Oplysninger om reglerne i de øvrige nordiske lande

3.3.1. Indledning

Ekspertgruppen har ikke selvstændigt indhentet nærmere oplysninger om reglerne i de øvrige nordi­

ske lande. Ekspertgruppen finder imidlertid anledning til at pege på, at der på det nordiske justits­

ministermøde i juni 1999 blev truffet beslutning om at nedsætte en arbejdsgruppe, som havde til formål at arbejde med ungdomskriminalitet for at udveksle nærmere erfaringer herom.

Det var arbejdsgruppens opgave at fungere som forum for udveksling af erfaringer vedrørende strafferetslige foranstaltninger og alternativer til strafferetslige foranstaltninger. Gruppen skulle også se på myndighedernes behandling af sager om unges kriminalitet, herunder samarbejde mel­

lem forskellige myndigheder. Endvidere skulle gruppen se på spørgsmål om fuldbyrdelse af straf, som er blevet pålagt de unge. Arbejdsgruppen skulle desuden se på initiativer på forebyggelsesom­

rådet.

Arbejdsgruppen har haft til opgave at:

• Foretage en gennemgang af lovreglerne og forholdene omkring ungdomskriminalitet i hvert enkelt nordisk land

• At udveksle information omkring nationale initiativer til bekæmpelse og forebyggelse af ung­

domskriminalitet og i lyset af denne erfaringsudveksling overveje eventuelle nordiske samar­

bejdsprojekter

• Tilbagerapportere til Embedsmandskomitéen for lovgivningsspørgsmål om det arbejde, som arbejdsgruppen har udført

Arbejdsgruppen har været sammensat af repræsentanter for de nordiske justitsministerier, og ar­

bejdsgruppen forventes at offentliggøre sin rapport primo februar 2001. Rapporten udgives af Nor-disk Ministerråd.

3.3.2. Rapportens indhold

Rapporten er baseret på bidrag fra de respektive lande vedrørende lovgivning, praksis og nationale initiativer rettet mod ungdomskriminalitet. Oplysningerne i rapporten er ført ajour frem til den 1.

november 2000.

I rapporten redegøres der for den kriminelle lavalder i de nordiske lande, herunder de overvejelser, der har været med hensyn til at hæve eller sænke den kriminelle lavalder.

Rapporten indeholder endvidere en beskrivelse af lovgivningen i de nordiske lande vedrørende be­

handlingen af straffesager mod unge både under og over den kriminelle lavalder. I beskrivelsen indgår såvel sagsbehandlingen i det egentlige straffeprocessuelle system, som de foranstaltninger, der – navnlig vedrørende børn under den kriminelle lavalder – kan iværksættes fra de sociale myn­

digheders side. Der er herudover redegjort for reglerne om frihedsberøvelse af unge.

Rapporten indeholder også en beskrivelse de nationale initiativer, der er iværksat i de nordiske lan­

de til bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Endelig indeholder rapporten en sammenfatning og konklusion, hvor der kort redegøres for forskel­

le og ligheder i mellem de respektive landes håndtering af ungdomskriminalitet. Desuden omtales perspektiverne for den fremtidige fællesnordiske indsats mod ungdomskriminalitet.

3.3.3. Generelle træk i den nordiske indsats mod ungdomskriminalitet

I lighed med hvad der gælder på en række forskellige retsområder, viser gennemgangen af lovgiv­

ningen i de nordiske lande vedrørende ungdomskriminalitet, at der i vidt omfang er tale om retsen­

hed i Norden.

Udover den fælles kriminelle lavalder på 15 år er det navnlig karakteristisk, at den strafferetlige, procesretlige og sociale lovgivning i de nordiske lande bygger på det grundlæggende hensyn, at sager vedrørende kriminalitet begået af børn og unge kræver andre tiltag, herunder navnlig sociale tiltag, end blot den traditionelle strafforfølgning, som finder anvendelse over for andre grupper af lovovertrædere.

Dette gælder bl.a. i relation til efterforskningen af straffesager mod unge, hvor der er et tæt samspil mellem politi, anklagemyndighed og socialforvaltningen i de respektive lande. I dette tværsektoriel­

le samarbejde indgår det som et vigtigt element, at der ikke fokuseres isoleret på den enkelte unges forhold, men at også den unges familiemæssige baggrund, skolegang og fritidsaktiviteter inddrages i myndighedernes håndtering af ungdomskriminalitet.

Et andet karakteristisk træk er de sanktionsformer, der står til rådighed ved afgørelsen af straffesa­

ger, hvori unge er impliceret. Den strafferetlige lovgivning i de enkelte nordiske lande giver således mulighed for at anvende særlige strafformer over for unge, som i meget vidt omfang er fremadrettet og navnlig tager sigte på at hindre, at den unge bliver forankret i et fast kriminalitetsmønster. Det gælder f.eks. muligheden for at knytte vilkår til et tiltalefrafald eller en betinget dom, hvorefter den unge – udover kravet om at føre en kriminalitetsfri tilværelse – også er forpligtet til at overholde en række bestemmelser om opholdssted, skolegang, arbejde, fritid mv.

For så vidt angår de tilfælde, hvor en ung skal afsone en frihedsstraf, er det – i overensstemmelse med FN’s børnekonvention – en generel forudsætning i landenes lovgivning, at unge i videst muligt omfang skal undgå at afsone i fængsler sammen med ældre indsatte.

Gennemgangen af reglerne herom i de forskellige nordiske lande viser således, at det kun i meget begrænset omfang sker, at unge bliver placeret i et fængsel sammen med andre (ældre) indsatte, og at den negative indflydelse, som et fængselsophold ofte vil have, i vidt omfang søges undgået ved anvendelse af særlige institutioner for unge.

Det er endvidere et fælles træk i landenes varetagelse af ungdomskriminaliteten, at der er sat fokus på alternative måder at behandle og afgøre straffesager mod unge på. Som et eksempel herpå kan nævnes, at idéen med konfliktråd, hvor ofret møder gerningsmanden, er et område under udvikling i de nordiske lande.

I rapporten beskrives en række af de nationale initiativer, som er iværksat i de nordiske lande til forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet. De beskrevne initiativer varierer selvsagt en del, og beror således i vidt omfang på de erfaringer, der er gjort i de respektive lande, og – ikke mindst – de forudsætninger, som (lokalt og centralt) er til stede for at iværksætte sådanne initiativer.

Et vigtigt fælles element i de nationale initiativer er dog, at den kriminalitetsforebyggende indsats er højt prioriteret, og at de fleste initiativer i et eller andet omfang udspringer af en erkendelse af, at kriminalprævention er lige så vigtig som selve strafforfølgningen i den generelle bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Det konkluderes i rapporten, at der med hensyn til forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskrimi­

nalitet er tale om mange fælles træk i de nordiske lande. Dette gælder både i henseende til udform­

ningen af den relevante lovgivning som i relation til de initiativer af kortere eller længere varighed, som iværksættes i den fortsatte bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Den nordiske arbejdsgruppe har ikke fundet grundlag for at iværksætte specifikke nordiske samarbejdsprojekter med hensyn til ungdomskriminalitet.