• Ingen resultater fundet

Om Nceser

In document Digitaliseret af | Digitised by (Sider 112-115)

er et stort Vansyn at ingen Nase have, eller og at have en, som er saa kort, at det var narsten det sam­

me, at man havde slet ingen. Sporlm aal, om man vel kunde erstatte dette Vansyn? D et er det, som vi ville her undersoge- En jitziq Skribent, svin jeg ikke vil navne, beskriver Nasen ved en Gcvaxt K isd, som groer krem imellem Synene. D et var at onstc til deres Trest, som ingen Nase har, at hecle Verden stod 1 denne Tanke, saa var det siet ingen Vandheld at ingen' Nase have, l det rin- qesie kunde man snart faae sig en igien- Denne Vanskab­

ning, at ingen Nase have, bringer man med sig enten fra Ked elen, eller og er et Tilfalde, som er paakommcn siden.

Hvad Aarsag det end har, saa rre der dog nogle, sompaa- staac, at det kan repareres, og det endog saa fordeelagti- aen, at en Person uden Nase kan lade sig fabriqvere en ligesaa naturlig, saa lang og vel staaren, saa at man ikke skal kunde stille den fra den naturlige. Andre paastaae, at man ikke kan giore videre, end satte en Nase fast, som i samme Syeblik er reven los, men hanger endnu fast med en Ende ved Ansigtet. Paa Nasen kan man saae adskil­

lige S a a r , siger den bersmte Anatomiens D io m s ; men det,

som

udfordccr den hastigste Operation, er, naar den er bleven reent adstildt fra Ansigtet, og er falden nced paa Munden: M an maae da strax satte den fast »gien, og iye den til Ansigtet ovcrst ved og i M id te n , hvilket maae sker med en Syenaal og varet Traad, saalcdesMt man begyn­

der at syc uden fra indad, og det overst oppe fra; tillige maae man satte en krum Klemme dcrpaa, paa det at Nam

I O 6

Hr:---lcn kan desto hastigere stikkes igicnncm; Saaledcs contim«- rer man at sye, indtil man kommer til det overstc igicn, hvorfra man begyndte, og det inden fra u d a d ; dcrpaa binder man de to Ender af Traadcn over en lille Coni- preste. Derefter lcrggcr man Linstav paa Saarct, kom­

mer Pcron-Balsam eller Arccrus-Balsani paa, og hastter det fast ved et Plaster, Cvmpreste og Bandage. Dette S lags Reparation paa Ncrscn har intet Forunderligt hos sig, naar den allcne'hcenger fast ved een S id e ; men at en Ncese, som er gandste ashugget, saa at flet intet sidder fast a f den, kan vplivcs igicn, det anscer samme Skribent ikke uden Aarsag for en Fabel. Han fortcrllcr ved denne Ley- lighcd folgcnde Historie: M a n forterllcr, siger han, at nogle Rovere havde om Natten angrebet nogle Reysende. Ved samme Lcylighcd havde en af dem mistet sin hccle Nerse.

Han fik da sirax en Felostierr fa t, som skulde forbinde ham; men da Fcldstierrcn spurgte efter Stumpen af.Ncr- scn for at sye den t i l , var den blcven paa Valdpladsen.

E n af Kameraterne gik da strax ud, og fik fat paa ct stak­

kels Menneske, hvilket han star Ncrscn af, og bragteFcld- stieeren. Han syede den da t i l , saa den sad ligesom en Pode i et Trrcc.

Autor fortcrllcr endnu en anden Historie. M an for­

tæller, siger han, at en Chirurgus giordc en Incision i Ar­

men paa et Menneske, som havde mistet fin Naste. Dcr- paa tog han Ncrscn, og holdt den lcrnge fast til dette blo­

dige S te d , hvor Incisionen var stcct; da nu Ncrscn var kstrvct fast med Kisdct paa Armen, saa star Opcratcurcn dette Kiod af rund/ omkring, og satte dette til paa det Sted, hvor Ncrscn skulde sidde. Men Autor anscer begge diste Historier for Chimcrer, der mere fortcrlles for For­

lystelse en for Alvor.

Adskillige andre fortcrllcr ligcsaa umnelige Operatio­

ner , som diste H r. Dionis gisr N ar a f , og de give dem dog ud for Sandhed; men om han havde hsrt den Historie, som man lcrser i en vis nye Afhandling om chi- rurgistc Operationer, hvor der tales om et Stykke af en Raste, som en Soldat havde bidt af i ct Slagsmaal, og som var kastet i Moradset og trcrdt under Fsddernc, var taget igicn op, og vasket af i et Kilde-Spring, og dcrpaa

sat fast igicn paa sit Sted, men ikke desto mindre kom t il at sidde saa vel, at man ester tre til fire Dage ncppc kunde sce, at den nogen Tiid havde varet laderet. Jeg siger, dersom denne Chirurgus havde faaet denne Fabel at hore, hvor vilde han da ikke Have allarmeret sig over fligt et B a r- ne-Digc?

M a n l<rser ligeledesi et Udtog afben italienskeIour- hal ved Abbed Nazari, som indeholder nogle curicuse O b­

servationer ved Michel Leyscrc, at Bsddelcn havde engang staaret N<rsen a f en Misdæder, men siden sat den strax i samme Sycblik midt i et varmt M o d , og dcrpaa uden Opfatning syet den til igicn paa sit S te d , saa at den sad -meget godt. Denne Casus er flet ikke urimelig, men lige

saa stor Attention vard, som forrige er Latter

vmd-Men for at komme tilbage igicn t il det, vi har rc- marqverct om Neriens Restitution ved et Stykke Kiod, som man star nd as Armen, da kan vi ikke andet end for­

talle i denne Anledning det, som en bekicndt Skribent i det Medicinste, men som derhos er lidt for lettroende, siger derom, i det han paastaaer, at flig Operation er gandstr muelig. D et er ingen Fabel, siger denne Autor, at en Nase, som er hugget as, kan sattes til igicn, og at man kan give den en Nasse, som af Fodselcn ingen har faaet, ved at stiare Nasen af en anden og satte til, eller og ved at tage et Stykke Kiod ud af Armen paa den, som har mistet fin Nasc. Han citerer herudi Calcntius den be- rsmte latinste Poet fra Neapolis, som levede omtrent 1480, hvilken har i disse O rd skrevet en af sine Venner til, af Navn O rpicn: M in klare O rp ic n ! dersom I v il have en Nase, saa kom gesvindt herhen, saa stal I saae et af de stsrste Undervark at sce; hcr er en Sicilianer af Ravn Branca, et meget inventiv Menneske, som har op­

daget den Hemmelighed at gisre Nascr as Kiod, som han stiarcr ud af Armen, enten af saadannc, som opofre sig dertil for Betaling, eller af dem selv, som stal opereres.

Saasnart jeg fik dette at hore, kunde jeg ikke und­

lade atstrivc Eder det strax til. Kommer I , saa viid, at I ikke stal rcysc bort igicn, uden athavefaact en Ner se ligcsaa stor, som I vil onste den. Kom hurtig! M en Sporsm aal, om dette Brev er ikke Spog?

I

l o g

I ovrigt veed man ikke, hvem denne Opieu er. En­

den af Brevet gisr Alvvrlighcdcn meget mistankt, og det lader son«, at man har af Spog supponeret, at Orpien enten havde flet ingen, eller og en alt for lille Rase.

In document Digitaliseret af | Digitised by (Sider 112-115)