Nøgletal på det sociale område

Det følgende afsnit indeholder en beskrivelse af nogle nøgletal på det sociale område om særlige foranstaltninger for børn og unge.

Nettodriftsudgifterne til særlige foranstaltninger for børn og unge er steget fra 5,2 mia. kr. i 1991 til ca. 7,1 mia. kr. i 1999. Den årlige vækst i perioden 1991-1999 har i gennemsnit været på ca. 3,9 pct.

Dog er der i perioden fra 1995 til 1999 sket meget kraftige udgiftsstigninger på området. Udgifterne er fra 1995 til 1999 øget med knap en tredjedel (29 pct.).

For 2000 er der budgetteret med nettodriftsudgifter på 6,5 mia. kr.. Det er en reduktion på 7,2 pro-cent i nettoudgifterne set i forhold til 1999. Sammenholdt med de budgetterede udgifter for 1999 repræsenterer de budgetterede 6,5 mia. kr. for 2000 dog en vækst på 3 pct.

Den samlede vækst skyldes en stigning i udgifterne til formidlet døgnpleje og især til forebyggende foranstaltninger, mens udgifterne til døgninstitutioner set over perioden som helhed har været holdt nogenlunde i ro.

Udgiftsudviklingen afspejler, at der i perioden er sket en opprioritering af de forebyggende foran­

staltninger, især i forbindelse med en omfattende lovændring på området fra januar 1993. Ud­

giftstallene bør dog sammenlignes med forsigtighed, da der er sket en del ændringer i opgørelses­

grundlaget i perioden (primært i 1993 og 1995). Navnlig den registrerede vækst i udgifterne fra 1993 til 1994 til forebyggende foranstaltninger kan være overvurderet.

Nettodriftsudgifter til særlige foranstaltninger for børn og unge, mio. kr. PL 2000

1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 ---regnskab--- budget Formidlet døgnple- 2.127 2.095 2.003 2.076 2.181 2.310 2.488 2.696 2.879 2.598 je

Forebyg. foranst.1 737 771 910 1.074 1.183 1.274 1.355 1.557 1.691 1.545 Døgninstitutioner 2.342 2.281 2.315 2.304 2.112 2.168 2.244 2.341 2.480 2.400 I alt 5.207 5.147 5.228 5.454 5.476 5.752 6.087 6.594 7.051 6.542 Vækst i f.t. året før - 1,1% 1,6% 4,3% 0,4% 5,0% 5,8% 8,3% 6,8% -7,2%

1. Inkl. udgifter til samværsret mv. med børn, Kilde: De kommunale regnskaber og budgetter.

Antallet af anbragte børn og unge er set over perioden fra 1991 til 1999 faldet fra ca. 14.100 til ca.

12.700. Fra 1997 til 1999 er der imidlertid sket en forholdsvis kraftig stigning i antallet af anbragte på ca. 10 pct., svarende til knap 1200 anbragte.

En del af det fald, der kan registreres over hele perioden 1991-1999, er ikke reelt, men skyldes lov­

ændringen i 1993, hvor det blev muligt for kommunen at yde støtte til aflastningsophold og til op­

hold på kost- og efterskole, uden at opholdet skal henføres under anbringelsesreglerne. Andelen af de anbragte, der er anbragt uden forældrenes samtykke, er forøget i perioden fra 6,3 pct. i 1991 til 9,7 pct. i 1999.

Fordelingen af de anbragte børn og unge på forskellige typer anbringelsessteder har været nogen­

lunde konstant i hele perioden, dog med en svag tendens til en øget brug af familiepleje. I 1999 for­

delte de anbragte sig med 25 pct. i døgninstitutioner, 29 pct. i socialpædagogiske opholdssteder mv.

og 45 pct. i familiepleje.

Antal børn og unge anbragt uden for eget hjem pr. 31.december i året

1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999

Familiepleje 5.613 5.697 5.044 5.102 5.058 4.922 5.023 5.370 5.746 Døgninst. 3.600 3.485 3.250 3.249 3.280 3.250 3.097 3.166 3.190 Opholdssted mv.1 4.891 4.571 3.793 3.499 3.534 3.459 3.379 3.593 3.736

Anbringelser i alt 14.104 13.753 12.087 11.850 11.872 11.631 11.499 12.129 12.672 Heraf anbragte uden samtykke:

Antal 882 783 846 928 1.009 1.075 1.130 1.233 1.233 I pct. af samtlige 6,3% 5,7% 7,0% 7,8% 8,5% 9,2% 9,8% 10,2% 9,7%

1. Omfatter socialpædagogiske opholdssteder, kostskole og lignende, eget værelse, andet og uoplyst.

Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske efterretninger. Social sikring og retsvæsen. Bistand til børn og unge.

Set i forhold til antallet af børn i befolkningen som helhed er det samlede antal anbragte børn faldet svagt fra 1991 til 1993. Andelen har været nogenlunde konstant i perioden fra 1993 og til 1997, hvorefter den er begyndt at stige en smule igen.

Det relativt store fald fra 1992 til 1993 er mest markant inden for gruppen af 15-17 årige og bør fortolkes i lyset af ovennævnte lovændring, hvor det blev muligt at give støtte til aflastningsophold og til ophold på kost- og efterskole, uden at opholdet sker efter anbringelsesreglerne.

Antal 0-17 årige børn anbragt uden for hjemmet pr. 1.000 børn i befolkningen

Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske efterretninger. Social sikring og retsvæsen. Bistand til børn og unge.

30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0

1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999

0-6 år 7-11 år 12-14 år 15-17 år I alt

Siden lovændringen i 1993 har kommunerne i stigende grad anvendt forebyggende foranstaltninger.

Fra 1994 til 1999 er der sket en stigning i antallet af børn og unge, der modtager en eller flere for­

mer for forebyggende foranstaltning, fra knap 7.000 børn og unge i 1994 til knap 10.300 børn og unge i 1999. Stigningen er sket indenfor aflastningsophold, støtte til ophold på kost- og efterskoler samt faste kontaktpersoner (ordningen blev indført pr. 1. juli 1997). Omvendt er antallet af børn og unge med en personlig rådgiver faldet i perioden.

Antal børn og unge, der modtog visse forebyggende foranstaltninger den 31.12.

1994 1995 1996 1997 1998 1999 Personlig rådgiver 1.698 1.474 1.396 1.427 1.369 1260 Fast kontaktperson . . . . 275 617

Aflastningsophold 3.981 4.476 5.120 5.638 6.226 6.548 Støtte til kost/efterskole 1.348 1.478 1.611 1.715 1.923 2.071

Antal børn og unge i alt

(brutto) 7.027 7.428 8.127 8.780 9.793 10.496 Antal børn og unge i alt

(netto) 1 6.928 7.349 8.021 8.646 9.607 10.286

1. Det samlede nettoantal børn og unge med støtte er mindre end summen af de enkelte typer foranstaltninger, da hvert barn eller ung kan have modtaget flere former for støtte.

Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske efterretninger. Social sikring og retsvæsen. Bistand til børn og unge.

Antallet af familier (netto), der i løbet af året modtager en eller flere former for forebyggende foran­

staltninger, steg fra 1994 til 1996 fra ca. 24.500 familier til knap 30.000 familier. I 1997 og 1998 faldt antallet af familier lidt igen til godt 28.000 familier, mens det i 1999 næsten er steget til 1996 niveau igen.

Det samlede antal iværksatte familierettede forebyggende foranstaltninger (brutto) er over hele pe­

rioden steget mere end antallet af familier (netto). Det viser, at indsatsen er blevet øget i perioden, men koncentreret om færre familier. Fordelingen af de forskellige forebyggende foranstaltninger har været nogenlunde konstant, om end der har været en svag stigende tendens til at give konsulent­

bistand, dagtilbud o.l. samt yde praktisk, pædagogisk el. anden støtte i hjemmet frem for at give økonomisk støtte for at undgå anbringelse.

Antal familier, der har modtaget visse forebyggende foranstaltninger i året.

1994 1995 1996 1997 1998 1999 Konsulentbistand, dagtilbud o.l. 8.239 9.000 8.926 9.907 10.329 11.418 Praktisk, pædagogisk el.a. støtte i hjemmet 5.433 6.200 6.586 7.604 7.579 7.964 Familiebehandling e.l. støtte i hjemmet 3.392 4.630 4.715 5.012 5.246 5.515 Etablering af døgnophold for barn/forældre 692 668 866 707 635 713 Økonomisk støtte s.f.a. § 33.2.1-5 9.403 10.327 10.768 10.949 11.375 11.050 Økonomisk støtte for at undgå anbringelse 7.521 8.474 9.939 8.687 7.753 7.685 Antal familier i alt (brutto) 34.680 39.299 41.800 42.866 42.917 44.345

Antal familier i alt (netto)1 24.512 27.023 29.880 28.533 28.049 29.600

1. Det samlede nettoantal familier med støtte er mindre end summen af familier med de enkelte typer foranstaltninger, da hver fami­

lie kan have modtaget flere former for støtte.

Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske efterretninger. Social sikring og retsvæsen. Bistand til børn og unge.