Kapitel 4: Statistik og undersøgelser
4.6. Kommunernes erfaringer med utilpassede unge
Den sociale Ankestyrelses Analysekontor har i samarbejde med Regeringens Udrykningshold gen
nemført en undersøgelse i 35 bykommuner af kommunernes erfaringer med utilpassede unge. Med
”utilpassede unge” forstås unge, der ved uacceptabel adfærd volder problemer for deres omgivelser.
Resultatet af undersøgelsen blev offentliggjort på Udrykningsholdets konference om utilpassede
Undersøgelsen omfatter:
- grupper, grupperinger mv. af unge under 24 år, som har fælles karakteristika, og som ved en uacceptabel adfærd volder problemer for deres omgivelser
- enkeltpersoner under 24 år, som ikke indgår i en egentlig gruppedannelse, men som ved en uac
ceptabel adfærd volder problemer for deres omgivelser.
Undersøgelsen er gennemført for at afdække omfanget og karakteren af grupper af utilpassede unge – og for at belyse den sociale indsats og øvrige initiativer, som kommunerne har iværksat i den for
bindelse.
Kommunerne er hovedsagelig udvalgt på baggrund af tidligere erfaringer med problemer med util
passede unge, jf. bl.a. Rigspolitichefens rapport om gadebandekriminalitet fra september 1999. Det skal dog understreges, at spørgeskemaet til denne undersøgelse er besvaret af de sociale myndighe
der i kommunerne – og undersøgelsen omfatter derfor grupper af unge, som de sociale myndigheder betragter som utilpassede, og hvor en social indsats er relevant. Målgruppen for denne undersøgelse svarer således ikke til politiets opgørelser af gadebandekriminalitet.
Af de 35 kommuner havde de 34 aktuelle problemer med grupper af utilpassede unge. Antallet af grupper i den enkelte kommune varierer – 13 kommuner rapporterer om en enkelt problemskabende gruppe i kommunen, en kommune har rapporteret om 50 forskellige grupper. Skønt antallet af pro
blemgrupper i kommunen i nogen grad er bestemt af kommunens størrelse, er der ikke en entydig sammenhæng mellem kommunestørrelse og antal af grupper af utilpassede unge.
Kommunerne har rapporteret om i alt 158 grupper af utilpassede unge. Af disse har kommunerne afgivet en dyberegående beskrivelse af 86 grupper omfattende ca. 1.500 unge. Disse grupper består i gennemsnit af 18 personer (inkl. både kernemedlemmer og medlemmer med løsere tilknytning til gruppen). Det er ikke muligt på grundlag af materialet at beregne det samlede antal unge i hele lan
det, som indgår i grupper af utilpassede unge – men det skønnes at undersøgelsen dækker en væ
sentlig andel af problemets udbredelse i hele landet.
De fleste kommuner vurderer, at antallet af grupper bestående af utilpassede unge er relativt kon
stant. Især de store bykommuner over 50.000 indbyggere rapporterer imidlertid om et voksende antal grupper. Kommunerne peger endvidere på, at problemerne i de kommende år snarere vil vokse end falde. To tredjedele af kommunerne har erfaret markante ændringer i gruppernes adfærd i ret
ning af øget kriminalitet og vold, større synlighed mv. En del kommuner melder ligeledes om, at de unge utilpassede er blevet yngre.
Hvordan er grupperne af utilpassede unge sammensat?
Langt de fleste grupper er drengegrupper. I disse grupper spiller piger ingen eller kun en marginal rolle. 9 pct. af grupperne er dog pigegrupper – og yderligere 14 pct. kan betragtes som blandede grupper med både piger og drenge.
Næsten halvdelen af grupperne er aldersmæssigt homogene, bestående af enten 10-14 årige, 15-17 årige eller 18-20 årige. En tilsvarende andel er aldersmæssigt bredere sammensat, hovedparten be
stående af 17-24 årige. 12 pct. af grupperne rummede dog unge inden for hele aldersspektret 10-24 år.
Utilpassede unge er ifølge kommunernes vurderinger næsten ligeligt fordelt på personer med dansk baggrund og personer med anden etnisk baggrund. Grupper, der overvejende består af unge med dansk baggrund samt grupper, der overvejende består af unge med anden etnisk baggrund, udgør hver ca. 30 pct. af det samlede antal grupper. Næsten 40 pct. af grupperne har en blandet karakter med unge fra både en dansk og anden etnisk baggrund.
Langt de fleste bor – sammen med deres familie – i lejeboliger, for det store flertals vedkommende i almennyttige lejeboliger. Ingen af de grupper, som kommunerne har rapporteret om, kendetegnes ved at de unge primært kommer fra ejerboliger. Der er dog en mindre andel af grupperne – 15 pct. – der rekrutterer unge fra både lejer- og ejerboligsektoren. Hovedparten af disse grupper bestod af unge med dansk baggrund.
Over halvdelen af grupperne bestod af unge, der typisk fortsat går i folkeskole. For næsten 20 pct.
af grupperne indgik kun folkeskoleelever. Ligeledes 20 pct. af grupperne bestod helt eller delvist af unge, der ikke have kontakt med hverken uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet. Over 40 pct.
af grupperne bestod i øvrigt af unge, der har nogen kontakt med det organiserede foreningsliv (fri
tidsklubber, idrætsforeninger mv.). Det er primært i de jyske byer, at denne kontakt var bemærkel
sesværdig. Det gælder dog generelt, at kun få af grupperne deltager i væsentligt omfang i organise
rede fritidsaktiviteter.
Hvilke problemer skaber de utilpassede unge for kommunens borgere?
Når kommunerne skal beskrive, hvilke sociale problemer de utilpassede unge skaber, peger de først og fremmest på utrygheden i form af de unges truende adfærd, chikane og almindelig urostiftelse.
Herudover anses kriminalitet og vold for at være det største problem for ca. en tredjedel af grupper
ne. Andre problemer som manglende tilpasningsevne, integrationsproblemer mv. fremhæves i min
dre grad i de kommunale beskrivelser af grupperne. I øvrigt synes de kommunale beskrivelser af problemerne at være relativt ensartede uanset kommunens størrelse eller beliggenhed.
Hvilke sociale problemer har utilpassede unge?
I beskrivelserne af, hvilke problemer, som præger de utilpassede unge, fremhæver kommunerne først og fremmest risikoen for varig marginalisering, stigmatisering og udstødning. En relativ stor andel af de utilpassede unge kommer fra hjem, der præges af store familiemæssige problemer (sva
ge forældre, multiproblemfamilier), og på det personlige plan er deres adfærd ofte bestemt af lavt selvværd. I beskrivelserne af de unge peger hovedparten af kommunerne endvidere på de unges manglende tilknytning til de væsentlige normdannende sociale systemer som skole eller arbejds
marked. Generelt fremhæves kriminalitet og misbrugsproblemer i mindre grad og kan formentlig primært betragtes som afledte problemer. Især de sjællandske kommuner peger dog på kriminali
tetsproblemer – hvorimod de jyske kommuner især fremhæver stofmisbrugsproblemer. Stofmis
brugsproblemer er i øvrigt overvejende koncentreret til grupper bestående helt eller delvist af unge med dansk baggrund.
Hvilken indsats har kommunerne igangsat?
Kommunerne har igangsat en indsats for næsten 90 pct. af de rapporterede grupper. I langt de fleste tilfælde er der tale om en indsats rettet mod den enkelte person i gruppen – men hyppigt er denne indsats kombineret med en indsats, der er rettet mod gruppen som helhed. Kommunernes beskrivel
ser viser dog, at der er en tendens til i højere grad at individrette indsatsen, når gruppen helt eller delvist består af unge med dansk baggrund. Indsatsen tilrettelægges typisk i et samarbejde med an
dre myndigheder og eksterne aktører. Helt centralt er SSP-samarbejdet i denne forbindelse, men også uddannelsesinstitutioner og politiet hver for sig er hyppige samarbejdspartnere. Fritidsklubber og arbejdsgivere inddrages i nogen grad i dette samarbejde, hvorimod forældre kun i relativt få til
fælde beskrives som samarbejdspart.
Rapporten findes på www.densocialedatabase.dk og på www.udrykningsholdet.dk Opfølgning
Udrykningsholdet har i december 2000 fulgt rapporten op med en gennemgang af en række lokale projekter, hvis betydning er blevet evalueret. I løbet af 2001 vil der komme yderligere en række analyser af lokale indsatser, som kan inspirere andre i arbejdet (se i øvrigt 2.3.1.1. om Udryknings
holdet).
4.7. "RisikoUngdom – Ungdomsundersøgelse 1999"
4.7.1. Indledning
Københavns Universitet og Det Kriminalpræventive Råd udgav i forbindelse med Det Kriminal
præventive Råds årsmøde i marts måned 2000 en ungdomsundersøgelse 1999 med titlen "Risiko-Ungdom".
Undersøgelsen er gennemført af professor, dr. jur. Flemming Balvig, Københavns Universitet for Det Kriminalpræventive Råd.
RisikoUngdom er en undersøgelse af unges selvrapporterede kriminalitet, der i sin form adskiller sig fra de eksisterende officielle statistikker vedrørende ungdomskriminaliteten i Danmark.
I det følgende redegøres der kortfattet for undersøgelsens baggrund og sammenhæng med tidligere gennemførte selvrapporteringsundersøgelser vedrørende unges kriminalitet (afsnit 4.7.2.). Afsnit 4.7.3. indeholder en kort beskrivelse af den metode, som er anvendt i ungdomsundersøgelsen.
Endelig beskriver afsnit 4.7.4. i meget generelle vendinger undersøgelsens hovedresultater og konklusioner.
4.7.2. Historik og baggrund
Det er en gammel erkendelse, at der begås meget mere kriminalitet, end myndighederne registrerer og statistikfører. Det gælder også for børn og unge. Det gælder måske endog i særdeleshed for børn og unge, for specielt for børn og unge under den kriminelle lavalder har den officielle myndigheds
statistik været – og er stadig – meget spartansk og problematisk i Danmark.
En væsentlig grund til i det hele taget at interessere sig for kriminalitet begået i de meget unge al
dersgrupper er, at det er her, det starter. De indikationer, vi er i besiddelse af, tyder på, at unge i 12
14 års alderen dels gennemgående ved, hvad det er, de foretager sig, dels at det netop er i disse al
dersgrupper, begåelsen af kriminalitet mængdemæssigt for alvor begynder at spille en rolle. Samti
dig ved vi, at jo tidligere kriminaliteten starter, desto større er risikoen for, at den vil fortsætte, og at det udvikler sig i mere alvorlig retning.
Det er derfor helt afgørende, at man forskningsmæssigt interesserer sig for de unges kriminalitet – ikke mindst af hensyn til børnene og de unge selv.
I 1979 gennemførtes en såkaldt selvrapporteringsstudie blandt elever i folkeskolens 8. klasser i Gladsaxe kommune. Projektet er blevet kendt som "Gladsaxe-undersøgelsen". Undersøgelsen og den rapport, der beskrev undersøgelsens resultater, fik stor betydning i 1980´erne for forståelsen af ungdomskriminalitetens baggrund, og for de tanker og beslutninger, der blev truffet på det krimi
nalpræventive område.
Ti år senere – i 1989 – blev der foretaget en tilsvarende ungdomsundersøgelse blandt elever i folke
skolens 8. klasser i Gladsaxe kommune. Herudover supplerede man materialet med en undersøgelse blandt unge i en række nordjyske landdistrikter. I 1990 suppleredes disse to undersøgelser med en undersøgelse i Allerød kommune. Disse 1989/90 undersøgelser, og den bog der beskriver resulta
terne af disse undersøgelser, blev det mest betydende værk om ungdomskriminaliteten indtil da.
Med udgangspunkt i 1979 og 1989/90 undersøgelsernes popularitet og anvendelighed traf Det Kri
minalpræventive Råd beslutning om at samarbejde med Københavns Universitet og professor, dr.
jur. Flemming Balvig omkring den nye 1999-undersøgelse ”Risikoungdom”. Undersøgelsen er så
ledes gennemført for tredje gang i Gladsaxe og for anden gang i Allerød og i de nordjyske landdi
strikter.
De gennemførte undersøgelser har herved etableret et relativt enestående grundlag for at belyse den faktiske ungdomskriminalitets udvikling for gruppen af 14-15 årige i Danmark gennem de seneste 20 år.
"RisikoUngdom" er i sit indhold og i sin grundlæggende måde at anskue og analysere tingene på både sociologisk og statistisk, men den er – for at kunne nå den størst mulige læserkreds - søgt skrevet med anvendelse af mindst mulig abstrakt sociologisk teoretisering og mindst mulig brug af statistiske fagtermer.
Det Kriminalpræventive Råd og Københavns Universitet har oplevet et meget massivt træk på un
dersøgelsen fra politisk side, fra medierne og fra de mange aktører, der i kraft af deres daglige job eller frivilligt, bidrager til en solid kriminalpræventiv indsats i Danmark. Hertil kommer en stor international interesse for undersøgelsens metode og resultater.
4.7.3. Undersøgelsens metode
Den grundlæggende metode i undersøgelsen betegnes som et selvrapporteringsstudie. Denne meto
de er en af de mest velegnede til at fastlægge omfanget af større børn og unges eventuelle kriminali
tet.
Metoden består i ved hjælp af et omfattende spørgeskema at stille en række spørgsmål vedrørende kriminalitet, om hvorvidt de unge har begået forskellige former for kriminalitet, omfanget af dette, tid og sted for den kriminelle handling samt eventuelt, hvorfor det er sket.
Erfaringer fra tidligere undersøgelse siger, at denne metode giver meget pålidelige og gyldige in
formationer om børne- og ungdomskriminaliteten. Et selvrapporteringsstudie gør det muligt at kort
lægge den faktiske kriminalitet i relation til gerningsmandens øvrige sociale forhold såsom skole
forhold, fritidsforhold og familieforhold mv.
Hovedformålet med undersøgelsen har været at sammenligne med tidligere undersøgelser for at få et billede over kriminalitetens udvikling over tid. De tidligere undersøgelser er som nævnt Gladsa
xe-undersøgelsen fra 1979 og Allerød-undersøgelsen fra 1989, der nu suppleres med en 1999
undersøgelse.
Ungdomsundersøgelsen 1999 blev foretaget i tre områder af landet i "storbyen" (forstadskvarteret Gladsaxe), i "byen" (Allerød) og i landsbyen/på landet (Nordjylland), hvor elever fra 8. og 9. klasse deltog i spørgeskemaundersøgelsen.
Selve spørgeskemaet er stort set det samme som i de foregående undersøgelser fra 1979 og 1989 for at have et sammenligneligt grundlag. Spørgsmålene vedrørende vold er nye i denne undersøgelse.
Ud over spørgsmål om fritidsvaner og erfaringer med kriminalitet indeholder spørgeskemaet spørgsmål om forholdet til skolen, til familien, til alkohol, tobak, stoffer og vold samt forventninger
mitet og frivillighed. Såvel børn som forældre har skullet give en form for samtykke vedrørende deltagelsen i undersøgelsen. Selve udfyldelsen af spørgeskemaet er foregået under eksamenslignen
de forhold en dag, som de unge ikke kendte på forhånd.
En væsentlig del af metoden i undersøgelsen er defineringen og afgrænsningen af begreber, hvor et af de mest centrale begreber er kriminalitet. I denne undersøgelse er der taget udgangspunkt i den terminologi, der blev brugt i 1989 i Allerød-undersøgelsen, hvorefter ungdomskriminalitet bliver afgrænset og grupperet som følger:
- De lovlydige omfatter unge, som aldrig nogensinde har begået tyveri/røveri eller som højst en enkelt gang har stjålet penge, cigaretter eller spiritus fra forældrene.
- Flertallet omfatter unge, som har begået mindre alvorlige tyverier. Alle unge i denne gruppe har overtrådt en eller flere af straffelovens regler, men ingen har begået indbrudstyverier, biltyverier eller røverier.
- De erfarne er unge, som 1-2 gange har begået relativt alvorlige tyverier, dvs. indbrudstyverier, biltyveri og/eller røveri. I praksis drejer det sig i de fleste tilfælde om indbrudstyveri.
- Gengangerne, er unge som 3 eller flere gange har begået relativt alvorlige tyverier, dvs. ind
brudstyverier, biltyverier og eller røverier. I de fleste tilfælde drejer det sig om indbrudstyverier.
Endvidere anvendes der af og til en mere sammenfattende gruppering, hvor de fire grupper slås sammen til to:
De ikke kriminelle = de lovlydige + flertallet De kriminelle = de erfarne + gengangerne
Der henvises i øvrigt til bilag 5, hvor der er vedlagt en grafisk fremstilling af grupperinger af de unge i de 4 kriminalitetsgrupper. Besvarelsesprocenten i undersøgelsen var på 87 pct., hvilket må betegnes som en høj og tilfredsstillende besvarelsesprocent.
Undersøgelsen har ligeledes været igennem en omfattende pilotfase, hvor forskellige problematik
ker vedrørende spørgeskemaet, spørgsmålenes anvendelighed, elevernes ærlighed i besvarelserne har været grundigt gennemprøvet. På denne baggrund er undersøgelsens resultater såvel pålidelige som gyldige vedrørende kriminalitet blandt børn og unge.
4.7.4. Undersøgelsens hovedresultater og –konklusioner
"RisikoUngdom, Ungdomsundersøgelsen 1999" indeholder i lighed med rapporterne fra henholds
vis 1979 og 1989 en lang række konklusioner og resultater, som vil være af stor betydning i det fremtidige arbejde med forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet blandt børn og unge.
Det har ikke på en dækkende måde været muligt at komprimere undersøgelseskonklusionerne i kor
tere form, end det rent faktisk allerede er gjort i rapportens kapitel 6, Sammenfatning og konklusi
on. Kapitlet vedlægges derfor i sit fulde omfang som bilag 5.
Der kan dog med udgangspunkt i de tre gennemførte undersøgelser opstilles følgende meget gene
relle billede af børne- og ungdomskriminalitetens udvikling i Danmark fra 1979-1999:
- Der har været et kontinuerligt fald i den almene børne- og ungdomskriminalitet gennem de se
neste 20 år
- Der er især sket en markant vækst i antallet af meget lovlydige unge
- Andelen af "egentlig" kriminelle unge har ikke ændret sig meget i perioden
- Især er der ikke sket et fald i andelen af kriminelle gengangere, hvilket reelt vil sige, at recidivet er steget
- Der er sket en polarisering, adfærds-, holdnings- og normmæssigt. Populært er de hvide blevet hvidere og de sorte sortere
- Alkohol er blevet et (mere) alment ungdomsstof. Indtagelse af stærk alkohol er måske endog blevet "vinderadfærd" blandt unge
- Rygning (af tobak og især hash) er omvendt blevet "taberadfærd" blandt unge - Volden er generelt blevet mindre udbredt
- Volden er (nu) mindre blandt storbyungdom end blandt unge på landet
- Volden er blevet (mere) subkulturel og livsstilsbaseret, men er (stadig) meget sjældent bande
baseret. Vold er blevet "taberadfærd" blandt unge