn til indberetning af overtrædelser og – i det omfang vilkårsovertrædelsen herefter indbringes for ret-ten efter straffelovens § 60 – hvordan domstolene reagerer på overtrædelsen.

Ekspertgruppen finder, at der er behov for en klarlæggelse af praksis med henblik på at vurdere, om der er grundlag for at tage initiativer på dette område bl.a. for at sikre, at en betinget dom med sær­

vilkår ikke skal kunne opfattes som en frifindelse hverken af den unge eller af offentligheden, og at de muligheder, som en sådan betinget dom giver for at stoppe en eventuel uheldig udvikling hos den unge, ikke forspildes. Der henvises til ”idékataloget” i kapitel 8.

I de senere år er der dukket en hård kerne af socialt belastede og utilpassede unge kriminelle under 18 år op. Deres adfærd er ofte karakteriseret ved, at de ikke blot begår kriminalitet, men at de også – typisk i forbindelse med at de færdes i grupper – ved truende eller lignende aggressiv adfærd optræ­

der på en måde, der skaber frygt og utryghed i de områder, hvor de færdes. I forhold til disse meget synlige unge kan den måde, der reageres på, opleves som utilstrækkelig.

Efter ekspertgruppens opfattelse må de eksisterende indgrebsmuligheder imidlertid i de fleste til­

fælde også anses for at være tilstrækkelige i forhold til den her nævnte gruppe unge, forudsat at mu­

lighederne udnyttes fuldt ud.

Det må dog antages, at det selv med en fuld udnyttelse af de eksisterende indgrebsmuligheder ikke i alle tilfælde vil være muligt i tilstrækkeligt omfang at imødekomme behovet for at kunne gennem­

føre en fastholdelse, der på samme tid både kan tilgodese beskyttelseshensynet og hensynet til mu­

ligheden for at iværksætte og gennemføre en behandling, der på længere sigt kan være egnet til at resocialisere den unge.

Dette skyldes bl.a., at almindelige strafudmålingsprincipper, jf. straffelovens § 80, sætter grænser for længden af de straffe, der kan udmåles i anledning af lovovertrædelser, at de pågældende unge i almindelighed ikke kan antages at være så psykisk afvigende, at foranstaltninger efter straffelovens

§ 68 eller § 69 kan komme på tale, og at ophold i sikret afdeling efter serviceloven kræver, at der foreligger ganske særlige omstændigheder.

På denne baggrund – og da ekspertgruppen i kommissoriet er blevet anmodet om at overveje og vurdere udformningen af en særlig ungdomssanktion – overvejes det i det følgende, hvordan en ungdomssanktion i givet fald nærmere kan udformes.

Ekspertgruppens overvejelser vedrørende nogle mere overordnede spørgsmål, der knytter sig til en særlig ungdomssanktion, findes nedenfor i afsnit 6.3.

Spørgsmålet om den nærmere udformning af en særlig ungdomssanktion er behandlet nedenfor i afsnit 6.4.

Efter kommissoriet er ekspertgruppen anmodet om at skønne over antallet af yderligere institutions­

pladser, som en gennemførelse af ungdomssanktionen måtte nødvendiggøre. Dette spørgsmål be-handles nedenfor i afsnit 6.5.

Endvidere har ekspertgruppen fundet anledning til at pege på behovet for effektundersøgelser på området, jf. nærmere nedenfor i afsnit 6.6.

Et lovudkast findes i afsnit 6.7.

Specielt for så vidt angår de overvejelser, som ekspertgruppen har gjort sig med hensyn til børn og unge under 15 år, henvises til kapitel 7.

6.3. Overvejelser om nogle mere overordnede spørgsmål