c>i'ar 1696 opkom en Allarm i Tisted, formedelst hvilken ikke mindre end 14 Personer af Ovindekionnet blev bcstnldt for at vare levende besat af Dievclcn, ja troede endog selv, at devare der. En Bestyldning, ,om sor- aarsagede megen Opsigt i Landet og gav Anledning til mc gen Ondstab. Den egentlige Ophavsmand til oemrr In rriq v e var desvarre en Gciylig ved Navn <l>l«us L ip r n , Svgneprast i Tisted En M and, son, under
Gue-1 4 8 A l- ' " - - - ch
frygtighcds Skin paa cn skammelig Maade misbrugte sam
me for at udfore en H a vn , der blev Anledning til denne indbildte Dievlc-Besatning. En M a n d , som saa meget weere forunderligt, der endog af sin egen Biskop H r. Jens B irc h e ro d , var ansect for en gudfrygtig og retskaffen Larere. Historien er denne:
En meget riig Borger-Kone i Tisted afflog Mag.
O le ZZi^rn et Giftermaal med hendes Datter. For at havne sig over denne formeente S k a m , inaatte opsindcs, at denne Kone var en Hex, og hun havde sin store R ig dom blot Dievelen at takke. F or at giorc dette trol'gt.
maattc Fanden igienncm mange Besadtes Munde aflegge trovcerdige Vidnesbyrd. H e rtil gav sig en onskelig Lcy- lighed, da en fattig Pige ved Navn M a re n Spillem ands beklagede sig for Pinslen over en besynderlig Sygdom baade paa S in d og Legeme, der foraarsagede hende oste saadan Arvelighed i Hovedet, at hun troede, hun var for- Sexet, hvilket han, efter anstillede P rsvcr, antog for alt for sandt, og lagde endog til, at hun a f en lidende Dievel var bcsadt, og derfor saae sig nod t il at gisre denne Om- flandighed offentlig bekiendt for Meenigheden, formane samme at bede for hende, forelagde hende adskillige Spors- maal, hvorved han ikkun meere foruroligede hendes Ho
ved, at hun endog fra den Tid antog adskillige forunder
lige Gcbardcr og Stemme, hvorved hun satte alle i For
undring.
N u tra f det sig, at en Borger der i Byen ved Navn O lu fL a n g g a a rd havde en D atter, 9 Aar gammel, hos hvilket B arn adskillige Gange var fornummes Rorelscras S lag. Dette B arn bragte Faderen engang til Prasten med det Spsrsm aal: Hvad der kunde feyte hende? Strax hred det, ligesom hiin Pige, at hun var besadt af D ia- velen, og at hun tilligemed Pigen maatte staac under hans, (Prastens) Opsigt. Herpaa begyndte han med Sang, Bon og Besvarelser at plage Dievelen. Barnet, navn
lig iRrrsten, som saae, hvorledes M a re n Spillem ands forholdte sig under Bsnncn, og de mange tusinde Grima- scr og Putsericr, hun udsvede, karte snart at efterabe hende, og da hun var v ittig , men tillige flet opdragen, og fornam, mau gjorde meere as hende end hun var vandt
t il, blev det let at faae hende i den Form, Læremesteren vilde have. Disse to Aber vorte snart til flere, oa Maq.
O le L i ^ r n fik inden kort Tid Leyliahed t il at anlcgge en hcel Lazareth a f 14 besadte Qvindsolk, for hvilke han ind
samlede rige Almisser, og med Bon, Sang og Besvarel
ser drev det bespotteligste Giekkerie. D e t er uvist, om han selv har varet saa enfoldig, og anseet visse legemlige Sygdomme for forhexedc, og strax derpaa holdt ,amme svr en levende Besatning af Diavelen; men vist er det, at da han havde giort Begyndelse med disse tvende Perso
ner, har han paa en meget ondskabsfuld Maade brag 12 andre Personer p ligesaa narriske Griller, og tilsidst lige
som med M a g t vildet have dem ansect for Besadte. Den fersie Maaned i Aarct gik hen med disse tvende anforte Personer; men imod Foraaret og Sommeren forsgcde han deres Tal med fslgendc Lemmer, som alle blcve trak
terede for besadte, giorde og alle de Ting ester, de saae og horte hos deres Forgængere, i narrifle og unaturlige Gebarder, H ylen, Skrigen, Latter rc. Disse Lemmer vare: M a re n S ir ic k s , R aren T o ft u m , A n n a J a
cobs, A nna R ro g s g a a rd , R aren S p ille m ands, G e rtru d Anders D a tte r, A n n a Anders D a tte r, I n - g e r F usm and, A nna D ale, A nna Bondes, A n n a Lcrgmd, og nok en, hvis Navn er ubekiendt.
M a n vil anfore nog'e Erempler paa disse Gsglericr, hvoraf man kan slutte sig til Resten. A nna L-rgind, en Pige, som var besvarret af et melancoliff Gemyt og et svagt Legeme, og lcrnge havde opholdt sig hos en arrig Fisker- Kone, som udskieldcde hende mellemstundcr for en Her, tog omsider sin Tilflugt til M ag. O le B i o r n , om hvem hun havde hsrt, hvad han havde fore, og vilde have hans Mcening om hendes Tilstand. Han tog hende med sig i Kirken, stillede hende ved Indgangen af Chorct lige svr Menigheden, og spurgte, om hun og mccnte, at han kunde hielpe hende? hvortil hun svarede J a ! Prccsten sagde da: D ig sire, som du troer. Dcrpaa besvaerA han Dicvclen med sin sædvanlige T ilta le : D u - jeg veed, du er her, g iv dig tilkrsnde. Mc>- da ilttet S v a r blev givet, erkla-rcde han ham for en D M ic i.
Rnucr Ja co b s havde fundet en blodig A n d t s'N
og var fra den D d a f bleven meget ursclig, gav og for, a t der overkom hende en besynderlig ZEngstelsc, naar hun saae fornemme Frurntimre med Fontangcr paa. Hendes Dievel kaldte Pmsten Fontaugmager. A n n a Rrogs, gaard havde S t . Hans Dags Aften lugtet en Svovel- slank, og tog deraf Anledning, at Dievelen havde bcsqdt hende, gjorde mange underlige Gebærder, og nervnedera gamle K oner, som alle skulde vcrre Hexcr. M a re n Si- rieks havde lcenge klaget over Smerter over Lemmerne, vg tillige over Hierte - Angest, hun angav sig for Pmsien, vg befalede at lade hende bringe hiem i sit Huns og leggc hende i hans egen Samg, hvor hun blev liggende i z Uger, vg som hun imodsatte sig hans utugtige Anmodninger, lod han hende pidske med R iis. Rygtet a f bisse sirlsomme Diuiurndigheder, sadtc den gemeene M and ikke allene
i
Tisled, men endog i bel omliggende Byer i megen SkraE vg Angest, i s«r da man daglig herte, at en og anden, som saadant ikke var at formode a f, var geraadcn under de Bcsadtcs Tal, og afM ag. <!). B i^ r n optagen t il v»redige Lcinmcr i hans Selskab. Mange begyndte endog at frygte for at falde i samme Ulykke. J a saasnart fandt man ikke Smerte over Larndcrne eller i M a ve n , ssrcnd man troede, at Dieevclcn var allerede Li! Livs, og dem, som i disse Vildfarelser meldte sig hos Pmsten, maatte altid vende at blive styrkede i samme.
Denne Forsamling tiltog saaledes mere og mere, og hvad de ikke vare bedragne, saa bedrog den eenc den anden.
Urimelige Sporsmaalc blcvc givne, og ligesaa urimelige S v a r fulgte dcrpaa. M an brrtc endog at ncevne D>«- vclcn ved N avn, som L u n e r , h v iid R o tt e ,. Skam, S la d d e r, Frite, Fante rc.; man efterabede vg visse Dyrs
Stemmer. (Mere herom i mrste Blad.)
Dette er taget af Poutsppidans Kirke Histories! ;te Deel.
Ganrmel Kærlighed ruster ikke.
-t«!kcc sornndrcr man sig, hvorforc jeg i disse Blade
17. saa nsyagtig har udmålet dette Billede?
det er et Smigene, jeg cr min
V w rt
skyldig, som i overmorgen
morgen paa denne Maade lever i det 25 Aar. Han og hans Kone elsker sig saa kierrlig som B o rn ; incn de trct- tes og saalcdes. Tolv Aar har han trettct med hende, 12 Aar udsonet sig med hende, og et Aar ongescer regner han paa den Tiid, hvor de begge have suurmulct. Denne bestandige Afvcxling har giort han JEgtessab saa n y, at han i denne Time ikke er kicd af sin Kone. Han elsker hende as gandste H icrtc; og skulle hun bse - - - jeg snskede den cerlige Mand det ikke - - - men skulle H im len byde over hende; han ville v«re ntrssiclig. I det ringeste giftede han sig ikke igieu j de fsrste fire Uger.
Jeg har tilforn sagt, at den Kieerlighed, som ikke ruster, forn.mmclig nu er at sorstaae om Kianlighcd imel
lem ugifte Personer. M ig tykkes, at jeg allerede tydelig, nok har bcviisi denne Sandhed: men til Ovcrstsdighcd vil i jeg endnu forterllc et Par Tildragelser, som skal giore den
gandske uomstodelig.
M ine gamle Landsmand, Spanierne, cre vel ustri- ' dige de, som ved deres alvorlige Kærlighed elske bcstandigst.
! I Buentarc, en Bye ved de Pyrencriste Biergc, levede, under Ferdinands Regierring, tvende unge Personer, som allerede i de ferste Aar, skiont barnagtig, dog sårdeles rlsktc hinanden. Dicgo og Isabelle vare deres Navne.
Begge vare de reneste Arvinger as temmelig rige Kiebmcend.
Foraldrene syntes at vare vel tilfreds ved Dornenes for
trolige Omgang. Kiaerlighcd gier forstandig og gammel for Aarenc; deraf kommer det, at vores unge P ar allerede i de Aar, hvor andre Bern endnu ikke holder op at laege, alvorlig clskte og tilsoer hinanden; evig Troskab. D m unge Dicgo sad halve Ncrttcr under hans BchcrskcrindeS Bistag, og kradsede hende, ester Landets Brug, paa m Cithcr sin Kicerlighed for. Denne Fornsyclse varede ikke laenge. E t ulykkelig Tilfalde gjorde, at hans Fader paa engang baade mistede sin hele Formue og sin Friehed.
Denne Omstændighed rorte Isabelle ikke mere, end som en Vens Ulykke maatte rsrc hende. I hendes Kærlighed gjorde det ingen Forandring: og siden hnn var aedelmodig nok, gav hnn hendes Moder at forpaae, at hun nu ved en hastig Fuldbyrdelse med ZEgtcskabet havde den beste Lcy- lighcd at vise Diego, hvor uegennyttig hendes Kiarlighed
var.
I Z 2
var. Faderen, en fuldkommen Kisbmand, var af en gandske anden Mcening. Han regnede efter, og fandt, at Dicgo ikke var elskværdig nok. Han tvang hans Dat
ter , at <rgte eN riig Enkemand, hvis sygelige Legeme gav alt Haab, at han snart skulle dse. Den ulykkelige Dicgo havde Foraldrenes Lofte, og Jsabelles Hicrte for sig; mm han var for fattig, at Dommeren skulle sinde hans Paa
stand billig. D et var ham umuelig at leve livligere paa dette Stred. Han flyede i sit 18 Rar udaf sit F«vbmrc- land; og Isabelle, som ikkunhavde opnaaetsit 16 Aar, var ved en saa rorende Afskced alt for dydig, at tillade hammere, end det Haab, at hun evig ville elske ham.
Diego ssgte, efter de Spanske Romaners Regler, sin D sd i Krigen. Denne fandt han ikke; men i Stivben et bedrevet Fangenskab, som hindrede ham at give sin Ven
inde Efterretning om sig. Jsabelles ulykkelige ZEgteskab varede ikke livligere end 8 R a r, da hendes skicndsyge Ty
ran dsde, og hendes niisfvrnoyede Timers Ihukommelse, men tillige ogsaa forlod en anseelig Formue, hvilken for
medelst hendes Faders Dsd mere end den halve Deel blev forriget. N u er hun Herre af hendes S k a t, og hendes Haand. Hun sogte hendes D iegv; men det var umuelig at erholde nogen Efterretning. T i Aar ventede hun hans Tilbagekomst, efterven yndige Pclonopes Erempel; mm denne Tildragelse er saa besynderlig, at end ikke Digterne har havt det Hjerte at udgive samme for andet, end m Fabel. Endelig bekom Isabella den forskrækkelige Efter
retning, at hendes Diego alt for 15 Aar siden var bleven i et ulykkeligt Feldtflag. (Slutningen i ncrste Blad.)
Indfald.
/ A n Herre saae sin Tiener lobe med >en gammel smudsig H a t, som overalt hivngte med Skyggen. Hvem h a r givet dig den H a h n re d e r-H a t? spurgte Herren.
D e t er een af Herrens, svarede Tieneren/ som Fruen gav m ig.
e - B
No. 20
1 7 7 4 .
Den Misundelige. En Comedie i Z Acter.
- ^
personerne:
8 l^ rb !< ^ rn , !>etl?6!i§UlidtIigt.
Baron P h ilip . ^ »
Daron Ad o lp h , hans S on, forelsket i Augusta.
D r R a l« , en Spradebasse.
Grev L o n ra d , nylig hjemkommen fra sine Reiser, Au
gusta Brodér og Sophie Elskere.
N e ls , Tiener. ^
Arne R a m b o rg , S tyrbisrns Kone. ^ ,
Arsken
S o p h ie , hendes Ssster, Grev Conrads Kiereste.Rroken Augusta, en M yndling i S tyrbiorns H iius, B a-
^ ron Adolphs Kicreste.
B r itte , Frsken A ugustas Pige.
Forste Acr. Forste Scene.
Styrbiern. Sophie.
S ty r b ie r n .
H ^ a n er vel stor paa det nu, kan jeg tanke?
^ Sophie.
D e t kan jeg dog ikke siqe.
Styrbiorn.
J o ! j o ! jeg kiender Krudtet. Svampen svolinek hastig. M en »urrkcde I alligevel ikke at man i Mandags saae denne nye Matador over Axelen?
Sophie.
Ved Hoffet? Ney ! A f hvad Aarsag? Kongen hav jo dog viist ham stor Naade, saa det var jo billigt at alle
errede ham. V S ty r«
1 5 4 ___ - -72» A