Servicelovens regler om særlig støtte til børn og unge

De gældende regler om særlig støtte til børn og unge fremgår af lov om social service, jf. lovbe­

kendtgørelse nr. 944 af 16. oktober 2000. De hidtil gældende regler om særlig støtte, der fremgår af lovbekendtgørelse nr. 26. af 17. januar 2000 blev ændret ved lov nr. 466 af 31. maj 2000. Disse ændringer trådte i kraft den 1. januar 2001.

Kommunen og amtskommunen sørger for, at de opgaver og tilbud, der omfatter børn, unge og deres familier, udføres i samarbejde med forældrene og på en sådan måde, at det fremmer børns og unges udvikling, trivsel og selvstændighed. Dette gælder både ved udførelsen af det generelle og forebyg­

gende arbejde og ved den målrettede indsats over for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med et andet særligt behov for støtte.

Kommunen og amtskommunen sørger for, at den indsats, der iværksættes efter serviceloven over for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med et andet særligt behov for støtte, sættes i sammenhæng med den indsats, der iværksættes over for de samme børn og unge ef­

ter anden lovgivning.

Kommunen skal også sørge for, at forældre med børn og unge eller andre, der faktisk sørger for et barn eller en ung, kan få en gratis familieorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i famili­

en. Kommunen er forpligtet til ved opsøgende virksomhed at tilbyde denne rådgivning til enhver, som på grund af særlige forhold må antages at have behov for det.

3.2.2. Formål med reglerne om særlig støtte til børn og unge

Formålet med at yde støtte til de børn og unge, der har et særligt behov for dette, er at skabe de bedst mulige opvækstvilkår for disse børn og unge, så de på trods af deres individuelle vanskelighe­

der kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævn­

aldrende.

Støtten må ydes tidligt og sammenhængende, så begyndende problemer hos barnet eller den unge så vidt muligt kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten må i hvert enkelt tilfælde udfor­

mes på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges og familiens forhold.

Barnets eller den unges synspunkter skal altid inddrages og tillægges passende vægt i overens­

stemmelse med alder og modenhed.

Barnets eller den unges vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien og med dennes medvirken. Hvor dette ikke er muligt, må foranstaltningens baggrund, formål og indhold tydeliggøres for forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge.

Der skal ved anvendelsen af bestemmelserne om særlig støtte til børn og unge lægges afgørende vægt på, at støtten ydes ud fra barnets eller den unge bedste, herunder skal der lægges vægt på at give barnet eller den unge en stabil og god voksenkontakt og kontinuitet i opvæksten.

Ændringer ved lov nr. 466 af 31. maj 2000

Med virkning fra 1. januar 2001 blev det præciseret, at støtten ydes til barnets bedste, og det blev tydeliggjort, at der skal ske en inddragelse af det nære miljø.

Det blev således præciseret, at der ved konflikt mellem forældres og børns interesser skal lægges afgørende vægt på barnets eller den unges bedste. Forældrenes situation skal fortsat inddrages i vurderingen, og der skal tages stilling til forældrenes behov for støtte, før under og efter forløbet.

Det blev endvidere tydeliggjort, at kommunerne skal overveje at inddrage og søge at drage nytte af evt. nærtstående ressourcepersoner som bidrag til løsning af problemerne.

3.2.3. Tilsyn, underretning og undersøgelser Tilsyn

Kommunen fører sit tilsyn med de forhold, hvorunder børn og unge under 18 år i kommunen lever, på en sådan måde, at kommunen, så tidligt som muligt kan få kendskab til tilfælde, hvor der må antages at være behov for særlig støtte til et barn eller en ung under 18 år.

Underretningspligt

Hvis en familie med et eller flere børn under 18 år flytter fra én kommune til en anden kommune, og fraflytningskommunen finder, at et eller flere børn har behov for særlig støtte, skal fraflytnings­

kommunen underrette tilflytningskommunen herom.

Socialministeren har fastsat regler, hvorefter personer, der udøver offentlig tjeneste eller hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte. Det samme gælder for

andre grupper af personer, der under udøvelsen af deres erhverv får kendskab til forhold, som be­

virker, at der kan være anledning til foranstaltninger efter serviceloven, ligesom enhver, der få kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen.

Socialministeren har endvidere fastsat regler om underretning vedrørende gravide kvinder med al­

vorlige misbrugsproblemer, der giver formodning om, at der er behov for støtte.

Ændringer ved lov nr. 466 af 31. maj 2000

Med virkning fra 1. januar 2001 blev mulighederne for en tidlig indsats styrket ved indsættelse af reglen om den tværkommunale underretningspligt og reglen om underretning vedrørende gravide misbrugere.

Undersøgelsespligt

For at tilgodese børn og unge med behov for særlig støtte opretter kommunen en tværfaglig gruppe, der skal sikre, at støtten ydes tidligt og sammenhængende, og at der i tilstrækkeligt omfang formid­

les kontakt til lægelig, social, pædagogisk, psykologisk og anden sagkundskab.

Hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte, herunder på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal kommunen sørge for, at barnets eller den unges forhold undersøges. Afgørelsen herom træffes i forståelse med forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. Kommunen skal som led i denne undersøgelse inddrage de fagfolk, som allerede har viden om barnets eller den unges og familiens forhold. Dette kan ske ved at inddrage sundhedsplejerske, pædagoger, psykologer, lærere eller andre. Hvis det er nødvendigt, skal kom­

munen lade barnet eller den unge undersøge af en læge eller en psykolog.

En undersøgelse skal resultere i en begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte foranstaltninger, og i bekræftende fald af hvilken art. Der skal være oplysning om, hvordan foræl­

dremyndighedens indehaver og barnet eller den unge stiller sig til foranstaltninger, og om de for-hold i familien eller i dennes omgivelser, som kan bidrage til at klare vanskelighederne. Undersø­

gelsen må ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger, og skal i øvrigt gennemføres så skån­

somt som forholdene tilsiger.

Undersøgelse uden samtykke

Når det må anses for nødvendigt for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller en ungs sundhed eller udvikling, kan børn og unge-udvalget uden samtykke fra foræl­

dremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, beslutte at gennemføre undersøgelsen under ophold på en institution eller indlæggelse på sygehus, herunder psykiatrisk afdeling. En sådan undersøgelse skal være afsluttet inden 2 måneder efter børn og unge-udvalgets afgørelse.

Ændringer ved lov nr. 466 af 31. maj 2000

Med virkning fra 1. januar 2001 blev mulighederne for en tidlig indsats styrket ved indførelse af reglen om oprettelse af tværfaglige grupper. Formålet er at styrke sammenhæng og helhed i tilbude­

ne til de svagest stillede børn og unge ved i højere grad at inddrage den tværfaglige sagkundskab i sagsbehandlingen.

3.2.4. Foranstaltninger

Den særlige støtte til børn og unge udmøntes i forhold til det/den enkelte barn/unge ved iværksæt­

telse af foranstaltninger.

Kommunen kan træffe beslutning om at iværksætte forskellige former for foranstaltninger, når det må antages at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte. Det er den eller de mindst indgribende formålstjenlige foranstaltninger, der skal vælges. Af­

gørelsen træffes som hovedregel med samtykke fra forældremyndighedens indehaver. En afgørelse om anbringelse kræver som hovedregel også samtykke fra den unge, der er fyldt 15 år.

De i loven opregnede foranstaltningstyper er:

• konsulentbistand med hensyn til barnets eller den unges forhold, herunder pålæg om dagtilbud, klub eller lignende,

• praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet,

• familiebehandling eller lignende støtte,

• døgnophold for familien eller dele af den,

• aflastningsordning,

• personlig rådgiver for barnet eller den unge

• fast kontaktperson for barnet eller den unge og for hele familien

• økonomisk støtte til udgifter som følge af de ovenfor nævnte foranstaltninger, udgifter der bevir­

ker undgåelse af en anbringelse uden for hjemmet eller udgifter til ophold på kost- eller eftersko­

le,

• anbringelse uden for hjemmet

• formidle praktiktilbud hos en arbejdsgiver for den unge og udbetale den unge godtgørelse i den forbindelse.

Herudover skal kommunen i tilfælde, hvor unge under 18 år har begået voldskriminalitet eller an-den alvorlig kriminalitet, udarbejde en plan for en indsats, der kan modvirke yderligere kriminalitet og yde den nødvendige støtte til den unge.

De opregnede tilbud kan ydes enkeltvis eller i kombination. Opregningen udtrykker ikke en rang­

orden. Det er præciseret, at den eller de mindst indgribende formålstjenlige foranstaltninger skal vælges. Der skal således ikke være prøvet enhver form for hjælp i hjemmet, før der kan ske en an­

bringelse, som trods alt indebærer mere vidtgående omvæltninger for barnet eller den unge end de øvrige foranstaltninger. Det er vigtigt, at der fra starten vælges den foranstaltning, som må anses for bedst egnet til at klare problemerne. Og hvis dette er en anbringelse, skal denne foranstaltning til­

bydes familien.

Konsulentbistand kan tilbydes familier, når det må antages, at der over et vist forløb kan være be­

hov for støtte til barnet/den unge eller familien: Der kan være tale om samlivsproblemer, opdragel­

sesproblemer, sociale eller psykiske problemer eller kriminalitet. Særligt sagkyndige kan inddrages i sagsbehandlingen, evt. ved inddragelse af amtskommunens særlige ekspertise. Der træffes afgørel­

se om iværksættelse af en egentlig foranstaltning, der vil strække sig over et vist forløb, typisk med opstillede målsætninger for samtalerne. Forløbet af samtalerne kan også føre til aftale om videre indsats. Afgørelse om foranstaltningen kan træffes uden forældremyndigheds indehaverens samtyk­

ke.

Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet (“hjemme-hos” ordninger) tager primært sigte på forskellige former for støtte i hjemmet med det formål at sørge for, at familien holdes samlet. Støt­

ten kan f.eks. bestå i hjælp til at strukturere hverdagen, støtte forældre i grænsesætning og støtte til familien i kontakt til omgivelserne. Støtten ydes i hjemmet af en person, der er ansat af kommunen med det formål at få familien til at fungere bedre. Der ansættes en person med de fornødne forud­

sætninger for arbejdet.

Familiebehandling eller lignende støtte over for hele familien med det formål at bevare familien samlet kan ydes i hjemmet, som ambulant behandling eller i form af barnets eller den unges ophold i et dagbehandlingstilbud.

Døgnophold for familien eller dele af den, med det formål at give familier et tilbud, der er langt mindre indgribende end en døgnanbringelse af barnet eller den unge.

Aflastningsordningen giver mulighed for, at børn og unge kan få et aflastningsophold. Der kan være flere formål med en aflastningsordning, f.eks. aflastning af forældrene, optræning af barnet mv.

Aflastningen er beregnet til ophold af kortere varighed og kan stække sig fra 1-2 dage til 2-3 uger ad gangen og måske forløbe over en længere årrække. Aflastningsophold bruges også i kombination med døgnanbringelse og vil da være en integreret del af døgnanbringelsen.

Det er et krav, at aflastningsopholdet finder sted i en plejefamilie, et opholdssted eller på en døgnin­

stitution.

Personlig rådgiver kan udpeges for barnet eller den unge, der skønnes at have behov for vejledning og rådgivning vedrørende f.eks. arbejde, uddannelse, fritid eller som led i vilkår ved tiltalefrafald.

Afgørelse om foranstaltningen kan træffes uden forældremyndighedsindehavers samtykke.

Fast kontaktperson for barnet eller den unge og for hele familien kan udpeges for børn og unge, der skønnes at have behov for en fast voksenkontakt, som barnets eller den unges familie ikke anses at kunne opfylde. Kontaktpersonens opgave er at forholde sig til barnets/den unges totale situation på linie med, hvad der normalt ville være forældrenes opgave. Afgørelse om foranstaltningen kan træf­

fes uden forældremyndighedsindehavers samtykke.

Herudover kan der udpeges en fast kontaktperson til en hel familie. Kontaktpersonens opgaver ret­

ter sig ikke alene mod den unge, men også mod forældrene og eventuelle søskende – i nogle tilfæl­

de kan det være relevant at inddrage andre familiemedlemmer, f.eks. onkler, bedsteforældre eller andre, som i nogle familier spiller en væsentlig rolle, herunder familier med en anden etnisk bag­

grund end dansk.

Økonomisk støtte til udgifter:

• der følger af visse af ovennævnte foranstaltninger, når forældremyndighedsindehaveren ikke selv har midler dertil,

• der bevirker, at en anbringelse uden for hjemmet kan undgås, at en hjemgivelse kan fremskyn­

des, eller at støtten i væsentlig grad kan bidrage til en stabil kontakt mellem forældre og børn under et eller flere børns anbringelse uden for hjemmet,

• til ophold på kost- eller efterskole, når forældremyndighedsindehaveren ikke selv har midler der-til

Anbringelse uden for hjemmet er en foranstaltning, kommunen kan træffe afgørelse om efter lovens

§ 40, stk. 2, nr. 11. Anbringelsen skal ske på en døgninstitution, i en godkendt plejefamilie eller i et godkendt opholdssted, der må anses for egnet til at imødekomme barnets eller den unges særlige behov.

Samtykket fra forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, om en anbringelse uden for hjemmet skal omfatte det formål med anbringelsen, som fremgår af den lagte plan.

Praktikophold med godtgørelse kan tilbydes til særligt belastede unge, som har svært ved at fast­

holdes i skolesystemet eller i et arbejdsforhold. For praktikopholdet kan der ydes en mindre godtgø­

relse som motivation for den unge.

Plan for børn og unge, der har begået voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, skal udar­

bejdes af kommunen. Bestemmelsen er et led i den særlige indsats over for utilpassede unge. Mål­

gruppen er unge under 18 år, som har begået voldskriminalitet eller anden for form for alvorlig kri­

minalitet. For denne gruppe af unge har kommunen en forpligtelse til at udarbejde en plan for ind­

satsen, der kan modvirke yderligere kriminalitet og yde den nødvendige støtte til den unge. Formå­

let er at sikre, at der i disse tilfælde iværksættes en planlagt og kontrolleret indsats med henblik på at forpligte den unge, forældrene og forvaltningen i et gensidigt samarbejde med det formål at med­

virke til at få den unge på ret vej allerede, når den unge første gang kommer ud i kriminalitet. Her­

med fastholdes forældrenes og kommunernes ansvar for den unge. Reglen er et supplement til ord­

ningen med ungdomskontrakter, jf. Socialministeriets vejledning af 3. juli 1998. Der er ingen nedre aldersgrænse. Hvis et plankrav følger af andre regler – en ungdomskontrakt eller en anbringelses­

plan – er plankravet opfyldt herved.

Støtteperson til anbragte børns forældre. Kommunen tilbyder forældremyndighedens indehaver en støtteperson i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet. Støtteperso­

nen kan styrke forældrenes samarbejde og involvering i arbejdet omkring barnet eller den unge.

Om foranstaltninger uden samtykke, herunder anbringelser, se under afsnit 3.2.6.

Ændringer ved lov nr. 466 af 31. maj 2000

Med virkning fra 1. januar 2001 blev en styrket indsats muliggjort ved en tydeliggørelse i loven om, at en anbringelse ikke kræver, at alle andre foranstaltningstyper er prøvet. Den eller de mindst ind­

gribende formålstjenlige foranstaltninger skal vælges.

Herudover blev der indført nye tilbud – foranstaltningstyper – rettet mod de utilpassede unge. Det gælder fast kontaktperson til hele familien, praktiktilbud med godtgørelse samt udarbejdelse af pla­

ner for børn og unge, der har begået alvorlig kriminalitet. Bl.a. for at sikre en større kontinuitet i anbringelsen blev det fastsat, at kommunen tilbyder støtteperson til anbragte børns forældre.

3.2.5. Særligt om anbringelser Planer

I henhold til servicelovens § 53 skal kommunen forud for en afgørelse om anbringelse uden for hjemmet udarbejde en plan for barnets eller den unges ophold. Dette gælder, hvad enten der er tale om anbringelse med eller uden samtykke. Planen skal angive formålet med anbringelsen. Planen skal tillige under hensyn hertil angive anbringelsens forventede varighed, særlige forhold vedrøren­

de barnets eller den unges pleje, behandling, uddannelse mv. Planen skal endvidere angive, hvilke former for støtte der selvstændigt skal iværksættes over for familien i forbindelse med, at barnet eller den unge opholder sig uden for hjemmet og i tiden efter barnets eller den unges hjemgivelse.

Revidering af plan under anbringelse

Kommunen skal senest 3 måneder efter, at et barn eller en ung har fået ophold uden for hjemmet, vurdere, om planen skal revideres, og skal herefter med højst 6 måneders mellemrum foretage en sådan vurdering. Vurdering af planen skal ske på baggrund af det løbende tilsyn med barnet eller den unge på anbringelsesstedet og efter kontakt med forældremyndighedens indehaver. Vurderin­

gen af planen skal omfatte både de dele af planen, som retter sig mod barnet eller den unge, og de dele, der omhandler indsatsen over for familien under anbringelsen. Afgørelse om revision af pla­

nen træffes så vidt muligt i forståelse med forældremyndighedens indehaver og barnet eller den unge.

3.2.6. Foranstaltninger uden samtykke

En afgørelse om særlig støtte skal som hovedregel træffes med samtykke fra forældremyndighedens indehaver og fra den unge, der er fyldt 15 år.

Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse, jf. § 39, om at gennemføre en undersøgelse ved at pla­

cere barnet eller den unge på en institution eller ved indlæggelse på sygehus, herunder psykiatrisk afdeling.

Der kan træffes afgørelse, jf. § 41, selv om forældremyndighedsindehaveren ikke ønsker foranstalt­

ningen iværksat om

• konsulentbistand mv.,

• udpege personlig rådgiver for barnet eller den unge og

• udpege en fast kontaktperson for barnet eller den unge og for hele familien,

hvis formålet med foranstaltningen skønnes at kunne opnås uanset det manglende samtykke.

Afgørelse herom træffes i et møde i kommunens personsagsudvalg, jf. § 17 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Efter § 42 kan børn og unge-udvalget uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, træffe afgørelse om, at barnet eller den unge anbringes uden for hjemmet, jf. § 40, stk. 2, nr. 11. En sådan afgørelse kan træffes, når der er en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af

• utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge,

• vold eller andre alvorlige overgreb,

• misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære sociale vanskeligheder hos barnet eller den unge eller

• andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge,

Der kan kun træffes en sådan afgørelse, når der er begrundet formodning for, at problemerne ikke kan løses under barnets eller den unges fortsatte ophold i hjemmet.

Når hensynet til barnet eller den unge på afgørende måde taler for det, kan børn og unge-udvalget beslutte, at barnet eller den unge skal anbringes uden for hjemmet efter § 42, stk. 1, selv om foræl­

dremyndighedens indehaver og den unge giver samtykke til anbringelse efter § 40, stk. 2, nr. 11, jf.

§ 42, stk. 2.

Hvis en ung, der er fyldt 15 år, erklærer sig enig i anbringelsen, kan børn og unge-udvalget uanset betingelserne i § 42, stk. 1, træffe afgørelse om at anbringe den unge uden for hjemmet, jf. § 40, stk.

2, nr. 11, når anbringelsen må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges sær­

lige behov, og problemerne ikke kan løses under den unges fortsatte ophold i hjemmet.

Efter § 42 a kan børn og unge-udvalget uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, træffe afgørelse om, at et anbragt barn eller ung ikke skal kunne hjemtages i op til 3 måneder fra tilbagekaldelse af samtykket til anbringelsen, uanset at betingelserne for en anbringelse uden samtykke ikke er opfyldt. En sådan afgørelse kan træffes, hvis det må antages, at en øjeblikkelig hjemtagelse kan skade barnet eller den unge.

Kompetence til at træffe afgørelse om foranstaltninger uden samtykke Kommunens børn og unge- udvalg træffer bl.a. afgørelse om

•

In document Januar 2001 Ekspertgruppen om ungdomskriminalitet U N G D O M S K R I M I N A L I T E T O M R A P P O R T (Sider 48-71)