Aften vil jeg gaae paa et S l-H u u s , der er intet ont
» ac dr.kkc sig en P ot A l , naar man bog passer sin Gicrnmg. Hvor er min H a t, min Rokkelvre, mins Handstcr, min Haandlsgtc og min Stok? R n qaacr iea da - - ,0 Vindevc-Skuddernc erc lukte; Collcqierne ere
altsaa aabncde. ^
God Aften, I gode H errer! sidder vel! ---V e l
kommen! --- Kicldcrpigen stilte mig strax ved min Lygte Vertcn bragte mig en S to e , Pigen el Brev Tobak og en Flastc A l . --- N u vrldc jeg snstc, at min Vertinde
hore Aarsagen til lamme, formedelst Lyden af de fsrikicl- lige Steinmer; men de gjorde et Vcrddemaal. M a n raabte paa V crte n , som den der stuldc domme der imellem, og afgwrde Tretten. Jeg mcrkedc da at Tvistigheden var om , hvor mange Alen lang GoliathA Spydstage var.
Verten sik r en Hast Bibelen ned af Hyllen ved Bord
En-7 O Kr »H
dcn, og med Biblens egne O rd afgjorde Disputen. Veb- demaalct blev betalt. og da de Tvistende havde hver faact en Gvbkcn, lagde Vcrtcn sin Bibel op paa sit bchorigc Sted. — Neppe var dcn Tvistighed bilagt, fsrend der paa dcn anden Flsy ved dcn ncdersie Bord-Ende rcistc sig cn anden, ikke mindre betydelig! E n bleg og gusten Mand paastod, at H l, Bramdcviin og Tobak, var skadeligt sor Helbredet, og giorde Hjernen og Taenkckraften flo v, og det heele Legeme dosigc, men derimod sagde han, var Caffe og Thce de sundeste Drikke. Han havde mange
^ Modstandere, og i Særdeleshed en tyk og fyldig Mand, som saac frist og munter ud, paastoed at intet var sundere, end got H l , Brendcviin og Tobak, hvilket han med stor Veltalenhed bcviiste med sit eget levende Exempcl. Naar jeg ret vil gisre mig til gode, sagde han, og drikke cn Pot H l , saa rsgcr jeg en Pibe Tobak; denne Sundheds U rt har dcn K ra ft i sig, at den tsrrer Ganen og Halsen strå
ledes, at S llet bliver mig meget velsmagende og retvedcr- qvKgcnde; men at S llet ikke stal komme for meget i Giaer, bruger jeg nogle stionne klare D raabcr, som har cn for- tressclig Virkning til at settc der „ „ — lille P ige! cn Gobkcn „ „ „ „ J e r Skaal samtlig „ „ „ at bruge disse opmuntrende og paa Legemet styrkende Sager har c«
sårdeles Virkning. — D u har ret Broer raabtc alle de Omkringsiddende; Vertcn fik i cn Hast Henrich Schmits Loegebog ned as H yllcn, i Tanke at finde noget derom, men -a han i saadan Hast ikke kunde tresse paa et Sted til hans Fordccl, svor han paa, som hiin upartiske Dommer, at Le havde R et begge to. O m Morgen og Eftermiddag sagde han, kan Caffe og Thce vare got nok: men om Aftenen styrker H l og Brendcviin en flap Mave fortrrsse- l ig , og en Pibe Tobak sagde han meget andargtig, er jo dog den uskyldigste Tidsfordriv! N u blev der forlangt et S p il Kort. Denne Bog blev og nedtaget afHyllen, hvor de andre Bsger stode. — D a disse Discourscr ophsrcde, noermede jeg mig til et andet Spillebord, hvor et ungt Menneske sprang op og giorde et Pokkers S ts y . Papa!
raabtc' han, og soer en sorstrgkkclig E cd, havde aldrig blevet Beet, dersom han havde adlydct mig. D e t er dog
noget
noget f o r s t å e lig t ! De Gamle v il altid'raadc sig selv, og saalcdes fficndte Papas S o n rigtig paa sin Papa. Den Gamle blev argcrlig paa Kortet, og overleverede det i Ssnncns Haand som paa en langt behændigere Maade forstod at blande, give og spille det. Jeg saae med For
undring , hvilken inderlig Glade den gamle Papa ndviiste over at scc Ssnncns fardigc V ittighed, og gjorde sig ret en Foruoyclsc af at opvarte og gaac ham t il Haanden, at han ikke i hans unge Aar stalde oververldes med Forret
ninger: Papa stoppede Ssnncns Pibe, og passede flittig paa at brmge hans Krus og Glas. — Her opkom T v i
stighed imellem de Spillende, Vcrten maatte atter vare Dommer, - - - N u ist es nicht wardt die Afisen zu lesen, sagde en gammel Friebarbccr ved et andet B o rd , idethan kastede den fra sig, dcnn nun ist der Fried nbcr alt. — Sce hvor smukt Kcyscren a f Marokko kryber til Korset, sagde Mester A * * mig tykkes det var en let S ag for heclc Christenhcdcn „ - - H r. V a r t ! et K r u s S l - - at udrydde og odclaggc alle disse Rovere, ja saa let som at
»tikke dette Krus S l - - - J c r Skaalsamtlig - - - M en disse crc dog Mennesker, sagde Mester B * * mig tykkes der kunde vare nok, om Christenhcdcn blev cenig, og med et halvt Hundrede Skibe giorde disse Rsvcr-Nast en Bc- sogelsc hver zdie eller 4de A a r, for at opbrcnde alle deres Kapere og Rsvcr-Skibc; havde de Lyst t il vor Guld og S s lv , begvemmedc de sig nok til at handle med os i M in delighed. Men N B . hcele Christenhcdcn ssiildcvarc enig.
— J o man raabte Mester C * * hele Christenhcden enig! D et er nok lige saa umucligt at vente, som at der skulde blive Ecnighed i et Lang. N u har jeg varet M e
ster i Lauget i Zz samfulde A a r, men jeg kan sige, kat ingen Langs-Forsamling er endnu lsbct as i saadan Enig
hed og Rolighed svin den sidste Polsse Rigsdag. — Lille Pige! et Brev Tobak endnu sagde Mester D * jeg maa roge imedens jeg er ude; thi jeg maa forlade Huns og Hiem, saa ofte jeg vil roge mig en Pibe Tobak, eller og have et suurt Ansigt af min unge Kone hjemme, svin har saa fiin en Nase, at hun ikke kan fordrage Tobaks-Nsg
« - - saadan gik det ikke til i min S a lig Kones T id ; thi hun
hun ikke allene stoppede, men end og teendte min Pibe - - - Alle vore Koners Gkaal - - Men jegmaatte vcl spsrge, om Lugtrn af Tobaks-Rsq er ikke lige saa sund, som Lugten a f eu en Pet-tmarter! jeg blev mange Aftener h.emme, naar min kiere Kone havde en mindre fiin Lugt. - - I det samme satte en Flue sig paa Kielderpigens Nasse, det for
bandede Ursy sagde hun, er og skabt til at plage Folk.
Apropos! sagde Barberen: Jeg schal den I«rc en got R a rh , M a n schal tage i Q vintin vcrsuset - - - was hcist es auf Danisch! - - Qvargsilbcr, und en halbe Loth Banm ole, und lade den znsainmcn rochc, in Blypott, und Jukker dcrin, — E r det Prvbatum sagde Vcrtcn, skal I have i fivrten Dage frie Sobkcn hver Morgen i m it Huns. N u tog en M and sin Lygte og sin G to t og listede sig saa sagte hicm. Verten fulgte ham smukt til D s rc n , og da han vendte sig til os igicn, sagde han, det var en meget kion gammel M and, endstisnt han boer i det yderstc Qvartcer, stal han dog sce til mig om Aftenen.
Han har sogt dette Sted i min' Formands T id , og har fattet saadan Kicrlighed til Stedet, at han vced ikke at han er t i l , uden han kan fordrive Aftenen i dette gode Selskab, saasnart Klokken flog r o , begyndte en ester anden at liste sig b o rt, og jeg med.
Her paa Adresse- Contvirct, faacs: Handcls-Spcy- let forl 1774, 2 M k. Norste Veyviscr for Rejsende 10 si.
Politiske Huustavle for 1774, som viser naar bestemte Dage indsalder i publike Håndteringer, 4 si. Samtale om Gpogclscr, som viser fligt ikke er til, 4 si. Maanedlig Mcrcurius, indeholdende de nurrkvcrrdigste Handlinger'!
Staten ro si. Den boende Mand, hvis Endeligt stede ved at indtage Forgift, 4 si. Historier 12 si. Fortællinger N o. i 12 si. D ito No. 2 72 si. Drsmme-Bog for dem, som spille i Tal-Lotteriet 8 si. Alle indbundne. Køben
havns Magazin bliver dem ugentlig tilbragt, som derfore har ladet dem tegne. Ved Aargangens Ende betales r R d lr. Sondags- Bladet ligesaa, med 4 M a rk ,, og
disse og 4 Mark.