Kapitel 5: Samspillet mellem myndighederne
5.2. Politiets høringssvar
5.2.1. Det kommunale beredskab
De udvalgte politikredse er for det første blevet spurgt om, hvorvidt der er problemer med hensyn til at aflevere unge lovovertrædere til de sociale myndigheder, f.eks. om natten, og om det giver anledning til praktiske problemer, at politikredsen omfatter flere kommuner, således at der eventuelt skal tages kontakt til forskellige kommuner, hvis sagen angår en gruppe af unge.
I ingen af de hørte politikredse er der peget på større praktiske problemer med hensyn at aflevere unge lovovertrædere til de sociale myndigheder, og der er i de fleste kommuner etableret et godt og velfungerende døgnberedskab, således at politiet næsten altid kan komme i kontakt med de sociale myndigheder.
I høringssvaret fra Politimesteren i Århus peges der på, at et af socialcentrene i Århus Kommune har organiseret sig med direkte udpegede kriminalitetsmedarbejdere, der har ansvaret for afhøringer og den daglige kontakt til politiet i arbejdet med børn og unge, og at denne organisationsform synes at have en positiv effekt på samarbejdet.
Politimesteren i Esbjerg peger på, at Esbjerg by, dels på grund af sin størrelse og dels på grund af placeringen af en døgninstitution for børn og unge i byens centrum, tiltrækker unge kriminelle, der er tilmeldt folkeregisteret i kommuner uden for Esbjerg politikreds. I de tilfælde, hvor den lokale sociale bagvagt ikke ønsker at bistå politiet, har politiet haft problemer med at få kontakt til de rele
vante personer i de unges hjemkommuner, og politiet er i sådanne sager kommet til at fungere som koordinator mellem kommunerne.
5.2.2. Reaktionerne i det sociale system
De udvalgte politikredse er endvidere blevet spurgt, om de sociale myndigheder set fra politiets side reagerer adækvat i forhold til unge kriminelle, som de retshåndhævende myndigheder afleverer til dem – både for så vidt angår børn under 15 år og unge over 15 år, og for de sidstnævnte både før dom (f.eks. anbringelse uden for hjemmet) og efter dom (f.eks. fuldbyrdelse af betinget dom med vilkår om foranstaltninger efter serviceloven, reaktioner i forbindelse med vilkårsovertrædelser mv.).
I høringssvaret fra Politimesteren i Odense anføres det, at der ikke i kommunerne mangler vilje til at medvirke til løsningen af problemerne med unge kriminelle, men at der er utilstrækkelige res
sourcer og mangel på institutionspladser til mere indgribende og længerevarende foranstaltninger over for utilpassede unge. Det anføres i den forbindelse, at de sociale myndigheder af disse grunde
Der mangler endvidere efter politimesterens opfattelse sociale tvangsmidler samt en adækvat pæda
gogik over for målgruppen, ikke mindst de mange unge af anden etnisk herkomst. Politimesteren i Randers anfører ligeledes, at der har været tilfælde, hvor det er politiets vurdering, at den unge bur-de have været fjernet fra hjemmet, men at økonomiske overvejelser har været afgørenbur-de for, at bur-det ikke er sket.
Politimesteren i Esbjerg peger på, at de sociale myndigheder set fra politiets side i visse tilfælde reagerer for sent i forhold til konstaterede problemer. Dette opleves bl.a. i tilfælde, hvor de unge kommer fra en mindre kommune, der ikke er vant til at beskæftige sig med tunge sociale problemer.
I høringssvarene fra politimestrene i Odense, Glostrup, Aalborg og Randers peges der på, at kom
munerne er for tilbageholdende med at indberette vilkårsovertrædelser (f.eks. vilkår til en betinget dom eller et tiltalefrafald) til politiet, og at sagerne dermed ikke bliver forelagt domstolene. Politi
mesteren i Odense begrunder denne tilbageholdenhed med, at domstolenes reaktionsmulighed over for en vilkårsovertrædelse alene består i en ”tom trussel om frihedsstraf”, og at der derfor ikke i kommunerne findes anledning til at indberette vilkårsovertrædelser.
5.2.3. Vilkår om hjælpeforanstaltninger
Til spørgsmålet om, hvorvidt de sociale myndigheder positivt bidrager med forslag til, hvilke vilkår om hjælpeforanstaltninger der eventuelt bør knyttes til et tiltalefrafald eller en betinget dom, er sva
rene fra politikredsene generelt positive.
Politimestrene i Odense, Glostrup og Randers har tilføjet, at der i for få sager foreslås individuelle vilkår, og at der dermed alene bliver tale om standardvilkår om undergivelse af foranstaltninger efter serviceloven og krav om efterkommelse af forskrifter fra kommunen. Politimestrene i Glostrup og Randers anfører endvidere, at sagsbehandlingstiden hos kommunerne ofte forekommer langva
rig.
5.2.4. Behandling efter løsladelse
Politikredsene er endvidere anmodet om at tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt de sociale myndigheder, i de få tilfælde, hvor unge mellem 15 og 18 år idømmes en ubetinget fængselsstraf, på tilfredsstillende måde tager hånd om de pågældende efter løsladelse.
Politidirektøren i København og politimestrene i Roskilde, Esbjerg, Glostrup, Ålborg har oplyst, at de ikke kender til eller i øvrigt ikke er i besiddelse af oplysninger vedrørende spørgsmålet om kon
takten fra sociale myndigheder til unge mellem 15 og 18 år, der løslades efter afsoningen af en ube
tinget fængselsstraf.
Politimesteren i Odense er af den opfattelse, at de sociale myndigheder ikke iværksætter længereva
rende gennemgribende foranstaltninger i forhold til unge under 18 år, der løslades efter afsoning.
Politimesteren bemærker i den forbindelse, at der i forhold til disse unge forgæves har været søgt iværksat så mange hjælpeforanstaltninger, at samarbejdet mellem parterne er ødelagt, og den på
gældende unge er ”opgivet”, og at det ikke er muligt at motivere den unge til samarbejde inden for de gældende rammer.
5.2.5. Behovet for yderligere pladser
Politikredsene er herudover blevet spurgt om, hvorvidt der er tilstrækkeligt med pladser på sikrede institutioner og døgninstitutioner til at dække behovet for varetægtssurrogatpladser og afsoning ef
ter straffelovens § 49, stk. 2.
Det er generelt opfattelsen i høringssvarene, at der er et utvivlsomt behov for flere pladser på sikre
de afdelinger.
Politimesterforeningen har i et brev af 13. oktober 2000 til Justitsministeriet oplyst, at det er van
skeligt at give et præcist skøn over, hvor mange pladser der er nødvendige, men at behovet for så vidt angår pladser til placering af unge i varetægtssurrogat vurderes til ca. 20 pladser på landsplan.
Politimesterforeningen anfører endvidere, at der bør sikres en geografisk fordeling af disse pladser, der tillige med de nuværende pladser, tilgodeser behovene for ikke mindst storkøbenhavnske, fyn
ske og østjyske politikredse.
5.2.6. Politiets tilbageholdelsesbeføjelse
Politikredsene er endelig blevet spurgt om, hvorvidt manglen på udtrykkelige regler i forbindelse med tilbageholdelse, afhøring mv. af lovovertrædere under 15 år giver anledning til problemer.
Politidirektøren i København og politimestrene i Odense, Aalborg, Roskilde, Esbjerg og Randers har anført, at dette spørgsmål ikke eller kun sjældent har givet anledning til problemer.
Politimestrene i Århus og Glostrup har oplyst, at dette spørgsmål giver anledning til problemer, og at der er behov for udtrykkelige regler for politiets efterforskning af kriminalitet begået af unge un
der 15 år.
5.3.1. Det kommunale beredskab
Kommunerne i de udvalgte politikredse er for det første blevet spurgt om, hvorvidt der er problemer med hensyn til at aflevere unge lovovertrædere til de sociale myndigheder, f.eks. om natten. Kom
munerne er i den forbindelse blevet anmodet om at vurdere, om det giver anledning til praktiske problemer, at politiet eventuelt skal tage kontakt til forskellige kommuner, hvis sagen angår en gruppe af unge.
Heller ikke de hørte kommuner peger på eksistensen af praktiske problemer med hensyn at aflevere unge lovovertrædere til de sociale myndigheder, og der er i de fleste kommuner etableret et godt og velfungerende døgnberedskab, således at de sociale myndigheder altid kan kontaktes af politiet.
Blandt andet i Københavns Kommune er der med udgangspunkt i Den Sociale Døgnvagt udarbejdet et beredskab, hvorefter det altid er muligt at få en repræsentant for de sociale myndigheder til stede ved afhøring af børn og unge. Det er endvidere altid muligt at få de sociale myndigheder til at af
lægge hjemmebesøg, ligesom det altid er muligt at få kontakt til en embedsmand eller eventuelt formanden for børn- og ungeudvalget til at træffe alle nødvendige (foreløbige) beslutninger.
I mindre kommuner er der ofte etableret fælleskommunale beredskaber, hvor en kommune fungerer som fælles døgnvagt og handler på vegne af de øvrige kommuner.
5.3.2. Reaktionerne i det sociale system
Kommunerne er endvidere blevet spurgt om, hvordan og hvor hurtigt kommunen reagerer i forhold til henvendelser fra politiet i konkrete sager med unge lovovertrædere, både over og under 15 år og for de over 15-årige, både før og efter en eventuel domfældelse. Kommunerne er i den forbindelse blevet anmodet om at identificere eventuelle problemer i forhold til såvel en hurtig som en relevant reaktion fra kommunens side, herunder i hvilket omfang politiet bidrager med relevante løsninger.
Århus Kommune har peget på, at det er vigtigt for at modvirke en begyndende kriminel løbebane, at de sociale myndigheder hurtigst muligt kommer i kontakt med den unge og dennes familie, således at der kan foretages en undersøgelse og vurdering af behovet for hjælpeforanstaltninger.
Randers Kommune har anført, at der i sager om anbringelse uden for hjemmet kan forekomme ven
tetider, og at denne ventetid er uhensigtsmæssig, idet den unge ofte er mere motiveret for et ind
greb, hvis det kan iværksættes i umiddelbar forlængelse af den begåede kriminalitet. Greve Kom
mune peger ligeledes på, at der kan være ventetider i forbindelse med anbringelser uden for hjem
met, og at det derfor kan være nødvendigt at iværksætte midlertidige foranstaltninger.
I Esbjerg Kommune er der i samarbejde med kriminalforsorgen etableret et stående samråd vedrø
rende unge lovovertrædere i alderen 15 til 18 år. Samrådet består af en repræsentant for kriminalfor
sorgen og kommunens børn- og ungekonsulent. Herudover indkaldes den familierådgiver, der har eller skal have kontakten til den unge og dennes familie. Andre fagpersoner med et særligt kend
skab til den unge kan også indkaldes. Formålet med samrådet er, at der med afsæt i den unges sam
lede situation kan laves en sammenhængende plan, der kan indgå i forbindelse med rettens behand
ling af sagen. Planen tilrettelægges som udgangspunkt således, at den unge får hjælp til at stoppe sin kriminelle løbebane, mærker nogle konsekvenser af sine handlinger og typisk undgår at komme i fængsel.
Samrådet fungerer efter Esbjerg Kommunes opfattelse godt, og der er i almindelighed enighed mel
lem kriminalforsorgen og kommunen om såvel de konkrete planer som den efterfølgende udmønt
ning og opfølgning, herunder enighed om arbejdsfordelingen mellem kommune og kriminalforsorg.
Esbjerg Kommune anfører dog, at politiet i sin kontakt til de unge ikke altid er tilstrækkelig op
mærksomme på muligheden for at iværksætte samråd.
I Odense Kommune er der etableret et system, som skal sikre, at en ung under 18 år, der begår sin første kriminelle handling, umiddelbart (inden for en uge) får besøg af en repræsentant fra kommu
nen. I forbindelse med dette besøg afklares det, om der er behov for iværksættelse af foranstaltnin
ger.
Solrød Kommune peger på, at politiet kan bidrage til en hurtigere reaktion over for den unge ved en hurtigere sagsbehandling.
Roskilde Kommune har peget på, at der går for lang tid, før den unge og socialforvaltningen får besked om, hvornår sagen skal behandles i retten, og at berammelsestiderne ved domstolene er for lange. Herudover giver travlhed hos politiet og de sociale myndigheder anledning til problemer i forhold til planlægningen og i forhold til indsatsen. Denne ventetid skaber usikkerhed hos den unge og forældrene og kan give problemer i forhold til at fastholde et bæredygtigt samarbejde og bevare motivationen hos den unge. Roskilde Kommune peger endvidere på, at det kan være vanskeligt at finde et egnet tilbud til den unge, enten i form af anbringelsessted eller i form af et dagtilbud.
Ålborg Kommune har peget på, at det kan være vanskeligt at finde socialpædagogiske tilbud til un
ge under 18 år med misbrugsproblemer.
5.3.3. Vilkår om hjælpeforanstaltninger
Kommunerne er endvidere blevet bedt om oplysninger om, hvilke særlige problemer og udfordrin
ger kommunerne ser i forhold til fastsættelsen af vilkår i forbindelse med tiltalefrafald eller betinge
de domme, herunder om politiet bidrager i forbindelse med fastsættelsen af vilkår.
Århus Kommune har peget på, at der mangler relevante anbringelsespladser for de mest problemati
ske unge, og at det dermed ikke altid er muligt at fastsætte vilkår om anbringelse på en institution.
I Randers Kommune er der oprettet et samråd bestående af en repræsentant fra anklagemyndighe
den, skoleforvaltningen og socialforvaltningen. I samrådet afholdes der møde med den unge lov
overtræder og forældrene, og på dette møde præsenteres den unge for den udarbejdede handlings-plan, og der indgås aftale med den unge om, hvordan den unge bedst undgår at komme ud i fornyet kriminalitet.
Esbjerg Kommune har oplyst, at når en ung lovovertræders sag har været behandlet i kommunens samråd, vil samrådets indstilling altid indeholde forslag til vilkår i forbindelse med et tiltalefrafald eller en betinget dom, herunder foretages der en sikring af, at de stillede vilkår er realistiske og rea
lisable f.eks. i form af tilvejebringelsen af et relevant anbringelsessted. Som led i samrådets forslag til vilkårsfastsættelse aftales det, hvilke dele af opfølgningen kriminalforsorgen skal stå for, og hvilke dele den kommunale rådgiver skal stå for. Denne arbejdsfordeling sker bl.a. med henblik på en sikring af, at der føres tilsyn med overholdelsen af vilkårene.
I Odense Kommune foretages der i forbindelse med besvarelser til politiet om sanktionsspørgsmål en vurdering af, om den unge må antages at ville kunne profitere af hjælpeforanstaltninger i henhold til serviceloven. Hvis dette er tilfældet, gives en begrundet indstilling herom til politiet. I sager om tiltalefrafald vurderes spørgsmålet om egnethed til ungdomskontrakt eller ej. I sager, som forventes afgjort med en dom, vurderes det alene, om det i tilslutning til en eventuel betinget dom er hen
sigtsmæssigt med vilkår om hjælpeforanstaltninger i henhold til serviceloven.
Solrød Kommune har peget på, at der mangler konsekvenser i forhold til unge, der ikke overholder fastsatte vilkår. Også Randers Kommune peger på en manglende konsekvens i forbindelse med vil
kårsovertrædelser. Randers Kommune har i den forbindelse oplyst, at der er en klar aftale med poli
tiet om, at kommunen skal indberette vilkårsovertrædelser, således at de unge oplever, at der er en konsekvens af grovere overtrædelser af vilkår. Det er i den forbindelse kommunens opfattelse, at politiet har vanskeligt ved at komme videre med kommunens indberetninger.
Det er Greve Kommunes vurdering, at der gives mange tiltalefrafald og betingede domme til de enkelte unge, og at dette har den signalværdi hos de unge, at den eller de lovovertrædelser, de unge
har begået, ikke betyder noget. Det er derfor efter Greve Kommunes opfattelse væsentligt at fast
holde, at eventuelle vilkår til et tiltalefrafald eller en betinget dom skal overholdes.
Roskilde Kommune har anført, at det er et problem, når der ikke foreligger en plan for den unge i forbindelse med sagens afgørelse i retten. I disse sager fastsættes der vilkår om hjælpeforanstaltnin
ger efter lov om social service uden nærmere angivelse af indsatsen. Det anføres i den forbindelse, at det er vigtigt, at den unge oplever en sammenhæng mellem dommen og iværksættelsen af hjælpe
foranstaltninger, og at den unge ikke kan forholde sig til vilkårene, når de ikke er nærmere præcise
ret i forbindelse med dommen.
5.3.4. Behandling efter løsladelse
Kommunerne er endvidere anmodet om oplysninger om, hvilke særlige problemer og udfordringer kommunerne ser i forhold til de unge, der løslades efter at have afsonet en ubetinget fængselsstraf, herunder hvordan politiet og kriminalforsorgen bidrager til, at kommunen kan overtage sagen.
Århus Kommune har peget på, at der med fordel kunne udvikles en klarere sammenhæng mellem kompetence, forsyningsforpligtelse, opgaveudførelse og betaling. Der peges i den forbindelse på, at en konsekvens af en ubetinget dom med fordel kunne være således, at kriminalforsorgen har til op
gave at finde og finansiere det relevante § 49, stk. 2-afsoningssted (eventuelt en sikret institution), og at der kunne ydes socialfaglig og pædagogisk bistand via amterne eller efter konkrete samar
bejdsaftaler. Dette kunne desuden medføre en central visitation til de sikrede institutioner, så det kan undgås at samtlige institutioner skal kontaktes, når der skaffes en plads.
Dette vil efter Århus Kommunes opfattelse kunne sikre en organisatorisk kontinuitet af ikke uvæ
sentlig betydning og vil samtidig indebære et tæt og veltilrettelagt samarbejde med kommunerne, som efter endt afsoning skal overtage de unge.
Århus Kommune har endvidere anført, at de ændringer af serviceloven, der trådte i kraft den 1. ja
nuar 2001, hvor mulighederne for udslusning og efterværn styrkes kraftigt, indebærer, at man straks, når afsoningen påbegyndes, etablerer kontakt med den modtagende kommune. I disse tilfæl
de kunne etablering af kontakt med den unge og forberedelse af tiden efter afsoningen påbegyndes, således at planlægningen kan iværksættes umiddelbart i forbindelse med løsladelsen og med så høj grad af kontinuitet og sammenhæng for den unge som muligt.
I høringssvaret fra Esbjerg Kommune peges der på, at unge mellem 15 og 18 år, der har fået en ube
tinget frihedsstraf, typisk vil have afsonet denne i et socialpædagogisk opholdssted/døgninstitution med særlig godkendelse til at udgøre fængselslignende rammer. Afhængig af den unges samlede
anbragt uden for eget hjem, og for at undgå ”slip” i en eventuel efterfølgende hjælpeforanstaltning vil der typisk under afsoningen være blevet arbejdet med den unges motivation.
Odense Kommune har oplyst, at når unge under 18 år løslades efter udstået straf, følges op med tilbud om relevant støtte, herunder støtte til bolig, rådgivning mv., men at problemet ofte er, at den unge sjældent er interesseret i kommunal støtte. Den unge er alene interesseret i økonomisk bistand, hvilket kun kan ydes, såfremt der er iværksat hjælpeforanstaltning efter serviceloven. Odense Kommune oplyser i den forbindelse, at der i disse tilfælde er et tæt samarbejde med kriminalforsor
gen, som varetager tilsynet efter løsladelsen.
Greve Kommune har ligeledes oplyst, at de unge ofte føler, at de har udstået deres straf og derfor ikke ønsker at medvirke i de kommunale hjælpeforanstaltninger, og at udfordringen dermed består i at fastholde den unge og stille krav om deltagelse. Greve Kommune har endvidere oplyst, at der er indgået aftale med kriminalforsorgen om, at kommunen og kriminalforsorgen gensidigt orienterer hinanden om de sager, hvor der er grund til at iværksætte tiltag.
Også Roskilde Kommune har peget på, at det er kommunens erfaring, at den unge efter en løsladel
se intet ønske har om hjælpeforanstaltninger.
5.3.5. Behovet for yderligere pladser
Kommunerne er også blevet anmodet om en vurdering af behovet for sikrede pladser i forbindelse med varetægtssurrogat og afsoning efter straffelovens § 49, stk. 2.
Københavns Kommune har oplyst, at der på baggrund af den senere tids efterspørgsel samt politiets ønske om øget kapacitet for så vidt angår pladser til varetægtssurrogat, er det kommunens vurde
ring, at der selv med en udvidelse på 50 pct. fra 10 til 15 pladser i kommunen stadig vil kunne fore
komme helt særlige situationer, hvor behovet vil overstige kapaciteten. Dette vil navnlig kunne fo
rekommer i tilfælde, hvor der er mange sigtede i samme sag. Også Århus Kommune peger på, at der er et øget pres på efterspørgslen efter sikrede pladser, og Århus Kommune har ofte været i situatio
ner, hvor der ikke kunne findes plads til varetægtssurrogat i en sikret institution, og at der samtidig har manglet egentlige behandlingspladser. Randers Kommune har peget på, at der bør være en vis fleksibilitet i systemet, idet behovet for pladser kan være meget svingende.
Det er Esbjerg Kommunes opfattelse, at behovet for sikrede institutioner stort set tilgodeses af det eksisterende beredskab. Ålborg Kommune har oplyst, at der sidste år har været det tilstrækkelige antal pladser.
5.3.6. Politiets tilbageholdelsesbeføjelse
Til spørgsmålet om, hvorvidt der er problemer med tilbageholdelse og afhøring af unge under 15 år i politiets regi, peges der ikke i kommunernes høringssvar på problemer af betydning.
5.4. Samarbejdet mellem kommunerne og kriminalforsorgen
I en midtvejs evaluering af de ”Vejledende retningslinier for samarbejdet mellem de sociale myn
digheder og kriminalforsorgens institutioner og afdelinger”, som blev udsendt af Socialministeriet og Direktoratet for Kriminalforsorgen i 1998, findes følgende beskrivelse af samarbejdet omkring gruppen af unge kriminelle:
”I modsætning til de ovenfor beskrevne klientgrupper synes der ikke traditionelt at have været tale om et egentligt formaliseret samarbejde omkring unge kriminelle – hverken på regionalt eller lokalt niveau. Kun en enkelt region og et mindre antal kommuner har før udsendelsen af 'retningslinierne' haft konkret samarbejde med kriminalforsorgen omkring unge under 18 år.
Ifølge de indhentede oplysninger er gruppen nu indbefattet i stort set alle indgåede sam
arbejdsaftaler, men der fremgår meget lidt om, hvordan samarbejdet konkret foregår og hvad indholdet i det er. Kun i få tilfælde er det anført, at samarbejdet også rækker ud over det 18. år.
Det er især bemærkelsesværdigt, at børn- og ungeafdelingerne i amternes socialforvalt
ninger i en del tilfælde ikke synes at indgå i de regionale samarbejdsfora. Selv om en stor del af den tværsektorielle kontakt i disse sager foregår på det lokale niveau mellem kommunen og Kriminalforsorgens afdeling, synes der at måtte være behov for et vist regionalt samspil f.eks. i forhold til visitation til, etablering eller godkendelse af rele
vante døgninstitutionsophold mv.
Der er også i et par tilfælde nævnt problemstillinger omkring kriminelt meget aktive unge, der samtidigt med den kriminelle adfærd har forskellige misbrugsproblemer, som ikke umiddelbart kan behandles i eller af det etablerede system for voksne misbrugere.
Sådanne behandlingsbehov hos ”dobbeltdiagnose-unge” vil formentlig kun kunne løftes i amtsligt regi.
Regeringens initiativer og handleplan over for utilpassede unge (november 1999 og fe
bruar 2000) indeholder en række initiativer, som på samme måde som ”retningslinier
nes” intentioner kun kan virkeliggøres via et udstrakt samarbejde mellem de sociale myndigheder og straffesystemet.